Forslag til Inatsisartut nr. xx af xxx 2014 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Bemærkninger til lovforslaget. Generelle bemærkninger

Transkript

1 Forslag til Inatsisartut nr. xx af xxx 2014 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning 1.1.baggrund for forslaget Generelle bemærkninger Naalakkersuisut har vedtaget en sundhedspolitik, Inuuneritta II. Inuuneritta II har fokus på konsekvenserne af befolkningens livsstil og på de livsstilsfaktorer, der har den største betydning for helbredet i den grønlandske befolkning. Misbrug af alkohol og hash er det største enkeltstående folkesundhedsproblem i Grønland i dag. Forskning viser, at vold og selvmordstanker er tæt knyttet til alkoholproblemer i barndommen. Inuuneritta II har derfor valgt alkohol og hash som det vigtigste tema, fordi misbrug er årsag til en meget stor del af de problemer, som børn, unge og familier har. En revidering af Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholiske drikke ses som et bidrag til den langsigtede strategi om forebyggelse og sundhedsfremme og som en del af den strukturelle forebyggelse. Naalakkersuisut ønsker med sin sundhedspolitik samtidig at afspejle Verdenssundhedsorganisationen (WHO) s anbefalinger. I WHO s globale strategi fra 2008 sættes fokus på alkohol og forebyggelse af alkoholrelaterede problemer. Alkohol angives som den tredje største risikofaktor for tidlig død og handicap. Naalakkersuisut vil med en revidering af lovgivningen på alkoholområdet følge anbefalinger, som WHO angiver som indsatsområder, særlig anbefalingen om at stramme op i forhold til tilgængelighed, markedsføring og endelig regulering og tilsyn med udskænkningsstederne. Endvidere har det i praksis vist sig, at der er et behov for en modernisering af lovgivningen på alkoholområdet, da de bevilgende myndigheder i det daglige arbejde med administrationen af lovgivningen har ønsket en revidering. Endelig har Inatsisartut på efterårssamlingen 2012 vedtaget et beslutningsforslag med følgende indhold: at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at åbningstiden for salg af stærke og svage drikke jf. 11 og 12 forlænges til kl fredagen og lørdagen 1.2. Hovedlinjer i lovforberedelsen Forslaget er forberedt af arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for Politimesteren i Grønland, Grønlands Arbejdsgiverforening, hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen, Departementet for Familie og Justitsvæsen, kommunerne og Departementet for Sundhed og Infrastruktur. 1

2 Arbejdsgrupperne repræsenterede organisationsfaglige interesser og havde til formål at sikre, at relevante problemstillinger blev inddraget i lovarbejdet. Arbejdet blev ledet af en styregruppe. Formanden for styregruppen var departementschefen i Departementet for Sundhed og Infrastruktur. Som seniorbrugere i styregruppen deltog en repræsentant fra Alkohol- og Narkotikarådet samt en repræsentant fra Politimesterembedet, KANUKOKA og endelig en repræsentant for Grønlands Arbejdsgiverforening. Endvidere deltog afdelingschefen for Jura og Service samt en jurist fra Departementet for Sundhed og Infrastruktur som seniorleverandør. Arbejdsgrupperne har taget udgangspunkt i Inuuneritta II og WHO s anbefalinger, i betænkning afgivet af Familie og Sundhedsudvalget på EM 2012 samt i de gældende regler. Arbejdsgrupperne har i sit arbejde særligt drøftet alkoholbevillinger, åbningstider og forebyggende tiltag, herunder børn og unges alkoholvaner. Det har således været særligt prioriteret at inddrage spørgsmålet om børn og unges alkoholvaner i lovgivningsarbejdet. I den forbindelse blev det drøftet, hvilken indvirkning tilgængelighed, synlighed og markedsføring af alkohol har på alkoholforbruget og alkoholvaner generelt, samt mulighederne for formålstjenlige reguleringer. Endvidere har sondringen mellem stærke og svage alkoholiske drikke, erfaringen med administration af loven samt sanktionsmuligheder, været behandlet Forslagets indhold i generelle træk. Der oprettes bevillingsnævn i de enkelte kommuner. Bevillingsnævnene afløser kommunalbestyrelsernes nuværende bemyndigelse og administration af alkoholbevillinger. Forslaget indeholder ændringer af åbningstiderne for salg og udskænkning samt bestemmelser, der er rettet mod at sænke forbruget af alkohol. Blandt andet er reglerne om synlighed i forretningerne skærpet, der indføres krav om, at bevillingshavere og offentlige institutioner skal udarbejde en alkoholpolitik, der indføres begrænsning i salg af alkoholholdige drikke i forbindelse med Diner Transportable, og det foreslås, at forbyde alle former for markedsføring på de sociale medier, i dagspresse og tilbudsaviser m.v.. Alkoholholdige drikke inddeles i 3 grupper, der har betydning for tildeling af alkoholbevillinger. Endelig foreslås åbningstiderne for salg og udskænkning ændret. 2. Hovedpunkter i forslaget Ifølge gældende ret er alkoholholdige drikke delt i to grupper, hvor gruppen af svage drikke har en styrke fra 2,25 op til 4,10 volumenprocent og gruppen af stærke drikke har en styrke på 4,10 volumenprocent eller derover. I forbindelse med det lovforberedende arbejde blev inddelingen af stærke og svage drikke drøftet med henblik på såvel åbningstider som bevillinger. 2

3 Der er på den ene side et politisk ønske om at begrænse alkoholforbruget generelt og på den anden side et, ligeledes politisk, ønske om at udvide åbningstiderne for salg af alkohol. Begge hensyn er søgt imødekommet ved nærværende forslag. På baggrund heraf foreslås det fortsat at regulere alt salg og udskænkning af alkoholholdige drikke med en styrke på 2,25 volumenprocent og derover. Grænsen for, hvornår der er tale om alkoholholdige drikke, foreslås ikke ændret. Bevilling til salg og udskænkning af alkoholholdige drikke foreslås som tidligere inddelt i grupper efter styrke. Det nye er, at denne inddeling giver mulighed for at tilpasse den enkelte bevilling, således at der både er adgang til at udstede bevillinger, der omfatter alle typer af alkoholholdige drikke, ligesom der kan udstedes bevillinger, der f.eks. alene omfatter øl og vin. Der er i de gældende regler adgang til, at lufthavnskiosker og hoteller med overnattende gæster kan få en særskilt alkoholbevilling til udskænkning i tidsrummet Dette fastholdes uændret. På baggrund af den øgede turisme og efterspørgsel fra bådcharter foreslås det som noget nyt, at der tillige kan gives særskilt alkoholbevilling til udskænkning i forbindelse med turistaktiviteter. Åbningstiderne for alkoholholdige drikke med en styrke under 16 volumenprocent er i forslaget udvidet med 2 timer på hverdage, således at der kan være åbent for salg til kl og med 3 timer på lørdage, hvorefter der kan være åbent for salg til kl Derudover er der åbnet mulighed for salg af alkoholholdige drikke nytårsaftensdag indtil kl Dette forventes at give en mere smidig afvikling af det ekstra salg, der finder sted i forbindelse med fejring af nytåret. Bestemmelsen forventes ikke at øge det samlede salg i forbindelse med nytåret. Åbningstiderne for de meget stærke alkoholholdige drikke med en volumenprocent på16 eller derover fastholdes uændret, således at der er åbent for salg på hverdage indtil kl og på lørdage indtil kl Formålet er at lette adgangen til de mindre stærke drikke som øl og vin og begrænse især de unges forbrug af de meget stærke alkoholiske drikke og således søge at styre forbruget mod mere hensigtsmæssige alkoholvaner. Endvidere er det foreslået at skærpe kravene til tilgængelighed og synlighed af alkohol. Der er forslået indsat en bestemmelse om, at alle alkoholholdige drikke med en styrke på 2,25 volumenprocent og derover skærmes fra andre varer i forretningen. Spiritus afskærmes særskilt fra de øvrige varer fra kl. 18 på hverdage og fra kl på lørdage, således at disse drikke ikke er tilgængelige efter dette tidspunkt. Formålet med afskærmning er blandt andet at beskytte børn mod uhensigtsmæssig påvirkning, herunder at børn ikke skal opfatte alkohol som en almindelig dagligvare. 3

4 Betingelserne for at opnå en alkoholbevilling fastholdes stort set uændret. Dog foreslås det, at der indføjes en betingelse om, at en ansøger ikke må have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover for at opnå en bevilling. Som noget nyt foreslås det, at der sammen med en ansøgning om alkoholbevilling vedlægges en alkoholpolitik for virksomheden som en del af godkendelsesproceduren. Lejlighedsbevillinger foreslås undtaget for dette krav, således at ansøgninger til lejlighedsbevillinger i stedet skal indeholde en plan for arrangementet, der skal sikre en ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet. Efter de gældende bestemmelser er det kommunalbestyrelsen, der udsteder og inddrager alkoholbevillinger. Ligeledes er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter eventuelle vilkår for bevillingen. Denne kompetence foreslås overført til et bevillingsnævn. Formålet med at etablere et bevillingsnævn er at tilføre faglig kompetence i beslutningerne om tildeling, forlængelse og inddragelse af alkoholbevillinger. Det foreslås derfor, at et bevillingsnævn skal bestå af 7 medlemmer, der sammensættes således: en repræsentant fra politiet, et medlem, der repræsenterer både hotel- og restaurationsbranchen samt detailhandlen, en repræsentant fra turistområdet, en repræsentant fra kommunens sociale område, en forebyggelseskonsulent fra kommunen samt to medlemmer fra kommunalbestyrelsen. Der er særligt lagt vægt på, at bevillingsnævnet skal inddrage hensyn, der er egnet til at begrænse forbruget af alkohol og fremme et hensigtsmæssigt nydelsesmønster, ligesom det skal sikres, at tildeling af alkoholbevillinger sker på et objektivt grundlag. En alkoholbevilling gives som tidligere for en periode af tre år. Herefter kan bevillingsnævnet som noget nyt beslutte at forlænge bevillingen permanent. Hensigten hermed er at lette administrationen for en bevillingshaver, der driver sin virksomhed upåklageligt. Det vil stadig være muligt at forlænge bevillingen med 3 år, hvor dette findes mere hensigtsmæssigt. Bevillingsnævnet vil ligeledes overtage kommunalbestyrelsernes kompetence til at inddrage en bevilling midlertidigt eller permanent, hvis virksomheden ikke drives forsvarligt eller ved tilsidesættelse af eventuelle vilkår. Derudover vil en bevilling som noget nyt kunne inddrages, hvis bevillingshaver har forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover. Under det lovforberedende arbejde blev det fremført, at en del af de alkoholrelaterede uroligheder opstår i forbindelse med lejlighedsbevillinger. For at vende denne udvikling er der indsat en bestemmelse om, at der ved sådanne arrangementer ikke må udskænkes alkoholholdige drikke på 16 volumenprocent og derover. Yderligere foreslås det at begrænse adgangen til disse arrangementer således, at deltagende børn og unge under 18 år skal være i selskab med en af sine forældre, en værge eller en anden ansvarlig voksen person, som har et særligt ansvar for den unge. Udskænkning i forbindelse med lejlighedsbevillinger foreslås at være tilladt indtil kl , dog med mulighed for forlængelse ved særlige begivenheder. 4

5 Der indføres en bestemmelse om begrænsning af indkøb af alkohol i forbindelse med Diner Transportable. Salg af alkoholholdige drikke må herefter kun ske i forbindelse med levering af mad til større selskaber på 10 personer eller derover i forbindelse med fødselsdage, jubilæer, konfirmationer og lignende. Baggrunden for indførelsen af yderligere restriktioner på området er, at der har været tilfælde af omgåelse, hvorefter der er sket salg af alkoholiske drikke i uforholdsmæssige mængder i forhold til de indkøbte madbestillinger gennem Diner Transportable ordningen. Der er som noget nyt indsat en bestemmelse, hvorefter al markedsføring af alkoholiske drikke i tilbudsaviser, gratisaviser, dagspressen, tv, m.v. samt på sociale medier forbydes. Forbud mod markedsføring er kendt fra tobaksområdet, hvor forbud mod reklamer for tobaksvarer i dag opfattes som en hel naturlig beskyttelse af især børn og unge mod forherligelse af usunde og uhensigtsmæssige vaner. Dette forbud skal ses i lyset af den skadevirkning som markedsføring, særlig overfor børn og unge, kan have på den generelle opfattelse af alkohol og på etableringen af alkoholvaner senere i livet. Endvidere foreslås det, at butikker og restaurationer med alkoholbevilling forpligter sig til at deltage i oplysningskampagner iværksat af Naalakkersuisut med det formål at skabe mere hensigtsmæssige alkoholvaner. Der er forslået indsat en bestemmelse, der understøtter en praksis, hvor ejeren eller dennes ansatte får adgang til at meddele karantæne til en kunde, der udviser truende adfærd over for personalet eller andre gæster. Problematikken blev drøftet under lovforberedelsen, og det blev tilkendegivet, at der er behov for en bestemmelse, der imødegår disse situationer. Ligeledes forbedres som noget nyt politiets muligheder for at gribe ind overfor ballade og uhensigtsmæssigheder, der måtte opstå i forbindelse med salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Politiet vil herefter kunne udstede bøder. En bøde, der vedtages administrativt af politiet, medfører en hurtig sanktion af en overtrædelse, hvilket forventes at styrke den præventive indsats. Adgangen til at politiet kan udstede bøder er givet ved aftale med Justitsministeriet i Danmark. Det foreslås, at loven sættes i kraft den xx.xx.20xx. Der vil med denne ikrafttrædelsesdato være mulighed for at få foretaget de nødvendige ændringer af gældende bekendtgørelser på området og få udarbejdet nye formularer til brug for såvel ansøgninger som alkoholbevillinger. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det forventes, at administration i forbindelse med bevillingsnævnets arbejde stort vil kunne holdes inden for de nuværende rammer, hvor kommunalbestyrelsen behandler sager om alkoholbevilling. 4.. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet De nye bestemmelser forventes at ville påføre detailhandlen udgifter til at afskærme de alkoholholdige drikke fra andre varegrupper. 5

6 Lovforslaget forventes samtidig at medføre en administrativ forenkling for bevillingshaverne, idet bevillingsnævnet som noget nyt kan beslutte at forlænge en bevilling permanent for en bevillingshaver, der driver sin virksomhed upåklageligt. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Der forventes på sigt et fald i det samlede forbrug af alkohol med en positiv effekt på folkesundheden. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen 7. Andre væsentlige konsekvenser Ingen 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Loven har været til høring hos samtlige departementer i Selvstyret, de grønlandske kommuner, Landslægeembedet, KANUKOKA, Rigsombudsmanden i Grønland, Politimesteren i Grønland, Retten i Grønland, Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverorganisationen vedrørende Handel, Service og Transporterhvervene i Grønland, Alkohol- og Narkotikarådet, samt Hotel og restaurationsbranchen. Derudover har lovforslaget været tilgængeligt på høringsportalen. De modtagne høringssvar er vurderet og indarbejdet i det omfang det fandtes relevant for en kvalitering af lovforslaget. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Til 1. Bestemmelsen fastsætter rammerne for lovens anvendelsesområde. Salg af alkoholholdige drikke omfatter al handel med alkoholholdige drikke i detailhandlen. Ved udskænkning af alkoholdige drikke vil der i de fleste tilfælde være tale om servering af alkoholholdige drikke mod betaling til nydelse på eller ved salgsstedet. Men vinsmagning og lignende vil også være omfattet. Det er således ikke det forhold, at der sker betaling i forbindelse med en udskænkning, der er afgørende for, om udskænkningen vil være omfattet af loven. Al udskænkning, der ikke foregår for en lukket kreds under private former, vil som hovedregel være udskænkning i lovens forstand. Til 2. 6

7 Denne bestemmelse erstatter den tidligere lovs 1, og fastsætter de nærmere bestemmelser af lovens begreber for alkoholholdige drikke. Grænsen for, hvornår der efter lovens bestemmelser er tale om alkoholholdige drikke, fastholdes uændret på 2,25 volumenprocent, jf. 2, stk. 1. Endelig afgrænses begrebet alkoholbevilling eller bevilling i 2, stk. 2, til at omfatte permanente eller tidsbegrænsede bevillinger til salg eller udskænkning til forskel fra begrebet lejlighedsbevilling, som nævnt i stk. 3, der alene omfatter bevilling til udskænkning i forbindelse med et enkeltstående arrangement. Lejlighedsbevillinger er nærmere omtalt under 16. Til 3. Bestemmelsen fastslår, at der kræves alkoholbevilling til salg eller udskænkning af alkoholholdige drikke, ligesom der kræves ret til at drive virksomhed ( næringsbrev ) efter den gældende Landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland. Der kræves ikke, at man har ret til at drive virksomhed, når der søges om lejlighedsbevilling, da lejlighedsbevillinger gives til enkeltstående arrangementer. Til 4. Kravene til personer, der ønsker at få en alkoholbevilling, svarer stort set til de hidtil gældende regler. Alkoholbevilling kan kun gives til personer, der har ret til at drive virksomhed. Betingelserne i Landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland for at drive næring skal til stadighed være opfyldt. Er dette ikke tilfældet, bortfalder alkoholbevillingen. Ansøgeren må ikke være umyndig eller være under værgemål. Ansøgeren skal som hovedregel være fyldt 25 år for at søge om alkoholbevilling. Bevillingsnævnet kan dispensere fra alderskravet i bygder og mindre byer, jf. 12. Derudover må ansøgeren ikke havde udvist en adfærd, der giver anledning til at tro, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. Dette gælder også eventuelle forhold, der har medført en straf, der begrunder nærliggende fare for misbrug i forbindelse med driften af virksomheden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 27. Ansøger skal være uafhængig af fremstillere eller engrosforhandlere af drikkevarer. Endelig må ansøger ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs. Der er indsat en ny bestemmelse om gæld til det offentlige. Efter denne kan en ansøger ikke få alkoholbevilling, hvis ansøger har forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover. 7

8 Dette betyder ikke, at ansøger ikke må have gæld til det offentlige. Har ansøger gæld til det offentlige på kr. eller derover, vil dette alene afskære ansøger fra at få en bevilling, hvis ansøger ikke kan betale sin gæld efterhånden som den forfalder for eksempel ved ikke at overholde en eventuelt indgået aftale om afdrag på gælden. Til 5 Selskaber skal have alkoholbevilling uanset selskabsformen. Alkoholbevillinger til selskaber m.v. kan kun gives til selskaber, der har ret til at drive næring. Selskabet må ikke have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover. Selskabet skal være uafhængigt af fremstillere eller engrosforhandlere af drikkevarer og aktier eller andelsbeviser skal være noteret på navn og kan kun overdrages med samtykke fra bestyrelsen eller hvis der er tale om et anpartsselskab uden bestyrelse, samtykke fra direktionen. Direktionens medlemmer og medlemmer af bestyrelsen skal være fyldt 25 år. Der kan dispenseres fra alderskravet efter 12. Derudover må direktionens medlemmer og bestyrelsesmedlemmerne ikke være umyndige eller under værgemål, eller have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil drive virksomheden på forsvarlig vis eller være dømt for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug i forbindelse med driften af virksomheden. Der er særlige bestemmelser for bestyrelsesmedlemmer i foreninger, klubber m.v., jf. nedenfor under 7. For direktører gælder endvidere, at disse ikke må have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover, ligesom direktører ikke må være under konkurs eller i betalingsstandsning. I Interessent eller kommanditselskaber skal alle ansvarlige deltagere have alkoholbevilling og således opfylde betingelserne herfor. Til 6 Bestemmelsen fastsætter, at det er bevillingshaver selv eller en bestyrer, en inspektør eller en restaurationschef, der skal varetage den daglige drift af virksomheden. Til 7 De særlige bestemmelser i 7 om arrangementer i foreninger, klubber m.v. skal afklare, hvornår der er tale om en egentlig udskænkningsvirksomhed, der kræver alkoholbevilling, og hvornår der er tale om enkeltstående arrangementer, der kræver lejlighedsbevilling. Faste eller jævnligt tilbagevendende arrangementer i foreningens eller klubbens lokaler, hvor der udskænkes alkoholholdige drikke, kræver en alkoholbevilling, også i tilfælde, hvor der alene udskænkes til medlemmerne. 8

9 Eksempler på faste eller jævnligt tilbagevendende arrangementer kan være fredagsbar, onsdagsbillard og lignende. Det er det forhold, at udskænkningen finder sted som faste, jævnligt tilbagevendende arrangementer, der er afgørende for, om klubben eller foreningen skal have en alkoholbevilling. Arrangementer med udskænkning, der finder sted mindre end en gang ugentlig, vil derfor efter omstændighederne også kræve en alkoholbevilling. Offentligt tilgængelige sommerfester, julefester, jubilæer og andre enkeltstående arrangementer, hvor der serveres alkoholiske drikke, skal have lejlighedsbevilling, jf. bestemmelsen i 16 om lejlighedsbevillinger. I stk. 3, bestemmes det, at samtlige medlemmer af en bestyrelse i foreninger og klubber m.v., personligt og til enhver tid, skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-6, om alder, myndighed, forudsætninger for at drive virksomheden på forsvarlig måde samt betingelsen om, ikke at have gjort sig afhængig af en engrosforhandler af eller fra nogen, der fremstiller alkoholholdige drikke ved at have modtage lån eller usædvanlig kredit, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Naalakkersuisut. Derudover må bestyrelsesmedlemmerne ikke have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover, ligesom de ikke må være under konkurs eller i betalingsstandsning. Den almindelige udvikling i samfundet betyder, at flere foreninger og klubber i dag ofte administrerer store beløb, hvilket har gjort det nødvendigt at skærpe kravene til de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer. Til 8 Bestemmelsen fastsætter, at direktører i selskaber, virksomheder m.v. skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-6, om alder, myndighed, forudsætninger for at drive virksomheden på forsvarlig måde samt betingelsen om, ikke at have gjort sig afhængig af en engrosforhandler af eller fra nogen, der fremstiller alkoholholdige drikke ved at have modtage lån eller usædvanlig kredit, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Naalakkersuisut. Derudover må direktører ikke have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover, ligesom de ikke må være under konkurs eller i betalingsstandsning. Til 9 Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsesmedlemmer i selskaber, virksomheder m.v. skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-4, om alder, myndighed, forudsætninger for at drive virksomheden på forsvarlig måde samt betingelsen om, ikke at have gjort sig afhængig af en engrosforhandler af eller fra nogen, der fremstiller alkoholholdige drikke ved at have modtage lån eller usædvanlig kredit, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Naalakkersuisut. Til 10 9

10 Bestyrere, inspektører og restaurationschefer er ansatte til forskel fra en forpagter, der selv skal have alkoholbevilling, hvis han forpagter en restaurant eller et udskænkningssted med udskænkning af alkoholholdige drikke. Der stilles de samme betingelser til bestyrere, inspektører og restaurationschefer i virksomheder med alkoholbevilling som til en direktør, se ovenfor under 8. De skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr Derudover skal en bestyrer, inspektør eller restaurationschef godkendes af bevillingsnævnet, forinden denne må bestyre virksomheden. Til 11 En bevillingshaver eller medlemmer af direktion og bestyrelse og bestyrere, inspektører eller restaurationschefer i virksomheder med alkoholbevilling, skal have tilladelse fra Naalakkersuisut, hvis de vil modtage pengelån eller andet lån, gaver eller sikkerhedsstillelse fra en engrosforhandler af eller fra nogen, der fremstiller alkoholholdige drikke. Ligeledes kræves tilladelse fra Naalakkersuisut, forinden der kan gives bevilling, i tilfælde, hvor ansøger fremstiller eller engrosforhandler alkoholholdige drikke, eller hvor ansøger er medlem af en direktion eller bestyrelse i selskaber, der fremstiller eller engrosforhandler alkoholholdige drikke. Er ansøger et selskab, må der ikke udstedes alkoholbevilling til selskabet uden tilladelse fra Naalakkersuisut, hvis selskabet fremstiller eller engrosforhandler alkoholholdige drikke, eller hvis et eller flere af selskabets medlemmer af direktion eller bestyrelse fremstiller eller engrosforhandler alkoholholdige drikke. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Til 12 I 12, stk. 1, bibeholdes bevillingsmyndighedens mulighed for at dispensere fra alderskravet i 4, stk. 1, nr. 1, på 25 år for butikschefer og bygdekøbmænd. Dette er begrundet i de særlige forhold i de mindre byer og bygder, hvor der kan være behov for at ansætte yngre butikschefer og bygdekøbmænd. Med samme begrundelse giver 12, stk. 2, mulighed for at undtage fra alderskravet i 4, stk. 1, nr. 1, efter godkendelse fra Naalakkersuisut, hvis bevillingsnævnet finder grundlag for at give dispensation for bestyrere, inspektører, restaurationschefer, direktører eller bestyrelsesmedlemmer i selskaber, virksomheder, foreninger eller klubber. Inden godkendelse i Naalakkersuisut skal bevillingsnævnet behandle sagen og fremsende en indstilling til Naalakkersuisut. Til 13 10

11 Bestemmelsen i 13 angiver de forskellige typer af alkoholbevillinger, der kan anvendes ved udstedelse af bevilling til salg af alkohol. For at lette kontrollen angives bevillingstypen på selve alkoholbevillingen. Til 14 Bestemmelsen i xx angiver de forskellige typer af alkoholbevillinger, der kan anvendes ved udstedelse af bevilling til udskænkning af alkohol. For at lette kontrollen angives bevillingstypen på selve alkoholbevillingen. Til 15 I 15, stk. 1 videreføres de hidtidige regler om særlig alkoholbevilling til udskænkning i tidsrummet mellem kl og kl for lufthavne og hoteller med overnattende gæster. Der er stk. 3 indføjet en ny bestemmelse om aktiviteter i forbindelse med turistarrangementer. Bestemmelsen tilgodeser blandt andet arrangementer for turister i forbindelse med for eksempel bådcharter. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om de nævnte lufthavnskiosker, hoteller med overnattende gæster samt turistaktiviteter, jf. 66, stk. 6. Til 16 Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at der skal søges lejlighedsbevilling til enkeltstående arrangementer, hvortil offentligheden har adgang. Et arrangement er offentligt tilgængeligt når enhver i princippet har adgang til det. Det handler ikke om, hvem der står for arrangementet, men hvem der har adgang. Hvis en forening har en bred og uspecifik målgruppe, f.eks. beboerne i et bestemt område, og man kan blive medlem ved indgangen, vil dette arrangement også blive regnet for offentligt tilgængeligt. Hvis et galleri holder reception med adgang for enhver er der offentlig adgang. Hvis receptionen kun er for konkret indbudte gæster er arrangementet derimod privat. Koncerter, der er annonceret offentligt, vil også blive behandlet som et offentligt arrangement. Hvis der er fri adgang til at melde sig ind i klub eller en forening uanset om det er gratis eller mod betaling, vil dette blive betragtet som adgang for offentligheden. Arrangementer på uddannelsessteder, hvortil der er offentlig adgang, vil også skulle søge om lejlighedsbevilling. 11

12 Der vil næsten altid være tale om udskænkning i lovens forstand, når der betales for udskænkning af alkohol til et arrangement. Det er i den sammenhæng underordnet, om der betales direkte for drikkevarerne, eller om der betales indirekte i form af en entrébillet eller lignende. Det er også underordnet, om formålet med arrangementet er socialt eller godgørende, og om et eventuelt overskud fra alkoholsalget går til sport og foreningsliv. Bestemmelsen omfatter ikke private sammenkomster. Der skal således ikke søges lejlighedsbevilling til familiefester og lignende lukkede fester for en kreds af personer, som har en særlig tilknytning til hinanden, og hvor det fortrinsvis er af pladsmæssige årsager, at festen holdes i et selskabslokale eller lignende. Det kan være en fest for familien og venner eller for kolleger. Sådanne arrangementer er af så privat karakter, at de slet ikke falder ind under lovens regler, og dermed heller ikke er omfattet af reglerne om udskænkning af alkohol. Det gælder også for fester, der holdes i et privat firma eller lignende, hvor deltagerne er firmaets ansatte og eventuelt deres familier og der på denne måde er tale om, at festen foregår for en lukket kreds under private former. Det bemærkes, at der gælder særlige regler for skoler med døgnophold og andre døgninstitutioner, idet disse altid skal søge om lejlighedsbevilling ved arrangementer, hvor der skal udskænkes alkohol, jf. 20. Ansøgning om lejlighedsbevilling skal vedlægges en plan for ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet, jf. 25, stk. 3. Se nærmere herom i bemærkninger til 25. I stk. 2, fastslås det, at der skal indhentes en lejlighedsbevilling også i de tilfælde, hvor der alene sker udskænkning til for eksempel klubbens eller foreningens medlemmer. Reguleringerne i stk. 3 giver bevillingsnævnet adgang til at fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen. Der kan for eksempel fastsættes vilkår om, at der skal benyttes dørmænd, antallet af deltagere, at der kun må være levende musik indtil kl. 24 og lignende. Fastsættelse af vilkår skal være begrundet i saglige hensyn. I stk. 4, er indsat for at imødegå en omgåelse af de generelle regler om en fast alkoholbevilling. I stk. 5 bestemmes, at Bevillingsnævnet skal sende en kopi af bevillingen til politiet. Til 17 12

13 Som noget nyt bestemmes det i 17, at der på grundlag af en lejlighedsbevilling alene må udskænkes alkoholholdige drikke med en styrke op til 16 volumenprocent. Bestemmelsen er indsat for at give mere hensigtsmæssige afviklinger af festligheder, hvortil offentligheden har adgang. I stk. 2 er den hidtidige praksis videreført, således at udskænkning af alkohol, hvortil der er indhentet alkoholbevilling, ikke er tilladt efter kl Der er dog mulighed for at indhente dispensation herfor efter bestemmelsen i 18 om særlige lejligheder. Der indføres desuden en ny bestemmelse i stk. 3, hvorefter unge under 18 år kun har adgang til disse arrangementer i selskab med en af sine forældre, værge eller anden myndig person, der har påtaget sig ansvaret for den umyndige. Man har med bestemmelsen blandt andet ønsket at større arrangementer, som for eksempel festivaller, afslutning på Grønlandsmesterskaber og lignende, som afholdes både for voksne og for unge under 18 år, kan afvikles således, at der ikke sker udskænkning til unge under 18 år. Arrangørerne pålægges i den forbindelse en kontrolfunktion, men aflastes samtidig i tilsynet med de unge, når den unge under 18 år er i selskab med en voksen, der har et særligt ansvar for den unge. Der er i stk. 3 indsat en begrænsning for foreninger og klubber, således at disse maksimalt kan opnå lejlighedsbevilling til 4 årlige enkeltstående arrangementer med udskænkning af alkohol. Begrænsningen er begrundet i, at der har været adskillige tilfælde, hvor foreninger og klubber har haft tilbagevendende arrangementer med udskænkning i et sådant omfang, at det nærmer sig omgåelse af kravet om en fast alkoholbevilling. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med 16,stk. 4. Til 18 Uanset bestemmelserne i 17, stk. 2, kan bevillingsnævnet som tidligere give lejlighedsbevilling til udskænkning af alkoholholdige drikke indtil kl , når der er tale om arrangementer i forbindelse med runde fødselsdage, jubilæer, m.v. og valg til Naalakkersuisut. Bestemmelsen er bibeholdt for at der også gives adgang til at afholde særlige arrangementer uden at dette behøver at foregå på en restaurant. Der henvises i øvrigt til bemærkninger under 16 og 17. Bestemmelsen i stk. 2, er en videreførelse af gældende ret, hvorefter det er muligt for en bevillingshaver at få en generel tilladelse til at udskænke ved lukkede sammenkomster som familiefester og andre lukkede fester i bevillingshavers udskænkningslokaler, i et tidsrum, der ligger uden for de normale udskænkningstider. Bevillingshaver undgår på denne måde at skulle indhente lejlighedsbevilling i hvert enkelt tilfælde, og bevillingsnævnet sparer administration. Bevillingshaveren skal i hvert enkelt tilfælde give politiet besked om arrangementet senest 2 hverdage, før det afholdes. 13

14 Arrangementet skal være et lukket arrangement, og bestemmelsen må ikke bruges til at omgå det normale udskænkningstidsrum. Til 19 I 19 om skoler med døgnophold og andre døgninstitutioner for unge er der indsat en ny bestemmelse, der giver institutionerne mulighed for at regulerer de unges alkoholvaner under deres ophold på institutionen. Både dansk og international forskning viser, at indtagelse af alkohol, rygning, samt brug af stoffer, kan indvirke negativ på de unges udvikling af fællesskaber. Skolers måde at organisere uddannelsesforløb på har betydning for hvilke faglige og sociale fællesskaber, der udvikles blandt de unge; dette gælder blandt andet skolernes tilrettelæggelse af introduktionsforløb. Det er således muligt at fastsætte husregler, der kan tilpasses den enkelte institutions behov. I forbindelse med fastsættelse af husregler vil det for kollegier i tilknytning til et uddannelsessted nøje skulle overvejes, om der sker unødigt indgreb i den private sfære for den enkelte kollegianer. Det bør således indgå i overvejelserne, om husreglerne sættes en sådan begrænsning i den enkelte beboers handlefrihed i eget hjem (værelse), at det går ud over den almindelige selvbestemmelsesret, man normalt har i sit eget hjem. Derimod vil der kunne reguleres i større omfang på fællesarealerne. Med hensyn til døgninstitutioner vil man kunne fastsætte regler, der er nødvendige for at institutionen kan fungere efter sit formål. Dette vil efter omstændighederne kunne begrunde en mere restriktiv alkoholpolitik. Til 20 Skal skolen eller institutionen afholde et arrangement, hvor der ønskes mulighed for at udskænke alkohol, skal der ansøges om lejlighedsbevilling. Skoler med døgnophold og døgninstitutioner skal forinden afholdelse af arrangementet udarbejde en plan for ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet. Se nærmere herom i bemærkninger til 25. Til 21 Bestemmelsen er overført fra de hidtidige regler herom og fastslår, at en bevilling skal være knyttet til et eller flere bestemte lokaler eller udendørsareal. Det skal tydeligt fremgå af selve bevillingen, hvilket lokale eller udendørsareal, der konkret må anvendes til salg eller udskænkning af alkoholholdige drikke. 14

15 Det fastslås videre i stk. 3, at lokalerne skal godkendes, inden de tages i brug. Godkendelserne skal sikre at forholdene som minimum opfylder de til en hver tid gældende sikkerheds og sundhedsmæssige krav. Til 22 Erhvervsmæssig udskænkning må kun ske fra lokaler eller udendørsarealer, der er indrettet til restaurant, hotel, café, værtshus og lignende og godkendt hertil. Bestemmelsen er overført fra den hidtidige lovgivning og fastslår, at udskænkningslokaler, herunder restaurationslokaler skal være indrettet til formålet og godkendt, før de tages i brug. Som noget nyt omfatter dette også udendørsarealer. Bevillingsnævnet kan dispensere i særlige tilfælde, hvis den endelige godkendelse mangler, når der alene er tale om uvæsentlige mangler, som ikke vedrører sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold. Der er som noget nyt indføjet en bestemmelse om aktiviteter i forbindelse med turistarrangementer, således at det tydeligøres, at der ved sådanne arrangementer kan være et særligt behov for dispensation. Bestemmelsen tilgodeser blandt andet arrangementer for turister i forbindelse med for eksempel bådcharter. Turistbranchen har herefter mulighed for at erhverve en bevilling, selvom udskænkningen ikke nødvendigvis finder sted i lokaler, som nævnt i bestemmelsens stk. 1. Til 23 I stk. 1 bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte de nærmere regler for størrelse, indretning og benyttelse af lokaler og udendørsarealer, hvorfra der sælges eller udskænkes alkoholholdige drikke. Stk. 2, vedrører godkendelser, der udover godkendelse fra bygningsmyndighed, brandmyndigheden m.fl. kan være særlige miljøhensyn og lign. Til 24 I 21, stk. 1, pålægges kommunalbestyrelsen at nedsætte et bevillingsnævn. Bevillingsnævnets sammensætning sker efter indstilling fra de berørte brancheorganisationer og myndigheder således, at to medlemmer indstilles blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, et medlem repræsenterer politiet, Hotel og Restaurationsbranchen indstiller sammen med detailhandlen et medlem, turistbranchen indstiller et medlem, socialområdet i kommunen indstiller et medlem og kommunens område for forebyggelse indstiller et medlem. Bestemmelsen i stk. 3 angiver den udstedende myndigheds stedlige kompetence. Efter stk. 4, kan Naalakkersuisut fastsætte nærmere bestemmelser om bevillingsnævnets forretningsorden og virke, herunder sekretariatsbistand m.v. 15

16 Til 25 Ansøgning om alkoholbevilling indgives til bevillingsnævnet. Ansøgningen skal vedlægges virksomhedens alkoholpolitik. Ansøgninger om lejlighedsbevillinger er undtaget herfra, men skal vedlægges en plan for ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet. En virksomheds alkoholpolitik kan for eksempel angive rammer for, hvordan personalet selv skal omgås alkohol, når de er på arbejdspladsen, hvordan man påtænker, at personalet kan sikre et ansvarligt salg eller en ansvarlig udskænkning af alkoholholdige drikke, procedure for personalets afvisning af berusede personer, etc. Ligeledes kan en god alkoholpolitik sikre, at der bliver grebet hurtigt ind over for ansattes alkoholproblemer, således at problemerne ikke får lov at udvikle sig i det skjulte i misforstået loyalitet. Stk. 3 er ny og indeholder en bestemmelse om, at der i forbindelse med ansøgning om lejlighedsbevilling skal vedlægges en plan for en ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet. Formålet hermed er dels at give bevillingsnævnet et oplyst grundlag at træffe afgørelse på, dels at ansøgeren selv forinden afholdelse af arrangementet har gjort sig tanker om, hvordan arrangementet skal forløbe og hvordan utilsigtede situationer kan håndteres. Der kan for eksempel udpeges en person, der er hovedansvarlig, udarbejdes retningslinjer for udskænkning af alkohol til berusede personer og for, hvordan man skal forholde sig hertil, retningslinjer for unge under 18 år, hvad man gør ved berusede unge under 18 år, og hvem der skal kontaktes, retningslinjer for personer, som har en upassende og voldelig adfærd, og hvordan man forholder sig, hvis der udbryder brand etc. Derudover vil oplysninger om arrangementet giver bevillingsmyndigheden bedre mulighed for at vurdere, om der er mangler af sikkerheds- eller eventuelt sundhedsmæssige forhold, der gør det betænkeligt at udstede lejlighedsbevilling. En bevilling udstedes for 3 år. Til 26 Der kan udstedes bevillinger med en kortere gyldighedsperiode end 3 år. Dette vil eksempelvis kunne ske til sæsonforretninger, eller andre forhold, der kan begrunde en kortere gyldighedsperiode. Som noget nyt kan en bevilling efter udløbet af bevillingsperioden på tre år nu forlænges permanent. Udstedelse af en permanent bevilling kræver, at der ikke har været kritisable forhold i bevillingsperioden forud for udstedelsen, der taler imod at udstede en permanent bevilling. Se også bemærkninger under 24. Formålet hermed er at sikre kontinuitet for de erhvervsdrivende og lette de administrative byrder i forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling. 16

17 Bestemmelsen i stk. 4 giver tillige adgang til udstedelse af midlertidige bevillinger i forbindelse med f.eks. fornyelsesansøgninger, hvor der er forhold, bevillingsnævnet ønsker nærmere belyst, forinden bevillingen udstedes. Det fremgår videre af stk. 4, at sådanne midlertidige tilladelser kun er gældende, indtil der foreligger en afgørelse om bevillingen fra bevillingsnævnet. Bestemmelsen bør anvendes med forsigtighed, og det skal klart fremgå, at bevillingen er midlertidig. Bevillingsansøgeren skal endvidere oplyses om, at tilladelsen er midlertidig, og at den kun er gældende, indtil der foreligger en endelig afgørelse fra bevillingsnævnet. Endelig bør ansøger også oplyses om, at den midlertidige tilladelse ikke på nogen måde kan tillægges betydning i forhold til bevillingsnævnets behandling af bevillingsansøgningen. I stk. 5 videreføres bestemmelsen om, at en bevilling kan tages op til fornyet overvejelse i bevillingsperioden, hvis der sker væsentlige ændringer i virksomhedens eller ejerens forhold, herunder de økonomiske forhold. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, skal der være tale om forhold af en vis tyngde. Til 27 Bevillingsnævnet skal iagttage samfundsmæssige, ordensmæssige og forebyggende hensyn, når det vurderer, hvorvidt der skal meddeles bevilling. Det betyder for eksempel, at et bevillingsnævn som udgangspunkt ikke bør udstede permanent bevilling til virksomheder, der er beliggende i beboelsesområder eller i umiddelbar nærhed af en sportsplads, sportshal og lignende steder, hvor børn og unge mennesker normalt holder til. Kriterierne skal inddrages både ved ansøgninger om førstegangsbevilling og ved ansøgninger om fornyelse. Vægtningen af hensynene er dog typisk forskellig, da der i vurderingen af ansøgning om fornyelse, vil indgå en vurdering af den periode, hvor bevillingen har været anvendt. Bevillingsnævnet kan blandt andet lægge vægt på, om der af bevillingsansøger, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, har været udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig vis. I vurderingen heraf indgår blandt andet, om bevillingsansøger tidligere er straffet eller har foretaget andre ting, som gør det betænkeligt at give alkoholbevilling. Bevillingsnævnet kan herunder inddrage oplysninger om der, trods politiets advarsler, tidligere har været gentagne tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i alkoholloven, for eksempel udskænkning til unge under 18 år eller til synligt berusede personer, tilbagevendende kritiske forhold i forbindelse med driften m.v., der giver anledning til at tro, at udskænkningsstedet ikke vil blive drevet på samme måde. Bevillingsnævnet skal foretage en konkret vurdering af, hvilke konsekvenser eventuelle lovovertrædelser har for ansøgningen om alkoholbevilling. 17

18 Det bør indgå i vurderingen, om der er tale om én eller flere lovovertrædelser, karakteren af disse, og hvornår overtrædelserne er sket. Jo længere tilbage i tiden en lovovertrædelse ligger, jo mindre vægt bør den tillægges. Proportionalitetsprincippet skal altid indgå i vurderingen, dvs. lovovertrædelsens karakter skal stå i rimeligt forhold til et eventuelt afslag. Der skal være tale om en mere alvorlig lovsovertrædelse, før der bør meddeles afslag med henvisning til, at bevillingshaver m.fl. har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig vis. Visse lovovertrædelser kan give særlig grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig vis. Det drejer sig om domme for f.eks. vold, brug eller salg af euforiserende stoffer, spirituskørsel, bedrageri og lignende. Mindre alvorlige overtrædelser af kriminalloven og overtrædelse af anden lovgivning vil kunne føre til, at bevillingsnævnet giver alkoholbevilling for en kortere periode for at følge driften af virksomheden eller knytter vilkår til alkoholbevillingen. Det skal samtidig nævnes, at der ikke bør lægges vægt på sigtelser som senere har ført til frifindelse. Ved sigtelser, som endnu ikke er afsluttet, kan der eventuel gives alkoholbevilling i en kortere periode, indtil der er afsagt dom. Man kan også forestille sig situationer, hvor en førstegangsansøger tidligere har haft alkoholbevilling til andre restaurationer, og hvor forhold vedrørende driften af disse restaurationer vil blive inddraget i den samlede vurdering. Det bemærkes endvidere, at ved behandlingen af en ansøgning om fornyelsen af en alkoholbevilling, bør hensynet til ansøgerens fortsatte forsørgelsesgrundlag i højere grad skulle inddrages i vurderingen end ved en førstegangsansøgning. Bevillingsnævnet kan indenfor lovens rammer vælge at anlægge en generel stram praksis for, hvornår en bevillingsansøger, bestyrer og andre har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig vis, når blot der foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. Samtidig må et bevillingsnævns vurderinger ikke være så restriktive, at det reelt ikke er muligt at erhverve en alkoholbevilling. Et alternativ til et afslag på en ansøgning kan være at udstede en bevilling med begrænsning eller vilkår, der imødegår eventuelle uhensigtsmæssigheder. Vilkårene skal medvirke til at øge hensigtsmæssige alkoholvaner, og kan for eksempel bestå i, at udskænkningsstedet skal kunne servere lettere måltider, således at de lokaler, som bevillingen omfatter, ikke alene bliver udskænkningssteder. Bevillingsnævnet kan også, hvor det overvejes at give afslag, i stedet for afslag give bevilling, hvorefter der alene må udskænkes alkoholsvage drikke. 18

19 Bevillingen vil også kunne være betinget af, at virksomheden skal tage hensyn til omgivelserne ved at begrænse eventuelle gener, der måtte være forbundet med virksomhedsudøvelsen. Som eksempel herpå kan nævnes støjgener fra musik eller gener i forbindelse med, at gæsterne kommer og går med støjende adfærd og lignende, eller der kan stilles vilkår om, at antallet af gæster skal svare til antallet af siddepladser. Hvis bevillingsnævnet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen vurderer, at der ikke kan gives bevilling eller at bevillingen kun kan udstedes med vilkår, skal bevillingsnævnet orientere (partshøre) ansøgeren om den påtænkte afgørelse, således at ansøgeren får mulighed for at udtale sig, inden bevillingsnævnet træffer afgørelsen. For så vidt angår kantiner, fastholdes en henstilling fra et tidligere Landsting om indtagelse af alkohol på arbejdspladser, således at kantiner skal være alkoholfrie. Ligeledes anbefales det som tidligere, at alkoholbevillinger som hovedregel ikke udstedes til småbutikker, herunder kiosker, i tilfælde, hvor omsætningen af alkoholholdige drikke må påregnes at blive den altafgørende indtægtskilde for indehaveren. Dog skal bevillingsnævnet efter omstændighederne kunne lempe kravene over for private næringsdrivende i mindre byer og bygder af hensyn til pågældendes mulighed for at kunne konkurrere med en offentlig butik. Efter stk. 3, skal bevillingsnævnet ved udstedelse af alkoholbevilling tilsende politiet en kopi af bevillingen. I stk. 4 fastsættes, at selve bevillingsdokumentet skal anbringes på et synligt sted i butikslokalet eller udskænkningslokalet. Bestemmelsen skal medvirke til at lette en kontrol. Såfremt en bevilling af en eller anden grund bliver ulæselig, skal bevillingshaveren straks erstatte denne med et nyt og læsbart afskrift. Til 28 Bestemmelsen er videreført fra de hidtil gældende regler om bortfald af en alkoholbevilling. Bortfald sker på baggrund af objektive, konstaterbare forhold. Det er bevillingsnævnet, der tager stilling til, om en bevilling er bortfaldet. I 25, stk. 1, nr. 1-8, opremses de situationer, hvor en bevilling bortfalder. I stk. 2 gives adgang til, at et dødsbo, en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort kan fortsætte afdødes, fallentens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende uden ny alkoholbevilling. Forholdet skal anmeldes til bevillingsnævnet. Adgangen hertil gælder kun i ét år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller umyndiggørelsen, men bevillingsnævnet kan i ganske særlige tilfælde forlænge fristen. 19

20 Stk. 3 regulerer det forhold, at en bestyrer, inspektør eller restaurantchef ikke længere opfylder bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 2. Til 29 En alkoholbevilling kan frakendes, hvis bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven eller overtrædelse af kriminalloven. Har bevillingshaveren gjort sig skyldig i gentagen overtrædelse, forudsætter frakendelsen således, at politiet tidligere har påtalt forholdet over for bevillingshaver. Ved en eventuel straffesag bør det overvejes, om der samtidig skal nedlægges påstand om, at alkoholbevillingen skal frakendes. Domstolen tager herefter stilling til både straf og frakendelse og foretager en samlet vurdering heraf. I modsat fald ville en administrativ frakendelse af alkoholbevillingen efter retssagens afslutning få karakter af en ekstrastraf, som ikke havde været tilsigtet af domstolen. Domstolen kan vælge at frakende bevillingen, uden at der er givet en forudgående advarsel, hvis domstolen vurderer, at der er tale om en tilstrækkelig grov overtrædelse. Til 30 Bestemmelsen regulerer frakendelse af godkendelse som bestyrer, inspektør eller restaurationschef. Frakendelse ved domstolene sker i de tilfælde, hvor der er begået et strafbart forhold. Det er således en forudsætning, at der verserer en straffesag. Under straffesagen kan der nedlægges påstand om, at godkendelsen som bestyrer, inspektør eller restaurationschef skal frakendes. Retten tager stilling til både straf og frakendelse, og retten foretager en samlet vurdering heraf. Til 31 Afgørelse i sager om frakendelse træffes af domstolene. Til 32 En alkoholbevilling kan inddrages, når der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil eller kan drive virksomheden forsvarligt. Afgørelse om inddragelse træffes af bevillingsnævnet, jf. stk. 2. En inddragelse er ikke nødvendigvis en følge af et strafbart forhold. 20