Betænkning om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov. Afgivet af Udvalget om den militære straffe- og retsplejeordning mv.

Transkript

1 Betænkning om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov Afgivet af Udvalget om den militære straffe- og retsplejeordning mv.

2

3 - 3 - Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. Indledning KAPITEL 2. Sammenfatning Udvalgets kommissorium Den historiske baggrund for de gældende regler i militær straffelov Gældende ret militær straffelov Gældende ret militær retsplejelov Forsvarets formål og opgaver mv Fremmed ret Andre spørgsmål udvalget har behandlet Indledning Lov om forsvarets personel Agitation Lønafkortning Undervisning af militært personel Vandel Behovet for at opretholde bestemmelser om strafansvar for militære pligtforsømmelser i fredstid Udvalgets overvejelser om straf og disciplinaransvar for pligtforsømmelser, herunder kompetencen til at behandle disse sager Udvalgets overvejelser om militær straffelov Indledning Straffebestemmelser for pligtforsømmelser Krigstidsbestemmelser Dansk straffemyndighed Strafferammer Udvalgets overvejelser om militær retsplejelov Udvalgets overvejelser om disciplinaransvar for pligtforsømmelser Udkast til militær straffelov, militær retsplejelov og militær disciplinarlov Skitse over reformen i hovedtræk KAPITEL 3. Den historiske udvikling inden for den militære straffe- og retsplejelovgivning KAPITEL 4. Hovedpunkterne i militær straffelov og militær retsplejelov Indledning Militær straffelov Militær retsplejelov... 43

4 Litteratur, lovforarbejder og betænkninger KAPITEL 5. Lovrevisionen i 1973 og senere overvejelser Indledning Klimaudvalget Lovrevisionen i Senere overvejelser KAPITEL 6. Militær straffelov. Gældende ret Indledning Militær straffelov almindelig del Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Indledning Militær straffelov Begrebet krigstid Internationale fredsstøttende operationer Fremmed ret Norge Sverige Storbritannien USA Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov særlig del. Pligtforsømmelser Indledning Definitioner Foranstående - efterstående Begrebet vagt i militær straffelov Militær straffelov Forarbejder til militær straffelov Begrebet pligtforsømmelse i militær straffelov Andre bestemmelser om pligtforsømmelse Fremmed militær straffelovgivning mv

5 s subsidiære karakter Afgrænsning over for anden straffelovgivning Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Forpligtelsen til at retsforfølge overtrædelser af krigens folkeret Gennemførelsen af folkerettens krav om straf for visse overtrædelser af krigens folkeret Kravet om materiel straffehjemmel Kravet om jurisdiktionskompetence Indholdet af militær straffelov , stk , stk Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov kapitel 8 (forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed) Indledning Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov KAPITEL 7. Militær retsplejelov gældende ret Indledning Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov 7, 8 og Den militære anklagemyndighed

6 Opgaver mv Påtalekompetencen Andre opgaver Militær retsplejelov Militær straffelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov 27 og Straf uden dom Indledning Straffene Kompetencen Processuelle regler mv Domstolsprøvelse mv Disciplinarmidler, jf. militær retsplejelov kapitel Indledning De enkelte disciplinarmidler Kompetencen til at pålægge disciplinarmidler Udsættelse Klageregler Tilsyn og kontrol KAPITEL 8. Forsvarets formål og opgaver (Forsvarskommissionen af 1997) Indledning Forsvarskommissionens beretning KAPITEL 9. Fremmed ret Norge Militær straffelov Processuelle regler

7 Disciplinære afgørelser Særligt om ransagning og inspektion Sverige Canada Code of Service Discipline Proceduren i militære straffesager KAPITEL 10. Andre spørgsmål Lov om forsvarets personel Indledning Lov om forsvarets personel Disciplinærforfølgning efter tjenestemandsloven Udvalgets overvejelser Agitation Indledning Hjemmel Udvalgets overvejelser Lønafkortning som sanktion Gældende ret Udvalgets overvejelser Færøerne og Grønland Undervisning af militært personel Indledning Undervisning efter den gældende ordning Undervisning generelt inden for forsvaret Undervisning vedrørende militær straffelov mv Værnepligtig menige Militære mellemledere Militærpoliti Militære ledere og chefer Missionsorienteret undervisning Civilt personel Undervisningsformer Udvalgets synspunkter Indledning Militær disciplinarlov Kendskab til praksis mv Militær straffelov Militær retsplejelov Missionsorientering i fremtiden Overgangsfasen Vandel KAPITEL 11. Udvalgets overvejelser vedrørende en militær straffelovgivning i fredstid i Danmark

8 - 8 - KAPITEL 12. Udvalgets overvejelser vedrørende straf og disciplinaransvar for pligtforsømmelser Strafansvar for pligtforsømmelser Disciplinarmidler og strafpålæg Disciplinarmidler Strafpålæg Kompetencen til at behandle straffesager henholdsvis disciplinarsager KAPITEL 13. Udvalgets overvejelser vedrørende militær straffelov Indledning Begreber Foresat - undergiven Vagter Militær straffelov almindelig del Militær straffelov Militær straffelov speciel del Militær straffelov Militær straffelov Beruselse i tjenesten Promillegrænser mv Euforiserende stoffer Beruselse uden for tjenesten og ordensforseelser Begreberne krig og væbnet konflikt Militær straffelov , stk , stk Dansk straffemyndighed Indledning Dansk straffemyndighed for overtrædelser af militær straffelov Den historiske baggrund Indledning Straffelov for krigsmagten af Borgerlig straffelov af 1930 og militær straffelov af Ændringen af straffelovens 2 ved lov nr. 6 af 3. januar Udvalgets vurdering Vurdering af gældende ret Udvalgets overvejelser Indledning Overtrædelser begået af dansk militært personel Overtrædelser begået af andre Strafferammer Indledning. De gældende strafferammer Straffelovrådets synspunkter vedrørende strafferammer

9 Udvalgets overvejelser. Indledning Pligtforsømmelser, jf. kapitel Normalstrafferammer Gældende ret Udvalgets overvejelser Strafferammer under skærpende omstændigheder Gældende ret Udvalgets overvejelser Strafferammer under væbnet konflikt, herunder bestemmelserne i lovens kapitel Gældende ret Udvalgets overvejelser Ophævede bestemmelser Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov Militær straffelov KAPITEL 14. Udvalgets overvejelser vedrørende militær retsplejelov Indledning Begrebet militære straffesager Efterforskning af militære straffesager Varetægtsfængsling Ransagning og beslaglæggelse i militære straffesager Adgangskontrol ved militære områder Hjemmel for udtagelse af blodprøve mv Ophævede bestemmelser Militær retsplejelov Militær retsplejelov 6, 2. pkt Militær retsplejelov 7, stk Militær retsplejelov 8, stk Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov 15, nr Militær retsplejelov 22, stk Militær retsplejelov 23, stk Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov Militær retsplejelov 27 og KAPITEL 15. Udvalgets overvejelser vedrørende disciplinaransvar

10 Indledning Disciplinaransvarets område Fremtidige disciplinarmidler Kompetencen til at pålægge disciplinarmidler Sagsbehandlingsregler Klageadgang mv Disciplinarnævn Domstolsprøvelse Kompensation Forældelse Tilsyn med anvendelsen af disciplinarmidler KAPITEL 16. Forslag til militær straffelov med bemærkninger KAPITEL 17. Forslag til militær retsplejelov med bemærkninger KAPITEL 18. Forslag til militær disciplinarlov med bemærkninger KAPITEL 19. Forslag til militær straffelov, militær restplejelov og militær disciplinarlov uden bemærkninger

11 Bilagsfortegnelse 1. Lovbekendtgørelse nr. 642 af 30. september 1987 af militær straffelov. 2. Lovbekendtgørelse nr. 643 af 30. september 1987 af militær retsplejelov. 3. Vejledning af 1. juli 1989 om disciplinarmidlers anvendelse over for militært personel 4. Bekendtgørelse nr. 509 af 12. juni 2003 om rettergangsmyndighed i det militære forsvar. 5. Bekendtgørelse nr. 77 af 14. februar 1991 om myndighed til at anvende straffe uden dom og disciplinarmidler over for personel i forsvaret, bortset fra frivilligt personel af hjemmeværnet. 6. Cirkulære af 2. marts 1990 om lønafkortning mv. ved mindre alvorlig unddragelse af tjenesten. 7. Generalauditørens supplerende bemærkninger i tilknytning til cirkulære af 2. marts 1990 om lønafkortning mv. ved mindre alvorlig unddragelse af tjenesten. 8. Bekendtgørelse nr. 107 af 11. marts 1974 om anvendelse af disciplinarmidler i det militære forsvar. 9. Bekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1974 om disciplinarnævn og ankenævn. 10. Notat vedrørende praksis for overtrædelse af militær straffelov 15, 16, 20, 23, 26, 27 og Oversigt over sager, der er afgjort i perioden for overtrædelse af militær straffelov Notat om kollektive ransagninger.

12 KAPITEL 1. Indledning Den seneste mere gennemgribende revision af militær straffelov og militær retsplejelov fandt sted i Den 12. maj 1999 nedsatte forsvarsministeren udvalget til revision af denne lovgivning. Udvalget fik følgende kommissorium: 1. Forsvarsministeren har besluttet at nedsætte et bredt sammensat, sagkyndigt udvalg med den opgave at underkaste den militære straffe- og retsplejelov samt de dertil knyttede administrative bestemmelser en vurdering med henblik på en mulig revision. Udvalget skal på baggrund af sine overvejelser stille forslag til eventuelle ændringer. Den nævnte lovgivning blev senest underkastet en revision i På baggrund af den almindelige samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen af den internationale menneskeretsbeskyttelse og forsvarets nye opgaver, er det fundet hensigtsmæssigt igen at få foretaget en generel vurdering af den militære straffe- og retsplejeordning. Udgangspunktet for udvalgets arbejde er, at forsvarets personel på det foreliggende område både under tjeneste i Danmark og i udlandet så vidt muligt skal sidestilles med civile borgere, således at personellet kun skal tåle eventuelle særegne indskrænkninger af almindelige retssikkerhedsgarantier mv., såfremt det i hvert enkelt tilfælde kan begrundes, at dette er absolut nødvendigt. Udvalget bør i den forbindelse gøre brug af relevante internationale erfaringer og andre landes lovgivning herom. 2. Udvalget skal vurdere behovet for særlig straffe- og retsplejelovgivning omfattende overtrædelser begået i fredstid af såvel ansat som værnepligtigt personel, behovet for særlig straffe- og retsplejelovgivning omfattende overtrædelser begået under indsats i internationale operationer og krigstid. Herunder forudsættes udvalget at vurdere

13 om den militære straffelovs 15 kan afskaffes eller gives et mere præcist gerningsindhold, i hvilket omfang de særlige regler for militære straffesager vedrørende medvirken af domsmænd, dørlukning, udskrift af retsbøger, tavshedspligt, ransagning, beslaglæggelse, varetægtsfængsling og anholdelse bør opretholdes, om de militære chefers og auditørernes adgang til at efterforske og ikende straffe og disciplinarmidler bør ændres, herunder især om auditørernes adgang til at ikende frihedsstraf bør afskaffes, om mulighederne for judiciel kontrol med ikendte straffe og disciplinarmidler bør forbedres, om militære chefers straffekompetence og den militære anklagemyndigheds organisation kan give anledning til problemer med hensyn til uafhængighed og habilitet. Udvalget skal endvidere vurdere, om de gældende regler for fremlæggelse, opsætning og uddeling af reklame- og agitationsmateriale på forsvarets tjenestesteder bør ændres, idet udvalget på eget initiativ kan tage andre spørgsmål om frihedsrettigheder op, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt i sammenhæng med udvalgets arbejde. Den eksisterende militære straffe- og retsplejelovgivning mv. og udvalgets eventuelle forslag til ændringer skal vurderes i forhold til Danmarks folke- og menneskeretlige forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udvalget kan afgive delbetænkninger. 3. Udvalget kan tilkalde sagkyndige, og det forudsættes, at der gives faglige organisationer m.v., der ikke er repræsenteret i udvalget, mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i udvalgets overvejelser. 4. Udvalget påbegynder sit arbejde senest i april måned 1999 og forudsættes at afslutte dette inden november Ved skrivelse af 10. august 1999 har Forsvarsministeriet anmodet om, at udvalget i tilknytning til sit øvrige arbejde tillige vurderer, om der er behov for at opretholde 14 i lov om forsvarets personel, eller om bestemmelsen bør ophæves eller revideres. Udvalgets medlemmer ved betænkningens afgivelse Formand: Landsdommer Nils Black

14 Medlemmer ved udvalgsarbejdets afslutning: 1 Ambassadør Hans Klingenberg, udpeget af Udenrigsministeriet. Statsadvokat Lars Stevnsborg, udpeget af Justitsministeriet. Generalauditør Per Helmer Lichtenstein, udpeget af Forsvarsministeriet. Afdelingschef Svend Eskildsen, udpeget af Forsvarsministeriet. Generalmajor Jens Johansen, udpeget af Forsvarskommandoen. Oberst Jens Greve, udpeget af Forsvarskommandoen. Kommandør Svend Kirkegaard-Sørensen, udpeget af Forsvarskommandoen (tiltrådt 1. juni 2000). Afdelingschef Lennart Frandsen, udpeget af Folketingets Ombudsmand. Professor Gorm Toftegaard Nielsen, udpeget af Aarhus Universitet. Professor Eva Smith, udpeget af Københavns Universitet. Dommer Peter Garde, udpeget af Den Danske Dommerforening. Advokat Merethe Stagetorn, udpeget af Advokatrådet. Advokat Tyge Trier, udpeget af Dansk Røde Kors. Sekretariatschef Allan Anholm, udpeget af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (tiltrådt 1. maj 2002). Konsulent Poul Sørensen, udpeget af Hærens Konstabel- og Korporalforening. Advokat Per Felby, udpeget af Centralforeningen for Stampersonel. Værnepligtig menig Andreas Karoff, udpeget af Forretningsudvalgene for værnepligtige (tiltrådt 15. december 1999). Bisidder, værnepligtig sergent Jesper Mikael Jensen, udpeget af Forretningsudvalgene for værnepligtige (tiltrådt 15. december 1999). Udvalget nedsatte i 2000 et underudvalg navnlig med den opgave at vurdere juridiske og lovtekniske spørgsmål med henblik på at udarbejde oplæg til nye bestemmelser. Udvalget har bestået af professor lic.jur. Gorm Toftegård Nielsen, professor dr.jur. Eva Smith, statsadvokat Lars Stevnsborg og landsdommer Nils Black. I forbindelse med 1 Følgende har indtil de anførte datoer deltaget som medlemmer i udvalget: Oberst Steen Matinussen, udpeget af Forsvarskommandoen (fratrådt 31. maj 2000). Konsulent John Olesen udpeget af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (fratrådt 30. april 2002). Værnepligtig Johannes Laxafoss, udpeget af Forretningsudvalgene for Værnepligtige (fratrådt 15. december 1999). Bisidder, værnepligtig Michael Norup Hansen, udpeget af Forretningsudvalgene for Værnepligtige (fratrådt 15. december 1999).

15 arbejdet vedrørende forslaget til disciplinarlov for forsvaret og forslaget til militær retsplejelov har henholdsvis afdelingschef Lennart Frandsen og generalauditør Per Helmer Lichtenstein deltaget i underudvalgets møder. Generalmajor Jens Johansen har deltaget i møder i underudvalget i forbindelse med behandlingen af spørgsmål vedrørende militær straffelovs regler for krigstid. Sekretariat: 2 Sekretariatsleder Mette Nøhr, Forsvarsministeriet (tiltrådt 1. september 2001). Specialkonsulent, Militær Juridisk Rådgiver Peter Otken, Forsvarskommandoen, siden 1. januar 2000 Forsvarets Auditørkorps. Fuldmægtig Helle Ostenfeld, Forsvarets Auditørkorps (tiltrådt 29. januar 2002). Stud.jur. Mohammed Arbab Perveez, Forsvarsministeriet (tiltrådt 1. juni 2002). Udvalget begyndte sit arbejde den 30. juni 1999 og afsluttede det den 18. december Udvalget har afholdt 50 heldagsmøder. Underudvalget har afholdt 19 møder. Udvalget har i forbindelse med arbejdet i 2001 besøgt Antvortskov Kaserne, korvetten Peder Tordenskjold og DANCON/SFOR i Doboj i Bosnien. 2 Følgende har indtil de anførte datoer indgået i sekretariatet: Sekretariatschef Adam Frølund, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. august 2001). Fuldmægtig Tina Kaas Andersen, Forsvarsministeriet (fratrådt 15. juni 2001). Fuldmægtig Paul Erling Hansen, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. november 2002). Specialkonsulent Birgitte Juul, Forsvarets Auditørkorps (fratrådt 15. november 1999). Fuldmægtig Katrine Kirketerp-Møller, Forsvarets Auditørkorps (fratrådt 15. marts 2001). Fuldmægtig Sofie Hedegaard Larsen, Folketingets Ombudsmand (fratrådt 27. oktober 1999). Stud.jur. Mads Juul Jørgensen, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. november 2000). Stud.jur. Josefine Thrane Andersen, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. maj 2002).

16 KAPITEL 2. Sammenfatning 2.1. Udvalgets kommissorium Efter udvalgets kommissorium har udvalget haft til opgave at underkaste den militære straffe- og retsplejelov samt de dertil knyttede administrative bestemmelser en vurdering med henblik på en mulig revision. I den forbindelse har udvalget endvidere skullet vurdere behovet for en særlig straffe- og retsplejelovgivning omfattende overtrædelser begået i fredstid af såvel ansat som værnepligtigt personel. Udvalget er desuden anmodet om at vurdere, om de militære chefers og auditørernes adgang til at efterforske og ikende straffe og disciplinarmidler bør ændres, herunder især om auditørernes adgang til at ikende frihedsstraf bør afskaffes, om mulighederne for judiciel kontrol med ikendte straffe og disciplinarmidler bør forbedres, og om militære chefers straffekompetence og den militære anklagemyndigheds organisation kan give anledning til problemer med hensyn til uafhængighed og habilitet. Udvalget stiller forslag om, at den militære anklagemyndighed i det hele sidestilles med den almindelige anklagemyndighed både hvad angår organisation og saglig kompetence. Som følge af udvalgets forslag om at afskaffe adgangen til at kunne afgøre militære straffesager med strafpålæg er spørgsmålet om, hvorvidt auditørens adgang til at pålægge frihedsstraf bør afskaffes, bortfaldet. På baggrund af forslaget om at adskille militære chefers og den militære anklagemyndigheds opgaver fra hinanden har udvalget ikke fundet, at der er grundlag for at opretholde en bestemmelse i militær retsplejelov svarende til den nugældende 45 om den militære anklagemyndigheds adgang til at kontrollere de afgørelser, som træffes af militære chefer med hensyn til pålæggelse af bl.a. disciplinarmidler. Udvalget finder imidlertid af flere grunde, at der fortsat er behov for, at en overordnet myndighed inden for forsvaret har indsigt i, hvorledes disciplinarmidler fremover anvendes, men har

17 ikke set det som sin opgave at tage stilling til, i hvilket regi inden for Forsvarsministeriets område denne opgave bør placeres. Der henvises til kapitel På denne baggrund har udvalget ikke fundet grundlag for at tage stilling til de ovenfor nævnte spørgsmål i kommissoriet Den historiske baggrund for de gældende regler i militær straffelov I kapitel 3 er kort redegjort for den historiske baggrund for de gældende regler i militær straffelov og militær retsplejelov. I 1881 gennemførtes den første egentlige militære straffelov straffelov for krigsmagten. Denne lov indeholdt en selvstændig beskrivelse af militære forbrydelser loven byggede på et omfattende lovforberedende arbejde, der blev indledt i 1850 med fremsættelse af det første udkast til lov loven blev gennemgribende revideret i 1937, idet bl.a. straffebestemmelser for forhold, som kunne henføres under straffeloven, blev ophævet. Samtidig gennemførtes den nugældende lovtekniske ordning, hvorefter reglerne i straffelovens almindelige del om de grundlæggende betingelser for strafansvar også gælder for militær straffelov, medmindre denne indeholder afvigende bestemmelser. Militær straffelov blev i 1937 således i det hele et supplement til straffeloven. I 1973 gennemførtes den nugældende militære straffelov. Lovforslaget byggede især på synspunkterne i en betænkning fra 1970 om befalingsmandsuddannelsen og arbejdsklimaet i forsvaret afgivet af det såkaldte klimaudvalg. Ændringen indebar bl.a. en yderligere begrænsning i antallet straffebestemmelser. Samtidig blev en række af de særlige militære strafarter ophævet. De nugældende bestemmelser i militær straffelov bygger imidlertid fortsat i vidt omfang på centrale bestemmelser, der blev indført ved straffelov for krigsmagten af Kapitel 4 indeholder en redegørelse for hovedpunkterne i den gældende militære straffelov og militære retsplejelov fra Som det fremgår heraf, er såvel militær straffelov som militær retsplejelov udformet som supplement til de almindelige regler i straffeloven og retsplejeloven. Det betyder, at straffelovens og retsplejelovens bestemmel-

18 ser finder anvendelse i militære straffesager, medmindre andet er bestemt i militær straffelov og retsplejelov Gældende ret militær straffelov Gældende ret vedrørende militær straffelov er beskrevet i kapitel 6. Militær straffelovs bestemmelser om pligtforsømmelser findes i lovens kapitel 7. Lovens 16, 17, 23 og 26 indeholder bestemmelser, der omfatter en række specifikt angivne typer af pligtforsømmelser, f.eks. ulydighed, mytteri, udeblivelse fra tjeneste og vagtforsømmelse, mens lovens 15 indeholder en generel bestemmelse om pligtforsømmelser. At nogle former for pligtstridig adfærd er beskrevet i særskilte bestemmelser, hænger dels sammen med at disse forhold kan være af mere alvorlig karakter i forhold til mere dagligdags forhold, dels at strafferammen dermed er højere end efter den almindelige bestemmelse i 15. Efter de gældende regler er både forsætlige og uagtsomme herunder simpelt uagtsomme overtrædelser som udgangspunkt strafbare. I lovens kapitel 8 om forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed findes en række bestemmelser, som kriminaliserer forskellige skadegørende handlinger rettet mod det militære forsvar, herunder f.eks. afsløring af militære hemmeligheder, krigsforræderi og spionage. Disse bestemmelser finder især anvendelse under krig. Kapitel 7 indeholder desuden bestemmelser, der har til formål at beskytte enkeltpersoner under krig. Det gælder især 25, som kriminaliserer centrale overtrædelser af krigens folkeret. Militær straffelov indeholder således dels regler, der gælder for fredstid henholdsvis krigstid, dels regler, der gælder både i fredstid og krigstid. Endelig indeholder militær straffelov nogle bestemmelser, der fraviger eller supplerer bestemmelser i straffelovens almindelige del om de almindelige betingelser for straf, f.eks. om den personkreds, der er omfattet af loven, om medvirken til overtrædelse af militær straffelov og om straffrihed ved at følge en lovlig tjenstlig ordre.

19 Gældende ret militær retsplejelov De gældende regler vedrørende den militære retspleje er i hovedtræk beskrevet i kapitel 7. Retsplejelovens bestemmelser om behandlingen af straffesager gælder også for behandlingen af militære straffesager, dvs. straffesager mod tjenstgørende militært personel. Militær retsplejelov indeholder en række særregler for behandlingen af disse sager, f.eks. om ransagning og varetægtsfængsling, og regulerer desuden den militære anklagemyndigheds opgaver og militære chefers efterforskningskompetence mv. Efter de gældende regler efterforsker og påtaler auditøren og militære myndigheder militære straffesager. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses påtale, skal, inden afgørelsen træffes, forhandles mellem auditøren og den pågældende militære chef (rettergangschefen, det vil typisk sige chefen for tjenestestedet). Militære myndigheder kan endvidere afgøre militære straffesager med strafpålæg i form af bøde (undertiden betegnet som arbitrær straf) og har alene kompetence til at afgøre mindre alvorlige strafbare forhold med disciplinarmidler. Også militære chefer underordnet rettergangschefen har i nærmere begrænset omfang hjemmel til at pålægge bøder og disciplinarmidler Forsvarets formål og opgaver mv. Kapitel 8 beskriver forsvarets formål og opgaver mv., således som disse er beskrevet i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Loven bygger på Forsvarskommissionens Beretning fra 1998, Fremtidens forsvar. Som det fremgår af lovens 2, udgør forsvaret et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og har til formål at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Disse opgaver er nærmere beskrevet i kapitel 8, hvoraf det tillige fremgår, at de ændrede sikkerhedspolitiske muligheder i de senere år har givet forsvaret nye opgaver og således mulighed for at forskyde den hidtidige balance til fordel for forsvarets internationale engagement.

20 Fremmed ret I kapitel 9 redegøres for militære straffe- og retsplejemæssige bestemmelser i andre lande, som udvalget har fundet at være relevante for udvalgets arbejde. Der redegøres for den militære lovgivning i Norge, Sverige og Canada Andre spørgsmål udvalget har behandlet Indledning Efter kommissoriet skal udvalget vurdere, om de gældende regler for fremlæggelse, opsætning og uddeling af reklame- og agitationsmateriale på forsvarets tjenestesteder bør ændres. Forsvarsministeriet har ved brev af 10. august 1999 endvidere anmodet udvalget om at vurdere, om bestemmelsen i 14 i lov om forsvarets personel bør opretholdes, ophæves eller revideres. Udvalget har herudover fundet anledning til at tage spørgsmålet om lønafkortning som sanktion samt de vandelsmæssige konsekvenser af en straffe- eller disciplinarsag op til drøftelse. Udvalget har endelig fundet det væsentligt at tage spørgsmålet om undervisning af militært personel op til vurdering. Disse spørgsmål behandles alle i kapitel Lov om forsvarets personel 14 Loven om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 5. april 2001, indeholder i 14 en bestemmelse, hvorefter reglerne i tjenestemandsloven om disciplinær forfølgning ikke finder anvendelse på tjenestemandsansat militært personel, når sagen skal behandles efter reglerne i militær retsplejelov om behandling af militære straffesager. Baggrunden for denne bestemmelse må antages at være, at militært personel i forvejen er underkastet selvstændige bestemmelser om disciplinære sanktioner for tjenesteforseelser i form af disciplinarmidler efter militær retsplejelov og derfor ikke herudover bør kunne mødes med sanktioner efter tjenestemandsloven. En opretholdelse af denne bestemmelse vil betyde, at tjenestemandsansat personel i modsætning til alle andre tjenestemænd efter gennemførelsen af en straffesag ikke kan undergives disciplinærforfølgning efter tjenestemandsloven. Det er udvalgets op-