NATURLIG RET PÅ GRUNDLAG AF ÆKVIVALENT KOMPENSATION EN MORAL- OG RETSFILOSOFISK UNDERSØGELSE SEVERIN CHRISTENSEN. (originaludgave 1907)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURLIG RET PÅ GRUNDLAG AF ÆKVIVALENT KOMPENSATION EN MORAL- OG RETSFILOSOFISK UNDERSØGELSE SEVERIN CHRISTENSEN. (originaludgave 1907)"

Transkript

1 NATURLIG RET PÅ GRUNDLAG AF ÆKVIVALENT KOMPENSATION EN MORAL- OG RETSFILOSOFISK UNDERSØGELSE AF SEVERIN CHRISTENSEN (originaludgave 1907)

2 Efter originaludgaven 1907 ved Per Møller Andersen

3 INDHOLD FØRSTE KAPITEL Retfærdighed. To opfattelser af det retfærdiges væsen. το δίχαιον og beslægtede begreber. Suum cuique, en universel tanke. Tendensen til kvalitativ og kvantitativ kompensation har dybe rødder i den ubevidste, organiske natur. Regenerationen i plante- og dyreverdenen. Hos højere dyr bøder nervesystem og hjerne på vævenes ringere regenerationsevne. Hævnens forudsætninger og dens rolle; den fjendtlige kompensation. Den fredelige kompensation; handelens betydning for retfærdighedsideen, Definition at det retfærdige. Gengæld, etymologisk. Er retfærdighed et apriorisk eller et legalt-afledet begreb? Eksempel (Totemismen) på hvorledes samlivets praksis skaber gengældsformer. Etymologien af udtrykket "ret" og beslægtede ord samt af deres korrelater. Lader retfærdighedsprincippet sig logisk begrunde? Gængse forvekslinger af det retfærdige med det legale, med det hensigtsmæssige, med lige fordeling og humanitet, med forpligtelse. ANDET KAPITEL Om skyld. Den lovede kompensation. Etymologi af "pligt" forskellige forfatteres opfattelse af dette begreb. Vanskeligheder ved at anvende det i moralfilosofien; mere adækvat som centralt etisk begreb for udtrykket "skyld". Skyld, etymologisk. Hvorledes opstår erkendelsen (eller følelsen) af skyld? Teorier byggede på undersøgelser og refleksioner angående præhistoriske forhold. Hobbes' anskuelser om oprindelsen til obligation; kritik af hans teori om alles krig mod alle. Hvilken social organisation har været den primære, familien eller andre sammenslutninger? To forskellige drivfjedre til social organisation. Handelens faser. Kreditsystemet. Kontrakten. Realkredit og personal kredit. Hvorledes kan det forklares, at selvpålagte bånd overhovedet respekteres? Udredning af beslutningens psykologi er ikke tilstrækkelig til at forklare skyldfølelsen; den er væsensforskellig fra følelsen af afhængighed såvel af andre som af sig selv. Er respekten for kompensationsretten medfødt eller tillært, sammensat eller usammensat? I hvad udstrækning kan erfaringen fastslå et princip som fundamentalt samlivsvilkår? Mere end en almindelig begrundelse kan ikke nås. Skyldbegrebets indhold. Hvad

4 or lovet? ("Løfter" til sig selv, kvasikontrakter, ubestemmelige kontrakter, løfter aflagte under mekanisk tvang, under kompulsiv tvang, reservatio mentalis, fejltagelser, svig, tilbagekaldelse). Gaver. Skyldighedsberegninger. Den etiske forholdslov. Gælder sætningen "impossibilium nulla est obligatio" på det moralske område? Vurderingen af ikke-materielle værdier. Overfor hvem gælder forpligtelsen, og hvem angår overhovedet det uetiske overgreb? Hvem er etisk ansvarlig? Striden mellem determinisme og indeterminisme er de etiske grundproblemer uvedkommende, Tilregnelighed i juridisk forstand, et praktisk, social-politisk begreb; "partiel tilregnelighed". Etisk tilregnelighed. Uberettigede anvendelser af begrebet skyld. TREDJE KAPITEL. Moralsystemernes videnskabelighed. Er det et rigtigt princip at betale sin skyld? Hvad vil rigtighed sige; gives der noget almenrigtigt? Det etiske grundprincip kan kun påberåbe sig hypotetisk rigtighed. Er skyldighedsprincippet det eneste rigtige princip at lægge til grund for moralen? Definition af det etiske. Hovedfordringen til et videnskabeligt etisk princip er, at det udtrykker et empirisk fastslået rigtigt middel til et alment formål. Gives der talrige slige principper, og som Buckle påstår, af evig uforanderlig karakter, eller har den historiske skole ret? Begge overser noget væsentligt. Kort antydning af de krav, der må stilles til videnskabelige etiske systemer. Gruppering af etiske systemer. Hovedafdeling A: gruppen a, de, der til formål væsentlig har ego (med hedonistisk målestok), gruppen b, (samme formål med energistisk målestok); kritik af en af gruppens moderne tilhængere (Friedrich Paulsen). Gruppen c, altruisme med lyst som målestok; kritik af velfærdsmora1en, specielt af Høffdings etik. Gruppen d, altruisme med energistisk målestok (perfektionisme, evolutionisme, biologisk etik); indvendinger mod denne retning. Hovedafdeling B: de på indre kriterier hvilende systemer (den apriorisk-intuitive etik); Kroman: "Begrebet det etiske"; Starcke: "Etikkens teoretiske grundlag". FJERDE KAPITEL. Ækvivalensetikken. Til dennes fortrin hører, at der er påviselig kausalsammenhæng mellem formål og handleprincipper. Den historiske analyse som hjælpemiddel for denne påvisning. Er den slående lighed mellem

5 distante folkeslags sociale erfaringer at forklare ved imitation? Gengældstanken hos Jøderne.. Kristendommens forsøg på at forvanske den (til invers kompensation) løber mod en mur og taber sig i kompromis. Spredte eksempler på gengældsrettcn hos forskellige folkeslag. Endnu et fortrin ved ækvivalensetikken er, at den viser hen til et almenbetydningsfuldt formål. I hvad udstrækning kan det etiske formåls almene karakter fastslås? Det kan med grund opstilles som et formål, der har rapport til alles interesse, men ikke som et højeste livsprincip for alle. Hvorvidt kan "fornuftigheden" af etisk contra uetisk levevis diskuteres? Berettigelsen af moralpædagogik. FEMTE KAPITEL Motiver til etisk handlen. Betinges handlingens etiske karakter af motivets art? Praktiske krav dikterer os at koncentrere vurderingen etisk-uetisk om det tilsigtede objektive mål og til at resignere med hensyn til motivudforskningen. Adskillige moralfilosoffer gør et bestemt motiv til afgørende betingelse for handlingens etiske karakter. Hobbes, Cumberland, Hume, A. Smith er eksempler herpå. Etiske eller uetiske motiver kan kun optræde som formålsmotiver. Egenkærlighed som etisk motiv; to anskuelser herom: enten at den ikke er mulig som etisk motiv, eller at den er det eneste mulige motiv (Helvetius). Har altruismen eneret som etisk motiv? Gives der motiver, som står i intimere forhold til handlingens etiske karakter end andre? Samvittighed. Forskellige definitioner med vidt forskelligt indhold. Er samvittigheden andet end en forkrøblet overlevering af en i arten opstået dom? (Paul Rée: Die Entstehung des Gewissens). Samvittighedshandlinger (stricte); psykiske forudsætninger for sådanne. Instinktet i samvittigheden. SJETTE KAPITEL Moralens område. Kort definition af det moralske. Er der trang til nye systemer? Hvilke krav må der stilles til en videnskabelig moralfilosofi? Hvorvidt man ved videnskabelige begrebsdannelser skal føle sig slavebunden af sprogbrugen eller lægge vægton på naturlig afgrænsning. N. Bangs bestemmelse af moralbegrebet. Kritik af dette begreb, gående ud på, at det ikke refererer sig til noget almenvigtigt formål, ikke er håndterligt, ikke fuldtud konsekvent og ikke fyldestgørende omfatter alle etiske problemer. For begrebsbestemmelsens skyld er omtalen af Kants system (ligesom af Bangs) opsat til dette sted. I

6 pligtbegrebets bestemmelse og i fastsættelsen af det som væsentligt for moralen vil den Kant'ske moralfilosofi have sit blivende værd. Svagere står den, når det gælder moralens begrundelse og dens praktiske anvendelse. Pligtbegrebet er overhovedet ikke sufficient til at dække det etiske. Hverken pligt (stricte) eller skyld er primære etiske begreber. Begrebet "berettiget eje" er logisk om end ikke historisk, don primære etiske forestilling, hvorpå alle andre bygger. Uden at besidde begrebet "etisk ret til eje" er det umuligt at give svar på hvad overgreb vil sige. SYVENDE KAPITEL. Deduktioner (Speciel etik). Positiv angivelse af ækvivalensetikkens indhold. Do umoralske handlinger falder i to hovedgrupper. 1) negative (undladelser eller forsømmelser) og 2) positive (overgreb). Har man pligt til aktivt at hævde sin ret? Virkelige og tilsyneladende pligtkollisioner. Sætningen "hensigten helliger midlet" trænger til fortolkning. De specielle regler i de fleste etikker er ikke strengt logiske deduktioner. At levere en systematisk fremstilling af den specielle etik falder udenfor dette arbejdes plan. Derimod gennemgås et bestemt paradigma udførligere for at vise, hvorledes opgaven formentlig bør opfattes. Hertil vælges nogle af de problemer, der knytter sig til ægteskabet. Ægteskabet må betragtes under synsvinklen: ubestemmelige kontrakter. Hovedsynspunktet er: hvad kan betragtes som udtrykkelig eller stiltiende lovet, og overfor hvem gælder forpligtelserne? Af moralske emner, der sædvanlig udførligt diskuteres i etiske lærebøger, fremhæves problemerne om konsangvine forbindelser, om monogami contra polygami, om løse eller faste forbindelser. Skilsmisser. Mandens souverænitet. ægtefællernes ejendomsforhold. OTTENDE EAPITEL. Rettens og statsmagtens forhold til ævivalensprincippet. Retten er de i en stat gældende tvangsnormer. Er denne definition udtømmende? Enkelte juristers forsøg på at tildele retten en etisk opgave. Gives der et konstant fællestræk i rettens indhold? Selv om det findes, karakteriserer det ikke lovgivningen i dens helhed. Forskellige lovgivningssynspunkter. Ækvivalensprincippet lader sig ikke totalt udelukke fra retsgebetet. Kampen mellem de forskellige indflydelser på lovgivningen belyst gennem retshistorien. Bogstavelig jus talionis afløses af værdierstatning. Indskydelsen

7 af en mægler. Statsmagten som temporær og som permanent institution. Erstatning og bøde. Fredløshed som middel til at indskrænke blodhævn. Fredus til kongen. Statsmagten indskrænker aktivt selvtægten. Den går mere direkte løs på forbryderen, skelner mellem culpa og dolus. Legemsstraffe, motiverne til deres indførelse. Når kan man begynde at tale om straf? Gængse straffeteoriers ensidighed. Er straf simpelthen gengældelse? Straffens udvikling går i retning af det bevidst opportune, bort fra hensynet retfærdiguretfærdig. Dette fremgår af de moderne pædagogiske, "humane", individualiserende straffemetoder. Ligeså af tendensen til mere og mere at overse den krænkedes ret. Hvorvidt denne tendens har udsigt til at blive enerådende i straffen, så at ækvivaliensprincippet helt går ud af spillet. Definition af straffen. Alene kriminalstatistikken er vejledende for overvejelsen af mulige ændringer i straffelovgivningen, alle andre hensyn er vildledende. Begrebet forbrydelse. NIENDE KAPITEL. Rettens og statsmagtens forhold til ækvivalensprincippet. (Fortsat). Statsmagt contra societas. Statsmagtens oprindelse, ikke ved social kontrakt men ved organisk differentiation mellem herskende og beherskede. Hvorledes afføder magt ret? Hvorvidt man skylder retssætningerne ubetinget lydighed? Spiller statsmagtens form i så henseende nogen rolle, eller den omstændighed, at man selv har taget aktiv del i retssætningernes tilblivelse? Kan en betragtning af statens kredit- og debetside føre til det resultat, at vi skylder staten ubetinget lydighed? Individ contra stat. Problemet i "Kriton". Retsfølelse. Jus naturale i historien, specielt i romerretten. De to hovedelementer i rettens væsen. Folkeretten. To ikke tilbørligt sondrede retninger i den positive lovgivning: 1) arbitrære lovbestemmelser med subjektive formål og 2) konstante, universelle, normgivende lovbestemmelser, der går ud på at regulere almene sociale interesser. Etisk kritik af lovgivning og politik. Legal og etisk ejendomsret. Retten til eje som etikkens basis. TIENDE KAPITEL. Fremskridt i moral og lovgivning. Fremskridt i ekstensitet og intensitet. Moralpædagogikkens opgaver. Kan der som helhed påvises etisk fremgang gennem historien? Troen på fremtidig etisk fuldkommenhed. Bedømmelsen af bestemte historiske epokers moralske standpunkt. Eksempel, hentet

8 fra panterettens historie, på etisk fremgang indenfor et begrænset tidsrum.

9 Retfærdighed. FØRSTE KAPITEL I opfattelsen af det retfærdiges væsen kan skelnes to hovedretninger, der hver især har haft deres talsmænd lige fra oldtiden til vore dage. Den første hævder, at begrebet er afledet af autoritative bestemmelser og derfor nødvendigvis må følge disses svingninger; den anden, at det bygger på en vurdering ud fra permanente forhold, uafhængige af autoriteter og andre efemere faktorer. Blandt de antikke tilhængere af den første retning kan nævnes Aristippos, der ikke anså noget for at være retfærdigt, moralsk godt eller ondt af naturen, men alene på grund af lovbud og sædvane, og Karneades, der som støtte for sin mening påberåbte sig de samme argumenter, der høres den dag i dag: lovene er forskellige i de forskellige lande, i alle stater foranderlige, menneskenes meninger om rettens natur ganske uensartede. I nutiden Paul Rée 1 : retfærdighedsfølelsen er noget sekundært, en følge af statens straf, en slags historisk kunstprodukt. Handlinger, som staten truer med lidelser, bliver derved til»uret«og»forbrydelse«; der danner sig deraf den opfattelse, at visse handlinger»fortjener«lidelse. Hvilke handlinger, er snart sagt ligegyldigt, vurderingsvanen betegner efter omstændighederne hvilken som helst handling som»uret«. Når vi i dette skrift slutter os til den anden hovedopfattelse, vil vi til at begynde med søge støtte derfor i en retshistorisk kendsgerning, nemlig den gennem århundreder i Rom førte kamp mellem den positive lov og jus naturale. Ved den græske filosofis indflydelse nåede man her til den erkendelse, at der gaves en over rum og tid hævet absolut og eneste ret, som kun højst ufuldkomment gav sig udtryk i den positive nationale ret. Hvorledes så disse græske frøkorn ud, som overførte til Italien skulle spire så frodigt i den romerske jordbund, at de i løbet af få århundreder førte til en retsfilosofisk opblomstren, der er uden sidestykke? Det græske δίχαιον (det retfærdige) betegnes af de ældre filosoffer som en del, ganske vist en meget væsentlig del, af det sammensat- 1 Die Entstehung des Gewissens, Berlin

10 te hele, der kaldes det etiske. Dette kaldes άγαθόν, χαλόν, χαλόν χαί χαλόν (det gode, skønne, det skønne og gode). Hvad er δίχαιον? Efter Pythagoras 1 er det: τό αυτιπεπουθόζ άλλω, gengældelse, dvs. summen af den opførsel, der er udtrykt i gengældelse efter talion-princippet, hvor der tilstræbes lighed mellem den aggressive og den repensive handling. Den retfærdige gengældelse er den, der ydes med samme quantum og quale. Denne begrebsbestemmelse er beslægtet med Aristoteles', når han kalder διχαιοσύνη et των άριθμων πάθοζ, et i tal givet forhold. Sokrates har et begreb: άγραφοι νόμοι, uskrevne love, som gælder overalt, ikke blot i Grækenland, men også blandt fremmede. Dertil regner han, at børn ærer deres forældre o.a., men navnlig den lov at gengælde velgerninger, andre har vist os. Den beskaffenhed, en lov som denne har, at overtræderne straffes af selve konsekvenserne af deres forseelse, giver den i hans øjne en så særegen Karakter, at den»røber en højere lovgiver end mennesket«. Aristoteles: δικχαισύνη er den etiske ordning, at enhver får sit. Nærmere beset vil dette enten sige 1) en regulering af fri fordeling mellem borgerne, af vurderede goder, eller 2) erstatning af differenser opståede i forretninger, hvad enten den sker frivilligt eller imod deltagernes vilje. 1) er et geometrisk forhold A/B = 2/4; bogstaverne betegner personer, tallene kvanta af goder: 2 kvanta goder forholder sig til hinanden som de personer, hvorpå goderne beregnes. Personens værdighed, άξία, er målestokken for vurderingen. Da det ved en sådan proportion fremkomne kvantum beror på et rigtigt mål, er det tillige et μέσον (midterste mål) mellem for lidt og for meget og således (eftersom μέσον er det etiske begreb hos Aristoteles) et διχαιον. 2) er derimod et aritmetisk forhold; her kommer ikke personens værdighed i betragtning, alle gælder de lige meget. Idet nemlig, som følge af en forretning eller et delict, forholdet mellem to personer bliver således, at den ene har for meget άγαθόν og for lidt χαχόν, slet (altså gevinst), og don anden omvendt et tab, så er på begge sider μέσον at søge mellem overskuddet af άγαθόν og χαχόν, og det sam- 1 Kilder: Xenophon's Erindringer om Sokrates, 4. bog. Voigt: Die Lehre vom jus naturale æquum et bonum und jus gentium der Römer. Leipzig Aristoteles: Nikomacheiske Ethik, 8. og 9. bog. Diogenes Laërtios: Filosofiske historie. 8

11 lede μέσον mellem gevinst og tab er διχαιον. Det består altså i en genoprettelse af det forrige άγαθόν og χαχόν. Men til forskel for Pythagoræerne, der krævede gengældelse af det kvalitativt lige, fordres her kun gengældelse af den tilsvarende værdi: χαί άναλογίαν. Aristoteles skelner nu φυσιχόν διχαιον, den ret, der uafhængig af vilkårlighed overalt har samme gyldighed, og νομιχόν δίχαιον, det bud, der er kaldt til live af utilitetshensyn og hviler på positive sætninger. Parallelt med disse delinger har han: γεγραμμένον og άγραφον, skrevet og uskrevet, og ϊδιον og χοινόν, national og universel ret. χοινόν er naturens bud (χατά φύσιν) Endnu et Aristotelisk begreb: ίσον (det lige) har betydning for os, idet det deraf afledede substantiv ίσότης bliver det romerske æquitas, det vigtigste begreb i jus naturale. Først var hos Aristoteles ϊσον det samme som μέoov, men fik senere ændret betydning, idet det nemlig ikke som ellers, hvor talen var om άγαθόν, blev middelmålet mellem menneskets ekstreme drifter, men det midterste kvantum af to in concreto givne størrelser, altså ikke subjektivt og psykisk, men objektivt og tingligt. Herved begrundes en væsensforskel mellem άγαθόν i almindelighed og det specielle δίχαιον, og nu glider ίσον over fra betydningen af det tredje kvantum mellem to andre til at betegne ligheden af to kvanta, således at det enten opfattes som et kvantum, der tildeles i lige mål, eller som et i mål ubestemt kvantum, der i lige grad tilstås alle gennem loven. Cicero har grebet den senere betydning, han har ikke i Aristoteles' ίσον anerkendt hint oprindelige kendemærke for retten, at den dannede det fra begge ekstremer i lige grad fjernede midtpunkt, men som det alle ligeligt tilkommende. Retten må herefter karakteriseres som en norm, der dels tilkender alle det samme, dels alle noget på samme måde. Hermed bliver ϊσον udtryk for et særligt princip i retten, nemlig lighed af det kvale og kvantum, som retten tildeler, eller af modaliteten, hvorefter retten tilkender noget, d.e. ligheden af retssubjekterne for loven. I denne betydning erklærer Cicero retten for et æquum eller par og tillægger den æquitas eller æquabilitas. Aristoteles' retfærdighedsbegreb betegner et stort fremskridt fra Pythagoras, han opgiver det rå talion-system, idet han som udlignende middel overfor retskrænkelser foreslår penge, uden dog nærmere at udtale sig om, i hvilke tilfælde penge kunne komme til anvendelse, og på hvilken måde slige handlinger skulle udlignes, hvis vurdering i 9

12 penge var stødende for den græske folkekarakter. Hans teori nærmer sig det standpunkt i den germanske oldtid, hvor penge var udligningsmiddel for alt, selv for mord. Hverken Pythagoras': giv enhver hvad han har givet dig! eller Aristoteles': giv enhver noget, der svarer til hvad han har givet dig eller du har frataget ham! udtømmer rettens væsen. Supplementet: giv enhver sit, efter hvers fortjeneste! (som også findes hos Stoikerne) kommer ikke til sin ret, fordi begrebet άξία, den personlige fortjeneste, hvorpå den proportionelle fordeling skulle baseres, ikke når til udvikling i oldtiden. Selv Aristoteles når ikke videre end til den i statsforfatningen givne politiske vurdering af personen. Vi vil forbeholde os i et senere kapitel at forfølge disse tankekims overflytning til romersk jordbund og give en nærmere udvikling af jus naturale. Det er foreløbig nok til vort behov at konstatere, at grækerne havde øje for den mærkelige kendsgerning, at der dels gaves eet retsmateriale, som til alle tider og hos alle folk var det samme, dels et andet, forskelligt hos de forskellige folk. Det har forholdsvis mindre at sige, at grunden til denne væsensforskel mellem φύσει δίχαιον (den græske naturret) og den positive lovgivning indhyllede sig i tåge for dem, så at den omstændighed, at hin øjensynlig prægedes af højere magter end nationen og lovgiverne, for dem blev ensbetydende med, at det var Guds egen lov. Men når det ovenfor hed, at retshistorien leverede vidnesbyrd om, at retsbegrebet ikke kunne være et af positiv ret afhængigt og afledet begreb, var det ikke blot meningen at pege på det faktum, at græske og romerske filosoffer var af en anden opfattelse. Der kan leveres positiv bevisførelse for, at disse filosofiske tanker har virket skabende og befrugtende på lovgivningen. Således skaffer kravet om en retfærdig kompensation sig lidt efter lidt luft i den forbenede romerske lovgivning, f.eks. ved at bryde de engang for alle fikserede erstatninger og ved at tvinge lovgivningen ind på hensyntagen til de individuelle konkrete forhold. Når de 12 tavlers love fikserer erstatningen for et fældet træ til 26 asser, lader den senere lovgivning dommerens udmåling få et vist spillerum, hvorved den kommer i nærmere relation til den virkelige værdi. (Se Kap. 9). Det er altså så langt fra, at den positive lovgivning er skaberen af hvad der anses for ret, at abstrakte filosofiske retsbegreber tværtimod gang på gang har grebet korrigerende ind i den positive lovgivning. 10

13 Abstrakte! Dog er de vel ikke grebne ud af luften, thi i så fald ville også vi stå uden forklaring på det faktum, der allerede slog grækerne: at de var universelle og gjaldt for alle tider. Er der da ingen forklaring nærmere end den, at det er guddommelige tanker? Leder deres almengyldighed os ikke til at undersøge, om de skulle være udsprungne af en allestedsnærværende naturtendens? I kort begreb kunne man, overensstemmende med de græskromerske filosoffer, bestemme det retfærdige som det princip, der yder lige erstatning for lige ydelse, og enhver efter sin fortjeneste (suum cuique); det er altså et begreb, der hviler på kvalitative og kvantitative vurderinger. Denne trang til kvalitativ og kvantitativ kompensation har i virkeligheden dybe rødder i den animalske natur, ja viser langt tilbage til den ubevidste organiske verden. Går man til bunds i hvad der ligger i begreber som erstatning, reparation eller regeneration i den organiske verdens vil man måske der finde et vink til forståelsen af det længe uforklarede faktum, at forestillingen om det lige (lige for lige) har tiltvunget sig en så fremragende og universel plads i de menneskelige samfundsforhold 1. De første spirer til udligningstrangen må søges i de organiske, bevidstløse væv i planter og dyr. Tilføjes der et organisk væsen en læsion, går der straks kræfter i gang med at udbedre tabet. Går f.eks. ved beskadigelser vævsdele tabt, regenereres de, og i almindelighed des lettere jo mindre kompliceret vedkommende væv er. Plantesår lukker sig ofte meget fuldkomment, hele lemmer regenereres hos lavere dyr. Deles dyr som infusionsdyrene tværs over i to dele, vokser hver del for sig ud til et helt nyt dyr; selv langt højere organiserede dyr som søstjerner og regnorme kan præstere det samme. Skærer man en arm af en søstjerne, vokser den hurtig ud igen, ja en afskåren arm kan blive til en hel ny søstjerne. Højere oppe i dyreriget er regenerationsevnen mindre udviklet, hos salamanderen regenereres både lemmer og hale, hos fisken kun halen, hos mennesket mindre stykker af huden (enkelte indre organer har dog regenerationsevne 2. Det har sin interesse at følge et stykke udbedringsarbejde i det enkelte: 1 Om Regeneration og Podning af Dyr af Th. Mortensen (Det nye årh. 1905). Th. Billroth: Die allgemeine chirurg. Pathologie etc. Berlin Angribes rygraden af tuberkulose og hensmuldrer på enkelte punkter, opfører organismen til gengæld på den sindrigste måde stræbepiller og buer for 11

14 Pådrager man sig f.eks. et sår på armen, hvorved der fremkommer et substanstab, foregår der følgende: først opstår fra karrene en blødning, der efterhånden standses ved koagulation; bl.a. som følge af koaglerne i de blødende kar opstår der forhøjet tryk i de tilgrænsende kar, og der siver da en forøget mængde blodserum ud gennem deres vægge; denne serum blander sig med lymfen fra de ved læsionen åbnede bindevævsspalter, og denne blanding lægger sig som en gelé dækkende hen over hele sårfladen. En del af overfladen går nu til grunde på grund af tilstopningerne i de små kar med koaguleret blod. Men nu sker der en sand folkevandring af runde vandreceller ud i sårranden, også vævscellerne og karvæggenes celler formerer sig ivrigt. Nogle vandreceller blandes med sårsekretet og bliver skyllede væk, men stadig optræder nye og danner indenfor gelélaget et tæt lag af celler. Imidlertid udvikler der sig inde fra de små kapillærer talrige udløbere, der trænger frem mod sårfladen; de danner slynger, med konveksiteten rettet mod sårfladen, og vokser ind i cellelaget; derved opstår en ernæring af dette lag, det bliver til det såkaldte granulationsvæv, som ikke er andet end de rigeligt vasculariserede cellenydannelser. Enhver af disse slynger skyder sig på grund af loven om den mindste modstand ud mod overfladen, så at hulheden fyldes mere og mere. Hvis der nu ikke kommanderes holdt! på et eller andet trin, ville der i stedet for en hulhed dannes en i det uendelige voksende fremhvælvning. Det mærkelige er, at granulationerne, såsnart de har nået hudens niveau, normalt stræber at standse deres vækst og giver plads for overhuden, der fra sårrandene aflægger et dække over dem. Man antager, at en del af cellerne vandrer tilbage til karrene. Sikkert er det, at en anden del af dem henfalder ved omdannelse til fedtstof. Hovedsagen er, at substanstabet udfyldes og påny dækkes med overhud. De nydannede væv er til at begynde med enklere i deres bygning end de, de restituerer; først senere differentierer de sig, men enkelthederne herved har ingen betydning i denne sammenhæng. Vi har kun villet fremdrage dette som et yderst smukt eksempel på den måde, hvorpå organisk væv søger erstatning for lidt overlast. Denne uvilje mod at lide tab og tendens til at dække dem, der er lidt, at afstive bæreevnen. Truer hjertets pumpeevne med at svigte på grund af mekaniske hindringer for blodomløbet, kompenseres dette misforhold efterhånden ved vækst af hjertemuskulaturen. Særlig interessant er hos legemlig vanføre overproduktionen at selvfølelse, en ren sjælelig kompensation. 12

15 som kan forfølges helt ned i det ubevidste dyre- og planteliv, er en universel lov for alt liv; den modificeres, efterhånden som vi rykker op til højere livsformer, men der er ingen tvivl om, at vi i den fremdragne ubevidste tendens har spiren til de ejendommelige vilkår for bevidste organismers samvirken, vi her beskæftiger os med. Hos organismer af højere rang betinger nervesystemet særlige og fuldkomnere måder at besvare en fjendtlig indgriben på. Nervesystemet bøder således på den mindre udviklede regenerationsevne, der muliggør smertefølelser, der har den opgave at råbe vagt i gevær! til hele organismen, det leder endvidere denne alarmering ind til et eller flere centra, således at hele organismen føler sig solidarisk med den angrebne vævsdel; det er i stand til at organisere bevægelser, der fjerner smertekilden. Det er ikke nødvendigt, at organismen skal besidde hjerne (bevidsthed), for at disse koordinerede reaktioner skal fremkomme. Hvis man fortrædiger en frø, hvis hoved er fjernet, gør resten af dyret flugtforsøg; anbringes syre på et af bagbenene, begynder frøen at afviske den, idet den gnider benene mod kroppen, og forhindrer man dyret i den pågældende bevægelse, tager den de andre ben til hjælp. Også hos varmblodige dyr foretages under bevidstløshed slige afværgningsbevægelser, mod nålestik f.eks., lukning af øjnene ved berøring af øjeæblet. Det er underordnede centra i rygmarven, hvorfra hele denne virksomhed udgår. Det er dog først ved hjælp af hjernen, at de højere dyr bliver i stand til at tilfredsstille erstatningstrangen og hævde deres intakthed overfor omgivelserne i nævneværdig grad. Først hjernen medfører evne til at foretage aktive angreb, til initiativ overhovedet, til at gøre erfaringer, til at beregne, hvorfra faren næste gang truer, til at forebygge angreb, f.eks. ved på forhånd at lamme modstanderen og gøre ham afmægtig, så at muligheden for fornyede angreb mindskes, eller endog til at bevare indtrykkene og danne forsætter, således at disse angreb kan opsættes til belejlig tid, til at knytte forskellige affekter på hensigtsmæssig måde til den lidte overlast og til de fattede forsætter. Affekter som raseri og vrede kan være organismen nyttige våben, de giver utvivlsomt individet en fysisk styrke og et mod, det under rolige forhold aldeles ikke er i besiddelse af. Dette bekræftes noksom af den daglige erfaring og til overflod ved de sygelige sindstilstande, hvor de dominerer sygdomsbilledet. Under maniakalske tilstande kan tilsyneladende ganske svage kvinder levere næsten utrolige fysiske præstationer, og beviset for deres ekstraordinære højde leveres 13

16 prompte af den samtidige afmagring og bagefter følgende afspænding. At affekterne kan løbe blindt og skade i stedet for at gavne, nægtes ikke; derfor er det en endnu fuldkomnere tilstand, når de kan båndlægges og reguleres af overordnede centra. Fra vrede og raseri er der endnu et trin til den affekt, der spiller den største rolle for den fulde forståelse af retfærdighedsbegrebet, nemlig hævnfølelsen. Undflyr angriberen, er raseri og vrede ganske afmægtige i og for sig. Hævnen forudsætter evne til at bevare den lidte tort i erindringen, til at fastholde dens kilde og til at danne et (lystbetonet) forsæt om at oprette denne tort ved et indgreb i modstanderens magtsfære. Hævnen viser bagud til den rent animalske tendens til reparation, i sine mere reflekterede former leder den over til retfærdighedsfølelsen. Alt som mennesket udvikles i intelligens og kultur stiger dets behov, dets interessesfære udvides, jeget er ikke blot det kvantum, der rummes indenfor overhuden, det omfatter alt hvad jeg har (hvad jeg betragter som ejendom); et organisk væsen at så høj rang som kulturmennesket føler enhver indgriben i dette udvidede jeg som en virkelig vunde, der skal bødes: der bliver derfor flere og flere muligheder for kollision med omverdenen, flere og flere sårbare punkter, og stadig mere at hævde. Men for at holde skridt dermed må også de midler, der anvendes, udvides og skærpes: organismen kan ikke indskrænke sig til defensiven, til opretholdelse af det, der allerede haves, den må træde aktivt, ja profylaktisk, op og udtænke sindrige foranstaltninger til offensiv generobring af det tabte, genoprettelse af integriteten. Man ser da også hos primitive folk hævnen gennemløbe alle faser fra den blindeste impulsivitet til de mest gennemreflekterede og raffinerede former. Mod denne sammenstilling af hævntrangen og den rent aprioriske biologiske naturtendens til kompensation kunne man indvende, at hævnen jævnlig skyder over målet, den medfører ofte modstanderens fuldstændige ødelæggelse, ender ikke med at genoprette den forstyrrede ligevægt, men bringer altfor ofte vægtskålen til at slå over til den modsatte side. Denne indvending mod parallellen må dog falde bort, når man har iagttaget, hvorledes den ubevidste helingsproces af et sår lige så ofte skyder over målet, således at der som følge af den altfor livlige nydannelse kan dannes en granulationsvulst, hvor der før var en hulhed; at der i begge analoge tilfælde eksisterer en tendens til at genoprette den tidligere tilstand lader sig ikke benægte. Hævnen har i sine primitive former endnu så meget af en uvilkårlig 14

17 reaktion i sig, at dens udøver uden altfor smålig beregning af det rette mål styrter blindt løs på sin modstander; men der er ikke tvivl om, at formålet: at genoprette, at afbalancere tabet, er den dunkle drivende tendens. Og efterhånden som reflektionen tvinger sig ind, bliver lige for lige et mere og mere bevidst princip. Affekten trænges så vidt i baggrunden, at skaden nærmere kan blive besigtiget, der anlægges numeriske vurderinger af den og derved grundlag for en nøjagtigere kompensation. Fra at være et impulsivt reaktionsfænomen hæver den genoprettende hævn sig i sin reflekterede form til at anerkendes som et sundt retsprincip og som et uundværligt led i den sociale funktion. Eksempelvis kan fremhæves, at hævnens intime sammenhæng med den almindelige retsfølelse rentud forudsættes i de gamle danske provinsiallove. Jydske lov sammenstiller ganske drab af hævn og drab af nødværge i modsætning til drab på sagesløs mand, d.e. erkender, at den ved vold fremkaldte oprejsning er et in se retfærdigt krav. Hvad der kan anses for genoprettelse, lader sig, særlig ved speciel åndelig overlast, ikke objektivt bestemme. Den åndelige overlast beror på organisk beskadigelse af hjernedele, og de midler, der kræves til deres reparation, er individuelt forskellige og forskellige i hvert tilfælde. Derfor det uberegnelige i hævnens former. Hidtil er kun omtalt den ene af retfærdighedsprincippets rødder, den ved magt fremtvungne kompensation, den fjendtlige, af hævnfølelse udsprungne kompensation. Den bunder, som vi har grund til at tro, dybt i det vegetative og beror på organismens uvilje til at lide tab, på dens heftige attrå efter at hævde integriteten af et bestemt område, den anser for sit (et udtryk man vist også tør bruge om det ubevidste). Umiddelbart fører denne tendens ikke til retsprincippet; begrebet en retmæssig hævn kan kun opstå som bevidst reflektion over den uforholdsmæssige retorsions skadelighed overfor et fortsat socialt samliv; den aldeles bestemte kvantitative udprægning, en retmæssig hævn har, er utænkelig uden denne forudsætning. Fra det vegetative dyb skyder de dunkle interesser op med ubønhørlige krav, det er reflektionens sag at tilse deres tarv ved at gennemarbejde og drage lære af erfaringen. End vigtigere for forståelsen af retfærdighedsbegrebet er den på aftaler eller stiltiende overenskomster hvilende, fredelige kompensation. Hidtil har der kun været tale om genoprettelse af tab, men der gives en anden kompensation, ikke mindre betydelig som social faktor, den går ud på at udligne modtagne fordele. Den opstår udpeget al 15

18 erfaringen som eneste mulige betingelse for social samvirken, den har for så vidt samme rod som den fjendtlige kompensation: utilbøjeligheden til at lide tab indenfor et vist område og er den praktiske udformning af denne tendens overalt hvor det gælder fredeligt fællesskab: skal en fredelig udvekslen af værdier finde sted må det ske efter ækvivalente hensyn, hvis tab på nogen af siderne skal undgås og gensidig fordel opnås (dette er kun en tilsyneladende modsætning som vi snart skal se); men den forudsætter som let ses en højere organisation end den reparative kompensation og kan ikke følges så langt tilbage i livsformernes trinrække. Den fredelige kompensation vil opstå, såsnart der i et samfund viser sig fælles opgaver, uløselige for den enkelte, f.eks. fælles forsvar eller brobygninger o.sl., der er i alles interesse, eller mere begrænsede fællesinteresser, der kræver tos eller fleres samvirken (fostbrødrelag, gilder). Måske er det dog handelen, der leverer os det mest storslåede eksempel på princippets virkeliggørelse, handelen har floreret længe før staternes tilblivelse, og der er næppe tvivl om, at byttelysten ved siden af hævntrangen har været den faktor, der tidligst har banket retfærdighedens ide ind i menneskeheden. For at en handel kan komme i stand, skal begge parter se deres fordel derved; uden at dette bliver muligt, ingen drivende kraft. For køberen A skal A + x (varen) være > A + y (pengene), for sælgeren B derimod B + y være > B + x; efter transaktionen vil begge parter føle sig berigede, dvs. subjektivt set har det ikke været en transaktion af ækvivalenser, tværtimod, hvis det var så, at x subjektivt var = y, ville handelen aldrig være kommet i gang. Ækvivalensen ligger i den objektive vurdering, en vurdering af genstandens bytteværdi eller værdi i handel og vandel, ingenlunde noget vilkårligt, men en vurdering, erfaringen lidt efter lidt bundfælder i bevidstheden og som varierer fra tid til anden; netop fordi den ikke beror på subjektivt lune, muliggør den en for begge parters subjektive behov faktisk eller tilsyneladende fordel ved omsætningen. Objekter, der i forretningslivet anslås til lige værdi, kaldes fungible. Da der kun findes et meget begrænset antal sådanne, lettes omsætningen enormt ved indskydelsen af et mellemled, der kan graderes fint og er nogenlunde konstant, nemlig pengene. Herved opnås en høj grad af værdilighed, hvorfor Romerne også betegnede dem som certum. Af det sagte fremgår de objektive lighedsvurderingers uhyre mission i det sociale samliv. Ligesom det har sin uhyre betydning at udfinde genstandes retmæssige ækviva- 16

19 lens, således også den løn, der må anses for at være retfærdig for et præsteret arbejde. Og det tyder på sunde samfundsforhold, når lønnen ikke bevæger sig for langt udenfor det for begge parter ækvivalente; det er af største vigtighed for erhvervslivet, at ingen udefra forstyrrende magter får lejlighed til at trykke lønnen ned under målet, men lige så sikkert er det galt, når den bliver uproportionalt stort. Den målestok, vurderingen går ud fra, kan ingen anden være end arbejdets eller produktets proportionale værdi for samfundshusholdningen. Under hvilke politiske eller sociale forhold en sådan vurdering bedst fremmes, er et spørgsmål for sig, som ikke her kan behandles; hovedsagen er at pege på at det er en livsbetingelse for et samfunds trivsel at målingen foretages så eksakt så retfærdigt som muligt, sker dette ikke fyldest, vil i længden alt initiativ til mønstergyldigt arbejde falde bort. Således viser altså en nærmere betragtning af livets krav, såvel det rent vegetative som det socialt organiserede, at det princip, de græske filosoffer betegnede med navnet δίχαιον besidder en af tidsforholdene upåvirket levedygtighed. Som grunddraget i retfærdighedsbegrebet fandt vi hensynet til ækvivalensen, og vi definerer da det ret retfærdige som det princip at afveje ydelse og gengæld, således at hensynet til ækvivalensen iagttages; deraf afledes den retfærdige holdning overfor flere: hvis alle har ydet det samme, bliver de ækvivalente modpræstationer lige store, har de ydet forskelligt, tilmåles de proportionalt. (suum cuique). Skønt retfærdigheden er et begreb, der er grundet på forestillingen om lige værdier, har det dog intetsomhelst med den teoretiske»menneskelige lighed«at gøre, således at den skulle gå ud på forskelsløst at tildele alle og enhver det samme. Dette er blot en af de talrige misopfattelser af retfærdighed) Retfærdigheden skærer så langt fra alle over een kam, at den tværtimod begynder med at vurdere de enkeltes uligheder d.e. uligheden i deres ydelse eller forseelse; svarende hertil tildeler den dem absolut set ulige mål A/B. Hvor den sætter lighedstegn vil man altid på den ene side finde den individuelle ydelse. Det til ækvivalens bedst svarende danske ord er gengæld. I erstatning ligger (efter P.E. Müllers danske synonymik), at den tabende hensættes i ganske den samme tilstand, som han var i før tabet, gengæld kan ske på utallige måder (χαί άναλογίαν, Aristoteles).»Den retskafne Mand vil således ofte kunne få lejlighed til at gengælde, hvor han ej var i stand til at erstatte.gælde«, gelten udtrykker 17

20 værdilighed (bornholmsk: gælde noget igen = levere noget lånt tilbage), også i den intransitive anvendelse: den mønt gælder for = er værd så og så meget. Stammen er geld (tidligere gelt) penge. Penge betegner den ting, der udligner værdien. De ældste anvendelser af udtrykket (géltan, kéltan, gildan) går tilbage til den hedenske gudstjeneste; med takofret gældede manden Gud det vederfarne gode tilbage, med sonofret det begåede onde. Anvendelse af udtrykket gengæld i forretningslivet er kun en enkelt side af dets samlede funktion; derfra har det bredt sig til alle de andre områder af menneskelivet, hvor princippet er rådende; bruges blandt andet også om den i moralske forhold gældende udligning. Vi har nu samlet nogle forudsætninger for at bedømme det spørgsmål, der opkastedes i begyndelsen af kapitlet, hvorvidt begrebet det retfærdige var at opfatte som et apriorisk begreb eller som sekundært, afledet af den positive lovgivning. Er man nødt til at give Rée ret, når han i tilslutning til ovenstående citat siger:»antag, at et rov ikke ledsagedes af den sociale dom: lidelse er den følge, der sømmer sig. Da ville man vel søge at opnå skadesløshed, måske også gengældelse i egoistisk betydning, hævn, men man ville aldrig få den ide: gerningen fortjener i sig selv lidelse som gengældelse aldeles bortset fra vor personlige overlast. Det synes mig på forhånd at lyde endnu usandsynligere, at man skulle»få den ide«, at gerningen i sig selv fortjener pinlig gengældelse, fordi lovgivningen eller andre påstår, at den fortjener det. Logisk synes det ganske umuligt at komme fra det ene til det andet. Vurderingen retfærdig uretfærdig er dannet langt forud for stat og lovgivning, sandsynligvis er handelssamkvemmet en af de vigtigste kilder til dens opståen. Det objektive ækvivalens for en vare, den rette pris, fastsættes ikke af autoriteter deres rolle synes langt snarere at være den at forvanske vurderingen; den fikseres lidt efter lidt af erfaringen; en handel kan ikke opstå uden forestillinger om det rette vederlag; sælger man sit arbejde, sin tid, vil der ligeledes findes empiriske ækvivalenser, der er de rette. Men det er ikke blot kvantificeringen af kompensationen, erfaringen fastslår, den kan lige så vel uden autoriteters mellemled fastslå»den ide at visse ting fortjener gengæld!«hvad menes med fortjener i denne sammenhæng? Når A. låner B. en genstand, fortjener denne handling gengæld dvs. at tingen leveres tilbage, eller anden erstatning. Koncisere udtrykt vil det sige, at B skylder A gengæld. Skulle det være umuligt for B at anerkende skyldighedshensyn uden hjælp 18

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring.

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. DET HUMANISTISKE PARTIS TESER Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. Mennesket befinder sig, før det endda tænker over sin egen oprindelse

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778.

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. 1 4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere