Forslag til prioritering af beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune i 2011

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 25. januar 2011 Udfærdiget af: Ole Andersen Vedrørende: Prioritering af beskæftigelsesindsatsen Notatet sendes/sendt til: Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til prioritering af beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune i 2011 Den ændrede lovgivning omkring aktivering og beskæftigelse, som blev vedtaget i forbindelse med vedtagelse af Finansloven for 2011 påvirker Randers Kommune alvorligt. Dette er allerede blevet orienteret om ved flere lejligheder før årsskiftet og det var ligeledes hovedindholdet i borgmester Henning Jensen Nyhuus og Anders Buhl Christensens brev til beskæftigelsesminister Inger Støjberg før jul. Ministeren har den 19. januar 2011 blandt andet svaret at: Jeg har svært ved at svare på Randers Kommunes konkrete beregninger og den prioritering af ressourcerne, som kommunen har foretaget mellem de forskellige serviceområder Dette notat rummer forvaltningens bud på hvordan den beskæftigelsesmæssige indsats kan tilrettelægges i Der vil senere i forbindelse med Beskæftigelsesplanen for 2012 blive fremsat forslag til den fremtidige indsats. Overgangsårenes indsats kommer imidlertid til at lægge sporet for den fremtidige indsats. 1. Hvordan påvirkes Randers kommunes økonomi Randers Kommunes økonomi bliver alvorligt påvirket af ændringerne. Forvaltningen er i tidligere beregninger af de økonomiske konsekvenser nået frem til at merudgiften ville ligge på i størrelsesordenen ca. 80 mio. kr. årligt fra 2013 og frem. Den aktuelle beregning med udgangspunkt i de aktuelle tal for antal på overførselsindkomst viser at Randers Kommune vil lide et tabe på 85 mio. kr. Det betyder, at Randers Kommune ved budgetlægningen for 2012 og overslag årene bør berede sig på, hvordan man får reduceret tabet uden en udligningsordning. For 2011 og 2012 vil Randers Kommune som følge af overgangsordningen blive kompenseret med ca. 49. mio. kr. i 2011 og 42 mio. kr. i Samlet set er udgangspunktet, at

2 der med mindre man laver væsentlige ændringer må påregnes et tab i 2011 på 35 mio. kr. Der følger senere plan for 2012 og fremover. Forvaltningen har nedenfor forsøgt at opstille en række scenarier for, i hvilket omfang man kan dække dette tab samtidigt med, at der stadig sikres en tilstrækkelig indsats, der både sikrer, at antallet af borgere på sygedagpenge over 52 uger og ledighedsydelse over 18 måneder ikke stiger og at lovgivningen om afgivelse af aktive tilbud til borgerne overholdes. Scenarierne tager udgangspunkt i de prioriterings forslag, som Arbejdsmarkedsudvalget i sit møde den 4. januar 2011 tilkendegav, at man skulle satse på. Det drejer sig om bl.a. om ikke at slække på indsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere samt at fastholde et særligt fokus på de sygemeldte. Det blev også præciseret, at Randers Kommune også er nødt til at satse på de mest omkostningseffektive indsatser. Der tænkes her på, at deltagelse i virksomhedsrettet aktivering eller ordinær uddannelse udløser 50 % i refusion på forsørgelsesydelsen, mens deltagelse i anden aktivering blot udløser 30 % refusion. 2. Hvad er til rådighed til aktivering? Det nye økonomiske loft for aktivering på kr. pr. årsperson jf. tidligere udsendt notat om konsekvens af finanslovaftalen for beskæftigelsesområdet reducerer Randers Kommunes råderum til den beskæftigelses rettede indsats betydeligt. Det nye loft betyder, at Randers Kommune har følgende beløb til rådighed for de enkelte ydelsesgrupper: Loft Målgruppe (mio.kr.) 2.2. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 5, Ikke Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 23, Revalidender 5, Sygedagpenge 17, Ledighedsydelse 5,7 I alt 56,4 For de forsikrede ledige forventes det, at det økonomiske råderum i 2011 udgør 38 mio. kr., hvilket er en reduktion på godt 10 mio. kr.. Der hersker stadigvæk en vis usikkerhed om, hvad denne ramme skal dække, så forvaltningen vil udarbejde sag om dette i det tidlige forår, men forvaltningen vurderer, at aktiviteterne til de forsikrede ledige kan holdes inden for den af ministeriet fastsatte ramme. Randers Kommune har budgetteret med et samlet udgiftsniveau eksklusive de forsikrede ledige i 2011 på 97 mio. kr. Ved budgetlægningen forventedes en statsrefusion på 43. mio.

3 kr.. De samlede kommunale nettoudgifter var således 55 mio. kr. Indenfor den nye udgiftsramme kan Randers Kommune maksimalt modtage 28,2 mio. kr. i statsrefusion. Det forudsætter, at kommunen medfinansierer mindst med samme beløb. Det betyder, at kommunen mister 15 mio. kr. i statsrefusion, hvilket udgør en del af det samlede tab på 85 mio. kr. Randers Kommune kan frit vælge at benytte ressourcerne til aktive tilbud der, hvor man finder, at de gør størst nytte. Det er således muligt at flytte rundt på udgifterne og f.eks. nedprioritere aktive tilbud på sygedagpengeområdet til fordel for f.eks. aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere. Det skal dog understreges, at handlefriheden pt. er meget lille. Det skyldes at der er store budgetmæssige bindinger som følge af de nuværende kommunale tilbud. Der er først og fremmest bundet mange midler i Center for Beskæftigelses og Revalidering (32 mio. kr. i 2011), men også tilbud som Plan B, Mistbænken, Tekstilværkstedet og Naturskolen reducerer handlefriheden. Samtidigt er der etableret individuelle revalideringsplaner for 10 mio. kr., som kommunen er forpligtiget til at opfylde. Det tager tid at reducere de eksisterende tilbud og det påvirker den samlede økonomi for Vedrørende Naturskolen er der i alle 4 scenarier i afsnit 4 regnet med, at denne udskilles fra CBR med et budget på 1,5 mio. kr. finansieret af aktiveringsmidlerne. Der vil senere blive udarbejdet en særlig sag vedrørende Naturskolens fremtid. Det er vigtigt at understrege, at kommunens indsats målrettet bør satse på aktivering i virksomheder, da det udløser den høje refusion. I forvaltningens forudsætninger om, at vi samlet set vil tabe 85 mio. kr. på finansieringsomlægningen indgår allerede en forøget brug af virksomhedsrettet aktivering af kontanthjælpsmodtagere på ca. 10 % og af sygedagpengemodtagere på ca. 20 %. Det er forvaltningens vurdering af dette kan opnås, men tabet vil imidlertid øges, hvis dette fokus af andre grunde ikke fastholdes. Det er værd at bemærke at en væsentligere øgning af brugen af virksomhedsrettet aktivering vil kunne bevirke en væsentlig øgning af kommunens refusionsindtægter. Det er det beskæftigelsesministeren omtaler som det guld kommunerne bare kan samle op. Som eksempel kan nævnes, at 1000 ekstra forsikrede ledige, der deltager i virksomhedsrettet aktivering vil udløse 33 mio. kr. ekstra i statsrefusion. På denne måde vil et økonomisk tab kunne elimineres. Dette er grundlag for forvaltningens scenarie 4 jf. senere. 3. Der er behov for administrative ressourcer Den 1. marts 2010 vedtog byrådet en handlingsplan på sygedagpenge området, hvor Jobcentret via ret til overførsel af midler mellem konto 5 og konto 6 fik øget bevillingen til administration med 9 mio. kr. Pengene var genereret via en aktiv plan for sygedagpengeområdet, der benyttede sig af de daværende refusionsregler. Jobcentret var på samme måde tilført ressourcer i 2008 og Dette er nu totalt ændret, men behovet for administrativ

4 indsats på sygedagpengeområdet og ledighedsydelse har ikke ændret sig. Hvis disse midler spares væk, er der stor risiko for, at antallet af sager igen vil udvikle sig negativt. I de seneste fire år har specielt jobcentrets sygedagpengeafdeling øget sin indsats væsentligt. Specielt antallet af borgere, der har været på sygedagpenge over 52 uger et faldet drastisk. Således var der i juni 2008 godt 600 sager over 52 uger. Det antal var ved indledningen på 2011 faldet til godt 250 sager. Den samlede kommunaløkonomiske konsekvens af dette er en udgiftsreduktion på ca. 40 mio. kr. Årsagen til dette fald kan i høj grad tilskrives, at afdelingen er tilført flere ressourcer. Jobcentret arbejder nu med en sags norm på 45 pr. medarbejder, hvilket er i overensstemmelse med det, som bl.a. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler. Tallet var tidligere mere end 100 sager pr. medarbejder. Forvaltningen har derfor indarbejdet i sine beregninger i afsnit 4, at der fortsat tilføres jobcentret midler. Forudsætningen for at kunne fastholde indsatsen er, at der løbende afsættes 7 mio. kr. til administration. Dette indgår i alle de fire beskrevne scenarier. 4. Fire scenarier for, hvorledes kommunens tab på finanslovsaftalen kan udvikle sig Forvaltningen har udarbejdet fire mulige scenarier for, hvordan finanslovsaftalen vil påvirke kommunens økonomi i De spænder fra et tab på ca. 37 mio. kr. til et overskud på godt fem mio. kr. Scenarie 1 I det første scenarie antages, at man har 44 mio. kr. brutto til aktivering samt 3,5 mio. kr. til mentorordningerne. CBR beslaglægger i mio. kr. Samtidigt er der bindinger til de andre omtalte kommunale tilbud, og der er som skrevet disponeret 10 mio. kr. til individuelle revalideringsplaner. Mulighederne for at udføre en målrettet virksomhedsindsats er således meget begrænset, hvilket vil medføre mindre refusion, der er beregnet til at kommunens udgifter vil stige med 113 mio. kr. til forsørgelsesudgifter. Samlet set forventer forvaltningen, at dette vil betyde, at kommunen har et netto tab på kr. 37 mio. kr. efter kompensationen fra staten. Der er her tale om en minimumsindsats, hvor man må udnytte de eksisterende tilbud på CBR m.fl., indtil disse er afviklet med de relevante opsigelsesvarsler. Der kan også være tvivl om, hvorvidt forvaltningen kan opfylde lovgivningens minimumskrav til aktivering. Forvaltningen kan ikke anbefale denne løsning, da man nok reducerer på udgifterne til aktivering men taber et meget større beløb via mindre refusion på forsørgelsesområdet. Det samlede tab er således beregnet til 37 mio. kr. Scenarie 2 I dette scenarie har forvaltningen afsat midler til en prioriteret aktiv indsats på kontanthjælps, sygedagpenge- og ledighedsydelsesområdet.

5 Forvaltningen ønsker at prioritere kontanthjælpsmodtagerne på følgende måde: Tabel 1 Prioritering af udgifter til kontanthjælpsmodtagere Antal Jobkonsulent til etablering af virksomhedscentertilbud til årige 40 Uddannelsesforberedende aktivering af årige 280 Virksomhedscentertilbud (herunder også opkvalificering) til unge 140 Virksomhedscentertilbud (herunder også opkvalificering) til årige 240 Tværfaglig udredning på CBR 30 Jobkonsulenter til etablering af virksomhedspraktikker til årige 120 Jobkonsulent til udredningsindsats ift årige 120 Prioriteringen indebærer, at 70 % af de unge modtager et tilbud, mens kun 30 % af de over 30 årige løbende er i tilbud. Det er forudsat, at den sociale indsats afvikles, hvilket betyder at tilbud som, Tekstilværkstedet, Mistbænken og det målrettede psykiatri tilbud til unge bortfalder. Plan B indgår i den samlede plan for hjemløsestrategien frem til 2013, hvorfor dette tilbud først overvejes til den tid. På samme måde ønsker man at prioritere følgende indsats på sygedagpengeområdet Tabel 2 Prioritering af indsats til sygedagpengemodtagere Tilbudstype Tilbudsnavn Pladser Arbejdsfastholdelse Fastholdelsesteam delvis rask / V. 160 praktik Aktiv indsats for ledige Virksomhedsgruppen V. praktik 80 Aktiv indsats for ledige Anden Aktør - Virksomhedspraktikker 150

6 Samlet Særlig indsats for alle Mindfulness 40 Særlig indsats for alle Psykiatri indsats CBR 30 Særlig indsats for alle Stress- og smertehåndtering CBR 20 Samlet Afklaring Virksomhedsgruppen V. praktik 100 Afklaring Tværfaglig afklaring - CBR 50 Afklaring Sundhedscentret 60 Der er afsat 5,7 mio. kr. til indsatsen for personer på ledighedsydelse. De samlede udgifter til aktivering og revalidering anslås at være 60 mio. kr. brutto. Samlet set vil det kommunale tab beløbe sig til 22 mio. kr., idet det forudsættes, at CBR s aktiviteter, der ikke indgår i den planlagte prioritering straks søges afviklet. Udgifterne til CBR reduceres således på årsbasis fra 32 mio. kr. 26 mio. kr. Scenarie 3 Dette scenarie er stort set identisk med scenarie 2. Dog er der ændret i prioritering således, at adskillige af de aktive tilbud på sygedagpengeområdet ikke længere tilbydes. Det drejer sig om: Mindfulness Anden aktør til etablering af virksomhedspraktikker Brutto anvendes der 55 mio. kr. til aktivering og revalidering Det samlede kommunale tab reduceres ved denne prioritering til godt 17 mio. kr. Scenarie 4 Dette scenarie er identisk med scenarie 2. Der forudsættes dog, at man kan øge kommunens indtægter via refusion væsentligt ved at øge den virksomhedsrettede aktiveringsgrad for forsikrede ledige. Som nævnt vil en forøgelse med 1000 personer generere indtægter på 33 mio. kr. Hvis denne målsætning opfyldes vil Randers Kommune opleve, at et estimeret tab på 22 mio. kr. vendes til et overskud på 11 mio. kr. Det er nok tvivlsomt, om dette er realistisk, men en strategisk satsning på f.eks. 500 ekstra løntilskudspladser i offentlig og privat regi kombineret med en satsning på jobrotation m.v. vil kunne minimere Randers Kommunes samlede tab 16,5 mio.kr.

7 Forvaltningen indstiller at prioriteringen af aktiveringsindsatsen bliver som foreslået i scenarie 3 at der overføres 7 mio.kr. fra aktiveringskontoen til konto 6 i 2011 og overslagsårene at udgifterne til CBR nedbringes hurtigst muligt således at der opnås størst mulig besparelse i 2011 og at niveauet for 2012 og frem kommer ned på 6 mio.kr. samt udgifter til beskyttet beskæftigelse. Forvaltningen bemyndiges til at iværksætte varsling af afskedigelser umiddelbart i forlængelse af økonomiudvalgets behandling af sagen, dog under forudsætning af byrådets godkendelse at Tekstilværkstedet, Mistbænken og det målrettede psykiatri tilbud til unge bortfalder og lukker hurtigst muligt at Naturskolen udskilles fra CBR og udgiften 1,5 mio.kr. i at der optages forhandling med arbejdsmarkedets parter med henblik på en mere intensiveret anvendelse af virksomhedspraktik på både det private og det offentlige arbejdsmarked (scenarie 4). at indsatsen på sygedagpengeområdet fastholdes og skærpes at indsatsen i forhold til ledighedsydelse intensiveres for at nedbringe udgifterne.