Praksispersonale som kompetente rådgivere om seksuel sundhed

Transkript

1 Velegnet til praksispersonale Praksispersonale som kompetente rådgivere om seksuel sundhed Af Lisbeth Vinzents og Kim Andreasen Rådgivning af unge kræver god kontakt og tryghed både hos den unge og rådgiveren. I almen praksis er sygeplejerske eller andet personale ofte i en position, hvor der kan skabes kontakt. Denne artikel giver forslag til at løse opgaven med at rådgive om sex og prævention bedst muligt. Almen praksis kan med stor fordel bruge praksispersonale til at rådgive unge om prævention, abort og kønssygdomme. Biografi Lisbeth Vinzents er praktiserende læge i Gladsaxe, og Kim Andreasen er cand.scient. pol. og journalist. Han arbejder som kommunikationskonsulent i Lægeforeningen. Lisbeth Vinzents adresse Lægehuset i Mørkhøj, Pilegårdsvej 22 st., 2730 Herlev. l-vinzents@ dadlnet.dk»en 19-årig pige er gået to uger over tiden med sin menstruation. Hun har taget en graviditetstest, som er positiv. Hun kommer uanmeldt i praksis og fortæller grædende sygeplejersken om problemet. Hun tror nok, hun gerne vil have en abort, men hun er i tvivl om, hvad skal hun gøre.«som det er i de fleste praksis, kommer de unge direkte til lægen med deres spørgsmål om seksuelt relaterede problemer abort, prævention og kønssygdomme. Men man kan med stor fordel lade praksispersonalet tage sig af mange af de opgaver, der ligger i at rådgive om seksuel sundhed og således kan det være nemmere at give en tid til kompetent rådgivning til den abortsøgende pige, end hvis der skal findes en tid i en travl lægekalender. Velafgrænsede opgaver Der er gode erfaringer med at lade praksispersonale varetage opgaver på kronikerområdet. Rigtig mange kronikere bliver i dag primært fulgt af sygeplejerskerne og det med stor tilfredshed for alle parter. Det er velafgrænsede opgaver, som man med fordel kan uddelegere. 583

2 Prævention Sygeplejersker er gode til at være organiserede og holde fokus på det, som det handler om. At rådgive om eksempelvis prævention er også et velafgrænset område. Det er nemt at sætte i system og overskueligt at arbejde med. Der ligger en masse informationer, som skal videregives til patienten. Det er informationer, som traditionelt godt kan tage noget tid, og som kan være svært at få plads til i lægens kalender. Mere målrettede konsultationer Konsultationerne kan blive mere målrettede med praksispersonale. Når en patient kommer ind til en sygeplejerske, så ved de, hvad dagsordenen er. Der skal tales om prævention og kønssygdomme. Når en patient træder ind af døren hos den praktiserende læge, kommer konsultationen ofte til også at dreje sig om andre ting. Det har den konsekvens, at lægen ikke altid har tid til at give den rette rådgivning. Et eksempel er, at en del unge kvinder oplever, at de ikke får nok at vide om bivirkninger af p-piller hos lægen. Det viser sig i de spørgsmål, de søger svar på hos blandt andet Sex & Samfund. Anvender man i stedet praksispersonalet, er der mere tid og ro til at få givet den målrettede og systematiske rådgivning. God kontakt med de unge I mange praksis er praksispersonalet godt kendt af de unge, og for den unge kan det føles nemmere at snakke med sygeplejersken end med lægen om de lidt svære spørgsmål omkring seksualitet. Den gode dialog er helt central. Den skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov, og den skal støtte den unge til at finde svar eller afklare usikkerheder. For eksempel skal rådgivning i forbindelse med abort ikke være præget af rådgiverens egen holdning. Opgaven er at hjælpe den abortsøgende til at finde den løsning, der er den rigtige for hende, og støtte hende i det også bagefter. Boks 1 / Prævention. Vigtige spørgsmål i konsultationen. n Månedsskrift for almen praksis august 2012 Har du selv tænkt på nogen form for prævention, du gerne vil have? Har du erfaringer med prævention? Er du i fast forhold? Er sikkerheden af præventionen meget vigtig, eller overvejre du/i snart graviditet? Er du rask, eller får du nogen form for medicin? (diabetes mellitus, hypertension, leversygdom, brystkræft) Er der nogen sygdomme i din familie?(sukkersyge, blodpropper i ben eller hjerte/ hjerne) Ryger du? Hvor længe har du haft menstruation? (unge piger) Er du god til at tage medicin på et fast tidspunkt, eller glemmer du det? Kan du acceptere at have en spiral/p-stav liggende i 3-5 år? Kan du acceptere at røre ved dig selv, så du kan sætte en p-ring eller pessar op i skeden? Er du allergisk over for noget? (nikkel i kobberspiral, plaster) 584

3 Figur 1 / Leavitts systemmodel for planlægning af organisationsændringer. Struktur Opgaver, mål Forandringsagent Teknologi Aktører Forandringsagent: Sygeplejerske X på kursus Struktur: Praksiskultur hvor vi snakker om seksualitet. Dobbeltkonsultationer til sygeplejersker med emnerne: erne: Prævention ( ), Sexsygdomme/smitte (0101+ evt. 2133) og Abortstøttesamtale (0122). Opgaver, mål: Sygeplejersken en skal føle sig i stand til at tage disse konsultationer efter undervisning internt i klinikken. Aktører: Sygeplejersker, sygehjælper, læger. Fælles undervisning af X efter kursus Teknologi: X laver tre»skuffer«til brug i konsultationerne. 1. Prævention: En kuffert med eksempler på de forskellige præventionsformer til vejledningsbrug, ngsbrug, en folder om alle præventionsmetoder (til udlevering), laminerede ark:»glemt en p-pille«,»valg af hormonel prævention«.»gode spørgsmål til samtale om prævention«. 2. Sexsygdomme: Folder til udlevering med information om de forskellige sexsyg- domme, link til Sex & Samfunds hjemmeside, lamineret ark»gode spørgsmål til samtale om sexsygdomme«. 3. Abort: Folder om abort (til udlevering), lamineret ark med»støttesamtalen«, telefonnumre til den lokale sagsbehandler i kommunen, som kan være behjælpelig med økonomisk rådgivning og telefonnummer til Mødrehjælpen. En vigtig forpost Helt generelt er et veluddannet frontpersonale en stor fordel for praktiserende læger også når det gælder spørgsmål om abort, prævention og kønssygdomme. Læger er afhængige af, at deres klinikpersonale ved, hvad de skal svare, når patienterne spørger. Et veluddannet praksispersonale er den praktiserende læges forpost. En telefonkonsultation er eksempelvis en svær situation, hvor det gælder om at fange de ting, der er vigtige, og få lavet den rigtige vurdering af patientens behov. Det kan være den eneste kontakt, og i langt de fleste tilfælde bliver lægen ikke medinddraget. Derfor er patienten afhængig af at praksispersonalet opfatter situationen rigtigt. Sæt tingene i gang Hvis man i klinikken beslutter, at personalet skal stå for rådgivningen omkring seksuel sundhed, skal der sættes tid af til at få det ordentlig integreret. Personalet skal undervises, så de føler sig i stand til at 585

4 Tabel 1 / Valg af prævention afhængig af brugerens levevis evis og arvelige disposition. Dårlig blødningskontrol Spiral(hormon) Rask P-stav Spiral(hormon eller kobber) Gestageninjektionerio Mini-piller Lavdosis-p-piller Man bør altid starte med andengenerationspiller Øget risiko for arteriel trombose P-stav Spiral(hormon eller kobber) b Gestageninjektioner Mini-pilleri-p Hvis andet ikke kan bruges: Lavdosis p-piller Maks. 20 mikrogram østrogen Mini-piller Man bør ikke give p-piller. Husk muligheden for sterilisation senere i fertil periode Øget risiko for venøs trombose P-stav Spiral(hormon eller kobber) Gestagen- injektioner Dårlig compliance P-stav Spiral(hormon eller kobber) Gestagen- injektioner P-plaster P-ring Begge har gestagen af tredjegeneration og risikoen er høj som ved p-pillerne Androgene problemer Spiral(kobber) Lavdosis tredjeeller fjerdegenerationspiller Øget risiko for DVT Flerfase førsteeller andengenerationspiller P-pille med naturligt østrogen varetage opgaven. Det kan enten ske ved kurser eller intern undervisning. Den, der har været på kursus, skal have tid til at videregive sin viden, og der skal følges op efter nogen tid. En mulig model til at indførelse i den enkelte praksis er Leavitts model, som er vist i Figur 1. Månedsskrift for almen praksis august Sæt tingene i system Når man i den enkelte praksis har besluttet sig for at lade praksispersonalet overtage rådgivningen, så handler det først og fremmest om at få sat tingene i system i en travl hverdag. Når det gælder seksuel sundhed, er der tre hovedområder: prævention, sexsygdomme og abort. Fælles for alle tre områder er, at den praktiserende læge har ansvaret for at få uddannet sit praksispersonale indgående. Hvis man ikke får givet en tilstrækkelig oplæring, instruktion og stillet de rigtige værktøjer til rådighed, så er risikoen, at der bliver for stor variation i forhold til den rådgivning, der gives fra praksispersonalet. En systematisk, grundig uddannelse med fokus på praktiske eksempler samt skemaer og vejledninger, der kan bruges i hverdagen, kan sikre en ensartet rådgivning af høj kvalitet. Praksispersonalet kan afregne for selvstændige vejledningskonsultationer på samme måde, som det sker inden for kronikeromsorgen. Ydelsen for abortstøttesamtalen kan også afregnes af personalet. Det er lægens ansvar, at kvaliteten i rådgivningen er i orden, men det er ikke anderledes end i alle andre af praksispersonalets konsultationer. Prævention Hvordan kan det konkret gribes an? Hvad angår det første hovedområde prævention er det vigtigt, at praksispersonalet kender til de forskellige præventionsformer, og at de kender til indikationer og kontraindi-

5 kationer ved brugen af dem. En vejledning i valg af præventionsform kunne se ud som vist i Tabel 1. Praksispersonalet skal også kunne klare den telefoniske rådgivning. Her kan der være tale om bivirkninger eller problemer med den valgte metode. Et eksempel kan være»en glemt p-pille«se Figur 2. Vejledninger Det kan anbefales, at praksis selv laver en vejledning med de mest almindelige bivirkninger og en angivelse af, hvornår lægerne ønsker, at patienten skal ses. Det et en god idé, at der i instruksen også angives, hvilke præparater praksis ønsker som de foretrukne. Sukkersygepatienter, unge piger med migræne eller arvelige sygdomme skal man være meget opmærksomme på. Her er dialogen igen vigtig. En god spørgeteknik med de rigtige spørgsmål er nødvendig for at fange de helt specielle situationer. Og så skal man naturligvis kunne vise, hvordan man sætter et kondom på, hvis man skal vejlede Figur 2 / Glemt en pille? Hvor lang tid er der gået, siden du skulle have taget en? Mindre end 12 timer Mere end 12 timer Tag der roligt. Tag den glemte pille nu og tag den næste til sædvanlig tid. Tag den sidst glemte pille straks, også selv om det betyder at du skal tage to piller på en gang. Smid alle andre glemte piller væk, og brug anden beskyttelse, samtidig med p-pillerne, i syv dage. Hvor mange piller er der tilbage i pakken? Syv eller flere piller Færre end syv Når du er færdig med pakken holder du syv dages pause, som du plejer, og starter på en ny pakke på ottendedagen Når du er færdig med pakken starter du straks på en ny pakke. Du holder ikke syv dages pause, som du ellers gør. Du skal aldrig stoppe med dine p-piller midt i en pakke. Der kan godt komme blødning, når du har glemt en pille, men du skal bare fortsætte efter vejledningen. Hvis der er den mindste tvivl omkring din næste menstruation, så tag en graviditetstest. Du kan være blevet gravid, når du har glemt en p-pille! Hvis du har haft samleje omkring de dage, hvor du har glemt en p-pille skal du have fortrydelsespiller. Kontakt din læge hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre. Du skal fortsætte med p-pillerne, selv om du tager fortrydelsespiller. 587

6 Prævention om prævention. Det kan kræve lidt øvelse sammen med kollegerne. Det er vigtigt, at man ikke er for blufærdig i den situation, og det er også vigtigt, at sproget er afstemt. De unge kan have et andet sprogbrug end det, der til daglig bruges i et lægehus, og her kan det være vigtigt til en start at få afstemt ordene for de ting, der snakkes om. Sexsygdomme spørg uden fordomme Når det gælder vejledning i sexsygdomme, er der tre omdrejningspunkter: symptomer, smitteopsporing og forebyggelse. Først og fremmest skal man som rådgiver altid tænke på sexsygdomme, når man taler om prævention eller har en ung i konsultationen. Vent ikke på, at de unge selv spørger, men tag initiativ til selv at spørge uden fordomme. Spørg til symptomer, smittekilder og om patienten tidligere har været smittet med en sexsygdom. Og så skal rådgiveren altid sige ja til de unge, der gerne vil undersøges nærmere. Der findes vejledninger om de mest almindelige symptomer og inkubationstider på Sex & Samfunds hjemmeside, så det er nemt spørge ind til de sygdomme, som der kan være tale om, se Boks 2. Abort den svære beslutning Beslutningen om en abort er svær. Det er mange overvejelser og følelser involveret. Derfor er rådgivning om abort meget vigtigt. Det er således også et lovkrav, at alle, der overvejer at få foretaget abort, skal tilbydes en støttesamtale, før valget om abort træffes. Formålet med samtalen er at hjælpe kvinden, som ønsker en abort, med at træffe valget. Der skal være mulighed for at tale om de overvejelser, som man har i forbindelse med graviditet eller abort. Hvis man vælger at få foretaget en abort, har man også krav på en efterfølgende støttesamtale, for at få talt forløbet igennem. Som eksemplet i starten af artiklen illustrerede, så kommer især de Boks 2 / Sexsygdomme. Vigtige spørgsmål i konsultationen. Månedsskrift for almen praksis august Har du nogen symptomer? (udflåd, sår, kløe, svien, feber, er, udslæt) 2. Er du bange for at være blevet smittet? 3. Har du oplysninger fra en sexpartner om sygdomme, me, du kan være smittet med? 4. Har du rejst (og haft sex) i udlandet? 5. Har du haft sex med partnere af begge køn? 6. Har du haft sexsygdomme før? 7. Bruger du prævention? 8. Har du haft sex med en prostitueret? Ved positiv test skal der orienteres om smitteopsporing. Seksualpartnere seks må- neder tilbage skal kontaktes, og de skal opfordres til at lade sig undersøge. Når du er under behandling, skal du bruge kondom. Det skal du gøre til to uger efter behandling, eller til du er testet igen og fundet rask. Husk at bruge kondom fremover, så du undgår at blive smittet. 588

7 Psykologiske forhold Sætte ord på overvejelser for og imod? Tidligere fået foretaget en abort? Svært ved tanken om en abort? Tidligere og/eller nuværende psykiske eller fysiske belastninger Overvejelser om psykisk reaktion efter en abort? Familieforhold og andet netværk Forhold til forældre, søskende og betydningen af dette? Hvilke ressourcer er der i familien? Hvordan er holdningen til abort i familien? Netværk i øvrigt venner og kolleger?? Kvinden og hendes livssituation Økonomiske og sociale forhold Socialrådgivning: Behov for rådgivning om muligheder og rettigheder i relation til barselsorlov under studium, job eller arbejdsløshed? Behov for rådgivning om børnebidrag, boligsikring, SU og andre støttemulighder? Hvilken betydning har det i relation til abortovervejelserne? Parforhold Enlig eller i parforhold? Forholdet til partner? Enighed om beslutningen? Konsekvenser for parforholdet? Figur 3 / Støttesamtalen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte kvindes behov. Informationen til kvinden om muligheden for at få tilbudt en samtale ved overvejelser eller beslutning om provokeret abort kan være en god indgangsvinkel til en egentlig støttesamtale, hvis kvinden har behov for denne. En indledende sætning kan være:»har du lyst til/måske har du brug for at tale om dine overvejelser«. Flere eller enkelte af ovenstående temaer er ofte indeholdt i kvindens behov for rådgivning og samtale og kan eventuelt være til inspiration. Illustration: Birte Fangel Poulsen. unge kvinder ofte med kort varsel, og der er måske ikke så meget tid at løbe på, hvis der ønskes en medicinsk abort. De skal have en hurtig tid hos lægen. Det betyder i realiteten, at det er svært at nå støttesamtalen. Virkeligheden bliver så ofte, at der kun bliver én samtale, og den kommer mest til at dreje sig om selve aborten og det tekniske i papirgangen. Det er problematisk, da den gravide ikke får lejlighed til stille og roligt at reflektere over sin situation og sine muligheder og dermed blive bedre i stand til at træffe beslutningen. Ydelsen for en støttesamtale kan ikke afregnes sammen med en vejledning om abort. Det vil derfor i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at lade en sygeplejerske i praksis stå for støttesamtalen. Ud over konkret viden om de forskellige abortformer og hvordan de virker, skal samtalen have kvinden i centrum. Samtalen kan både dreje sig om psykologiske forhold, økonomiske forhold, parforholdet, familieforhold og ens netværk. Her kan en detaljeret vejledning, som rådgiveren kan følge, være et nyttigt værktøj (Figur 3). I forbindelse med seneste overenskomstændring er der kommet en ydelse for abortstøttesamtale. Den kan bruges af praksispersonalet, så der er intet til hinder for, at man kan uddanne og bruge praksispersonalet til disse samtaler. 589

8 Prævention Foto: Colourbox. Hvis den indledende støttesamtale med sygeplejersken er gået godt, vil det være oplagt, at den afsluttende støttesamtale også tages med sygeplejersken. Månedsskrift for almen praksis august 2012 Konklusion Akkurat som det er tilfældet med patienter med kroniske lidelser, så kan praksispersonale med stor fordel bruges til at rådgive især unge om seksuel sundhed: prævention, abort og sexsygdomme. Ved konsultationerne hos praksispersonalet kan det være nemmere at holde sig til det aftalte emne. Hos lægen har patienten ofte lidt ekstra til dagsordenen, og så kan tiden godt blive for knap. Det er vigtigt, at praksispersonalet får en grundig uddannelse både hvad angår konkret viden om seksuel sundhed, og hvad angår, hvordan en god dialog på den unges præmisser kan give det bedste resultat. Endelig skal man huske på, at det ikke kun er unge, der har brug for rådgivning om sex, prævention, abort og kønssygdomme. Patienter i alle aldre henvender sig til almen praksis med spørgsmål eller sygdomme, der vedrører seksualitet. De skal også have mulighed for at få hjælp af et veluddannet praksispersonale. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Links Sex og Samfund: Materialesamling på lægeforeningens hjemmeside: page/portal/laegerdk/laegerdk/ Karriere%20og%20Kurser/Kurser/ Materialesamling/Oplysning%20om%20 Seksuel%20Sundhed 590