HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender"

Transkript

1 HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads København Ø Telefon Fax

2 Hvad er frimureri Formålet med denne tekst er kort at fortælle om, hvad frimureri er, sådan som det praktiseres i logerne under DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE, FRIE OG ANTAGNE MURERE (DDFL), som er det samlende, administrative organ for de loger, som i Danmark arbejder efter det overalt i verden mest udbredte frimureriske system, nemlig det engelske. Frimureri er et af verdens ældste, sekulære - det vil sige ikke-kirkelige broderskaber. Det er et samfund af mænd, som beskæftiger sig med tilværelsens åndelige værdier, og som forsøger at forbedre deres egen moralske adfærd. Af den grund kunne frimureri rettelig betegnes som et moralsystem. Igennem en række af rituelle oplevelser belæres dets medlemmer - efter frimureriets forskrifter og ældgamle former - i at opbygge sig selv moralsk og derved forsøge at blive bedre, mindre egoistiske og mere næstekærlige medmennesker. Dette sker ved at anvende det gamle murer- og stenhuggerfags værktøjer som allegoriske og symbolske vejvisere. Medlemskab Den absolut nødvendige betingelse for optagelse - og for et fortsat medlemskab, er en tro på et højeste væsens eksistens, dvs. en tro på Guds eksistens. Uanset race, nationalitet og religion står medlemskab åben for enhver mand, som opfylder denne uomgåelige betingelse, og som er af et godt rygte, hvilket vil sige af et godt omdømme. Denne forudsætning - manifesterende sig i troen på Guds eksistens - i uadskillelig forbindelse med bestræbelsen på at opbygge sig selv moralsk, er grunden til, at frimureri ikke kun betegnes som et moralsystem, men som et særligt moralsystem! Frimureri og religion Frimureri er ikke en religion og ej heller en erstatning for religion. Den ufravigelige betingelse for optagelse, der netop er nævnt, åbner adgang for mænd af mange forskellige religioner, og frimureriet forventer, at den, som bliver optaget, også efter optagelsen fortsat følger sin egen tro og overbevisning. Af netop den grund tillader frimureri ikke, at der diskuteres religion ved dets møder. De tre store grundsætninger Igennem mange år har frimurerne bestræbt sig på at følge de tre store grundsætninger: Broderkærlighed, Hjælp og Sandhed. Broderkærlighed udøves derved, at en sand frimurer udviser tolerance og respekt for andres meninger og optræder med venlighed, sandhed og forståelse overfor sine medskabninger. Hjælp manifesterer sig i kraft af den omstændighed, at en frimurer bliver belært om at praktisere og udøve næstekærlighed og at nære omsorg, ikke alene for sine nærmeste men også for samfundet som 2

3 helhed ved på rette tid og sted at være velgørende og ved frivilligt at øve en indsats og et stykke arbejde, når dette er påkrævet. Sandhed kommer hos en frimurer til udtryk derved, at han stræber efter sandheden i alle forhold. En frimurer opstiller høje normer, som han selv søger at leve op til. En frimurer tror på, at en efterlevelse og iagttagelse af disse grundsætninger er en vej til at opnå en moralsk højere standard og en bedre livskvalitet. Frimureri og samfund Frimureriet kræver af ethvert medlem, at han respekterer og overholder lovene i det land, hvor han arbejder og lever. Frimureriets principper er ikke på nogen måde i strid med dets medlemmers pligter som borgere, men er tværtimod medvirkende til at anspore dem i opfyldelsen af deres offentlige og private forpligtelser. Det tillader ikke, at en frimurer bruger sit medlemskab til at fremme egne eller andres forretningsmæssige, faglige eller personlige interesser, idet noget sådant ville være i strid med de betingelser, hvorpå han fik adgang til frimureriet. Hans pligt som borger må altid gå frem for enhver forpligtelse overfor andre frimurere, og ethvert forsøg på at dække over en frimurer, som har handlet ulovligt eller uværdigt, er i strid med hans første og største pligt. Hemmeligheder Frimureriets hemmeligheder drejer sig om de traditionelle - dvs. overleverede måder at give sig til kende på overfor hinanden. Det er ikke et hemmeligt selskab, idet dets medlemmer har fuldkommen frihed til at vedgå og bekendtgøre deres medlemskab, hvilket de i øvrigt vil gøre som svar på enhver regulær og velbegrundet forespørgsel Dets Konstitutionsbog eller samling af love og regler er tilgængelig for offentligheden. Der er intet hemmeligt vedrørende dets formål og grundsætninger. Som det er tilfældet med mange andre samfund, betragter det imidlertid nogle af sine interne forhold som værende private og forbeholdt dets medlemmer. Frimureri og politik Det står fuldkommen frit for ethvert medlem at danne sig sin egen politiske mening og sit eget politiske tilhørsforhold. Frimureriet i sig selv er fuldstændig upolitisk. Af den grund tillader det ikke, at der diskuteres politik ved dets møder. Andre frimurersamfund Frimureri praktiseres ide fleste lande og stater i den frie verden og er i hvert enkelt tilfælde underlagt en suveræn og uafhængig storloge, hvis formål og standard er på linje med DDFLs. Storlogers regularitet er afhængig af gensidige anerkendelser, der i de enkelte tilfælde kun opnås og tilbydes, såfremt. en storloge efterlever og respekterer de gamle, overleverede frimureriske principper, sådan som disse er defineret af Den Forenede Storloge af England. 3

4 I Danmark tilfalder denne anerkendelse i henhold til traditionen DEN DANSKE FRIMURERORDEN (DDFO), der praktiserer frimureri efter et skandinavisk forbillede, som benævnes Det Svenske System, der kræver at den, som søger optagelse, skal bekende sig til den kristne tro. Samtidig omfatter anerkendelsen også DDFL, som i kraft af en overenskomst er tilsluttet DDFO. Der findes imidlertid storloger og andre tilsyneladende frimureriske organisationer som f.eks. ikke kræver en tro på et højeste væsen eller som tillader eller endda tilskynder sine medlemmer til at deltage i politiske affærer. Disse storloger eller organisationer anses ikke for at være regulære og anerkendes derfor ikke, og frimurerisk kontakt med dem er af den grund ikke tilladt. Økonomi Et medlemskab af en loge er naturligvis forbundet med visse udgifter. Påklædningen under logemøderne er kjolesæt med sort vest samt hvide handsker. Da de fleste i almindelighed ikke i forvejen er i besiddelse af et sådant udstyr, skal denne udgift allerførst tages i betragtning. Dernæst er der ved optagelsen tale om et. optagelses- gebyr, ligesom der er gebyrer at betale før erhvervelsen af de to øvrige grader. Herudover skal der betales et årligt kontingent. Ved hvert logemøde foretages der en indsamling til velgørenheden. Der drejer sig om en fuldstændig frivillig ydelse, hvis størrelse den enkelte selv bestemmer. Mødet i logen efterfølges af et sædvanligvis beskedent måltid, der i mange loger afvikles efter gammel frimurerisk skik. De vil - såfremt de måtte ønske det - af den frimurer, som de har kontakt med, blive informeret om de respektive beløbs størrelse. Udover de her nævnte udgifter, er der ingen økonomiske forpligtelser. Til sidst En frimurer tilskyndes til at opfylde sine pligter. Først og fremmest overfor sin Gud gennem sin tro og religiøse adfærd. Dernæst overfor sin næste ved - uden skade for sig selv eller sin familie - at udøve næstekærlighed og hjælpsomhed. Ingen af disse pligter - såvel som de idet foregående nævnte principper - er specielle for frimureriet og bør derfor kunne accepteres af alle i almindelighed. Frimurerne forventes at opfylde og efterleve dem. 4

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

CHARTER VEDRØRENDE GRUNDPRINCIPPER FOR DEN EUROPÆISKE ADVOKATSTAND REGLER OM GOD ADVOKATSKIK INDEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

CHARTER VEDRØRENDE GRUNDPRINCIPPER FOR DEN EUROPÆISKE ADVOKATSTAND REGLER OM GOD ADVOKATSKIK INDEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB CHARTER VEDRØRENDE GRUNDPRINCIPPER FOR DEN EUROPÆISKE ADVOKATSTAND OG REGLER OM GOD ADVOKATSKIK INDEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB 1 Udgave 2008 CCBE Ansvarshavende redaktør: Jonathan Goldsmith Avenue

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

Fagetiske retningslinier for kliniske diætister

Fagetiske retningslinier for kliniske diætister Fagetiske retningslinier for kliniske diætister l Indledning Formålet med de fagetiske retningslinier for kliniske diætister er at styrke en god faglig praksis og dermed også respekten for det diætetiske

Læs mere

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor - En informationsmappe for lektiehjælpere ved Dansk Flygtningehjælp Lektiehjælpen er etableret i samarbejde med Brug for alle unge - en kampagne ved Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 Konventionsteksten omfatter de

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle International Association of Social Educators At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle Diskussionspapir At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

Læs mere

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd De Forenede Nationer KONVENTION om rettigheder for personer med handicap Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4. sal 1260 København K tlf.: 33 11 10

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Sådan klager du til FN

Sådan klager du til FN Sådan klager du til FN Klagevejledning til FN s Menneskerettighedskomité, FN s Racediskriminationskomité, FN s Torturkomité, FN s Kvindekomité og FN s Menneskerettighedskommission. Klagevejledningen bygger

Læs mere

DE FORENEDE NATIONERS DEKLARATION OM OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER

DE FORENEDE NATIONERS DEKLARATION OM OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER DE FORENEDE NATIONERS DEKLARATION OM OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder Udgivet af: Grønlands Hjemmestyre www.nanoq.gl Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Hvad ligger der i ordene lov og ret?

Hvad ligger der i ordene lov og ret? Hvad er jura? Kapitel 2 Hvad ligger der i ordene lov og ret? Det gælder for juraen som for så mange andre fag, at man lettere forstår de begreber, der anvendes, hvis man kender deres sproglige udspring

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere