Sammenfatning ARBEJDS MARKEDS RAPPORT. Indledning... side 2. Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4
|
|
- Christian Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Indledning... side 2 Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4 Ledige fastlåses i offentlig forsørgelse... side 6 Dagpengemodtagere klarer sig bedre... side 9 Arbejdsstyrken før og nu... side 12 Større arbejdsstyrke men hvordan... side 14 Øget anvendelse af uddannet arbejdskraft... side 16
2 1. Indledning Dobbelt pres på privat beskæftigelse I de kommende år vil den private beskæftigelse stå over for et dobbelt pres. Et pres fra en faldende arbejdsstyrke og et pres fra en stigende offentlig beskæftigelse. Udviklingen i befolkningen vil i sig selv føre til et fald i arbejdsstyrken på over 7. personer de næste 2 år. I samme periode forventer regeringen at øge den offentlige beskæftigelse med mindst 7. personer, jf. figur 1. Figur 1 Offentlig beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. personer 2.9 Arbejdsstyrke (venstre akse) Offentlig beskæftigelse (højre akse) ANM.: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2 med en antagelse om samme køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i Offentlig beskæftigelse følger en fremskrivning fra Finansministeriet. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet m.fl. (2) og egne beregninger. Risiko for tab af private job Risikoen kan mindskes hvis: Arbejdsstyrken øges Holder denne udvikling stik, vil den private sektors rekrutteringsgrundlag blive reduceret med mindst 14. personer. Det kan føre til mangel på arbejdskraft med lønpres og tab af konkurrenceevne til følge. Der er derfor risiko for et betydeligt tab af private arbejdspladser på længere sigt. I denne rapport skitseres en række muligheder for at mindske den del af presset på den private beskæftigelse, der følger af udsigten til et fald i arbejdsstyrken. Faldet kan kun afbødes, hvis flere deltager aktivt på arbejdsmarkedet og den enkeltes arbejdsindsats i et livsforløb øges. Eksempelvis ved at starte tidligere på arbejdsmarkedet, trække sig senere tilbage eller have mindre fravær undervejs 2
3 som følge af orlov o.lign. Der er på alle områder stadig et stort potentiale for at øge arbejdsstyrken. Analyser i rapporten peger på, at efterlønsreformen ikke øger seniorernes arbejdsudbud tilstrækkeligt, og at en større erhvervsdeltagelse blandt indvandrere vil kunne øge arbejdsstyrken. Fraværet nedbringes Arbejdsmiljøet påvirker også arbejdsstyrkens størrelse. Bedre arbejdsmiljø kan nedbringe fraværet fra arbejdsmarkedet, men potentialet er imidlertid ikke stort. Analyser i rapporten viser, at langt de fleste vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, og at højst 13 pct. af sygefraværet skyldes en arbejdsskade. Ledigheden reduceres En yderligere nedbringelse af ledigheden vil øge det effektive arbejdsudbud. Analyser i rapporten peger på, at der fortsat er mange ledige, som har svag tilknytning til arbejdsmarkeder, og at faldet i ledigheden for ledige kontanthjælpsmodtagere ikke er fulgt med faldet for dagpengemodtagere, samt at der stadig er mange ledige særligt i kontanthjælpssystemet der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrkens Risikoen for, at der opstår mangel på arbejdskraft, kan deskvalifikationer sikres uden mindskes ved at sikre, at arbejdskraften har de rette kvalifikationer. Analyser i rapporten viser, at virksomhederne efterspørger højere uddannet arbejdskraft, og at andelen af befolkningen med en erhvervsrettet uddannelse ophører med at stige om ca. 15 år. 3
4 2. Arbejdsmiljø lille betydning for fravær Der er mange grunde til at arbejde for et godt arbejdsmiljø. Arbejdsskader og dårligt arbejdsmiljø er forbundet med menneskelige omkostninger, udgifter for virksomhederne og for samfundet i øvrigt. Herudover fører arbejdsskader og dårligt arbejdsmiljø til fravær fra arbejdsmarkedet. Arbejdsskader kun skyld i mindre andel af fravær Arbejdsmiljøet har dog begrænset betydning for det samlede helbredsbetingede fravær i form af sygdom, revalidering og førtidspension. Det midlertidige sygefravær, som dækker over perioder, hvor den skadelidte enten modtager løn under sygdom eller sygedagpenge, udgør ca. 13 pct. af det totale sygefravær på arbejdsmarkedet, jf. tabel 1. Tabel 1 Sygefravær ved arbejdsskader Årsværk Procent af samlet sygefravær 2 Sygefravær ved: - arbejdsulykker erhvervssygdomme Arbejdsskader i alt Arbejdsskader anmeldt i 1995, hvor personerne er fulgt de efterfølgende fire år i sygedagpengeregistret, og det samlede sygefravær efter arbejdsulykker eller erhvervssygdomme er opgjort, jf. kapitel Gennemsnitligt sygefravær KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen samt egne beregninger. De fleste vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet Langt størstedelen af dem, der har været udsat for en arbejdsskade vender tilbage til arbejdsmarkedet. Af de personer, der i 1995 var udsat for en arbejdsulykke, vendte 95 pct. tilbage til det ordinære arbejdsmarked, og 85 pct. vendte tilbage efter anmeldelse af en erhvervssygdom. De fleste af fraværsperioderne efter arbejdsulykker er kortvarige og tegner sig dermed for en lille del af det samlede sygefravær efter arbejdsskader. 4
5 Anmeldte erhvervssygdomme, som ofte er under udvikling over en årrække, er typisk forbundet med længere fraværsperioder. Over 4 pct. af fraværsperioderne varer mere end ½ år, mens det kun gælder for 1 pct. af sygdomsperioderne efter en arbejdsulykke. Lange sygdomsforløb af over et års varighed fører hyppigst til revalidering og førtidspension, jf. figur 2. Figur 2 Afslutning af sygefravær efter arbejdsulykke 1 1 Andele af alle ulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 1995, pct. Raskmelding Førtidspension Revalidering Øvrige Uger ANM.: Øvrige indeholder ikke-afsluttede sager, varighedsbegrænsning, delvis raskmelding, folkepension mv. KILDE: Registersamkørsel af data fra Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik samt egne beregninger. 7 pct. af alle arbejdsskader ender med revalidering Cirka 3.3 anmeldelser af en arbejdsskade blev afsluttet med et erhvervsafklarende revalideringsforløb. Det svarer til ca. 7 pct. af det samlede antal personer, der årligt deltager i revalidering, idet godt 5. personer hvert år modtager revalideringsydelse. Kun knap 2 pct. af fraværsperioderne med mere end et års varighed fører til, at personen bliver søgt revalideret, til trods for at revalidering får seks ud af ti tilbage i arbejde og dermed er et effektivt middel til at fastholde personer på arbejdsmarkedet. Få arbejdsskader fører til førtidspension Ud af de ca. 65. anmeldte arbejdsskader i 1995 førte ca. 1.8 eller knap 3 pct. til førtidspension og dermed permanent fravær fra arbejdsmarkedet. 5
6 Tilkendelse af knap 1.8 førtidspensioner efter en arbejdsskade skal ses i forhold til det samlede antal nytilkendelser af førtidspension, som i årene 1996 til 1998 i gennemsnit lå på 22.. Tilgangen til førtidspension fra arbejdsskader svarer således til ca. 8 pct. af den samlede årlige tilgang til førtidspension, jf. tabel 2. Tabel 2 Førtidspension efter arbejdsskader Personer Procent af samlet tilgang 2 Tilgang til førtidspension fra: - arbejdsulykker erhvervssygdomme 1. 4 Arbejdsskader 1 i alt Arbejdsskader anmeldt i 1995, hvor personerne er fulgt de efterfølgende fire år i førtidspensionsregistret. 2. Gennemsnitlig tilgang i perioden KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdstilsynet, Arbejdskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse samt egne beregninger. Efterløn ikke betinget af arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet synes at spille en beskeden rolle for beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med efterløn. En interviewundersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at kun en ud af otte lønmodtagere, som forventer at skulle på efterløn, mener, at et bedre arbejdsmiljø kan medvirke til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 3. Ledige fastlåses i offentlig forsørgelse 255. reelt ledige Ledigheden er faldet markant de seneste år, men i 1999 var der stadig 255. personer, som var ledige, i aktivering eller på orlov fra ledighed. Efter 1 år 5 pct. ude af offentlig forsørgelse Mange ledige finder selv et job igen i løbet af det første år uden at have været i kontakt med arbejdsmarkeds- eller socialpolitiske ordninger. For gruppen af nyledige i 4. kvartal 1995 havde godt 5 pct. forladt det offentlige forsørgelsessystem, inden der var gået et år, jf. tabel 3. 6
7 Tabel 3 Status for nyledige efter 1, 2 og 3 år Pct. af nyledige i år 2. år 3. år Offentlig forsørgelse Beskæftigelse mv I alt Beskæftigelse mv. inkluderer også folkepension, udvandring mv. ANM.: 95. personer blev nyledige i 4. kvartal Denne gruppe er fulgt de tre efterfølgende år. KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger. Efter 3 år er 1/3 stadig offentligt forsørget Der sker imidlertid ikke så meget i de efterfølgende år. Mere end hver tredje af den gruppe, der blev ledige i 4. kvartal 1995, var stadig offentligt forsørgede i Har en person først været ledig et år, er der generelt en tendens til fastlåsning, og det kan føre til marginalisering af ledige. De kommer dermed længere væk fra det ordinære arbejdsmarked og fra muligheden for at vende tilbage i beskæftigelse. Selv efter en lang opgangsperiode og de seneste års opstramning af arbejdsmarkedspolitikken er der fortsat mange ledige, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Over 9. marginaliserede i 1998 Marginalgruppe er faldet... En ud af tre ledige, aktiverede og ledige på orlov i 1998 svarende til godt 9. personer kan betragtes som marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Denne gruppe havde i de tre forudgående år været enten ledig, i aktivering eller på orlov i mere end 8 pct. af tiden. Antallet af marginaliserede faldt med knap 2. personer fra 1997 til Tallet dækker over, at 48. forlod gruppen, mens 29. nye kom til, jf. figur 3. 7
8 Figur 3 Udvikling i marginalgruppen Personer Marginalgruppe 1997 Marginalgruppe Fortsat marginaliserede 48. Forladt marginalgruppen 29. Nye ind i marginalgruppen ANM.: Marginaliserede er afgrænset som ledige, aktiverede og ledige på orlov, der i de tre forudgående år har været i en af disse ordninger i mere end 8 pct. af tiden. I Arbejdsmarkedsrapport 1999 er anvendt et andet kriterium for marginalisering, og tallene kan derfor ikke sammenlignes. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger...men 23. afgik til anden offentlig forsørgelse Ud af de 48. personer, som forlod marginalisering i løbet af 1997, fandt godt 22. personer lønnet arbejde, mens 3. fortsat var ledige, men ikke længere marginaliserede. De øvrige ca. 23. bevægede sig imidlertid længere væk fra arbejdsmarkedet til anden offentlig forsørgelse, jf. tabel 4. Tabel 4 Afgang fra marginalgruppen Afgang til: Personer Lønnet arbejde 22. Ledighed mv Efterløn og førtidspension 5. Syge- og barselsdagpenge 5. Revalidering 1. Kontanthjælp (social årsag) 3. Anden afgang 2 9. Afgang i alt Ledige, aktiverede eller på orlov fra ledighed, men ikke længere marginaliserede. 2. Anden privat eller offentlig forsørgelse som fx folkepension, selvstændig virksomhed, udvandring mv. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 8
9 Afgang fra marginalgruppen til beskæftigelse mv. overstiger dermed ikke den samlede tilgang. Hvis der ikke var sket en afgang fra marginalgruppen til anden offentlig forsørgelse, ville antallet af marginaliserede ikke være faldet. Der er således fortsat uløste ledighedsproblemer. Det under- streges også af, at ca. 62. personer var marginaliserede i både 1997 og Alligevel deltog kun godt halvdelen i aktivering. Uløste ledighedsproblemer 4. Dagpengemodtagere klarer sig bedre Der er stor forskel på, hvordan ledige klarer sig afhængigt af om de befinder sig i dagpengesystemet eller i kontanthjælpssystemet. Generelt synes dagpengemodtagere at klare sig bedre end ledige kontanthjælpsmodtagere. Ledigheden faldet mest for dagpengemodtagere Figur 4 Den samlede ledighed er eksempelvis faldet med 16 pct. for ledige dagpengemodtagere, men kun med 5 pct. for ledige kontanthjælpsmodtagere i perioden 4. kvartal 1997 til 4. kvartal Også antallet af marginaliserede er faldet mest for dagpengemodtagere, jf. figur 4. Ledighedsfald Fald i samlet ledighed, 4 kvt kvt. 1998, pct. Ledige kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Samlet ledighed Marginaliserede ANM.: Samlet ledighed er personer, der er ledige, i aktivering eller på orlov fra ledighed. Personer som i over 8 pct. af tiden over en 3-års periode har været enten passivt ledige, i aktivering eller på orlov, er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Risikoen for, at ledige kontanthjælpsmodtagere fastlåses i offentlig forsørgelse, er ligeledes større end for dagpengemodtagere. Blandt gruppen af nyledige i 4. kvartal
10 modtog ledige kontanthjælpsmodtagere offentlig forsørgelse i gennemsnit knap 4 måneder mere end dagpengemodtagerne i de efterfølgende tre år. Reglerne i de to systemer forskellige Det gælder bl.a. ungeindsatsen Markant fald i ledigheden for unge dagpengemodtagere Figur 5 En af forklaringerne på forskellen i ledighedsudviklingen er, at de regler, der gælder for aktivering, rådighed mv. er forskellige i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Et eksempel på forskellige regler er indsatsen over for unge under 25 år i de to systemer. I dagpengesystemet har kombinationen af lavere ydelser og tidlige tilbud om uddannelse i høj grad tilskyndet unge ledige til at påbegynde ordinært arbejde eller uddannelse. Antallet af ledige dagpengemodtagere under 25 år er faldet med godt 6 pct. i perioden 1995 til 1998, hvor faldet for unge kontanthjælpsmodtagere kun udgør ca. 3 pct., jf. figur 5. Udviklingen i ledigheden for unge Samlet ledighed, 4. kvt = indeks Ledige kontanthjælpsmodtagere under 25 år Dagpengemodtagere under 25 år ANM.: Samlet ledighed er personer, der er ledige, i aktivering eller på orlov fra ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange unge i kontanthjælpssystemet Der er et stort potentiale for en mere målrettet indsats over for unge ledige i kontanthjælpssystemet. Ca. 3 pct. af de ledige kontanthjælpsmodtagere er unge under 25 år, mens det kun er 1 pct. blandt dagpengemodtagerne. Samtidig har kun 5 pct. af unge ledige kontanthjælpsmodtagere en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er ca. 5 pct. af unge dagpengemodtagere. 1
11 Forskellige rådighedskrav Højere reel rådighed blandt dagpengemodtagere Figur 6 Et andet eksempel på forskellige regler i de to systemer er rådighedskravene. Rådighedskravene er strammere i dagpengesystemet, hvilket tydeligt afspejles i rådigheden blandt ledige i de to grupper. Blandt ledige dagpengemodtagere står ca. 77 pct. reelt til rådighed dvs. de ønsker, søger og kan tiltræde et job. Det tilsvarende tal for ledige kontanthjælpsmodtagere er 45 pct., jf. figur 6. Reel rådighed blandt ledige Procent 8 7 Dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelser. Den reelle rådighed for dagpengemodtagere har været stigende siden 1995, mens rådigheden for kontanthjælpsmodtagere er på niveau med Opstramning af rådighedskrav for dagpengemodtagere Mange ledige aldrig i kontakt med AF Det afspejler bl.a., at rådighedsreglerne i dagpengesystemet er strammet gentagne gange i de senere år. Der er ikke sket en tilsvarende opstramning i kontanthjælpssystemet. Kontanthjælpsmodtagernes lavere rådighed kan også skyldes manglende kontakt med Arbejdsformidlingen, AF, som begge grupper er tilmeldt. AF har pligt til at føre en løbende dialog med alle ledige. 36 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere svarer, at de aldrig har været i kontakt med AF, mens det tilsvarende tal for ledige dagpengemodtagere er 21 pct., jf. figur 7. 11
12 Figur 7 Kontakt med AF Tidsperiode uden kontakt med AF, 4. kvt kvt. 1999, pct. Dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere < måned 1-3 måneder > 3 måneder Ingen kontakt ANM.: Tidsperioden angiver antallet af måneder fra ledigheden er indtruffet og til kontakten med AF indtræffer. KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen. Den manglende kontakt til AF kan udgøre en væsentlig barriere for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Kontakten kan i sig selv være et incitament til at søge job. Samtidig kan AF via vejledning, rådgivning og formidling af ordinære job være indgangen til arbejdsmarkedet. 5. Arbejdsstyrken før og nu I de kommende 2 år vil ændringer i befolkningens alderssammensætning bidrage negativt til udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse. Det er første gang i mange årtier. Stigende arbejdsstyrke vendt til fald i 1993 Perioden fra 198 til 1993 var således kendetegnet ved en stigende arbejdsstyrke både pga. befolkningsudviklingen, men også fordi en større andel af befolkningen deltog på arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 198 erne var erhvervsfrekvensen historisk høj, idet otte ud af ti i den erhvervsaktive alder deltog på arbejdsmarkedet. Udviklingen vendte i Befolkningen i den erhvervsaktive alder steg fortsat, men erhvervsfrekvensen faldt markant. Flere forlod arbejdsmarkedet frivilligt Årsagen til faldet var, at langt flere frivilligt forlod arbejdsstyrken til fordel for permanente eller midlertidige tilbagetrækningsordninger som efterløn, overgangsydelse og orlov. 12
13 Faldet i erhvervsfrekvensen fra 1993 til 1996 førte isoleret set til et fald i arbejdsstyrken på 118. personer, jf. tabel 5. Tabel 5 Udviklingen i arbejdsstyrken Primo året Ændring i 1. personer Arbejdsstyrken bidrag fra: Demografi Erhvervsfrekvens Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik og egne beregninger. Siden 1996 er erhvervsfrekvensen igen begyndt at stige bl.a. som følge af en opstramning af reglerne for orlov og overgangsydelse. Stigningen har imidlertid kun bidraget med 11. personer til arbejdsstyrken, og det er derfor langt fra tilstrækkelig til at indhente det tabte. Når hele perioden fra betragtes, er erhvervsfrekvensen derfor faldet for alle aldersgrupper, hvilket har givet markante negative bidrag til arbejdsstyrken, jf. figur 8. Figur 8 Påvirkning af arbejdsstyrken personer Mænd Kvinder Alder ANM.: Søjlerne angiver, hvor meget ændringen i de aldersfordelte erhvervsfrekvenser har påvirket arbejdsstyrken i perioden. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger
14 6. Større arbejdsstyrke men hvordan På trods af opstramninger af de forskellige forsørgelsesordninger er ca. 22. personer i den erhvervsaktive alder frivilligt trukket tilbage på orlov, overgangsydelse og efterløn. Hertil kommer ca. 47. personer, som er offentligt forsørget pga. sociale- og helbredsmæssige årsager. En mindsket tilgang til de forskellige forsørgelsesordninger vil kunne øge arbejdsstyrken. Efterlønsreform har begrænset effekt De nye efterlønsregler giver imidlertid kun et lille bidrag hertil og først på længere sigt. Det er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed at skønne over effekten af sådanne regelændringer. Særligt fordi der er mange forskellige elementer, som hver især kan påvirke tilbagetrækningen blandt seniorer. Selv den maksimalt mulige effekt af de nye efterlønsregler vil imidlertid ikke kunne forhindre, at arbejdsstyrken falder med 5. personer frem til 22, jf. figur 9. Figur 9 Arbejdsstyrke og efterløn 1. personer Efterlønsreform maksimal effekt Efterlønsreform ingen effekt KILDE: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Lav erhvervsfrekvens blandt indvandrere Indvandrere har generelt lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning. Kun seks ud af ti indvandrere indgår i arbejdsstyrken, mens det er knap otte ud af ti i den øvrige befolkning. 14
15 Hvis indvandrernes erhvervsfrekvens svarede til den øvrige befolknings, ville arbejdsstyrken isoleret set øges med 1. personer frem til 22. Dermed ville faldet i arbejdsstyrken blive vendt til en stigning, jf. figur 1. Figur 1 Arbejdsstyrke og integration 1. personer Fuld integration af alle indvandrere Integration som i dag KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Øget integration kan øge arbejdsstyrken Sen studiestart reducerer arbejdsstyrken En erhvervsfrekvens helt på niveau med den øvrige befolkning for alle indvandrere er dog næppe realistisk, da mange formentlig ikke kan arbejde de første år i landet dvs. i integrationsperioden, hvor sprog, uddannelse mv. skal målrettes i forhold til det danske arbejdsmarked. Men der er ingen tvivl om, at øget integration vil kunne give et væsentligt bidrag til arbejdsstyrken. Mange unge udskyder deres studiestart med op til flere år. Hvis de forsinkede personer ikke er i beskæftigelse frem til studiestarten, mindsker denne forsinkelse arbejdsstyrken. Samtidig påvirkes uddannelsessammensætningen i befolkningen, og det kan føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsstyrken vil kunne udvides permanent med mere end 8. personer, hvis al forsinkelse efter det første sabbatår blev afskaffet. 15
16 7. Øget anvendelse af uddannet arbejdskraft Presset på den private sektor, som følger af en mindre arbejdsstyrke, kan lettes ved at sikre bedre overensstemmelse mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og de private virksomheders efterspørgsel. Færre kortuddannede i den private sektor Virksomhederne anvender i stigende grad højere uddannede personer. Andelen af den private beskæftigelse med en videregående uddannelse er steget fra 7 pct. i 198 til 14 pct. i Samtidig er beskæftigelsen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse faldet med 8 pct. point til 42 pct., jf. tabel 6. Tabel 6 Privat ansattes højeste uddannelse Procent Uden erhvervskompetence Grundskole Gymnasium 3 8 Med erhvervskompetence EUD KVU MVU LVU 2 4 Uoplyst 8 3 I alt 1 1 ANM.: EUD er erhvervsuddannelser, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang og LVU som er inkl. Ph.d. er lang videregående uddannelse. Beskæftigelsen er opgjort ultimo året. KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik samt egne beregninger. Generel tendens i alle brancher Udviklingen skyldes næsten udelukkende, at alle brancher anvender flere højere uddannede personer. Derimod spiller det kun en mindre rolle, at erhvervsstrukturen i Danmark har forskudt sig i retning af flere mere videnstunge brancher. Den andel af privat ansatte, der har en lang videregående uddannelse er eksempelvis steget med godt 2 pct. point, men mindre end ½ pct. point kan forklares ved brancheforskydninger, jf. figur
17 Figur 11 Forskydninger i brugen af uddannet arbejdskraft Ændring i pct. point, Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Samlet ændring Heraf brancheforskydninger Heraf kvalifikationsændring Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU ANM.: Den samlede ændring angiver ændringen fra i uddannelsesgruppens andel af den samlede private beskæftigelse. De to øvrige søjler angiver, hvor stor en del af ændringen, der kan forklares ved hhv. ændret erhvervsstruktur og heraf følgende brancheforskydninger og ændringer i de enkelte branchers brug af uddannet arbejdskraft. KILDE: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik En analyse af sammenhængen mellem lønudviklingen og anvendelsen af forskellige typer arbejdskraft på DA-området i perioden 1994 til 1998 viser, at udviklingen bunder i en reel øget efterspørgsel efter højere og bedre uddannet arbejdskraft. Efterspørgsel efter teknikere ikke imødekommet fuldt Faldende efterspørgsel efter ufaglærte På nogle områder har det ikke være muligt at imødekomme efterspørgslen fuldt ud, hvilket har ført til relativt høje lønstigninger i perioden. Det har særligt været kendetegnende for personer, der arbejder på mellemhøjt kvalifikationsniveau, bl.a. en række teknikergrupper. Omvendt er efterspørgslen faldet for visse arbejdsfunktioner det gælder primært på det ufaglærte område, bl.a. trykkeriog vaskeriarbejdere. Det har givet sig udslag i relativt færre beskæftigede og lave lønstigninger. På nogle områder er der dog tegn på, at den øgede brug af uddannet arbejdskraft også er et resultat af, at udbudet er øget markant i perioden. Det afspejles ved relativt lavere lønstigninger, eksempelvis for visse typer af akademikere. På områder, der synes nært beslægtede, har der tilsyneladende været mangel på nogle arbejdsfunktioner og merefterspørgsel efter andre. Det gælder fx inden for IT-området. 17
18 Behov for øget faglig mobilitet Unge ikke mere uddannet end de 4-5 årige Det kan vidne om utilstrækkelig faglig mobilitet på arbejdsmarkedet. Øget faglig mobilitet vil kunne mindske det pres på lønningerne, der ellers er udsigt til som følge af manglen på arbejdskraft. I de seneste årtier har de generationer, der kom ind på arbejdsmarkedet, været bedre uddannet end de, der trak sig tilbage. Men udviklingen kan vende i takt med, at de generationer, der i dag er omkring 5 år, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er uddannelsesniveauet blandt de unge således ikke højere end blandt de 4-5 årige, jf. figur 12. Figur 12 Andel med kompetencegivende uddannelse Pct. af befolkningen Aldersgruppe ANM.: I 198 er andelen med en kompetencegivende uddannelse blandt de ældre aldersgrupper undervurderet pga. manglende registrering. KILDE: Danmarks Statistik. Befolkningens uddannelsesniveau vil stagnere Risiko for mangelsituationer øges Hvis ikke andelen af de nye generationer med en erhvervskompetencegivende uddannelse øges, vil uddannelsesniveauet i befolkningen stagnere omkring 215. Problemet forstærkes af, at ungdomsårgangene bliver stadig mindre. Denne udvikling øger risikoen for mangelsituationer og kan dermed hæmme væksten i den private sektor. Det gælder især, hvis virksomhedernes efterspørgsel efter højt uddannet arbejdskraft fortsætter med at stige. Stadig flere unge tager en uddannelse, der traditionelt retter sig mod den offentlige sektor, mens søgningen til de uddannelser, der traditionelt retter sig mod den private sektor er faldende. 18
19 Denne tendens er med til at øge risikoen for mangelsituationer for private virksomheder, hvis ikke grænserne mellem offentligt- og privatrettede uddannelser fortsat opblødes. Kravene til faglig mobilitet og fleksibel efter- og videreuddannelse bliver derfor skærpet i de kommende årtier. 19
Konjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereArbejdsmarkedet i Randers Kommune
Arbejdsmarkedet i Randers Kommune Randers Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereHver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereMichael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Produktionsfald både i Danmark
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereSammenfatning og hovedresultater
ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning og hovedresultater Indledning.................... Side 2 Arbejdsstyrken er faldet............. Side 3 Arbejdsstyrken vil fortsætte med at falde..... Side 5 Arbejdsudbud
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereSammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereTil samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg
Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereRapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet
Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs merePct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD
Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, maj 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Verdensøkonomien og dansk økonomi er aktuelt i bedring oven på en langstrakt finans- og gældskrise. Både i verdensøkonomien og dansk økonomi er der gode takter, og
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt december 2008 er: Kriminalforsorgen har vanskeligt ved at tiltrække nok mandskab.
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt august 2005 er: Der er, de første fem måneder af i år, blevet idømt mere straf
Læs mereTabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk
Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 25. februar 2013 Notat om de danske og tyske arbejdsmarkedsreformer
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereArbejdsmarkedet i Aarhus Kommune
212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...
Læs mereHISTORISK HØJT ANTAL VIKARER
af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereArbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune
212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...
Læs mereBenchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet
Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereHOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN
HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN INDHOLD BORGERFORLØB HOVEDPOINTER FRA ANALYSEN OM UDSATTE BORGERE HOVEDPOINTER FRA MENTORANALYSEN
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereArbejdsmarkedet i Lemvig Kommune
12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mere