Skriftlig redegørelse. Redegørelse om Fremtidens godstransport April I. Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlig redegørelse. Redegørelse om Fremtidens godstransport April I. Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed)"

Transkript

1 Skriftlig redegørelse Redegørelse om Fremtidens godstransport April I Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed) Infrastrukturkommissionen har i sin betænkning fra januar 2008 analyseret godstransporten i Danmark. Regeringen fremlagde udspillet Bæredygtig transport bedre infrastruktur i december Med den politiske aftale En grøn Transportpolitik fra 29. januar 2009 er regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance enige om en række overordnede principper og konkrete initiativer som led i en grøn transportpolitik. Nærværende redegørelse handler om, hvad disse rammer betyder for Danmarks godstransport, og beskriver derigennem den samlede godsstrategi som anført i regeringsgrundlaget. 1. De godspolitiske udfordringer og mål 1.1. Godstransport et tandhjul i den danske økonomi Transportministeriet ønsker en effektiv, innovativ og miljøvenlig godstransport, hvor udviklingen og dynamikken præges af et tæt samspil mellem alle aktører. Godstransporten er et vigtigt tandhjul i den danske økonomi og et vigtigt indsatsområde ift. målsætningen om en grønnere transportsektor. Hvert år transporteres over 200 mio. ton gods med start og slutdestination i Danmark. Det svarer til over kilo gods pr. dansker fra spædbarn til olding hvert eneste år. Godstransporten er i dag kompleks, og består af tusindvis af transportvirksomheder med højt udviklede IT-systemer, dygtige chauffører, jernbaneoperatører, globalt orienterede rederier, speditører, havne, havnevirksomheder, landtransportcentre, kombiterminaler og cargocentre m.m. På havnene mødes sø- og landtransporten i form af vej- og banetransport. I landtransportcentrene indleveres godset og omlades fra lastbil til lastbil. I kombiterminalerne mødes lastbiltrafikken og jernbanen, og i cargocentret i Københavns Lufthavn flyves højværdigods ind direkte fra udlandet. Et effektivt samspil mellem alle aktørerne er afgørende for at sikre fleksible varestrømme til borgere og erhvervsliv. Godstransporten er i takt med mere åbne grænser, og nye teknologiske muligheder, i høj grad blevet international. Godstransport omfatter i stadig større grad lange transportkæder, som involverer mange transportformer. Inden kaffen står klar på morgenbordet i de danske hjem, kan den have været igennem mere end 20 transportvirksomheder i mange lande på vej fra Afrika eller Latinamerika. Til trods for erhvervets betydning for det danske samfund er der ofte en tendens til, at de gevinster godstransporten giver den enkelte, overses i hverdagen. Man opdager ofte kun erhvervets betydning, når godstransporten en sjælden gang svigter, f.eks. hvis supermarkedet løber tør for mælk, eller varerne bestilt på internettet ikke når frem. Godstransportens betydning rækker langt videre end det, den enkelte borger umiddelbart oplever. 1

2 1.2. Hele erhvervet skal bidrage til fremtidens godstransportsystem Dansk godstransport handler om alt lige fra den lille lastbil, der flere gange om ugen bringer reservedele frem til det lokale værksted, til de store danskejede containerskibe på verdenshavene. Lastbilen er ofte det sidste led i transportkæderne, når varerne skal leveres til fabrikkerne, til butikkerne eller direkte til den enkelte borger. Den nationale godstransport domineres derfor af lastbilerne, som står for ca. 80 pct. af det samlede godstransportarbejde i Danmark. Skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbane står for ca. 1 pct. Lastbilerne vil også om år være den dominerende godstransportform i Danmark, selvom andre transportmidler vil overtage en større andel af den voksende transport. Det er derfor vigtigt, at lastbilerne bliver så effektive, trafiksikre og miljøvenlige som muligt. Skibsfarten er den dominerende transportform i den internationale godstransport. Den omfatter dels import og eksport af varer til og fra Danmark, dels transittransport gennem Danmark. Opgjort i ton står skibene for ca. 67 pct. af den internationale godstransport til og fra Danmark, mens lastbiler og jernbanen står for henholdsvis ca. 28 pct. og ca. 5 pct. En grøn vækst i godstransporten kræver, at søfarten og banetransporten løfter en større del af godstransportopgaverne i fremtiden. Det er vigtigt, at de større danske havne fortsat udvikles som transporthavne, der bidrager både til miljøvenlige løsninger og aflastning af vejene. Det handler ikke kun om den interkontinentale søtransport, men også om søtransporten over kortere afstande i Europa, f.eks. mellem landene i Nordeuropa. I den politiske aftale af 29. januar 2009 indgår, at den såkaldte baglandsinfrastruktur til de danske havne skal styrkes i form af bedre vej- og baneforbindelser til havne af stor national eller regional betydning. Her kan regering og folketing gøre en forskel. Men havnebestyrelserne og havnevirksomhederne skal selv udnytte rammerne til at sikre vækst og fremgang i de enkelte havne. For jernbanen gælder, at der især på de længere internationale distancer i Europa er et potentiale for vækst i jernbanens markedsandel, herunder ikke mindst for transittrafikken gennem Danmark. Danmark er og bliver i stigende grad et transitland for international godstransport. Det må vi som nation forholde os til og udnytte offensivt. Det er også en position, der giver nogle muligheder, bl.a. for at etablere og medfinansiere en Femern Bælt forbindelse Godstransport i balance mobilitet og miljø skal gå hånd i hånd Den langsigtede vækst i godstransporten og den øgede mobilitet er grundlæggende et sundhedstegn for en stærk økonomi i vækst. Med den forventede vækst i godstransporterne de næste 20 år bliver hovedudfordringen at sikre, at godset transporteres på en mere bæredygtig måde, hvor hensynet til energiforbrug, miljø, fremkommelighed og trafiksikkerhed indgår som centrale værdier. EU Kommissionen forventer, at godstransporterne i Europa vil vokse med godt 30 pct. frem til Det har betydning for konkurrencekraften i Europa, at de transportmæssige sammenhænge sikres. Det handler om vækst, velstand og arbejdspladser. Samtidig skal kurverne for trængsel og transportens CO2-udledning knækkes, så også godstransporten bidrager til indsatsen for at sikre et bedre miljø. Kurven for luftforurening har i en årrække været 2

3 faldende, men der skal arbejdes videre med støj og andre miljøproblemer fra transporten. Vi skal have et grønnere transportsystem, der udvikler sig løbende i de næste år i takt med nye teknologiske muligheder. Den langsigtede vækst i godstransporten drives af den økonomiske fremgang og den forbedrede arbejdsdeling mellem landene og mellem regionerne inden for landets grænser. Godstransport er ikke alene en konsekvens af den stigende økonomiske aktivitet, men også en forudsætning for, at frugterne af en bedre arbejdsdeling kan høstes. Det kræver gode transport- og logistiksystemer, hvis produkterne skal kunne nå frem fra producenterne til erhvervsliv og forbrugere i de større byer og på eksportmarkederne. Markederne er ofte ikke lokaliseret de samme steder som producenterne. Således finder en stor del af den danske produktion sted i Jylland, mens forbrugerne er spredt over hele landet. Effektive transportsystemer er et centralt konkurrenceparameter for de enkelte lande, og en vigtig faktor når virksomhederne vælger lokalisering En effektiv transport i international konkurrence Effektive godstransporter udvikles bedst i private virksomheder, der i kraft af dygtige medarbejdere, og i skarp konkurrence om kundernes gunst fremmer en dynamisk udvikling. Rammerne for virksomhederne er bl.a. givet ved den offentlige regulering, og det er det private erhvervslivs rolle at udfylde rammerne. Konkurrencen og den øgede økonomiske integration i Europa indebærer nye udfordringer, muligheder og krav til den danske transportsektor. Der er adgang til stadig større markeder, men der kommer også mange flere udenlandske konkurrenter. Den øgede konkurrence er en gevinst for det danske samfund som helhed, men det er vigtigt, at konkurrencen sker på lige og fair vilkår. Vi hjælper ikke miljøet og trafiksikkerheden ved at lade udenlandske vognmænd overtage transportopgaverne i Danmark, hvis ikke det sker på lige vilkår. Samtidig er erhvervsstrukturen under udvikling i store dele af transportbranchen. Transporten bliver mere og mere international, moderne teknologi trænger voldsomt frem, virksomheder, lastbiler og skibe bliver større, og logistikkæderne bliver længere og mere sofistikerede. Kravene til godstransporten stiger i form af krav til omkostninger, friske varer, stor fleksibilitet i leverancerne og mindre miljøbelastning ikke mindst i byerne. Disse udviklingstræk giver udfordringer, men skaber også nye perspektiver. Skal dansk erhvervsliv være effektivt og skabe reel merværdi, er det nødvendigt, at der investeres i uddannelse af medarbejdere og udvikling af nye metoder. En fokuseret forskningsindsats ift. effektive og grønne transportløsninger kan ikke løse alle problemer nu, men det er et afgørende instrument for at imødegå de trafikale udfordringer om år. Partierne bag globaliseringsaftalen er enige om at styrke den grønne forskningsindsats på transportområdet i forhandlinger om globaliseringsmidlerne i efteråret Godstransportens udfordringer i forhold til miljø og trængsel bør ikke medføre, at der lægges unødige hindringer i vejen for, at vi alle kan få friske varer og adgang til produkter fra hele verden. Der er behov for løsninger, som understøtter, at samfundets forventninger til godstransportsektoren er velafbalancerede og målrettet de reelle udfordringer. Regeringen ønsker en regulering i balance, hvor gevinsterne står mål med omkostningerne. 3

4 Samtidig står mange transportvirksomheder lige nu over for store økonomiske udfordringer som følge af den internationale økonomiske krise. Det kræver særlig opmærksomhed her og nu. Som følge heraf har regeringen bl.a. udskudt tidshorisonten for momsindbetalinger og igangsat en række andre initiativer. 1.5 Transportministeriets godspolitiske mål Transportministeriet har tre overordnede mål for godstransportsektoren: En effektiv, innovativ og værdiskabende godstransport. Det danske godstransporterhverv skal bidrage til, at de danske virksomheder har adgang til effektiv logistik, og at alle danskere får adgang til et bredt udbud af varer. Godstransporterhvervet skal udvikle sig i sund konkurrence. Lovgivning og regler skal bidrage til en fair konkurrence og være så enkle som muligt. Omkostningerne ved ny regulering skal stå mål med gevinsterne. Godstransporten skal være grønnere. Godstransporten skal yde sit bidrag til at reducere transportens omkostninger i forhold til miljø og CO2. Det skal være den enkelte transportkøber, der afgør valget af transportform, men der skal være langt bedre muligheder for og tilskyndelse til at vælge miljøvenlige transportløsninger, jf. transportaftalen af 29. januar Alle transportformer skal udvikles i en mere miljøvenlig retning, og de mest miljøvenlige transportformer skal løfte en større andel af transportopgaverne. I forlængelse heraf sættes ind i forhold til en bred vifte af indsatsområder. 2. En bæredygtig godstransport Regeringen har en målsætning om at skabe et grønnere transportsystem, der sikrer høj mobilitet og mindre trængsel under hensyntagen til miljø, klima og trafiksikkerhed. I transportaftalen fra januar 2009 opstilles en langsigtet satsning, Grøn Transportvision DK, hvor også godstransporterhvervet skal yde sit bidrag til reduktion af transportsektorens CO2-udledning. På kort sigt igangsættes følgende initiativer med betydning for godstransporten: Certificering af grønne transportvirksomheder og strategiske partnerskaber om grøn transport Videreførelse af forsøg med modulvogntog og tilskudsordning vedrørende optimering af aerodynamik for lastbiler Energimærkning af varebiler og øget information om de forskellige biltyper Der er afsat 84 mio. kr. til gennemførelse af initiativer, der allerede på kort sigt kan reducere transportsektorens CO2-udledning, herunder fra godstransporten. På langt sigt skal der ske en mere grundlæggende forandring i transportsektoren. De omfattende investeringer i jernbaneinfrastrukturen, der indgår i Aftale om en grøn transportpolitik vil skabe rammerne for, at jernbanen i langt højere grad bliver et attraktivt transportmiddel for erhvervslivets godstransport. En stor del af væksten i transittrafikken skal ske på jernbanen. Samtidig skal adgangen til havnene og dermed søfarten styrkes. 4

5 De enkelte transportmidler skal gøres mere energieffektive og udlede mindre CO2, og Danmark skal gøres til et laboratorium for udvikling af grønne og bæredygtige transportteknologier på transportområdet. I den politiske aftale af 29. januar 2009 er der afsat 200 mio. kr. til gennemførelse af forsøgsprojekter, som kan teste energieffektive transportløsninger. For godstransporten kan forsøgsprojekter indgå som led i strategiske partnerskaber mellem staten og konkrete virksomheder eller organisationer, hvor staten har mulighed for at medfinansiere forsøg. Projekterne kan kombineres med et samarbejde mellem myndigheder og erhverv om udvikling af transportplaner og systemløsninger. Indsatsen kan kobles med løbende tilbud om efteruddannelse samt synlighed af resultater og viden om teknologisk hjælpeudstyr inden for rammerne af Transportministeriets Center for Grøn Transport. Også godstogene skal forbedres. Et lastet godstog vil - alt efter strækning og godstype - udlede tre gange mindre CO2, end hvis transporten skulle foregå med lastbil. Men banegodstransportens belastning af miljøet kan reduceres yderligere gennem miljørigtig kørsel. Transportministeriet vil fremme energieffektivisering af eksisterende tog gennem en række tiltag såsom optimering af det enkelte togs køremåde og intelligent energistyring ombord. Elektrificering af jernbanen baseret på vedvarende energi kan være et vigtigt bidrag til mere miljøvenlig banegodstransport. Elektriske lokomotiver udnytter energien bedre end diesellokomotiver. Med Aftale om en grøn transportpolitik" skal der udarbejdes en strategisk analyse af en yderligere elektrificering af jernbanenettet. Den nye grønne kørselsafgift vil endvidere kunne understøtte en omlægning af godstransporterne. Men der er behov for at tænke langsigtet i forskning, udvikling og innovation, hvis målet om en langt grønnere transport skal nås, uden at man griber til meget omkostningskrævende begrænsninger af mobiliteten. For at understøtte implementeringen af Grøn Transportvision DK har Transportministeriet netop etableret et Center for Grøn Transport i Transportministeriet (Færdselsstyrelsen). Center for Grøn Transport skal sikre tæt sammenhæng mellem de initiativer, der gennemføres på kort sigt, udviklingen og den praktiske implementering af nye teknologier samt den langsigtede indsats. Indsatsen for en bæredygtig godstransport med mindre CO2 Konkrete tiltag under Grøn TransportvisionDK, der understøtter en grønnere godstransport Generel styrkelse af jernbanen, hvilket også vil medføre en udbygning af centrale godsbanekorridorer Bedre forbindelser til havnene En grøn kørselsafgift for de tunge køretøjer Danmark skal være et attraktivt testmarked for fremtidens teknologier 3. En effektiv infrastruktur mindre trængsel og bedre mobilitet. En effektiv og velfungerende infrastruktur er afgørende for godstransporten. Det handler om udbygningen af den grundlæggende infrastruktur, men også om kvaliteten og moderniseringen af den. 5

6 3.1. Udbygning af jernbaneinfrastrukturen En større del af væksten i godstransporten skal ske på banen - både for at aflaste vejnettet og for at forbedre miljøet. Banegodstrafikken er mest konkurrencedygtig ved transport af større mængder over længere distancer og er derfor særlig interessant for de internationale transporter. Moderniseringen af jernbanen omfatter en genopretning af skinnenettet, en totalmodernisering af signalsystemet, der lever op til fælleseuropæiske standarder, og en betydelig udbygning af jernbanenettets kapacitet, der også kommer banegodset til gavn. Investeringsstrategien understøtter banegodstransporten der, hvor den har det største potentiale, nemlig på transitgods og internationale transporter. Der er lagt op til en historisk investering på omkring 50 mia. kr. i en samlet udbygning af hele jernbanekorridoren fra Øresund via Femern til Tyskland. Investeringen omfatter den faste forbindelse over Femern Bælt, udbygning af jernbanen mellem Rødby og Ringsted, større kapacitet mellem Ringsted og København samt en VVM-undersøgelse af kapaciteten på Kastrupbanen. Med denne prioritering bliver der skabt en fremtidssikret godskorridor fra Øresundsområdet til det europæiske kontinent, som samtidig kan frigøre kapacitet til landsdelstrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Dermed skabes effektive rammer for, at en større del af den forventede vækst i transittrafikken mellem norden og resten af Europa kan ske på bane. Godskorridoren på langs i Jylland styrkes ved etablering af dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens. Projektet vil særligt styrke transporter mellem de jyske fremstillingsvirksomheder, Tyskland og det øvrige Europa. Dette vil styrke mulighederne for godstransport på jernbanen til og fra Trekantsområdet samt til og fra Nordjylland og videre fra Norge og Sverige. Endvidere skal en række mindre projekter, som kan styrke jernbaneforbindelserne til en række havne, undersøges nærmere. 3.2 Udbygning af godstunge vejkorridorer Forsinkelser og lange leveringstider har direkte virkning på produktiviteten for godstransporterhvervet og de virksomheder, der er afhængige af leverancer. Godstransporten har dermed særlig gavn af, at der sættes ind for at reducere trængslen på vejene. Regeringens strategi for vejnettet bygger på en fokuseret indsats på de store hovedfærdselsårer, vejforbindelser til havnene og det omfattende vejnet for modulvogntog. For at opretholde mobiliteten på vejnettet skal der investeres i udbygning, dér hvor behovet er størst. Behovet bestemmes også af godstransporten. Det handler både om, at lastbilerne skal kunne komme frem, og at veje med mange lastbiler skal være sikre for øvrige bilister, bløde trafikanter og naboer. Fokusområder for vejprojekter er kapaciteten i landsdelsforbindelserne E45, E20 og E47, trængselsproblemer i de store hovedfærdselsårer samt de største sammenhængende byområder som hovedstadsområdet og Østjylland. Der er konkret besluttet en fuld udbygning af Frederikssundsmotorvejen som et langsigtet mål, og vejstrækningen fra Holbæk til Kalundborg skal ligeledes forbedres markant. På længere sigt er perspektivet at anlægge en motorvej til Kalundborg. En målrettet indsats over for landets flaskehalse vil hjælpe godstransportens fremkommelighed. Der gennemføres konkrete forbedringer i forhold til en række problematiske broer med lave frihøjder. 6

7 Desuden vil der blive fokuseret på lokale flaskehalse såsom forbindelsen mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 og E45 nord for Limfjorden, der er til gene for godstransportens fremkommelighed. I transportaftalen af 29. januar 2009 er vedtaget at udarbejde beslutningsgrundlag for udbygning af en række vejstrækninger, hvor mobiliteten bør forbedres. Langt størstedelen er flaskehalse i centrale godstransportkorridorer, der også påvirker vejgodstransporternes produktivitet. Allerede i efteråret 2009 skal der tages politisk stilling til en række beslutningsgrundlag for vejudbygninger, der også har betydning for godstransport. 3.3 Bedre rastepladser Som led i aftale om En grøn transportpolitik er der afsat 20 mio. kr. i 2009 til konkrete forbedringer af rastepladser og sideanlæg. Der lægges i transportaftalen af 29. januar op til at igangsætte yderligere initiativer som led i forhandlingerne i efteråret Vejdirektoratet vil derfor i 2009 fremlægge et udspil om rastepladser. Vejdirektoratet vil lægge op til, at den fremtidige indsats vil være rettet mod at styrke udviklingen af bemandede rastepladser. Udspillet baseres på en omkostningseffektiv indsats, hvor transportvirksomhedernes erfaringer konkret inddrages. Muligheden for anvendelse af intelligente trafiksystemer (ITS) og udviklingen af samarbejdet med private virksomheder om etablering af rastepladser vil indgå i indsatsen. 3.4 Intelligente transportsystemer I transportaftalen af 29. januar 2009 er der i afsat 600 mio. kr. til en pulje for nye teknologiske muligheder. Regeringen ønsker at fremme teknologiske initiativer, der kan reducere trængslen og bidrage til en mere miljøvenlig godstransport. Der er afsat 20 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at udarbejde et digitalt vejnet, der kan fungere som en grundlæggende infrastruktur med oplysninger om vejnet og trafik og dermed et datamæssigt omdrejningspunkt for samspillet mellem infrastruktur, køretøjer og chauffører. Et digitalt vejnet omfatter en detaljeret klassificering af hele vejnettet mht. hastigheder, brohøjder, broers bæreevne, rastepladser, restriktioner i byområder og særlige miljøkrav. Organiseringen og finansieringen af et digitalt vejnet skal nærmere overvejes, herunder om det kan implementeres i samarbejde med transporterhvervet som led i et offentlig-privat partnerskab. Andre ITS-tjenester kan få stor betydning for godstransporten: dynamisk trafikinformation om vejarbejder, uheldsområder, trafikpropper, overhalingsforbud, ledig rastepladskapacitet, ledige aflæsningssteder i byområder, færgeforsinkelser, informationer om europæiske kørselsrestriktioner, vejrmæssig information, korteste og billigste rute, bedste kørselsrute til terminaler og styring af lyssignaler i byer. I et længere perspektiv er mulighederne formentlig betydelige. Indsatsen for en effektiv infrastruktur En investering på 50 mia.kr. i effektiv godskorridor fra Øresund til Tyskland via Femern En styrkelse af jernbanen i Sønderjylland Udbygning af vejnettet på overordnede strækninger med meget godstransport Bedre trafikforbindelser til havnene Forbedrede rastepladser og sideanlæg Øget anvendelse af ITS for at sikre en mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen, herunder for 7

8 godstransporten 4. Moderne rammevilkår skal understøtte godstransportens udvikling Moderne rammevilkår omfatter et bredt spektrum af indsatsområder fra regelforenkling til styrket forskning og uddannelse, som kan understøtte innovation og udvikle transportsektoren. Der skal stilles krav til transporterhvervet det handler f.eks. om miljø og trafiksikkerhed. Men der skal samtidig opstilles nogle rammer, som indebærer, at erhvervet kan udvikle sig. 4.1 Regelforenkling Regeringen vil lette de administrative byrder for erhvervslivet under hensyntagen til økonomi, sikkerhed og miljø. Rammevilkår opleves som begrænsende, når de synes at lægge unødige restriktioner på godstransportens udfoldelsesmuligheder. Derfor skal krav formuleres med udgangspunkt i en klar beskrivelse af de gevinster og omkostninger, som de indebærer. Samtidig undersøges det, hvorvidt ændringer i de nuværende regler kan bidrage til, at den konkrete udmøntning af reglerne sker med så få gener i den daglige administration som muligt. Transportministeriet har sammen med erhvervet nedsat en permanent arbejdsgruppe under Godstransportens Tænketank med det formål, at aktuelle og fremtidige regler gennemføres så enkelt som muligt. Arbejdsgruppen drøfter mere end 30 forslag til regelforenkling for transporterhvervet indenfor forskellige ministerområder og i EU-regi. Det drejer sig eksempelvis om digital indrapportering af typegodkendelser, tilladelsesprocedurer for arbejdskøretøjer på havnearealer, uddannelse for førere af ledsagebiler til særtransporter, universelle tilladelser, der dækker såvel national kørsel som kørsel i EU samt lovgrundlaget for bus- og godskørsel. I tilknytning hertil arbejder en gruppe med regelforenkling knyttet til havneområdet. 4.2 Forskning og innovation i godstransporten De langsigtede udfordringer for godstransporten kan ikke løses med nutidens instrumenter alene. Der er behov for forskning og udvikling. Partierne bag globaliseringsaftalen er enige om at styrke den grønne forskningsindsats i forhandlinger om globaliseringsmidlerne i efteråret Indsatsen vil, jf. transportaftalen af 29. januar 2009, bl.a. kunne fokusere på: alternative brændselsteknologier, transport, miljø og klima, intelligente transportsystemer (ITS). Forskningen i alternative brændstoffer som 2. generations biobrændstoffer og el vil kunne bidrage til en reduktion i godstransportens brug af fossile brændstoffer, ligesom en generel styrkelse af beslutningsgrundlaget ift. yderligere samfundsøkonomisk effektive reduktioner i transportsektorens CO2-udledning kan være med til at afdække et eventuelt potentiale, herunder i godssektoren. Endelig vil øget anvendelse af ITS kunne styrke samspillet mellem transportformerne for både persontransport og godstransport. Regeringen og erhvervet har netop etableret et Innovationsnetværk for transport, der har peget på energioptimering, sikkerhed og infrastrukturinvesteringer som mulige temaer i innovationsprojekter. I aftalen En grøn transportpolitik er der ligeledes afsat 60 mio. kr. til udvikling af en landstrafikmodel, der vil kunne skabe et langt bedre indblik i de danske godstransportstrømme, og dermed styrke beslutningsgrundlaget for fremtidige beslutninger på godsområdet. 8

9 4.3. Uddannelse et vigtigt konkurrenceparameter Uddannelse er en central faktor for et konkurrencedygtigt og innovativt erhverv. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er også afgørende for, at transporterhvervet kan bevare sin konkurrenceevne. Det er gennem dygtige og veluddannede medarbejdere, at resultaterne nås og nye metoder tages i brug. Regeringen har fokus på at styrke uddannelsesniveauet i godstransportsektoren på forskellige fronter. For lastbilchaufførerne vil der ske en markant faglig opkvalificering i forbindelse med gennemførelsen af EU s uddannelsesdirektiv, der træder i kraft den 10. september For de korte og videregående uddannelser er der taget initiativ til en revision af transportlogistikeruddannelsen og videreudvikling af professionsbacheloruddannelsen i Value Chain management. Der er på DTU-transport etableret en diplomingeniøruddannelse, der skal styrke transportplanlægningen. På jernbaneområdet har Transportministeriet nedsat et lokomotivførerudvalg, der skal undersøge mulighederne for at forøge rekrutteringen af lokomotivførere. På luftfartsområdet vil Transportministeriet i 2009 fremlægge en samlet rapport om luftfartsuddannelserne, der vil indeholde en analyse af de udfordringer, som luftfartsuddannelserne står overfor, og en kortlægning af de eksisterende civile erhvervsrettede luftfartsuddannelser. Og i initiativerne vedr. de maritime uddannelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet lægges stor vægt på udvikling af uddannelserne med fokus på internationalisering og effektivisering. 4.4 Godstransport og trafiksikkerhed Godserhvervet har sammen med myndigheder og organisationer ydet en betydelig indsats for at forbedre trafiksikkerheden. Men tallene viser desværre, at der er behov for en yderligere indsats. De såkaldte højresvingsulykker, hvor en højresvingende lastbil påkører en ligeudkørende cyklist, har fået megen opmærksomhed. I 2007 lykkedes det med en fælles og intens indsats at få reduceret antallet af dræbte cyklister væsentligt, men et stigende ulykkestal i 2008 viser, at de gode resultater ikke kan fastholdes uden et fortsat fokus. Med transportaftalen af 29. januar 2009 er der afsat 10 mio. kr. til en styrket indsats mod højresvingsulykker. Der fokuseres primært på tiltag, der synliggør de bløde trafikanter mere for chaufførerne samt forhindrer, at højresvingende køretøjer er i bevægelse samtidig med ligeudkørende cyklister. Der er ligeledes afsat 100 mio. kr. i 2009 til medfinansiering af kommunale cykelprojekter, bl.a. mhp. forbedret trafiksikkerhed. Der er ligeledes afsat 25 mio. kr. i 2009 til bekæmpelse af strækninger med særligt høj ulykkesfrekvens de grå strækninger på det overordnede vejnet. Sikkerhedsfremmende tiltag på grå strækninger vil være medvirkende til at forebygge ulykker, herunder ulykker, der involverer godstransport. Der er samlet afsat en pulje på i alt 500 mio. kr. til trafiksikkerhed i perioden som led aftalen En grøn transportpolitik. 9

10 Det er ikke kun danske chauffører, der kører i Danmark. Trafiksikkerhed på de danske veje er således også afhængig af udenlandske chaufførers køreevner og køretøjers sikkerhedsstandarder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt med en isoleret dansk indsats også i EU er det vigtigt at fastholde krav til trafiksikkerhed højt på dagsordenen. Indsatsen for mere moderne rammevilkår Forenkling af regler og administrative procedurer Styrkelse af den grønne forskningsindsats på godstransportområdet Fokus på at styrke uddannelsesniveauet i godstransportbranchen Forbedring af trafiksikkerheden 5. Godstransport til byerne Godstransporten til byerne er en grundlæggende forudsætning for byernes eksistens. Den enkelte borger og virksomhed har en berettiget forventning om en høj tilgængelighed af fødevarer, postpakker samt bortskaffelse af affald og levering til byens virksomheder. Godstransporter til og fra bykerner har imidlertid også en række negative virkninger for bymiljøet i form af støj, luftforening og risiko for trafikuheld. Balancen mellem mobilitet og bymiljø er kompleks. Det kræver konkret samarbejde og forståelse hos de forskellige aktører om de hensyn, der nødvendigvis må afbalanceres over for hinanden. Det handler om at finde løsninger, som i videst muligt omfang tilgodeser både mobilitet og bymiljø. En effektiv trafikafvikling gavner både bymiljøet og godstransporten. Investeringer i infrastruktur og brug af ITS kan forbedre mobilitet, trafiksikkerhed og miljø. Det kan være værktøjer til ruteoptimering med den aktuelle trafiksituation og til planlægning af leverancer. Nye køretøjsteknologier med mindre støj og luftforurening kan ligeledes tilgodese bymiljøet. Transportministeriet lægger op til at gennemføre en analyse af godstransport til byerne, der bl.a. vil undersøge eventuelle barrierer for effektiv distribution til byerne, herunder nye organisationsformer og erfaringer med regelsæt og restriktioner for godstransport i byer. Indsats for godstransport til byerne Analyse af mulighederne for at styrke effektiv distribution til byerne under hensyntagen til miljø og trafiksikkerhed Afdækning af mulighederne for at anvende ITS som virkemiddel til at effektivisere godstransporterne til byerne 6. Effektive godstransportkæder Samspillet mellem transportformerne er afhængig af tilgængelighed og effektivitet i havne og transportknudepunkter, men også eksterne forhold som kørselsafgifter og krav til køre- og hviletid påvirker behov og muligheder for at udvikle et godt samspil. Det kræver et konkret samarbejde på tværs, hvor Transportministeriet - ud over de konkrete initiativer nævnt nedenfor - vil fortsætte samarbejdet i Godstransportens Tænketank, der allerede har skabt en god platform for at opbygge et bedre samspil mellem transportformene. 10

11 6.1. Styrkelse af banegodstransporten Styrkelsen af banegodstransport vil primært ske via de kommende års betydelige investeringer. Det handler om den overordnede baneinfrastruktur, gode baneforbindelser til de større havne, mere effektive terminaler og en styrkelse af jernbanegods i EU-regi. I aftalen En grøn transportpolitik er der, ud over de konkrete investeringsprojekter, afsat 200 mio. kr. til fremme af godstrafik på jernbanen. Effektive kombiterminaler er et vigtigt element i at styrke banegodstransporten - men er også en særlig udfordring. Effektiviteten har betydning for, hvor attraktivt det er at benytte banegodstransporter. For at fremme konkurrencen for banegods har Transportministeriet udstedt en bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminalerne, der skal give fri og ikke-diskriminerende adgang til kombiterminalerne. Der er endvidere i aftale om En grøn transportpolitik afsat midler til en analyse af mulighederne for at etablere en kombiterminal ved Køge, hvis Folketinget beslutter at anlægge en ny bane København- Køge-Ringsted. Herudover igangsættes initiativer, der vil øge kapaciteten for jernbanegods på kort sigt. F.eks. vil hastigheden for godstog blive forøget, ligesom der arbejdes for en harmonisering af regler vedrørende bremser, vægt, hastighed og længde af tog med vores nabolande. Transportministeriet vil i 2009 præsentere et samlet udspil vedr. perspektiverne for udvikling af banegodstrafikken, jf. regeringsgrundlaget, hvor der lægges særlig vægt på at styrke mulighederne for godstransport på bane Effektive vejgodstransporter Med En grøn transportpolitik og regeringens øvrige indsats iværksættes en række initiativer, der bidrager til at effektivisere vejgodstransporten. Det drejer sig om konkrete investeringer, der mindsker trængslen, en ambitiøs ITS-indsats, indførelse af grønne kørselsafgifter, forlængelse af forsøg med modulvogntog og udbygning af rastepladser. Regeringen lægger med hensyn til ITS vægt på, at der etableres den grundlæggende digitale infrastruktur med oplysninger om vejnet og trafik, jf. afsnit 3.4. Regeringen vil fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen med henblik på at indføre grønne kørselsafgifter. Modulvogntog styrker grundlaget for effektive og miljørigtige transporter. Det aktuelle forsøg er tilrettelagt, så landets største havne og jernbaneterminaler får en central rolle. Hermed styrkes samspillet mellem transportformerne. Der inviteres til, at konkrete virksomheder tæt på det udpegede vejnet kan deltage i modulvogntogsforsøget under forudsætning af, at de selv finansierer den nødvendige tilretning af vejnettet. Internationalt er der et stort potentiale i at kunne køre med modulvogntog, og Transportministeriet vil derfor arbejde for en udbredelse af modulvogntog i Europa. På kort sigt arbejdes der aktivt for et udvidet forsøg fra Norden via Nordtyskland til Nederlandene. Endelig vil Transportministeriet i 2009 fremlægge en analyse af muligheder og omkostninger ved at tillade højere totalvægt og større akseltryk for lastbiler. 11

12 6.3 Mere gods på havnene - udnyttelse af arealer og bedre adgangsveje De danske havne er en central del af transportsystemet. En fortsat styrkelse af havnene handler primært om muligheden for udvikling af erhvervsmæssige havneområder samt bedre vej- og baneforbindelser til havne med international trafik. Havnenes rolle som transport- og erhvervsknudepunkt prioriteres i den langsigtede planlægning, jf. aftalen En grøn transportpolitik. Søtransport kan være et vigtigt alternativ til vejtransport i forhold til begrænsning af trængslen på vejene og miljøudfordringen. Bedre baglandsinfrastruktur ved havnene kan styrke grundlaget for en vækst i godstransport via sø. Bedre adgang til havnene er et indsatsområde i forhold til den rullende planlægning i de kommende år. Transportministeriet og Miljøministeriet har iværksat et udredningsarbejde, der skal klarlægge, dels om arealudviklingen på de danske havne tilgodeser erhvervsaktørerne, dels om gældende regler for udviklingen af og på havnearealer virker. Transportministeriet og Miljøministeriet vil på baggrund af udredningen tage stilling til, hvorvidt der er behov for regelændringer eller iværksættelse af andre tiltag. Ved at investere i bedre adgangsveje til havnene sikres det, at havnene kan fungere som effektive bindeled mellem hovedfærdselsårer på land og de blå motorveje til søs. Transportministeriet følger en offensiv havnepolitik, der baseres på en målsætning om at sikre effektive godstransporter til og fra Danmark. For at fremme samspillet mellem sø og vej afsættes i aftalen af 29. januar 2009 over 1 mia. kr. til at styrke vejforbindelserne til en række havne med væsentligt national eller regional potentiale: Esbjerg, Helsingør, Kalundborg, Odense, Aalborg, Århus, Grenå, Hanstholm, Gedser, København og Rønne Havn. For at styrke samspillet mellem jernbaner og søfarten gennemføres en analyse af en række konkrete projekter, jf. transportaftalen af d. 29. januar Transportministeriet vil lægge op til, at der gives prioritet efter kriterier, hvor: der samfundsøkonomisk er tale om rentable investeringer, der er størst potentiale for at fremme kombinationen af sø- og jernbanetransport, udviklingsmuligheder i havnene understøttes af fysisk planlægning, og hvor der er eller bliver etableret terminaler til omlastning mellem sø og bane Luftfragt vigtig for transporter af høj værdi Luftfragt har de senere år været i stærk vækst. Det gælder ikke mindst de lange transporter, hvor flyet ofte er det foretrukne transportmiddel til transport af varer med kort holdbarhed og høj værdi. Luftfragt er særligt relevant, når det er afgørende, at varen kommer hurtigt og effektivt frem. Det drejer sig eksempelvis om fødevarer, tekstiler og elektronik, men også reservedele til virksomhedsmaskiner, hvor en særlig komponent kan være afgørende for, at produktionen kan fortsætte. Luftfragt har stigende strategisk betydning for erhvervsudviklingen i Danmark, da især større erhvervsvirksomheder ønsker at have tilgængelighed til alle godstransportformer. 12

13 Danmark er med lufthavnene i København og Billund det største trafikknudepunkt for luftfragt i Skandinavien. Det betyder, at vi også på luftfragtssiden har en lufthavn/flybetjening, der rækker langt ud over Danmarks relative størrelse. Et særligt indsatsområde er samspillet mellem de enkelte transportformer. I Københavns Lufthavne har vi en unik mulighed for at udvikle samspillet mellem fly, vej og bane på luftfragtsområdet. Effektivisering af de enkelte transportformer og styrkelse af samspillet Fokus på at skabe mere effektive kombiterminaler Massive investeringer skal fremme gods på bane Fortsat effektivisering af vejtransporterne Offensiv havnepolitik, som skal skabe mere effektive havne Løbende vurdering af behov for yderligere styrkelse af adgangen til lufthavne 7. Dansk godstransport i globaliseringen Gode porte til udlandet er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Danmark er et transitland mellem Norden og Centraleuropa, hvilket giver udfordringer, men også muligheder. Regeringens indsats på området omfatter etablering af Femern Bælt, udbygning af banekapaciteten i Sønderjylland, massiv satsning på infrastruktur til de danske havne, et modulvogntogsnet, og indførelse af grønne kørselsafgifter. Transittrafikken vil også i de kommende årtier stige, hvilket er med til at finansiere ny infrastruktur til og fra Danmark. Det gælder for de faste forbindelser (Storebælt og Øresund), hvor udenlandske transportører i høj grad medfinansierer. Det samme forventes ift. den kommende Femern Bælt forbindelse. Danmark skal udnytte sin mulighed for at blive et logistikcenter og ikke blot en rasteplads på vejen. Hollandske erfaringer viser, at det kan være værdifuldt at være transitland, hvis man spiller sine kort rigtigt. Hollands status som transitland med Europas største havn, og en af de mest effektive lufthavne, har haft en selvforstærkende effekt på transportsektorens erhvervsmæssige betydning i landet. Danmarks position som transitland kan også udnyttes regionalt. Region Hovedstaden har med etableringen af Copenhagen Capacity sat fokus på at tiltrække udenlandske virksomheder. Copenhagen Capacity er regionens officielle organisation til fremme af investeringer på Sjælland, hvor Sjælland fremhæves og markedsføres som nordisk logistikcentrum. EU spiller en central rolle i reguleringen af transporterhvervet. En meget stor del af de nationale regler, der fastsættes, er initieret af EU. Det skyldes, at transportmarkedet i høj grad er grænseoverskridende, hvorfor det er helt afgørende, at der sker en harmonisering af de nationale regelsæt. I en internationaliseret verden er fælles regler det bedste udgangspunkt så gennemsigtighed og lige vilkår for erhvervet sikres på tværs af grænser. Når reguleringen er europæisk, vil udenlandske lastbiler, chauffører, lokoførere, mv., være stillet over for de samme standarder som det danske transporterhverv skal leve op til. Det er derfor vigtigt, at Danmark fortsætter sin aktive indsats i EU-arbejdet. Transportministeriet vil endvidere iværksætte en analyse af perspektiver for at udnytte Danmarks rolle som transitland, og i denne sammenhæng vurdere muligheder for at understøtte Danmark som et attraktivt erhvervsområde. 13

14 Hermed slutter redegørelsen. 14

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Bedre samspil mellem transportformerne. Oktober 2006

Bedre samspil mellem transportformerne. Oktober 2006 Bedre samspil mellem transportformerne Oktober 2006 Bedre samspil mellem transportformerne 3. Bedre samspil mellem transportformerne 4. Bedre samspil mellem transportformerne Bedre samspil mellem transportformerne

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling. Marts 2008

Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling. Marts 2008 Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling Marts 2008 Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling 2. Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling Vejgodsstrategi: Transport, logistik

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010 Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Bæredygtig transport bedre infrastruktur

Bæredygtig transport bedre infrastruktur Bæredygtig transport bedre infrastruktur December 2008 Regeringen Indhold Del 1 Del 2 Del 3 Grøn transportvision DK 6 Mindre trængsel bedre mobilitet 18 En grøn investeringsplan 42 Grønne bilskatter 8

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik 4. Fremtidens trafik Fremtidens trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Veje til mere energieffektive transportvirksomheder. Erik Østergaard, DTL

Veje til mere energieffektive transportvirksomheder. Erik Østergaard, DTL Veje til mere energieffektive transportvirksomheder Erik Østergaard, DTL Agenda DTLs klima og miljøinitiativer DTLs undersøgelse af medlemmernes miljøindsats DTLs ønsker til politikerne Dansk Transport

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

EU og transport. fortalt i al enkelhed

EU og transport. fortalt i al enkelhed EU og transport fortalt i al enkelhed EU og transport fortalt i al enkelhed 4. EU og transport EU og transport fortalt i al enkelhed Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere