Skriftlig redegørelse. Redegørelse om Fremtidens godstransport April I. Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlig redegørelse. Redegørelse om Fremtidens godstransport April I. Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed)"

Transkript

1 Skriftlig redegørelse Redegørelse om Fremtidens godstransport April I Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed) Infrastrukturkommissionen har i sin betænkning fra januar 2008 analyseret godstransporten i Danmark. Regeringen fremlagde udspillet Bæredygtig transport bedre infrastruktur i december Med den politiske aftale En grøn Transportpolitik fra 29. januar 2009 er regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance enige om en række overordnede principper og konkrete initiativer som led i en grøn transportpolitik. Nærværende redegørelse handler om, hvad disse rammer betyder for Danmarks godstransport, og beskriver derigennem den samlede godsstrategi som anført i regeringsgrundlaget. 1. De godspolitiske udfordringer og mål 1.1. Godstransport et tandhjul i den danske økonomi Transportministeriet ønsker en effektiv, innovativ og miljøvenlig godstransport, hvor udviklingen og dynamikken præges af et tæt samspil mellem alle aktører. Godstransporten er et vigtigt tandhjul i den danske økonomi og et vigtigt indsatsområde ift. målsætningen om en grønnere transportsektor. Hvert år transporteres over 200 mio. ton gods med start og slutdestination i Danmark. Det svarer til over kilo gods pr. dansker fra spædbarn til olding hvert eneste år. Godstransporten er i dag kompleks, og består af tusindvis af transportvirksomheder med højt udviklede IT-systemer, dygtige chauffører, jernbaneoperatører, globalt orienterede rederier, speditører, havne, havnevirksomheder, landtransportcentre, kombiterminaler og cargocentre m.m. På havnene mødes sø- og landtransporten i form af vej- og banetransport. I landtransportcentrene indleveres godset og omlades fra lastbil til lastbil. I kombiterminalerne mødes lastbiltrafikken og jernbanen, og i cargocentret i Københavns Lufthavn flyves højværdigods ind direkte fra udlandet. Et effektivt samspil mellem alle aktørerne er afgørende for at sikre fleksible varestrømme til borgere og erhvervsliv. Godstransporten er i takt med mere åbne grænser, og nye teknologiske muligheder, i høj grad blevet international. Godstransport omfatter i stadig større grad lange transportkæder, som involverer mange transportformer. Inden kaffen står klar på morgenbordet i de danske hjem, kan den have været igennem mere end 20 transportvirksomheder i mange lande på vej fra Afrika eller Latinamerika. Til trods for erhvervets betydning for det danske samfund er der ofte en tendens til, at de gevinster godstransporten giver den enkelte, overses i hverdagen. Man opdager ofte kun erhvervets betydning, når godstransporten en sjælden gang svigter, f.eks. hvis supermarkedet løber tør for mælk, eller varerne bestilt på internettet ikke når frem. Godstransportens betydning rækker langt videre end det, den enkelte borger umiddelbart oplever. 1

2 1.2. Hele erhvervet skal bidrage til fremtidens godstransportsystem Dansk godstransport handler om alt lige fra den lille lastbil, der flere gange om ugen bringer reservedele frem til det lokale værksted, til de store danskejede containerskibe på verdenshavene. Lastbilen er ofte det sidste led i transportkæderne, når varerne skal leveres til fabrikkerne, til butikkerne eller direkte til den enkelte borger. Den nationale godstransport domineres derfor af lastbilerne, som står for ca. 80 pct. af det samlede godstransportarbejde i Danmark. Skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbane står for ca. 1 pct. Lastbilerne vil også om år være den dominerende godstransportform i Danmark, selvom andre transportmidler vil overtage en større andel af den voksende transport. Det er derfor vigtigt, at lastbilerne bliver så effektive, trafiksikre og miljøvenlige som muligt. Skibsfarten er den dominerende transportform i den internationale godstransport. Den omfatter dels import og eksport af varer til og fra Danmark, dels transittransport gennem Danmark. Opgjort i ton står skibene for ca. 67 pct. af den internationale godstransport til og fra Danmark, mens lastbiler og jernbanen står for henholdsvis ca. 28 pct. og ca. 5 pct. En grøn vækst i godstransporten kræver, at søfarten og banetransporten løfter en større del af godstransportopgaverne i fremtiden. Det er vigtigt, at de større danske havne fortsat udvikles som transporthavne, der bidrager både til miljøvenlige løsninger og aflastning af vejene. Det handler ikke kun om den interkontinentale søtransport, men også om søtransporten over kortere afstande i Europa, f.eks. mellem landene i Nordeuropa. I den politiske aftale af 29. januar 2009 indgår, at den såkaldte baglandsinfrastruktur til de danske havne skal styrkes i form af bedre vej- og baneforbindelser til havne af stor national eller regional betydning. Her kan regering og folketing gøre en forskel. Men havnebestyrelserne og havnevirksomhederne skal selv udnytte rammerne til at sikre vækst og fremgang i de enkelte havne. For jernbanen gælder, at der især på de længere internationale distancer i Europa er et potentiale for vækst i jernbanens markedsandel, herunder ikke mindst for transittrafikken gennem Danmark. Danmark er og bliver i stigende grad et transitland for international godstransport. Det må vi som nation forholde os til og udnytte offensivt. Det er også en position, der giver nogle muligheder, bl.a. for at etablere og medfinansiere en Femern Bælt forbindelse Godstransport i balance mobilitet og miljø skal gå hånd i hånd Den langsigtede vækst i godstransporten og den øgede mobilitet er grundlæggende et sundhedstegn for en stærk økonomi i vækst. Med den forventede vækst i godstransporterne de næste 20 år bliver hovedudfordringen at sikre, at godset transporteres på en mere bæredygtig måde, hvor hensynet til energiforbrug, miljø, fremkommelighed og trafiksikkerhed indgår som centrale værdier. EU Kommissionen forventer, at godstransporterne i Europa vil vokse med godt 30 pct. frem til Det har betydning for konkurrencekraften i Europa, at de transportmæssige sammenhænge sikres. Det handler om vækst, velstand og arbejdspladser. Samtidig skal kurverne for trængsel og transportens CO2-udledning knækkes, så også godstransporten bidrager til indsatsen for at sikre et bedre miljø. Kurven for luftforurening har i en årrække været 2

3 faldende, men der skal arbejdes videre med støj og andre miljøproblemer fra transporten. Vi skal have et grønnere transportsystem, der udvikler sig løbende i de næste år i takt med nye teknologiske muligheder. Den langsigtede vækst i godstransporten drives af den økonomiske fremgang og den forbedrede arbejdsdeling mellem landene og mellem regionerne inden for landets grænser. Godstransport er ikke alene en konsekvens af den stigende økonomiske aktivitet, men også en forudsætning for, at frugterne af en bedre arbejdsdeling kan høstes. Det kræver gode transport- og logistiksystemer, hvis produkterne skal kunne nå frem fra producenterne til erhvervsliv og forbrugere i de større byer og på eksportmarkederne. Markederne er ofte ikke lokaliseret de samme steder som producenterne. Således finder en stor del af den danske produktion sted i Jylland, mens forbrugerne er spredt over hele landet. Effektive transportsystemer er et centralt konkurrenceparameter for de enkelte lande, og en vigtig faktor når virksomhederne vælger lokalisering En effektiv transport i international konkurrence Effektive godstransporter udvikles bedst i private virksomheder, der i kraft af dygtige medarbejdere, og i skarp konkurrence om kundernes gunst fremmer en dynamisk udvikling. Rammerne for virksomhederne er bl.a. givet ved den offentlige regulering, og det er det private erhvervslivs rolle at udfylde rammerne. Konkurrencen og den øgede økonomiske integration i Europa indebærer nye udfordringer, muligheder og krav til den danske transportsektor. Der er adgang til stadig større markeder, men der kommer også mange flere udenlandske konkurrenter. Den øgede konkurrence er en gevinst for det danske samfund som helhed, men det er vigtigt, at konkurrencen sker på lige og fair vilkår. Vi hjælper ikke miljøet og trafiksikkerheden ved at lade udenlandske vognmænd overtage transportopgaverne i Danmark, hvis ikke det sker på lige vilkår. Samtidig er erhvervsstrukturen under udvikling i store dele af transportbranchen. Transporten bliver mere og mere international, moderne teknologi trænger voldsomt frem, virksomheder, lastbiler og skibe bliver større, og logistikkæderne bliver længere og mere sofistikerede. Kravene til godstransporten stiger i form af krav til omkostninger, friske varer, stor fleksibilitet i leverancerne og mindre miljøbelastning ikke mindst i byerne. Disse udviklingstræk giver udfordringer, men skaber også nye perspektiver. Skal dansk erhvervsliv være effektivt og skabe reel merværdi, er det nødvendigt, at der investeres i uddannelse af medarbejdere og udvikling af nye metoder. En fokuseret forskningsindsats ift. effektive og grønne transportløsninger kan ikke løse alle problemer nu, men det er et afgørende instrument for at imødegå de trafikale udfordringer om år. Partierne bag globaliseringsaftalen er enige om at styrke den grønne forskningsindsats på transportområdet i forhandlinger om globaliseringsmidlerne i efteråret Godstransportens udfordringer i forhold til miljø og trængsel bør ikke medføre, at der lægges unødige hindringer i vejen for, at vi alle kan få friske varer og adgang til produkter fra hele verden. Der er behov for løsninger, som understøtter, at samfundets forventninger til godstransportsektoren er velafbalancerede og målrettet de reelle udfordringer. Regeringen ønsker en regulering i balance, hvor gevinsterne står mål med omkostningerne. 3

4 Samtidig står mange transportvirksomheder lige nu over for store økonomiske udfordringer som følge af den internationale økonomiske krise. Det kræver særlig opmærksomhed her og nu. Som følge heraf har regeringen bl.a. udskudt tidshorisonten for momsindbetalinger og igangsat en række andre initiativer. 1.5 Transportministeriets godspolitiske mål Transportministeriet har tre overordnede mål for godstransportsektoren: En effektiv, innovativ og værdiskabende godstransport. Det danske godstransporterhverv skal bidrage til, at de danske virksomheder har adgang til effektiv logistik, og at alle danskere får adgang til et bredt udbud af varer. Godstransporterhvervet skal udvikle sig i sund konkurrence. Lovgivning og regler skal bidrage til en fair konkurrence og være så enkle som muligt. Omkostningerne ved ny regulering skal stå mål med gevinsterne. Godstransporten skal være grønnere. Godstransporten skal yde sit bidrag til at reducere transportens omkostninger i forhold til miljø og CO2. Det skal være den enkelte transportkøber, der afgør valget af transportform, men der skal være langt bedre muligheder for og tilskyndelse til at vælge miljøvenlige transportløsninger, jf. transportaftalen af 29. januar Alle transportformer skal udvikles i en mere miljøvenlig retning, og de mest miljøvenlige transportformer skal løfte en større andel af transportopgaverne. I forlængelse heraf sættes ind i forhold til en bred vifte af indsatsområder. 2. En bæredygtig godstransport Regeringen har en målsætning om at skabe et grønnere transportsystem, der sikrer høj mobilitet og mindre trængsel under hensyntagen til miljø, klima og trafiksikkerhed. I transportaftalen fra januar 2009 opstilles en langsigtet satsning, Grøn Transportvision DK, hvor også godstransporterhvervet skal yde sit bidrag til reduktion af transportsektorens CO2-udledning. På kort sigt igangsættes følgende initiativer med betydning for godstransporten: Certificering af grønne transportvirksomheder og strategiske partnerskaber om grøn transport Videreførelse af forsøg med modulvogntog og tilskudsordning vedrørende optimering af aerodynamik for lastbiler Energimærkning af varebiler og øget information om de forskellige biltyper Der er afsat 84 mio. kr. til gennemførelse af initiativer, der allerede på kort sigt kan reducere transportsektorens CO2-udledning, herunder fra godstransporten. På langt sigt skal der ske en mere grundlæggende forandring i transportsektoren. De omfattende investeringer i jernbaneinfrastrukturen, der indgår i Aftale om en grøn transportpolitik vil skabe rammerne for, at jernbanen i langt højere grad bliver et attraktivt transportmiddel for erhvervslivets godstransport. En stor del af væksten i transittrafikken skal ske på jernbanen. Samtidig skal adgangen til havnene og dermed søfarten styrkes. 4

5 De enkelte transportmidler skal gøres mere energieffektive og udlede mindre CO2, og Danmark skal gøres til et laboratorium for udvikling af grønne og bæredygtige transportteknologier på transportområdet. I den politiske aftale af 29. januar 2009 er der afsat 200 mio. kr. til gennemførelse af forsøgsprojekter, som kan teste energieffektive transportløsninger. For godstransporten kan forsøgsprojekter indgå som led i strategiske partnerskaber mellem staten og konkrete virksomheder eller organisationer, hvor staten har mulighed for at medfinansiere forsøg. Projekterne kan kombineres med et samarbejde mellem myndigheder og erhverv om udvikling af transportplaner og systemløsninger. Indsatsen kan kobles med løbende tilbud om efteruddannelse samt synlighed af resultater og viden om teknologisk hjælpeudstyr inden for rammerne af Transportministeriets Center for Grøn Transport. Også godstogene skal forbedres. Et lastet godstog vil - alt efter strækning og godstype - udlede tre gange mindre CO2, end hvis transporten skulle foregå med lastbil. Men banegodstransportens belastning af miljøet kan reduceres yderligere gennem miljørigtig kørsel. Transportministeriet vil fremme energieffektivisering af eksisterende tog gennem en række tiltag såsom optimering af det enkelte togs køremåde og intelligent energistyring ombord. Elektrificering af jernbanen baseret på vedvarende energi kan være et vigtigt bidrag til mere miljøvenlig banegodstransport. Elektriske lokomotiver udnytter energien bedre end diesellokomotiver. Med Aftale om en grøn transportpolitik" skal der udarbejdes en strategisk analyse af en yderligere elektrificering af jernbanenettet. Den nye grønne kørselsafgift vil endvidere kunne understøtte en omlægning af godstransporterne. Men der er behov for at tænke langsigtet i forskning, udvikling og innovation, hvis målet om en langt grønnere transport skal nås, uden at man griber til meget omkostningskrævende begrænsninger af mobiliteten. For at understøtte implementeringen af Grøn Transportvision DK har Transportministeriet netop etableret et Center for Grøn Transport i Transportministeriet (Færdselsstyrelsen). Center for Grøn Transport skal sikre tæt sammenhæng mellem de initiativer, der gennemføres på kort sigt, udviklingen og den praktiske implementering af nye teknologier samt den langsigtede indsats. Indsatsen for en bæredygtig godstransport med mindre CO2 Konkrete tiltag under Grøn TransportvisionDK, der understøtter en grønnere godstransport Generel styrkelse af jernbanen, hvilket også vil medføre en udbygning af centrale godsbanekorridorer Bedre forbindelser til havnene En grøn kørselsafgift for de tunge køretøjer Danmark skal være et attraktivt testmarked for fremtidens teknologier 3. En effektiv infrastruktur mindre trængsel og bedre mobilitet. En effektiv og velfungerende infrastruktur er afgørende for godstransporten. Det handler om udbygningen af den grundlæggende infrastruktur, men også om kvaliteten og moderniseringen af den. 5

6 3.1. Udbygning af jernbaneinfrastrukturen En større del af væksten i godstransporten skal ske på banen - både for at aflaste vejnettet og for at forbedre miljøet. Banegodstrafikken er mest konkurrencedygtig ved transport af større mængder over længere distancer og er derfor særlig interessant for de internationale transporter. Moderniseringen af jernbanen omfatter en genopretning af skinnenettet, en totalmodernisering af signalsystemet, der lever op til fælleseuropæiske standarder, og en betydelig udbygning af jernbanenettets kapacitet, der også kommer banegodset til gavn. Investeringsstrategien understøtter banegodstransporten der, hvor den har det største potentiale, nemlig på transitgods og internationale transporter. Der er lagt op til en historisk investering på omkring 50 mia. kr. i en samlet udbygning af hele jernbanekorridoren fra Øresund via Femern til Tyskland. Investeringen omfatter den faste forbindelse over Femern Bælt, udbygning af jernbanen mellem Rødby og Ringsted, større kapacitet mellem Ringsted og København samt en VVM-undersøgelse af kapaciteten på Kastrupbanen. Med denne prioritering bliver der skabt en fremtidssikret godskorridor fra Øresundsområdet til det europæiske kontinent, som samtidig kan frigøre kapacitet til landsdelstrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Dermed skabes effektive rammer for, at en større del af den forventede vækst i transittrafikken mellem norden og resten af Europa kan ske på bane. Godskorridoren på langs i Jylland styrkes ved etablering af dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens. Projektet vil særligt styrke transporter mellem de jyske fremstillingsvirksomheder, Tyskland og det øvrige Europa. Dette vil styrke mulighederne for godstransport på jernbanen til og fra Trekantsområdet samt til og fra Nordjylland og videre fra Norge og Sverige. Endvidere skal en række mindre projekter, som kan styrke jernbaneforbindelserne til en række havne, undersøges nærmere. 3.2 Udbygning af godstunge vejkorridorer Forsinkelser og lange leveringstider har direkte virkning på produktiviteten for godstransporterhvervet og de virksomheder, der er afhængige af leverancer. Godstransporten har dermed særlig gavn af, at der sættes ind for at reducere trængslen på vejene. Regeringens strategi for vejnettet bygger på en fokuseret indsats på de store hovedfærdselsårer, vejforbindelser til havnene og det omfattende vejnet for modulvogntog. For at opretholde mobiliteten på vejnettet skal der investeres i udbygning, dér hvor behovet er størst. Behovet bestemmes også af godstransporten. Det handler både om, at lastbilerne skal kunne komme frem, og at veje med mange lastbiler skal være sikre for øvrige bilister, bløde trafikanter og naboer. Fokusområder for vejprojekter er kapaciteten i landsdelsforbindelserne E45, E20 og E47, trængselsproblemer i de store hovedfærdselsårer samt de største sammenhængende byområder som hovedstadsområdet og Østjylland. Der er konkret besluttet en fuld udbygning af Frederikssundsmotorvejen som et langsigtet mål, og vejstrækningen fra Holbæk til Kalundborg skal ligeledes forbedres markant. På længere sigt er perspektivet at anlægge en motorvej til Kalundborg. En målrettet indsats over for landets flaskehalse vil hjælpe godstransportens fremkommelighed. Der gennemføres konkrete forbedringer i forhold til en række problematiske broer med lave frihøjder. 6

7 Desuden vil der blive fokuseret på lokale flaskehalse såsom forbindelsen mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 og E45 nord for Limfjorden, der er til gene for godstransportens fremkommelighed. I transportaftalen af 29. januar 2009 er vedtaget at udarbejde beslutningsgrundlag for udbygning af en række vejstrækninger, hvor mobiliteten bør forbedres. Langt størstedelen er flaskehalse i centrale godstransportkorridorer, der også påvirker vejgodstransporternes produktivitet. Allerede i efteråret 2009 skal der tages politisk stilling til en række beslutningsgrundlag for vejudbygninger, der også har betydning for godstransport. 3.3 Bedre rastepladser Som led i aftale om En grøn transportpolitik er der afsat 20 mio. kr. i 2009 til konkrete forbedringer af rastepladser og sideanlæg. Der lægges i transportaftalen af 29. januar op til at igangsætte yderligere initiativer som led i forhandlingerne i efteråret Vejdirektoratet vil derfor i 2009 fremlægge et udspil om rastepladser. Vejdirektoratet vil lægge op til, at den fremtidige indsats vil være rettet mod at styrke udviklingen af bemandede rastepladser. Udspillet baseres på en omkostningseffektiv indsats, hvor transportvirksomhedernes erfaringer konkret inddrages. Muligheden for anvendelse af intelligente trafiksystemer (ITS) og udviklingen af samarbejdet med private virksomheder om etablering af rastepladser vil indgå i indsatsen. 3.4 Intelligente transportsystemer I transportaftalen af 29. januar 2009 er der i afsat 600 mio. kr. til en pulje for nye teknologiske muligheder. Regeringen ønsker at fremme teknologiske initiativer, der kan reducere trængslen og bidrage til en mere miljøvenlig godstransport. Der er afsat 20 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at udarbejde et digitalt vejnet, der kan fungere som en grundlæggende infrastruktur med oplysninger om vejnet og trafik og dermed et datamæssigt omdrejningspunkt for samspillet mellem infrastruktur, køretøjer og chauffører. Et digitalt vejnet omfatter en detaljeret klassificering af hele vejnettet mht. hastigheder, brohøjder, broers bæreevne, rastepladser, restriktioner i byområder og særlige miljøkrav. Organiseringen og finansieringen af et digitalt vejnet skal nærmere overvejes, herunder om det kan implementeres i samarbejde med transporterhvervet som led i et offentlig-privat partnerskab. Andre ITS-tjenester kan få stor betydning for godstransporten: dynamisk trafikinformation om vejarbejder, uheldsområder, trafikpropper, overhalingsforbud, ledig rastepladskapacitet, ledige aflæsningssteder i byområder, færgeforsinkelser, informationer om europæiske kørselsrestriktioner, vejrmæssig information, korteste og billigste rute, bedste kørselsrute til terminaler og styring af lyssignaler i byer. I et længere perspektiv er mulighederne formentlig betydelige. Indsatsen for en effektiv infrastruktur En investering på 50 mia.kr. i effektiv godskorridor fra Øresund til Tyskland via Femern En styrkelse af jernbanen i Sønderjylland Udbygning af vejnettet på overordnede strækninger med meget godstransport Bedre trafikforbindelser til havnene Forbedrede rastepladser og sideanlæg Øget anvendelse af ITS for at sikre en mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen, herunder for 7

8 godstransporten 4. Moderne rammevilkår skal understøtte godstransportens udvikling Moderne rammevilkår omfatter et bredt spektrum af indsatsområder fra regelforenkling til styrket forskning og uddannelse, som kan understøtte innovation og udvikle transportsektoren. Der skal stilles krav til transporterhvervet det handler f.eks. om miljø og trafiksikkerhed. Men der skal samtidig opstilles nogle rammer, som indebærer, at erhvervet kan udvikle sig. 4.1 Regelforenkling Regeringen vil lette de administrative byrder for erhvervslivet under hensyntagen til økonomi, sikkerhed og miljø. Rammevilkår opleves som begrænsende, når de synes at lægge unødige restriktioner på godstransportens udfoldelsesmuligheder. Derfor skal krav formuleres med udgangspunkt i en klar beskrivelse af de gevinster og omkostninger, som de indebærer. Samtidig undersøges det, hvorvidt ændringer i de nuværende regler kan bidrage til, at den konkrete udmøntning af reglerne sker med så få gener i den daglige administration som muligt. Transportministeriet har sammen med erhvervet nedsat en permanent arbejdsgruppe under Godstransportens Tænketank med det formål, at aktuelle og fremtidige regler gennemføres så enkelt som muligt. Arbejdsgruppen drøfter mere end 30 forslag til regelforenkling for transporterhvervet indenfor forskellige ministerområder og i EU-regi. Det drejer sig eksempelvis om digital indrapportering af typegodkendelser, tilladelsesprocedurer for arbejdskøretøjer på havnearealer, uddannelse for førere af ledsagebiler til særtransporter, universelle tilladelser, der dækker såvel national kørsel som kørsel i EU samt lovgrundlaget for bus- og godskørsel. I tilknytning hertil arbejder en gruppe med regelforenkling knyttet til havneområdet. 4.2 Forskning og innovation i godstransporten De langsigtede udfordringer for godstransporten kan ikke løses med nutidens instrumenter alene. Der er behov for forskning og udvikling. Partierne bag globaliseringsaftalen er enige om at styrke den grønne forskningsindsats i forhandlinger om globaliseringsmidlerne i efteråret Indsatsen vil, jf. transportaftalen af 29. januar 2009, bl.a. kunne fokusere på: alternative brændselsteknologier, transport, miljø og klima, intelligente transportsystemer (ITS). Forskningen i alternative brændstoffer som 2. generations biobrændstoffer og el vil kunne bidrage til en reduktion i godstransportens brug af fossile brændstoffer, ligesom en generel styrkelse af beslutningsgrundlaget ift. yderligere samfundsøkonomisk effektive reduktioner i transportsektorens CO2-udledning kan være med til at afdække et eventuelt potentiale, herunder i godssektoren. Endelig vil øget anvendelse af ITS kunne styrke samspillet mellem transportformerne for både persontransport og godstransport. Regeringen og erhvervet har netop etableret et Innovationsnetværk for transport, der har peget på energioptimering, sikkerhed og infrastrukturinvesteringer som mulige temaer i innovationsprojekter. I aftalen En grøn transportpolitik er der ligeledes afsat 60 mio. kr. til udvikling af en landstrafikmodel, der vil kunne skabe et langt bedre indblik i de danske godstransportstrømme, og dermed styrke beslutningsgrundlaget for fremtidige beslutninger på godsområdet. 8

9 4.3. Uddannelse et vigtigt konkurrenceparameter Uddannelse er en central faktor for et konkurrencedygtigt og innovativt erhverv. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er også afgørende for, at transporterhvervet kan bevare sin konkurrenceevne. Det er gennem dygtige og veluddannede medarbejdere, at resultaterne nås og nye metoder tages i brug. Regeringen har fokus på at styrke uddannelsesniveauet i godstransportsektoren på forskellige fronter. For lastbilchaufførerne vil der ske en markant faglig opkvalificering i forbindelse med gennemførelsen af EU s uddannelsesdirektiv, der træder i kraft den 10. september For de korte og videregående uddannelser er der taget initiativ til en revision af transportlogistikeruddannelsen og videreudvikling af professionsbacheloruddannelsen i Value Chain management. Der er på DTU-transport etableret en diplomingeniøruddannelse, der skal styrke transportplanlægningen. På jernbaneområdet har Transportministeriet nedsat et lokomotivførerudvalg, der skal undersøge mulighederne for at forøge rekrutteringen af lokomotivførere. På luftfartsområdet vil Transportministeriet i 2009 fremlægge en samlet rapport om luftfartsuddannelserne, der vil indeholde en analyse af de udfordringer, som luftfartsuddannelserne står overfor, og en kortlægning af de eksisterende civile erhvervsrettede luftfartsuddannelser. Og i initiativerne vedr. de maritime uddannelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet lægges stor vægt på udvikling af uddannelserne med fokus på internationalisering og effektivisering. 4.4 Godstransport og trafiksikkerhed Godserhvervet har sammen med myndigheder og organisationer ydet en betydelig indsats for at forbedre trafiksikkerheden. Men tallene viser desværre, at der er behov for en yderligere indsats. De såkaldte højresvingsulykker, hvor en højresvingende lastbil påkører en ligeudkørende cyklist, har fået megen opmærksomhed. I 2007 lykkedes det med en fælles og intens indsats at få reduceret antallet af dræbte cyklister væsentligt, men et stigende ulykkestal i 2008 viser, at de gode resultater ikke kan fastholdes uden et fortsat fokus. Med transportaftalen af 29. januar 2009 er der afsat 10 mio. kr. til en styrket indsats mod højresvingsulykker. Der fokuseres primært på tiltag, der synliggør de bløde trafikanter mere for chaufførerne samt forhindrer, at højresvingende køretøjer er i bevægelse samtidig med ligeudkørende cyklister. Der er ligeledes afsat 100 mio. kr. i 2009 til medfinansiering af kommunale cykelprojekter, bl.a. mhp. forbedret trafiksikkerhed. Der er ligeledes afsat 25 mio. kr. i 2009 til bekæmpelse af strækninger med særligt høj ulykkesfrekvens de grå strækninger på det overordnede vejnet. Sikkerhedsfremmende tiltag på grå strækninger vil være medvirkende til at forebygge ulykker, herunder ulykker, der involverer godstransport. Der er samlet afsat en pulje på i alt 500 mio. kr. til trafiksikkerhed i perioden som led aftalen En grøn transportpolitik. 9

10 Det er ikke kun danske chauffører, der kører i Danmark. Trafiksikkerhed på de danske veje er således også afhængig af udenlandske chaufførers køreevner og køretøjers sikkerhedsstandarder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt med en isoleret dansk indsats også i EU er det vigtigt at fastholde krav til trafiksikkerhed højt på dagsordenen. Indsatsen for mere moderne rammevilkår Forenkling af regler og administrative procedurer Styrkelse af den grønne forskningsindsats på godstransportområdet Fokus på at styrke uddannelsesniveauet i godstransportbranchen Forbedring af trafiksikkerheden 5. Godstransport til byerne Godstransporten til byerne er en grundlæggende forudsætning for byernes eksistens. Den enkelte borger og virksomhed har en berettiget forventning om en høj tilgængelighed af fødevarer, postpakker samt bortskaffelse af affald og levering til byens virksomheder. Godstransporter til og fra bykerner har imidlertid også en række negative virkninger for bymiljøet i form af støj, luftforening og risiko for trafikuheld. Balancen mellem mobilitet og bymiljø er kompleks. Det kræver konkret samarbejde og forståelse hos de forskellige aktører om de hensyn, der nødvendigvis må afbalanceres over for hinanden. Det handler om at finde løsninger, som i videst muligt omfang tilgodeser både mobilitet og bymiljø. En effektiv trafikafvikling gavner både bymiljøet og godstransporten. Investeringer i infrastruktur og brug af ITS kan forbedre mobilitet, trafiksikkerhed og miljø. Det kan være værktøjer til ruteoptimering med den aktuelle trafiksituation og til planlægning af leverancer. Nye køretøjsteknologier med mindre støj og luftforurening kan ligeledes tilgodese bymiljøet. Transportministeriet lægger op til at gennemføre en analyse af godstransport til byerne, der bl.a. vil undersøge eventuelle barrierer for effektiv distribution til byerne, herunder nye organisationsformer og erfaringer med regelsæt og restriktioner for godstransport i byer. Indsats for godstransport til byerne Analyse af mulighederne for at styrke effektiv distribution til byerne under hensyntagen til miljø og trafiksikkerhed Afdækning af mulighederne for at anvende ITS som virkemiddel til at effektivisere godstransporterne til byerne 6. Effektive godstransportkæder Samspillet mellem transportformerne er afhængig af tilgængelighed og effektivitet i havne og transportknudepunkter, men også eksterne forhold som kørselsafgifter og krav til køre- og hviletid påvirker behov og muligheder for at udvikle et godt samspil. Det kræver et konkret samarbejde på tværs, hvor Transportministeriet - ud over de konkrete initiativer nævnt nedenfor - vil fortsætte samarbejdet i Godstransportens Tænketank, der allerede har skabt en god platform for at opbygge et bedre samspil mellem transportformene. 10

11 6.1. Styrkelse af banegodstransporten Styrkelsen af banegodstransport vil primært ske via de kommende års betydelige investeringer. Det handler om den overordnede baneinfrastruktur, gode baneforbindelser til de større havne, mere effektive terminaler og en styrkelse af jernbanegods i EU-regi. I aftalen En grøn transportpolitik er der, ud over de konkrete investeringsprojekter, afsat 200 mio. kr. til fremme af godstrafik på jernbanen. Effektive kombiterminaler er et vigtigt element i at styrke banegodstransporten - men er også en særlig udfordring. Effektiviteten har betydning for, hvor attraktivt det er at benytte banegodstransporter. For at fremme konkurrencen for banegods har Transportministeriet udstedt en bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminalerne, der skal give fri og ikke-diskriminerende adgang til kombiterminalerne. Der er endvidere i aftale om En grøn transportpolitik afsat midler til en analyse af mulighederne for at etablere en kombiterminal ved Køge, hvis Folketinget beslutter at anlægge en ny bane København- Køge-Ringsted. Herudover igangsættes initiativer, der vil øge kapaciteten for jernbanegods på kort sigt. F.eks. vil hastigheden for godstog blive forøget, ligesom der arbejdes for en harmonisering af regler vedrørende bremser, vægt, hastighed og længde af tog med vores nabolande. Transportministeriet vil i 2009 præsentere et samlet udspil vedr. perspektiverne for udvikling af banegodstrafikken, jf. regeringsgrundlaget, hvor der lægges særlig vægt på at styrke mulighederne for godstransport på bane Effektive vejgodstransporter Med En grøn transportpolitik og regeringens øvrige indsats iværksættes en række initiativer, der bidrager til at effektivisere vejgodstransporten. Det drejer sig om konkrete investeringer, der mindsker trængslen, en ambitiøs ITS-indsats, indførelse af grønne kørselsafgifter, forlængelse af forsøg med modulvogntog og udbygning af rastepladser. Regeringen lægger med hensyn til ITS vægt på, at der etableres den grundlæggende digitale infrastruktur med oplysninger om vejnet og trafik, jf. afsnit 3.4. Regeringen vil fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen med henblik på at indføre grønne kørselsafgifter. Modulvogntog styrker grundlaget for effektive og miljørigtige transporter. Det aktuelle forsøg er tilrettelagt, så landets største havne og jernbaneterminaler får en central rolle. Hermed styrkes samspillet mellem transportformerne. Der inviteres til, at konkrete virksomheder tæt på det udpegede vejnet kan deltage i modulvogntogsforsøget under forudsætning af, at de selv finansierer den nødvendige tilretning af vejnettet. Internationalt er der et stort potentiale i at kunne køre med modulvogntog, og Transportministeriet vil derfor arbejde for en udbredelse af modulvogntog i Europa. På kort sigt arbejdes der aktivt for et udvidet forsøg fra Norden via Nordtyskland til Nederlandene. Endelig vil Transportministeriet i 2009 fremlægge en analyse af muligheder og omkostninger ved at tillade højere totalvægt og større akseltryk for lastbiler. 11

12 6.3 Mere gods på havnene - udnyttelse af arealer og bedre adgangsveje De danske havne er en central del af transportsystemet. En fortsat styrkelse af havnene handler primært om muligheden for udvikling af erhvervsmæssige havneområder samt bedre vej- og baneforbindelser til havne med international trafik. Havnenes rolle som transport- og erhvervsknudepunkt prioriteres i den langsigtede planlægning, jf. aftalen En grøn transportpolitik. Søtransport kan være et vigtigt alternativ til vejtransport i forhold til begrænsning af trængslen på vejene og miljøudfordringen. Bedre baglandsinfrastruktur ved havnene kan styrke grundlaget for en vækst i godstransport via sø. Bedre adgang til havnene er et indsatsområde i forhold til den rullende planlægning i de kommende år. Transportministeriet og Miljøministeriet har iværksat et udredningsarbejde, der skal klarlægge, dels om arealudviklingen på de danske havne tilgodeser erhvervsaktørerne, dels om gældende regler for udviklingen af og på havnearealer virker. Transportministeriet og Miljøministeriet vil på baggrund af udredningen tage stilling til, hvorvidt der er behov for regelændringer eller iværksættelse af andre tiltag. Ved at investere i bedre adgangsveje til havnene sikres det, at havnene kan fungere som effektive bindeled mellem hovedfærdselsårer på land og de blå motorveje til søs. Transportministeriet følger en offensiv havnepolitik, der baseres på en målsætning om at sikre effektive godstransporter til og fra Danmark. For at fremme samspillet mellem sø og vej afsættes i aftalen af 29. januar 2009 over 1 mia. kr. til at styrke vejforbindelserne til en række havne med væsentligt national eller regional potentiale: Esbjerg, Helsingør, Kalundborg, Odense, Aalborg, Århus, Grenå, Hanstholm, Gedser, København og Rønne Havn. For at styrke samspillet mellem jernbaner og søfarten gennemføres en analyse af en række konkrete projekter, jf. transportaftalen af d. 29. januar Transportministeriet vil lægge op til, at der gives prioritet efter kriterier, hvor: der samfundsøkonomisk er tale om rentable investeringer, der er størst potentiale for at fremme kombinationen af sø- og jernbanetransport, udviklingsmuligheder i havnene understøttes af fysisk planlægning, og hvor der er eller bliver etableret terminaler til omlastning mellem sø og bane Luftfragt vigtig for transporter af høj værdi Luftfragt har de senere år været i stærk vækst. Det gælder ikke mindst de lange transporter, hvor flyet ofte er det foretrukne transportmiddel til transport af varer med kort holdbarhed og høj værdi. Luftfragt er særligt relevant, når det er afgørende, at varen kommer hurtigt og effektivt frem. Det drejer sig eksempelvis om fødevarer, tekstiler og elektronik, men også reservedele til virksomhedsmaskiner, hvor en særlig komponent kan være afgørende for, at produktionen kan fortsætte. Luftfragt har stigende strategisk betydning for erhvervsudviklingen i Danmark, da især større erhvervsvirksomheder ønsker at have tilgængelighed til alle godstransportformer. 12

13 Danmark er med lufthavnene i København og Billund det største trafikknudepunkt for luftfragt i Skandinavien. Det betyder, at vi også på luftfragtssiden har en lufthavn/flybetjening, der rækker langt ud over Danmarks relative størrelse. Et særligt indsatsområde er samspillet mellem de enkelte transportformer. I Københavns Lufthavne har vi en unik mulighed for at udvikle samspillet mellem fly, vej og bane på luftfragtsområdet. Effektivisering af de enkelte transportformer og styrkelse af samspillet Fokus på at skabe mere effektive kombiterminaler Massive investeringer skal fremme gods på bane Fortsat effektivisering af vejtransporterne Offensiv havnepolitik, som skal skabe mere effektive havne Løbende vurdering af behov for yderligere styrkelse af adgangen til lufthavne 7. Dansk godstransport i globaliseringen Gode porte til udlandet er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Danmark er et transitland mellem Norden og Centraleuropa, hvilket giver udfordringer, men også muligheder. Regeringens indsats på området omfatter etablering af Femern Bælt, udbygning af banekapaciteten i Sønderjylland, massiv satsning på infrastruktur til de danske havne, et modulvogntogsnet, og indførelse af grønne kørselsafgifter. Transittrafikken vil også i de kommende årtier stige, hvilket er med til at finansiere ny infrastruktur til og fra Danmark. Det gælder for de faste forbindelser (Storebælt og Øresund), hvor udenlandske transportører i høj grad medfinansierer. Det samme forventes ift. den kommende Femern Bælt forbindelse. Danmark skal udnytte sin mulighed for at blive et logistikcenter og ikke blot en rasteplads på vejen. Hollandske erfaringer viser, at det kan være værdifuldt at være transitland, hvis man spiller sine kort rigtigt. Hollands status som transitland med Europas største havn, og en af de mest effektive lufthavne, har haft en selvforstærkende effekt på transportsektorens erhvervsmæssige betydning i landet. Danmarks position som transitland kan også udnyttes regionalt. Region Hovedstaden har med etableringen af Copenhagen Capacity sat fokus på at tiltrække udenlandske virksomheder. Copenhagen Capacity er regionens officielle organisation til fremme af investeringer på Sjælland, hvor Sjælland fremhæves og markedsføres som nordisk logistikcentrum. EU spiller en central rolle i reguleringen af transporterhvervet. En meget stor del af de nationale regler, der fastsættes, er initieret af EU. Det skyldes, at transportmarkedet i høj grad er grænseoverskridende, hvorfor det er helt afgørende, at der sker en harmonisering af de nationale regelsæt. I en internationaliseret verden er fælles regler det bedste udgangspunkt så gennemsigtighed og lige vilkår for erhvervet sikres på tværs af grænser. Når reguleringen er europæisk, vil udenlandske lastbiler, chauffører, lokoførere, mv., være stillet over for de samme standarder som det danske transporterhverv skal leve op til. Det er derfor vigtigt, at Danmark fortsætter sin aktive indsats i EU-arbejdet. Transportministeriet vil endvidere iværksætte en analyse af perspektiver for at udnytte Danmarks rolle som transitland, og i denne sammenhæng vurdere muligheder for at understøtte Danmark som et attraktivt erhvervsområde. 13

14 Hermed slutter redegørelsen. 14

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Den nationale transportpolitik En grøn transportpolitik Fremtidens godstransport

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

A.2. Finansieringselementer Infrastrukturfonden, der skal finansiere investeringerne, bliver etableret med 94 mia. kr.

A.2. Finansieringselementer Infrastrukturfonden, der skal finansiere investeringerne, bliver etableret med 94 mia. kr. Aftalen af 29. januar 2009 om en grøn transportpolitik Regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik

Læs mere

En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv

En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv 1 En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv Af Flemming Damgaard Larsen (V), Formand for Folketingets Trafikudvalg Tak, fordi jeg måtte komme her i dag og bidrage med et politisk

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland eller rasteplads? Indledning ved Niels Selsmark, Transportministeriet Oplæg ved

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og Trængsel og CO 2 Bedre udnyttelse af infrastruktur og køretøjer kræver medspil fra myndigheder og transportkunder

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

Temaworkshop Optimeret samspil mellem transportformerne

Temaworkshop Optimeret samspil mellem transportformerne Temaworkshop Optimeret samspil mellem transportformerne Transportens Innovationsnetværk afholdt onsdag den 30. september en temaworkshop om Optimeret samspil mellem transportformerne. Transportens Innovationsnetværk

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Godstransport i Danmark

Godstransport i Danmark Godstransport i Danmark Jernbanen som alternativ hvad kan den tilbyde? Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S 1 Jernbanen kan tage en stor del her og nu Meget af det nuværende gods via Mols-linien

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND. Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng

NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND. Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng Januar 2009 Udbygning af Rute 23 en national nødvendighed Regeringen har 8. december fremlagt sit bud på en samlet plan for

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD Trafikudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 TRU alm. del Bilag 105, MPU alm. del Bilag 131Bilag 131, EPU alm. del Bilag 63Bilag 63 Offentligt International Transport

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Justeret bilag til Regional UdviklingsPlan

Justeret bilag til Regional UdviklingsPlan Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Michael Kavin Afdeling: Strategi og analyse E-mail: Michael.Kavin@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/9590 Telefon: 76631958 Dato: 28. august 2008 Justeret bilag

Læs mere

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, 1. Tendenser og udviklingen i EU-reguleringen 2. Et eksempel fra virkeligheden ønsket om øget jernbanegodstransport

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT 5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere