ENERGIINDEKS DANMARK 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIINDEKS DANMARK 2013"

Transkript

1 ENERGIINDEKS DANMARK

2 Energiindeks Danmark 2013 Udgivet af MM Sustainia A/S, 2013 ISBN: Redaktion: Elo Alsing, Liza Andersen, Tine Rubeck Andreasen, Helene Brandi, Ulrik Jørstad Gade, Rikke Møller Glendorf, Morten Jastrup (red.), Kim Klastrup, Rasmus Plougmann Laursen, Julie Staal Nielsen. Dataindsamling og behandling: EA Energianalyse og Mandag Morgen Design: Tine Vognsen, Mandag Morgen Korrektur: Martin Lund, Retskrivningspolitiet Tryk: Rosendahl A/S Sustainia A/S 2013, citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse 2 Energiindeks Danmark

3 ENERGIINDEKS DANMARK

4 4 Energiindeks Danmark

5 INDHOLD Forord Sammenfatning Virksomhedsresultater - Virksomhedernes energispareindsats - Mange, men forsigtige, tiltag - Rum for mere professionel energiledelse - Konsulenter og leverandører er populære rådgivere - Virksomhedernes fjernvarmeforbrug Kommuneresultater - Kommunernes energispareindsats - Kommunernes indkøb - Energiforbrug i kommunale bygninger - Kommunernes energiforbrug og bygningsmasse - Energirenoveringer Metode Appendiks - virksomheder og kommuner der har indberettet

6 6 Energiindeks Danmark

7 Forord Overalt i Danmark møder jeg virksomheder og kommuner, der arbejder dedikeret for at reducere energiforbruget. Det er ekstremt glædeligt at opleve denne ildhu og begejstring, for kun på den måde er det muligt at gennemføre den grønne omstilling, som vi har sat os for. Energiindeks Danmark 2013, som du sidder med lige nu, bekræfter i tørre tal, hvilken udvikling der er i gang. 83 procent af virksomhederne har udpeget en medarbejder, der er ansvarlig for virksomhedens energiforbrug. 73 procent af virksomhederne har søgt ekstern energirådgivning. Og langt hovedparten af kommunerne arbejder aktivt på at reducere forbruget af energi. Der sker altså meget, og det er nødvendigt. Gennem de sidste 30 år er den danske økonomi vokset med 80 procent, mens energiforbruget har været uændret. Det har været godt for økonomien hos den enkelte forbruger, der bruger mindre energi. Det har polstret økonomien i hele samfundet, fordi vi skal importere mindre brændstof. Og sidst men ikke mindst belaster vi klimaet mindre. I de næste syv år skruer vi op for ambitionerne. Vi er ikke tilfredse med at holde energiforbruget på det samme niveau det skal sænkes. Med energiaftalen har vi besluttet at reducere forbruget med 12 procent frem mod Det vil kræve en ekstraordinær indsats, men gevinsterne er til gengæld kæmpestore. Virksomhederne kan effektivisere produktionen og spare penge. Kommunerne kan isolere børnehaver og skoler og spare penge. Vi fremtidssikrer det danske samfund, og vi dygtiggør os og udvikler produkter med et lavt energiforbrug. Det er produkter, som alle lande i verden vil efterspørge, i takt med at energipriserne stiger. En vigtig katalysator for, at vi kan nå vores ambitiøse målsætninger, er, at vi tør dele viden og lære af hinanden. Det kræver åbenhed om både fremskridt, resultater og de endnu uudnyttede potentialer. Derfor er Energiindeks Danmark 2013 et vigtigt projekt. De virksomheder og kommuner, der har medvirket, bidrager til at løfte vores samlede viden om både best practice og potentialer. Indekset viser, at udviklingen er i gang. Men analysen viser også, at der stadig er væsentlige uforløste potentialer. Der findes både virksomheder og kommuner, som ikke er med endnu. Og i virksomhederne er der en tendens til at tænke kortsigtet. De fleste investeringer i energieffektiviseringer har en tilbagebetalingstid på under fire år. Det er et tegn på, at virksomhederne nøjes med at plukke de lavthængende frugter og dermed går glip af de væsentlige gevinster, de kan hente ved at tænke mere langsigtet i deres energistyring. Min opfordring til kommuner og virksomheder er at gå efter både de kortsigtede og de langsigtede investeringer, når man kigger på energibesparelser. Det vil sikre, at vi kommer så langt som muligt i forsøget på at begrænse energiforbruget, men det vil formentlig også vise sig at være den bedste forretning. Jeg glæder mig til at følge de kommende års udgivelser af Energiindeks Danmark. Vi har sat os høje mål i de kommende år. Men den bølge af begejstring, som jeg oplever overalt i Danmark, skal vi surfe videre på i de kommende år, hvor vi bevæger os i retning af at blive verdens mest energieffektive samfund. Martin Lidegaard klima-, energi- og bygningsminister 7

8 Sammenfatning Denne første udgave af Energiindeks Danmark bygger på svar fra 11 pct. af landets største virksomheder samt fra 23 ud af 98 kommuner, der har indberettet energiforbruget for knap fem millioner kvadratmeter offentlige bygninger. Til sådanne undersøgelser vil man selvfølgelig altid ønske sig så høj svarprocent som muligt, men partnerne bag indekset er først og fremmest glade for, at det allerede i det første år har opnået en tilslutning, der gør det muligt at uddrage generelle indsigter i virksomheders og kommuners indsats for at spare på energien. VIRKSOMHEDER Denne første udgave af Energiindeks Danmark viser, at de største danske virksomheder har fokus på deres energiforbrug, og de fleste har taget de første skridt mod en effektiv energiindsats. Besvarelserne viser dog også, at der er stort rum for forbedring og professionalisering af energiindsatsen i de store danske virksomheder. Mange flere virksomheder kunne bruge energiledelse som værktøj til at styrke deres energiindsats. Kun omkring en tredjedel af virksomhederne kender til de gældende standarder for energiledelse, og ca. 6 pct. af virksomhederne, der har indberettet, er certificeret efter dem. Omtrent hver tiende virksomhed i undersøgelsen har hverken udpeget en energiansvarlig medarbejder eller søgt ekstern rådgivning for at reducere deres energiforbrug. Ser man på virksomhedernes investeringer i energieffektivisering, tegner der sig et tilsvarende billede af, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale. Det store flertal af svarvirksomhederne omtrent tre ud af fire investerer i energieffektivt udstyr i de år, der spørges til, men investeringerne er ofte små i forhold til virksomhedernes størrelse. De færreste investerer mere end en mio. om året ud af en medianomsætning på 391 mio. kr. Dette bestyrkes af, at besvarelserne viser, at en meget stor del af investeringerne i energieffektiviseringer går efter de såkaldte lavthængende frugter med tilbagebetalingstid på få år. Her er det værd at nævne, at mange af de investeringer, der virkelig har muligheder for at reducere energiforbruget, f.eks. i forbindelse med energirenoveringer af bygninger, ofte har en længere tilbagebetalingstid. En vurdering fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)s Klimaplan 2050 er, at industrien må begynde at investere med tilbagebetalingstider på i hvert fald 7-8 år, hvis virksomhederne skal levere deres del af de besparelser, der skal til, for at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i Tilsammen skaber det et billede af, at flertallet af de store danske virksomheder endnu langtfra udnytter de rentable potentialer for effektiviseringsgevinster, som rent faktisk findes. Ser man på virksomhedernes forbrug af fjernvarme, viser der sig en bekymrende tendens til, at forbruget til opvarmning pr. kvadratmeter er stigende. Virksomhederne har brugt næsten 5 pct. mere fjernvarme pr. m2 i 2011 i forhold til 2009, når man tager højde for forskelle i vejret i de to år. Derudover viser undersøgelsen, at de deltagende virksomheder sjældent tager fat på de langsigtede investeringer med en tilbagebetalingstid på mere end fire år, hvilket langt de fleste energirenoveringer af bygninger kræver. Tilsammen kan det tyde på, at store danske virksomheder har et uudnyttet potentiale for besparelser i energirenovering af deres bygninger. I en tid, hvor energipriserne fortsat stiger, er energieffektivisering dermed et område, hvor virksomhederne med fordel kan satse mere for at styrke deres konkurrenceevne. Besvarelserne viser også, at virksomheder, der har taget et skridt mod en mere systematisk energiindsats og har forankret ansvaret for at overvåge virksomhedens energiforbrug hos en energiansvarlig medarbejder, har større ambitioner end de virksomheder, der ikke har en udpeget energiansvarlig. De investerer mere i energieffektivitet og implementerer forbedringer med 8 Energiindeks Danmark

9 længere tilbagebetalingstider. Besvarelserne kan dog ikke sige noget om, hvorvidt det at have en energiansvarlig i virksomheden øger ambitionerne, eller om det snarere er omvendt, dvs. at virksomhedens ambitioner på energiområdet skaber behovet for en energiansvarlig i organisationen. Alle virksomheder, der har indberettet til indekset, har svaret på spørgsmålene om deres indsats for at skabe energibesparelser, mens en mindre del af virksomhederne har indberettet deres konkrete energiforbrug. Disse sidste virksomheder gør en aktiv og prisværdig indsats for større åbenhed og mere fælles viden om danske virksomheders energiforbrug. I år er der dog ikke tilstrækkeligt mange besvarelser til at drage generelle konklusioner, bortset fra ovennævnte observation af udviklingen i fjernvarmeforbruget. Men indberetningerne, som forhåbentlig vil blive flere i de kommende år, er et første skridt på vejen til et bedre overblik over udviklingen i de danske virksomheders energiforbrug og -effektivisering. KOMMUNER Besvarelserne fra kommunerne tyder på et generelt større fokus på energiforbruget end i virksomhederne. Men kommunerne har også et ganske andet grundlag for indsatsen i form af aftale mellem KL og regeringen fra 2007 og et generelt større fokus på det offentliges energiforbrug. En del kommuner arbejder i forvejen aktivt med at profilere sig via deres energiindsats, f.eks. gennem Klimakommuneaftaler med Danmarks Naturfredningsforening, det europæiske initiativ Borgmesterpagten eller kurveknækkeraftaler med Energistyrelsen. Alle kommuner i undersøgelsen har en energiansvarlig, og langt de fleste har gennemført eller har planer om at foretage energirenovering af bygninger. De gør også i stort omfang brug af eksterne rådgivere i denne forbindelse. Det viser sig dog også, at kun to tredjedele af de kommuner, der svarer, har sat strategiske mål for deres energiindsats. Dette er interessant, fordi besvarelserne samtidig indikerer, at strategiske mål er et skridt mod at lave konkrete aftaler om energibesparelser med andre parter i kommunen. Ser man på kommunernes energiforbrug, viser undersøgelsen, at børn- og ungeområdet er det område, der samlet forbruger mest energi blandt de undersøgte forvaltninger (administration, børn og unge, social og sundhed, kultur og fritid). Dog viser det sig, at det netop også er dette forvaltningsområde, der har det laveste forbrug af energi pr. m2. Så selv om børn- og ungeområdet samlet bruger mest energi, er deres bygninger de mest energieffektive. Modsat er bygningerne i social- og sundhedsforvaltningerne de mest energiforbrugende, hvilket indikerer, at der kan være større muligheder for at energirenovere i den del af kommunens bygningsmasse. Hvorfor et energiindeks? Det danske samfund står over for en enorm opgave. I løbet af få årtier skal vi reducere vores energiforbrug og udvikle vores forsyning, så Danmark i 2050 er fri for fossile brændsler. Gruppen af partnere bag denne første udgave af Energiindeks Danmark mener, at selv om vi er godt på vej mod en mere energieffektiv fremtid, kan vi ikke nå målet om at være fri af fossile brændsler uden en større gennemsigtighed og et målrettet fokus på virksomheders og kommuners arbejde med energiforbruget og energieffektiviteten. 9

10 De største virksomheder Landets største virksomheder målt efter omsætning, er blevet kontaktet i forbindelse med arbejdet med Energiindeks Danmark. 10 Energiindeks Danmark

11 Energiindeks Danmark Virksomhedsresultater Danmarks største virksomheder målt efter omsætning er blevet bedt om at indberette, dels hvordan og i hvilket omfang de forsøger at effektivisere deres energiforbrug, dels hvor meget energi de har brugt i henholdsvis 2009 og De adspurgte virksomheder har alle en omsætning på mindst ca. 230 mio. kr., men da virksomhederne blandt andet spænder vidt i størrelse, branche og produktionsformer, er der stor forskel på deres energiforbrug og forudsætninger for at ændre på det. Besvarelserne kommer fra alle typer af virksomheder, fra traditionel fremstillingsindustri over større servicevirksomheder til finansielle virksomheder og energihandelsselskaber med stor omsætning og med en meget begrænset stab. Virksomhederne har således en omsætning, der svinger fra godt kr. til omkring 220 mio. kr. pr. ansat med en median på knap 2,2 mio. kr. i omsætning pr. ansat. Antallet af ansatte svinger mellem 4 og , med en median på 391 ansatte 2. En del virksomheder henter også betragtelige dele af deres omsætning fra aktiviteter uden for landets grænser, der ikke påvirker deres energiforbrug i Danmark, som der af hensyn til undersøgelsens størrelse og det arbejde, den medfører for de deltagende virksomheder alene er samlet indberetninger af energiforbrug for. 110 virksomheder har svaret, 30 dog kun delvist. Ud fra fordelingen på listen over de største virksomheder viser der sig en vis overrepræsentation af de største 100 virksomheder. Se figur 1. Den fulde liste over virksomheder, der har svaret, findes i appendikset bagest i publikationen. FLEST FRA DE STØRSTE VIRKSOMHEDER Antal besvarelser til Energiindeks Danmark fra landets største virksomheder opdelt i grupper på FIGUR 1 Der er en overvægt af de 100 største danske virksomheder blandt respondenterne til Energiindeks Danmark (n=110). Kilde Top1000.dk/ Energiindeks Danmark - virksomhedsindberetninger. 1 Listen over de største danske virksomheder er trukket fra hjemmesiden Top1000.dk d. 1. oktober I beregninger af omsætning pr. medarbejder og antal medarbejdere er n=106 pga. manglende data om nogle virksomheders antal medarbejdere. 11

12 FLEST SVAR FRA ENERGISEKTOREN Fordeling af besvarelser på virksomhedernes hovedsektor Underholdning Transport Tekstil og beklædning 7 3 Teknologi og maskinindustri 9 2 Automobil Bolig og indretning 1 Bygge og anlæg 3 6 Detailhandel 2 Elektronik 4 Service 7 Pct. 13 Energi og forsyning Rådgivning 4 Rederi og shipping 1 Papir og emballage Medier Medicinal og biotek 9 Levnedsmidler 2 Engroshandel 8 Finans og forsikring 7 2 It og tele 1 Kemisk fremstilling Konglomerat FIGUR 2 Branchefordeling af de virksomheder, der har indberettet til Energiindeks Danmark. Virksomhederne er opdelt efter de brancheinddelinger, der er opgivet på Top1000.dk (n=110). Kilde Top1000.dk/ Energiindeks Danmark virksomhedsindberetninger. Virksomhederne er fordelt over en lang række brancher, der i et vist omfang afspejler branchernes fordeling på top1000-listen. Dog er det værd at bemærke, at mere end hver tredje elektronikvirksomhed i top1000 (5 ud af 14) og knap hver fjerde af energivirksomhederne (13 ud af 55) har besvaret det spørgeskema, der ligger til grund for undersøgelsen. Se figur 2. VIRKSOMHEDERNES ENERGISPAREINDSATS Virksomhederne er blevet spurgt til deres energiledelse samt til deres investeringer i energieffektivitet. De er også blevet bedt om at indberette, i hvor høj grad de kortlægger energiforbruget, har udpeget energiansvarlige medarbejdere eller anvender standarder og certificeringer for energiledelse. Samlet tegner besvarelserne et billede af, at danske virksomheder har nogen fokus på energieffektiviteten, men at der stadig er uudnyttet potentiale. De fleste har udpeget energiansvarlige, men mange mangler endnu centrale skridt for at arbejde effektivt med deres energiindsats og med energiledelse. Besvarelserne viser også, at der stadig er rum for at udnytte de værktøjer, der er til energiledelse, og derved høste de gevinster, som en mere målrettet indsats kan indbringe, samt at gøre brug af professionel rådgivning. Ser man på virksomhedernes konkrete investeringer, er indsatsen præget af mange, men ofte små, tiltag. MANGE, MEN FORSIGTIGE, TILTAG Besvarelserne viser, at en stor del af virksomhederne 12 Energiindeks Danmark

13 MANGE INVESTERER, MEN FÅ SATSER STORT Har virksomheden i 2011 foretaget tekniske ændringer eller udskiftninger af virksomhedens udstyr, som har forbedret energieffektiviteten? n=110 Ja Nej Indfører virksomheden i år (2012), eller planlægger virksomheden i 2013 at indføre tekniske ændringer eller udskiftninger af produktionsudstyr, som vil forbedre energieffektiviteten? n=109 Ja Nej % % Hvad var størrelsen på de samlede investeringer af udstyr i 2011? Mere end Hvad er størrelsen på de forventede investeringer af udstyr i 2012/13? Mere end % % n=78 n=85 FIGUR 3 Tre ud af fire respondentvirksomheder foretog i 2011 investeringer i udstyr, der forbedrer energieffektiviteten. Et lignende antal har gjort det i 2012 eller planlægger at gøre det i Størstedelen af virksomhederne investerer mindre end en million kroner om året på dette felt. Kilde Energiindeks Danmark virksomhedsindberetninger. knap 3 ud af 4 har gennemført og tænker at gennemføre tekniske ændringer eller at udskifte udstyr med det formål at reducere det samlede energiforbrug. Se figur 3. Der er spurgt til tekniske ændringer og udskiftning af udstyr i kategorierne elektronisk udstyr i administrationen eller på kontorer og teknisk udstyr såsom styringssystemer og produktionsudstyr i industrien. Indekset viser ikke ændringer i virksomhedernes gennemførte eller planlagte investeringer i energieffektivitet i disse kategorier fra 2011 til I 2011 foretog 71 pct. af virksomhederne tekniske ændringer eller udskiftning af virksomhedens udstyr. Umiddelbart kunne det se ud til at denne andel stiger til 78 pct. for årene 2012/13. Men da disse indberetninger dækker over en 2-årig periode, er det svært at vurdere, om antallet af virksomheder, der investerer i energibesparende teknologi og udstyr år for år, rent faktisk vokser. Omkring hver femte virksomhed har ikke eller planlægger ikke at foretage investeringer i energibesparende udstyr. Dette kan dog skyldes at langt de fleste af de investeringer, der er tale om fra kontormaskiner til produktionsudstyr bliver mere energieffektive med tiden, hvorfor nykøbt udstyr må forudsættes at have en længere funktionstid. At udstyr generelt har fået en længere funktionstid, kan muligvis være med til at forklare, hvorfor nogle virksomheder ikke behøver at udskifte deres udstyr så ofte og derfor heller ikke har gjort det eller planlægger at gøre det. Besvarelserne viser dog også, at størstedelen af investeringerne i energibesparende teknik og udstyr er 13

14 Hvad er energiledelse? Energiledelse er et redskab til strategisk styring af energiindsatsen i en organisation. Eksempler på anerkendte ledelsessystemer til energiledelse er de internationale standarder DS/EN og DS/ISO De centrale elementer i energiledelse er: Strategisk forankring i ledelsen for at sikre forretningsfokus og fremdrift i energiindsatsen. Energipolitik med målsætninger for virksomhedens energi- og klimaindsats. Overblik over energiforbruget og potentialerne for effektivisering. Prioritering, planlægning og realisering af energiprojekter. Løbende evaluering af energiforbrug og effekten af igangsatte projekter. relativt små sammenlignet med virksomhedernes samlede omsætning og omsætning pr. medarbejder. Størstedelen af virksomhederne har gennemført eller planlagt investeringer i energieffektivt udstyr for mindre end 1 mio. kr. om året. Dog ser det ud til, at færre virksomheder ligger i den nederste kategori med investeringer op til kr. pr. år fra 2011 til 2012/13. Ud over investeringer i teknik og udstyr, der medfører energibesparelser, er virksomhederne spurgt, om de har gennemført investeringer, der forbedrer energieffektiviteten. Denne kategori dækker over andre investeringer end i maskiner, f.eks. i bygningsforbedringer. Virksomhederne er også blevet spurgt om tilbagebetalingstiderne for disse investeringer. Besvarelserne viser, at ligesom det var tilfældet med investeringer i udstyr, investerer op mod fire ud af fem virksomheder i energiforbedringer. Se figur 4. En samkøring af de to spørgsmål viser også, at der er en del gengangere i kategorierne. 60 pct. af virksomhederne har svaret, at de både har investeret og planlægger at investere i såvel udstyr som i andre energieffektiviseringer. 3 procent har hverken investeret eller planlagt at gøre det i nogen af kategorierne. Ser man på de forventede tilbagebetalingstider for investeringerne, viser det sig, at virksomhederne i høj grad går efter de lavthængende frugter og laver investeringer med en tilbagebetalingstid på få år. Se figur 4. Kun omkring hver femte virksomhed rapporterer, at de investerer med tilbagebetalingstider på mere end fire år. Samtidig tyder indberetningerne på en vis usikkerhed hos mange virksomheder omkring tilbagebetalingstiden for deres investeringer. 30 pct. svarer, at de ikke kender tilbagebetalingstiden på de investeringer i energieffektivitet, som de har tænkt sig at foretage i 2012 og RUM FOR MERE PROFESSIONEL ENERGILEDELSE Energieffektivisering handler ikke kun om investeringer, men også om at holde et løbende fokus på energiforbruget 14 Energiindeks Danmark

15 FÅ LANGSIGTEDE INVESTERINGER I ENERGIEFFEKTIVISERING Har virksomheden i 2011 foretaget forbedringer i energieffektiviteten, som har betydet besparelser på virksomhedens samlede energiforbrug? Har virksomheden i 2012 foretaget eller planlægger virksomheden i 2013/14 at foretage forbedringer i energieffektiviteten, som betyder besparelser på virksomhedens samlede energiforbrug? Ja 76 n=108 Ja 82 n=107 Nej 19 Nej % % Hvor lang er tilbagebetalingstiden for disse projekter? Hvor lang er tilbagebetalingstiden på disse projekter? Under 2 år 37 n=82 Under 2 år 20 n= år år 30 Over 4 år 18 Over 4 år % % FIGUR 4 Størstedelen af virksomhederne investerer i og planlægger at investere i energieffektiviseringer. De planlagte tilbagebetalingstider for investeringer i energieffektivt udstyr og teknik er oftest korte, dvs. under fire år. Kilde Energiindeks Danmark - virksomhedsindberetninger. Anvendte begreber Energiansvarlig: Medarbejder, der som en del af sit arbejde har ansvar for overvågning og opfølgning på virksomhedens energiforbrug. Energiledelse: Et systematisk, løbende fokus på organisationens energi- og klimaindsats, som er strategisk forankret i ledelsen. Internationalt anerkendte ledelsessystemer for energiledelse er fx standarderne for energiledelse DS/EN og DS/EN ISO Miljøledelse: En systematisk og løbende indsats til forbedring af virksomhedens miljøpåvirkning. I miljøledelse arbejdes der med ressourceforbrug f.eks. vand, energi, affald. Anerkendte systemer for miljøledelse er f.eks. den internationale standard for miljøledelse DS/EN ISO og EMAS. og systematisere energiindsatsen. Undersøgelsen fokuserer på flere forhold, der kan være med til at afgøre, om virksomhederne fører en systematisk energiindsats: Er der udpeget en eller flere personer med ansvar for at gennemføre og overvåge virksomhedens energiindsats? Har virksomheden brugt eksterne rådgivere i arbejdet med at reducere sit energiforbrug? Hvor godt er kendskabet til systematisk energiledelse og miljøledelse i virksomheden? Besvarelserne viser, at en stor del af respondenterne (83 pct.) har en eller flere udpegede medarbejdere, som er ansvarlig for virksomhedens energiforbrug og energiovervågning. En mindre del har gjort brug af ekstern rådgivning på energiområdet inden for de seneste fire år før undersøgelsen. Godt hver tredje virksomhed kender til en eller flere standarder for energiledelse, og kun 6 pct. af virksomhederne er selv certificeret efter de mest udbredte 15

16 VIRKSOMHEDERNE TÆNKER PÅ ENERGIFORBRUGET, MEN BRUGER IKKE VÆRKTØJERNE TIL SYSTEMATISK ENERGILEDELSE Har virksomheden udpeget en eller flere medarbejdere, der er ansvarlig for virksomhedens energiforbrug, og som varetager en systematisk opfølgning/overvågning af energiforbruget? Har virksomheden gjort brug af ekstern energirådgivning i forbindelse med forbedring af energieffektiviteten på et tidspunkt i perioden fra 2009 til i dag? Ja 83 Ja 72 Nej 15 Nej % % n=107 n=109 Har virksomheden kendskab til standarder for energiledelse (den danske standard DS 2403, den europæiske standard DS/EN eller den internationale standard DS/EN ISO 50001)? Er virksomheden certificeret efter den gældende standard for energiledelse (DS/EN eller DS/EN ISO 50001)? Ja 35 Ja 7 Nej Nej % % n=109 n=109 FIGUR 5 Det store flertal af virksomhederne i undersøgelsen har energiansvarlige medarbejdere, men kun et fåtal kender til eller bruger de eksisterende standarder for energiledelse. Note Kun de virksomheder, der har angivet, at de kender til standarder, er spurgt til, om de bruger dem. Antallet af positive besvarelser i spørgsmålet om brug er dog i denne sammenhæng sat over for det fulde antal af virksomheder, der har svaret på spørgsmål om deres kendskab til standarder, for at anskueliggøre, i hvor høj grad virksomhederne gør brug af standarderne. Kilde Energiindeks Danmark virksomhedsindberetninger. standarder. Se figur pct. af respondenterne angiver, at de påtænker at indføre energiledelse i en eller anden form. Ser man på virksomhedernes fokus og indsats inden for miljøledelse, anvender 40 pct. af virksomhederne miljøledelse i en eller anden form. Dog er der ingen af virksomhederne, der påtænker at blive registreret under EMAS, der er EU s ordning for officielt anerkendt miljøledelse. Og kun 3 pct. påtænker at blive certificeret efter den internationale standard for miljøledelse, DS/EN ISO Samlet tegner besvarelserne et billede af, at danske virksomheder allerede har taget de første skridt mod en systematisk energi- og miljøledelse. Dog er der stadig stort potentiale for at tilegne sig viden og gøre brug af de redskaber, der er til rådighed, for at systematisere deres indsats og arbejde professionelt med styring af virksomhedernes energiforbrug. Kigger man lidt dybere i besvarelserne, viser det sig, at mens 65 procent af virksomhederne både har udpeget en energiansvarlig og modtaget ekstern rådgivning, er der også godt 8 pct. af virksomhederne, der hverken har en energiansvarlig eller har modtaget ekstern rådgiv- 16 Energiindeks Danmark

17 ENERGIANSVARLIGE SØGER RÅD pct. Har udpeget en energiansvarlig Har ikke udpeget en energiansvarlig Har brugt ekstern rådgivning 65,4 5,6 Har ikke brugt ekstern rådgivning 14,9 8,4 2,8 1 ENERGIANSVARLIGE GÅR HÅND I HÅND MED EKSTERNE RÅDGIVERE Andel af virksomheder, der har gjort brug af eksterne energirådgivere, pct Har brugt ekstern energirådgivning Har ikke brugt ekstern energirådgivning TABEL 1 Der er sammenhæng mellem, om virksomhederne har energiansvarlige, og om de bruger ekstern rådgivning om deres energiforbrug. Kilde Energiindeks Danmark virksomhedsindberetninger Har udpeget en energiansvarlig Har ikke udpeget en energiansvarlig FIGUR 6 Virksomheder, der har en eller flere energiansvarlige medarbejdere, bruger i væsentligt større grad ekstern rådgivning om virksomhedens energiforbrug. Kilde Energiindeks Danmark virksomhedsindberetninger. ning om deres energiforbrug. Se tabel 1. Det viser sig også, at virksomheder, der har udpeget en eller flere energiansvarlige, i højere grad bruger ekstern rådgivning. Se figur 6. Interne energiansvarlige i virksomheden og ekstern rådgivning er altså ikke tiltag, der afløser hinanden tværtimod. Vælger man at se på udpegningen af en energiansvarlig som et trin i en virksomheds rejse mod en systematisk energiindsats, er det værd at se på, om det skridt i sig selv hænger sammen med ændringer i virksomhedens indsats på området. I besvarelserne ses en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en eller flere energiansvarlige i virksomheden og virksomhedens investeringer i energieffektiv teknik eller udstyr. Virksomheder, der har udpeget en eller flere medarbejdere med ansvar for at overvåge og følge op på virksomhedens energiforbrug, foretog i 2011 større investeringer i produktionsudstyr end virksomheder, der ikke har en udpeget medarbejder, med ansvar for virksomhedens energiforbrug. Det samme gør sig gældende i 2012/13. Se tabel 2 og 3. Der er dog en vis usikkerhed i at sammenligne årene, 17

18 ENERGIINDSATS OG INVESTERINGER 2011 Har virksomheden udpeget en energiansvarlig / Investering i kr. Ja Nej under Ca. 22,5 pct. Ca. 22,2 pct Ca. 20 pct. Ca. 22,2 pct. mere end Ca. 34 pct. Ca. 11,1 pct. Ca. 23,5 pct. Ca. 44,4 pct. I alt 100 pct. 100 pct. TABEL 2 Virksomheder med en eller flere energiansvarlige medarbejdere har foretaget større investeringer i produktionsudstyr end virksomheder, der ikke har energisansvarlige. Kilde Energiindeks Danmark virksomhedsindberetninger. ENERGIINDSATS OG INVESTERINGER 2012/2013 Har virksomheden udpeget en energiansvarlig / Investering i kr. Ja Nej under Ca. 17 pct. Ca. 0 pct Ca. 34 pct. Ca. 28 pct. over Ca. 22,7 pct. Ca. 22 pct. Kender ikke beløbet af deres fremtidige investeringer Ca. 9 pct. Ca. 0 pct. Virksomheder, der har angivet nej eller ved ikke, til om der er foretaget investeringer i 2012/2013 Ca. 17 pct. Ca. 40 pct. I alt 100 pct. 100 pct. TABEL 3 Virksomheder med en eller flere energiansvarlige medarbejdere forventer at foretage større investeringer i produktionsudstyr end virksomheder, der ikke har energiansvarlige. Kilde Energiindeks Danmark virksomhedsindberetninger. fordi der er en stor andel af virksomhederne uden energiansvarlige, der ikke kan oplyse, om de har foretaget investeringer i energieffektivt udstyr eller planlægger at gøre det. I alt svarer knap 40 pct. af virksomhederne uden energiansvarlige, at de ikke ved, om der er eller skal foretages denne type investeringer i Dette kan dog også tages som en indikation på medarbejdernes kendskab til indsatsen for at spare på energien i de virksomheder, der ikke har en energiansvarlig medarbejder. For virksomheder, hvor der er en udpeget energiansvarlig medarbejder, ligger denne andel på 17 pct. Ligeledes viser det sig, at virksomheder med en udpeget energiansvarlig i højere grad inddrager energiforbrug som et væsentligt kriterium, når der skal indkøbes nyt udstyr. For 87 pct. af virksomhederne med en energiansvarlig er udstyrs energiforbrug et væsentligt kriterium for valget af leverandør. Det samme gør sig gældende for 73 pct. af virksomhederne uden en energiansvarlig. Endelig ses der også en sammenhæng mellem virksomheder, der har udpeget energiansvarlige, og virksomhedernes strategi for investeringer i energieffektiviseringer. Virksomheder med en energiansvarlig 18 Energiindeks Danmark

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering?

Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering? Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering? 1 SESAM, Kolding den 19. juni 2013 Flemming Sæderup Rytter Stærkstrømsingeniør 23 års erfaring med energieffektivisering. - Reg. Energisynskonsulent

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere