CittaSlow ansøgning. oktober 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CittaSlow ansøgning. oktober 2012"

Transkript

1 CittaSlow ansøgning oktober 2012

2 Indhold: 3 Mariager som Cittaslowby hvorfor? 3 Hvor ligger Mariagerfjord? 4 Fjorden er kommunens nerve Mariagerfjords overordnede visioner og værdier: det gode liv Mariagers historie en perle der er Cittaslow af natur Ideen er forankret oppefra, men er vokset nedefra Aktiviteter i relation til Cittaslow 11 Organisering 11 Dansk netværk for Cittaslow 11 Resume 12 De 52 kriterier 2

3 Mariager som Cittaslow by hvorfor? Mariagerfjord Kommune ønsker at få Mariager optaget i den internationale Cittaslowsammenslutning, fordi tankesættet passer utrolig godt på det, der er nerven og ånden i Mariager: Det gode liv med fokus på kvalitet, autenticitet og historie. Det er samtidig ønsket om at blive endnu bedre til at bruge det potentiale, byen har. Mariager er allerede cittaslow af natur, men vi ønsker at være med i sammenslutningen, så vi kan få lov til at arbejde målrettet med ideerne og deltage aktivt i det internationale netværk. Vi tror på, at det gør vores by endnu mere attraktiv i forhold til bosætning, og vi tror på, at vi kan blive endnu bedre til at modtage gæster. Velkommen til Mariager, - Rosernes By, - en oplevelse for livet Hvor ligger Mariagerfjord? Mariagerfjord Kommune ligger i den nordlige del af Danmark. Kommunen ligger centralt i landet med kort afstand til flere store byer og med under 45 minutters kørsel til to universiteter. Her er fantastiske landskabskvaliteter med fjord, skov og strand, og området rummer desuden en spændende historie, der gør det attraktivt at komme på besøg som turist eller bosætte sig. 3

4 Fjorden er kommunens nerve Mariager Fjord er med sine 42 km Danmarks længste fjord og med optil 30 m dybde er det også den dybeste. Fjorddalen blev skabt i istiden, hvor gletschere borede sig vej igennem landskabet og efterlod et fjordområde med stejle skrænter og et smalt, dybt fjordløb. Det betyder, at vandet er så dybt, at selv store fragtskibe kan sejle på fjorden, og så smalt at transport på tværs af vandet har været let. Fjorden, og livet omkring den, er vigtig for kommunen og har altid været det. Når man bevæger sig i landskabet i dag, opdager man hurtigt de mange gravhøje og langdysser, der ligger spredt på markerne omkring fjorden. Det er et flot skue og området er da også det sted i Danmark med flest oldtidsspor. Sporene fra vores forfædre er et fint bevis på, at det altid har været attraktivt at bosætte sig ved vand; folk slog sig ned ved vandet og levede af det; her fiskede man og her kom man i kontakt med omverdenen. Det var vandet, der bandt området sammen, da det var lettere at tilbagelægge afstande i en båd på vandet end det var at gå eller at skrumle af sted med hestevogn på dårlige veje i ujævnt terræn. Udover sporene fra vores forfædre ses fjordens betydning også i byernes placering, og i de industrier, der ligger langs fjorden. Områdets byer ligger der, hvor der var naturlige færgesteder. Mariager ligger f.eks. der, hvor man rammer fjorden, hvis man er på vej fra Randers og nordpå mod Aalborg. Fjordens industrifortælling lever stadig den dag i dag. Siden middelalderen har der været produktionsvirksomheder ved fjordbredden. Kombinationen af tilgængelige råstoffer og fjorden som transportvej gav mulighed for en række industrier i fjordlandskabet. Området har siden middelalderen haft mange teglværker: Leret til teglet fandtes i bakkerne, træ til brændingen voksede på skråningerne og vandet til at fragte produkterne væk på, var let tilgængeligt. Der har fx været et stort kalk-eventyr i renæssancen, senere et cement-eventyr i slutningen af forrige århundrede og endelig et salt-eventyr, der stadig lever i bedste velgående. Alle disse erhvervshistorier er fortællinger om naturgivne råstoffer, der er tilgængelige og som bliver værdifulde, fordi transport på vandet var mulig. 4

5 Mariagerfjords overordnede visioner og værdier: Det gode liv Mariagerfjord Kommunen arbejder målrettet med at skabe de bedst mulige rammer for dem, der bor her og for dem, der kommer på besøg. Og vi vil så gerne være flere. Mariagerfjord Kommune har som overordnet målsætning, at det skal være attraktivt at arbejde, bo og leve her. Vi har forankret denne vision i en strategiplan, der er byrådets overordnede strategiske køreplan. Her er de to gennemgående temaer: bosætning og bæredygtighed. Planstrategien rummer også byrådets strategi for Agenda 21, som handler om bæredygtighed og respekt for de naturgivne ressourcer. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på det lokale niveau. Cittaslow er nævnt i strategiplanen, som en del af kommunens videre udvikling og fokus på det gode liv og er desuden et eksempel på hvordan både bosætning og bæredygtighedstanker på lokalt niveau kan forvaltes. Kommunen har fastlagt 12 temaer, hvori bosætning og bæredygtighed går på tværs af dem alle. 5

6 6 Mariager Klosterkirke

7 Mariagers historie en perle der er Cittaslow af natur Mariager er en mindre by med godt 2500 indbyggere, beliggende i den indre del af Mariager Fjord på den sydlige fjordbred. Byen ligger i et kuperet terræn, der skråner ned mod fjorden, og er omgivet af mange skovklædte bakker, eksempelvis den 110 meter høje Hohøj, der ligger sydøst for selve byen, og er Nordeuropas største bronzealderhøj. Klosteret byens vugge, og grundlaget for byens magt Der har altid boet mennesker ved fjorden og langt tilbage i tiden har der været færgested ved Mariager. Byen opstod dog først i 1446, hvor det store Birgittinerkloster blev grundlagt. Klosteret blev opført som et dobbeltkloster til både munke og nonner - og var et mægtigt bygningsværk i katedralstørrelse. Klosteret var indviet til jomfru Maria og deraf kommer byens navn, der betyder Marias agre. Klosteret fik hurtigt en række handelsprivilegier, der sikrede gode økonomiske vilkår for både kloster og by, og byen voksede hurtigt op omkring klosteret. Mariager blev områdets mest magtfulde by. Dette ses blandt andet ved at det blev Mariager, der lagde navn til fjorden. Historisk set har det ellers været fjordens udspringsbyer, der har lagt navn til vandet, de lå ved, men med Mariager blev historien en anden, og det viser byens store betydning i senmiddelalderen. Klosteret var blandt landets rigeste i 1500-årene. Det skyldtes dels, at kirken fungerede som valfartskirke, men i lige så høj grad fordi klosteret fik andel i indtægterne fra det store kalkeventyr. Her blev der brændt kalk til alle kongens store pragtbyggerier i København. Ved reformationen blev danskerne protestanter, og i 1536 blev klosteret nedlagt og overdraget til kongen. Fra slutningen af 1500-årene kom den enorme kirke til at fungere som sognekirke for folk i Mariager, men kirken forfaldt og i slutningen af 1700-årene blev størstedelen revet ned. I dag fremstår kirken smuk, høj og majestætisk og det er svært at forestille sig, at kirken har været fire gange så stor som i dag. Det må have været overvældende i middelalderen, hvor huse i mere end to etager var et særsyn. I gennemgik kirkens indre en omfattende restaurering og senest i 2009 modtog kirken et flot nyt orgel. 7

8 Mariager Havn Havnen kontakten med omverdenen Vigen ved Mariager danner en naturlig havn, og trods senmiddelalderens store kalkeventyr og hyppige skibsfart var der kun én anløbsbro. Da cementindustrien blomstrede i slutningen af 1800-årene var der brug for en rigtig havn, og man begyndte at opfylde strandengen og anlægge en havn. I 1859 fik Mariager skibsforbindelse til Danmarks hovedstad København og den fortsatte indtil Mariager var landets sidste købstad, der fik jernbane. Det var i 1927 og med jernbanens ankomst blev havnen importhavn for kul. Skibe kom sejlende med kul, der blev fragtet videre fra Mariager med tog til Gasværket i Viborg. I den forbindelse blev der opført en kulkran på havnen. Den står der endnu og blev restaureret i Kranen er nu fredet og er et karakteristisk element i Mariagers havnemiljø. Helt indtil jernbanen blev nedlagt i 1966, anløb der store skibe med kul, og havnen fungerede som industrihavn. I dag anvendes havneområdet kun til rekreative formål. Der er en stor lystbådehavn og turbåden Svanen lægger til. Desuden er der et stort oplevelsescenter, der formidler områdets enestående salteventyr, producerer lækkert sydesalt og har en restaurant på havnekajen. Den gamle jernbane fungerer stadig og på en del af strækningen kan man i dag køre med renoverede kulfyrede veterantog. Banen er således Danmarks længste veteran-jernbane, og den er meget populær både blandt lokale borgere og hos turisterne. Af bevaringsværdige bygninger kan den gamle stationsbygning, det bevarede jernbaneanlæg og kulkranen nævnes. 8

9 Industrialiseringen kom først til Mariager omkring 1960 erne og mest kendt var saltfabrikken er på Dania, som tidligere hed Dansk Salt. I dag er saltfabrikken en del af Akzo Nobel koncernen og er den største saltfabrik i Nordeuropa og producerer alt det salt der bruges i Danmark, både salt til maden, til industrien og til vejene. Akzo Nobel har egen havn og udskiber stadig varer på fjorden. Dermed repræsenterer virksomheden århundreders historie med produktionsfirmaer, der kombinerer udvindingen af lokale råstoffer med den historiske transportåre; vandet. Klosterbyen Rosernes By På trods af undergrundens kalk har Mariager aldrig været en stor industriby, og i slutningen af 1800-årene var den landets mindste købstad. Da der i 1904 blev opført en broforbindelse over fjorden 10 km øst for Mariager, ophørte byens betydning som færgested og udviklingen gik uden om den centrale del af byen. I dag er det derimod en styrke, at udviklingen gik udenom det centrale Mariager, for det har medvirket til at bymidten er så velbevaret. I midtbyen er der et enestående købstadsmiljø med toppede brosten, skæve bindingsværkshuse og et væld af roser, der er blevet byens varemærke. Borgerne i Mariager har i generationer plantet et væld af forskellige roser, som i dag slynger sig op af huse og bygninger som en del af det smukke bybillede, og byen er da også kendt som Rosernes By netop af denne grund. Mariager er den første by i Danmark, der fik en bevarende lokalplan. Den har haft en afgørende betydning for at byen i dag ser ud som den gør. Lokalplanen understøtter byens historie og de arkitektoniske og materialemæssige karakteristika. Den bevarende lokalplan sikrer blandt andet at husene i bykernen kun må have rødt tegltag og ikke må monteres med plastikvinduer. Udover den bevarende lokalplan har byen også stiftet en fond til bevarelsen af gamle bygninger. Fonden inddrages hver gang der er en byggeansøgning eller et byfornyelsesprojekt i midtbyen. I bymidten ligger Mariager Museum, som fortæller byens historie, bl.a. gennem den flotte købmandsbutik fra 1900, postgården og det gamle rådhus. Det fine rådhustorv er sort af mennesker i weekender og i ferieperioder, og når man står her er det som at træde ind i et købstadsmiljø fra forrige århundrede med velbevarede facader, baggårde, toppede brosten og springvand i midten. Endelig har byen sig egen folkeskole, vuggestue og børnehaver, ligesom der i byen er tre efterskoler og en højskole. I Mariager handler det om traditioner og det gode byliv, hvor en hyggelig bymidte med stemning, liv og variation er med til at tiltrække de mange turister, der hvert år besøger byen. De små butikker, der dukker op i byens gader, giver både borgere og turister rig mulighed for at handle alt mellem himmel og jord, og ofte er de lokale, bæredygtige produkter i højsæde. 9

10 Ideen er forankret oppefra, men er vokset nedefra... Mariager har længe været udpeget som potentiel Cittaslowby. Det blev den allerede i 2009 i Kommuneplanen, der er kommunens strategiske styringsværktøj. Det er dog ikke her historien reelt starter. Den er nemlig startet et andet sted: Blandt Mariagers borgere. Det hele begyndte i 2011, hvor en gruppe borgere i samarbejde med den lokale turistorganisation ville undersøge, hvordan købstaden Mariager, med sin maritime kulturarv og historiske bymidte, kunne plejes og løftes. Ønsket var at gøre Mariager mere synlig og fremme konceptet om det gode liv med henblik på mere bosætning og turisme. Der blev nedsat en gruppe bestående af repræsentanter fra bl.a. foreningslivet og lokale aktører samt handels- og turistforeningen. Gruppens mål var at beskrive alle de muligheder og initiativer, der kunne få Mariager op i eliten af provinsbyer, der både vil og kan. Et sted man har lyst til at besøge eller har lyst til at bo. For at få inspiration til, hvordan udviklingen af Mariager kunne fremmes, har gruppen bl.a. været i Svendborg, der er certificeret som Cittaslowby. Efter besøget var det gruppens indtryk, at ideerne bag konceptet om Cittaslow også kunne bruges konstruktivt i udviklingen af Mariager. I 2011 og 2012 har der været afholdt både workshops og borgermøder for at informere og involvere borgerne i Mariager. Resultatet af møderne er seks temaer, som der nu arbejdes livligt videre med af frivillige arbejdsgrupper. Det enestående i processen indtil nu er, at bevægelsen er vokset frem nedefra. Mariagers borgere er stolte af at bo i Mariager og har mange ambitioner og planer for byen. Tankesættet i Mariager passer godt sammen med ideerne i Cittaslow her leves det gode liv Mariager er Cittaslow. Fordi engagementet og ejerskabet er så stort i byen tror kommunen på at en certificering vil have stor betydning for byen og for kommunen. Aktiviteter i relation til Cittaslow Gennem det seneste år har borgerne i Mariager taget ideerne bag Slow Food og Cittaslow til sig og arbejdet ihærdigt med at synliggøre dem gennem en række lokale aktiviteter. Én gruppe arbejder eksempelvis med temaet Vandaktiviteter, der er til gavn for både borgere og turister, som ønsker at benytte den smukke fjord. I andre grupper arbejdes der med at skabe nye stisystemer, historiske byvandringer og fokus på bevarelse af roserne som byens vartegn og image udadtil. Det påtænkes desuden at arrangere lokale markedsdage, med fokus på de lokale bæredygtige produkter. Mariagerfjord Kommune har en lang række faste arrangementer (byfest, Fjordens Dag, kulturnat m.m.). Her er det oplagt, at det lokale råd laver aktiviteter, der understøtter tankesættet fra Cittaslow. 10

11 Organisering Der forventes etableret et Cittaslowråd, der fremadrettet skal varetage koordinering og afvikling af de lokale aktiviteter. Den endelige organisering er endnu ikke fastlagt, men det er vigtigt at rådet repræsenterer både politikere, kommune, erhvervsråd, handelstandsforening og borgere i Mariager. Det er Cittaslowrådet, der skal drive og udvikle Cittaslowkonceptet. Under Cittaslowrådet vil der være en række arbejdsgrupper, der hjælper med at løfte de konkrete opgaver og initiativer. Dansk netværk for Cittaslow Svendborg Kommune er i opstartsfasen i forhold til at igangsætte et dansk netværk af Cittaslow byer. Der er taget en indledende kontakt til seks andre danske byer om interesse for medlemskab af Cittaslow. De kontaktede byer omfatter både byer i Region Syddanmark og i andre dele af Danmark. Udover et dansk netværk vil Svendborg Kommune gerne arbejde for og deltage i et nordisk bynetværk i første omgang sammen med Cittaslow byerne i Norge og Sverige. I Nærværende ansøgning er det Mariagerfjord Kommune, der ansøger om certificering. Mariager vil blive en del af et Nordisk Cittaslow-netværk på i alt 7 byer, hvoraf Svendborg p.t. er den eneste danske. I netværket arrangeres en række aktiviteter på tværs, bl.a. arbejdes der med at få flere unge involveret i projekter. 11

12 Resume Kommunens overordnede vision er, at Mariagerfjord Kommune skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Og så skal det være et dejligt sted at gæste. Med kombinationen af smuk natur, spændende kultur, levende byliv og stærke foreninger og ildsjæle, er forudsætningerne mere end til stede. Her er det gode liv. Vi håber at få lov til at deltage i det internationale Cittaslow-netværk og vil glæde os til at byde nye gæster velkommen. Mariager har det hele. Vi lever ikke længere af fjorden men ved fjorden med alle de herligheder, det medfører. Facts om Mariager Borgere: Skole: 1 ( kl.) Andre uddannelsesinstitutioner: 4 Daginstitutioner: 3 Spisesteder: 12 En dags turister: Overnattende:

13 De 52 kriterier Miljø: 1. Kvalitetskontrol på luft, vand og jord Mariagerfjord Kommune udfører miljøkontrol på virksomheder, hvor luftudledning er et af flere parametre, der indgår i den regelmæssige kontrol. Offentlige såvel som private drikkebrønde testes regelmæssigt for vandkvalitet, og byrådet har besluttet, at private drikkevandboringer skal testes for vandkvalitet mindst hver femte år, mens offentlige vandværker testes oftere. Mariagerfjord Kommune varetager en række opgaver vedrørende jordforurening i henhold til miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Myndighedsopgaven er delt mellem Regionen og kommunen. Kommunen er myndighed ved flytning af jord, ændret anvendelse og byggeri på forurenede områder og mht. jordforurening, hvor forureneren er ansvarlig for oprydningen. Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af områder med jordforurening samt offentlige oprydningsarbejder. 2. Informere og motivere til kildesortering De nationale 2012 mål for affaldsbehandling er at opnå et genbrugsniveau på mindst De nationale 2012 mål for affaldsbehandling er at opnå et genbrugsniveau på mindst 65 pct., deponering på lossepladser på max 6 pct. og forbrænding af de resterende affaldsmængder. Vision 2012 for Mariagerfjord Kommune er at være den reneste kommune i Danmark, at tilskynde til holdnings- og adfærdsændringer overfor henkastet affald, at fremme korrekt affaldshåndtering, at forsyne borgerne med gode affalds- og genanvendelsestilbud, at harmonisere og organisere affaldshåndtering, at overholde regeringens affaldsstrategier og at fokusere på en minimering af affald samt på affaldsforebyggelse, beskyttelse af sundhed, miljø og klima og ressourcer. En ny affaldsplan og vision skal være vedtaget i Informere og motivere til kompostering og industri- og husholdningsaffald I Danmark er det meget almindeligt at kompostere sit affald og man kan købe en kompostbeholder i ethvert byggemarked. Tidligere har kommunen udleveret kompostbeholdere for at fremme udbredelsen. Private borgere kan aflevere farligt affald på genbrugspladser, der findes i alle større byer. Virksomheder har særlige aftaler omkring deres affald. 4. Rensning af spildvand Spildevandsplan 2012 har flere mål, såsom: spildevandstilslutningsgaranti, adskillelse af spildevand fra regnvand, høj standard service- og informationsniveau, god teknisk funktion af det offentlige kloaksystem, tilpasninger til klimaforandringer, princip om centraliseret spildevandsbehandling, løbende vedligeholdelse og forbedring af kloaknettet, opfyldelse af forordningens krav til behandlet spildevand, distribution af ikke-forurenende spildevandsslam på langbrugsarealer, overholdelse af kvalitetsmålsætninger for vandløb, behandling og miljømæssige standarder for byområderne uden for offentlig kloaksystemer, kloaksystemer adskilt fra regnvand i ferieboliger og overvejelse af tekniske løsninger, miljø, energiforbrug og omkostninger ved investeringer. Det offentlige vandselskab, Mariagerfjord Vand A/S, driver, vedligeholder og udbygger offentlige vandværker, rensningsanlæg og distributionssystemer til vand og spildevand i Mariagerfjord Kommune. Alle byer og landsbyer i kommunen er tilsluttet et offentligt rensningsanlæg. I øjeblikket er et helt nyt rensningsanlæg, der skal servicere hele kommunen, ved at blive bygget. Ejendomme udenfor byer, der ikke er tilsluttet offentlige rensningsanlæg, skal installere private rensningsanlæg, der testes min. én gang årligt. 13

14 5. Plan for energibesparelse og brug af alternative energikilder Mariagerfjord Kommune har vedtaget Klimastrategi 2011 med målsætninger for reduktion af drivhusgasudledning i kommunen som organisation og geografisk område, øget anvendelse af vedvarende energikilder, herunder vindenergi, fokus på udvikling af ny teknologi, energibesparelser og lokal varmeforsyning baseret på vedvarende energikilder. Der er lavet varmeplanlægning med scenarieberegninger for forskellige varmeforsyningspotentialer baseret på fremme af vedvarende energi. Der er lavet kortlægning af udledning af drivhusgasser for hele kommunen og efterfølgende en strategisk energikortlægning. Flere tiltag er på vej til at blive realiseret, blandt andet som følge af de muligheder, der er kommet med et nyt energiforlig i regeringen. I Mariager er varmeforsyningen baseret på biomasse og er et af Danmarks billigste varmeforsyningsområder. Det kan give udfordringer med rentabilitet i energibesparende varmetiltag i den eksisterende bygningsmasse. Der vil dog fortsat kunne være fokus på vand- og eltiltag samt varmetiltag i forbindelse med opbygning, tilbygning og nybyggeri, hvor nationale krav i bygningsreglementet vil være gældende med krav til bygningers U-værdier. Mariagerfjord Kommune er også hjemsted for Cemtec, hvor der udvikles ny grøn teknologi med fokus på brændselsceller i samarbejde med Aalborg Universitet og der er udlagt erhvervsarealer til virksomheder, der arbejder med grøn teknologi, herunder vindenergi, brintproduktion og solceller. Kommunen har også Danmarks eneste Gasmuseum i Hobro, hvor energiens historie i fortid, nutid og fremtid bliver formidlet og understøtter kommunens indsats med energibesparelse og brug af alternative energikilder. I kommunen som organisation er der vedtaget en Energipolitik med mål om at reducere energiforbruget med min. 1 % årligt. Kommunen har underskrevet en aftale som klimakommune med mål om at reducere drivhusgasudledningen fra kommunen med 2 % årligt. Som opfølgning på dette er der lavet energimærkning af alle kommunale bygninger og der bliver investeret for flere millioner i energibesparende tiltag på el, vand og varme samt solceller. Desuden er der oprettet et energinetværk for pedeller og en efteruddannelse som Energioperatør i samarbejde med Technology College i Aalborg, som flere pedeller deltager i. Endvidere bliver skoler, børnehaver og landsbyer motiveret til adfærdsændringer, energibesparelser og inddragelse af klima og energi i undervisning og aktiviteter, herunder plantning af lokale klimaskove, gennem projekt Guld og grønne klimaskove. I Kommuneplanen er der udlagt områder til opstilling af store landvindmøller, som kommunen gennemfører den nødvendige planlægning for. Der er flere igangværende vindmølleprojekter som følge heraf. Ligeledes vil kommunen lave den overordnede planlægning for biogasanlæg i kommuneplan 2013, og mere konkret planlægning i forbindelse med biogasprojekter. 6. Forbud mod genmanipulation Brugen af genmodificerede organismer i landbrug er reguleret gennem EU-lovgivningen Regulering (EC) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder, Regulering (EC) 1830/2003 og Direktiv 2001/18/EC. Kommunen har ikke lovhjemmel til at regulere brugen af genmodificerede fødevarer og foder. 7. Regulering af skiltning og reklame i det offentlige rum I lokalplanerne for midtbyen indgår regulering af skiltning og reklamer, der skal sikre, at skilte m.v. er tilpasset kulturarvsværdierne i Mariager midtby. Skiltning i det åbne land er reguleret gennem Naturbeskyttelseslovens 21. Skiltning er kun tilladt i meget begrænset omfang i forbindelse med valg, trafiksikkerhedskampagner, salg af ejendomme og mindre skilte til reklame for virksomheder eller næringsdrivende ved indkørselsveje. 14

15 8. Kontrol af elektromagnetisk forurening I Danmark har vi en instans Arbejdstilsynet, der varetager arbejdstagernes sikkerhed i forbindelse med arbejde. Herunder også forhold omkring elektromagnetisk stråling Arbejdstilsynet bruger ICNIRP s* anbefalede grænseværdier til at vurdere risikoen for personer, der er udsat for stråling. *) International Commission on Non-ionizing Radiation Protection, Guidelines for limiting exposure to time-varying electric, magnetic, and electromagnetic fields (up to 300 GHz), Health Physics 74, , Der er to grænseværdier for hver strålingsfrekvens. I grænseværdierne er der indregnet forskellige sikkerhedsfaktorer. Den høje grænseværdi gælder for den typiske arbejdstager, hvor det forudsættes, at der er tale om sunde voksne mennesker, som er velinformerede om de farer, de udsættes for, og som kender de forholdsregler, der bør tages. Den lave grænseværdi er normalt fem gange lavere og gælder for befolkningen som helhed inklusive særligt følsomme risikogrupper. Den særlige følsomhed kan fx skyldes alder, graviditet, kredsløbslidelser eller implantater. Et konkret eksempel er stråling med frekvenser i området 100 khz-10 GHz. Strålingen anses for skadelig, hvis et niveau på 4W/kg overskrides over en periode på 6 minutter. Her ligger de to grænseværdier på henholdsvis 0,4 W/kg og 0,08 W/kg - det vil sige sikkerhedsfaktorer på henholdsvis 10 og 50 i forhold til den skadelige eksponering. De ovenfor nævnte anbefalede grænseværdier kaldes basisrestriktioner, og de angiver grænser for den virkning, som stråling forårsager i kroppen. Det kan fx som i eksemplet ovenfor være varmeeffekter, der absorberes (udtrykt i watt pr. kg). Disse virkninger i kroppen kan i praksis være meget vanskelige at måle, og ICNIRP har derfor også angivet niveauer for strålingen uden for kroppen, kaldet referenceniveauer. Referenceniveauerne er fastsat ud fra en worst case betragtning. Hvis referenceniveauerne overholdes, så overholdes basisrestriktionerne også. Hvis referenceniveauerne derimod overskrides, er det uklart, om basisrestriktionerne er overholdt, og en nøjere undersøgelse må derfor gennemføres. ICNIRP-anbefalingen giver ikke anvisning på, hvordan målinger skal gennemføres. Men den europæiske standardiseringsorganisation CENELEC udarbejder for tiden harmoniserede målestandarder. 9. Støjkontrol I kommuneplanen bliver placering af støjgivende og støjfølsomme aktiviteter planlagt med henblik på adskillelse for at undgå støjgener. Støj fra virksomheder bliver reguleret gennem virksomhedens miljøgodkendelser og kommuneplan og lokalplaner, hvor der kan være stillet krav til tilladte støjgrænser. Støj fra trafik håndteres enten af kommunen eller Vejdirektoratet, afhængigt af, om der er tale om en kommunal eller en statslig vejstrækning. Støj kan være reguleret i nogle bydele gennem regler i ejerforeninger, andelsboligforeninger og grundejerforeninger. Akut og meget voldsom støjforurening, f.eks. fra husspektakler, høj musik i fri luft eller for åbne vinduer, kan meldes til politiet. 15

16 10. Kontrol af lysforurening I Mariagerfjord Strategi 2011 er det Byrådets målsætning at nedbringe lysforureningen i det åbne land, således at nattehimlen kan observeres på flest mulige lokaliteter i kommunen. Målsætningen kan reguleres gennem Naturbeskyttelseslovens 21, der giver forbud mod lysreklamer i det åbne land. I forbindelse med behandling af miljøgodkendelser efter husdyrloven skal der tages stilling til lysforurening, og der kan stilles vilkår til belysning og afskærmning ved meddelelse af miljøgodkendelsen. Endvidere kan politiet i henhold til færdselslovens 99 kræve, at generende lys afskærmes eller fjernes af trafiksikkerhedsmæssige grunde. 11. Systemer til miljøstyring og miljømæssig bæredygtighed (EMAS, ISO 9001, Agenda 21, m.m.) Mariagerfjord Kommune har underskrevet Aalborg Charteret og Aalborg Commitments og arbejder med bæredygtighed ud fra de ti indsatsområder heri. I Mariagerfjord Strategi 2011, der er byrådets planstrategi og strategi for en bæredygtig udvikling (Agenda 21), er Aalborg Commitments benyttet som udgangspunkt for at indarbejde bæredygtighed i alle 12 temaer i strategien. Der er endvidere redegjort for, hvilke af de 10 indsatsområder for en bæredygtig udvikling, de forskellige målsætninger er med til at opfylde. Infrastruktur og byplanlægning: 1. Bevare og forberede historiske centre, bygninger og anlæg af kulturel eller historisk værdi Den bevarende Lokalplan M for Mariager Bymidte sikrer, at kulturarvsværdierne husene og de enkelte bymiljøer bevares og at ombygninger og andre ændringer sker i tæt sammenspil med bevaringsværdierne. 2. Skabe sikkert trafikmiljø Mariagerfjord Kommune arbejder målrettet mod at sikre vejene, og påvirke trafikanternes adfærd med henblik på at reducere antallet af uheld i trafikken. Konkret gennemføres der årligt en analyse af de registrerede uheld i Mariager, hvor der er fokus på eventuelle uheldsbelastede lokaliteter. Ved større ombygninger eller nybygninger gennemføres der en trafiksikkerhedsrevision af projektet. Desuden gennemføres der løbende kampagner for at sikre fokus på trafiksikkerhed. Byrådet har i 2008 vedtaget en Trafiksikkerhedsplan, der danner grundlag for trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen. Trafiksikkerhedsplanen sikrer, at der sættes ind der, hvor der skabes mest trafiksikkerhed for pengene, for der igennem at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Planen indeholder en uheldsanalyse af de registrerede trafikuheld i kommunen, som opdateres hvert år i forbindelse med revideringen af den årlige trafikhandlingsplan. 3. Planlægge cykelstier til skoler og fælles mødesteder Mariagerfjord Kommune har i 2008 udarbejdet en cykelstiplan, hvor det overordnede stinet i Mariager er optegnet med fremtidige projekter til forbedring af stinettet i byen. Skoleveje behandles som et særligt indsatsområde. I tillæg hertil er der i 2012 udarbejdet en skolevejsundersøgelse, hvor især forholdene i skolens nærområde er behandlet. 4. Fremme offentlig transport (pendlerparkering, cykelstier, kollektiv trafik, m.m.) Mariager er afhængig af den eksisterende kollektive trafikbetjening. Det er derfor afgørende, at den kollektive trafikbetjening på tværs af kommunen fastholdes. Ved udvikling af eksisterende og nye byområder indtænkes den kollektive trafik. Ved at planlægge ny 16

17 bebyggelse i forlængelse af og i sammenhæng med det eksisterende byområde, bliver byen sammenhængende, og dermed nemmere at betjene med kollektiv trafik. 5. Skabe tilgængelighed for bevægelseshæmmede Mariagerfjord Kommune har i 2008 udarbejdet en tilgængelighedsplan. I Mariager er der udpeget et 3,6 km langt tilgængelighedsnet, som er særlig egnet for handicappede trafikanter, hvilket inkluderer havneområdet og den gamle bymidte. Mod sydvest leder ruten ud til folkeskolen samt Mariager Hallen. Der er udpeget en række projekter, som vil kunne forbedre forholdene. Udpegningen er sket efter kriteriet: Så mange som muligt skal have glæde af tiltaget. 6. Igangsætte aktiviteter, som skaber sammenhæng mellem skole og familieliv Mariager Skole har stort fokus på skole/hjemsamarhejdet og skolens ansatte arbejder tæt sammen med forældrene om børnenes trivsel. Der afholdes forældremøder (for store grupper) og forældresamtaler (om det enkelte barn). Desuden afholder skolen en række sociale arrangementer, der knytter skole- og familieliv sammen. I SFO (skole/fritids-ordning) kommer børnene efter skole, og her er der også tæt kontakt med familien. 7. Center for sundhed I 2005 blev Mariager Lægeklinik etableret. Klinikken samlede de to daværende lægeklinikker i ét hus og blev tillige udvidet med endnu en lægestilling. Lægehuset er siden hen løbende blevet udviklet, og er i dag en arbejdsplads med et godt fagligt udviklingsmiljø. 8. Grønne områder af høj kvalitet Den grønne struktur i Mariager er kendetegnet ved 5 grønne kiler, som udgår fra midtbyen; langs kysten mod vest ud mod Vesterskoven, gennem Munkholmanlægget og ud til Himmelkol Skoven, fra Maren Finds Dal og op til Hohøj, fra Oxendalen og ud til Alstrup Krat og langs kysten mod øst ud mod Raget og Stenarmen. Alle steder er der særdeles gode stiforbindelser. Alle kommunale bede bærer præg at historikken om Rosernes by. Alle bede er blevet renoveret i løbet af de seneste 3 år og fremstår tidssvarende, frodige og af høj kvalitet. De grønne arealer er spredt rundt om i hele byen som små farvelader i bybilledet. Munkholmanlægget, som er en gammel skovhave, plejes i et samarbejde mellem en komite og kommunen. Dette grønne anlæg rummer stor natur- og kulturværdi og fungerer som en grøn oase mellem by og land. 9. Kommercielle centre for naturprodukter Hvert efterår bliver der afholdt økologisk marked i det røde pakhus i Hobro, hvor lokale producenter af naturprodukter og økologiske fødevarer deltager, herunder producenter fra området omkring Mariager, bl. a. korn fra Falslevgaard Mølle og salt fra Mariager Salltcenter. 10. Butikker med god service for alle, 'Friendly Shops' Som handlende i Mariager er man i gode hænder. Butikkerne er organiseret i en Handelsstandsforening, der sørger for særlige arrangementer, der gør det til en oplevelse at handle i byen. I Handelstandsforeningen drøfter man det gode værtsskab, så alle gæster får en god og høflig betjening. I Danmark er det almindeligt at få det man køber pakket fint ind til gave. Det er en del af den almindelige service og opleves tit som meget overraskende blandt udenlandske gæster. 17

18 11. Revitalisering af udtjente og forsømte byområder Mariager Midtby er gennem de seneste år blevet gennemgribende renoveret, hovedsageligt gennem private tiltag på boliger. Renoveringen af de gamle huse har betydet, at Mariager midtby i dag fremstår med store bymiljømæssige kultuarvsværdier. Samtidig har Mariagerfjord Kommune netop udarbejdet en masterplan med tilhørende lokalplan for Mariager Havn. Planerne skal skabe rammerne for en udvikling af havnen, der lægger vægt på, at offentligheden får glæde af havnen og, at den kommende bebyggelse er indpasset i Mariager bys volumen. 12. Programmer for at udvikle bymiljøer i respekt for lokal bygningskultur og tradition Den bevarende Lokalplan M for Mariager Bymidte sikrer, at kulturarvsværdierne husene og de enkelte bymiljøer bevares, og at ombygninger og andre ændringer, sker i tæt sammenspil med bevaringsværdierne. Mariager har desuden en fond til bevaring af gamle bygninger. Fonden er høringspart ved ombygninger og omdannelsesprocesser i byen. 13. Kombinere nærdemokrati, borgerinddragelse og Cittaslow I Danmark er det almindelig praksis at inddrage borgerne i beslutninger, der vedrører ændringer i deres hverdag. Det sker almindeligvis gennem afholdelse af borgermøder. Der er f.eks afholdt borgermøder i forbindelse med den Midtbyplan, der lige nu er i gang i Mariager. I midtbyplanen er sigtet at få byen og havnen til at hænge bedre sammen. Der har været borgermøder hvor områdets borgere kunne høre mere om planerne og komme med bemærkninger og forslag. I forbindelse med overvejelserne om at søge om at blive certificeret til Cittaslow, har der også været afholdt en række borgermøder, hvor det var muligt for byens borgere at høre om tankerne bag Cittaslow. Ligeledes har det været muligt for initiativgruppen at afdække, om der var folkelig opbakning til en ansøgning om certificering. Det er desuden ifølge dansk lovgivning et krav at planer præsenteres i de lokale aviser. Der er indlagt en høringsfrist hvor borgere kan bringe ønsker og kommentarer frem med indlæg til politikere og til kommunen eller med læserbreve i de lokale aviser. Ved annoncering i aviserne og afholdelsen af borgermøder, når kommunen mange mennesker, som dermed får stor indflydelse på den by eller område de bor i. Bykvalitet og teknologiske faciliteter: 1. Undervisning, markedsføring og information om økologisk byggeri Kommunen opfører ikke selv boliger men er samarbejdsvillig når entreprenører henvender sig omkring projekter, der understøtter byernes profil. I Mariager vil det være oplagt med økologisk byggeri eller andre typer byggerier der understøtter byens kultur og historie. 2. Optisk fiberkabel og trådløst netværk i kommunen Udbredelsen af optisk fiberkabel og trådløst netværk er ikke en kommunal opgave, men derimod udelukkende op til de private udbydere at bestemme i hvilken takt disse to områder skal udbygges. Der er dog politisk fokus på området både fra kommunal og statslig side. Mariagerfjord Byråd vil fremme det elektroniske samspil med omverdenen og kommunens synlighed på internettet. Kommunen vil arbejde for, at det er muligt at opkoble sig trådløst alle steder, hvor der færdes mange mennesker. Det kan f.eks. være ved trafikknudepunkter og offentlige institutioner. Kommunen vil desuden samarbejde med trafikselskaberne om etablering af Internet i busserne. Nem adgang til den digitale infrastruktur vil give nye muligheder for såvel 18

19 erhvervsmæssige som sociale aktiviteter i hele kommunen. I februar 2012 lavede KL med erhvervs- og vækstministeren, telebranchen og Danske Regioner en aftale om forbedret mobildækning. I aftalen indgår blandt andet, at KL, telebranchen og Danske Regioner skal tage initiativ til en øget dialog mellem kommuner, regioner og teleselskaber i forhold til masteplaceringer. Dialog om en fælles indsats for bedre mobildækning sættes for alvor i gang den 1. oktober 2012, hvor alle kommuner i Region Midtjylland får mulighed for at mødes med Telebranchen og Danske Regioner. Derefter følger tilsvarende møder 4 andre steder af landet. I region Nordjylland er mødet den 21. november Overvågning af elektromagnetiske felter Udendørs: I Danmark angiver myndighederne vejledende grænseværdier for elektriske og magnetiske felter. Indendørs: Elektromagnetisk strålings betydning for helbredet vurderes af Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med de danske arbejdspladser og kan udstede påbud, hvis påvirkningen er for høj. 4. Skemalagt affaldshentning og genbrugscontainere, der passer ind i omgivelserne Der afhentes affald i henhold til affaldsplanlægningen. Det er på faste tider og affaldsbeholderens størrelse aftales med den enkelte bruger efter husstandens behov. Affaldsinventaret er neutralt. 5. Plante vækster og flora, der er oprindelige i området Mariager er en grøn by med mange gamle træer, der er oprindeligt hjemhørende i Danmark. Dog er der også mange ikke-oprindelige, indførte haveplanter, herunder en del der er tilknyttet kulturhistorien: Mariager by er vokset frem på grund af etableringen af et kloster, og i den store klosterhave var der mange planter og urter. I dag er der en frivillig forening: Birgittaforeningen, der har en masse viden om de gamle historiske klosterplanter. Der findes bøger i klosteret og jorden er stadig fuld af gamle frø. Desuden er der roserne. Der er mange roser i Rosernes By af forskellig art og oprindelse. Oprindeligt hjemmehørende planter er tilpasset det lokale klima og vækstforhold, hvilket medfører, at de kræver mindre pasning og vedligeholdelse end indførte arter. Derfor forsøger kommunen i videst mulig omfang at plante danske hjemmehørende arter. 6. Gøre offentlige services tilgængelige for borgerne på internettet og undervise i brugen heraf Der er i Danmark øget bevidsthed om at gøre diverse offentlige services tilgængelige på Internettet og vejlede i, hvordan de offentlige sider fungerer, og hvor den relevante information ligger. I alle landets kommuner gennemføres der i disse år digitaliseringsstrategier, der skal gøre det let for borgerne at finde de informationer, de skal bruge digitalt. Mariagerfjord Kommune følger den nationale IT-strategi for brug og udvikling af elektroniske medier i dialogen med borgere. Der er fokus på yderligere udvikling og forbedringer af de digitale løsninger, både for borgere og medarbejder. Kommunen stiller computere til rådighed for borgerne på byernes biblioteker. 7. Kontrol af støj i særligt udsatte områder Støjen i byområder reguleres gennem Miljøbeskyttelsesloven og en række cirkulære og vejledninger som er afledt af loven. Også i Lokalplaner redegøres der for de gældende støjkrav. 19

20 8. Planer for farvesætning Farverne reguleres ifølge lokalplanen. Der er en lokalplan for Mariager, hvor det eksempelvis er det et krav, at der lægges røde tegltage på husene i midtbyen. 9. Markedsføring af distancearbejde Mariagerfjord Kommune har en brandinggruppe, der arbejder for ekstern synlighed af området. Gruppen hedder NOGET for livet, og har bosætning som øverste indsatsmål. Et centralt område for bosætningen er at kunne pendle til mange arbejdspladser. Mariager har ikke selv arbejdspladser nok til alle områdets borgere, men adgangsforholdene til en række store byer er let, og på 1 time nås omkring arbejdspladser. I Danmark annonceres jobannoncer på fælles databaser, så det er let at finde jobtilbud inden for en overkommelig kørselsafstand. Lokale produkter: 1. Planer for udvikling af økologisk dyrkning Økologisk dyrkning bliver fremmet gennem EU s og det danske Landdistriktsprogram , blandt andet gennem Økologifremmeordningen. Formålet med tilskudsordningen er at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer og derved medvirke til at sikre en markedsbaseret udvikling af den økologiske produktion. Desuden er der en investeringsordning til økologiske jordbrugsbedrifter, en støtteordning til konventionelle bedrifters omlægning til økologi samt en række støtteordninger til fx ekstensivt landbrug, afgrødevariation, etablering af økologiske frugttræer og bærbuske, energiafgrøder samt pleje af græsarealer. Mariagerfjord Kommune har i budget 2013 planer om at fremme brug af økologiske varer i daginstitutioner. 2. Kvalitetscertificering af lokale produkter, lokalt håndværk og kunsthåndværk Cittaslowrådet har ansvaret for, hvordan en kvalitetscertificering af lokale produkter, lokalt håndværk og kunsthåndværk skal udformes og anvendes. Der er endnu ikke taget stilling til præcis hvem der kan opnå en kvalitetscertificering. 3. Bevare håndværk og kunsthåndværk Der vil lokalt arbejdes for at bevare håndværk og kunsthåndværk. Cittaslowrådet vil være ansvarlige for planlægning herom, og det påtænkes, at de lokale håndværk og kunsthåndværk kan indgå som en del af Cittaslow-dage og markedsdage. 4. Bevare lokale erhvervstraditioner- og metoder Der vil arbejdes for at bevare de lokale erhvervstraditioner og metoder, i overensstemmelse med Cittaslow-rådets planer og i dialog med kommunen. Ligesom for de lokale håndværk og kunsthåndværk, påtænkes det, at de lokale erhvervstraditioner- og metoder kan indgå som en del af de Cittaslow-koncepter, der implementeres i byen, såsom markedsdage eller som en del af indlæringsforløb i børnehaver og skoler. Mariagerfjord Erhvervsråd støtter op om ildsjæle og iværksættere. 5. Anvende økologiske og/eller lokale produkter i restauranter og skoler Der er på nuværende tidspunkt ikke en koordineret indsats for at anvende de lokale og økologiske produkter i byens (og nærområdets) restauranter og skoler, men Cittaslowrådet er opmærksomme på de uudnyttede muligheder her. Det påtænkes derfor, at Cittaslowrådet vil arbejde for en mere koordineret indsats, der skal styrke et samarbejde mellem lokale 20

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015 Assens Kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget att.: Thomas Barfoed Assens, den 27. april 2015 Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere