Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling af husholdningers ICT-løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling af husholdningers ICT-løsninger"

Transkript

1 Rapport om projektet Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling af husholdningers ICT-løsninger Projektgruppen har haft følgende deltagere: Inge Røpke (projektleder), Mirjam Godskesen og Toke Haunstrup Christensen, DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Gram-Hanssen, Jesper Ole Jensen og Toke Haunstrup Christensen, By, bolig og ejendom, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Troels Fjordbak Larsen, IT Energy Ole Willum, Willum Consult Lisbet Stryhn Rasmussen, Lokalenergi Jens Erik Pedersen, Energirådgiveren Anders Grønbech, Canon Desuden har deltagerne i følgegruppen bidraget aktivt til projektet: Lajla Klamer, TDC Allan Bugge og Niels Jørgen Langkilde, Branchen Forbrugerelektronik Lars Bennetzen, Alt om Data Jørn Borup Jensen, Dansk Energi Projektet er finansieret af Dansk Energis PSO-midler (projektnummer ) samt medfinansiering fra deltagerne. Projektet er afsluttet i

2 Indholdsfortegnelse Oversigt over projektet Bilag 1: Households ICT use in an energy perspective Bilag 2: Residential ICT related energy consumption which is not registered at the electric meters in the residences Bilag 3: Spørgeguide samt skemaer Bilag 4: Domestication of information and communication technologies in an energy perspective Bilag 5: Households use of information and communication technologies a future challenge for energy savings? Bilag 6: Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger 2015 Bilag 7: Energirådgivning på IKT-området Bilag 8: Workshop om energibesparelser og husholdningers brug af IKT. Program og referat Bilag 9: Workshop for energirådgivere 2

3 Oversigt over projektet Baggrund og formål Udgangspunktet for projektet var konstateringen af, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i stigende grad vinder indpas i hverdagen og integreres i mange forskellige hverdagsaktiviteter. Med den stigende mængde udstyr og den øgede brugstid kunne der ventes et øget elforbrug til IKT, men indtil for få år siden var der meget begrænset interesse for de mulige energimæssige konsekvenser af udbredelsen af IKT i husholdningerne. Af nærliggende årsager retter indsatsen for at begrænse elforbruget sig typisk mod de forbrugsområder, der aktuelt tegner sig for et stort forbrug. Formålet med projektet var således at undersøge aktuelle udviklingstendenser i brugen af IKT i husholdningerne og at vurdere perspektiverne for den fremtidige udvikling i det tilknyttede energiforbrug. Samtidig var det hensigten at bidrage til at få det IKT-relaterede energiforbrug på dagsordenen og at fremme diskussionen af, hvordan en mulig fremtidig vækst i dette energiforbrug kunne forebygges. Samtidig med dette projekt er der også andre, som har fået øje på de samme udviklingstendenser. Vores projekt har således paralleller i flere andre lande, fx i England, Frankrig og Sverige. Senest har det Internationale Energi Agentur udgivet en omfattende rapport, Gadgets and Gigawatts, der understreger, at det IKT-relaterede elforbrug i hjemmene kan eksplodere, hvis der ikke skrides ind med effektive politikker for at forebygge det. Da projektet blev planlagt, var det endnu ikke almindeligt at bruge forkortelsen IKT på dansk, så den engelske betegnelse kom til at indgå i projekttitlen. Den oprindelige idé var primært at fokusere på computeren, internettet og de tilknyttede teknologier, mens det ikke var tanken at inddrage tv, dvd o.lign. Imidlertid er den klassiske skelnen mellem underholdningselektronik og computere i stigende grad irrelevant, så de to områder flyder sammen i projektet og omtales under ét som IKT. Når man ser på energikonsekvenser, er det også værd at nævne, at tv-området aktuelt spiller en stor rolle for elforbruget, bl.a. som følge af digitaliseringen. Også af den grund kom tv til at spille en større rolle i projektet end ventet. I det følgende gives en oversigt over projektets forskellige dele. De mere udførlige resultater fremgår af bilagene. Sammenhænge mellem IKT-anvendelse og energiforbrug Projektet blev indledt med et litteraturstudie, der blev anvendt som grundlag for en systematisk oversigt over sammenhængene positive og negative mellem 3

4 husholdningers anvendelse af IKT og det tilknyttede energiforbrug. I litteraturen skelnes der typisk mellem tre typer af energikonsekvenser: Det direkte energiforbrug, der primært består af apparaternes elforbrug i hjemmene eller på farten. Det indirekte energiforbrug, der knytter sig til fremstilling, transport og bortskaffelse af udstyret samt til driften af IKT-infrastrukturen såsom serverparker og mobilmaster. De afledte energikonsekvenser, der knytter sig til de strukturelle effekter af IKTanvendelsen. Dvs. effekterne af at livsstil og forbrugsmønstre mere generelt kan ændre sig, når IKT integreres i hverdagslivet. Figur 1 giver en samlet oversigt over de tre typer af energikonsekvenser samt nogle af de forhold, der indvirker på omfanget af konsekvenserne. Der er især fokus på det direkte elforbrug, hvor størrelsen bestemmes af antallet af apparater, apparaternes energieffektivitet i henholdsvis drift og standby samt brugsmønstrene, herunder tidsforbruget. Bag antallet af apparater og brugsmønstrene ligger udviklingen i de hverdagspraksisser, som apparaterne integreres i praksisser, der igen er formet af udbuddet af nye teknologier, de samfundsmæssige diskurser, der former opfattelsen af teknologierne, samt befolkningens færdigheder i brugen af dem. Der ligger således komplekse processer bag formningen af IKT-integrationen i hverdagen. Blandt de centrale observationer i den tidlige fase af projektet kan fremhæves: Betydningen af IKT-anvendelsen i hjemmet var næsten udelukkende blevet undersøgt i relation til standby. Elforbruget til standby er steget betydeligt, og trods begyndende tiltag med henblik på at begrænse standby-forbruget har effekten hidtil været begrænset. Udviklingen inden for tv-området bidrager væsentligt til stigende elforbrug (og har dermed bidraget betydeligt til at modvirke det fald, der har fundet sted på andre områder). Mens elforbruget pr. apparat typisk er faldet for køleskabe, vaskemaskiner osv., er det ikke tilfældet for tv. Det skyldes især tendensen til stigende skærmstørrelse, men også længere brugstider, bl.a. fordi tv ofte bruges som bagtæppe. Dertil kommer, at antallet af apparater har været stigende. Digitaliseringen af tv er også energikrævende som følge af anskaffelsen af settopbokse, hvor reguleringen af energiforbruget halter bagefter introduktionen af boksene. Endelig kan HDTV ventes at blive energikrævende. På computerområdet vokser elforbruget hurtigt både pga. et større antal apparater og længere brugstid. Heller ikke for computere er energieffektiviteten pr. apparat faldet. Det skyldes bl.a., at computerne hele tiden bliver kraftigere, så de kan køre mere krævende operativ- og sikkerhedssystemer, grafik mv., og at skærmstørrelserne stiger. Ganske vist er bærbare computere langt mere 4

5 energieffektive end stationære computere, men den hidtidige udvikling tyder på, at de bærbare supplerer snarere end erstatter de stationære. Figur 1. Sammenhænge mellem IKT-relaterede forandringer af hverdagspraksisser og konsekvenserne for energiforbruget Teknologisk udbud: - Nye apparater - Infrastruktur (bredbånd) - Programmer - Indholdstjenester, priv. og offentlige - Forretningsmodeller - Sikkerhed - Teknisk regulering Meningstilskrivning: - Diskurser: konkurrenceevne, oplevelsesøkonomi - Reklamer Hverdagspraksisser Tværgående trends Færdigheder i installation, brug, sikkerhed - Uddannelse Apparaternes energikrav i brug og standby: - Krav til sikkerhed, grafik, styresystemer - Skærmstørrelse, HDTV Mængden af udstyr Brugsmønstre: tid og form Energiforbrug til drift af infrastrukturen Energiforbrug i fremstillingen af apparater og tjenester Elforbrug til ICT i boligen og undervejs Energitab i fremstilling af el Energiforbrug til affaldshåndtering Direkte og indirekte energiforbrug knyttet til husholdningers ICT anvendelse Effekter på energiforbrug afledt af ICT-anvendelsen: - Køb af andre varer og tjenester - Handlemønstre der påvirker - husholdningernes eget energiforbrug - systemisk energiforbrug 5

6 De mere detaljerede observationer fremgår af Bilag 1: Households ICT use in an energy perspective. Papiret har i første omgang været præsenteret som konferencebidrag til en konference i COST-regi om bredbåndssamfundet i Konferencen samlede forskere inden for IKT-området, og det var karakteristisk, at debatten om IKTudviklingens konsekvenser for energiforbruget her var stort set fraværende. Papiret bidrog således til at introducere energidebatten i denne kontekst. Det er blevet publiceret først i Proceedings og er på vej i en antologi med udvalgte papirer fra konferencen. Det indirekte energiforbrug Projektets hovedfokus ligger på det direkte elforbrug, men det har også været vigtigt at sætte det i perspektiv ved at anslå størrelsen af det indirekte energiforbrug. Til dette formål er der udarbejdet et litteraturstudie, der systematiserer og sammenfatter de hidtidige studier. Litteraturstudiet indgår som Bilag 2: Residential ICT related energy consumption which is not registered at the electric meters in the residences og er i øvrigt tilgængeligt på nettet. Det mest overraskende resultat er, at problemstillingen er så underbelyst. Der er langt fra konsensus omkring, hvordan det indirekte energiforbrug skal opgøres, og der er stor spændvidde i resultaterne. Det er dog klart, at energiforbruget til fremstilling, transport og bortskaffelse af IKT-udstyr er betydeligt, og at det for produkter med kort levetid som fx mobiltelefoner er langt større end det direkte energiforbrug, og at tv-udskiftningen i forbindelse med digitaliseringen kan koste en del energimæssigt. Driften af IKT-infrastrukturen som serverparker og sendemaster er også energikrævende, så den virtuelle verden på nettet er ikke så immateriel, når det kommer til stykket. Tendensen mod stadig øget båndbredde bidrager også til at øge det indirekte energiforbrug. På baggrund af de foreliggende studier er forholdet mellem det direkte og det indirekte energiforbrug sammenfattet i en modelberegning. Med udgangspunkt i en husholdning, der er udstyret med en stationær pc, en bærbar, en printer/scanner og et ADSL modem, og på baggrund af antagelser om 4 års levetid for hardware og en båndbredde på 2,4 Mbits/s, er det anslået, at når der bruges 1 kwh i boligen, så går der 1 kwh til at fremstille, transportere og bortskaffe udstyret og ½ kwh til at drive internettet og IKT-infrastrukturen uden for boligen. Dette resultat fik en vis opmærksomhed i medierne, jfr. afsnittet om formidling nedenfor. Brugen af IKT i hjemmene Det indledende oversigtspapir (Bilag 1) danner baggrund for det videre arbejde, idet papiret munder ud i en række spørgsmål til nærmere undersøgelse. Den empiriske 6

7 undersøgelse drejer sig om, hvordan IKT bliver brugt i hverdagen, og den er baseret på 14 kvalitative interview med brugere i hjemmet (ud over hovedinformanterne har også 3 ægtefæller deltaget i interviewene; i alt 10 mænd og 7 kvinder). Dertil kommer 11 kortere telefoninterview foretaget som led i udvælgelsen af informanter. Undersøgelsen fokuserer på brugere, der har lang erfaring med brugen af IKT, har evnen til at tage nye anvendelser op og anvender teknologierne en del uden dog at være IT-nørder. Hensigten har været at finde frem til brugere, der forholdsvis tidligt anvender IKT på måder, der efterhånden kan ventes at blive mere udbredt i større grupper af befolkningen. Da der er forholdsvis mange studier af unges brug af IKT, har vi fokuseret på de voksnes anvendelser. Interviewpersonerne er mellem 20 og 70 år gamle, har forskellig erhvervsmæssig baggrund og kommer fra forskellige dele af landet. Som baggrund for interviewet har informanterne udfyldt to skemaer over henholdsvis det udstyr, husstanden råder over (ud af i alt 40 typer), og de aktiviteter, som udstyret bliver brugt til (ud af i alt 48 aktiviteter fordelt på 10 grupper). I Bilag 3 findes spørgeguiden samt de to skemaer. Resultaterne af interviewene er rapporteret i to konferencepapirer, der her indgår som Bilag 4: Domestication of information and communication technologies in an energy perspective og Bilag 5: Households use of information and communication technologies a future challenge for energy savings? Begge papirer indgår i Proceedings, det sidste i form af en ISI-publikation. De centrale observationer fra interviewene kan sammenfattes i tre punkter: 1. Kombinationen af IKT-udstyr og internet udgør en ny infrastruktur i hverdagen, og den bliver i stigende grad integreret i alle former for aktiviteter. Da computere i sin tid blev introduceret i hjemmene, blev de primært brugt til særligt afgrænsede aktiviteter som spil og tekstbehandling. Tilsvarende blev internettet brugt til kommunikation ( ), og man talte om at surfe på nettet som en særlig aktivitet. I dag giver det ikke længere mening at se brugen af computere og internet som særlige aktiviteter. Interviewene viser, at teknologierne efterhånden indgår som et aspekt af stort set alle tænkelige hverdagsaktiviteter hjemmearbejde, uddannelse, husligt arbejde, husholdningens administrative opgaver, fritidsaktiviteter, politiske og organisatoriske aktiviteter. Interviewmaterialet er rigt på beskrivelser af, hvordan informanterne anvender IKT til mange former for fritidsaktiviteter, der ikke i sig selv udspringer af IKT. 2. Inddragelsen af IKT bidrager på forskellig vis til at ændre den måde, hverdagsaktiviteterne foregår på. Et af de mest karakteristiske træk er, at en given aktivitet som fx kommunikation med venner og bekendte bliver diversificeret dvs. de gamle former for kommunikation bliver suppleret med 7

8 mange nye former. På tilsvarende vis bliver fx måden at se fjernsyn på diversificeret. 3. Brugernes måde at inddrage IKT i deres hverdagsaktiviteter er til tider meget kreativ og åbner for anvendelser, der ikke er forudset af producenterne. En ny fase i elektrificeringen af husholdningerne Inddragelsen af IKT i så mange forskellige hverdagsaktiviteter indebærer en kraftig stigning i antallet af computere og i brugstiden. Det bliver i stigende grad standard at have mindst en computer per person i husholdningen, og mange har flere, fx både en stationær og en bærbar. I nogle tilfælde har husholdningerne også rum- eller aktivitetsspecifikke computere. Når computeren bruges tit, er det ikke praktisk at slukke den, og standby-forbruget er i mange tilfælde fortsat betydeligt. Dertil kommer, at der anskaffes en del specialiseret udstyr til forskellige praksisser, inkl. diverse mobilt udstyr, der bliver stadig mere udbredt. IKT har også et potentiale for at fremme elbesparelser i husholdningerne, dels gennem bedre monitering af elforbruget, så brugerne bliver opmærksomme på elforbruget og på den måde stimuleret til at spare, dels gennem bedre styring og regulering af hjemmets energikrævende systemer. Imidlertid er disse potentialer fortsat overvejende fremtidsmusik, og projektets empiriske materiale giver meget lidt dækning for at fremhæve fremskridt på dette område. Tabel 1 og Figur 2 illustrerer, hvordan sammensætningen af husholdningernes elforbrug har ændret sig over tid. Man kan sige, at husholdningernes anvendelse af el har gennemgået forskellige faser. I den første fase frem til omkring 2. verdenskrig blev el stort set udelukkende brugt til lys. I den anden fase, der tog fart fra 1960erne, kom anvendelser til opvarmning/køling og til kraft (drift af elektromotorer i alt fra støvsugere til vaskemaskiner) til at dominere. I 1980erne begyndte elforbruget til TV og andet underholdningsudstyr for alvor at vokse, og i 1990erne er computerne kommet til. Måske indvarsles der hermed en tredje fase i elektrificeringen af husholdningerne. Denne diskussion udfoldes i en artikel, der er fremsendt til Energy Policy, men arbejdet med revision af artiklen efter referee-kommentarer vil først blive afsluttet efter projektets afslutning. 8

9 Tabel 1. Sammensætningen af husholdningernes elforbrug i procent, Light Heating and power Cooking Space heating Fridge/freezer Laundry Miscellaneous TV, video, stereo PC Total Total energy consumption (GWh) Note: Space heating includes electrical heating panels, electrical water heaters and electricity consumed by central heating systems (circulation pumps etc.). Laundry includes dishwashers, washing machines and tumble dryers. Miscellaneous includes many different small appliances, including the television set, VCR, stereo and personal computer. Source: ELMODEL-bolig Figur 2. Danske husholdningers elforbrug fordelt efter anvendelse (GWh), Source: ELMODEL-bolig 9

10 Scenarier Resultaterne fra interviewene danner baggrund for udformning af nogle scenarier baseret på ELMODEL-bolig. Hensigten med scenarierne er at belyse de mulige konsekvenser for elforbruget, hvis nogle sandsynlige udviklinger i anvendelsen af IKT bliver realiseret. Formålet er ikke at forudsige, hvordan den faktiske udvikling bliver, men at opstille beregninger der kan stimulere den energipolitiske debat. Der arbejdes med to scenarier, hvor det ene er baseret på en forventning om fortsat kraftig vækst i bestanden af apparater og i brugstiden, mens det andet er baseret på en forventning om en mere moderat vækst. Som det fremgår af Figur 3, indikerer de to scenarier, at henholdsvis 37% (lavt scenarie) og 45% (højt scenarie) af de danske boligers årlige elforbrug i 2015 vil gå til IKT. Figur 3. Elforbrug fordelt på anvendelser, Der er redegjort nærmere for scenarierne i en rapport, der er udkommet i SBi s rapportserie, og her foreligger som Bilag 6: Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger Scenarierne er også inddraget i konferencepapiret i Bilag 5. Energirådgivning Såvel interviewene som scenarierne viser et klart behov for en forebyggende indsats, hvis udbredelsen af IKT i hjemmene ikke skal føre til betydelige stigninger i elforbruget. Som baggrund for at diskutere hvordan en forebyggende indsats kan gribes an, er der som led i projektet gennemført en lille spørgeskemaundersøgelse af 10

11 den eksisterende rådgivning af forbrugerne via energirådgiverne. Resultaterne af denne undersøgelse foreligger som Bilag 7: Energirådgivning på IKT-området. Undersøgelsen viser bl.a., at kunderne er begyndt at henvende sig vedr. elforbruget til IKT, ikke mindst i forbindelse med standby-forbruget og brugen af udstyr, der er tændt hele tiden. Rådgiverne er selv interesserede i at få mere viden på området, og de efterlyser specielt mere viden om den aktuelle proces, der knytter sig til digitaliseringen af TV og de mulige energikonsekvenser heraf. Generelt mener energirådgiverne, at oplysningen til forbrugerne på området er mangelfuld, selvom Elsparefondens hjemmeside anbefales som et skridt på vejen. Workshop om energibesparelser Som led i projektet er der afholdt en workshop om mulighederne for at begrænse det energiforbrug, der knytter sig til husholdningernes IKT-anvendelse. Formålet var at bringe eksperter fra henholdsvis IKT-området og energiområdet sammen til en diskussion af dels den aktuelle status for energibesparelser på IKT-området, dels mulighederne for en fremadrettet indsats. Programmet for og referatet af workshopppen foreligger i Bilag 8: Workshop om energibesparelser og husholdningers brug af IKT. Program og referat. Også projektets følgegruppe har afholdt et møde, hvor de samme problemstillinger er blevet diskuteret. Debatten blev struktureret med udgangspunkt i 4 temaer: Tema 1: Forbrugere eller producenter. Hvilke tiltag retter sig mod forbrugerne på IKT-området? Får forbrugeren en mindre rolle når det gælder elbesparelser på IKTområdet sammenlignet med andre områder? Og omvendt, rettes indsatsen i højere grad mod producenterne for bl.a. at mindske standby-forbruget? Tema 2: TV-udskiftninger. Kan man sige noget om, hvilken strategi der for forbrugeren er den rigtige, hvis målet er at spare mest mulig energi? Findes der en viden om dette, som burde komme mere ud til forbrugeren? Tema 3: Det afledte energiforbrug til IKT. Det indirekte energiforbrug vejer ofte tungt i en livscyklus-betragtning, men det indgår normalt ikke i de spareråd der gives til forbrugerne. Skal der gøres noget ved det, og i givet fald hvad? Tema 4: Intelligente styresystemer: Er det vejen frem, som en måde at reducere energiforbruget i hjemmet med? Hvilke perspektiver er der på kort og på lang sigt? Er der nogen erfaringer fra brugere herhjemme endnu, fx fra intelligente hjem? 11

12 Den aktuelle status er ikke opmuntrende: Forbrugerne har meget ringe muligheder for at gennemskue energikonsekvenserne af IKT. Der findes ganske vist energimærkning af computere, men den har ringe effekt i detailleddet. Der er nye mærkningstiltag undervejs, men processen er særdeles kompleks. Der er ingen energimærkning af tv eller af komplicerede settopbokse, og såvel digitaliseringen af tv som indførelsen af HDTV sker stort set uden indarbejdelse af hensynet til energikonsekvenserne. Der er stort set ingen opmærksomhed omkring det indirekte energiforbrug hverken i forhold til udskiftningshastigheder for udstyr eller driften af infrastrukturen. Der er potentialer for energibesparelser i det intelligente hjem, men der er også mulighed for yderligere stigninger i energiforbruget. Workshop for energirådgivere Projektets resultater er blevet diskuteret på en workshop for energirådgivere. I forlængelse af resultaterne fra undersøgelsen af energirådgivningen blev der ved workshoppen inddraget et ekspertoplæg om digitaliseringen af tv. Programmet for workshoppen fremgår af Bilag 9: Workshop for energirådgivere. Formidlingsaktiviteter Projektets resultater er løbende blevet formidlet i forskellige sammenhænge: Videnskabelige konferencer inden for fagområderne IKT, energi og miljø: COST Action 298: konference om bredbåndssamfundet, maj 2007 EASST: teknologisociologisk konference med session om teknologi og energi i hverdagslivet, august 2008 ISEE: konference om økologisk økonomi med session om forbrug og miljø, august 2008 ECEEE: energikonference med session om husholdningers energiforbrug, juni 2009 COST Action 298: konference om bredbåndssamfundet, maj 2009 Inviterede oplæg til videnskabelige seminarer og workshops: Sigtuna, Sverige, marts 2007 Manchester University, april 2009 Linköping Universitet, maj 2009 Oplæg for administratorer, producenter og energirådgivere: To oplæg ved Bredbåndsdagene, september

13 Workshop om energibesparelser, september 2008 Workshop for energirådgivere, marts 2009 Ud over de allerede omtalte publikationer er der planlagt en artikel i Lokalenergis blad. Herudover afstedkom offentliggørelsen af litteraturstudiet af det indirekte energiforbrug nogen medieomtale i begyndelsen af Det var især skønnet over internettets energiforbrug, som vakte opmærksomhed. Studiet blev bl.a. omtalt følgende steder: På forskningsportalen DR2 Deadline (udsendelsen kl. 17) d. 2. januar 2009 P3-nyhederne d. 2. januar 2009 Derudover gav en pressemeddelelse fra Ritzau anledning til omtale i flere dagblade og på nyhedshjemmesider, bl.a. Nordjyske Stiftstidende d. 3. januar 2009 og Politiken.dk og JP.dk d. 2. januar Publiceringen af scenarierapporten vil blive fulgt op af en pressemeddelelse, der forhåbentlig også kan føre til medieomtale. Perspektiver Projektets primære funktion har været at belyse en udvikling, der er undervejs, og at fremme forståelsen af, at væksten i energiforbruget kan blive betydelig, hvis der ikke udvikles mere effektive politikker til at forhindre det. I den seneste tid er det blevet tydeligt, at stadig flere er blevet opmærksomme på koblingen mellem IKT og energiforbrug, sådan som det fx afspejles i de i Danmark afholdte OECD konferencer om Grøn IT. Inden for IKT-verdenen er der dog fortsat langt mere fokus på de optimistiske forestillinger om, hvordan IKT kan bidrage til at mindske energiforbruget gennem effektivisering af produktionen i andre sektorer og gennem strukturændringer, end på risikoen for vækst i energiforbruget knyttet til husholdningernes IKTanvendelse. Den i indledningen nævnte rapport fra det Internationale Energi Agentur viser, at der inden for energiverdenen er langt mere opmærksomhed omkring denne risiko og behovet for en politisk indsats. Indtil videre koncentrerer den politiske indsats sig især om at forbedre IKT-udstyrets energieffektivitet gennem krav, der skærer de dårligste apparater fra, og gennem mærkning, der kan opfordre forbrugerne til at vælge de bedste apparater. Som det fremgår af bilag 8, er det imidlertid en lang og sej proces, før der for alvor kan ventes resultater. Som supplement til arbejdet med udstyret er der ført kampagner for at få brugerne til at begrænse standby-forbruget, men også her er der lang vej igen. I et fremadrettet perspektiv vil der være brug for at supplere de kendte typer af tiltag med grundigere studier af mulighederne for at udnytte potentialet for at opnå energibesparelser i hverdagen gennem brug af IKT: hvad består de grønne løfter i, og hvad er betingelserne for deres realisering? 13

Elforbrug til IKT Gram-Hanssen, Kirsten; Larsen, Troels Fjordbak; Christensen, Toke Haunstrup

Elforbrug til IKT Gram-Hanssen, Kirsten; Larsen, Troels Fjordbak; Christensen, Toke Haunstrup Aalborg Universitet Elforbrug til IKT Gram-Hanssen, Kirsten; Larsen, Troels Fjordbak; Christensen, Toke Haunstrup Publication date: 29 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen. Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy.

ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen. Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy. ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy.dk ELMODEL-bolig Kort om IT Energy Introduktion hvad er ELMODEL-bolig?

Læs mere

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger

Læs mere

Centrale forskningsspørgsmål omkring udviklingen af bæredygtigt boligliv

Centrale forskningsspørgsmål omkring udviklingen af bæredygtigt boligliv Centrale forskningsspørgsmål omkring udviklingen af bæredygtigt boligliv Oplæg fra Center for Boligforsknings arbejdsgruppe Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden En bevilling

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 Dansk Energi Politisk Afdeling Richard Schalburg IT og energiforbrug IT og energibesparelser IT, energi og systemisk tænkning IT, energi og fremtiden Eksempel Slutbruger

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø 15. december 2011 Sendt via e-mail til mob@itst.dk Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Læs mere

L Age D or. Vesterbrogade 20, 1620 Købh. V. 03-12-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen

L Age D or. Vesterbrogade 20, 1620 Købh. V. 03-12-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen Energigennemgang L Age D or. Vesterbrogade 20, 1620 Købh. V 03-12-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen Indhold Formål:... 3 Generelt:... 3 Generelle besparelsesområder:... 4 STAND-BY FORBRUG... 4 Belysning:...

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Kvorning Design og Kommunikation. Magstræde 6, 1204 Købh. K. 17-11-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen

Kvorning Design og Kommunikation. Magstræde 6, 1204 Købh. K. 17-11-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen Energigennemgang Kvorning Design og Kommunikation. Magstræde 6, 1204 Købh. K 17-11-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen Indhold Formål:... 3 Generelt:... 3 Generelle besparelsesområder:... 4 STAND-BY

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H.

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H. 1 2 Start jagten på strømtyvene på dit værelse Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden Nu sætter jagten på strømtyvene ind hjemme hos dig. Bevæbnet med et SparOmeter skal du nu opspore

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Energieffektiv belysning og god lyskvalitet Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Elforbruget i husholdningssektoren Fordeling på slutanvendelser (ekskl.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bispehaven. Kære beboer. Se her. -udnyt chancen nu! Energiambassadørerne Www.Bispehaven.dk

Bispehaven. Kære beboer. Se her. -udnyt chancen nu! Energiambassadørerne Www.Bispehaven.dk Se her DU kan også blive energiambassadør: Meld dig på et gratis kursus: du lærer om at spare på varme, el og vand og om indeklima. Du lærer også at fortælle andre om at spare. Vi besøger bl.a. AffaldsCentret

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Overholdelse af krav i bygningsreglementet

Overholdelse af krav i bygningsreglementet Overholdelse af krav i bygningsreglementet - Analysecafé Netværket for energi renovering, 6 februar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Toke Haunstrup Christensen, Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET

HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET TOKE HAUNSTRUP CHRISTENSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET Hvorfor tales der om et intelligent elsystem

Læs mere

Ecodesign og professionelle køleskabe

Ecodesign og professionelle køleskabe Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere fra dit lokale bibliotek SEAS-NVE Strømmen samarbejder med mange af bibliotekerne på Sjælland samt

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

By og Byg Resultater 029 Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle

By og Byg Resultater 029 Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle By og Byg Resultater 029 Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle Kirsten Gram-Hanssen By og Byg Resultater

Læs mere

Intelligente hjem og målere

Intelligente hjem og målere Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Intelligente hjem og målere Fælles infrastruktur Ejerskab Sammenskudsgilde v/ Göran Wilke, Elsparefonden Påstand Når energieksperter kommer

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse

Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse Bjarke Hansen, Energistyrelsen Temadag Teknologisk Institut, 25. september 2014, Aarhus Disposition Virkemidler

Læs mere

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting Indhold Kort om undersøgelsen De fire hypoteser Opsamling Formål Projektets overordnede formål er at skabe

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011.indd 1. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99

Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011.indd 1. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99 www.dst.dk dst@dst.dk Grøn it miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 211 Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Referat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den 6. december 2011

Referat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den 6. december 2011 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 0155 kax@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 8. december 2011 Referat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den

Læs mere

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2012

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2012 ELMODEL-bolig Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2012 Juni 2013 Indhold Resume vigtigste nyheder 2012...3 Belysning...3 Underholdning...3 Madlavning...6 Køl/frys...6 Varme...8 Vask...9 Resume vigtigste

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015 Pressemeddelelse Positive takter for 2015 Resulltater for GfK TEMAX Danmark første kvartal 2015 15. maj 2015 Elisabeth Møller-Holst T +46 76 761 31 41 elisabeth.moller-holst@gfk.com København, 15 maj 2015

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk deltagelse i IEA Heat Pumping Technologis Program Baggrund: Danmark har siden pr. 1.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

USERTEC BRUGERPRAKSIS, TEKNOLOGI OG BOLIGERS ENERGIFORBRUG

USERTEC BRUGERPRAKSIS, TEKNOLOGI OG BOLIGERS ENERGIFORBRUG USERTEC BRUGERPRAKSIS, TEKNOLOGI OG BOLIGERS ENERGIFORBRUG E N E R GIFORSK16 ODENSE CONGRESS C E N T E R 12 M A J 2016 K I R S T E N G R A M - H A N S S E N Hvad jeg vil sige. Energi effektivisering er

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Vikærgården det papirløse omsorgshotel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Alice Jensen E-mail: alije@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Genius Access A/S. Vesterbrogade 24, 4 DK-1620 København V. Indholdsoversigt

Genius Access A/S. Vesterbrogade 24, 4 DK-1620 København V. Indholdsoversigt Genius Access A/S Vesterbrogade 24, 4 DK-1620 København V Indholdsoversigt side 1. Resumé... 3 2. Indledning... 8 2.1 Evalueringens formål og baggrund... 8 2.2 Evalueringsspørgsmål og -kriterier... 9 2.3

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2010

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2010 ELMODEL-bolig Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2010 Marts 2011 Indhold Resume vigtigste nyheder 2010...3 Belysning...3 Underholdning...4 Madlavning...6 Køl/frys...6 Varme...8 Vask...9 Resume vigtigste

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne hvad nu hvis borgeren er tryg i sit hjem? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil

Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil Forskningens Døgn 2016 - Forslag til åbent hus-arrangmenter på universiteterne Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil Videnskabscafé En videnskabscafe er sat op som en hyggelig aften med gode venner.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere