Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling af husholdningers ICT-løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling af husholdningers ICT-løsninger"

Transkript

1 Rapport om projektet Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling af husholdningers ICT-løsninger Projektgruppen har haft følgende deltagere: Inge Røpke (projektleder), Mirjam Godskesen og Toke Haunstrup Christensen, DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Gram-Hanssen, Jesper Ole Jensen og Toke Haunstrup Christensen, By, bolig og ejendom, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Troels Fjordbak Larsen, IT Energy Ole Willum, Willum Consult Lisbet Stryhn Rasmussen, Lokalenergi Jens Erik Pedersen, Energirådgiveren Anders Grønbech, Canon Desuden har deltagerne i følgegruppen bidraget aktivt til projektet: Lajla Klamer, TDC Allan Bugge og Niels Jørgen Langkilde, Branchen Forbrugerelektronik Lars Bennetzen, Alt om Data Jørn Borup Jensen, Dansk Energi Projektet er finansieret af Dansk Energis PSO-midler (projektnummer ) samt medfinansiering fra deltagerne. Projektet er afsluttet i

2 Indholdsfortegnelse Oversigt over projektet Bilag 1: Households ICT use in an energy perspective Bilag 2: Residential ICT related energy consumption which is not registered at the electric meters in the residences Bilag 3: Spørgeguide samt skemaer Bilag 4: Domestication of information and communication technologies in an energy perspective Bilag 5: Households use of information and communication technologies a future challenge for energy savings? Bilag 6: Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger 2015 Bilag 7: Energirådgivning på IKT-området Bilag 8: Workshop om energibesparelser og husholdningers brug af IKT. Program og referat Bilag 9: Workshop for energirådgivere 2

3 Oversigt over projektet Baggrund og formål Udgangspunktet for projektet var konstateringen af, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i stigende grad vinder indpas i hverdagen og integreres i mange forskellige hverdagsaktiviteter. Med den stigende mængde udstyr og den øgede brugstid kunne der ventes et øget elforbrug til IKT, men indtil for få år siden var der meget begrænset interesse for de mulige energimæssige konsekvenser af udbredelsen af IKT i husholdningerne. Af nærliggende årsager retter indsatsen for at begrænse elforbruget sig typisk mod de forbrugsområder, der aktuelt tegner sig for et stort forbrug. Formålet med projektet var således at undersøge aktuelle udviklingstendenser i brugen af IKT i husholdningerne og at vurdere perspektiverne for den fremtidige udvikling i det tilknyttede energiforbrug. Samtidig var det hensigten at bidrage til at få det IKT-relaterede energiforbrug på dagsordenen og at fremme diskussionen af, hvordan en mulig fremtidig vækst i dette energiforbrug kunne forebygges. Samtidig med dette projekt er der også andre, som har fået øje på de samme udviklingstendenser. Vores projekt har således paralleller i flere andre lande, fx i England, Frankrig og Sverige. Senest har det Internationale Energi Agentur udgivet en omfattende rapport, Gadgets and Gigawatts, der understreger, at det IKT-relaterede elforbrug i hjemmene kan eksplodere, hvis der ikke skrides ind med effektive politikker for at forebygge det. Da projektet blev planlagt, var det endnu ikke almindeligt at bruge forkortelsen IKT på dansk, så den engelske betegnelse kom til at indgå i projekttitlen. Den oprindelige idé var primært at fokusere på computeren, internettet og de tilknyttede teknologier, mens det ikke var tanken at inddrage tv, dvd o.lign. Imidlertid er den klassiske skelnen mellem underholdningselektronik og computere i stigende grad irrelevant, så de to områder flyder sammen i projektet og omtales under ét som IKT. Når man ser på energikonsekvenser, er det også værd at nævne, at tv-området aktuelt spiller en stor rolle for elforbruget, bl.a. som følge af digitaliseringen. Også af den grund kom tv til at spille en større rolle i projektet end ventet. I det følgende gives en oversigt over projektets forskellige dele. De mere udførlige resultater fremgår af bilagene. Sammenhænge mellem IKT-anvendelse og energiforbrug Projektet blev indledt med et litteraturstudie, der blev anvendt som grundlag for en systematisk oversigt over sammenhængene positive og negative mellem 3

4 husholdningers anvendelse af IKT og det tilknyttede energiforbrug. I litteraturen skelnes der typisk mellem tre typer af energikonsekvenser: Det direkte energiforbrug, der primært består af apparaternes elforbrug i hjemmene eller på farten. Det indirekte energiforbrug, der knytter sig til fremstilling, transport og bortskaffelse af udstyret samt til driften af IKT-infrastrukturen såsom serverparker og mobilmaster. De afledte energikonsekvenser, der knytter sig til de strukturelle effekter af IKTanvendelsen. Dvs. effekterne af at livsstil og forbrugsmønstre mere generelt kan ændre sig, når IKT integreres i hverdagslivet. Figur 1 giver en samlet oversigt over de tre typer af energikonsekvenser samt nogle af de forhold, der indvirker på omfanget af konsekvenserne. Der er især fokus på det direkte elforbrug, hvor størrelsen bestemmes af antallet af apparater, apparaternes energieffektivitet i henholdsvis drift og standby samt brugsmønstrene, herunder tidsforbruget. Bag antallet af apparater og brugsmønstrene ligger udviklingen i de hverdagspraksisser, som apparaterne integreres i praksisser, der igen er formet af udbuddet af nye teknologier, de samfundsmæssige diskurser, der former opfattelsen af teknologierne, samt befolkningens færdigheder i brugen af dem. Der ligger således komplekse processer bag formningen af IKT-integrationen i hverdagen. Blandt de centrale observationer i den tidlige fase af projektet kan fremhæves: Betydningen af IKT-anvendelsen i hjemmet var næsten udelukkende blevet undersøgt i relation til standby. Elforbruget til standby er steget betydeligt, og trods begyndende tiltag med henblik på at begrænse standby-forbruget har effekten hidtil været begrænset. Udviklingen inden for tv-området bidrager væsentligt til stigende elforbrug (og har dermed bidraget betydeligt til at modvirke det fald, der har fundet sted på andre områder). Mens elforbruget pr. apparat typisk er faldet for køleskabe, vaskemaskiner osv., er det ikke tilfældet for tv. Det skyldes især tendensen til stigende skærmstørrelse, men også længere brugstider, bl.a. fordi tv ofte bruges som bagtæppe. Dertil kommer, at antallet af apparater har været stigende. Digitaliseringen af tv er også energikrævende som følge af anskaffelsen af settopbokse, hvor reguleringen af energiforbruget halter bagefter introduktionen af boksene. Endelig kan HDTV ventes at blive energikrævende. På computerområdet vokser elforbruget hurtigt både pga. et større antal apparater og længere brugstid. Heller ikke for computere er energieffektiviteten pr. apparat faldet. Det skyldes bl.a., at computerne hele tiden bliver kraftigere, så de kan køre mere krævende operativ- og sikkerhedssystemer, grafik mv., og at skærmstørrelserne stiger. Ganske vist er bærbare computere langt mere 4

5 energieffektive end stationære computere, men den hidtidige udvikling tyder på, at de bærbare supplerer snarere end erstatter de stationære. Figur 1. Sammenhænge mellem IKT-relaterede forandringer af hverdagspraksisser og konsekvenserne for energiforbruget Teknologisk udbud: - Nye apparater - Infrastruktur (bredbånd) - Programmer - Indholdstjenester, priv. og offentlige - Forretningsmodeller - Sikkerhed - Teknisk regulering Meningstilskrivning: - Diskurser: konkurrenceevne, oplevelsesøkonomi - Reklamer Hverdagspraksisser Tværgående trends Færdigheder i installation, brug, sikkerhed - Uddannelse Apparaternes energikrav i brug og standby: - Krav til sikkerhed, grafik, styresystemer - Skærmstørrelse, HDTV Mængden af udstyr Brugsmønstre: tid og form Energiforbrug til drift af infrastrukturen Energiforbrug i fremstillingen af apparater og tjenester Elforbrug til ICT i boligen og undervejs Energitab i fremstilling af el Energiforbrug til affaldshåndtering Direkte og indirekte energiforbrug knyttet til husholdningers ICT anvendelse Effekter på energiforbrug afledt af ICT-anvendelsen: - Køb af andre varer og tjenester - Handlemønstre der påvirker - husholdningernes eget energiforbrug - systemisk energiforbrug 5

6 De mere detaljerede observationer fremgår af Bilag 1: Households ICT use in an energy perspective. Papiret har i første omgang været præsenteret som konferencebidrag til en konference i COST-regi om bredbåndssamfundet i Konferencen samlede forskere inden for IKT-området, og det var karakteristisk, at debatten om IKTudviklingens konsekvenser for energiforbruget her var stort set fraværende. Papiret bidrog således til at introducere energidebatten i denne kontekst. Det er blevet publiceret først i Proceedings og er på vej i en antologi med udvalgte papirer fra konferencen. Det indirekte energiforbrug Projektets hovedfokus ligger på det direkte elforbrug, men det har også været vigtigt at sætte det i perspektiv ved at anslå størrelsen af det indirekte energiforbrug. Til dette formål er der udarbejdet et litteraturstudie, der systematiserer og sammenfatter de hidtidige studier. Litteraturstudiet indgår som Bilag 2: Residential ICT related energy consumption which is not registered at the electric meters in the residences og er i øvrigt tilgængeligt på nettet. Det mest overraskende resultat er, at problemstillingen er så underbelyst. Der er langt fra konsensus omkring, hvordan det indirekte energiforbrug skal opgøres, og der er stor spændvidde i resultaterne. Det er dog klart, at energiforbruget til fremstilling, transport og bortskaffelse af IKT-udstyr er betydeligt, og at det for produkter med kort levetid som fx mobiltelefoner er langt større end det direkte energiforbrug, og at tv-udskiftningen i forbindelse med digitaliseringen kan koste en del energimæssigt. Driften af IKT-infrastrukturen som serverparker og sendemaster er også energikrævende, så den virtuelle verden på nettet er ikke så immateriel, når det kommer til stykket. Tendensen mod stadig øget båndbredde bidrager også til at øge det indirekte energiforbrug. På baggrund af de foreliggende studier er forholdet mellem det direkte og det indirekte energiforbrug sammenfattet i en modelberegning. Med udgangspunkt i en husholdning, der er udstyret med en stationær pc, en bærbar, en printer/scanner og et ADSL modem, og på baggrund af antagelser om 4 års levetid for hardware og en båndbredde på 2,4 Mbits/s, er det anslået, at når der bruges 1 kwh i boligen, så går der 1 kwh til at fremstille, transportere og bortskaffe udstyret og ½ kwh til at drive internettet og IKT-infrastrukturen uden for boligen. Dette resultat fik en vis opmærksomhed i medierne, jfr. afsnittet om formidling nedenfor. Brugen af IKT i hjemmene Det indledende oversigtspapir (Bilag 1) danner baggrund for det videre arbejde, idet papiret munder ud i en række spørgsmål til nærmere undersøgelse. Den empiriske 6

7 undersøgelse drejer sig om, hvordan IKT bliver brugt i hverdagen, og den er baseret på 14 kvalitative interview med brugere i hjemmet (ud over hovedinformanterne har også 3 ægtefæller deltaget i interviewene; i alt 10 mænd og 7 kvinder). Dertil kommer 11 kortere telefoninterview foretaget som led i udvælgelsen af informanter. Undersøgelsen fokuserer på brugere, der har lang erfaring med brugen af IKT, har evnen til at tage nye anvendelser op og anvender teknologierne en del uden dog at være IT-nørder. Hensigten har været at finde frem til brugere, der forholdsvis tidligt anvender IKT på måder, der efterhånden kan ventes at blive mere udbredt i større grupper af befolkningen. Da der er forholdsvis mange studier af unges brug af IKT, har vi fokuseret på de voksnes anvendelser. Interviewpersonerne er mellem 20 og 70 år gamle, har forskellig erhvervsmæssig baggrund og kommer fra forskellige dele af landet. Som baggrund for interviewet har informanterne udfyldt to skemaer over henholdsvis det udstyr, husstanden råder over (ud af i alt 40 typer), og de aktiviteter, som udstyret bliver brugt til (ud af i alt 48 aktiviteter fordelt på 10 grupper). I Bilag 3 findes spørgeguiden samt de to skemaer. Resultaterne af interviewene er rapporteret i to konferencepapirer, der her indgår som Bilag 4: Domestication of information and communication technologies in an energy perspective og Bilag 5: Households use of information and communication technologies a future challenge for energy savings? Begge papirer indgår i Proceedings, det sidste i form af en ISI-publikation. De centrale observationer fra interviewene kan sammenfattes i tre punkter: 1. Kombinationen af IKT-udstyr og internet udgør en ny infrastruktur i hverdagen, og den bliver i stigende grad integreret i alle former for aktiviteter. Da computere i sin tid blev introduceret i hjemmene, blev de primært brugt til særligt afgrænsede aktiviteter som spil og tekstbehandling. Tilsvarende blev internettet brugt til kommunikation ( ), og man talte om at surfe på nettet som en særlig aktivitet. I dag giver det ikke længere mening at se brugen af computere og internet som særlige aktiviteter. Interviewene viser, at teknologierne efterhånden indgår som et aspekt af stort set alle tænkelige hverdagsaktiviteter hjemmearbejde, uddannelse, husligt arbejde, husholdningens administrative opgaver, fritidsaktiviteter, politiske og organisatoriske aktiviteter. Interviewmaterialet er rigt på beskrivelser af, hvordan informanterne anvender IKT til mange former for fritidsaktiviteter, der ikke i sig selv udspringer af IKT. 2. Inddragelsen af IKT bidrager på forskellig vis til at ændre den måde, hverdagsaktiviteterne foregår på. Et af de mest karakteristiske træk er, at en given aktivitet som fx kommunikation med venner og bekendte bliver diversificeret dvs. de gamle former for kommunikation bliver suppleret med 7

8 mange nye former. På tilsvarende vis bliver fx måden at se fjernsyn på diversificeret. 3. Brugernes måde at inddrage IKT i deres hverdagsaktiviteter er til tider meget kreativ og åbner for anvendelser, der ikke er forudset af producenterne. En ny fase i elektrificeringen af husholdningerne Inddragelsen af IKT i så mange forskellige hverdagsaktiviteter indebærer en kraftig stigning i antallet af computere og i brugstiden. Det bliver i stigende grad standard at have mindst en computer per person i husholdningen, og mange har flere, fx både en stationær og en bærbar. I nogle tilfælde har husholdningerne også rum- eller aktivitetsspecifikke computere. Når computeren bruges tit, er det ikke praktisk at slukke den, og standby-forbruget er i mange tilfælde fortsat betydeligt. Dertil kommer, at der anskaffes en del specialiseret udstyr til forskellige praksisser, inkl. diverse mobilt udstyr, der bliver stadig mere udbredt. IKT har også et potentiale for at fremme elbesparelser i husholdningerne, dels gennem bedre monitering af elforbruget, så brugerne bliver opmærksomme på elforbruget og på den måde stimuleret til at spare, dels gennem bedre styring og regulering af hjemmets energikrævende systemer. Imidlertid er disse potentialer fortsat overvejende fremtidsmusik, og projektets empiriske materiale giver meget lidt dækning for at fremhæve fremskridt på dette område. Tabel 1 og Figur 2 illustrerer, hvordan sammensætningen af husholdningernes elforbrug har ændret sig over tid. Man kan sige, at husholdningernes anvendelse af el har gennemgået forskellige faser. I den første fase frem til omkring 2. verdenskrig blev el stort set udelukkende brugt til lys. I den anden fase, der tog fart fra 1960erne, kom anvendelser til opvarmning/køling og til kraft (drift af elektromotorer i alt fra støvsugere til vaskemaskiner) til at dominere. I 1980erne begyndte elforbruget til TV og andet underholdningsudstyr for alvor at vokse, og i 1990erne er computerne kommet til. Måske indvarsles der hermed en tredje fase i elektrificeringen af husholdningerne. Denne diskussion udfoldes i en artikel, der er fremsendt til Energy Policy, men arbejdet med revision af artiklen efter referee-kommentarer vil først blive afsluttet efter projektets afslutning. 8

9 Tabel 1. Sammensætningen af husholdningernes elforbrug i procent, Light Heating and power Cooking Space heating Fridge/freezer Laundry Miscellaneous TV, video, stereo PC Total Total energy consumption (GWh) Note: Space heating includes electrical heating panels, electrical water heaters and electricity consumed by central heating systems (circulation pumps etc.). Laundry includes dishwashers, washing machines and tumble dryers. Miscellaneous includes many different small appliances, including the television set, VCR, stereo and personal computer. Source: ELMODEL-bolig Figur 2. Danske husholdningers elforbrug fordelt efter anvendelse (GWh), Source: ELMODEL-bolig 9

10 Scenarier Resultaterne fra interviewene danner baggrund for udformning af nogle scenarier baseret på ELMODEL-bolig. Hensigten med scenarierne er at belyse de mulige konsekvenser for elforbruget, hvis nogle sandsynlige udviklinger i anvendelsen af IKT bliver realiseret. Formålet er ikke at forudsige, hvordan den faktiske udvikling bliver, men at opstille beregninger der kan stimulere den energipolitiske debat. Der arbejdes med to scenarier, hvor det ene er baseret på en forventning om fortsat kraftig vækst i bestanden af apparater og i brugstiden, mens det andet er baseret på en forventning om en mere moderat vækst. Som det fremgår af Figur 3, indikerer de to scenarier, at henholdsvis 37% (lavt scenarie) og 45% (højt scenarie) af de danske boligers årlige elforbrug i 2015 vil gå til IKT. Figur 3. Elforbrug fordelt på anvendelser, Der er redegjort nærmere for scenarierne i en rapport, der er udkommet i SBi s rapportserie, og her foreligger som Bilag 6: Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger Scenarierne er også inddraget i konferencepapiret i Bilag 5. Energirådgivning Såvel interviewene som scenarierne viser et klart behov for en forebyggende indsats, hvis udbredelsen af IKT i hjemmene ikke skal føre til betydelige stigninger i elforbruget. Som baggrund for at diskutere hvordan en forebyggende indsats kan gribes an, er der som led i projektet gennemført en lille spørgeskemaundersøgelse af 10

11 den eksisterende rådgivning af forbrugerne via energirådgiverne. Resultaterne af denne undersøgelse foreligger som Bilag 7: Energirådgivning på IKT-området. Undersøgelsen viser bl.a., at kunderne er begyndt at henvende sig vedr. elforbruget til IKT, ikke mindst i forbindelse med standby-forbruget og brugen af udstyr, der er tændt hele tiden. Rådgiverne er selv interesserede i at få mere viden på området, og de efterlyser specielt mere viden om den aktuelle proces, der knytter sig til digitaliseringen af TV og de mulige energikonsekvenser heraf. Generelt mener energirådgiverne, at oplysningen til forbrugerne på området er mangelfuld, selvom Elsparefondens hjemmeside anbefales som et skridt på vejen. Workshop om energibesparelser Som led i projektet er der afholdt en workshop om mulighederne for at begrænse det energiforbrug, der knytter sig til husholdningernes IKT-anvendelse. Formålet var at bringe eksperter fra henholdsvis IKT-området og energiområdet sammen til en diskussion af dels den aktuelle status for energibesparelser på IKT-området, dels mulighederne for en fremadrettet indsats. Programmet for og referatet af workshopppen foreligger i Bilag 8: Workshop om energibesparelser og husholdningers brug af IKT. Program og referat. Også projektets følgegruppe har afholdt et møde, hvor de samme problemstillinger er blevet diskuteret. Debatten blev struktureret med udgangspunkt i 4 temaer: Tema 1: Forbrugere eller producenter. Hvilke tiltag retter sig mod forbrugerne på IKT-området? Får forbrugeren en mindre rolle når det gælder elbesparelser på IKTområdet sammenlignet med andre områder? Og omvendt, rettes indsatsen i højere grad mod producenterne for bl.a. at mindske standby-forbruget? Tema 2: TV-udskiftninger. Kan man sige noget om, hvilken strategi der for forbrugeren er den rigtige, hvis målet er at spare mest mulig energi? Findes der en viden om dette, som burde komme mere ud til forbrugeren? Tema 3: Det afledte energiforbrug til IKT. Det indirekte energiforbrug vejer ofte tungt i en livscyklus-betragtning, men det indgår normalt ikke i de spareråd der gives til forbrugerne. Skal der gøres noget ved det, og i givet fald hvad? Tema 4: Intelligente styresystemer: Er det vejen frem, som en måde at reducere energiforbruget i hjemmet med? Hvilke perspektiver er der på kort og på lang sigt? Er der nogen erfaringer fra brugere herhjemme endnu, fx fra intelligente hjem? 11

12 Den aktuelle status er ikke opmuntrende: Forbrugerne har meget ringe muligheder for at gennemskue energikonsekvenserne af IKT. Der findes ganske vist energimærkning af computere, men den har ringe effekt i detailleddet. Der er nye mærkningstiltag undervejs, men processen er særdeles kompleks. Der er ingen energimærkning af tv eller af komplicerede settopbokse, og såvel digitaliseringen af tv som indførelsen af HDTV sker stort set uden indarbejdelse af hensynet til energikonsekvenserne. Der er stort set ingen opmærksomhed omkring det indirekte energiforbrug hverken i forhold til udskiftningshastigheder for udstyr eller driften af infrastrukturen. Der er potentialer for energibesparelser i det intelligente hjem, men der er også mulighed for yderligere stigninger i energiforbruget. Workshop for energirådgivere Projektets resultater er blevet diskuteret på en workshop for energirådgivere. I forlængelse af resultaterne fra undersøgelsen af energirådgivningen blev der ved workshoppen inddraget et ekspertoplæg om digitaliseringen af tv. Programmet for workshoppen fremgår af Bilag 9: Workshop for energirådgivere. Formidlingsaktiviteter Projektets resultater er løbende blevet formidlet i forskellige sammenhænge: Videnskabelige konferencer inden for fagområderne IKT, energi og miljø: COST Action 298: konference om bredbåndssamfundet, maj 2007 EASST: teknologisociologisk konference med session om teknologi og energi i hverdagslivet, august 2008 ISEE: konference om økologisk økonomi med session om forbrug og miljø, august 2008 ECEEE: energikonference med session om husholdningers energiforbrug, juni 2009 COST Action 298: konference om bredbåndssamfundet, maj 2009 Inviterede oplæg til videnskabelige seminarer og workshops: Sigtuna, Sverige, marts 2007 Manchester University, april 2009 Linköping Universitet, maj 2009 Oplæg for administratorer, producenter og energirådgivere: To oplæg ved Bredbåndsdagene, september

13 Workshop om energibesparelser, september 2008 Workshop for energirådgivere, marts 2009 Ud over de allerede omtalte publikationer er der planlagt en artikel i Lokalenergis blad. Herudover afstedkom offentliggørelsen af litteraturstudiet af det indirekte energiforbrug nogen medieomtale i begyndelsen af Det var især skønnet over internettets energiforbrug, som vakte opmærksomhed. Studiet blev bl.a. omtalt følgende steder: På forskningsportalen DR2 Deadline (udsendelsen kl. 17) d. 2. januar 2009 P3-nyhederne d. 2. januar 2009 Derudover gav en pressemeddelelse fra Ritzau anledning til omtale i flere dagblade og på nyhedshjemmesider, bl.a. Nordjyske Stiftstidende d. 3. januar 2009 og Politiken.dk og JP.dk d. 2. januar Publiceringen af scenarierapporten vil blive fulgt op af en pressemeddelelse, der forhåbentlig også kan føre til medieomtale. Perspektiver Projektets primære funktion har været at belyse en udvikling, der er undervejs, og at fremme forståelsen af, at væksten i energiforbruget kan blive betydelig, hvis der ikke udvikles mere effektive politikker til at forhindre det. I den seneste tid er det blevet tydeligt, at stadig flere er blevet opmærksomme på koblingen mellem IKT og energiforbrug, sådan som det fx afspejles i de i Danmark afholdte OECD konferencer om Grøn IT. Inden for IKT-verdenen er der dog fortsat langt mere fokus på de optimistiske forestillinger om, hvordan IKT kan bidrage til at mindske energiforbruget gennem effektivisering af produktionen i andre sektorer og gennem strukturændringer, end på risikoen for vækst i energiforbruget knyttet til husholdningernes IKTanvendelse. Den i indledningen nævnte rapport fra det Internationale Energi Agentur viser, at der inden for energiverdenen er langt mere opmærksomhed omkring denne risiko og behovet for en politisk indsats. Indtil videre koncentrerer den politiske indsats sig især om at forbedre IKT-udstyrets energieffektivitet gennem krav, der skærer de dårligste apparater fra, og gennem mærkning, der kan opfordre forbrugerne til at vælge de bedste apparater. Som det fremgår af bilag 8, er det imidlertid en lang og sej proces, før der for alvor kan ventes resultater. Som supplement til arbejdet med udstyret er der ført kampagner for at få brugerne til at begrænse standby-forbruget, men også her er der lang vej igen. I et fremadrettet perspektiv vil der være brug for at supplere de kendte typer af tiltag med grundigere studier af mulighederne for at udnytte potentialet for at opnå energibesparelser i hverdagen gennem brug af IKT: hvad består de grønne løfter i, og hvad er betingelserne for deres realisering? 13

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

L Age D or. Vesterbrogade 20, 1620 Købh. V. 03-12-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen

L Age D or. Vesterbrogade 20, 1620 Købh. V. 03-12-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen Energigennemgang L Age D or. Vesterbrogade 20, 1620 Købh. V 03-12-2009 J & E electric a/s Ronnie Larsen Indhold Formål:... 3 Generelt:... 3 Generelle besparelsesområder:... 4 STAND-BY FORBRUG... 4 Belysning:...

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Bispehaven. Kære beboer. Se her. -udnyt chancen nu! Energiambassadørerne Www.Bispehaven.dk

Bispehaven. Kære beboer. Se her. -udnyt chancen nu! Energiambassadørerne Www.Bispehaven.dk Se her DU kan også blive energiambassadør: Meld dig på et gratis kursus: du lærer om at spare på varme, el og vand og om indeklima. Du lærer også at fortælle andre om at spare. Vi besøger bl.a. AffaldsCentret

Læs mere

Reduktion af standbyforbrug i husholdninger hvad virker? Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut og Erik Gudbjerg Lokalenergi Handel A/S

Reduktion af standbyforbrug i husholdninger hvad virker? Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut og Erik Gudbjerg Lokalenergi Handel A/S Reduktion af standbyforbrug i husholdninger hvad virker? Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut og Erik Gudbjerg Lokalenergi Handel A/S 1 Titel Serietitel Lokalenergi 2006:2 Udgave 1 Udgivelsesår

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

guide til et lavere elforbrug

guide til et lavere elforbrug Dit eksemplar Elsparefondens guide til Let din elregning og kom ned på 1.000 kwh Se side 2 Skift til bærbar computer og spar op til 90% i el Se side 6 Halvér din vasketemperatur og dit elforbrug Se side

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2012

ELMODEL-bolig. Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2012 ELMODEL-bolig Nyheder i spørgeskemaundersøgelse 2012 Juni 2013 Indhold Resume vigtigste nyheder 2012...3 Belysning...3 Underholdning...3 Madlavning...6 Køl/frys...6 Varme...8 Vask...9 Resume vigtigste

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015 Pressemeddelelse Positive takter for 2015 Resulltater for GfK TEMAX Danmark første kvartal 2015 15. maj 2015 Elisabeth Møller-Holst T +46 76 761 31 41 elisabeth.moller-holst@gfk.com København, 15 maj 2015

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Trends i boligforbrugets udvikling

Trends i boligforbrugets udvikling Trends i boligforbrugets udvikling EU projekt REMODECE 2006-2008 Temadag hos Dansk Energi 24. sep. 2008 Casper Kofod, Energy piano ck@energypiano.dk REMODECE Team ISR-University of Coimbra, Portugal ENERTECH,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tjekliste til boligen

Tjekliste til boligen Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine:

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Automation Projektledelse Networking. Energi & forsyning. Automation Projektledelse Networking

Automation Projektledelse Networking. Energi & forsyning. Automation Projektledelse Networking Energi & forsyning Energi & Forsyning SRO standardisering i forsyningsvirksomheder Økonomisystem Kundecentersystem Dokument & projektstyringssystem Portal og kommunikation Ledelsesrapporteringssystem Asset

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere