Parat til andre udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parat til andre udfordringer"

Transkript

1 nr. 3 marts 2008 Parat til andre udfordringer Side De største har flest TR Side 3 Fuld knald på lønforhandlinger Side 4-5 Fyret efter 22 års ansættelse Side 6-7

2 Hvor er de kvindelige tillidsrepræsentanter? Leder Knap 500 industrivirksomheder med over 20 ansatte har deltaget i en undersøgelse, som FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier) har lavet for at få et bedre overblik over udbredelsen af tillidsrepræsentanter i industrien. I modsætning til mange andre steder i Europa har de danske tillidsrepræsentanter nemlig fået en egentlig forhandlingskompetence, når det gælder en lang række lokale forhold som blandt andet løn, arbejdstid og efteruddannelse. Den decentralisering er særlig udbredt på industriens område, hvor det er muligt at fravige kapitler i den centrale overenskomst under forudsætning af lokal enighed mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. FAOS har koncentreret sig om virksomheder på Industriens Overenskomst, og resultatet viser blandt andet, at godt tre ud af fire produktionsvirksomheder har en eller flere tillidsrepræsentanter. Tallet varierer dog alt efter antallet af ansatte på virksomhederne. De store virksomheder med mere end 100 ansatte er bedst repræsenteret, for her har over 93 procent en eller flere tillidsrepræsentanter. Af de små virksomheder har 60 procent en tillidsrepræsentant, mens dækningen er oppe på 80 procent hos de mellemstore virksomheder. Og det er sådan set en meget pæn dækning i alle kategorier, hvis man sammenligner med andre europæiske lande. Flest mænd forhandler Hvis man ser nærmere på undersøgelsen, er der dog andre ting at bemærke blandt andet ser det ikke så godt ud i forhold til kønsfordelingen. Tallene viser, at hele 83 procent af tillidsrepræsentanterne er mænd, mens de resterende 17 procent er kvinder. Det skal ses i lyset af, at kvinderne ifølge tal fra Danmarks Statistik udgør knap en tredjedel af de fuldtidsansatte i industrien. Og hvis man som FAOS deler forhandlerne op i par ser billedet også skævt ud, for undersøgelsen viser, at der i tre ud af fire forhandlingssituationer sidder en mandlig leder over for en mandlig tillidsrepræsentant og forhandler. Kun i to procent af tilfældene sidder der to kvinder over for hinanden og forhandler. Det lave antal rent kvindelige par, der forhandler med hinanden, skyldes ikke kun det lave antal kvindelige tillidsrepræsentanter. For i kun ni procent af tilfældene sidder der en kvindelig leder og skal forhandle med tillidsrepræsentanten. Derudover er der en forholdsvis stor mellemgruppe på 23 procent, hvor en mand sidder over for en kvinde og forhandler. Flere kvindelige tillidsrepræsentanter Forklaringen på det lavere antal kvindelige tillidsrepræsentanter i forhold til andelen af kvindelige ansatte i industrien står foreløbig hen i det uvisse. Tallene skal selvfølgelig tages med et gran salt, idet ikke alle virksomheder og tillidsrepræsentanter i industrien er undersøgt. Men det ser altså ud til, at kvinderne udgør en lavere andel blandt industriens tillidsrepræsentanter i forhold til mændene. Og det er et problem. Alene af den grund at det er mest retfærdigt, hvis andelen af kvinder i industrien og andelen af kvindelige tillidsrepræsentanter følges nogenlunde ad. Så simpelt er det. For det handler om at blive hørt, og det sker bedst ved en ligelig repræsentation mellem kønnene også blandt tillidsrepræsentanterne. For en af de ting, der kendetegner et demokrati, er ligestilling. Det, at både mænd og kvinder er lige meget værd. Det, at både mænd og kvinder engagerer sig og får lige muligheder for at vælge. Så det er bare med at komme i gang. At kvinderne stiller op til valg som tillidsrepræsentant og at mændene stemmer på dem. Det kan faktisk kun gå for langsomt. i ndhold De største har flest TR 3 Fuld knald på lønforhandlinger 4-5 Fyret efter 22 års ansættelse 6-7 TIB hverver med præmie 8 Overarbejde skyld i ulykker 9 Frygter kun skiferien Parat til andre udfordringer Lego udskyder afskedigelser kroner til uddannelse 15 Far, mor, børn og arbejde Faglig orientering Gør Noget 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Tillidsrepræsentant Mette Andersen på Kommunekemi, Nyborg. Foto: Johnny Wichmann.

3 Af Linda Hansen De største har flest TR Industriens største virksomheder ligger i front med flest tillidsrepræsentanter I forhold til andre europæiske lande står det egentlig meget godt til på industriens virksomheder i Danmark: Godt tre ud af fire produktionsvirksomheder har nemlig en eller flere tillidsrepræsentanter. Og størst dækning er der på de virksomheder, som har mere end 100 ansatte. Det viser en undersøgelse fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) af de overenskomstdækkede virksomheder i industrien. Tallene viser også, at andelen af tillidsrepræsentanter på industrivirksomheder i Danmark sender os i front i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med eksempelvis har både Tyskland og Holland en væsentlig lavere dækning på deres virksomheder. Hos organisationssekretær i CO-industri Arne Sørensen er der tilfredshed med tallene. - Det er vigtigt med en høj dækning, fordi industriens overenskomster er områdeoverenskomster, der fastlægger rammer for lønog arbejdsvilkår i virksomhederne. Men rammerne skal fyldes ud lokalt, og det sker ved forhandlinger mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen, siger Arne Sørensen. Andelen af tillidsrepræsentanter på industriens virksomheder varierer som nævnt meget i forhold til virksomhedernes størrelse. Tallene viser blandt andet, at på de store virksomheder med mere end 100 ansatte har hele 93 procent en tillidsrepræsentant, mens dette kun gør sig gældende for 60 procent af de små virksomheder. De mellemstore virksomheder ligger med en dækning på 80 procent tæt på den gennemsnitlige dækning på de overenskomstdækkede virksomheder. Flest i Nordjylland Til trods for den lavere dækning blandt de mindre virksomheder ser det ud til, at det netop er udbredelsen af tillidsrepræsentanter i denne gruppe, der trækker Danmark langt op over niveauet i andre europæiske lande. I en række af de lande, vi normalt sammenligner os med, er det nemlig de færreste virksomheder med under 50 ansatte, der har en medarbejderrepræsentant med egentlig forhandlingskompetence. Hvis man fordeler tillidsrepræsentanterne efter geografi, så har Nordjylland den højeste dækning med 85 procent. Derefter ligger Hovedstaden med en dækningsgrad på 78 procent af de overenskomstdækkede virksomheder, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med en dækning på 72 procent. FAOS gør dog selv opmærksom på, at antallet af virksomheder i undersøgelsen fra Region Nordjylland og Region Sjælland er så lavt, at der næppe kan påvises en statistisk sammenhæng mellem regional placering og udbredelsen af tillidsrepræsentanter. Andelen af tillidsrepræsentanter samt tallene for den geografiske dækning kan dog meget vel ændre sig i de kommende år. For i industriens nye overenskomster fra 2007 blev det aftalt med arbejdsgiverne, at der skal køre en fælles landsdækkende kampagne for at hverve nye tillidsrepræsentanter på industriens virksomheder. Og den kampagne forventer Arne Sørensen vil øge antallet af tillidsrepræsentanter i industrien: - Det er nødvendigt, hvis vi skal fastholde den decentralisering, som er lagt ind i industriens overenskomster. For herigennem bevares og styrkes virksomhedernes konkurrenceevne samtidig med, at der sikres arbejdspladser i industrien i årene, der kommer, siger han. Udbredelsen af tillidsrepræsentanter Virksomheder TR Ingen TR Små (20-49 ansatte) 60% 40% Mellemstore (50-99) 80% 20% Store (100-) 93% 7% Alle 77% 23% Kilde: FAOS, 2008 CO-Magasinet side 2-3

4 Af Erik Sandager Fuld knald på lokale lønfor Industriens virksomheder er i gang med lokale lønforhandlinger På mange virksomheder i industrien er der fuld knald på de lokale lønforhandlinger. Parterne er de lokale tillidsrepræsentanter og ledelsen i virksomheden, og forløbet følges med spænding blandt de ansatte. En del af de store virksomheder blandt andet Danfoss og Lego indgik efter vedtagelsen af sidste års tre-årige overenskomst mellem CO-industri og Dansk Industri lokale tre-årige lønaftaler, der således følger hovedoverenskomsten. - Mange små og mellemstore virksomheder skal forhandle, mens flere af de store virksomheder har lavet lokale lønaftaler, der løber over flere år. Men det er mit indtryk, at hovedparten af virksomhederne skal have gennemført lønforhandlinger med virkning fra 1. marts, siger lønkonsulent Claus Krogh Hansen fra CO-industri. Forventningerne til den lokale lønudvikling er måske knap så store i år sammenlignet med sidste år, men omvendt er der absolut ikke tale om pessimisme. Ifølge Industriens Overenskomst har medarbejderne ret til en årlig lokal lønforhandling med virkning fra 1. marts, og det er en mulighed stort set alle virksomheder benytter sig af. Baggrunden er, at Industriens Overenskomst er en såkaldt minimallønsoverenskomst. Det vil sige at en væsentlig del af lønudviklingen foregår ved hjælp af lokale forhandlinger, der tager udgangspunkt i vilkår og muligheder i den enkelte virksomhed i lokalområdet. Lønsystemet medfører en meget høj grad af fleksibilitet, selvbestemmelse og dynamik i den enkelte virksomhed. Samtidig med overenskomstfornyelsen sidste forår blev der efter nogle år med minimal lønglidning indgået en række lokale lønaftaler, der afspejler de gode tider i industrien, hvor mange virksomheder havde fyldte ordrebøger, mangel på arbejdskraft og vanskeligt ved at følge med efterspørgslen. Ifølge Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening steg lønnen sidste år med godt fire procent i den private sektor. Lønudviklingen var en anelse bedre blandt privatansatte sammenlignet med offentligt ansatte. Til gengæld begyndte priserne på fødevarer, mælk og mel at stige mærkbart navnlig efter august. Det udhuler reallønnen den reelle købekraft. Klar til forhandlinger På virksomheden Hvolrieka i Randers, hvor 52 medlemmer af 3F og Dansk Metal fremstiller rustfrie ståltanke, der hovedsagelig eksporteres til Rusland, går mangeårig tillidsrepræsentant Henry Eskildsen altid efter en et-årig lønaftale. - Det giver det bedste resultat, siger han. Sidste år blev der indgået en et-årig lønaftale, hvor de fleste medarbejdere fik en lønregulering på 8,25 kroner i timen, mens en gruppe lavtlønnede fik timelønnen forhøjet med 11 kroner. - Men det var ikke nok, siger han. Siden er der indgået aftale om et nyt lønsystem, hvor de ansatte inddeles i seks grupper efter kvalifikationer. Med en startløn på 145 kroner og en slutløn på 172 kroner i timen. - Det har medført klækkelige lønforhøjelser på op til procent, siger han. Det generelle løft af lønniveauet ved at gå fra individuel aflønning til kvalifikationsløn ligger på omkring ti procent, oplyser han. Som resultat af de lokale lønforhandlinger i år forventer Henry Eskildsen en lønstigning på omkring tre en halv procent.

5 handlinger Randers-tillidsrepræsentanten, der har mange års erfaring med lokale lønforhandlinger, forbereder sig til forhandlingerne ved at tage udgangspunkt i det aktuelle prisindeks fra Danmarks Statistik på hjemmesiden - Det er købekraften, jeg interesserer mig for, og derfor bruger jeg tal fra Danmarks Statistik, fortæller Henry Eskildsen. Priserne på fødevarer er steget omkring 3,4 procent siden sidste år. Hertil kommer større stigninger på olie- og brændstofpriser. På hydraulikvirksomheden Sauer-Danfoss i Nordborg på Als forbereder fællestillidsrepræsentant Orla Pedersen sig til de lokale lønforhandlinger ved at sammenligne lønnen på Sauer-Danfoss med lønnen på andre virksomheder i området. - Mine kolleger har store forventninger til resultatet af de lokale lønforhandlinger, så der bliver lagt pres på os. Sidste år fik vi en forhøjelse på fire procent som led i en et-årig lønaftale. Vi går i gang med forhandlingerne omkring 1. marts, og vi ved hvad vi går efter, siger Orla Pedersen. På Sauer-Danfoss har ledelsen og tillidsfolkene længe forhandlet om et nyt lønsystem. - Hvis det lykkes os at blive enig om et nyt lønsystem er vi klar til at indgå en to-årig lokal lønaftale, fortæller Orla Pedersen. Realistiske forventninger Samtidig med at der har været højkonjunktur og stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, har der blandt de ansatte i industrien navnlig sidste år, da overenskomsten skulle fornyes været store forventninger til mærkbare lønforhøjelser og andre forbedringer. De tillidsrepræsentanter, CO-Magasinet har talt med, giver udtryk for, at der også er store forventninger til resultatet af de lokale lønforhandlinger i år, men optimismen er knap så stor som sidste år. Højkonjunkturen er måske ved at kulminere, men der er stadig fremgang i mange virksomheder. Lønkonsulent Claus Krogh Hansen fra COindustri ønsker ikke at blande sig i de lokale lønforhandlinger, der efter hans opfattelse netop skal være lokale. Han tilføjer, at de lokale tillidsrepræsentanter er klædt godt på til forhandlingerne og kender styrke og svagheder i den enkelte virksomhed. Claus Krogh Hansen anslår, at hovedparten af virksomhederne bliver færdige med de lokale lønforhandlinger i løbet af marts og april. I nogle tilfælde kan forhandlingerne trække i langdrag, så der først foreligger et resultat i juni og juli. Ifølge en lønstatistik fra Dansk Metal var gennemsnitslønnen for Metals medlemmer på 163,32 kroner i timen i juli kvartal. Det er en stigning på 6,97 kroner i timen på et år svarende til 4,5 procent. - Lønudviklingen i den private sektor er steget til fire procent på årsbasis, skriver Danmarks Statistik om lønudviklingen i tredje kvartal Dansk Arbejdsgiverforening havde forinden udmeldt en lønudvikling inden for deres eget område på 4,3 procent men her er dog også medregnet genetillæg. Lønudviklingen inden for statens område udviser ifølge Danmarks Statistik en stigning på 3,4 procent, mens lønudviklingen i regioner og kommuner i samme periode udviste en stigning på 3,3 procent. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Tillidsvalgt afskediget efter 22 års ansættelse Fællestillidsrepræsentant fyret per brev dagen før juleferien - Kør efter byens grimmeste hus, lyder kørselsvejledningen fra Mogens Schütt, nu fritstillet fællestillidsrepræsentant fra Valdemar Birns Jernstøberi i Holstebro. Det lille hus, med cementtagsten og lyserød facade, ligger indeklemt nær en jernbaneoverskæring på Skjernvej i Holstebro. Kaffemaskinen knurrer i køkkenet. Mens vi venter på kaffen, sidder vi på lyserøde stole, kigger på lyserøde borde, lyserøde vægge, lyserøde gardiner. Alt er lyserødt. Bortset fra, at Mogens Schütt dagen i forvejen er blevet fritstillet efter 20 år som tillidsrepræsentant og syv år som fællestillidsrepræsentant. Det er ikke en knækket, bitter gammel mand, der sidder på den lyserøde stol. Han har stadig overskud, livsmod og humor. Han slår ud med armene imod de lyserøde vægge: - Jeg synes, det ser hæsligt ud, men sådan vil min kone gerne bo. Det er hendes drøm. Og det har jeg så valgt at acceptere. Jeg mener, det er et af mange beviser på, at jeg er i besiddelse af gode samarbejdsevner, fortæller Mogens Schütt. Lige netop hans samarbejdsevner betvivles ellers af hans tidligere arbejdsgiver, og den historie tager fart kort før jul. Dagen før juleferien, torsdag den 20. december, deltager Mogens Schütt i en forhandling ved Vald. Birn. Sagen bliver løst tilfredsstillende, men efter forhandlingen får fæl- Fritstillet fællestillidsrepræsentant Mogens Schütt bor i, hvad han selv betegner som byens grimmeste hus. Det er både lyserødt udenpå og indeni.

7 lestillidsrepræsentanten stukket et brev i hånden: Du har i går over for en kollega optrådt truende og fortalt ham, at du kom som repræsentant for en af firmaets direktører. Undertegnede fik besked på hændelsesforløbet i dag, og firmaet har efterfølgende bedt Dansk Industri om at indlede en afskedigelsesprocedure på dig, skriver produktionsdirektøren. Mogens Schütt er målløs og rystet: Det er side ét i Anders And-bladet, er hans første tanke. Han synes, det er en svinestreg. Fire dage før jul og dagen før 400 støberiarbejdere går på juleferie, varsler Vald. Birn at fællestillidsrepræsentanten skal afskediges. Mogens Schütt går alene med sagen i julen. Han venter med at orientere familie og kolleger om afskedigelsessagen til efter nytår. Ledelsen på Birn mener ikke, at Mogens Schütt kan samarbejde, og at han mangler kollegernes opbakning og tillid. Det virker nu som en hul påstand, da 400 medarbejdere i produktionen i begyndelsen af januar går i strejke i fire dage i protest mod afskedigelsen af fællestillidsrepræsentanten trods risikoen for at blive idømt bod, da det var en overenskomststridig strejke. Rørende - Det var rørende at alle kolleger nedlagde arbejdet i januar, selv om mange mennesker ingen penge har på den tid af året, siger Mogens Schütt, der føler at han har fået enestående fin opbakning fra sine kolleger, afdeling og forbund. Mogens Schütt afviser, at han har truet en kollega, og afviser, at han har optrådt på vegne af en direktør. Han erkender, at han har talt med store bogstaver til en uorganiseret kollega, fordi denne angiveligt har snydt ham flere gange med sit organisationsforhold og nu uretmæssigt har fået tildelt bredbånd fra firmaet. Ledelsen ved Vald. Birn forsøger ikke at få fællestillidsrepræsentantens kommentar til episoden, før de indleder afskedigelsesproceduren. Set i bakspejlet undrer det ikke Mogens Schütt. Han mener, episoden kun var et påskud og ikke den egentlige årsag til at starte den usædvanlige afskedigelsesprocedure. - Ledelsen havde på forhånd besluttet, at de ville af med mig. Siden der for halvandet år siden blev ansat en ny leder i støberiet, er det tidligere gode, konstruktive og tillidsfulde samarbejde gradvist blevet forringet. Og afløst af mistro og manglende tillid. Min fornemmelse er, at den nye leder blot har ventet på et påskud til at komme af med mig, mener fællestillidsrepræsentanten. I begyndelsen af 2007 får Mogens Schütt besked på, at han ikke som praksis og kutyme ellers er skal henvende sig til ledelsen. I fremtiden skal han gå til en mester i støberiet, som så eventuelt kan gå videre med sagen opad i systemet. En klar degradering af fællestillidsrepræsentanten, mener Mogens Schütt. Han erkender at have begået to fejl: Han erkender, at han i ophidselse har råbt højt ad en kollega. Men den største fejl er, mener han, at han ikke har optrådt mere diplomatisk og underdanig i forhold til den nye ledelse. - Men jeg fortryder ingenting, siger han. Det er imod min natur at optræde diplomatisk og underdanigt. Jernstøberiet Vald. Birn har i øvrigt altid været kendt for en hård og kontant omgangstone. Mange ville sandsynligvis være præget af bitterhed og vrede, hvis de var blevet afskediget efter godt 22 år på samme arbejdsplads. Men sådan ser Mogens Schütt ikke på situationen. Den nu 60-årige tidligere fællestillidsrepræsentant mener, at fremtiden tegner lys og AFSKEDIGET lovende. Han har kun godt at sige om Vald. Birns Jernstøberi. - Det er alle tiders arbejdsplads, konstaterer han og roser sammenholdet og kammeratskabet. Høj faglig profil Den fritstillede fællestillidsrepræsentant har haft en høj faglig profil og været aktiv i mange sammenhænge. Han forventer dog ikke, at han nogensinde kan få ansættelse i en lokal industrivirksomhed. Alligevel klager han ikke. - Det var værre, hvis jeg var 30 eller 40 år. Så ville jeg stå i en meget vanskeligere situation. For jeg kan godt forestille mig, at der er mange arbejdsgivere i området, der ikke ønsker at ansætte en tidligere faglig aktiv fællestillidsrepræsentant, som oven i købet er blevet fritstillet og indstillet til afskedigelse. Mogens Schütt er som led i et forlig mellem CO-industri og Dansk Industri fritstillet med fuld løn indtil 31. juli. Han er desuden tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse, hvis størrelse parterne har indgået forlig om at de ikke må offentliggøre. Mogens Schütt mener, at beskyttelsen af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter ifølge Industriens Overenskomst er god. Men hvis ledelsen i en virksomhed vil af med en tillidsvalgt og er parat til at betale den pris, det koster, kan det også lade sig gøre i langt de fleste tilfælde, mener han. Mogens Schütt, der har en fortid i den grafiske branche, som pølsemand og musiker, er endnu ikke parat til at gå på efterløn. Han føler sig stadig fit for fight, men han erkender, at hans eneste fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet er at forsøge sig som selvstændig iværksætter. Så når han den 31. juli er frigjort fra sit ansættelsesforhold ved Vald. Birn A/S, har han planer om at starte på en frisk med en ny grafisk virksomhed. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Erik Sandager TIB hverver medlemmer ved hjælp af præmie Medlemshvervning: For hvert nyt medlem du skaffer, får du en præmie på 299 kroner Bogklubber gør det. Magasiner gør det. Aviser gør det. Og Forbundet Træ-Industri- Byg (TIB) gør det: Forsøger at hverve nye medlemmer ved hjælp af engagement fra de gamle, som så til gengæld får en præmie i form af en kontant bonus for at have skaffet det nye medlem. - Indtil nu har vi fået 1486 nye medlemmer på den konto, fortæller kasserer Claus Paulsen fra TIB. Hvorvidt de 1486 nye medlemmer var kommet alligevel, vides ikke. Men projektet har under alle omstændigheder medvirket til at sætte fokus på tilgang af nye medlemmer, konstaterer kassereren. Så vidt vides er TIB, der organiserer både faglærte og ufaglærte, det første LO-forbund herhjemme, der forsøger at tiltrække nye medlemmer på denne måde. - Hvis en tillidsrepræsentant eller et andet medlem finder en kollega, der vil indmeldes i fagforeningen, udfyldes en optagelsesblanket, fortæller Claus Paulsen. Den pågældende skriver derefter under på, hvorvidt han/hun ønsker bonus på 299 kroner udbetalt personligt, til det nye medlem eller til klubkassen. medlemmer. Efter min mening har projektet vist sig at være en succes. Ifølge en undersøgelse TIB har foretaget blandt forbundets tillidsrepræsentanter sidste år, er det ikke alle, der synes, det er rimeligt at tillidsfolk og medlemmer får en kontant præmie for at skaffe de nye medlemmer. - Nogle svarer, at de synes, det er forkert at blive honoreret for at skaffe nye medlemmer, fordi det i forvejen er en væsentlig del af vores daglige arbejde, fortæller Claus Paulsen. Større afgang end tilgang Kassereren konstaterer, at der er sket ændringer i verden siden han i sin tid meldte sig i fagforening. - Medlemmerne kom næsten automatisk strømmende til fagforeningerne, mens der i dag skal gøres en mere aktiv indsats for at tiltrække nye medlemmer, siger han. Mange LO-forbund det gælder også TIB har større afgang af medlemmer til efterløn og pension end tilgang af nye unge medlemmer. Hertil kommer en nedgang i antallet af ufaglærte job også i træ- og møbelindustrien og nogle melder sig ind hos de gule. En del unge fravælger i dag fagforeningsmedlemskab i tiltro til egne evner og til at højkonjunkturen vil fortsætte til evig tid. - Det kan i nogle tilfælde være en vanskelig opgave at få overtalt en kollega til at være medlem af fagforeningen, og i de tilfælde kan jeg ikke se noget odiøst i, at vi påskønner engagementet, siger Claus Paulsen. Projektet blev startet i efteråret 2006 og fortsætter efter planen til fagforeningen TIB holder kongres i efteråret Mange nye medlemmer Claus Paulsen fremhæver, at det er en sund forretning at belønne de aktive tillidsrepræsentanter og medlemmer, der hverver nye medlemmer til TIB. Ingen bonus kommer nemlig til udbetaling, før det nye medlem har betalt fuldt kontingent i seks måneder. - Det er ikke specielt tillidsrepræsentanter, der indløser bonus det er i lige så høj grad almindelige medlemmer, fortæller kassereren og fortsætter: - Vi har fået mange nye medlemmer, og vi har udbetalt mange penge i bonus for nye

9 Af Tine Bjerre Larsen Foto Anders Bentzon Overarbejde og nye ansatte skyld i ulykker Det sidste år er antallet af arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien steget Hurtigere tempo, mere overarbejde og mange nye medarbejdere er en giftig cocktail og nogle af forklaringerne på, at antallet af arbejdsulykker i industrien og på arbejdsmarkedet generelt har været stigende de seneste år. Det var den dårlige nyhed, da metal- og maskinindustrien for nylig holdt fyraftensmøde om arbejdsmiljøet på Hotel Scandic i Hvidovre. Den gode nyhed var til gengæld, at en forebyggende indsats hjælper, og den behøver hverken at koste særlig meget tid eller penge. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsgivere og ledere fra en række virksomheder var mødt talstærkt op, mens arrangørerne CO-industri, Ledernes Hovedorganisation og Dansk Industri gjorde status over arbejdsmiljøet på området. - Lige i øjeblikket går det den skæve vej. Når man kigger på antallet af ulykker i industrien generelt, er der en opadgående tendens, og den har været der siden I forhold til vores branche er der isoleret set tale om et svagt fald. Det er min påstand, at det kan skyldes, at man blandt andet gennem fyraftensmøder er blevet ved med at have fokus på arbejdsmiljøet, sagde Jørgen Moltzen, sekretær i Dansk Metal. Ulykker sker ved intern transport Han og de to andre oplægsholdere gjorde hvad de kunne for at få forsamlingen til at øge den forebyggende indsats og bruge værktøjerne i de tre vejledninger, som blev gennemgået på mødet. Med APV en som krumtappen i arbejdet er det vigtigt at samarbejde, for selv om det først og fremmest er arbejdsgiverens ansvar at fjerne alle risici, så er det i alles interesse at forhindre ulykker. - Vi ved, at ulykker især sker i forbindelse med intern transport. Når man flytter tunge ting, når gods vælter eller i forbindelse med arbejdet med trucks. Ulykkerne skyldes tit Både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsgivere og ledere var godt repræsenteret på fyraftensmødet for nylig om arbejdsmiljøet i metal- og maskinindustrien. manglende planlægning, og at man ikke har en kultur og en adfærd, som gør, at man er opmærksom nok. Det er kendetegnende for ulykkerne, at de er temmelig alvorlige. Men ved hjælp af en række simple tiltag kan man reducere risikofaktorerne og dermed ulykkerne, siger Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Ledernes Landsorganisation. Man må aldrig slappe af I pauserne gik snakken og der blev samlet materiale ind, som man kunne tage med hjem. Tilbage er den fortsatte indsats og forklaringerne på det stigende antal ulykker. - Det undrer os som professionelle, at der er sket en stigning siden Vi skal have møde om det i Arbejdsmiljørådet. Mange nye medarbejdere, som ikke har fået den fornødne indsigt i procedurerne, kan få risikoen for ulykker til at stige. Det samt øget overarbejde og hurtigere tempo kan være nogle af forklaringerne på det stigende antal ulykker, sagde Lars Andersen. Måske handler det om, at man har sluppet fokus på forebyggelsen, mente Jørgen Moltzen. - Så snart man slapper af og tror problemet løser sig af sig selv, så øger man risici. Man skal have konstant fokus, og det er ikke nok bare at passe på sig selv. Man skal nå derhen, hvor man også passer på sidemanden, sagde Jørgen Moltzen. Nye vejledninger om arbejdsmiljø Vejledningen Intern transport giver gode råd om, hvordan man kan indrette den interne færdsel bedre og forebygge ulykker. Investeringskalkulen i Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø skaber overblik over, om en investering kan betale sig. De to vejledninger og den tredje, Arbejdsmiljø i små værksteder, findes alle på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside CO-Magasinet side 8-9

10 Af Tine Bjerre Larsen Foto Anders Bentzon Klejnsmed og sikkerhedsrepræsentant Jesper Lassen holder dagligt møder med mester, og her vender de blandt andet sikkerheden på værkstedet. Jeg frygter kun skiferien Et godt arbejdsmiljø og et sikkerhedsarbejde, der er sat i system, forebygger arbejdsulykker, mener smedemesteren fra Sengeløse Gnister og slibestøv står ud til siderne, men røgen trækkes op i det lange udsugningsrør og væk fra Jesper Lassens ansigt, som næsten er skjult bag den grønne svejsehjelm. Den unge klejnsmed er også sikkerhedsrepræsentant på Ebbe s Kleinsmedie i Sengeløse i nærheden af Taastrup, hvor de først og fremmest producerer dele til elevatorbranchen. For nylig var han sammen med smedemester Steen Carmel, der er søn af Ebbe og på vej til at overtage virksomheden, til fyraftensmøde om arbejdsmiljø. Det har de været flere gange før, for det er en god måde at holde sig orienteret på. - Det er godt med et årligt brush up. Vi har ikke nogle aktuelle planer om nye indsatser, men det var nok især oplægget om intern transport, vi kunne bruge til noget. Det vil vi tage op på næste sikkerhedsmøde, så vi får set på, om vi har brug for at lave en analyse og gå sikkerheden igennem, siger Steen Carmel. Hver tredje måned er der møde i sikkerhedsudvalget, og både sikkerheden og arbejdsmiljøet på værkstedet er i orden, synes sikkerhedsrepræsentant Jesper Lassen. - Hver morgen klokken ni holder vi kaffemøde, hvor vi tager aktuelle ting op. Hvis der er et problem, så går Steen og jeg videre med det i sikkerhedsudvalget, og når vi laver APV. Vi har haft nogle problemer med kulde og træk i skærerummet og fik for nylig sat en ny dør i, siger han. Vi kører ikke ræs Sikkerhedsrepræsentanten har altid sine små røde skumgummipropper i ørene, for der er fast baggrundsstøj fra maskiner, udsugninger og radioen i det store åbne værksted, hvor der hænger værktøj og de sædvanlige Rapport-piger på væggene. Maskinerne, der skærer og klipper store metalplader, er placeret ude langs siderne. Og det er helt bevidst, at arbejdspladsen er indrettet, så der er et godt udsyn. - Vi har fem trucks og løftevogne, og der foregår intern transport på kryds og tværs i værkstedet, så der er ikke afmærkninger på gulvet. Men det meste truckkørsel sker udenfor, siger Steen Carmel. På gårdspladsen ligger bunker af lange røde rør og venter på at blive transporteret hen til saven og skåret til. - Rørene er det svært at afmærke. Men de der kører trucks skal ind og ud ad den samme indgang her i værkstedet, så de kan ikke ligge og køre ræs om pallerne, siger Steen Carmel. En af klejnsmedene står og trykker på en knap, så maskinen går i gang med at hulle plader til inddækninger. Hver gang han lægger en ny plade op på maskinen, går han ud i sikkerhedszonen for at trykke start. Hvis han skulle snuble eller komme til at stå for tæt på maskinen, registreres det af fotoceller i de gule søjler, lysgitteret, som står

11 De store metalplader, som bruges på værkstedet, ligger pænt på hylder, så ingen kommer til skade. foran maskinen. Samme slags sikkerhedsforanstaltning er der ved de andre maskiner i værkstedet. - Da Arbejdstilsynet var forbi for et års tid siden, blev værkstedet screenet uden anmærkninger. Det var ikke et påbud, men vi fik at vide, at det var en god idé, hvis vi på et tidspunkt skiftede malerkabinen ud; og det er den blevet med en ny en af slagsen, fortæller Steen Carmel og viser vej derover gennem værkstedet. Midt i malerkabinen står en elevatorskakt og venter på at blive malet. - Kabinen skifter kubikmeter luft i timen og har udsugning i gulv og indblæsning i loftet, oplyser smedemesteren. Den nye malerkabine kostede 4-5 millioner, men Steen Carmel håber på, at den tjener sig ind på sigt. I hvert fald er han glad for at have forbedret arbejdsmiljøet. Det er Jesper Lassen også. - Den gamle blæste luft ind fra den ene side til den anden, mens den nye fungerer sådan, at al luft bliver trukket væk fra hovedet. Det er klart en forbedring, siger sikkerhedsrepræsentanten. Stort set ingen ulykker På gårdspladsen opbevares gasflasker til svejsningen. Da Ebbe s Kleinsmedie både er miljø- og ISO9000-certificeret, betyder det, at Miljøtilsynet og brandmyndighederne dukker uanmeldt op en gang om året. Det har smedemesteren det helt fint med. - Jeg går heller ikke og er bange for, at Arbejdstilsynet kommer. Jeg ser dem som en samarbejdspartner og ikke en modpart, for vi stræber efter, at det skal være sikkert og rart at komme på arbejdet. Jeg kan ikke tjene penge på, at en mand er syg, og generelt har vi et lavt sygefravær. Det er fordi vi har et godt arbejdsmiljø, siger Steen Carmel. I de 35 år, som værkstedet har ligget på Industribakken 3 i den gamle landsby, har der været meget få ulykker. Det har ikke drejet sig om transport-ulykker, men om en ansat, der fik noget i øjet og en anden, der fik fingrene i klemme i kantpressen. - Jeg er bange, når mine medarbejdere tager på skiferie, men ellers ikke, siger Steen Carmel og trækker på smilebåndet. Jesper Lassen tænker heller ikke over risikoen for ulykker. Det er en del af uddannelsen, at man altid bruger handsker og svejsehjelm og høreværn, og at man ved, hvordan man omgås værktøj og maskiner. Alle medarbejdere har taget et arbejdsmiljøkursus om svejsning og skæring i metaller, men derfor kræver jobbet alligevel stor opmærksomhed hver dag og hele tiden. - Man skal være oppe på dupperne, for man kan risikere at få fingrene i saksen eller vinkelsliberen. Hvis man ser en, der har glemt at få sin hjelm eller sine handsker på eller glemt at tænde udsugeren, så hiver man fat i ham. For nylig var der nogle, der havde taget sikkerhedsskærmen af vinkelsliberne, fordi det er nemmere uden den, men det accepterer vi ikke, siger Jesper Lassen. Gennem årene er der sket løbende forbedringer af sikkerheden og arbejdsmiljøet på værkstedet. For mange små værksteder er det svært at få tid og penge til at tage sig af arbejdsmiljøet, men i virkeligheden handler det om ledelsens indstilling, mener Steen Carmel. - Det er et spørgsmål, om man holder en masse møder for at holde møder, eller om man sætter handling bag ordene. Hos os er der ikke langt fra idé til handling. Vi skal ikke først have vedtaget et stort forkromet program, siger han og vedkender sig det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet. Men alle ansatte har også et ansvar for deres egen og deres kollegers sikkerhed. - Vi skal gribe ind, hvis vi ser nogen gøre noget, der ikke er forsvarligt. Og vi kommer også og siger til, hvis ting ikke fungerer, siger Jesper Lassen. Smedemester Steen Carmel tjekker løbende sikkerheden på værkstedet. Alle maskiner har eksempelvis de krævede sikkerhedsgitre. Ebbe s Kleinsmedie Værkstedet er underleverandør og ekspert i elevatorskakter, kupeer, døre og karme, men laver også gangbroer, gelændere, overdækninger og andet klejnsmedearbejde. Udover Ebbe og Kirsten Carmel og smedemester Steen Carmel er der elleve svende, to lærlinge og en halvtids kontordame. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Ingrid Pedersen Foto Johnny Wichmann Parat til andre udfordri Da Mette Andersen stillede op som tillidsrepræsentant, var det især fordi hun havde lyst til samarbejdet med andre faggrupper Det vildeste, der rent fagligt foregår på Kommunekemi, er lønforhandlinger, så det var ikke for at komme på barrikaderne, at Mette Andersen stillede op som tillidsrepræsentant for laboranterne på Kommunekemi for lige godt to år siden. - Og jeg blev heller ikke presset, fordi ingen andre ville, skynder hun sig at tilføje. Da den tidligere tillidsrepræsentant ønskede at stoppe, havde Mette Andersen allerede gjort op med sig selv, at det var en spændende jobmæssig mulighed for hende. Hun havde på det tidspunkt været ansat i lidt over to år og var godt inde i laboratoriearbejdet. - Jeg var parat til andre udfordringer og arbejdsopgaver, siger hun og tilføjer, at det især var de spændende kurser, arbejdet i samarbejdsudvalget og samarbejde på tværs af faggrupperne, der tiltalte hende. Kommunekemi Kommunekemi ligger i Nyborg og har omkring 200 ansatte. Virksomheden er ejet af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, men er netop sat til salg. Virksomheden behandlede i tons farligt affald og miljøbelastende affald og sikrede 80 procent af varmeforsyningen til Nyborg. Navn: Mette Andersen Alder: 29 Bopæl: Ringsted Arbejdsplads: Kommunekemi, Nyborg Uddannelse: Laborant Fagforbund: HK Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for laboranterne Familie: Kæreste Fritidsinteresser: En islandsk hest Det samarbejde har desværre haltet lidt den senere tid, fordi 3F erne, der er den største gruppe på Kommunekemi, har meldt sig ud af Fællesklubben. Det skete, efter de strejkede for mere i løn sidste år. - De synes, vi svigtede dem. Jeg synes bare, at vi valgte en anden strategi end dem, siger hun og tilføjer, at hun håber, at samarbejdet på tværs af grupperne kommer i gang igen. - Nu skal vi snart have nye lønforhandlinger, og jeg synes simpelt hen, det er så ærgerligt, hvis ikke vi kan stå sammen, siger hun. Af samme grund arbejder hun og andre tillidsrepræsentanter på, at de små faggrupper, der ikke har deres egen faglige klub, kan gå sammen og alligevel være repræsenteret i SU. - Vi er generelt en velorganiseret virksomhed, hvor folk er medlem der, hvor de skal være, understreger hun og tilføjer, at hun ikke betragter andre faggrupper som fjender. Derfor vil hun gerne have dem med i SU. Ligeløn Nogle af grupperne på Kommunekemi har indført lige løn for lige arbejde. Efter et halvt års ansættelse får alle, der laver det samme, samme løn. Tidligere havde chefen en pulje, der kunne deles ud i individuelle tillæg. Puljen var ikke ret stor, men tildelingen gav en masse snak i krogene. Det var ikke pengene værd, så det var noget af det Mette Andersen gerne ville lave om og det er det blevet. Det betyder dog ikke, at alle laboranter får samme løn. - Nogle har et arbejde med at sortere medicinrester. Det er et temmelig træls arbejde, så de får lidt mere i løn, og det synes jeg er OK, siger hun. Virksomheden kører i døgndrift hver dag året rundt. Men laboranterne arbejder kun i dagvagter. Der kan opstå situationer, hvor der er brug for en laborant uden for arbejdstid, men i stedet for en aftale om, at de skal have rådighedsvagter, har de aftalt, at de får en fridag for at blive kaldt på arbejde uden for arbejdstid. - Uanset om vi bare skal på arbejde i fem minutter for at løse et akut problem, får vi en fridag, siger hun og kalder ordningen retfærdig. For man undgår, at det kun er dem, der bor nærmest, der bliver tilkaldt og man undgår, at folk slukker deres telefon, fordi de ikke vil kaldes på arbejde. - Og det er billigere for virksomheden end et system med tilkaldevagter, vurderer hun. Fyret Hun er uddannet på Analycen i Fredericia og arbejdede der et par år som leder af kundecentret, inden hun nærmest blev headhuntet til Kommunekemi. I forbindelse med en større fyringsrunde på Analycen kontaktede Kommunekemis miljøchef hendes gamle virksomhed for at få kontakt til nogle af de fyrede. - Dagen efter, jeg havde sendt min ansøgning, blev jeg kaldt til samtale og fik job her, siger hun og konstaterer, at det er dejligt at være ansat i en virksomhed, der arbejder med noget nyttigt og samfundsgavnligt ved at skaffe farligt og miljøskadeligt affald af vejen. Hun er glad for, at hun er på en arbejdsplads, der overholder reglerne lige fra arbejdsmiljøloven til overenskomsten. - Der er aldrig problemer med at få det rigtige udstyr og apparater, siger hun og fortæller, at Kommunekemi også skaffer udenlandske kunder af med miljøfarligt affald. Eksempelvis brænder de for tiden nogle amerikanske militærtelte, der er behandlet med stoffet barium, der virker brandhæmmende. - På mange måder er arbejdet både spændende og afvekslende, siger hun. Laboranterne foretager analyser om året for at tjekke det indleverede affald, røggasanlægget, spildevandet og forsøgene i udviklingsafdelingen. - Det sidste er især spændende. Vi er på mange måder en foregangsvirksomhed, og der er mange forsøg på at genbruge materialer i stedet for at deponere affaldet, siger

13 nger hun og nævner, at de for tiden forsøger at trække fosfat og kalium ud af aske fra halm og spildevandsslam, så det kan bruges i gødningsindustrien. - Når udviklingsafdelingen er i gang med større projekter, er de flinke til at fortælle os om dem, så vi er orienteret om, hvad vores prøver skal bruges til. Det er med til at gøre arbejdet spændende, siger hun. Stegt kål For år tilbage var Kommunekemi en arbejdsplads, der tit blev kritiseret og udsat for demonstrationer og blokader. Sådan er det ikke mere. Det hænder dog fortsat, at vrede borgere ringer ind og klager over lugtgener, men det viser sig som regel, at de ikke stammer fra Kommunekemi, men fra naboen Daloon, der steger hvidkål til sine forårsruller. - Jeg har et weekendjob som servitrice på en kro for at tjene penge til en lidt dyr hobby, min islandske hest, og så hører jeg somme tider folk kritisere Kommunekemi, fortæller Mette Andersen og tilføjer, at folks reaktion på hendes arbejdsplads somme tider er: hvordan tør du stå og arbejde med alle de skadelige stoffer, siger hun. Det tager hun roligt. De bruger ikke farlige stoffer på Kommunekemi, og hendes arbejde består netop i at analysere farlige stoffer. - Og når vi gør det, går vi altid ud fra, at det er farligt. Arbejdet med eventuelt farlige stoffer foregår i stinkskabe, så vi ikke kommer i kontakt med dem, siger hun. - Vi arbejder ikke med farlige stoffer. Vi analyserer dem, så de kan blive uskadeliggjort, understreger Mette Andersen. Når de skal analysere stofferne foregår det i et stinkskab, så de ikke kommer til at indånde giftige dampe. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Erik Sandager Udskyder udflytning og aflyser afskedigelser Lego har problemer med produktivitet efter udflytning af produktion Legetøjskoncernen Lego har besluttet, at der ikke vil ske afskedigelser af ansatte i Billund på grund af udflytning af produktion i Det samme skete sidste år, hvor afskedigelserne blev udskudt på grund af overvældende travlhed, stort salg og ikke mindst stor effektivitet blandt de produktionsmedarbejdere i Billund. Selv om medarbejderne har fået at vide, at de ikke behøver at frygte afskedigelser som følge af udflytning af produktion i 2008, har ledelsen ikke opgivet men kun udskudt planerne. Alligevel modtages ledelsens beslutning positivt blandt de ansatte. - Medarbejderne er både glade og lettede, fordi vi ikke skal tænke på afskedigelser som følge af udflytning i år, siger fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen, Lego. Planerne om udflagning af produktionen er som sagt ikke opgivet kun udskudt og det er stadig meningen, at det nuværende antal produktionsmedarbejdere skal være reduceret fra de nuværende ansatte i dag til omkring 350 medarbejdere ved udgangen af Ingen afskedigelser igen, igen Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen trøster sig ved, at der er lang tid til udgangen af 2010, og at salget af Lego-produkter tidligere har overrasket positivt. - Lad os nu se, hvor galt det går, siger hun. Medarbejderne ved Lego fik nyheden om de udskudte afskedigelser 19. februar, da de på storskærme havde mulighed for at følge et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af Legos årsregnskab for Bagefter blev der holdt informationsmøder i alle områder i produktionen. Her blev det glade budskab gentaget: Ingen afskedigelser i 2008 som følge af udflytning af produktionen. Men derimod er der ingen garanti imod afskedigelser af andre årsager, påpeger fællestillidsrepræsentanten. Når ledelsen ved Lego for andet år i træk vælger at aflyse planlagte nedskæringer i produktionen i Billund på grund af udflytning af produktionen, er årsagen, at produktiviteten efter udflytningen ikke kan leve op til forventningerne. Fyrer Flextronics Kun halvandet år efter at den amerikanske koncern Flextronics i 2006 overtog driften af Legos fabrik i Kladno i Tjekkiet overtager Lego igen ansvaret for produktionen. Årsagen er utilfredshed med produktiviteten i Kladno, hvor Lego har haft produktion i adskillige år. Siden år 2000 har Lego haft medarbejdere i Tjekkiet til at lære de lokale ansatte op, ligesom der har været medarbejdere fra Kladno på oplæring i Billund. Ifølge Berit Flindt Pedersen har der været et fint samarbejde om oplæring af nye medarbejdere. Hun og hendes kolleger hilser med tilfredshed, at de 1. marts i år fik 700 nye kolleger, da Lego overtog ansvaret for produktionen i Kladno i Tjekkiet. Foruden de 700 tjekkiske produktionsmedarbejdere har Lego også 300 medarbejdere i Kladno, der er beskæftiget med modelbyggeri. Alt i alt er der således omkring medarbejdere i Kladno i Tjekkiet. Fabrik og jord i Tjekkiet har hele tiden været ejet af Lego. - Udflytningen er generelt gået fænomenalt godt, men vi er ikke tilfredse med produktiviteten på de udflyttede anlæg. Billund er fortsat langt mere effektiv, siger adm. direktør ved Lego Jørgen Vig Knudstorp ifølge ErhvervsBladet.

15 Af Erik Sandager kroner til uddannelse Job- og velfærdsaftale skal sikre fremtiden for 130 afskedigede på bryggeriet Ceres i Århus Hver medarbejder har ret til kroner til opkvalificering eller omskoling. Hvis pengene bruges til uddannelse i opsigelsesperioden, er de skattefri. Medarbejdere kan også få beløbet udbetalt kontant, hvis de er ansat indtil lukningen. Sådan lyder et af flere elementer i en usædvanlig kreativ job- og velfærdsaftale, der skal sikre fremtiden for 130 bryggeriarbejdere, når bryggeriet Ceres i Århus lukker 30. november. Fællestillidsrepræsentant Jesper Frid er glad, grænsende til stolt, fordi det er lykkedes tillidsfolkene at få aftalen skruet sammen, så den tilgodeser samtlige medarbejdere uanset alder og anciennitet. - Medarbejderne har krav på en månedlig bonus på mellem og kroner, hvis de arbejder i opsigelsesperioden. Det er en fleksibel fastholdelses-bonus, hvor udbetalingen finder sted hver måned, fortæller Jesper Frid. Den enkelte medarbejder ved Ceres bliver ikke svinebundet til virksomheden indtil lukningen. Dukker drømmejobbet op, er der mulighed for at kvitte jobbet på Ceres uden at blive straffet og miste bonus. Solidaritet Fællestillidsrepræsentanten fremhæver, at fratrædelsesgodtgørelsen ligeledes er solidarisk og retfærdig, idet den tilgodeser alle medarbejdere. Uanset om de har været ansat i et, 10, 20 eller 30 år. Medarbejderne får nemlig udbetalt kroner i fratrædelsesgodtgørelse for hvert år, de har været ansat. Der er ingen uretfærdige hop på fem eller ti år. På bryggeriet er der desuden oprettet et jobcenter for at hjælpe de ansatte i jobjagten. Kontoret vil være åben for fagforening, a-kasse, socialrådgivere og uddannelsesinstitutioner, der kan rådgive de ansatte til ny uddannelse og nyt arbejde. Jesper Frid fortsætter som fællestillidsrepræsentant som hidtil, men han bliver samtidig daglig leder af jobcentret. Han får frie hænder til at kontakte arbejdsgivere i Århus og opland samt koordinere job- og uddannelsestilbud. Han mener, at kollegerne i den nuværende situation har gode jobmuligheder. Nogle har uddannelse som industri- og procesoperatører, andre har taget anden faglært uddannelse, før de blev ansat på Ceres. - Job- og velfærdsaftalen forpligter virksomheden mere, end jeg har set i andre aftaler, og den indeholder en række bløde værdier. Overenskomsten er ikke indblandet. Det er en ren fratrædelsesaftale uden særlig fredspligt eller lignende, siger fællestillidsrepræsentanten, der mener, at job- og velfærdsaftalen er så god, at de fleste medarbejdere vil finde det mest attraktivt at blive til lukningen. Grunden Som medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen i Royal Unibrew har Jesper Frid i to måneder været klar over bestyrelsens planer om at kapitalisere den grund, Ceres-bryggeriet ligger på midt i Århus. Men på grund af reglerne for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har han ikke kunnet fortælle sine kolleger om planerne. - Alligevel har det været en klar fordel, at jeg sidder som medarbejdernes repræsentant i A/S-bestyrelsen, påpeger han: - For bestyrelsen har ikke kunnet argumentere med andet end reelle synspunkter. Derfor har de været tvunget til at melde ud, at det kun handler om kold og kynisk kasse. Produktiviteten og kvaliteten ved Ceres ligger på niveau med eller højere sammenlignet med øvrige bryggerier i Royal Unibrew. - Det ser ledelsen dog bort fra, fordi de vil have kapitaliseret arealet. Grunden er mellem 600 og 900 millioner kroner værd, konstaterer Jesper Frid. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen og Karsten Weirup Far, mor, børn og arbejde Arbejdspladserne medvirker til, at familielivet fungerer En sur morgen får ikke Vivi Boeck til at snerre ad sine femårige tvillingepiger. Uanset om de er kommet for sent op eller om en af dem har sovet dårligt, kan dagen begynde stille og roligt. 34-årige Vivi Boeck har nemlig været ansat i klinisk elektrodeproduktion på Radiometer i et par år nu, og her betyder fleksible arbejdstider, at familielivet hænger så godt sammen med arbejdslivet, at en halv times forsinkelse ikke får stressen til at stige faretruende. - Hvis vejret er godt, kan jeg tage en halv fridag og tage på stranden, siger hun, der blev alene med pigerne, da de var et år gamle. Til gengæld kan hun arbejde ekstra timer, når pigerne er hos deres far. Arbejdspladsens fleksibilitet er også en fordel, når pigerne er syge eller børnehaven har lukkedag. Så tager Vivi Boeck til gengæld tidligt på arbejde møder gerne klokken seks og tager tidligt hjem, så mormor, der passer dem, ikke bliver for træt. - Det er simpelt hen ideelt for mig, siger hun og tilføjer, at det er lettere at komme på arbejde på en dårlig dag, når man ved, man ikke bliver mødt af bebrejdelser. - Ellers kunne det være fristende at sygemelde sig, hvis man blev mødt med surhed på grund af en forsinkelse, indrømmer hun. Også tillidsrepræsentant Jette M. Nielsen er glad for den frihed, Radiometer giver de ansatte. - Den enkelte familie kan tilpasse arbejdstiden efter sine egne behov, så hvis børnene en dag er kropumulige om morgenen, kan man bare møde senere, siger hun. Er man på daghold, skal man placere arbejdstiden mellem klokken 6 og klokken 18. Til gengæld skal man arbejde på fuld tid. Kun hvis der er specielle årsager til det, kan man få nedsat tid i en periode og det skal altid aftales med tillidsrepræsentanten. Grunden er, at det går ud over andre, hvis nogen permanent har nedsat tid, for det er som regel de mest attraktive tidspunkter, de ønsker at holde fri på. Imødekommende virksomheder Netop fleksible arbejdstider er blandt børnefamiliernes største ønsker i hverdagen, og mange store virksomheder er da også imødekommende over for børnefamilierne. I 2006 spurgte Socialforskningsinstituttet cirka 4000 mødre og fædre om balancen mellem arbejde og familie. Tre ud af fire var stort set tilfredse med balancen mellem arbejdet og familien. Men næsten halvdelen af de adspurgte lidt flere fædre end mødre syntes, at hverdagen var stressende. Det skyldes blandt andet arbejdsugens længde og mængden af husarbejde, som begge er afgørende for, hvor stresset familien føler sig. Også på Coloplast har de en del ordninger, der støtter den enkelte og familien, selv om de ikke har nogen formaliseret familiepolitik. - Vi arbejder på faste hold uden skiftende arbejdstider, og aften- og natholdene har firedages arbejdsuge, fortæller tillidsrepræsentant Carsten Bentzen og tilføjer, at når det hele brænder på derhjemme, kan man få en aftale om ændrede arbejdstider og eventuelt psykologbistand, hvis det er nødvendigt. Modsat ser det ud hos TDC. Koncernen har tidligere været en mønsterarbejdsplads, der prøvede at gøre livet nemmere for børnefamilierne, men som tillidsrepræsentant Annette Brejnholt fortalte i forrige nummer af CO-Magasinet, er der ikke meget tilbage af den gode arbejdsplads, som hun tidligere var både glad for og stolt af. De ledere, der havde kompetencerne til at løfte ligestillingsopgaver, er blevet afskediget og vagtskemaerne er blevet så fastlåste, at det ikke længere er blevet muligt at få arbejdstider, der passer familielivet, fortalte hun. Desuden er muligheden for at have en hjem- Laborant Mark Dawson: - Det er helt unikt at have mulighed for at være sammen med sit lille barn de første måneder. Det ville jeg ikke have undværet.

17 mearbejdsplads så godt som ophørt. Til gengæld flygter medarbejderne fra TDC. Ledere tager orlov Novo Nordisk har en hel bog, hvor de forskellige politikker er skrevet ned, så ingen er i tvivl om, hvordan deres rettigheder er. Tillidsrepræsentant Dorte Sejr fortæller, at virksomheden har en rigtig god forældreorlovsordning, som mange fædre benytter sig af også blandt lederne, og det har en afsmittende virkning. Forældrene kan dele orloven op på forskellig måde enten 32 uger med fuld løn eller op til 46 uger med 69,56 procent i løn. En af dem, der har benyttet sig af orloven for fædre, er laborant Mark Dawson, der har været hjemme en lang periode med begge sine nyfødte børn. - Jeg ville gerne have haft mere end de tre måneder, jeg havde med vores andet barn. Men det rakte mine forhandlingsevner over for min kone ikke til, siger han. Han siger, at det var superlækkert at have perioden sammen med børnene, og at han ikke ville have undværet den. Han understreger, at det ikke er usædvanligt, at mændene på Novo Nordisk holder barselsorlov i flere måneder, og han har aldrig oplevet, at der bliver set skævt til dem, der gør det. Pressalit i Ry undgår at ødelægge familiefreden med julefrokoster. I stedet holder de en juletræsfest for hele familien. Hvert andet år holder de en festaften, hvor den eventuelle partner er med, og hvert andet år en familiedag, hvor der bliver inviteret på cirkus, Åh Abe-koncerter eller andet børnevenligt, ligesom virksomheden også har fleksible arbejdsforhold og gode barselsordninger, fortæller tillidsrepræsentant Finn Andersen. På Danfoss understreger tillidsrepræsentant Eva Christiansen, at familiepolitik ikke kun handler om børnefamilier men om hver enkelt medarbejders liv. Alle skal føle, at deres ønsker om sammenhæng mellem arbejde og familieliv tages alvorligt. - Vi har mange gode lokalaftaler på Danfoss eksempelvis flekstidsordning og seniorpolitik, siger hun. Laura og Louises mor, Vivi Boeck, arbejder på Radiometer. - Som enlig mor med to små børn var man ikke en attraktiv arbejdskraft, siger Vivi Boeck, men fleksibiliteten på Radiometer er ideel for hende. Hun kan arbejde ekstra meget, når børnene er hos deres far og tage det roligt om morgenen. Familie og Arbejde Regeringen nedsatte i 2005 en Familie- og Arbejdslivskommission, der skulle se med nye øjne på sammenhængen mellem arbejde, fritid og familieliv. Kommissionen kom med en rapport med 31 forslag i maj sidste år, men Familie- og Forbrugerministeriet er siden blevet nedlagt, og i dag ved ingen i ministerierne, om der bliver fulgt op på kommissionens arbejde. Rapporten kan dog stadig læses på Flere store forbund har lavet pjecer og andet materiale om sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. HK har lavet pjecen Det gode Liv, og sammen med Center for Ligestillingsforskning har 3F lavet pjecen 3F-medlemmer familie og arbejdsliv. I december 2007 udsendte CO-industri pjecen Familieliv Arbejdsliv. Den indeholder eksempler på, hvad arbejdspladser og tillidsrepræsentanter har gjort for at gøre hverdagen lettere for børnefamilier. Bestil den på CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Kræver europæisk arbejdsdomstol De europæiske fagforbund kræver, at EU opretter en særlig domstol for arbejdsmarkedsspørgsmål. Formanden for svensk LO og de europæiske fagforbunds sammenslutning Wanja Lundby-Wedin mener, at dommerne ved EF-Domstolen ved alt for lidt om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Derfor ønsker hun en særlig arbejdsdomstol. Baggrunden for forslaget er udfaldet i den såkaldte Laval-sag, som gik imod de faglige krav. Ifølge Wanja Lundby-Wedin kræver den europæiske fagbevægelse også mere åbenhed omkring udpegelsen af dommere ved EF-Domstolen. Hun mener, at dommerne skal igennem samme form for høring som nye EU-kommissærer. Er det ikke muligt at oprette en særlig domstol for europæiske arbejdsmarkedsspørgsmål, kræver de europæiske fagforbund, at der i det mindste oprettes en sådan afdeling under EF- Domstolen. Mord på arbejdspladsen På bare otte måneder er 18 arbejdere døde på Tuzla-skibsværftet i Istanbul i Tyrkiet på grund af arbejdsulykker. Det er baggrunden for, at det tyrkiske fagforbund DISK i slutningen af februar iværksatte en række protestaktioner imod hvad forbundet betegner som arbejdsplads-mord og for anstændige arbejdsbetingelser. Ifølge DISK er Tuzla-skibsværftet et paradis for underbetalt arbejdskraft, men et helvede for arbejderne. De har ikke nogen form for jobsikkerhed, og der bliver gjort alt for at forhindre dem i at organisere sig. Siden 1984 er i alt 82 arbejdere døde på grund af såkaldte arbejdsulykker. De er alle ofre for arbejds-mord og ikke arbejdsulykker, siger fagforbundet. Listen over arbejdere, der er kommet til skade eller er blevet invaliderede på grund af de utilstrækkelige sikkerhedsforhold, er endnu længere. Mange af de ramte har ingen form for social sikkerhed. Der findes stort set ingen form for beskyttelse på skibsværftet. Og det mest tragiske er, at ingen bekymrer sig om de mange døde skibsværftsarbejdere. Hverken arbejdsgiverne eller myndighederne gør noget for at stoppe de mange dødsfald. Lukning kan blive dyr for Nokia Lukningen af Nokias fabrik i Bochum i Tyskland kan blive dyr for den finske mobiltelefon-koncern. Lukningen, der betyder, at mere end job forsvinder, har ført til voldsomme protester fra de tyske og europæiske fagforbund og fra de tyske myndigheder. Politikerne i delstaten Nordrhein-Westfalen kræver, at Nokia tilbagebetaler de i alt godt 40 millioner euro (godt 300 millioner kroner), som koncernen har fået i offentlig støtte til etablering af fabrikken i Bochum. Nokia vil flytte produktionen til Rumænien, hvor arbejdskraften er væsentlig billigere end i Tyskland. Samtidig har faglige ledere fra finske fagforbund, tyske IG Metall og sammenslutningen af europæiske metalarbejderforbund EMF vedtaget en Helsinki-erklæring, der afviser ethvert forsøg fra Nokia på at true arbejderne på de forskellige fabrikker og mod at spille de forskellige arbejdspladser ud mod hinanden. De fastslår samtidig, at det er uacceptabelt, at Nokias topledelse ikke har fulgt reglerne om forhåndsorientering, konsultationer og forhandlinger med de ansatte, inden man bebuder massefyring. Det er et åbenlyst angreb på de elementære regler i den europæiske sociale model, hedder det. Fagforbundene mener, at sager som lukningen i Bochum viser behovet for en revision af EU-direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg. Nokia-Bochum-sagen kan ses som endnu et eksempel på, at store multinationale koncerner prøver at spille arbejdere og fagforeninger ud mod hinanden på tværs af grænserne. Der er kun ét svar fra de europæiske metalarbejdere: Enighed mellem fagforeningerne på tværs af grænserne, hedder det i Helsinki-erklæringen. Klip fra fagbladene Ret til et godt arbejdsliv Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne får udfordringer og har et meningsfyldt og trygt arbejde. Ledelsen skal sikre en åben dialog mellem medarbejdere og ledelse, og at den enkelte har indflydelse på sine opgaver og tilrettelæggelsen af dem, så man ikke føler sig som et lille tandhjul i et stort maskineri. Som udgangspunkt har vi alle ret til et godt arbejdsliv, for vi tilbringer mange timer på jobbet. Det er overordnet ledelsens ansvar, at der er gode forhold på arbejdspladsen. Men medarbejderne har et medansvar for, at arbejdslivet fungerer. Arbejdsmiljøchef i HK/Privat Mogens Nies i HK Privatbladet (HK) om undersøgelse, der viser, at hvert andet medlem af HK/Privat går på job uden at føle glæde ved det. Mange får problemer Hold da op. Hvordan hænger det sammen med reglerne om energimærkning af huse? Der er mange, der inddrager loftsrum i deres boliger i dag. De skal selvfølgelig isoleres. Men der er faktisk mennesker, der ikke tænker på det og bare går i gang med at ændre for eksempel bærende konstruktioner i tagetager uden at lave statiske beregninger. Vi bruger rigtig meget tid på at vejlede folk. Der er altså mange, der vil få problemer, hvis ikke den slags skal godkendes mere. Teknisk assistent og byggesagsbehandler i Aabenraa Kommune Jane Petersen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om regeringens forslag om at droppe kommunernes tekniske byggesagsbehandling. Arbejder under slaveforhold Det er slaveforhold, vi arbejder under nu. Vi har ingen chance for at nå det, de siger, vi skal nå. Vi er kede af at gå på arbejde. Før gjorde jeg rent i ti rum og noget gang, nu skal jeg nå rum og flere gange. Jeg har kun to arme og to ben. Så det, jeg ikke når, det må jeg springe over. Det er frustrerende og utilfredsstillende. Vi vil så gerne nå det hele. Vi er blevet solgt til en pris, som er umulig at leve op til. Så det må jo også være surt for firmaet, der har købt os. Det eneste, der holder os kørende, er vores sammenhold. Rengøringsassistent Inge-Lise Pedersen i Fagbladet (3F). Hendes job på Danmarks Tekniske Universitet blev udliciteret for et halvt år siden. Nu skal de ansatte nå tre gange så meget.

19 l fagbevægelse Clinton og Obama støtter lovindgreb Uanset om Hillary Clinton eller Barack Obama vinder kampen om at blive det demokratiske partis præsidentkandidat, ser det ud til, at der i USA kan gennemføres en såkaldt anti-sweatshop-lovgivning, der gør virksomhederne ansvarlige for, at deres leverandører overholder de internationale arbejdsrettigheder. Begge de to demokratiske præsidentkandidater har tilsluttet sig et lovforslag om anstændige arbejdsforhold og fair konkurrence sammen med 20 andre senatorer. Og får USA en ny, demokratisk præsident er et præsident-veto mod en sådan lov nu udelukket. Lovforslaget vil forbyde import, eksport og salg af de såkaldte sweatshop-varer i USA. Det er produkter fra fabrikker, der udbytter og misbruger sine arbejdere, ikke mindst i tekstilindustrien i en lang række ulande. - Hvis Barbie og andre mærkevarer kan beskyttes, skulle pokker om vi ikke også skulle beskytte rettighederne for de unge piger i Kina, der producerer Barbie, siger den amerikanske arbejdsorganisation National Labor Committee i New York. De amerikanske stålarbejderes fagforbund USW har sammen med National Labor Committee ført an i kampen for anti-sweatshop-lovgivningen. Du kan se mere om kampagnen på de to organisationers hjemmesider: og Masseprotester mod nedskæringer Mere end tyskere har indtil nu med deres underskrift støttet en landsomfattende protestkampagne mod forringelser i plejesektoren. Under mottoet Nok er nok har ansatte i syge- og alderdomsplejen protesteret imod utilfredsstillende arbejdsbetingelser og mod en truende pleje-kollaps. Bag kampagnen står fagforbundene for ansatte i hele plejesektoren, Deutscher Berufsverband für Pflegeberufe (DBfK) og Vereinten Dienstleistungswerkschaft (ver.di). De opfordrer forbundsregeringen til at sætte ind imod de katastrofale arbejdsbetingelser i den tyske pleje og for en forbedring at forholdene for de plejekrævende mennesker. - Hvis de herskende rammebetingelser i plejesektoren ikke snart ændres, styrer Tyskland direkte mod et pleje-kollaps. Hvis vi ikke slår alarm nu, vil Tyskland i morgen stå med en utilstrækkelig pleje uden nogen form for kvalitet, mener de to fagforbund. 5,2 procent til tyske stålarbejdere Efter enighed om nye overenskomster i den nordvesttyske jern- og stålindustri for ansatte er det tyske metalarbejderforbund IG Metall og arbejdsgiverne nu også blevet enige om et forhandlingsresultat for de ansatte i den østtyske stålindustri. Ligesom i vesten stiger lønnen med 5,2 procent fra den 1. marts 2008, og der gives en engangsbetaling på 200 euro svarende til kroner for februar Desuden stiger uddannelsesgodtgørelsen til 70 euro (omkring 520 kroner) pr. måned. De nye aftaler gælder for en periode på 14 måneder til 31. marts IG Metall havde oprindeligt krævet lønstigninger på otte procent og en forhøjelse af uddannelsesgodtgørelsen til 100 euro og en overenskomstperiode på kun 12 måneder. Et krav om kortere arbejdstid for ældre medarbejdere blev afvist af arbejdsgiverne, der til gengæld heller ikke kom igennem med krav om øget fleksibilitet. Som optakt til de endelige forhandlinger var stålarbejdere ude i såkaldte advarselsstrejker. Cuba løslader fagforeningsleder Frie Faglige Internationale, ITUC, hilser Cubas løsladelse af fagforeningslederen Pedro Pablo Alvarez Ramos velkommen. Ramos har været fængslet i fem år. Han var generalsekretær i den cubanske faglige landsorganisation CUTC og var en af i alt syv fagforeningsledere, der er idømt mellem 12 og 26 års fængsel for forræderi og sammensværgelse. Hel hjem fra arbejde Penge på bordet Ikke en fagforening Jeg har altid ment, at det er vigtigt at komme hel hjem fra arbejde. Men der er sket meget siden min egen læretid. Der er da stadig meget, der kunne være bedre også hos os, hvor vi nok burde gå i gang med også at registrere tæt-på-ulykkerne, så vi kan lære af dem. Men generelt er det jo et gammelt mandefag, hvor holdningerne flytter sig så småt, som årene går. Det gælder bare om at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Sikkerhedsrepræsentant Thomas Kaare i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han er ansat i installationsfirmaet Idestrup El, der målrettet arbejder med at undgå el-ulykker. Der skal penge på bordet denne gang. Forventningerne er spændt til bristepunktet. Og arbejdsgivernes og regeringens forsøg på at neddæmpe forventningerne preller fuldstændigt af på kollegerne. Vi halter i den grad efter, og allerede nu har de dårlige lønforhold skabt store rekrutteringsproblemer. Vi mangler kolleger inden for mit arbejdsområde. Tilsynstekniker Elo Andersen, Thisted, i Service (Dansk Funktionærforbund/Serviceforbundet) om de igangværende overenskomstforhandlinger. Elo Andersen er tillidsrepræsentant på Tican-slagteriet i Thisted. Det er jo rigtig nok, at det er billigere, men det nytter jo ikke noget, hvis hjælpen ikke er der, når man har brug for den. Og det følte jeg ikke den var, da jeg havde brug for det. Det er ikke altid, man bare skal tænke på pengene. For det handler jo også i høj grad om kvalitet, og den fik jeg ikke i det Det Faglige Hus. Voksenlærling hos L&H Rørbyg i Aalborg Christian Sanderhoff i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Han fik ingen hjælp fra Det Faglige Hus, da han tidligere blev fyret fra en tekstilvirksomhed. Der var ingen opbakning eller personlig kontakt. Det hele foregik på mail. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Virksomheder blæser på sikkerheden De danske virksomheder lever ikke op til lovens krav om at foretage arbejdspladsvurderinger i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. En undersøgelse, som Arbejdstilsynet har foretaget for Newspaq, viser, at mere end en tredjedel af de undersøgte virksomheder bryder loven. Fra 1. april 2007 og indtil nu er virksomheder blevet undersøgt af dem har enten slet ikke foretaget de fornødne vurderinger eller har kun foretaget mangelfulde vurderinger. Den presseansvarlige i Arbejdstilsynet, Jakob Juhler Tamsmark, er overrasket over, at så mange virksomheder bryder reglerne. - I Arbejdstilsynet er vi selv ret overraskede over disse tal, fordi det naturligvis er et meget vigtigt aspekt med disse vurderinger. Det bør interessere myndighederne, at antallet af virksomheder med problemer er så stort, siger han til Newspaq. Siden udgangen af 2000 har alle arbejdsgivere været omfattet af kravet om at udarbejde en arbejdspladsvurdering, en såkaldt APV. Arbejdspladsvurderingen skal sætte fokus på såvel fysiske som psykiske arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne og være med til at forebygge arbejdsskader. Ledigheden nede på 2,1 procent Kurven over antallet af ledige fortsætter i nedadgående retning. Fra december til januar faldt ledigheden med personer, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på fuldtidspersoner, hvilket svarer til 2,1 procent af arbejdsstyrken. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ledigheden har været faldende siden december Fra december 2003 til januar 2008 er ledigheden i alt faldet med eller 66 procent. Det svarer til, at der hver måned siden udgangen af 2003 i gennemsnit er blevet færre fuldtidsledige. Siden oktober 2007 er fuldtidsledigheden for dagpengemodtagerne faldet med personer, svarende til et fald på 12 procent. I samme periode er ledigheden for kontanthjælpsmodtagerne faldet med fuldtidspersoner, ligeledes svarende til 12 procent. 163,32 kroner i timen Gennemsnitslønnen for Metals medlemmer var i juli kvartal 2007 på 163,32 kroner i timen. Det er en stigning på 6,97 kroner i timen på et år svarende til 4,5 procent. Top 5 blandt Metals mange faggrupper er: Kvalitetstekniker 246,36 kr./t. Telefagtekniker 239,82 kr./t. Medietekniker 201,40 kr./t. Måleinstrumentmekaniker 196,85 kr./t. Flymekaniker 194,75 kr./t. Lønstigning på 4,6 procent i det private De privatansattes løn steg med 4,6 procent fra fjerde kvartal 2006 til samme kvartal sidste år. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Lønudviklingen det seneste år afspejler blandt andet overenskomstaftaler fra foråret 2007, som indeholder særligt store omkostningsstigninger i aftalernes første år. Årsstigningstakten for arbejdere steg fra 4,7 procent i 3. kvartal 2007 til 5,1 procent i 4. kvartal For funktionærer steg årsstigningstakten fra 3,8 procent til 4,0 procent fra 3. kvartal 2007 til 4. kvartal Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var årsstigningstakten 5,4 procent, i de serviceprægede erhverv 4,4 procent, og inden for fremstillingsvirksomhed 4,5 procent. Ved overenskomstfornyelserne i foråret 2007 blev der indført fritvalgsordninger på de fleste overenskomstområder typisk med virkning fra 1. maj. Der er i de fleste ordninger aftalt en procentsats af lønnen. Effekten af fritvalgsordninger for lønomkostningerne på DA-området på årsbasis var 0,3 procentpoint i 4. kvartal Dette afspejler, at effekten er størst for arbejdere (0,4 procentpoint) og mindst for funktionærer (0,2 procentpoint). Fastholdelsescenter i gang Arbejdsskadestyrelsen har etableret et særligt Fastholdelsescenter. Centeret skal sammen med kommunerne se på, hvordan styrelsen bedst bidrager til, at der hurtigt bliver skabt klarhed og truffet en afgørelse i en arbejdsskadesag, så unødvendigt sygefravær undgås. - Ofte ser vi, at Arbejdsskadestyrelsen og kommunen sidder og venter på hinandens afgørelser, hvilket blot fastholder den tilskadekomne i sygefravær. Det er ikke godt for hverken den tilskadekomne eller for kommunen og Arbejdsskadestyrelsen, siger Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen. I første omgang skal Fastholdelsescentret behandle udvalgte nyanmeldte arbejdsskadesager. Det drejer sig foreløbig dels om ulykkessager med skader i ryg og skulder og et forventet sygefravær på mere end 30 dage, dels om erhvervssygdomssager omkring hudsygdomme hos frisører og rengøringspersonale samt hos ansatte på brødfabrikker og i restauranter. Fastholdelsescentret er oprettet, fordi adskillige undersøgelser har vist, at det ikke tager mere end 12 uger, før en arbejdsskadet på grund af sygdom risikerer at glide helt ud af arbejdsmarkedet og over på offentlig forsørgelse. Til gengæld kan en tidlig indsats være med til at vende den uheldige udvikling. Kun hver tredje virksomhed har socialt engagement Den aktuelle økonomiske højkonjunktur med mangel på arbejdskraft bevirker, at der er et stort potentiale for at øge virksomhedernes sociale engagement i form af fastholdelse af syge medarbejdere og indslusning af personer, der ellers kan have svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Imidlertid er det kun 28 procent af virksomhederne, der har ansatte i løntilskudsjob. 29 procent har fastholdt medarbejdere på trods af sygdom og 22 procent har ansat flygtninge/indvandrere eller personer med handicap. Det viser en analyse fra Socialforskningsinstituttet om virksomhedernes sociale engagement.

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem Løntermometer Vedligehold dit lønsystem DI og CO-industri har udviklet et Løntermometer til at tage temperaturen på din virksomheds lønsystem, så du løbende kan justere lønsystemet efter virksomhedens

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem

Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem Løntermometer Vedligehold dit lønsystem Et lønsystem fungerer godt, når medarbejderne er tilfredse med lønsystemet, og det har den effekt, virksomheden ønsker. Et lønsystem bør stemme overens med virksomhedens

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Dansk Journalistforbund Faglig afdeling januar 2005 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Familieliv - arbejdsliv

Familieliv - arbejdsliv Familieliv - arbejdsliv Børnefamilierne mangler tid sammen Familieliv - arbejdsliv 1 Familieliv - arbejdsliv Redaktion: Ole Larsen Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Karsten Weirup, Harry Nielsen November 2007

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning.

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning. Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning. Dagsorden: 1. Velkomst v/gruppeformand Hans Jessen 2. Godkendelse af forretningsorden

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV

Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV DEBATOPLÆG Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV Forord August 2016 Til foråret skal din overenskomst forhandles mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationen DI. Overenskomsten fastlægger

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere