Nyt fra LandboThy. LandboThy samler rådgivning i ét center - læs mere side 1...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra LandboThy. LandboThy samler rådgivning i ét center - læs mere side 1..."

Transkript

1 Nyt fra LandboThy LandboThy samler rådgivning i ét center - læs mere side 1...

2 Foreningsnyt Nytårsstatus Her ved nytåret er det tid til at gøre status og kigge i krystalkuglen har på mange måder været et rigtig træls år med meget svingende priser på planteprodukter og mælk. Svineproduktionen har hele året været jævnt dårlig med kontstant forventning om højere priser. Vi har fået en miljøgodkendelsesordning, som ikke virker efter hensigten; det kan tage år at få en godkendelse igennem. Det kan man ikke byde et dynamisk erhverv, da forudsætningerne ændres hurtigere end at få en godkendelse igennem systemet. Man kan sige, livet er for kort til miljøgodkendelser. Indhold Nytårsstatus... 2 LandboThy samler rådgivningen... 1 Fælles fagligt årsmøde... 1 Udfordringen i Nye medarbejdere... 3 Ordinær generalforsamling... 3 Skal man vælge fast rente ved rentefald?... 4 Skattebetaling ved salg af ejendom... 7 Virksomhed i selskabsform skal, skal ikke?... 8 Likviditet eller mangel på samme!...10 Restskat Økonomien i svineproduktion i Stor variation i reproduktionsresultaterne...14 Få gevinst af de administrative opgaver...16 Energimærkninger...17 Huldstyring i drægtighedsstalden...18 Ny prognose igen igen...19 Foderstrategi i farestalden...20 Mødekalender...21 Organisation...21 På trods af at vi har haft et rigtigt skodår, har landbruget formået at sætte indtjeningsrekord på eksportmarkederne med 65 mia.; det kan vi være stolte af vil blive et år med mange udfordringer. Finanskrisen er lige nu den største. Det er svært at skaffe kapital til nye projekter, ja, nogle har svært ved at skaffe kapital til den daglige drift. Vore andelsskaber har en kæmpe udfordring i at skaffe os en ordentlig betaling for vore produkter. Mange svineproducenter kan ikke klare flere år med røde tal. Det bliver spændende her først i det nye år at høre regeringens tanker om grøn vækst. Indtil videre virker det meget luftigt. Landbruget har mange muligheder for at afhjælpe klimaændringer og nedsættelse af CO 2 udslip. Vi kan i øjeblikket ikke klare flere nye skatter og afgifter, hellere lettelser, fred og ro til at drive vore landbrug, som vi er rigtig gode til. Vi kan håbe, at man begynder at sætte større pris på landbrugets store bidrag til valutaindtjeningen og samfundsøkonomien. Fra LandboThy ønskes alle kunder og medlemmer et godt nytår. Vi vil gøre alt for, at det bliver lettere at være landmand. Niels Eriksen Næstformand LandboThy Tlf Industrivej Hurup - Fax Silstrupvej Thisted - Fax Oplag: Ansvarshavende bladredaktør: - Bodil Errebo Nielsen

3 LandboThy samler rådgivningen Foreningsnyt Rådgivningen fra de nuværende centre i Thisted og Hurup samles i nyt rådgivningscenter på Simons Bakke i Thisted LandboThy besluttede medio året 2008, at rådgivningen fra de nuværende centre i Thisted og Hurup skal samles. På bestyrelsesmøde mandag 5. januar 2009 har LandboThys bestyrelse besluttet, at der arbejdes videre med planer omkring byggeri af et nyt center på Simons Bakke i Thisted. Byggeriet iværksættes for at fastholde og fremtidssikre konkurrencedygtig og kvalificeret rådgivning i ét rådgivningscenter i det nordvestjyske. Med nye og moderne kontorfaciliteter vil LandboThy styrke sit nuværende image som områdets fortrukne rådgivningsvirksomhed inden alle fagområder for landbrugere og andre erhvervsvirksomheder. Samtidig ønsker LandboThy at fremstå som en attraktiv arbejdsplads for nuværende og nye medarbejdere. De 2 eksisterende landbocentre i henholdsvis Thisted og Hurup skal sælges. LandboThy vil med byggeriet stå godt rustet til fremtidens krav til et moderne rådgivningscenter. Byggeriet vil om muligt blive en del af et viden- og kompetencecenter, hvor interesserede virksomheder kan være med til at skabe yderligere fremgang og dynamik i vort lokale område. Den 22. januar var alle medlemmer inviteret til informationsmøde på Landbocentret i Thisted, hvor der blev givet uddybende oplysninger om beslutningen. Niels Jørgen Pedersen Formand LandboThy Henrik Hardboe Galsgaard Direktør LandboThy FÆLLES FAGLIGT ÅRSMØDE afholdes Tirsdag 17. februar 2009 kl på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund, 7700 Thisted PROGRAM Formiddag: Beretninger og valg til de faglige udvalg Eftermiddagens emne: Lær af fortiden til fremtiden med indlæg fra fremtidsforskere og efterfølgende debat Deltagelse og forplejning er gratis alle er velkomne. Tilmelding til LandboThy på tlf eller på senest 10. februar

4 Mors-Thy Famlielandbrug Udfordringen i 2009 Det er altid spændende, hvad et nyt år bringer. Aldrig har det vel været så svært at spå om udviklingen. Her tænker jeg på, at verden er en helt anden i dag end for bare et halvt år siden. Finanskrisen har udviklet sig til en kraftig opbremsning i verdensøkonomien. Og jo mere medierne beskæftiger sig med emnet med en lidt negativ vinkling, jo mere skaber det frygt blandt forbrugerne, og der bliver lagt lidt billigere varer i indkøbskurven. Arbejdsløsheden stiger, forbrugerne bliver usikre, og større investeringer udskydes. Følgerne er, at priserne falder på de varer, vi sælger nu. Vi føler så, at omkostningerne i øvrigt ikke følger med ned i samme takt. Det har så resulteret i, at det kan være svært at lave et budget i øjeblikket, der hænger flot sammen. Det sammen med at konjunkturstigningerne på jorden er stoppet, kunne jo gøre én nervøs for fremtiden. Nu mener jeg ikke, vi skal gå i sort. De produkter, vi producerer i landbruget, er der dagligt brug for, så vi er ikke slet så konjunkturfølsomme som andre erhverv. En forventelig lavere rente vil også hjælpe os. På de politiske udfordringer er jeg mere nervøs for, at landbruget igen kommer til at stå som tabere med øgede omkostninger og med flere krav og restriktioner. På det rådgivningsmæssige område er kunder og medarbejdere blevet taget godt imod i LandboThy, og bestyrelsesmedlemmer fra Mors-Thy Familielandbrug er nu også repræsenteret i de faglige udvalg. En proces der har kørt godt og smertefrit. Søren Hansen Formand Mors-Thy Familielandbrug Legat Ester og Hans Peter Thomsens mindefond Legatet kan søges af unge med tilknytning til Familielandbruget i Thy til videregående uddannelse inden for landbruget. Ansøgning sendes til: Mors-Thy Familielandbrug Silstrupvej 12, 7700 Thisted Humørlegat I forbindelse med Mors Thy Familielandbrugs generalforsamling uddeles årets Humørlegat. Indstilling af modtager sendes til: Mors-Thy Familielandbrug Silstrupvej 12, 7700 Thisted senest den 10. februar 2009 senest den 10. februar

5 Foreningsnyt Nye medarbejdere Fritz Foged Nielsen pr. 1. januar 2009 ansat som driftsøkonomikonsulent med arbejdssted på landbocentret i Thisted. Fritz har en alsidig uddannelse og en baggrund som selvstændig landmand. De primære arbejdsopgaver er i første omgang budgetter og budgetopfølgning. Anette Hove Pedersen er pr. 15. januar 2009 ansat som sekretær i ejendomsafdelingen på landbocentret i Thisted. Anette er uddannet som advokatsekretær hos Advodan i Hurup. De primære arbejdsopgaver er ekspedition af dokumenter inden for familiejura, herunder testamenter, bodeling m.v. Kursus i Ø90 Online kasseregistrering Torsdag 19. februar 2009 kl Sydtthy Erhvervs- og Uddannelsescenter, Jernbanegade 21, 7760 Hurup Hovedvægten i kurset lægges på - kontering af diverse bilag - gennemgang af skærmbilleder - indlæsning af pengeinstitutdata m.m. Kontakt os, hvis du har forslag til bilag eller andre ting, du ønsker gennemgået. Seneste tilmelding torsdag 12. februar på tlf eller pr. mail til Ordinær generalforsamling i LandboThy afholdes Mandag 9. marts 2009 kl Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund, 7700 Thisted DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Debat om bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg til bestyrelse 7. Øvrige valg 8. Valg af revisor 9. Eventuelt 3

6 Økonomi & Jura Skal man vælge fast rente ved rentefald? Alle taler om finanskrise, og stort set alle har opfattelsen af, at renten skal falde. Men hvilken rente? Er det både de korte og lange renter? Eller hvordan? Der er ingen, der kan spå om fremtiden, men vi kan dog vurdere lidt ud fra det historiske. Rentekurven er normalt stigende, jo længere renteperioden er. 3-mdrs. renten er normalt væsentlig lavere end eks. 30-års renten. Sådan er det ikke i øjeblikket. Finanskrisen har gjort, at den korte rente er steget eksplosivt, mens de lange swap-renter ikke er fulgt med i samme omfang. P.t. er den korte rente væsentlig højere end den lange, hvilket bevirker, at rentekurven bevæger sig i den omvendte retning i forhold til normalforløbet. Måske er det noget, der skal udnyttes. Renteprognoserne fra de større penge-institutter viser markante fald i de korte renter og stort set uændrede til stigende lange renter. Ser vi på renteudviklingen i de seneste år, er de lange swap-renter nede på et niveau, som kan udnyttes til at få en lav fast rente ind i finansieringen. Som det er p.t., vil der kunne laves en fast lang rente til ca. 1,5% under det, der skal betales for den korte. Samtidig med budgetsikkerhed opnås der også konverteringsmuligheder i låneporteføljen. En fast renteswaps værdi ændres i forhold til rentebevægelserne. Hvis renten låses i eks. 20 år, vil en bevægelse i den 20-årige swap-rente påvirke swappens markedsværdi i op- eller nedadgående retning. Hvis renten stiger, vil markeds- Nordvest Data Ettrupvej Vestervig Tlf: Fax: Storegade 21B 7700 Thisted Tlf: Landbrugscenter Nordjylland Lad vores ekspertise og erfaring inden for landbrugsområdet komme Jer til gode! Kontakt: Filialdirektør Landbrugskundechef Michael Aa. Søndergaard Benny Frederiksen

7 Økonomi & Jura 6,00% Libor120DKK Libor240DKK Libor360DKK 5,50% 5,00% 4,50% 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% Grafen viser udviklingen i den 10-, 20- og 30-årige swap-rente værdien blive positiv, og der er gevinst i at lukke swappen. Det modsatte gør sig gældende, hvis den 20-årige swap-rente falder. Så vil markedsværdien blive negativ, og der vil være et tab ved at lukke forretningen. Som det fremgår af grafen ovenfor, er swap-renterne ikke på sit laveste niveau. Dog har den 30-årige kun været lavere i en periode i Det er det samme, hvis man konverterer sit 4% eller 5% obligationslån, men ved rentefald har man muligheden for at opsige sit obligationslån til kurs 100. Det kan ikke gøres med swappen. Den er inkonvertibel og skal således altid indfries til kursværdien. Bevægelserne på swappen er væsentlig større end ved et obligationslån. Hvor udsvingene på et 3-årigt obligationslån er 6-8 kurspoint ved en ændring i renten på 1%, er det i swappen det dobbelte. På de nuværende niveauer kan renten låses på ca. 4,1% i 30 år. Det er ca. 1-1,5% under den korte rente. Hvis den 30-årige rente stiger, vil der kunne laves en gevinst ved at lukke swappen, og hvis prognoserne holder stik, er den korte rente faldet, hvilket jo så giver en besparelse i forhold til nu. Når en fast swap skal etableres, vil det være fordelagtigt at lave den i flere step. Swap under 2 mill. vil normalt ikke være fordelagtige; de bedste priser opnås ved 5 mill. eller derover. Når der laves ændringer i låneporteføljen, er det vigtigt at have en strategi for det, man gør. Det er vigtigt at få det hele analyseret og vurderet, således at produkterne, der købes til, kendes, og 5

8 Økonomi & Jura man ved, hvordan produkterne ændres i forskellige forhold. Dog må en rente omkring 4% betegnes som til at leve med. Når strategien opstilles, er det nødvendigt at være tro over for strategien og ikke springe på det første og bedste finansielle produkt, der præsenteres. I den seneste tid er mange 4% eller 5% obligationslån konverteret med fornuftige kursgevinster. De fast forrentede lån er konverteret til lån med kort variabel rente, og mange kan derfor ligge med for meget i kort i forhold til sin strategi. Der vil med en fast rente-swap p.t. kunne opnås en rente, som svarer til den rente, der er betalt på et 4% obligationslån, som er optaget på bedst muligt tidspunkt i 2004/05. Hvis prognoserne ikke holder, og den lange swap-rente falder, vil swappens værdi blive negativ, og der betales en marginalt højere rente. AgroMarkets Omstående indikerer, at hele låneporteføljen ikke bør ligge i et variabelt forrentet lån, men i et mix i henhold til egen strategi. Selv om vi alle tror, at renten skal falde, kan det godt vise sig, at det betaler sig at låse renten fast nogle år frem. Der er ingen, der kender dagen i morgen, hvorfor det er god latin at have en spredning af renterisikoen - tilmed på et tidspunkt, som historisk giver en lav lang rente, som er til at leve med. Få overblik og træf de rigtige beslutninger Der er mange penge at tjene, hvis du følger med i udviklingen på markederne for finansiering og råvarer. Men det er ofte kompliceret at aflæse, om markederne er på vej op eller ned. Hvilke finansielle produkter er de bedste, og hvordan bruger jeg dem. Her hjælper AgroMarkets dig! LandboThy afholder informationsmøder og efterfølgende introduktionskurser om brug af AgroMarkets: Informationsmøder Tirsdag 10. februar - kl Torsdag 12. februar - kl Morsø Landbrugsskole Landbocentret Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing M Silstrupvej 12, Thisted Deltagelse: GRATIS Tilmelding senest 2. februar på tlf eller på Introduktionskurser Tirsdag 3. marts, torsdag 12. marts og torsdag 19. marts Kl på Landbocentret, Silstrupvej 12, Thisted Pris: Kr for alle dage inkl. forplejning deltagelse i enkelt dag kr Tilmelding: Senest 20. februar 2009 på tlf eller på Læs mere om AgroMarkets, informationsmøderne og kurserne på Ole Sand Finansieringskonsulent 6

9 Økonomi Planter & Miljø Jura Skattebetaling ved salg af ejendom - Kan på flere måder udskydes og/eller nedsættes Det kan ske ved bl.a. Genanbringelse af ejendomsavancen Indskud på ophørspension Fortsættelse af virksomhedsskatteordningen og opsparing af fortjenesten I sidste nummer af Nyt fra LandboThy blev genanbringelse af ejendomsavancen omtalt. Her omtales indskud på ophørspension og fortsættelse af virksomhedsskatteordningen og opsparing af fortjenesten. Indskud på ophørspension kan foretages i forbindelse med virksomhedsophør, når visse betingelser er opfyldt. Blandt andet skal man være fyldt 55 år på salgstidspunktet og have drevet selvstændig virksomhed i 10 af de seneste 15 år forud for salget. Maksimumsindskud på ophørspension er for kr. Der kan maksimalt indskydes et beløb svarende til fortjenesten fra salget af virksomheden. Også fortjenester på genvundne afskrivninger og fra salg af løsøre kan regnes med. Indskuddet kan ske på ratepension eller livrente. Indskud på ratepension skal stå i 5 år, inden udbetaling kan påbegyndes. Livrente kan udbetales fra indskudstidspunktet. Udbetalingerne fra ophørspensionen beskattes som andre pensioner. På udbetalingstidspunktet vil skatteprocenten ofte kun være 40%, mens skatteprocenten ved beskatning af fortjenesten i salgsåret ofte er 60%. Brug af ophørspension kan derfor betyde en skattebesparelse på 20%. sker, hvis indtægter ud over folkepensionen overstiger grænsen for maksimalt pensionstillæg på grund af udbetalingen fra ophørspensionen. For et ægtepar, der begge får folkepension, starter nedsættelsen af grundbeløbet for 2008 ved indtægter ud over folkepensionen på kr. Nedsættelsen er 30% af den overskydende indtægt. Hvis ophørspensionen bevirker en sådan 30% nedsættelse, så er skattebesparelsen på 20% væk. Fortsættelse af virksomhedsskatteordningen og opsparing af fortjenesten er en mulighed for at nedsætte skattebetalingen af salgsfortjenesterne til 25% i første omgang. Har man efter salget af virksomheden fortsat en form for virksomhed, der berettiger til brug af virksomhedsskatteordningen, kan fortjenester fra salget opspares i virksomheden med betaling af en aconto skat på 25%. Herved nedsættes skattebetalingen typisk fra 60% til 25%. Der er kun tale om en udskydelse af skatten. Når opsparingen hæves, skal der betales tillægsskat fra 25% op til den aktuelle skatteprocent på tidspunktet for hævningen. Desuden skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8% af det hævede beløb. Opsparing af ejendomsavance betyder, at der også bliver betalt arbejdsmarkedsbidrag af denne avance. Ejendomsavance er kapitalindkomst, hvorfor arbejdsmarkedsbidrag kan undgås, hvis der ikke bruges virksomhedsskatteordning i salgsåret. Køb af et helårshus til udlejning er tilstrækkeligt til at kunne fortsætte med virksomhedsskatteordningen. Indskud på ophørspension vil nedsætte en eventuel efterløn, hvis man starter på efterløn, før man er fyldt 62 år. Udbetalinger fra en ophørspension kan også nedsætte folkepensionens grundbeløb. Det De enkelte skatteudskydelsesmuligheder kan kombineres og anvendes samtidigt. Svend Sunesen Økonomikonsulent 7

10 Planter Økonomi && Miljø Jura Virksomhed i selskabsform skal, skal ikke? Overvejelser vedrørende fordele og ulemper ved selskabsformen Administrativt vil det generelt være dyrere at anvende selskabsformen end en personligt ejet virksomhed. Således vil udgifterne til bl.a. regnskabsførelse ofte være en anelse større ved anvendelsen af selskabsformen. Endvidere er selskabsregnskaberne offentligt tilgængelige via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generationsskifte I forbindelse med generationsskifte og herunder især ved glidende generationsskifte, hvor aktierne successivt overføres til næste generation, vil selskabsformen være administrativt enklere at anvende. Dette forhold vil især være til stede ved anvendelsen af holdingselskaber. Ved benyttelse af holdingselskaber opnås endvidere mulighed for, at ændringer i ejerskabet vedrørende driftsselskabet (datterselskabet) kan ske skattefrit. Selve generationsskiftet bliver samtidig væsentligt billigere at gennemføre via selskaber i forhold til personligt ejerskab, idet man sparer de sædvanlige handelsomkostninger ved overdragelse af aktier frem for aktiver (fast ejendom). Selskabsformen kan skattemæssigt være med til at løse visse problemer i forbindelse med generationsskifter. Dette gælder især, når der er mange udskudte skatter i virksomheden, f. eks. mange genvundne afskrivninger, stor ejendomsavance ved salg af den faste ejendom og/eller en stor opsparing i virksomhedsordningen. Med muligheden for at placere en landbrugsvirksomhed og herunder en eller flere ejendomme i et driftsselskab (datterselskab) kan generationsskiftet gennemføres ved salg af aktierne i driftsselskabet til den, som skal videreføre virksomheden. Denne løsning vil lempe de skattemæssige konsekvenser ved generationsskifter uden for familien væsentligt. Den økonomiske risiko Selskabers kreditorer kan kræve en sikkerhedsstillelse fra aktionæren (ejeren), f. eks. ved at aktionæren personligt skal kautionere for hele eller dele af selskabets gæld. Hvis aktionæren senere bliver nødt til at indfri en sådan kautionsforpligtelse, vil man ikke kunne få fradrag for tabet i den skattepligtige indkomst. I den udstrækning, der ikke kræves kaution, kan selskabsformen begrænse den økonomiske risiko, der er ved at drive virksomhed. Underskud/opsparing i virksomheden Hvis virksomheden giver underskud, kan dette underskud i en personligt drevet virksomhed overføres til fradrag i f. eks. egne lønindtægter og/eller i ægtefællens lønindtægter. Aftalt løn i selskabet skal udbetales til aktionæren og beskattes hos denne, uanset at selskabet giver underskud. Hvis der tidligere er foretaget opsparing i virksomhedsordningen, kan underskuddet modregnes i den foretagne opsparing, og den tidligere indbetalte aconto virksomhedsskat kan tilbagebetales. Denne mulighed er ikke til stede i selskaber. Negativ indkomst i selskabet kan kun fremføres til modregning i kommende års overskud. 8

11 Økonomi & Kvæg Jura Holdingselskaber Hvis man har valgt selskabsformen, bør man også i langt de fleste tilfælde vælge at oprette et holdingselskab, der kan lette et generationsskifte til personer også uden for familien, ligesom det er mere fleksibelt til at styre et sameje til en virksomhed. Etablering i udlandet Ønsker man at etablere sig i udlandet, vil det nye land ofte kræve, at det sker i selskabsform. I disse tilfælde vil det ofte være en ekstra sikkerhed at have et dansk holdingselskab til at sikre både det skattemæssige og også det juridiske område i forhold til dansk lov og ret. Dannelsen af holdingselskaber Man kan danne holdingselskaber ved en skattepligtig omdannelse eller ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattepligtige omdannelse sker ved, at der oprettes/købes et holdingselskab. Dette selskab opretter eller køber et driftsselskab, hvorefter driftsselskabet køber de aktiver (landbrugsejendommen, besætning, maskiner m.v.), der skal danne basis for den virksomhed, man vil placere i driftsselskabet. Er det en virksomhed, som ejes i forvejen, sælges virksomheden til driftsselskabet. Dette salg udløser beskatning af fortjenesten ved salget af de pågældende aktiver (landbrugsejendommen, besætning, maskiner m.v.). Driftsselskabet kan til gengæld foretage bl.a. afskrivninger på basis af anskaffelsessummerne for de pågældende aktiver. Den skattepligtige metode kan direkte anvendes, hvis man køber virksomheden ved en fri handel. Det vil også være relevant at anvende den skattepligtige metode, hvor der er tale om en virksomhed, man ejer i forvejen, især hvis den udskudte skat er relativt lille, eller såfremt driftsselskabet relativt hurtigt kan udnytte afskrivningsmulighederne på de aktiver, som købes af landmanden personligt. Dette er især tilfældet ved overdragelse af besætning og til dels af maskiner. Den skattefrie omdannelse bør anvendes, hvor der er tale om overdragelse af fast ejendom med betydelige udskudte skatter. Ved en skattefri omdannelse udskydes beskatningen ved, at selskabet succederer i (overtager) den oprindelige ejers anskaffelsestidspunkt for aktiver og passiver samt de nedskrevne skattemæssige værdier, der var til stede i den personlige virksomhed. Her vil der oftest ikke være de store beløb til afskrivning. Selve beskatningen vil først blive aktuel på det tidspunkt, hvor den oprindelige ejer afstår sine aktier i holdingselskabet, trækker overskud ud af selskabet eller på det tidspunkt, hvor selskabet sælger virksomheden eller dele af virksomheden. VIKARER til enhver opgave Landbruget Gartnerier Håndværkere Transport Industri Poul Boye Økonomikonsulent Kunden er i centrum Du kan få en vikar hos vikarservice, der er tilpasset dine behov, jobbet og tiden. NORDVESTJYDSK IKARSERVICE Tlf Silstrupvej Thisted 9

12 Økonomi & Jura Likviditet eller mangel på samme! Danske landmænd er begunstiget af at udøve deres erhverv et sted på kloden, hvor høsten sjældent slår fejl - modsat mange andre af verdens jordbrugere - og samtidig er mulighederne for effektiv landbrugsproduktion bedre end de fleste andre steder. Uanset hvor længe overskrifter som finanskrise og lavkonjunktur vil fylde mediebilledet, så vil der til evig tid være behov og endda stigende behov for fødevarer i verden. Derfor bør landmænd, som er i erhvervet og fortsat ønsker en fremtid som fødevareproducent, betragte den nuværende indtjenings- og likviditetskrise som et nødvendigt onde, før en ny optur kan begynde. Når det er sagt, så kan ingen være i tvivl om, at den nuværende krise er alvorlig, og at den nuværende situation naturligvis giver økonomiske tømmermænd, ligesom krisen også kan give personlige og familiemæssige ridser. I en tid, hvor positive driftsresultater synes uden for rækkevidde, er det derfor vigtigt at rette fokus mod overlevelse! At overleve økonomisk er først og fremmest et spørgsmål om at tilvejebringe den nødvendige likviditet og herefter anvende den med omhu. Derfor er det nødvendigt at klarlægge lividitetsbehovet 6-12 måneder frem. Normalt vil tilvejebringelse af likviditet ske via driften eller alternativt ved optagelse af yderligere kreditforeningslån og/ eller udvidelse af driftskreditten. Ved øget likviditetsbehov vil det derfor være relevant at få belyst i samråd med økonomirådgiver, hvorvidt kreditfacili- 10

13 Økonomi & Jura teterne kan udvides. Det vil altid være billigst først at afprøve bank og kreditforening. Øvrige debitorer som foderstof og maskinhandlere vil sikkert gerne hjælpe, men tager sig ofte ganske pænt betalt for dette. Desuden vil det altid være relevant at få tilrettet forskudsregistreringen til den faktisk forventede indtjening. For meget indbetalt aconto-skat vil i langt de fleste tilfælde blive forrentet ringere end det, der betales på driftskreditten. Dernæst kan det være nødvendigt med en kritisk gennemgang af aktivmassen. Måske var der et stykke skov, en afsides jordparcel måske i udlandet - en mølleandel eller et sommerhus, som ikke er absolut nødvendig for en fortsat landbrugsdrift. Dernæst kunne det alternativt undersøges, hvorvidt et planlagt og kapitalkrævende generationsskifte kan udskydes. Når den nødvendige likviditet synes inden for rækkevidde, er det dernæst bydende nødvendigt, at likviditeten anvendes fornuftigt. At spare på indsatsfaktorer som gødning, planteværn, sopolte/ kvieopdræt eller nødvendigt vedligehold for opretholdelse af fuld produktion vil være kortsigtet og blot medvirke til, at en senere bedring af konjunkturerne ikke giver den ønskede effekt. Fritz Foged Nielsen Driftsøkonomikonsulent DLG Limfjord - landmandens eget andelsselskab Den bedste dækning på THY, Thyholm og Mors med afdelinger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg Limfjord Tlf

14 Økonomi & Jura Restskat 2008 Indbetaling af restskat over kr. for 2008 uden procenttillæg på 7% er den 16. marts Bemærk, at der beregnes et rentetillæg på 2% af beløb på over kr. Rentetillægget på 2%, der ikke er fradragsberettiget, anses for at være en del af indbetalingen og fragår heri, inden indbetalingen godskrives som frivillig indbetaling af restskat for Reglerne er følgende: Frivillig indbetaling senest onsdag 1. juli Efter den 15. marts 2009 dog max kr. Restskat på indtil kr. indgår i næste års forskudsskat med et ikke fradragsberettiget tillæg på 7%. Restskat over kr. opkræves i 3 rater i september, oktober og november 2009 med et tillæg på 7%. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i hver måned. Andre vigtige frister: Den 1. maj 2009 Anmeldelse og indbetaling af gaveafgift for gaver givet i kalenderåret Den 15. maj 2009 Indskud på etableringskonto for indkomståret 2008 Den 30. juni 2009 Indbetaling til ophørspension for indkomståret 2008 Den 1. juli 2009 Skal selvangivelsen for bogførings- og regnskabspligtige personer og deres ægtefæller være i hænde hos SKAT. Se også Her er der yderligere oplysninger om gavesatser, befordringsfradrag m.v. i Overskydende skat udbetales med et tillæg på 2% i perioden fra den 1. marts til den 1. oktober Tillægget er ikke skattepligtigt. 12

15 Økonomi & Jura Økonomien i svineproduktion i 2009 Svineproducenterne har de seneste år været ramt af et misforhold mellem noteringen og foderprisen. Det har været et udbredt fænomen, som har ført til negative resultater på bundlinjen hos svineproducenterne. Samtidig har situationen på finansmarkedet medført, at banker er ekstra opmærksomme på den økonomiske situation i bl.a. svinebranchen. Det er derfor af stor betydning, hvorledes den økonomiske situation fremadrettet udvikler sig for svineproducenter. Tabel 1: Forventet prisprognose for 2009 (ekskl. efterbetaling på 0,65 kr./kg) 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Gns DC Notering 9,25 10,00 10,50 10,25 10,00 7 kg pris ,25 30 kg pris ,25 Kilde: Dansk Svineproduktion. Bedriftsstørrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede bedrifter er dog fastsat til 500 DE. Den seneste prisprognose fra Danske Slagterier viser, at den forventede gennemsnitlige notering for svin i 2009 er 10,00 kr./kg ekskl. efterbetaling (se tabel 1). Dette er et fald på 1,50 kr./kg i forhold til prisprognosen, der blev præsenteret på Dansk Svineproduktions årsmøde i oktober På trods af den nedjusterede forventning til noteringen i 2009, forventes dog positive drifts- og likvide resultater i 2009 (se tabel 2). Resultaterne for svineproducenterne i 2009 forventes at være positive. Det skyldes primært, at foderpriserne er faldet siden oktober. Primært kornpriserne er faldet de seneste par måneder, hvilket er en konsekvens af dels et større udbytte på et større areal samt dels, at investorerne mangler likviditet. Dette har øget udbuddet af korn på markederne, og samtidig er efterspørgslen på korn faldet som konsekvens af en faldende slagtesvineproduktion. Hermed bliver kornpriser- ne presset ned. Dog forventes priserne på bl.a. vitaminer og mineraler fortsat at opretholde sit høje niveau. Tabel 2: Forventet resultat for 2009 fordelt på produktionstype 7 kg 30 kg Slagtesvin Integreret Bruttoudbytte Heraf konjunkturer Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kap. omk Kapitalomkostninger Driftsresultat Likvidt resultat Kilde: Dansk Svineproduktion. Bedriftsstørrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede bedrifter er dog fastsat til 500 DE. I forhold til de forventede resultater for 2008, forventes 2009 generelt at blive et bedre driftsøkonomisk år for svineproducenterne. Driftsresultat pr. slagtesvin fra (fødsel til slagtning) for hele 2009 forventes at blive 37 kr. pr. gris, hvor driftsresultat pr. slagtesvin i 2008 forventes at blive -147 kr. pr. gris. Dette skyldes primært en forventet højere afregningspris og lavere stykomkostninger som følge af betydeligt lavere foderudgifter i Samtidig forventes de kontante kapacitetsomkostninger i 2009 at forøges en smule i forhold til 2008, og kapitalomkostningerne forventes stigende pga. højere renteudgifter som følge af en højere refinansieringsrente pr. 31. december Samlet vurderes derfor grund til optimisme hos svineproducenterne, idet prognoserne fremadrettet ser positive ud. Den enkelte landmands evne til driftsledelse vil dog naturligvis have stor indflydelse på landmandens realiserede resultat. Trine Bak Nørgaard Økonomikonsulent 13

16 Kvæg Stor variation i reproduktionsresultaterne i Danmark For 25% af besætningerne er det gennemsnitlige tal fra kælvning til 1. inseminering på mindst 105 dage. Dette afspejler dels besætningers strategi for at udskyde første inseminering, men dækker også over, at en del køer har forsinket cyklisk aktivitet. To tredjedele kælver igen For at sikre muligheden for at se på variationsbredden i de opnåede reproduktionsresultater har vi valgt at følge de køer, som kælvede i På den måde har alle køerne haft en chance for at blive afsluttet. Ud af de mulige brunster frem til 1. inseminering insemineres på minimum 42% i den bedste fjerdedel af besætningerne. Til sammenligning ligger den ringeste del af besætningerne på højst 22%. Andelen af drægtige køer ud af de 1. insemineringer, der er foretaget, ligger på 48% i den bedste fjerdedel af besætningerne og kun på 33% i den ringeste fjerdedel af besætningerne. Disse forskelle og mange flere - viser, at der er noget at hente for mange og meget at hente for nogen! Det betyder også, at de ekstreme haler af fordelingen er med til at påvirke resultaterne, så de ligger en anelse lavere, end vi er vant til at se på reproduktionsopgørelsen. I løbet af 2005 kælvede i alt køer i Danmark. Heraf har køer kælvet igen (63%). De resterende 37% af køerne er indberettet som værende enten eksporteret, døde eller slagtet (figur 1). 14

17 Kvæg Et resultat af biologi og management En af forudsætningerne for at opretholde den ønskede udskiftningsprocent i besætningen med eget opdræt er, at køerne genoptager cyklisk aktivitet efter kælvning, at køerne viser tydelige brunsttegn, at besætningsejer/driftsleder får øje på brunsterne og inseminerer på dem, samt at køerne bliver drægtige og bibeholder drægtigheden. Figur 1 Andelen af køer, som har kælvet i 2005 og efterfølgende enten har kælvet igen, er solgt til eksport, er døde eller slagtet. Ved hjælp af reproduktionsnøgletallene forsøger vi altså at gennemskue, hvad resultatet er af den komplekse sammenhæng mellem biologi og management. Med udgangspunkt i de opnåede reproduktionsresultater (tabel 1) forklares i det efterfølgende, hvad de enkelte nøgletal udtrykker. Tabel 1: Besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet i 2005, opgjort på den centrale kvægdatabase (på tværs af racer). Nøgletal Antal besætninger Gennemsnit (± spredningen) 25 % fraktil* 50 % fraktil* 75 % fraktil* Påbegyndte, % (10,7) 76,0 82,1 86,7 Dage fra klv. til 1. inseminering, gns ,7 (30,5) 77,7 89,5 104,7 Dage fra inseminering ,2 (23,6) 35,7 47,2 59,5 Inseminerings %, alle ins ,2 (15,6) 26,4 36,3 46,0 Drægtigheds %, alle ins ,8 (10,6) 35,5 41,1 47,4 Antal ins. per drægtighed ,3 (0,8) 2,0 2,3 2,7 Tomperiode, dage fra klv (30) 114,6 129,0 147,9 Drægtige af kælvede, % ,4 (12,0) 61,1 68,1 74,2 Reproduktions-effektivitet ,15 (0,07) 0,11 0,14 0,18 * Fraktilerne angiver resultaterne for den laveste fjerdedel (25% fraktilen), medianen (50% fraktilen) og resultaterne for den højeste fjerdedel (75% fraktilen). ** For hver besætning er beregnet, hvordan køerne i besætningen spreder sig i forhold til besætningens gennemsnit for dage fra kælvning til 1. inseminering. I gennemsnit, på tværs af besætninger, er denne spredning på 45,5 dage. Ovenstående er fra undersøgelser foretaget i alle besætninger i Danmark i Men hvordan ser det ud i jeres besætninger? - Set med mine øjne er der et stort potentiale i reproduktion i vores område. Find jeres tal frem få dem kigget efter i sømmene. - Der er mange penge at hente! Jørgen Aagreen Ledende kvægbrugskonsulent 15

18 Kvæg Få gevinst af de administrative opgaver På enhver kvægbedrift er der rigtig megen administration. Det er alle lovpligtige registreringer, som skal være klar til diverse myndigheder. Det kan være dyreog markregistreringer samt hensyntagen til kontrolbesøg m.v. Desuden gælder det kontering af hensyn til moms- og skatteopgørelser Der er også en hel del registreringer, der skal foretages for at have en god driftsledelse og et godt overblik på bedriften. Anerkendes værdien af registreringerne ikke, bliver det en byrde. Mangelfuld eller forkert registreringsværktøj gør måske, at disse registreringer alligevel ikke giver bedre styringsmuligheder og opfattes så som en byrde i stedet for en hjælp. Hertil kommer selvfølgelig betaling af regninger, personaleadministration, fakturering og kontering m.v. med lønadministration. Når fejl og mangler i registreringen akkumuleres, mistes det rettidige overblik og afløses af stress og frustrationer. Eksempelvis et kontrolbesøg fra Veterinærdirektoratet eller Plantedirektoratet - lige pludselig er situationen skruet op til at indeholde begreberne ærgrelser, stress og økonomisk sanktion. Med andre ord et emne, der startede som små fejl og mangler, ender med at blive et emne, som absorberer store mængder energi af bedriftens leder. Få overskud Føler du og dine medarbejdere, at administration i stald og mark er en tung og besværlig opgave, er der god grund til at stoppe op og spørge: Har vi det overblik, der er nødvendigt? Hvad skal der til, for at opgaven løses enklere og med et bedre slutresultat? Ledelse og holdninger Start med at anerkende værdien af de administrative opgaver som et dagligt middel til at skaffe overblik og indsigt. Løs dem så rettidigt, systematisk og så enkelt som overhovedet muligt. Anskaf dig og brug de hjælpeværktøjer, der forenkler rutinerne; en behagelig sidegevinst er, at fejlmængden reduceres væsentligt. Brug dine kræfter, hvor du er bedst, og er det ikke til administration, så læg opgaver i hænderne på en medarbejder eller farmsekretær og glæd dig over resultatet. En medarbejder, som har indsigt i driften, er ofte også en engageret og loyal medarbejder. Konklusion Anerkend det administrative arbejde som en vigtig arbejdsopgave i stedet for at blive sur på myndighederne! Få uddelegeret opgaverne til farmsekretær og/eller driftsleder i stalden, hvis du ikke har tid eller lyst til at arbejde med det administrative! Du kan sikkert holde en højere timeløn ved andet arbejde. Administration er ikke ledelse men systematik i administrationen er en forudsætning for god ledelse. Brug de teknologiske værktøjer, men der er ingen, der siger, at det er de største tommelfingre på bedriften, der skal betjene dem. Styr på administration skaber større arbejdsglæde hos såvel leder som ansatte! Jørgen Aagreen Ledende kvægbrugskonsulent 16

19 Bygningskontoret NORD Energimærkninger Bygningskontoret NORD sætter nu energiforbruget på dagsordenen - og tilbyder de lovpligtige energimærkninger af boliger mv. Jf. lovgivning skal stort set alle boliger over 60 m 2 i dag energimærkes ved salg og nybyggeri, uanset om der er tale om enfamiliehuse, ejerlejligheder, rækkehuse, sommerhuse etc. Stuehuse til landbrugsejendomme skal ligeledes energimærkes. Hvorfor nu det, spørger de fleste? Formålet med energimærkningen er simpelthen at synliggøre de muligheder, der er for at spare på energien i den enkelte bygning. I rigtig mange boliger er der gode muligheder for besparelser, der gavner privatøkonomien og samtidig giver et bedre indeklima. Ved salg af bolig skal sælger kunne fremlægge en gyldig energimærkning for køber. Der er ofte lavet aftaler i forbindelse med salg, hvor energimærket er aftalt udeladt. Men fakta er, at energimærkningen ikke på nogen måde kan omgås til skade for køber. Energimærkningen kan altid forlanges forelagt af køber, også efter afsluttet handel. Som sælger kan man derfor nemt komme til at stå i den situation, at man først har givet et afslag i prisen svarende til udarbejdelse af energimærkningen og derefter kommer til at betale for en energimærkning, fordi køber efterfølgende forlanger denne. Rent faktisk er energimærkningen også en billig gennemgang af en bygnings energiforbrug og indeholder forslag til forbedringer og en omkostningsanalyse heraf. F.eks. koster energimærkning af en bolig på 180 m 2, opført i 1985 kun 5.325,- inkl. moms. For at kunne udføre energimærkninger skal man være Beskikket Energikonsulent. Hos Bygningskontoret NORD har vi nu vores egnen Beskikkede Energikonsulent. Spørgsmål til eller rekvirering af en energimærkning kan således ske ved henvendelse til undertegnede. Brian Møller Jakobsen Bygnings- & Energikonsulent Tlf / Energimærkning skal foretages både når der er tale om nybyggeri og ved salg af bolig. Ved nybyggeri skal energimærkningen indsendes til kommunen sammen med færdigmeldingen, for at et byggeri kan færdigmeldes. Gøres dette ikke, laver de fleste kommuner en påtegnelse på BBR meddelelsen, hvilket på sigt kan gives problemer ved evt. salg mv. Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Tlf:

20 Nyt fra Midtjysk Svinerådgivning I/S Huldstyring i drægtighedsstalden Den mest simple måde at huldstyre i drægtighedsstalden er ved at inddele søerne i tre kategorier: fed, normal og mager. Tildel derefter hver kategori en foderkurve, som vist herunder: For mange magre søer i drægtighedsstalden skyldes for stort en vægttab i diegivningsperioden, og det koster mange penge at genopbygge huld. I nedenstående tabel gives der et bud på hvad huldtabet i diegivningsperioden koster: Dag (løbning = dag 0) Fede søer (FEso/ dag) Alm. søer FEso/ dag) Magre søer (FEso/ dag) Gylte (FEso/ dag) , , ,5 3, ,5 3,5 4 3,3 Vinterregulering +0,2 +0,3 +0,4 +0,3 (Kilde: ESF-management) Huldtab pr. diegivningsperiode (kg) Ekstra foderforbrug pr. årsso (FEso/årsso) Ekstra foderomkostning (kr. pr. årsso) , , ,93 18

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 2005 blev igen et betydeligt arbejdsår for de opgaver, der ligger under økonomiudvalget. Arbejdet lå i 2005

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere