Erfaringer og perspektiver omkring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer og perspektiver omkring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri"

Transkript

1 Erfaringer og perspektiver omkring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri

2 indhold 07 Forord 08 Introduktion 10 Resumé 12 Klynger Hvorfor klynger? Klyngens aktører Klynger går på tværs af fag, virksomhed og branche 16 Klyngebegrebet i byggeriet Eksempler på klyngedynamikker Energirenovering som case Ingen officiel klyngepolitik for dansk byggeri Svage koblinger i hele klyngen 25 Global klyngemulighed Det kinesiske marked som case Udvikling af grønne ydelser Muligheder for danske virksomheder Strategiske overvejelser for danske virksomheder Virksomhedernes overvejelser og modenhedsgrad 34 Fremtidig klyngeudvikling i byggeriet Et operationelt klyngebegreb Fremtidige klynger 38 Veje videre Indsatsområder for udvikling af danske klynger Kinesiske perspektiver 42 Læs også

3 546 Danish Resources Erfaringer og perspektiver omkring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri 2010 Dansk Arkitektur Center Udgivet som led i projektet Danish Resources finansieret af Realdania samt støttet af byggeriets virksomheder Tekst: Smith med bidrag fra Eco:Laborate Foto: Denise Burt Design og layout: Fie Sahl Kreutzfeldt, DAC 541 TRYKSAG 4 5

4 Forord Dansk Arkitektur Center igangsatte i 2009 projektet Danish Resources, der i samarbejde med byggeriets virksomheder og med økonomisk støtte fra Realdania har set på mulighederne for at styrke danske kompetencer og styrkepositioner i forhold til det globalt voksende marked for bæredygtighed. Baggrunden er velkendt. Behovet for at udvikle byer og bygninger, der på menneskelig vis skaber rammer for verdens hastigt voksende urbane befolkning uden at kompromittere miljøet, er en af det 21. århundredes afgørende udfordringer. Danish Resources illustrerer, at det i høj grad giver mening at tackle denne udfordring gennem klyngesamarbejder, der muliggør alliancer mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder inden for specifikke vidensnicher. Potentialet er både herhjemme og ikke mindst på udenlandske markeder. Men det gennemførte analyse- og udviklingsforløb viser også, at der er en række forhindringer i vejen for, at dette sker af sig selv. Byggebranchen er svagt positioneret i den klyngebaserede tilgang til at understøtte virksomhedernes viden og udvikling, der accelerer i disse år. Og der er brug for koordinerede aktiviteter, hvis de mange små- og mellemstore virksomheder skal slå igennem på værkstmarkeder som eksempelvis det kinesiske. Denne rapport sammenfatter både mulighederne og barriererne for en fortsat udvikling af grønne kompetenceklynger inden for dansk byggeri. Vi beskriver i teori og praksis, hvad klynger er, hvordan man får del i klyngens dynamikker, og hvad det kræver at gå ind på nye markeder. God læselæst og velkommen til fortsat udvikling af fremtidens grønne kompetenceklynger! Kent Martinussen Adm. direktør Dansk Arkitektur Center 6 7

5 Introduktion I perioden juni 2009 til september 2010 har Dansk Arkitektur Center gennemført projektet Danish Resources grønne kompetenceklynger i dansk byggeri med det formål at: understøtte udviklingen af en operationel dansk kompetenceklynge inden for leverancer af bæredygtige løsninger i det byggede miljø. I forlængelse heraf har projektet haft til hensigt at facilitere udveksling af viden samt skabe debat om og medvirke til udvikling af forretningsmodeller og samarbejdskonstellationer relateret til bæredygtige ydelser. Og som led heri at skabe interesse for en operationel dansk kompetenceklynges adgang til vækstmarkeder, hvilket er sket gennem afprøvning med Kina som specifik case. Det afgørende nye ved Danish Resources er således ikke fokus på bæredygtighed i sig selv, men at projektet har set på potentialerne gennem en klyngetilgang og gennem afprøvning på et af de mest lovende globale markeder det kinesiske. Det har været en bevidst tanke med projektet, at der fra start ikke var angivet præcist hvilke bæredygtighedsområder, der skal satses på. Målet har snarere været at skabe en ramme og en identitet, der gjorde det muligt og attraktivt for virksomheder fra hele byggeriets værdikæde og hertil hørende institutioner at analysere, debattere, socialisere og indgå i koordinerede aktiviteter om salg af bæredygtige løsninger på det danske og globale marked. Samtidig er det stadig forholdsvis nyt for både byggeriets parter og forskere at tænke byggeriet ud fra en klyngetilgang. Danish Resources har derfor uundgåeligt været en blanding af udredning, vidensdeling, udvikling, inddragelse og afprøvning. Denne rapport samler op på erfaringer og indsigter fra hele forløbet og på de aktiviteter, projektet har omfattet. Den sammenfatter dermed også den løbende skriftlige formidling fra projektet. For at forstå den form og indhold projektet har haft, er det væsentligt at stifte bekendtskab med de aktiviteter, vi har gennemført i regi af Danish Resources: Åbne netværksarrangementer: Præsentation og diskussion af danske og internationale erfaringer med at understøtte grønne kompetenceklynger inden for byggeriet. Masterclasses for potentielle aktører i klyngen: Udredning og udvikling for en afgrænset kreds af nøgleaktører bestående af leverandører af ydelser og produkter inden for specifikke bæredygtighedsudfordringer samt understøttende offentlige og private institutioner. Workshops for aktører med specifik interesse for det kinesiske marked: Identificering af de strategiske udfordringer og barrierer ved at gøre forretning i Kina samt afsøgning af samarbejdsmuligheder i Kina. Matchmaking og organisationsudvikling: Kobling af danske virksomheder og egnede kinesiske aktører; herunder afklaring af de danske virksomheders forudsætninger og strategi for at gå ind på det kinesiske marked. Interessentanalyse: Kortlægning af repræsentative virksomheder samt private og offentlige nøgleaktørers viden, behov og interesse i en byggerettet grøn kompetenceklynge. Inspirationskatalog: Præsentation af ideen om en grøn klynge formidlet gennem konkrete danske cases. Markedsvilkår i Kina: Rapport, der sætter fokus på danske klyngers og byggeriets virksomheders muligheder og udfordringer på det kinesiske marked. Løbende formidling: Nyheder, interviews og baggrundsartikler formidlet via og fagpresse. Se for yderligere information og links til de omtalte analyser og rapporter. 8 9

6 Resumé Klynger er som teoretisk og empirisk fænomen et velbeskrevet begreb uden for byggeriet. Danish Resources viser, at der er interesse for og mening i at anvende en klyngetilgang i byggeriet. Projektet har identificeret en række virksomheder og organisationer, der savner og vil kunne have glæde af klyngedynamikker og viser, at klynger kan løfte ikke mindst de organisatoriske og markedsmæssige udfordringer med at indføre ny viden og teknologi. Forløbet viser samtidig, at operationelle klynger opstår i afgrænsede nicher dannet i samspillet mellem brancher samt mellem bæredygtighed og andre udviklingsdagsordner. Der er med andre ord ikke tale om én bæredygtig grøn klynge inden for byggeriet, men om potentiale for en række store og små bæredygtighedsfremmende klynger på tværs af brancher. Klynger og klyngebaseret udvikling kan ses som et logisk svar på en stadig mere spredt og kompleks varetagelse af opgaven med at skabe rammer og vilkår for erhvervsudvikling. En udvikling, der i stigende grad betoner behovet for ny viden og dermed for samspillet mellem virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. At byggeriet kun i beskeden grad har deltaget i formaliserede klyngeforløb er næppe nyt. Men problemet aktualiseres af, at initiativer til at understøtte virksomhedernes viden og udvikling i stigende grad tager afsæt i en klyngeforståelse der sker et skift fra forholdsvis fri sektorforskning og konkrete udviklingsprojekter til tematisk definerede virksomheds- og forskningsplatforme. Byggeriet straffes tredobbelt for sin ringe tradition for at indgå i langvarige strategiske og til tider forskningsbaserede samarbejdsrelationer: 1) Det giver færre ressourcer til udvikling i sig selv. 2) Det medfører, at byggeriets virksomheder ikke bliver en del af de forsknings- og innovationsplatforme, der på sigt giver adgang til nye udviklingsmidler. 3) Det indebærer, at de gængse klyngeanalysemetoder undervurderer potentielle byggeklynger (som blandt identificeres ud fra formaliserede udviklingsaktiviteter). Resultatet er en selvforstærkende proces, hvor byggeriet grundet manglende funding ikke får formaliseret udviklingsindsatsen, hvilket yderligere svækker adgangen til funding osv. En afgørende kvalitet ved velfungerende klynger er, at de skaber konkurrenceevne og dermed eksport af viden og produkter. Danish Resources har afsøgt, hvordan dette kan ske på det kinesiske marked. I overensstemmelse med klyngeteoriens betoning af geografisk forankret viden viser afprøvningsforløbet, at nok er det klynger, der skaber konkurrenceevne, men det er ikke hele klyngen, der flytter ud. Salg og afsætning udføres bedst i samarbejde med en mere afgrænset og gerne lokalt forankret kreds af virksomheder. At indgå i sådanne relationer er en omfattende investering for byggeriets små og mellemstore virksomheder, og der er derfor behov for etablering af en infrastruktur, som yder bistand til enkeltvirksomheders håndtering af den løbende projektledelse, kontrakthåndtering og relationsskabelse mellem danske virksomheder og kinesiske kunder. På den ene side kan der altså konstateres et stort potentiale i at tænke i klynger. På den anden side er der en række strukturelle forhold, der gør, at denne klyngeudvikling ikke sker af sig selv i byggeriet. I det lys synes der at være brug for en drivende ekstern kraft til at understøtte branchens forståelse af og forudsætninger for at arbejde i og med klynger en aktør der kan facilitere en samlet gentænkning i og mellem virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner inden for byggeriet

7 Rammeskabende aktører / Offentlige myndigheder / Finansiering (fonde, puljer, kapital) / Interesseorganisationer Klynger Klynger og deres betydning for udvikling og vækst er velkendte og velbeskrevne uden for byggeriet. Konkurrenceevne afgøres ikke af den enkelte virksomhed alene, men af samspillet mellem virksomheder, vidensmiljøer og offentlige myndigheder. Særligt i forhold til bæredygtighed er klyngedynamikker afgørende. Hvorfor klynger? Som begreb er klynger (kompetenceklynger) en velbeskrevet størrelse både teoretisk og i forhold til forskellige brancher med byggeriet som en markant undtagelse. Klynger er interessante, fordi de kan fremme læring og dermed innovation og konkurrenceevne. Forståelsen af klyngens dynamikker er blevet stadig vigtigere i takt med, at nye handelspolitiker og bedre og billigere transport og kommunikation har givet virksomheder verden over adgang til de samme produktionsbetingelser. Så med mindre man kan konkurrere på billig arbejdskraft, bliver adgangen til en særlig viden afgørende. Det er i sidste ende den enkelte virksomheds ydelser, kunden køber. Men den viden, der ligger bag produktet, findes ikke kun hos én enkelt virksomhed, men i samspillet med andre. Klynger er med andre ord et særligt økosystem af viden opstået i samspillet mellem kunder, leverandører, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. Eller som økonomer ville formulere det: en, eventuelt geografisk, fortætning af koordineret økonomisk kompetence og aktivitet inden for et givet felt. Når man eksempelvis har kunnet bevare en dansk møbelproduktion i Sallingområdet i konkurrence med blandt andet Polen og Baltikum er det fordi, hele området er gearet til det. Virksomhederne kender hinanden og kan let udveksle ordrer og skabe en pulje af kvalificeret arbejdskraft, de får en god forståelse af deres egen konkurrencesituation, og der kan opstå et udviklingskapløb mellem klyngens virksomheder et kapløb der sætter klyngens aktører foran andre i branchen. Myndighederne kan hurtigt give virksomhederne de nødvendige tilladelser og opbygge gun - stige rammer for virksomhedernes virke, fordi de ved, hvad de har med at gøre. Og vidensinstitutionerne kan uddanne folk med virksomhedens specifikke be - hov for øje samt styrke virksomhederne gennem forskning. I en vis forstand er det derfor ikke bare virksomhe - der, men klynger, der konkurrerer mod hinanden globalt. Klyngens aktører Når vi i Danish Resources interesserer os for klynger, er det fordi, vi har en antagelse om, at evnen til at forstå og udnytte klyngens potentialer er afgørende for, om det vil lykkes danske virksomheder og andre aktører i klyngen at styrke deres konkurrenceevne. Og dermed afgørende for om danske aktører kan gøre sig gældende på det globale marked og på sigt også fastholde deres position på det hjemlige marked. Denne generelle pointe er måske særlig aktuel, når det handler om bæredygtighed. Bæredygtige løsninger udvikles ofte på tværs i byggeriets værdikæde og med inddragelse af flere fagligheder. Og det sker ofte i et tæt samspil med forskningsmiljøer, der leverer viden og dokumenterer effekter samt med myndighederne, der gennem lovgivning, afgiftsstrukturer og legitimering skaber rammerne. Det er dog stærkt begrænset, Figur 1: Klyngens aktører Virksomheder / Materialeproducenter / Entreprenører / Ingeniører / Arkitekter / Bygherrer hvor stort udviklingsrummet er for den enkelte materialeproducent, arkitekt, håndværker m.v. Og netop derfor er det interessant at se på den helhed, som klyngeperspektivet åbner op for. Lidt stiliseret sagt udgøres aktørerne i en klynge af a) en gruppe virksomheder og kunder i et tæt koblet leverandørnetværk, som indgår i et tæt samspil med b) rammeskabende aktører, c) videnleverandører og d) kapital og kvalificeret arbejdskraft (se figur 1). Der er naturligvis andre måder at afbillede klynger på. Ofte tales der om the triple helix forstået som samspillet mellem virksomheder, forskning og myndigheder (se eksempelvis Loet Leydesdorff & Henry Etzkowitz: The Triple Helix as a Model for Innovation Studies, Science & Public Policy Vol. 25, 1998). Når vi har valgt ovenstående model, hænger det sammen med en række af de institutionelle forhold, vi mener, kendetegner byggeriet: Arbejdskraft / Ansatte / Uddannelsesinstitutioner Videnleverandører / Teknologisk service / Forskningsinstitutioner / Konsulenter / At det i dag langt fra kun er offentlige myndigheder, der sætter rammerne for byggeriets udvikling. Interesseorganisationer, udviklingspujler (som kun delvist er offentligt styret) og fonde er i høj grad meddefinerende for vækstbetingelserne. / At viden til (og fra) byggeriets virksomheder langt fra alene formidles gennem forskningsinstitutioner. Sektorforskning, teknologiske services og konsulenter spiller en vigtig rolle i en branche kendetegnet af mange små virksomheder og en begrænset forskningstradition. / At adgangen til de ressourcer, der skal bruges til udvikling i byggeriet, er en afgørende flaskehals. Byggeriets virksomheder er med få undtagelser forholdsvis små og svagt kapitaliseret konsekvensen af de lave koncentrationsgrader er, at ekstern kapital i høj grad er nødvendig. Samtidig har byggeriet også en forholdsvis homogen kompetenceprofil (Mikkel Thomassen: The Economic Organisation of Building Processes On Specialisation and Coordination in Interfirm Relations, 2004, BYG-DTU), hvilket formentlig gør adgangen til supplerende fagligheder med kendskab til byggeriet afgørende

8 byggebranche konsortium VIRKSOMHED klynge projekt Figur 2: Forholdet mellem klynge og andre størrelsesbetegnelser inden for byggeriet Figuren viser alene størrelsesforholdet og ikke antallet af kombinationsmuligheder (der kan være flere klynger, en klynge behøver ikke at indeholde konsortier, der er flere virksomheder, der er virksomheder uden for klyngen etc. etc. etc.). Klynger går på tværs af fag, virksomhed og branche I forhold til afgrænsningen af, hvad en klynge er, er det værd at bemærke, at klyngens dynamik er både vertikal (leverandør / aftager relationer eksempelvis mellem rådgiver og udførende) og horisontal (mellem beslægtede virksomheder eksempelvis mellem byggematerialeproducenter). Vi vil derfor i udgangspunktet ikke tale om en arkitektklynge eller producentklynge, men om klynger specialiseret i forhold til en bestemt viden, teknologi, type af kunder etc. Hvor stor er en klynge så? Dette spørgsmål vender vi tilbage til i erfaringerne med at bruge klyngebegrebet i byggeriet. Men det er med afsæt i den ovenfor beskrevne klyngeforståelse muligt at indplacere klynger i forhold til en række af de andre størrelsesbetegnelser, der bruges inden for byggeriet: byggebranche, netværk, konsortier, virksomheder og projekter. En klynge er, som nævnt, en fortætning af koordineret økonomisk kompetence og aktivitet. Aktørerne i en klynge skal altså have noget sammen, og dette noget knytter sig til viden og ikke nødvendigvis til det færdige produkt eller ydelse. Med andre ord er det at være i den samme branche (som jo typisk defineres ved produkter og ikke kompetencer) ikke ensbetydende med, at man også indgår i en fælles klynge. Klynger må altså defineres på tværs af traditionelle brancheskel. Undervisning, finansiel virksomhed og konsulentvirksomhed (ud over arkitekt- og ingeniørrådgivning) er ikke en del af den måde, byggebranchen normalt defineres på til trods for, at det er en vigtig del af klyngen. Kravet om, at man har en særlig viden sammen må også indebære, at klynger størrelsesmæssigt er mere afgrænsede, end brancher typisk er. Samtidig følger det, at klyngen handler om mere end virksomhederne, hvilket i sig selv er en interessant observation, fordi det øger markedspotentialet for løsninger, der afstedkommer bæredygtighed det kan lige så vel være undervisning og governance som rådgivning og byggematerialer, der eksporteres. Deraf følger for nu at vende tilbage til forsøget på at finde ud af, hvor stor en klynge er at klyngen omfatter mere end et virksomhedsdrevent konsortium. Også fordi en klynge, i modsætning til konsortiet, ikke behøver at være baseret på et formaliseret / eksplicit defineret samarbejde (man vil næppe bruge betegnelsen konsortium om et samarbejde, der alene er baseret på uformelle relationer). En klynge må derfor også omfatte mere end en enkelt virksomhed. Og da klynger handler om fælles viden og kompetencer, må det være mere end en række virksomheder, der går sammen om at løse et specifikt byggeprojekt. Det indebærer blandt andet, at klyngens modnings- og levetid er meget længere end byggeprojektets cyklus. Projektlogikken og klyngelogikken er svær at forene! Når vi i det følgende taler om en bæredygtig klynge, sigter vi altså mod en struktur, der på virksomhedssiden er mindre omfattende end den danske byggebranche og mere omfattende end et konsortium af virksomheder, der arbejder sammen om udvikling / produktion / salg af et specifikt produkt (se figur 2)

9 Gate 21 Gate 21 er en forening af kommuner, boligselskaber, universiteter og private virksomheder, der går sammen om at udvikle, afprøve og demonstrere innovative, grønne løsninger inden for områder som byggeri, transport, byudvikling og energiforsyning. Connovate KLYNGEBEGREBET I BYGgERIET Klyngebegrebet har ikke været gen stand for stor opmærksomhed i byggeriet, selv om der er flere eksempler på aktører der, ofte uden at vide det, trækker på klyngens muligheder. Den manglende bevidsthed om og italesættelse af klynger medfører, at byggeriet er stærkt underrepræsenteret ift. funding og formaliserede klyngesamarbejder. Eksempler på klyngedynamikker Det er de færreste aktører i byggeriet, der eksplicit vedkender sig, at de benytter en klyngetilgang. Der er ikke desto mindre flere eksempler på danske virksomheder og organisationer, der oftest ubevidst trækker på klyngelignende dynamikker (se tekstbokse, s. 17 og 18). energirenovering som case I materclassforløbet konkretiserede vi klyngeperspektiverne ved at se nærmere på mulighederne for at understøtte en klynge inden for energirenovering. Dette område blev valgt dels med udgangspunkt i de deltagende virksomheders interesse, dels med udgangspunkt i konstateringen af, at udbuddet og efterspørgslen efter energirenoveringsløsninger er stort, men at leverandør og kunde til trods for dette ofte ikke når hinanden. Masterclassforløbet pegede i retning af, at det nuværende marked er kendetegnet af alle tænkelige markedsfejl; altså forhold der gør, at kunde og køber ikke finder hinanden på en optimal måde. For leverandørerne er det svært at beskytte ideerne, prisen for energibesparelser afspejler ikke de samfundsøkonomiske gevinster, og det er besværligt at opnå godkendelser til nye produkter, fordi de gældende regler er fastsat ud fra de nuværende løsninger. For kunderne er det svært at finde og gennemskue produkterne man køber katten i sækken, hvis man da overhovedet køber. Markedet for energirenovering skal med andre ord skabes. Og det kræver samspil mellem virksomheder, kunder, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Denne markedsskabelse vil være en helt central arbejdsopgave at tage fat på for et klyngeinitiativ, hvis markedet for energirenovering for alvor skal i gang. Ved at samle offentlige aktører, erhvervsliv og vidensinstitutioner er Gate 21 drivkraft for klima-, energi- og miljøprojekter i Østdanmark, som udvikler konkrete kompetencer i offentlig-privat innovation på tværs af partnerkredsen. GATE 21 er initieret af Albertslund Kommune med et bevidst valg om at inddrage en bredere kreds af aktører, men det geografiske tilhørsforhold til Københavns Vestegn tillægges stor betydning for projektet. Gate 21 indgår løbende nye partnerskaber med kommuner, virksomheder og forskningsenheder. Energirenoveringscasen afspejler to generelle klyngepointer. For det første viser den, at køb og salg af ydelser netop ikke afgøres af den enkelte kunde eller virksomhed, men i høj grad er forankret i et overordnet samspil mellem virksomhed, kunde, myndigheder og vidensinstitutioner. For den andet illustrerer casen, at den vigtigste udvikling ofte kan være af organisatorisk og markedsmæssig art teknikken og teknologien bag markedet er i store træk kendt. Dette afspejlede sig også i de konkrete løsningsforslag identificeret som del af masterclassforløbet. Connovate er et energivenligt byggesystem i højstyrkebeton udviklet af et konsortium bestående af arkitektvirksomheden Arkitema, betonelementfabrikken Confac og materialeleverandøren Contec. Men der skulle inspiration, viden og kapital ind udefra før konsortiet kunne komme i gang. Den første økonomiske støtte kom fra det nu afsluttede Realdania finansierede initiativ Byggeriets Innovation, og senere var kontakten til forsknings- og vidensmiljøer som bl.a. DTU, Smith Innovation og DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) afgørende for udviklingen af det nye produkt. I dag udgøres Connovate af firmaerne Ambercon, Contec og Arkitema, som står bag den fremadrettede udvikling af byggesystemet. Ingen officiel klyngepolitik for dansk byggeri Fraværet af en italesættelse af, at man er en del af en klynge kan hænge sammen med, at der ikke findes en samlet klyngepolitik for dansk byggeri eller dele heraf. Der findes dog en række antaster, som kunne have været brikker i formuleringer af klyngeinitiativer inden for byggeriet. Erhvervsfremmestyrelsens analy

10 Green Power Island Hvordan lagrer man strøm fra vedvarende energi og undgår spild? Et samarbejde mellem Gottlieb Paludan Arkitekter og Risø DTU har ført til EdgeFlow EdgeFlow er et godt eksempel på, hvordan et tæt parløb mellem forskning, virksomhed og ekstern kapital kan føre til forretningsudvikling. Historien tager sin start hos arkitektfirmaet PLH Arkitekter, der har født ideen til udviklingen af en bygningsmonteret vindmølle, der gør bygningen selvforsynende med energi. Fra start er målet at skaffe ekstern viden og kapital til projektet og derfor tager virksomheden tidligt kontakt til DTU, hvor en specialestuderende er med til at udvikle et koncept for vindmøllen. Senere kommer venturefonden SEED Capital med i projektet og med indskydelse af kapital og ikke mindst forretningsforståelse ser ventureselskabet EdgeFlow ApS dagens lys. EdgeFlow er i gang med at rejse yderligere kapital til færdigudvikling og fortsat forretningsudvikling frem mod forventelig produktion i I øjeblikket er en prototype 2 opstillet ved indsejlingen til Kalundborg Havn. EdgeFlow modtag i oktober 2010 innovationsprisen ved den internationale klimakonference World Climate Solutions. udviklingen af projektet Green Power Island et visionært koncept for lagring af overskudsenergi fra vindmøller i kunstige energi-øer i danske og internationale farvande. Lagringen sker ved, at et bassin med havvand tømmes af pumper drevet af vind- og solenergi, når efterspørgslen på energi er lav. Når efterspørgslen omvendt stiger ledes vandet tilbage i bassinet gennem vandturbiner, som skaber ny energi. På den måde regenereres 75 % af den energi, som blev brugt til at tømme bassinet. Ideen ligger i forlængelse af den viden Gottlieb Paludan har oparbejdet gennem mange års arbejde med byggeri for energibranchen og er et godt eksempel på, hvordan viden fra et område kan omsættes til nye arbejdsfelter. Projektet er under fortsat udvikling med fokus på finansiering, tekniske løsninger og bæredygtighed Målet er at opnå EU-støtte til projektet. ser af bygge-/boligområdet som et ressourceområde i 1993 og siden 2000 lægger således potentielt op til en klyngeforståelse med sin bredere definition af byggeriet (Erhvervsfremmestyrelsen 1993 og 2000). Tilsvarende identificeres byggevarer som den 6. største vareklynge målt i eksportværdi i en analyse udarbejdet af Erhvervs- og Boligstyrelsen i Dette burde kunne berettige formuleringen af klyngeindsatser, sådan som det bl.a. kendes fra Finland (se tekstboks, s. 20). For så vidt behøver den manglende italesættelse af klynger i byggeriet ikke at være et problem, da velfungerende klynger ikke behøver at være hverken formaliserede eller italesatte. Men det bliver det efterhånden i takt med, at klynger i stigende grad bruges som et erhvervspolitisk redskab, der både forudsætter og fremmer formaliserede klynger. Hvorvidt man definerer sig som en klynge og eksempelvis har en udpeget klyngekoordinator udgør vigtige variable i eksempelvis regionernes udpegning af klynger. Det er altså en selvstændig forhindring for klyngeudvikling af bæredygtige ydelser inden for byggeriet, at f.eks. leverandører af grønne ydelser i byggeriet ikke selv definerer sig i forhold til en klyngetankegang. Endvidere er der i de anvendte metoder til identifikation af klynger en række forhold der gør, at potentielle eller eksisterende klynger i byggeriet formentlig undervurderes eller overses. Omfanget af forsknings- og udviklingsaktiviteter indgår i vurderingen af klyngens potentiale, og her står byggeriet svagt grundet traditionen for, at udviklingsaktiviteter sker på det enkelte projekt og ikke på virksomhedsniveau. Geografisk fortætning er en anden anvendt indikator for tilstedeværelsen af klynger. Sådanne geografiske specialiseringer kan være svære at få øje på i statistikkerne, fordi de sløres af de mange små håndværksvirksomheder, der ligger jævnt fordelt over landet. En anden gennemgående tematik i masterclassforløbet omhandlede, hvem der koordinerer udvikling i byggeriet? Det blev flere gange påpeget, at staten ikke mindst gennem det daværende Boligministerium og relaterede instanser historisk set har spillet en vigtig rolle, men nu har trukket sig meget tilbage. Det er således sket en forskydning fra en national til en regional udviklingsindsats som konsekvens af regionernes (og i et vist omfang kommunernes) stadig større rolle ift. erhvervsudvikling. Regionerne trækker i deres udviklingsprojekter i høj grad på EU-midler, så i den forstand har tyngdepunktet for koordinering af udviklingsaktiviteter både flytte sig op af og ned af ift. det statslige niveau. En foreløbig konklusion må derfor være, at vi bevæger os i retning af en meget mere distribueret (spredt) koordination af erhvervsudviklingen. I modsætning til den ministerielle udvikling er denne ikke på forhånd bundet op på bestemte sektorer. Introduktionen af et klyngebegreb til erstatning af et samlet branchebegreb kan med andre ord ses som et forsøg på at navigere i og udnytte denne spredte koordination af byggeriets udvikling bl.a. med det formål at få (dele af) byggeriets aktører ind i de dagsordner, der åbner sig. Det er gennemgående for de regionale handlingsplaner, at de oftest definerer mål, der potentielt set åbner op for aktører fra mange forskellige brancher. Målsætninger i forhold til overordnede temaer som energi, klimatilpasning, beskæftigelse, vækst, sundhed m.m. giver umiddelbart byggeriet et stort spillerum, ikke mindst i lyset af sektorens størrelse, hvad angår både beskæftigelse og energidisponering. Men dykker man ned under overskrifterne, er dette ikke tilfældet. Med undtagelse af Region Nordjyllands satsning Smartcity.dk har byggeriet ikke formået at positionere sig i udmøntningen af de overordnede mål. Det er eksempelvis gennemgående, at regionernes omfattende energi- og klimaindsatser helt overvejende retter sig mod energiproduktion og -distribution og ikke mod det bygningsbestemte energiforbrug

11 Finske erfaringer med at understøtte klyngeudvikling i byggeriet I Finland kan positioneringen af byggeriet som et vigtigt nationalt indsatsområde spores minimum 10 år tilbage med TEKES i en afgørende rolle. Som Finnish Funding Agency for Technology and Inno - vation står TEKES for central koordinering og allokering af alle offentlige ikke-grundforskningsmidler (herunder en stor del EU-midler) i Finland og har på tværs af sektorer årlige uddelinger på cirka 600 millioner euro. I slutningen af 1990 erne igangsatte TEKES en klyngestrategi for bygge- og boligområdet. I første omgang blev klyngen defineret som fem underklynger, der omfattede ressourceområdet bredt og derfor inddrog en række aktører og sammenhænge, som den traditionelle statistik ikke fik fat i. For hver af de fem underklynger blev der igangsat analyseprojekter, der viste klyngernes Svage koblinger i hele klyngen Zoomer man nærmere ind på byggeklyngens muli - ge deltagere og deres indbyrdes relation, viser der sig en række strukturelle svagheder i alle klyngens ko b - linger. Adgang til finansiering Adgangen til udviklingsmidler nævnes ofte også blandt deltagerne i Danish Resources som et problem størrelse og betydning samtidig med, at der gennem udviklingsprogrammer blev igangsat en række projekter inden for hver underklynge. Dette arbejde blev suppleret af en række tværgående initiativer som eksempelvis en årlig konference, hvor hele branchen mødes og diskuterer og koordinerer de afgørende dagsordner for byggeriet. Denne positionering af byggeriet er ifølge direktør Mika Lautanala, TEKES, afgørende for, at byggeriet i dag er et vigtigt indsatsområde, der vægter tungt i eksempelvis i den finske regerings netop offentliggjorte klima- og energimål for for udvikling i byggeriet. Et problem, der forstærkes af en erhvervsstruktur med få store og kapitalstærke virksomheder. En analyse foretaget af Smith i foråret 2010 for Realdania af ordningerne til at fremme virksomhedsdreven udvikling underbygger, at byggeriets adgang til funding er begrænset. Byggerelaterede udviklingsprojekters andel af bidragene fra de 20 største støtteordninger til erhvervsudvikling udgør under 4 % af bevillingerne. Hvis man isoleret betragter de otte initiativer, der bedst matcher byggebranchen og dens udviklingsfokus, vokser andelen til knap 7 % stadig ikke en andel, der modsvarer byggeriets andel af BNP eller, subjektivt vurderet, den tyngde branchen bør have i forhold til toneangivende agendaer inden for bæredygtighed, energibesparelse, trivsel m.m. Man kan se tallene som udtryk for, at ansøgninger i byggeriet nedprioriteres til fordel for andre brancher. Det er dog bemærkelsesværdigt, at flere af de understøttende aktører direkte efterlyser ansøgninger fra byggeriet. EUDP har eksplicit haft byggeriet som fokusområde de seneste år. Men sekretariatet bag EUDP har måttet konstatere, at dette hverken kvalitativt eller kvantitativt har resulteret i de ønskede ansøgninger. Region Midtjylland efterlyser flere (byggerelaterede) projekter i forhold til de punkter i regionens handlingsplan, der omhandler a) udvikling af nye materialer og ny teknologier, som kan anvendes ved renovering af den ældre bygningsmasse samt b) samspillet mellem byfornyelse i ældre byområder og den kollektive energiforsyning. Endelig konstaterer SEED Capital Denmark, at deres investeringsportefølje alene afspejler, hvor de har set projekter, der fra en investorvinkel er værd at gå ind i. Og at der derfor ikke er principielle grunde til, at de i meget begrænset omfang indskyder venturekapital i virksomheder inden for byggeriet. Spørgsmålet er så, hvorfor byggeriet har så svært ved at gøre sig gældende. Hvorfor søger byggeriet i begrænset omfang ordningerne, og hvorfor står ansøgningerne relativt svagt? Svaret skal formentlig findes i den måde, hvorpå virksomhederne dels inddrager (og ikke inddrager) forskningsbaseret viden, dels samarbejder (og ikke samarbejder) med andre virksomheder, jf. de følgende afsnit. Adgang til viden Blandt de rammeskabende aktører, der har været interviewet som led i Danish Resources, nævnes samarbejdet mellem forskning og virksomheder som noget af det sværeste at få til at fungere. Ifølge Mika Lautanala, TEKES, skyldes dette, at forskerne generelt er optaget af at producere ny viden, der sikrer publicering, mens virksomhederne har fokus på anvendelse. En problemstilling, der ifølge Mika Lautanala ikke mindst gælder byggeriet. Netop styrkelsen af samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner samt internt mellem virksomheder er ifølge Lasse Sundahl tidligere kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Centret for Byg og Bo en afgørende grund til, at Erhvervs- og Byggestyrelsen finder det interessant at se nærmere på klyngebegrebet. Byggeriet består af mange små og mellemstore virksomheder kendetegnet ved lav forsknings- og udviklingsindsats, lav produktivitet og lille grad af innovation, hvilket gør det svært for byggeriet at få forskning og systematisk vidensopsamling i spil. Der sker uden tvivl en stor udvikling i materialer og formentligt også på de store byggeprojekter og i de store virksomheder. Men hvad med de mindre projekter og de mindre firmaer? Her kunne klyngedannelse ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen være et middel til udvikling. Men hvilken viden er det mere præcist, der er brug for? Som professor, civilingeniør og ph.d. Jørgen Nielsen påpegede i masterclassforløbet, afhænger vidensinstitutionernes rolle af, hvor modent feltet er. Hvad angår energi, har der været forsket i området i mange år, og det handler derfor i højere grad om at anvende eksisterende viden end om at udvikle ny. Der er naturligvis undtagelser eksempelvis synes det oplagt, at udviklingen af nye energiteknologier, som eksempelvis solceller, i høj grad er forskningsdrevet, ligesom der er opstået et behov for også på forskningsniveau at forstå samspillet mellem og reguleringen af mange forskellige supplerende energikilder. Forskningens rolle vil her i høj grad være at 20 21

12 Fokusområder for formalisering af klyngesamarbejde Torben Damgaard fremhæver følgende fokusområder som vigtige at forholde sig til for aktører, der overvejer at formalisere klyngesamarbejdet: Interne relationer: For at klyngen skal fungere, er det vigtigt, at den har mange og forskelligartede samarbejdsaktiviteter. Hvilke aktiviteter binder aktørerne sammen er det et klyngesamarbejde, der tager udgangspunkt i fælles udvikling eller i fælles markeder? Organisering: En klynge fungerer ikke, hvis der ikke er nogle aktører (ildsjæle), der driver klyngen fremad. Hvem er de drivende kræfter både som virksomheder og i rollen som koordinator? kunne dokumentere og opstille retningslinjer for, om eller i hvilken grad løsninger fungerer vel at mærke på en måde, der ikke kvæler virksomhederne i administration og tests. Masterclassen pegede dermed på, at det i mange sammenhænge ikke er hensigtsmæssigt at tænke, at det er forskningsdreven innovation, der er brug for snarere forskningsunderstøttet innovation. Altså at innovationen ikke nødvendigvis har sit udspring i ny forskningsviden, men at forskningen spiller en afgørende undervejs i innovationsforløbet. Eksterne relationer: Stor aktivitet i aktiviteter, der er rettet ud af klyngen, på både sekretariatsog virksomhedsniveau, er udtryk for, at klyngen har stor relation til andre klynge og laver store satsninger på nye markeder. Hvilken portefølje af aktiviteter kan aktørerne gå sammen om? Finansiering: Det er vigtig for en velfungerende klyngen at der er finansiering til størsteparten af de ønskede aktiviteter, udviklingsprojekter og kommercialiseringen. I hvilket omfang kan finansieringen bæres af parterne selv, og hvilke eksterne fundingaktører har en interesse i feltet? Omvendt forholder det sig med klimatilpasning, som er et nyt felt, hvor massiv forskning er påkrævet. Her vil det være svært for virksomhederne at udvikle troværdige løsninger på nuværende tidspunkt, da usikker - heden om, hvilket klima man skal udvikle til, er for stor. Et andet aspekt omhandler forskningsverdenens evne til at spille ind med den rette viden på det rette tidspunkt. Ifølge Jørgen Nielsen har den øgede kontraktstyring kombineret med stadig større fokus på videnskabelige publicering (og ikke anvendelse) gjort det både sværere og mindre attraktivt for vidensinstitutionerne at kunne gå hurtigt og præcist ind der, hvor virksomhedernes udviklingsprojekter har behov for det. Adgang til samarbejde med andre virksomheder Som professor Torben Damgaard, Syddansk Universitet, påpegede i sit oplæg ved et af de åbne gå-hjem-møder i Danish Resources burde byggeriet være verdensmestre i klyngesamarbejde, netop fordi branchen er vant til at arbejde på tværs af fag- og virksomhedsgrænser. Byggeriets muligheder for funding Byggeriet modtager i dag knap 4 % af de erhvervsrettede udviklingsmidler. Det viser en analyse, som Smith har lavet af de 20 største udviklingspuljer (målt ved årlige donationer), som dansk erhvervsliv har adgang til. Men hvad kan byggeriet gøre for at få bedre adgang til midlerne? Ifølge Christian Niepoort fra Smith handler det bl.a. om at bryde med traditionen for en uformaliseret udviklingsindsats knyttet til det konkrete byggeprojekt og i stedet danne selvstændige udviklingsafdelinger og -projekter, som kan løsrives den enkelte byggesags behov og tidshorisont. Samtidig er det nødvendigt med et ændret tankesæt hos støttegiverne, der bl.a. skal forstå, at innovation i byggeriet handler om Men som fremført af virksomhederne i masterclassforløbet er det svært at tage skridtet fra kortvarigt byggesamarbejde til langvarigt udviklingssamarbejde. Flere parter understreger, at etableringen af tværfagligt samarbejde er et langt sejt træk, fordi virksomhederne har en tendens til at ville selv. Denne pointe gælder også klyngesamarbejde. Når Lolland Kommune eksempelvis er i stand til at tiltrække sekretariatet for Energiklynge Center Sjælland eller Dansk Solenergis nye produktionsfaciliteter, er det ifølge professor Peter Maskell, CBS, fordi de har en stærk kompetence inden for erhvervsudvikling. En kompetence, der kan spo - res mere end 30 år tilbage til blandt andet luknin- at kombinere kendte delelementer på nye måder, snarere end at udvikle nye enkeltstående løsninger og derfor handler om at udvikle hele værdikæden og ikke den enkelte virksomhed. Byggeriet skal: / se udviklingsarbejdet og det at skabe netværk som en langsigtet investering / skabe stærkere koblinger til forsknings- og uddannelsesinstitutioner / dokumentere gevinsterne for alle parter i byggeriets (lange) værdikæde / forankre udviklingsarbejdet i en forretningsplan med fokus på skalerbarhed og eksportpotentiale gen af Nakskov Værft og deraf følgende erhvervs - ud viklingsforsøg. Der kan opstilles en række retningslinjer for, hvordan man kan understøtte formaliseringen af klynger (se tekstboks). Et centralt element i formaliseret klyngesamarbejde er tilstedeværelsen af en koordinator med selvstændigt ansvar for klyngens udvikling. Klyngekoordinatoren kan specifikt understøtte det virksomhedsdrevne samarbejde på to fronter

13 Global klyngemulighed For det første ved at binde aktører sammen i konstellationer, der er mere vidtrækkende end dem, der opstår spontant. Det er således oplevelsen hos de interviewede, at både virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder underinvesterer i relationsopbygning man arbejder i for høj grad sammen med dem, man kender i forvejen og dem, der ligner en selv. Klyngesamarbejdet kan således også være med til at understøtte det interne samarbejde i en stor virksomhed / forvaltning. For det andet ved at fungere som fælles talerør for klyngen. Det kan både være i forhold til de lokale, regionale og nationale myndigheder eller gennem eksponering af klyngen på udenlandske markeder. Af samme grund er det også Region Syddanmarks erfaring, at det er afgørende, at facilitatoren både har forretningsforståelse og kendskab til de pågældende markeder. Samtidig kan koordineringsrollen også omfatte ansøgninger om ekstern funding ikke mindst i forhold til de stadig flere støtteprogrammer, der indebærer samfinansiering samt større og langvarige partnerskabskonstruktioner. Der er flere grunde til, at en ekstern part har de bedste forudsætninger for at skabe værdiskabende samarbejdskonstellationer og innovation på tværs i værdikæden. For det første kan det være svært for virksomheder at fungere som koordinator, fordi de øvrige parter altid vil være i tvivl om, hvad deres reelle motiv for klyngesamarbejdet er. For det andet kan det være svært for den enkelte virksomhed at høste den fulde gevinst af at investere i at skabe relationer gevinsten vil ofte ligge helt eller delvist uden for virksomhedens forretningsområde hvilket også taler for, at det er hensigtsmæssigt at placere de koordinerende aktiviteter ét sted frem for hos hver enkelt virksomhed eller organisation. Det handler ifølge Peter Maskell om at skabe transparens. For hvem henter erfaringer ind og overfører den til generel anvendelig viden? Det gør virksomhederne ikke. Og de har kun selv begrænset interesse i, at det bliver gjort, da de ikke selv kan høste alle fordelene ved at styrke relationerne på tværs. Kina er verdens største marked for byggeri. Men kvaliteten og energieffektiviteten i kinesisk nybyggeri er lav, hvilket betyder, at der er store gevinster at hente. Og selvom grønt byggeri kun udgør en lille del af markedet, så er de politiske ambitioner store. Dog er kinesisk incitamentsstruktur og regulering afgørende, og der er brug for integreret design og tværgående samarbejde for at fremskynde udviklingen af en grøn byggesektor i Kina. Det kinesiske marked som case Interessen for at undersøge mulighederne for at understøtte kompetenceklynger inden for byg geriet hænger i høj grad sammen med, at det kan være et vigtigt middel til at fremme konkurrenceevne og eksport. I Danish Resources har vi afsøgt dette potentiale med specifikt fokus på det kinesiske marked og har som led heri dels undersøgt markedsvilkår og -udvikling, dels arbejdet med at koble danske og kinesiske aktører. Sammenlignet med resten af verden er Kina uden sammenligning verdens største marked for byggeri. Det samlede etageareal i Kina er mere end dobbelt så stort som det tilsvarende etageareal i USA og mere end 4 gange så stort som det samlede etageareal i Europa. Den kraftige økonomiske vækst (se figur 3, s. 26) og urbaniseringen er stærke drivere for den fortsatte kraftige vækst i byggeriet, som forventes at fortsætte uændret de næste årtier. Prognoser anslår således, at Kina kan forvente en vandring fra land til by på omkring 350 millioner mennesker over de næste 20 år (se figur 4, s. 27). Det betyder, at omkring en milliard mennesker i 2030 vil bo i Kinas byer. Disse perspektiver har givet næring til overvejelser blandt erhvervsfolk og arkitekter fra hele verden om de erhvervsmæssige muligheder i Kina. UDVIKLING af GRØNNE YDELSER Energiforbruget i den samlede kinesiske bygningsmasse udgør kun ¼ sammenlignet med energiforbruget pr. kvadratmeter i den industrialiserede del af verden, men genererer næsten 17 % af Kinas årlige udledning af drivhusgasser. Det er forventeligt, at udviklingen i Kinas forbrugsmønster vil følge mønstrene fra den vestlige verden, og det vil betyde, at den årlige udledning af drivhusgasser vil stige voldsomt i fremtiden. Den meget 24 25

14 Verden -1% Kina Indien Brasilien USA Storbritannien Italien Japan Tyskland Rusland 2009 Fig. 3: Prognose for den økonomiske vækst udarbejdet af IMF (International Monetary Fund) Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook Update, July % - 5% - 6% - 6% - 7% - 3% - 1% dårlige byggekvalitet betyder, at meget nybyggeri har et betydeligt større energiforbrug end tilsvarende byggerier i vesten. Selv helt nyt byggeri kræver enorme mængder energi til afkøling og opvarmning. De mange nye kvadratmetre opføres med en hastighed, som resulterer i ringe kvalitet, fordi byggeprocesserne ikke er optimerede. Tempoet er højt og kan bedst illustreres ved det faktum, at byen Shenzen er vokset 5% 8% % - 1% 1% 0% 3% 3% 2% 2% 7% 9% ud af et område, der overvejende bestod af rismarker for 30 år siden. I dag bor der 18 millioner mennesker i byen, og de sidste tre årtier har de oplevet en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst på 28 %. Hastigheder som disse gør det svært at kvalitetssikre byggeprocessen, da det vil kræve omfattende og vedvarende daglig kvalitetskontrol foretaget af dygtige fagfolk. Det forhold, at grundene lejes og ikke ejes af developer trækker også i retning af korttidstænkning. Den for- ventede levetid for nybyggeri er da også på kun 30 til 40 år og det medfører, at bygninger fra 1970 erne og 80 erne i dag er modne til nedrivning. Grønt byggeri udgør stadig kun en meget lille del af det enorme marked for byggeri i Kina. Til trods for den stigende mængde af grønne services, produkter og materialer, som udbydes af arkitekter, producenter og developere anslår China Greentech Initiatives, at grønt byggeri kun udgør 1% af det samlede etageareal for nybyggeri. Den kinesiske regering har derfor opstillet ambitiøse målsætninger og udstukket retningslinjer Fig. 4: Udviklingen i Kinas urbanisering Kilde: United Nations, World Urbanization Prospects: The 2007 Revision Population Database +94% for grønt byggeri. Energieffektivitet er en af Kinas vigtigste miljøpolitiske mål, og her forventes byggeriet alene at skulle bidrage med 40 % af Kinas samlede effekti viseringer på energiområdet. Vandforbruget har også opnået en stigende politisk interesse, og de kinesiske standarder for grønt byggeri fokuserer mere på vand end tilsvarende grønne standarder i resten af verden. Der er blevet fremsat et stort antal love, retningslinjer og standarder af de nationale kinesiske ministerier samt af en række andre centrale og lokale myndigheder, men der har været stor forskel på, hvordan disse lovgivningsinitiativer er blevet implementeret og overholdt lokalt. Kina står derfor overfor en betydelig udfordring med hensyn til kontrol med og overholdelse af nuværende såvel som fremtidige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af mere bæredygtigt byggeri. En anden udfordring er fraværet af en incitamentsstruktur, der kan motivere folk til at spare på energien. I dag er det f.eks. ikke normalt, at man betaler for opvarmningen af ens bolig i forhold til det reelle varmeforbrug, men derimod opgjort i forhold til boligens størrelse. Der er vedtaget nye love med henblik på at forbedre energieffektiviteten og incitamenter og energimærker er blevet iværksat, men effektiviteten af disse initiativer er stadig uvis. Blandt de mange konkrete initiativer planlægger flere provinser at bygge såkaldte Eco-cities med det mål at skabe et grønnere Kina. Disse initiativer er imidlertid ofte begrænset til landskabelige elementer som vandløb, grønne træer og frisk luft. Ud fra vestlige idealer om bæredygtigt byggeri og byudvikling kan de kinesiske initiativer synes mindre ambitiøse. Men set i lyset af, 26 27

15 Leder Mig at Kina er et udviklingsland er selv relativt simple tiltag alligevel ambitiøse. I 2009 udkom The China Greentech Initiative med The China Greentech Report. Bag initiativet står et kommercielt baseret open-source samarbejde mellem 80 af verdens førende green-tech virksomheder, entreprenører, investorer, NGO ere og politiske rådgivere. Rapporten konkluderede, at stort set alle områder af løsninger inden for grønt byggeri havde et stort potentiale for miljømæssige forbedringer. Særligt påpeges potentialet for integrerede løsninger passiv design, integreret design og bæredygtig byplanlægning som kan finde anvendelse i de tidlige faser af byggeriets værdikæde og medvirke til miljøforbedringer på en række forskellige områder. Rapporten fremhæver mulighederne for, at aktører på markedet kan fremskynde udviklingen af en grøn byggesektor i Kina f.eks. gennem dannelsen af nye samarbejdsmodeller med deltagelse af flere aktører på tværs af værdikæden samt med udviklingen af nye finansieringsmodeller for grønt byggeri. Vesten Livsstil Kina Vesten Kina Problemhåndtering 12, ,4 0,5 0,6 0, , , , Vesten Kina Fig. 6: Forskelle på vestlig og kinesisk kultur Figuren er lavet på baggrund af illustration af Yang Liu Vesten Kina Vindenergi, gigawatt Solenergi, megawatt Kilde: Pullen, Angelica et al., Global Wind 2008 Report (Brussels, Belgium: Global Wind Energy Council, 2009), 25 Kilde: 1. Li, Junfeng et al., China Wind Power Report (Beijing, China: China Environmental Science Press, 2007) 2. Renewable Energy World, China s New Focus On Solar, May 22, 2009 Fig. 5: Akkumuleret kapacitet af vind- og solenergi installeret Kina har taget en række konkrete skridt for at støtte udviklingen af markedet for green-tech løsninger. Sammenlignet med andre nationer både udviklingslande og udviklede lande er Kina på vej til at blive verdensledende inden for green-tech initiativer, omend landet stadig står overfor en række meget betydelige udfordringer. muligheder for danske virksomheder Selvom Kina på ingen måde er et let sted at drive forretning, så berettiger markedets størrelse og det øgede fokus på bæredygtighed, at danske virksomheder foretager en seriøs vurdering af forretningsmulighederne. Danmark betragtes generelt som en meget miljøvenlig nation, og det officielle Kina anerkender, at der er brug for viden og teknologioverførsel for, at landet kan nå sine mål på miljøområdet. Muligheden for at modne en klynge inden for grønne ydelser i byggeriet synes derfor at være til stede på flere områder. Ydelsen vil dog sjældent blive leveret af danske virksomheder alene, men i et dansk-kinesisk samarbejde, og rollen for den danske virksomhed vil i høj grad være 28 29

16 Lav-kontekst Kultur Kommunikation er eksplicit med enkle og klare direkte budskaber. Man siger, hvad man mener, og mener hvad man siger Beslutningsprocessen er opgaveorienteret fokus på uddelegering af ansvar med henblik på at sikre fremdrift Relationer er opgaveorienterede og tidsbegrænsede Opgaver løses med fokus på målet og ved at følge vedtagne procedurer Identitet er rodfæstet i individet og i egne resultater Kommunikation ses som en måde at udveksle informationer, idéer og meninger Tid er penge produktet er i fokus Man løser problemer Høj-kontekst Kultur Kommunikation indeholder mange skjulte og implicitte beskeder med brug af metaforer og behov for at læse mellem linjerne Beslutningsprocessen er relationsorienteret fokus på face-to-face kommunikation, ofte omkring en central autoritet Relationer bygger på tillid, opbygges langsomt og er stabile over lang tid Opgaver løses med fokus på relationer under hensyn til gruppeprocessen Identitet er rodfæstet i gruppen (familie, kultur, arbejde) Kommunikation ses som en kunstart en måde at engagere nogen Tid er fleksibel processen er i fokus Man opløser problemer at levere viden snarere end den færdige ydelse i sig selv. Oplagte områder hvor danske virksomheder kan levere (viden til) nye ydelser er: Organisering og facilitering af tværfagligt samarbejde en metode, hvor alle interessenter og eksperter sammensættes i et tværfagligt team, der samarbejder tæt i de tidlige faser af byggeprocessen med henblik på at maksimere komfort og funktionalitet og minimere ressourceforbruget. Nye finansieringsformer udvikling af finansieringsprodukter og ydelser, der i højere grad muliggør en længere afskrivningsperiode og totaløkonomiske betragtninger, eksempelvis realkredit samt ESCOprogrammer (Energy Service Companies). Facility Management udvikling af professionelle services og programmer, der optimerer drift og vedligehold i den eksisterende bygningsmasse. Byplanlægning integrerede løsninger, der optimerer det bebyggede miljø mht. transport, energi, vand, affald, fødevarer, produktion m.v. og samtidig fjerner de negative konsekvenser for miljøet. STRATEGISKE OVERVEJELSER for danske virksomheder På det generelle niveau fortæller virksomhederne, at en af de største udfordringer ved at drive forretning i Kina er de store kulturforskelle (se Markedsvilkår i Kina, rapport udarbejdet af Eco:Laborate for Dansk Arkitektur Center, 2009). Generelt betragtes de vestlige lande som USA, Europa og Skandinavien som lav-kontekst kulturer og betegnes individualistiske samfund. Kernen i en lav-kontekst kultur er troen på individets frihed. Dette kommer til udtryk ved, at de individuelle rettigheder overstiger de pligter, man har i forhold til den familie eller gruppe, man tilhører. Status er ikke nedarvet, men derimod noget, man opnår. Kommunikationen er direkte og eksplicit, og der anvendes kun i ringe grad non-verbale signaler. Folk vil generelt forsøge at sige hvad de mener og mene, hvad de siger. I disse samfund, er det individuelle, personlige værdier og etik, der er styrende for ens adfærd. Konflikter ses som en naturlig del af livet, og folk er i teorien og ofte også i praksis frie til at tilslutte sig de grupper, de kan lide (teorien om high-context og low context kulturer er udviklet af Edward T. Hall, se evt Everett Rogers m.fl.: Edward T. Hall and the History of Intercultural Communication: The United States and Japan. Keio Communication Review, 24, 2002). Høj-kontekst kulturer omfatter bl.a. lande i Asien, og de associeres med begrebet kollektivistiske samfund, hvor der er en højere grad af indbyrdes afhængighed mellem de enkelte individer. Disse kulturer er ofte hierarkiske, og begreber som skam og ære er af større betydning end i lav-kontekst kulturer. I høj-kontekst kulturer har gruppeharmoni meget stor betydning. Man bryder sig derfor ikke om direkte konfrontationer og undgår også helst at udtrykke et klart nej. Man foretrækker hellere at undvige eller udtrykke sig upræcist for at kunne bevare harmonien i gruppen. Den personlige drivkraft i en høj-kontekst kultur er ønsket om at skabe og udbygge betydningsfulde relationer, mens man i lav-kontekst kulturer er drevet af at udvikle og løse meningsfulde projekter. Denne forskellighed i tankegang og adfærd er nøglen til at forstå de store kulturforskelle mellem Kina og Danmark

17 VIRKSOMHEDERNES OVERVEJELSER OG MODENHEDSGRAD På det konkrete niveau viste afprøvningsforløbet forskellige typer af udfordringer afhængig af, hvilken modenhedsgrad den enkelte virksomhed er på. Nedenfor er en beskrivelse af typiske udfordringer, som hhv. den unge, den modne og den erfarne virksomhed står overfor i forhold til deres overvejelser om at gøre forretning på det kinesiske marked. Den unge virksomhed Interesse for det kinesiske marked kan typisk opstå på baggrund af en konkret henvendelse. Dette var således tilfældet for en af de deltagende virksomheder i afprøvningsforløbet, der blev kontaktet omkring muligheden for at indgå i et konsortium rettet mod udvikling af industrialiseret byggeri til det kinesiske marked på baggrund af et tidligere projekt, der indeholdt en række præfabrikationselementer. Da virksomheden er ganske ung, og med en meget lille bemanding, var det hurtigt tydeligt, at en satsning på præfabrikation og Kina ville have afgørende betydning for virksomhedens fortsatte udvikling. De spørgsmål, der således rejste sig var både af generel strategisk karakter hvilken virksomhed er vi, og hvilke ydelser skal vi satse på og af specifik karakter ift. Kina; Hvor mange ressourcer kan/skal vi binde til en Kina satsning? Skal vi satse på at udvikle kompetencer og en virksomhedsprofil omkring præfabrikation? Har vi nogen mulighed for at opnå eksportstøtte eller tilsvarende økonomisk hjælp? Hvilke partnere kan vi støtte os op af? Den modne virksomhed Blandt de modne virksomheder, der deltog i afprøvningsforløbet, var overvejelserne omkring det kinesiske marked opstået på forskellig vis. Det kunne enten være på baggrund af en konkret henvendelse, via deltagelse i tidligere eksportfremstød, eller en interesse for mulighederne i markedet. Afgørende for en beslutning er: Hvordan skaber vi det / de konkrete projekter, vi kan bruge som afsæt for at træde ind på det kinesiske marked? Hvilke muligheder har ambassaden / konsulaterne i Kina for konkret hjælp i opstartsfasen? Er det muligt at opnå puljemidler enten alene eller i fællesskab med andre virksomheder? Hvilke andre virksomheder danske såvel som kinesiske er der mulighed for at indgå alliancer eller partnerskaber med? Den erfarne virksomhed Den erfarne virksomhed er typisk kendetegnet ved at have en klar markedsprofil og ved løbende at arbejde med virksomhedens strategier og positionering. Af de deltagende virksomheder i denne kategori havde alle erfaringer fra udlandet og enkelte af dem også fra Kina. Interessen for det kinesiske marked var således opstået enten som led i den løbende strategiske udvikling af virksomhedens positionering i markedet eller på baggrund af en eller flere konkrete henvendelser ifm. projekter i Kina. De spørgsmål og usikkerheder, der typisk meldte sig var: Hvordan kan vi følge op på projekterne uden en fast tilstedeværelse i Kina? Hvordan finder vi en fast lokal partner, som vi har tillid til, og som vi kan satse langsigtet på? Har vi de fornødne ledelsesmæssige ressourcer til at satse på Kina? Og hvordan kan vi sikre ejerskab og fastholdelse af opmærksomheden fra partnerkredsen? Endvidere er der en interesse for at afsøge støttemuligheder, men støtten skal passe til strategien og ikke omvendt. Men hvilke muligheder har de danske virksomheder for at kunne klare sig på det kinesiske marked? Det er klart, at den store afstand både fysisk og kulturelt udgør en meget stor barriere. Det gør det vanskeligt at opbygge relationer, skabe kontakter og opbygge partnerskaber i Kina. For at imødekomme dette har generalkonsulatet i Shanghai iværksat et initiativ rettet mod aktører fra den danske byggebranche, der ønsker at satse på det kinesiske marked. Initiativet hedder Building China og yder hjælp til danske virksomheder ved bl.a. at afsøge det kinesiske marked, identificere og anbefale egnede byggeopgaver samt etablere high-level relationer til opdragsgivere og beslutningstagere i regeringsapparatet regionalt og nationalt. De udfordringer, som de små og mellemstore virksomheder står overfor, virker umiddelbart uoverskuelige at overvinde som enkeltvirksomhed. Dette skyldes bl.a., at en satsning på det kinesiske marked kun kan ske som en langsigtet og derfor meget ressourcekrævende indsats. Det vil derfor være naturligt fremadrettet at tænke nye samarbejdsmodeller og alliancer som grundlag for virksomhedernes Kina-strategier. Nogle af de behov sådanne samarbejdsmodeller og forretningsmodeller kunne tænke sig at løse er: Lokal tilstedeværelse i Kina: Betydningen af at have en fast tilstedeværelse i Kina kan ikke undervurderes. Forløbet har vist en klar erkendelse af, at forretningsplatformen skal ligge i Kina og bygge på en kinesisk forståelse. Uden fast tilstedeværelse stiger omkostningsniveauet, når der skal løses projekter, samtidig med at hastigheden og fleksibiliteten nedsættes betydeligt. I Kina er der en forventning om chefens tilstedeværelse, og beslutninger bliver taget face-to-face. Fast tilstedeværelse er derfor afgørende, hvis der skal gøres forretning i Kina. Relationsopbygning: Succesfulde forretninger i Kina kræver en systematisk og strategisk opbygning af indflydelsesrige relationer, så man har den nødvendige indflydelse også hos myndighederne. Dette opleves ofte som en udfordring for danske rådgivere, som er vant til at blive bedømt og valgt på faglige kompetencer og produktmæssige kvaliteter. Og relationsopbygning tager tid, fordi man først skal opbygge den nødvendige tillid. Relationer bygges op over utallige forretningsmiddage det kræver tid, penge og tilstedeværelse i Kina. Til gengæld kommer investeringen tilbage i form af lettere adgang til kontrakter og større gennemslagskraft hos myndigheder, når de nødvendige tilladelser skal opnås. Størrelse / brand: Uden et kendt virksomhedsbrand eller et stort firma i ryggen kan det være meget svært at få opgaver i Kina. Udenlandske firmaer har et højere omkostningsniveau end de kinesiske, og de prissætter derfor deres ydelser højere end deres kinesiske konkurrenter. Dette giver naturligvis en forventning om større viden, bedre kvalitet og mere prestige. For en mindre, og i kinesisk sammenhæng ukendt, dansk rådgiver kan det derfor være vanskeligt at skabe et marked. Kinesiske medarbejdere: De kulturelle og sproglige barrierer betyder, at det er nødvendigt at have kinesiske medarbejdere som del af sin stab. Danske ledere og eksperter kan fungere som døråbnere til de rette beslutningstagere, men de efterfølgende opfølgninger og forhandlinger foregår i et kinesisk netværk, som man kun kan være en del af, hvis man selv har rådighed over kinesiske medarbejdere

18 Fremtidig klyngeudvikling i byggeriet Klyngebegrebet er centralt for byggeriet, men der er brug for at målrette det på en række områder. Samtidig forventes fremtidens klyngemuligheder at opstå i samspillet mellem bæredygtighed og andre udviklingsdagsordner og kompetencer. Et operationelt klyngebegreb Et selvstændigt mål med Danish Resources har været at afsøge potentialet i at bruge klyngebegrebet inden for byggeriet. Vi har med andre ord taget et forholdsvis velbeskrevet begreb med empirisk afsæt i andre brancher og forsøgt at anvende det på byggeriet. Det må derfor være centralt at stille spørgsmålet om, i hvilken grad klyngebegrebet kan anvendes og modificeres, hvis målet er at fremme udviklingen af grønne og konkurrencedygtige ydelser. På den ene side bestyrker Danish Resources, at klynger er en nyttig analytisk kategori til at skabe udvikling i byggeriet: / En række af de analyserede cases i regi af Danish Resources (se inspirationskataloget) illu strerer, at de afgørende ressourcer til at få ideen til at lykkes ikke er forankret hos den enkelte aktør, men skabes i et samspil mellem klyngens repræsentanter. / De finske erfaringer i regi af TEKES viser, hvordan byggeriets udviklingskapacitet og positionering kan øges gennem en bevidst klyngetilgang. / De barrierer for videreudvikling som virksomhederne identificerede gennem masterclassforløbet handler i høj grad om klyngerelaterede tematikker: hvordan etableres strategisk samarbejde med andre virksomheder, hvordan skaffes finansiering, hvordan får man adgang til viden og dokumentation hos forskningsinstitutioner, og hvem fungerer som den nødvendige eksterne innovationsbrooker? Samtidig er der brug for at målrette klyngebegrebet til byggeriets forhold på en række områder: Klynger kræver nærhed men den er ikke nødvendigvis geografisk betinget. Eksemplerne på klyngedynamikker viser, at det ofte er mere eller mindre tilfældige spill-over effekter af langvarige relationer, der skaber udvikling. Og informationsbærerne af dette samarbejde består ikke udelukkende af personlige relationer, men også i en fælles praksis udtrykt i fælles processer, procedurer og arbejdsredskaber. Uden et forhåndskendskab til hinanden og en fælles praksis, vil ideerne ikke opstå eller lykkes. Men casene viser også, at disse relationer kan etableres over lang geografisk afstand, hvis der er andre forhold, der binder aktørerne sammen. Geografisk nærhed kan fremme klynger, men det er ikke en forudsætning. Erfaringerne fra Kina rummer i den sammenhæng en interessant dobbelthed. På den ene side viser den, at lokal tilstedeværelse og forståelse er vigtig der er meget viden, der er geografisk betinget og af en tavs karakter, der er svær at formidle videre. Men dette indebærer ikke nødvendigvis, at tilstedeværelse er lige vigtig hele tiden. Klynger er en analytisk kategori mellem branche og konsortium men den skal være ret konkret for at fungere. I formålsbeskrivelsen for Danish Resour ces tales der om en operationel dansk kom - petenceklynge. Man kan i lyset af ovenstående kon- statere, at der med fordel kan tales om flere forskelli ge kompetenceklynger. Samt at klynger med fordel kan defineres ret tæt på ydelsen og markedet for at have appel til byggeriets virksomheder. Kunsten er at ram - me et niveau, hvor den holistiske tankegang i klynger ikke går tabt samtidig med, at den enkelte aktør, bå - de hvad kompleksitet og tidshorisont angår, kan over - skue udbyttet af klyngedeltagelse. Hvis klyngens fo - kus og tidshorisont bliver for afgrænset bli ver det eksempelvis svært at få vidensinstitutioner ne i spil. Klyngebegrebet er relevant for byggeriet men opløser samtidig også byggeriet som selvstændig analytisk kategori. De påpegede problematikker i forhold til udvikling af grønne løsninger er i høj grad af systemisk karakter, og det er derfor i den grad relevant at benytte klyngebegrebet. Samtidig er der potentielt set en indbygget modstrid i at tale om klynger specifikt for byggeriet, da klynger defineres ved viden, mens byggeriet i udgangspunktet er defineret ved den færdige ydelse (byggeri). Man kan naturligvis godt argumentere for, at der er et særligt vidensfelt knyttet til byggeri, men det kan ikke tages for givet. Og det er bemærkelsesværdigt, at en række af de kompetencer og ressourcer, som byggeriets parter efterlyser, ikke kun opererer inden for byggeriet. Samt at en række af de rammeskabende aktører, eksempelvis regionerne, ikke definerer sig i forhold til bestemte brancher men snarere tematikker (eksempelvis klimatilpasning). Et videre arbejde med klynger vil derfor med fordel kunne ske med udgangspunkt i videnbaserede afgrænsninger, der tillader byggeriets parter at åbne op for nye ressourcer samt giver mulighed for at indskrive sig i de centrale dagsordner. Klyngebegrebet er relevant i forhold til bæredygtighed men bæredygtighed er både et for bredt og afgrænset begreb. Det blev hurtigt klart både i interessentanalysen og i masterclassforløbet, at der er mange dagsordner i spil inden for de rummelige overskrifter "bæredygtighed" og grønne løsninger. Energi er en dominerende dagsorden, men kun én ud af flere, og som blandt andet casen med Green Power Island viser, er der selv inden for energi stor forskel på, om fokus er på energiproduktion, -distribution eller -forbrug. Samtidig er det oplagt, at bæredygtighed efterhånden er en veletableret dagsorden, og at ydelser derfor i stadig mindre grad kan sælges alene på at være bæredygtige. Det er, når bæredygtighed kombi neres med kompetencer i forhold til en række andre ud vik - lingstendenser ønsket om medbestemmelse, digi ta li - sering, etc. at egentlige nye forretningsområder opstår. Samlet peger ovenstående i retning af, at se klynger som en slags nicher, der ikke nødvendigvis er bundet sammen geografisk, men er defineret ved en særlig viden, der opstår og forstærkes i en fælles praksis. En praksis, der går på tværs af gængse branchedefinitioner, og som både afgrænser og udvider bæredygtighedsbegrebet. fremtidige klynger Som angivet er bæredygtighed et for bredt begreb til at definere klynger på operationelt niveau. Ikke mindst i lyset af, at bæredygtighed indopereres i flere og flere sammenhænge og dermed skifter karakter fra at være en mulighed til at være uomgængeligt. Søren Smidt- Jensen fra Dansk Arkitektur Centers Bæredygtige Byer, illustrerede i et oplæg i masterclassforløbet pointen med følgende citat af Robert A. M. Stern, leder af arkitektuddannelsen på Yale: 34 35

19 In 10 years we re not going to talk about sustainability anymore, because it s going to be built into the core processes of architecture. Advertising sustainability will be like an architect getting up in front of a room to proudly proclaim how his buildings didn t fall down. Robert A. M. Stern In 10 years we re not going to talk about sustainability anymore, because it s going to be built into the core processes of architecture. Advertising sustainability will be like an architect getting up in front of a room to proudly proclaim how his buildings didn t fall down. Fremtidens klyngemuligheder må forventes at opstå i samspillet mellem bæredygtighed og andre udviklingsdagsordner og dertil knyttede kompetencer. Men hvilke? Søren Smidt-Jensen pegede i den sammenhæng på følgende drivere: / Urbanisering / Klima / Sundhed / Oplevelse / Kvantificiering Det er oplagt, at samspillet mellem disse drivere åbner op for en række udviklingshistorier for byggeriet. Eksempelvis rummer samspillet mellem bæredygtighed, urbanisering og oplevelse en mulig omprogrammering af arbejdsdelingen mellem by, forstad og land. Livet i byen intensiveres i udviklings- og vækstlande som følge af den høje urbaniseringsgrad. I mere udviklede dele af verden trækker byen som et kulturelt og socialt samlingspunkt. Kraftigt påvirket af deltagende borgere øges byens funktionalitet her til også at omfatte oplevelser, rekreation og det sunde grønne liv. Landzoner tømmes for befolkning og ofte også for produktion, der enten koncentreres (og industrialiseres) eller flyttes til billigområder. Områderne skal genopfinde sig selv som eks. rekreative områder, arbejdsrefugier eller særlig værdiskabende produktion. Mange andre udviklingshistorier og dertil knyttede klynger er selv sagt tænkelige. Eksempelvis i forhold til infrastruktur og energisystemer i stor skala, fokus på sundhed frem for helbredelse, intelligente bygninger og materialer med mere. På skitseplan blev en række af disse muligheder diskuteret som del af den afsluttende masterclass. Det vil være oplagt at kvalificere og kvantificering disse udviklingsmuligheder i en fortsættelse af Danish Resources

20 VEJE VIDERE Projektet Danish Resources har vist, at der er danske og internationale potentialer i at tænke udvikling af grønne løsninger inden for byggeriet med afsæt i en klyngetilgang. Men også at denne tilgang er fremmed for byggeriet, og at der derfor fortsat skal arbejdes aktivt med denne på både det erkendelsesmæssige og praktiske plan, hvis mulighederne skal udnyttes. Indsatsområder for udvikling af danske klynger Men hvordan kommer man i hjemlig sammenhæng videre med brug af klyngedynamikker i byggeriet? Rammeaktører Der synes som opfølgning på Danish Resources fortsat at være brug for en drivende ekstern kraft for at understøtte branchens forståelse af og evne til at arbejde i og med klynger. På det rammeskabende niveau er der brug for: / At bygge videre på den brede interesse for klynger gennem fortsat vidensproduktion og formidling bredt til branchen. skabende aktører den viden og argumentation, der kan føre til indgåelsen af operationelle klynger. Men opgaven ligger selv sagt ikke kun hos de rammeskabende aktører i form af myndigheder, fonde m.fl. Klynger handler netop om de selvorganiserende og ofte uformelle læreprocesser, der sker på kryds og tværs. Så hvis der ikke er aktører, der buttom-op griber bolden, kan det hele være lige meget. Virksomheder Hver virksomhed vil naturligvis have sine særlige forudsætninger for at deltage i klyngeudvikling. Men fælles for alle er, at der er en række spilleregler for, hvordan man kan udnytter klyngepotentialet: / Tænkt langt: Det tager tid at opbygge kendskab og specialisering på tværs i klyngen, og tidshorisonten for udviklingen af klynger måles derfor i år og årtier. / Tænk på tværs: Klyngers dynamik ligger i samspillet mellem virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder samt kapital og arbejdskraft. Og forudsætter at man tænker på tværs af virksomheds- og vidensgrænser. nye muligheder. Udnyttelsen af klyngens muligheder kræver med andre ord en langsigtet strategisk tænkning. Og den både forudsætter og muliggør dermed en ændring i byggeriets (bygge)projektorienterede tilgang. Videns- og forskningsaktører Men også på videns- og forskningssiden er der på afgørende punkter brug for et ændret mind-set. I en række tilfælde er egentlig ny forskningsviden af mindre betydning i forhold til behovet for at få hjælp til at systematisere brugen af eksisterende viden samt at få dokumenteret effekten af allerede udviklede løsninger. Forskningen har en vigtig rolle enten som den der understøtter virksomhederne i et modent vidensfelt eller som den, der genererer ny viden og ind sigter, der på sigt i samarbejde med virksomhed - erne kan skabe nye markedsområder. Følgende tilgan - ge vil øge vidensinstitutionernes bidrag til klynge - ud vikling: / Virksomhedskontakt herunder deltagelse i udviklingsprojekter der fører til konkrete resultater som et selvstændigt succeskriterium på linje med krav om videnskabelig publicering. forskningsprogram for at få løst deres problem. Tendensen til at samtænke forskningsprojekter i større rammesatsninger trækker ikke altid i retning af virksomhedernes behov. Der synes med andre ord at være behov for flere frie midler, der administreres forskningsnært det vil hjælpe både den forskningsdreven og forskningsunderstøttede innovation. Den forskningsdrevne innovation understøttes ved at tillade det lange seje træk, hvor der systematisk arbejdes med et emerging field. Den forskningsunderstøttede innovation fremmes ved at gøre det lettere ad-hoc at kunne bruge (lidt) tid på en aktuel sag. Den puljebaserede forsknings synes hverken særlig velegnet til den helt korte eller helt lange forskningsindsats. Kinesiske perspektiver Hvad angår afprøvningsforløbet i Kina har de deltagende virksomheder vist stor interesse for de muligheder, der er på det kinesiske marked. Men det er også tydeligt, at det kræver udvikling af forretningsmodeller og samarbejdsstrukturer, hvis vækstpotentialet for små og mellemstore aktører inden for byggebranchen skal udnyttes. / At fremme og vise konkrete eksempler på det forretningsmæssige potentiale i klyngebaseret udvikling. / At systematisere afdækningen og kategoriseringen af nuværende og kommende klynger med afsæt i en klyngeforståelse operationaliseret i forhold til byggeriet. Målet må være at kunne dokumentere klyngers betydning i et forretningsudviklingsperspektiv og at give danske virksomheder, vidensinstitutioner og ramme- / Vælg fra: Opbygning af særlige kompetencer indebærer, at man vælger noget fra man kan ikke være verdensmester i det hele. At få glæde af klyngesamarbejde er det samme som at specialisere sig. / Tænk i forretning og organisation: Udvikling af klynger er en investering. Og kræver derfor at der er et forretningsfokus, der giver plads til at lave denne investering. Og en parathed til at lave de organisatoriske ændringer, der gør det muligt at høste og opskalere de / Etablering af administrative praksisser og be villingsstrukturer der muliggør, at forskningsinstitu - tioner hurtigt kan gå ind med opgaver og dermed møde virksomhederne, når de har brug for det (også selv om det ikke passer ind i den akademiske årskalender ). / Tilsvarende er der behov for at gøre det muligt at gå ind i mindre sager. Virksomheder har langt fra altid brug for et ph.d.-stipendium eller deltagelse i flerårigt En række forskellige modeller kunne overvejes og lægges til grund for en nærmere undersøgelse blandt de danske rådgivere. Som nævnt, peger virksomhederne især på fire konkrete indsatser som en forudsætning for at få succes i Kina: 1. At have en lokal tilstedeværelse i Kina 2. At opbygge strategiske relationer 3. At have et kendt brand i ryggen 4. At have en fast kinesisk medarbejderstab 38 39

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 1 The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 2 KVCA members Compagnies Universities Knowledge centers Organisations 3 KVCA members Nye Medlemmer i 2009: 4 Core activities 1 Knowledge sharing / Networking

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Epicenter for udvikling af energi og cleantech. Navitas

Epicenter for udvikling af energi og cleantech. Navitas energi i teknologi Epicenter for udvikling af energi og cleantech Navitas Udfordringer til virksomheder Innovation, vækst og internationalise ring er store udfordringer for de mange nye og mindre danske

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Historien om en brumbasse

Historien om en brumbasse OFFSHORE CENTER DANMARK Historien om en brumbasse eller: Hvordan skaber vi synlighed i pressen? Af Søren Dybdahl Kommunikationskonsulent FREMHÆVET SOM VELFUNGERENDE KLYNGE 2010: Offshore Center Danmark

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai danske energiløsninger i Kina Interessen i Kina for danske energi- og miljøløsninger er stor både i regeringen og i de kinesiske provinser og kommuner. Derfor dannede fire danske regioner Region Midtjylland,

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere