CRAMO UDLEJER TIL ERHVERV OG PRIVATE

Transkript

1 Annonce hele denne temaavis er en annonce fra mediaplanet Annonce DET MODERNE BYGGERI April 2008 Bølgen fra vandside. Foto: Eyecadcher Media Kvalitet og fælles standarder Digitalt byggeri kan spare bygherren for både tid og penge, men det er kvaliteten, der er i fokus. Vi har råd, og en god forståelse mellem byggeriets parter får tingene til at sidde bedre fast. Der er dog langt til en helt digital byggesektor. Læs mere på side 4 BIM tegner fremtiden i 3D BIM-teknologi sparer tid, koordinerer byggeaktørernes information og manøvrerer uden om bekostelige fejl. Men den er svær at klemme ind på byggepladserne. Læs mere på side 5 Den grønne løsning Modsat både farven og hvad mange tror, er beton faktisk et grønt og miljøvenligt byggemateriale. Beton består primært af naturlige råstoffer og har en meget lang holdbarhed. Desuden er der en lang række faktorer som indeklima, genbrug og energiforbrug, hvor betonen har fordele, fortæller konsulent fra Teknologisk Institut. Læs mere på side 7 Kamp mod fordomme Masser af trøstesløse betonbyggerier fra 60 erne og 70 erne har givet beton et dårligt ry som byggemateriale i æstetisk forstand. Hvis fordommene kan kommes til livs og der åbnes op for eksperimeter kan beton gå hen og blive moderne igen, mener arkitekt. Læs mere på side 10 ALTERNATIV TILGANG TIL ENERGI - RENOVERInG. LÆS MERE SIDE 14. Annonce CRAMO UDLEJER TIL ERHVERV OG PRIVATE Vi er blandt landets største udlejere af alt indenfor skurvogne, pavilloner, byggemaskiner, anlægsmaskiner, lifte, kraner og hejs. Vi har 21 afdelinger i hele Danmark, så ring og få en snak med os. Annonce TLF VEDLAGT SOM UAFHÆNGIgt indstik i jyllands-posten april 2008

2 2 DET MODERNE BYGGERI annonceindstik Indledning Vil det være muligt at reducere energiforbruget i bygningsmassen? De politiske visioner er store. Energiforliget betyder, at omfanget af energiforbedringer i eksisterende bygninger mindst skal fordobles for at nå målsætningerne i energiforliget. Det bliver ikke nemt! Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste boligstandard. Det skyldes både vores velstandsniveau og at vejrforholdene kræver, at vi opholder os inden døre en stor del af året. Historisk har byggepolitikken stået over for mange forskellige udfordringer, bl.a. i perioder med høj aktivitet. Byggepolitikken har også været præget af de muligheder, ny teknologi og nye materialer gennem tiden har givet. I dag er energiforbruget byggeriets helt store udfordring. Men samtidig er energivenlige materialer og byggemetoder også en eksportmulighed for at komme først med løsninger, som andre lande også har brug for. I det seneste energiforlig har næsten alle Folketingets partier forpligtet Danmark til en ambitiøs reduktion af energiforbruget foreløbig frem til Danmarks samlede energiforbrug skal falde med i gennemsnit 0,3 pct. om året ialt 4 pct. frem til år Det lyder måske ikke som et særligt stort krav, men det er nyt og ambitiøst, at forbruget af energi faktisk skal falde. Hidtil har ambitionen blot været at undgå, at energiforbruget steg. Udgangspunktet må være, at byggeriet tager sin del. Opvarmning, varmt vand og ventilation står for næsten 40 pct. af vores energiforbrug, og det vil være en naturlig ambition, at forbruget af energi i bygninger også skal falde med mindst 0,3 pct. om året. Det er allerede meldt ud i regeringsgrundlaget fra november sidste år, at der gennem skærpelser i bygningsreglementet skal ske en drastisk reduktion af energiforbruget i nybyggeri. Ingen andre lande har endnu stillet så ambitiøse krav. Problemet er imidlertid, at selv disse skærpelser for nybyggeri ikke er tilstrækkelige til at nå målene i energiforliget. Med et forventet nybyggeri, der øger bygningsmassens areal med 0,7-0,8 pct. om året, vil nybyggeriet forøge energiforbruget i bygninger med mindst 0,3 pct. om året selv med de planlagte skærpelser. Efterisoleringer, ombygninger og energirenoveringer skønnes at reducere energiforbruget med 0,2 pct. om året. Tilbage er således en manko på ca. 0,4 pct. om året. Kravene til nybyggeri er allerede meget skrappe. Tilbage står derfor, at hvis vi skal reducere vores energiforbrug i overensstemmelse med energiforliget, så skal omfanget af energiforbedringer stige kraftigt. Et groft skøn viser, at den årlige reduktion af energiforbruget, som opnås på baggrund af ombygnings- og forbedringsarbejder, mindst skal fordobles. Det bliver ikke nemt! En mulighed er at stille krav til bygningsdele (f.eks. vinduer eller pumper), som ikke blot gælder ved ombygninger. Det har vi ikke tradition for normalt gælder det princip, at hvis en bygning er lovligt opført og vedligeholdes fornuftigt, så kan senere stramninger af bygningsreglementet ikke forpligte ejeren til at ændre bygningen. Altså: er en bygning lovligt opført, er den altid lovlig. Dette princip har det dog været nødvendigt at fravige på sikkerhedsområdet, hvor der er indført krav om HPFI-relæer senest i 2008, og tidligere på brandområdet. Og det kan vise sig, at det også bliver nødvendigt på byggeområdet, hvis de energipolitiske mål skal nås. En stor udfordring bliver i øvrigt at sikre, at energiforbedringerne ikke gør vores huse kedelige eller usunde. Finn Lauritzen, Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen INdhold Det digitale byggeri vinder frem side 4 Kvalitet og fælles fodslag i højsædet side 4 BIM tegner fremtiden i 3D side 5 Stort potentiale i udveksling af informationer i byggeriet side 6 Beton jordens naturlige byggemateriale side 7 Beton er grønt indeni side 7 Knivskarp og individuelle facadeudtryk med grafisk beton side 8 Nye betontyper vinder frem side 10 Beton skaber energirigtigt byggeri side 10 Hip at bo i beton side 11 Brug rigeligt med beton... side 12 Bedre miljø, bedre konstruktioner og mere individuelle udtryk side 13 Hjælpemidler letter hverdagen side 14 Alternative tilgange til energi-renovering side 14 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Projektleder Troels Mortensen Kontakt: troels.mortensen@mediaplanet.com Stockholm Oslo København Helsinki London Zürich Madrid Amsterdam Berlin Milano Tallinn Dublin Bruxelles New York det moderne byggeri - en titel fra Mediaplanet Aps Projektleder: Troels Mortensen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jonas Sand, Mediaplanet ApS Tekster: InPublic og Henriette Dragø, Michael Falhgren Layout og repro: Favrskov-gruppen A/S Distribueres med i Jyllands-Posten april Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Hård beton har også brug for blid omsorg... ECOBETON er ekspert i behandling af betonoverflader. Ring og hør, hvad der skal til!...f.eks EverCrete Et vandglasbaseret produkt til behandling af beton. Forbedrer betonens egenskaber mod kemisk nedbrydning Reducerer betonens frigørelse af støv Øger slidstyrken og overfladens hårdhed Forbedrer betonens evne til at tage imod andre overfladebehandlinger Anvendelsesområder: Betongulve Betonvægge Bassiner Broer Tunneler Balkoner og trapper Dyrestalde...og Steinfix En natursæbe til rengøring, imprægnering og støvbinding af beton. ECOBETON Danmark ApS Højvangsvej Hedehusene Mobil: Fax: info@ecobeton.dk

3 Ekspertberegninger viser at 60 % af verdens CO 2 - udslip, som øger den globale opvarmning, kommer fra vores bygninger. Softwaren Revit, som er udviklet til bygningsinformationsmodellering sammen med ledende analysepartnere, giver designere mulighed for at forudse en bygnings miljøpåvirkning dens forbrug og overforbrug af energi inkluderet så de kan konstruere løsninger til at reducere brugen af energi. Ved at arbejde ud fra en digital model, kan designere få tilgang til modellens miljøpåvirkning allerede før det første spadestik er taget. Læs mere om BIM (bygningsinformationsmodellering) på HVORDAN BYGNINGSINFORMATIONS- MODELLERING KAN BIDRAGE TIL AT REDUCERE DENNE BYGNINGS CO 2 -UDSLIP ALLEREDE FØR BYGNINGSARBEJDET ER BEGYNDT. Autodesk and Revit are registered trademarks or trademarks of Autodesk, Inc., in the USA and/or other countries. All other brand names, product names, or trademarks belong to their respective holders. Autodesk reserves the right to alter product offerings and specifications at any time without notice, and is not responsible for typographical or graphical errors that may appear in this document Autodesk, Inc. All rights reserved.

4 4 DET MODERNE BYGGERI annonceindstik Det digitale byggeri Det digitale byggeri vinder frem hæmmet af muskelog skeletsygdomme Ikke kun statslige byggerier bruger i højere og højere grad værktøjerne fra det digitale byggeri. Også kommunale og private bygherrer er med på digitaliseringsbølgen, som ikke er til at komme udenom. Af jacob friis, Inpublic Implementeringen af Det Digitale Byggeri (DDB) er gået ind i sit andet år, og alt tyder på, at der bliver mere fart på end i det første. I januar 2007 pålagde regeringen de tre statslige bygherrer at stille en række krav til informations- og kommunikationsteknologien hos deres rådgivere og udførende. Og selv om der er langt endnu, ser tiltaget ud til at have fået godt fat i branchen, lyder det fra projektleder Svend Erik Jensen fra foreningen bips (byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde). Vi kan betragte DDB som et spark, der har mindet parterne om, at det er på tide, at vi ruster os til en mere intelligent måde at arbejde og samarbejde på, siger han. Ideen bag Det Digitale Byggeri er, at aktørerne skal bruge de samme data og samme tegninger i samtlige faser af en byggeproces og på den måde få nemmere ved at tale med og forstå hinanden og ikke mindst undgå kommunikationsbaserede misforståelser, fejl og forsinkelser, som menes at stå bag et årligt velfærdstab på omkring 7,2 milliarder kroner. Først og fremmest handler det om, at parterne bruger en fælles projektweb, og at de udveksler tredimensionale modeller (3D) på samme måde hele vejen rundt. Og at kunne finde rundt i denne fællesværktøjskasse er helt afgørende for at være med i fremtiden, siger Svend Erik Jensen. Hvad enten de vil eller ej, så er firmaerne nødt til at ruste sig til den internationale konkurrence, siger Svend Erik Jensen. Implementeringsnetværket for DDB har spurgt sig for hos to af de tre statslige bygherrer og erfaret, at Universitets- og Bygningsstyrelsen i år planlægger omkring 50 renoveringsprojekter, omfattet af DDB s principper, mens Slots- og Ejendomsstyrelsen har 15 digitale opgaver herunder to på over 40 millioner kroner. Styrelsen vil i øvrigt fremover skele til eventuelle samarbejdspartneres digitaliseringsniveau. Kvalitet og fælles fodslag i højsædet Den digitale værktøjskasse kan spare tid og penge, men det er først og fremmest kvaliteten, der er oppe i tiden. Vi har råd til den, og en god forståelse mellem alle parter i et byggeri får tingene til at sidde bedre fast. Men der er langt i mål. Af jacob friis, Inpublic Det Digitale Byggeri (DDB) er den rigtige kurs at følge. Det hersker der udbredt enighed om i den danske byggebranche, som i højere og højere grad stiger på det digitale eksprestog, der aktuelt skyder en god fart på det globaliserede byggemarked. Ifølge arkitekt og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Nils Lykke Sørensen er det vigtigste ved DDB lige nu branchens umiddelbare konsensus omkring, at nu må vi hellere gøre noget ved det her. Ifølge Nils Lykke Sørensen er der også konsensus omkring at bruge de digitale værktøjer som middel til at levere god kvalitet frem for til at spare tid og penge. Hverken forkromede projektwebeller BIM-systemer sparer i sig selv tid, men de produkter, der kommer ud af at bruge systemerne, bliver ofte af højere kvalitet end tidligere, fordi bygherren, ingeniøren og elektrikeren kan følge med i, hvad hinanden laver og derfor samarbejder bedre. Og kvalitetsløftet passer godt ind i tidsånden, mener Nils Lykke Sørensen. Vi har råd til kvalitet Folk vil have kvalitet, og de har råd til det for tiden. Men kvalitet skal forstås bredt. I øjeblikket er energi jo for eksempel meget in, og det vil sige, at en god energiberegning i et projekteret hus er et kvalitetsløft. Der bruges altså ikke mindre tid, men til gengæld er der tid til at produktforædle, siger han. Men den digitale revolution sker ikke over en nat. Nils Lykke Sørensens forsigtige og lidt konservative skøn læner sig op ad en 10-årig tidshorisont. Både uddannelser og efteruddannelser skal hægtes på, ligesom et velsmurt digitalt byggeris alfa og omega er opbygningen af fælles standarder, mener Nils Lykke Sørensen. Fælles standarder Infrastrukturchef hos MT Højgaard Peter Bo Olsen er enig i, at fælles digitale standarder spiller en helt afgørende rolle. Men der er langt endnu, siger han. Hvis man går ud og kigger på en ganske almindelig byggeplads i dag, så er den typisk bundet op med flere it-forbindelser, som samarbejdspartnerne bruger til at kommunikere med hinanden. Men det foregår stadig oftest i 2D, og i lang tid endnu vil det være et grundvilkår i DDB, at der skal stå en printer i skurvognen. For når noget skal videre fra byggeledelsen og ud på selve pladsen, skal det være i papirformat, forklarer Peter Bo Olsen. Han har dog stor tiltro til, at den teknologiske udvikling på konsummarkedet og ønsket om et papirløst samfund fortsat vil smitte af på byggebranchens hardware og arbejdsgange. Mobilen i centrum I dag rummer eksempelvis en mobiltelefon jo mange af de ting, man for blot ganske få år siden skulle ud at købe adskillige komponenter for at sammensætte, siger Peter Bo Olsen, som i øvrigt ser netop mobilen som et væsentligt stykke værktøj på fremtidens digitale byggeplads. Den helt store udfordring er efter hans opfattelse opbyggelsen af en entydig digital klassifikation af byggeriets delelementer. I den forbindelse peger han på varemærkningen i supermarkederne som rollemodel for fremtidens ensretning af byggeklassifikationerne. Stregkoderne er jo ikke lavet til det enkelte supermarked, men fra producentens side og virker i hele verden. Hvis hvert enkelt supermarked stadig skulle rundt og sætte priser og stregkoder på alting herunder også lagerbeholdningen, så ville de have nok at se til og sandsynligvis også være nødt til at indskrænke varesortimentet, siger han. Et tilsvarende effektivt system inden for byggeriet er absolut værd at kigge på, og det gør vi også, siger Peter Bo Olsen. Kom godt i gang med ArchiCAD og Det Digitale Byggeri - få de bedste forudsætninger for en succesfuld overgang. Ill. Stein Halvorsen AS Archiwise bygger på viden fra mere end 10 års projekteringserfaring med BIM værktøjet ArchiCAD. På baggrund af dette kan vi støtte større eller mindre arkitektvirksomheder i implementeringsprocessen af ArchiCAD. Ved at være en del af denne proces kan vi rådgive og sparre omkring forløbet; planlægning, strukturering, arbejdsmetodik, ressource tildeling samt opbygning af modellen. Ved at udarbejde virksomhedsspecifikke manualer og styringsredskaber sikres et godt fundament at bygge sin 3D cad-projektering på. For yderligere information: Charlotte Metz, tlf info@archiwise.dk ARCHIWISE Med ArchiCAD kan arkitekter bruge tid til design og samtidigt sikre dokumentation og konstruktioner i projekterne hvorved byggeprocessen kan optimeres. Graphisoft udvikler en fuldstændig dansk lokalisering af ArchiCAD, tilpasset Det Digitale Byggeri. Programmet understøtter sikker håndtering af IFC. ArchiCAD er globalt anerkendt som det mest udvidede og etablerede BIM-system (Building Information Modeling), og flere millioner byggerier i verden er projekteret i ArchiCAD. For yderligere information: Louise Holme Andersen, tlf louise.holmeandersen@graphisoft.dk

5 annonceindstik BIM tegner fremtiden i 3D BIM-teknologi sparer tid, koordinerer byggeaktørernes informationer og manøvrerer uden om bekostelige fejl. Men den er svær at klemme ind på byggespladserne. Af jacob friis, Inpublic En stærkt effektiviseret designog byggeproces og et gennemarbejdet produkt af høj kvalitet. Et væld af nyttige oplysninger, som kan tages direkte med i den efterfølgende drift af bygningen som et led i den optimerede vidensdeling aktørerne imellem. Listen er lang, når det kommer til lyksaglighederne ved BIM-teknologien, der ligner fremtidens bud på det digitale centrum af enhver byggeplads med respekt for sig selv. BIM, der står for Bygningsinformationsmodel, er da også begyndt at finde fodfæste rundt omkring inden for det danske byggeri. Men ikke i så høj grad, som man havde ventet efter lanceringen af Det Digitale Byggeri (DDB) i begyndelsen af Der er jo nogle arbejdsprocesser, der skal være afgørende anderledes, end man har været vant til. Derfor er det klart, at det er en længere proces, og at mange ikke har set lyset endnu. Dem der har fået øjnene op for fordelene ved BIM er til gengæld begyndt at flytte på sig, siger Susanne Lund Bergan, product manager i Betech Data, som sælger teknologiske løsninger og blandt andet også beskæftiger sig med rådgivning af virksomheder, der ønsker at skærpe deres digitale profil. En uundværlig del af DDB Ifølge Susanne Lund Bergan er BIM derimod ikke til at komme udenom i forbindelse med implementeringen af DDB. En del af kravene fra DDB er jo netop, at man skal projektere i 3D, og at man skal bruge og genbruge informationerne fra modellerne. Og det er lige det BIM kan, siger hun. BIM adskiller sig fra en traditionel CAD-tegning ved, at modellen sammenkæder mange flere informationer og dermed også afklarer forholdet mellem eksempelvis de CAD-objekter, 3D-modeller, bygningsdelsbeskrivelser, mængdefortegnelser, tilbudslister og produktionsdelskort osv., der indgår i DDB-kravene. Ud over at kunne projektere en bygning i 3D, kan man også både køre ting som kollisionskontrol og lave forskellige simuleringer og analyser, som ellers ville kræve en manuel proces. Det betyder også, at BIM ville kunne manøvrere byggeriet uden om en lang række af de fejl og mangler, der hvert år koster omkring 12 milliarder kroner at udbedre. Fejl hvoraf 60 procent, eller hvad der svarer til udbedringer til en værdi af 7,2 milliarder kroner, menes at skyldes sløj kommunikation og dårligt samarbejde. Kan virke overvældende Ifølge Huw Roberts, global marketing director hos Bentley Industries-Building, er det vigtigt at huske på, at selv om BIM er fuld af potentielle fordele, så kræver teknologien også en så afgørende forandring af arbejdsgangene, at det kan virke overvældende for nogle virksomheder at sluge hele pakken på en gang. Mit råd til de fleste virksomheder, der ønsker at implementere BIM, er simpelthen at gøre det over flere omgange. Særligt i første omgang er det vigtigt at være opmærksom på lige præcis det, man som virksomhed mener, at man har brug for. Så kan man udvide efterhånden, fra projekt til projekt, siger han. Sørg for at søge råd hos nogle af de rådgivningsfirmaer, som der tilsyneladende bliver flere og flere af i disse år. Træk også på andres erfaringer, hvilket der er god mulighed for i casestudier om virksomheder, som minder om din egen, eller hos det ligeledes voksende antal af FAKTA professionelle organisationer, som bygherrer, arkitekter, entreprenører osv. er medlemmer af, siger Huw Roberts. Et af de rådgivningsfirmaer er Betech Data. Her barsler Susanne Lund Bergan i samarbejde med Læringsnetværket snart med en DET MODERNE BYGGERI 5 Fremtiden i 3D BIM Building Information Model/Modelling. Dansk: Bygningsinformationsmodel. BIM er en bygningsmodel, som indeholder alle informationerne om bygningen, herunder CAD-objekter, 3D-modeller, bygningsdelsbeskrivelser, økonomi og tidsplaner. bips Foreningen byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde blev dannet i marts 2003 ved en fusion af de hidtidige foreninger BPS, ibb og IT-ByggeNet. Ideen er at samle byggesektorens kræfter og interesser under én hat. CAD Computer Aided Design er en lang række af computerbaserede værktøjer, som bruges inden for forskellige former for design, tegning, konstruktion af eksempelvis bygninger DDB Det Digitale Byggeri har som formål at fremme den digitale udvikling i byggeriet. Målet skal forfølges af op til seks konsortier, som fra 2007 og tre år frem skal komme med forslag til fremme af byggeriets digitalisering, produktivitet og kvalitet. DDB gennemføres af Erhvervs- og Boligstyrelsen og Fonden Realdania, som har bidraget med 10 mio. kr. af den samlede projektramme. Staten bidrager med 20 mio. kr., mens de øvrige private aktører bidrager med 10 mio. kr. ialt 40 mio. kr. Læringsnetværket Læringsnetværket styres af bips og har som hovedformål at angribe byggesektorens svigtende evne til at håndtere læring og innovation. Et grundlæggende element i netværket er dk, som deler viden mellem byggeriets virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner og myndigheder. undersøgelse af byggeaktørers implementering af 3D-arbejdsmetoder. Undersøgelsen omfatter godt nok kun medlemmer af Det Digitale Byggeri, men den viser ikke desto mindre, at næsten alle de 1000 adspurgte er hoppet med på 3D-vognen.

6 6 DET MODERNE BYGGERI annonceindstik BIM-programmer Stort potentiale i udveksling af informationer i byggeriet Med de nyeste intelligente og databasebaserede BIM-programmer er der sket et stort fremskridt med store perspektiver for en mere effektiv byggeproces og efterfølgende drift og vedligeholdelse af byggerierne. Af jens kisker, Inpuplic Færre fejl, forsinkelser og mangler samt bedre økonomi er en del af formålet med Det Digitale Byggeri (DDB), der, ifølge Peter Kent Lord, salgschef hos NTI CADcenter, har fået et gevaldigt løft de senere år. Til forskel fra CAD er der nemlig ikke kun tale om streger, men en intelligent 3D informationsbærende model. Mulighederne for at afprøve forskellige løsninger inden selve byggeriet og udføre beregninger og visualiseringer er en stor fordel for alle parter i byggesektoren. På den måde undgås dyre fejl på byggepladserne, da der allerede er udført blandt andet koalitionskontrol, inden byggerierne påbegyndes, så tingene passer sammen, forklarer Peter Kent Lord og tilføjer, at miljøet ligeledes vil have glæde og gavn af de mange muligheder, da for eksempel lysindfald og varme- og ventilationssystemer kan beregnes mere optimalt. Nye muligheder med computerdesign Lars Hesselgren, direktør hos KFP Research, er heller ikke imponeret over BIMs potentiale. BIM er nødvendigt, men bygger på standardviden eller `best practice - bygningens systemer er velkendte. Med computer-design (CD)redefineres bygninger og deres systemer. Der er ingen indbyggede antagelser om bygninger. I stedet drejer det sig om undersøgelse og opdagelse ved hjælp af blandt andet kompleks geometri. CD er fremtidens system og betyder millioner af muligheder og løsninger. Med det kan man opdage designrum og kritisk undersøge, hvad der er muligt indenfor visse grænser. BIM er nødvendigt og handler om konstruktionseffektivitet, men siger ikke noget om design det er med andre ord lidt kedeligt, forklarer han og understreger, at man ved at evaluere disse millioner af alternativer fremdyrker nye ideer om design. Man optimerer ikke blot, men kombinerer menneskelig viden med computerkraft. Vi har blot åbnet døren til en helt ny arkitektur. Mere i pagt med naturen og blødere, men kreeret af digital teknologi, forudser Lars Hesselgren. Perspektiver med BIM Men der er flere muligheder i BIM (Building Information Models) endnu. Blandt andet vil det være en stor fordel at kunne overdrage data og modeller til facility manageren, der skal stå for den efterfølgende vedligeholdelse og drift af byggeriet, mener Peter Kent Lord. Det vil blandt andet betyde, at man på den måde vil kunne overdrage informationer om, hvornår og hvordan de forskellige komponenter i byggeriet skal vedligeholdes. Ud over vedligeholdelsen kan programmerne også være til stor hjælp i forbindelse med driften, for eksempel i forbindelse med udtræk af arealer til rengøring, oversigt over placering og antal af installationer, IT m.m. Så fremtiden tegner lys, forudser Peter Kent Lord. Fælles standarder på vej En del af problemet i dag er, ifølge ham, at man i høj grad begynder forfra, hver gang en ny faggruppe bliver involveret, og at der kun tegnes i 2D CAD uden intelligens: Ingeniøren bruger programmerne på én måde og arkitekten på en anden. På den måde skal man starte forfra hver gang, ud over geometrien. Det ville aldrig gå i andre sammenhænge. Disse fagskel og honoreringsproblemer er, ifølge Peter Kent Lord, med til at systemet og udvekslingen ikke fungerer optimalt. Selvom man internationalt arbejder på fælles standarder som IFC, så vil der, efter Peter Kent Lords opfattelse, gå lang tid før eksempelvis konkurrerende firmaers programmer kan udveksle informationer direkte med hinanden uden tab af information. Som det er i dag, benytter de fleste i byggebranchen da også de samme programmer eller programmer fra samme producent som for eksempel Autodesk, så det mindsker problemet, men tankegangen om fri informationsstrøm mellem konkurrerende programmer er også en meget akademisk snak, som er meget svær at opnå i praksis, mener han. Peter Kent Lord påpeger, at det dog aldrig har været lettere at bruge programmerne, end det er i dag: For et par måneder siden var der en arkitekt på 60 år, som egentlig var gået på pension, inde for at se på CAD-programmer. Han havde altid brugt pen og BIM er nødvendigt, men bygger på standardviden eller `best practice - bygningens systemer er velkendte papir, men han blev så begejstret for et af de nye databasebaserede BIM systemer, at han nu vil have et par år mere på arbejdsmarkedet og derfor har investeret i et og allerede er i fuld gang med de første opgaver. Kan man tænde en computer, kan man også lære at bruge den nye generation af intelligente databasebaserede BIM-programmer. BIM er godt for samfundsøkonomien Hos Autodesk skelner man meget imellem, hvad der er CAD- og BIM-baserede løsninger. Traditionel CAD er tegningsbaserede løsninger, hvor der udarbejdes planer, snit og opstalter som uafhængige tegninger, som alle skal rettes hver gang der foretages en ændring i byggeriet. Det er naturligvis en meget arbejdskrævende proces og risikoen for fejl er stor. BIM er databaserede løsninger, hvor systemet forstår bygningen. Autodesk Revit er for eksempel baseret på denne teknologi, som betyder enorme besparelser og frem for alt at arkitekten eller ingeniøren arbejder med et værktøj, som forstår hvilke problemstillinger der måtte være i en given situation, siger Michael Schwartz, salgschef for Nordeuropa hos Autodesk og fremhæver, at for eksempel kan installationsingeniøren anvende arkitektens model til at udarbejde optimale ventilations-løsninger, ved at systemet vil komme med forslag til optimal ventilationsløsning, baseret på de faktiske forhold i rummet, type af rum, hvor mange personer der er i rummet, og de faktiske dagslysforhold. Konstruktionsingeniøren vil blandt andet få information omkring problemer i konstruktionen, styrke, fordeling af laster, samt komplet dokumentation for beregninger og analyser. BIM handler om muligheden for så tidligt som muligt at kunne påvise bygningens performance, det kan være omkostninger i driften, som det kan være konstruktionsmæssige, planlægnings eller logistikmæssige problemstillinger. Med muligheden for at arbejde med den egentlige bygningsmodel før byggeriet opføres, undgår vi en lang række fejl og mangler samt har muligheden for at bygge langt mere vedvarende byggeri, som tager hensyn til arkitektur, bedre miljø og reducerer omkostningerne for bygningsejeren og i et større perspektiv for samfundet, siger Michael Schwartz. Han fremhæver beregninger fra forskellige institutter og revisorer verden over, der viser, at i gennemsnit 20 procent af byggebranchens samlede omsætning kan henføres til fejl, mangler og misforståelser, som blandt andet kommer fra dårlig kommunikation, fejl i koordineringen af data og helt basale misforståelser imellem de projekterende parter. Det betyder altså for et land som Danmark, at det accepteres, at der spildes omkring 40 milliarder kroner årligt, hvis branchen omsætter for omkring 200 milliarder kroner, slutter Michael Schwartz.

7 annonceindstik Beton jordens naturlige byggemateriale Bestående af jordens naturlige råstoffer er beton med dens holdbarhed samt miljø- og designmæssige fordele, blevet en uundværlig del af byggebranchen. Af Isabel Hokken, Inpublic Et byggemateriale med et hav af muligheder. Det er hvad der gør beton - bestående af råstofferne sand, grus, kalk og vand så attraktivt for byggebranchen. Beton er interessant, fordi det er stærkt, formbart og kan bruges til alle mulige arkitektoniske løsninger. Det er på mange måder arkitektens drømmemateriale, siger Anette Berrig, chefkonsulent hos Dansk Byggeri. Der bruges årligt fem mio. kubikmeter beton i den danske bygge- og anlægssektor, og alle fundamenter og de fleste bærende konstruktioner udføres i dag af beton. Materialet giver mulighed for at arbejde med forskelligt udseende i form af farver og overfladestrukturer. Samtidig er der en masse tekniske og konstruktive muligheder. Med beton skabes holdbare konstruktioner, og det er derfor også et nødvendigt materiale for byggebranchen, siger Anette Berrig. Betons andre fordele er, at det f.eks. giver stor sikkerhed ved brand, og idet beton er et uorganisk materiale, bliver det ikke angrebet af f.eks. skimmelsvamp. Med et større fokus på energibesparende byggerier, har beton også fordelen, at det kan akkumulere varme og kulde. Det er energibesparende, giver et godt indeklima og kan udnyttes på så mange måder. På den teknologiske front anvendes der nu også mere avancerede teknikker og nye typer beton, som giver mange fordele. Eksempelvis øges anvendelsen af selvkompakterende beton, så man undgår tunge løft og støj på byggepladsen, siger Anette Berrig. Beton er interessant, fordi det er stærkt, formbart og kan bruges til alle mulige arkitektoniske løsninger. Det er på mange måder arkitektens drømmemateriale. Beton er grønt indeni Af Steffen Moestrup Det er muligt, at beton ofte kan se gråt og kedeligt ud, men indeni må det nærmest have farven grøn. Beton er nemlig et af de mest miljøvenlige byggematerialer, vi har. Dels er beton et bæredygtigt materiale, fordi det primært består af naturlige råstoffer såsom sand, sten, kridt og vand, og dels har beton en holdbarhed, styrke og robusthed, som ikke mange byggematerialer kan matche. Desuden er der en længere række karakteristika, som gør beton særdeles velegnet til byggeri: Da beton er et uorganisk materiale, vil det ikke skabe indeklimaproblemer med f.eks. råd og svamp eller afgasning, siger Claus V. Nielsen, seniorkonsulent hos Teknologisk Instituts Betoncenter. Han påpeger i øvrigt betonens mulighed for at blive genbrugt som en væsentlig miljøfaktor og betonens mulighed for at minimere energiforbruget til opvarmning og køling samt udjævning af temperaturer. I dag ligger vi nok på cirka 90% genanvendelse for beton fra nedrivningsarbejder. Det foregår typisk sådan, at gamle betondele nedknuses, indstøbt jern fjernes og omsmeltes, mens de nedknuste betonrester primært bruges som fyldemateriale i veje og lignende, forklarer Claus V. Nielsen. Produktionen af beton kræver selvsagt energi, og især produktionen af cement, som udgør bindemidlet i beton, er energikrævende, da det foregår ved brænding af kridt ved 1500 grader. Cement er dog ikke sådan lige til at erstatte. Men alle cementfabrikker er jo underlagt strenge miljøkrav, så produktionen udvikler sig til stadighed imod større bæredygtighed, og der er mange muligheder for at producere mere miljøvenlige betoner ved blandt andet ved at tilsætte restprodukter fra kraftværker og aske fra forbrændingsprocesser, siger Claus V. Nielsen. Han tilføjer at beton i øvrigt opsuger kuldioxid fra luften under hele dets levetid, og ikke mindst efter nedknusning. DET MODERNE BYGGERI 7 Naturlige byggematerialer Beton indeholder en række fordele, som gør beton til et af de mest miljømæssigt forsvarlige byggematerialer. Produktionen af beton kræver selvsagt energi, og især produktionen af cement, som udgør bindemidlet i beton, er energikrævende, da det foregår ved brænding af kridt ved 1500 grader. Det ideelle byggemateriale En af Danmarks største producenter af betonelementer er virksomheden Dalton, hvor man har mere end 75 års erfaring med at producere beton. Beton har jo ikke ændret sig i grundsubstans siden romerriget, men især på cementudviklingen er der sket meget, sådan at der i dag er cement til hvert enkelt specifikke formål, siger leder af blandeanlægget hos Dalton, akademiingeniør Mette Lauridsen. Hun er enig i Claus V. Nielsens vurdering af bæredygtigheden i beton og hæfter sig især ved betonproduktionens lokale ingredienser. Vi har jo hverken stål i undergrunden eller store mængder klippestykker, vi kan tage af, så beton er ideelt set i lyset af råstofforekomsten i Danmark, siger hun og understreger endvidere betons lange levetid. Med det rette vedligehold, hvor man sørger for at udbedre skader i tide, kan beton stå i meget lang tid. Et betonbyggeri som Storebæltsbroen er beregnet på at stå i minimum 100 år, men kan sandsynligvis holde sig meget længere. Et eksempel på meget levedygtigt betonbyggeri er Pantheon i Rom, som blev bygget i år 140 og stadig står i dag. Beton bruges især til byggerier, der skal holde længe. Og for tiden er der meget forskning i CRC-beton, som er en højstyrkebeton, der kan bruges i meget slanke konstruktioner. Noget af det, som diskvalificerer beton i visse tilfælde er jo, at det bliver for tungt. Det begrænser eksempelvis spændvidden på en bro, men med de nye betontyper vil der komme en større fleksibilitet og flere konstruktionsmuligheder i spil, siger Betonbranchens sparringspartner Center for Betonuddannelse er et landsdækkende videns- og kompetencecenter, der dækker betonbranchens samlede behov for uddannelse af medarbejdere. Centret forener det store udbud af AMU-uddannelser med uddannelserne som betonmager, struktør, betonlaborant, bygningskonstruktør, arkitekt, diplomingeniør, civilingeniør m.v. Center for Betonuddannelse er resultat af et unikt samarbejde mellem Dansk Byggeri, Aalborg Universitet, AMU Nordjyllands KompetenceCenter for Byggeri, Nordjyllands Erhvervsakademi og Aalborg Portland A/S. Kontakt Center for Betonuddannelse for yderligere information om de mange uddannelsesmuligheder. Vi er altid klar til at rådgive. Center for Betonuddannelse KompetenceCenter for Byggeri - en del af AMU Nordjylland Sofievej Aalborg tlf Akkrediteret betonprøvning sikrer kvaliteten VBM Laboratoriet A/S har arbejdet med prøvning og specialistundersøgelser af beton gennem mange år, og har blandt andet deltaget ved Storebæltsforbindelsen, Banegraven og Metroen i København samt broer i forbindelse med det danske motorvejsnet og belægninger på flyvepladser. Undersøgelserne af beton foretages ved hjælp af mikroskopi, hvor mikrostrukturen underkastes en grundig analyse for at dokumentere betonens holdbarhed og sammensætning og betonarbejdets kvalitative udførelse. Betonundersøgelser udføres både i forbindelse med nye anlægsarbjder, og i forbindelse med skadesog tilstandsundersøgelser af ældre betonkonstruktioners vedligeholdelse. VBM Laboratoriet A/S er et akkrediteret prøvningslaboratorium, der af den statslige myndighed DANAK er akkrediteret til at foretage en lang række analyser inden for områderne vej, byggeri og miljø. Og netop myndighedernes akkreditering betyder at de mange forskellige prøvninger, som VBM Laboratoriet A/S tilbyder, både udføres i overensstemmelse med givne retningslinjer, og i henhold til en række internationalt anerkendte standarder.

8 8 DET MODERNE BYGGERI annonceindstik Grafisk beton Knivskarpe og individuelle facadeudtryk med grafisk beton Vælger man at bygge i beton, kan facaden få lige netop det udseende, man ønsker. Grafisk beton er en ny udsmykningsform, som flere danske virksomheder har taget til sig. Vha. mønstre, billeder, fotos og tekster kan facader og indvendige vægge få et meget individuelt udseende i knivskarp kvalitet. Tekst af Henriette Dragø Muligheden for at udsmykke facaden har været til stede i mange år, men ny teknologi gør det muligt at få netop det mønster, billede eller tekst, man ønsker på bygninger, facader, vægge, bjælker eller søjler i beton. Finske Graphic Concrete Oy har patent på grafisk beton, der fremstilles på næsten samme måde som almindelige tryksager fra computerskærm til print. Hidtil har man lavet lister eller forme, som giver et aftryk nede i betonen. Det er en ret tidskrævende arbejdsmetode uden mulighed for de samme armbevægelser som det, Graphic Contrete Oy tilbyder. For med grafisk beton printes det ønskede facadeudtryk på en dug med sværte, som placeres i formen ved støbning. Retarderen som er bunden af støbeformen? påvirker betonoverfladen på de udvalgte steder, så det yderste lag ikke når at hærde. Efter støbning spules betonoverfladen, og det ønskede billede er trykt i overfladen med en dybde på cirka én millimeter. Den anvendte dug giver en meget glat og mindre porøs overflade end ved sædvanlig støbning. Styrker virksomhedsidentiteten Grafisk beton er en revolutionerende opfindelse i betonverdenen, fordi kunderne har mulighed for at vælge lige nøjagtig det facadeudtryk, de ønsker og i en meget raffineret kvalitet. Uanset om det er et abstrakt maleri eller et fotografi, så får man et knivskarpt aftryk. Grafisk beton giver en god signaleffekt og et formsprog, der Grafisk beton er en revolutionerende opfindelse i betonverdenen, fordi kunderne har mulighed for at vælge lige nøjagtig det facadeudtryk, de ønsker og i en meget raffineret kvalitet. Betonens image har ændret sig markant, så det nu forbindes med noget elegant og strømlinet. 100 pct. signalerer det, man producerer. Det kan fx appellere til nye virksomheder, der skal ind på markedet og som gerne vil signalere noget helt andet, end de øvrige, siger Torben Enggard, adm. direktør i SE Beton. Grafisk beton breder sig fra Finland til de øvrige lande i Europa, men det er endnu ikke udbredt i Danmark. I Danmark har SE Beton som den ene af to betonvirksomheder forhandlerret på denne støbeteknik de næste tre år. Vi tror, at grafisk beton vil blive taget godt imod af arkitekter og bygherrer, for det er prikken over i et, det er den ekstra detalje, alle vil beundre ved byggeriet. Betonens image har ændret sig markant, så det nu forbindes med noget elegant og strømlinet. Beton er et meget vigtigt byggemateriale, fordi det er hurtigt at opføre, og i forhold til bærende konstruktioner og levetid findes der ikke et bedre materiale. Desuden er de danske arkitekter blevet virkelig dygtige til at få et godt formsprog ud af beton, siger Torben Enggaard. værdikæden: Fra arkitekter og rådgivende ingeniører til entreprenører via forhandlerleddet til producenter og importører af byggematerialer virksomhedsudvikling, markedsanalyser samt Search & Selection AABORG KOLDING SLAGELSE KØBENHAVN

9 SKAL DU HAVE DET SKÅRET UD I PAP? Danmark har fået en ny kæde af tagdækkere Skær langs den stiplede linie Tæt Tag Danmark bruger Derbigum tagpap med indbygget glasvæv og polyesterfilt, som sikrer ekstra lang holdbarhed Danmark har fået en ny landsdækkende kæde af tagdækkere. Den hedder Tæt Tag Danmark. Vi er specialister i nybygning og renovering af flade tage og hældningstage med tagpap. Så hvis du skal have noget skåret ud i pap, ja så er det er os du skal have fat i. Vores tagdækkere er blandt branchens dygtigste og bedst uddannede. Og vores løsninger er underlagt en uvildig kvalitetskontrol og op til 15 års garanti. Derfor kan du altid være helt sikker på at have dit på det tørre, når du vælger en Tæt Tag Danmark tagentreprenør. Få dit på det tørre på eller ring på

10 10 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Energirigtigt byggeri Nye betontyper vinder frem RCC og SCC er to betontyper i kraftig vækst. De har forskellige forcer, men begge typer spås et stort potentiale fremover. AF STEFFEN MOESTRUP Et bestandigt fokus på innovation i betonindustrien resulterer i disse år i, at flere nyere betontyper oplever øget vækst. En af de betontyper, som er mest i vælten, er SCC, der står for Self Compacting Concrete eller på dansk en selvkompakterende beton. I skrivende stund udgør SCC 30 % af al færdigblandet beton herhjemme, og målsætningen lyder på 50 % inden for en kort årrække. I modsætning til almindelig beton er SCC en betontype, man ikke behøver at vibrere. SCC flyder selv ud, hvilket medfører flere fordele. Dels øges produktiviteten, idet et gulv eksempelvis kan støbes af blot to mand. Der er ingen brug af bjælkevibratorer og mindre arbejde forbundet med finish af overfladen. Da vibrationsudstyr er meget tungt, vil arbejdet med SCC Beton skaber energirigtigt byggeri Miljørigtige boliger er populære som aldrig før, og myndigheder sætter i stigende grad krav til, at byggerier skal være energibesparende. Beton er et essentielt materiale, der skal bruges i denne udvikling, og samtidig gør nye byggeteknikker, at også CO 2 -udledningen kan blive formindsket under byggeprocessen. AF ISABEL HOKKEN, INPUBLIC Byggebranchen skal i stigende grad tænke mere på miljøet. Efterårets regeringsgrundlag lægger op til at nye bygninger i 2020 skal bruge 75 procent mindre energi end i dag, og mange kommuner laver også skærpede energikrav i lokalplaner. Byggematerialer som beton er med til at opfylde disse krav, på grund af materialets mange energibesparende fordele. Landets første passivhus af beton skal i foråret opføres i Vejle. Huset er bygget af beton- og letbetonelementer, og man udnytter herved materialernes evne til at akkumulere varme og derved mindske temperaturudsving og energiforbrug. Udover det er energirigtigt, er der også tale om tætte og ukomplicerede konstruktioner, så det er enkelt at opfylde tæthedskravene. Det resulterer i at huset kan opvarmes alene ved varmegenvinding fra ventilationsluften. Konstruktionen er robust og holdbar over for påvirkninger, og Landets første pas sivhus af beton skal i foråret opføres i Vejle. den kræver ingen vedligehold, siger Erik Fredborg, teknisk chef hos Expan, der sælger komplette byggesystemer fremstillet i beton og letklinkerbeton. Beton og letklinkerbeton bliver brugt i en kombineret konstruktion. Ydervæggene i passivhuset er opbygget som en sandwichkonstruktion af to betonelementer med 400 mm glasuld i hulrummet, som bl.a. gør at huset kan holde yderligere på varmen. Energiforbruget i huse med tunge konstruktioner af eksempelvis beton er ca. 10 procent lavere end tilsvarende isolerede huse opført af lette materialer. CO 2 -udledning reduceres under byggeproces Når beton fremstilles, frigives der CO 2, så der arbejdes i stigende grad også med at udføre byggemetoder, der kan mindske dette udslip. Hos Skandinavisk Spændbeton har man de seneste otte år bl.a. arbejdet med lodret efterspænding, til at stabilisere alle former for etagebyggeri. Udover at give fleksibilitet og økonomiske fordele, reducerer byggemetoden også CO 2 -udledningen. Der har været stor fokus på miljø og CO 2 -udslip de seneste år, og når man anvender denne byggemetode, giver det også et plus i miljøregnskabet, da der anvendes mindre beton. Det er jo ikke usandsynligt, at der i fremtiden vil komme krav om, hvor meget energi man må bruge til at bygge et hus, så det her kan være en af løsningerne til at få en lavere CO 2 - belastning, siger Bjarne Landgrebe, direktør hos Skandinavisk Spændbeton. Kridt, jord og vand 100% naturlige råvarer Den moderne dagligdag byder på masser af kemikalier og e-numre for både børn og voksne. Som forbruger kan det være svært at vide, hvad der er giftigt, og hvad der er uskadeligt. et initiativ støbt af Dansk Beton Beton består af sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Beton består altså af naturlige råvarer. Med beton som byggemateriale kan man lave bæredygtigt byggeri og det holder til de næste mange generationer.

11 annonceindstik DET MODERNE BYGGERI 11 Beton også være mere helbredsmæssigt forsvarligt, og naboer vil opleve færre støjgener fra byggepladsen, fordi betonen blot selv flyder ud, fortæller civilingeniør hos Teknologisk Institut, Lars Thrane, som netop har gennemført et erhvervsphd-projekt om brugen af SCC. I disse år ses SCC mest brugt i gulve og fundamenter, men SCC har også et stort potentiale til brug i lodrette konstruktioner som søjler og vægge. På grund af den høje fleksibilitet, der gør, at SCC kan støbes i vanskelige forme, vil SCC også være egnet til mere arkitektonisk udfordrende betonbyggeri, siger Lars Thrane. Fugefri gulve I modsætning til SCC er RCC (Roller-Compacted Concrete) en tør betontype, som bliver tromlet ud. RCC bliver især brugt til store industribetongulve. Almindelig gulvbeton skæres op i felter, hvorimod RCC kan tromles ud i en samlet flade. I eksempelvis store industrihaller, hvor der er hyppig trafik med maskiner, er RCC ideel at bruge, fordi det kan lave et fugefrit betongulv. Maskiner vil hurtigt køre hjørnerne af på fugerne, så gulve af almindelig gulvbeton vil holde i kortere tid. RCC-gulve vil holde længere samtidig med, at arbejdsmiljøet forbedres, fordi maskinerne ikke skal køre på ujævne gulve, siger Julius Olsen, direktør i Rinol Industrigulve. På globalt plan bruges RCC meget alsidigt herunder til stabilisering ved dårlige jordforhold, dæmningsbyggeri og som belægning ved terminaler med megen trafik. Det er først i disse år, at RCC er ved at vinde stor indpas herhjemme. Jeg spår en stor fremtid for RCC. Ved opgaver, hvor der er høje krav om planhed, for eksempel på højreollagre, vil RCC være en ideel løsning, siger Julius Olsen. Hip at bo i beton Fordomme og en dyr støbeformsproduktion hindrer beton i at blive et materiale, arkitekter og bygherrer vil vedkende sig. Af Steffen moestrup Beton har et rigtig dårligt ry. Et ry, der skal finde sin rod i 1960 ernes og 1970 ernes massebyggerier, hvor beton løste datidens boligmangel ved at blive spyttet ud som betonelementer på samlebånd og konstrueret som ensartede etagebyggerier i hundredvis. Æ s t e t i k ke n dengang var ensartet og monoton. Det var en meget brutal og rationel tilgang til boligbyggeri, som beton stadig lider under i dag, siger Thomas Juul Andersen, arkitekt og konsulent hos Teknologisk Institut. Han påpeger, at selvom beton er fundamentet i rigtig mange bygninger i dag, så skjuler man typisk betonen udadtil ved at bruge andre materialer til overfladen såsom tegl og træ. Beton er nok det mest udbredte byggemateriale i verden, men samtidig også det mest skjulte. Når arkitekter foreslår et betonhus, vil en bygherre hurtig blive nervøs for, om folk nu også vil bo der eller komme i bygningen, og så skjuler man betonen med andre materialer, siger Thomas Juul Andersen. Udover fordomme omkring beton er der også nogle økonomiske faktorer, der kan hindre beton i for alvor at trænge igennem i mere arkitektonisk ud for d r e nde konstr u ktioner. Det er meget tidskrævende og dyrt at lave støbeforme til byggerier med a v a n c e r e d e geometrier, så i øjeblikket forsker vi meget i, hvordan man ved hjælp af robotteknologi kan gøre Beton er flydende i sit udgangspunkt og dermed noget af det mest formbare, vi har. Beton er nok det mest udbredte byggemateriale i verden men samtidig også det mest skjulte. denne proces meget billigere og dermed muliggøre, at disse prestigeprojekter kan opføres i beton, siger Thomas Juul Andersen. I dag projekterer arkitekterne typisk i 3D, som herefter laves om til 2D-produktionstegninger, men hvis det var robotter, der stod for tilvirkningen af støbeformene kunne man bruge 3D-tegningerne direkte til at modellere støbeformene. Uforløst potentiale Hvis fordommene kan kommes til livs og støbeformskonstruktionen gøres billigere, står betonen over for lidt af en renæssance ifølge Thomas Juul Andersen. Beton er flydende i sit udgangspunkt og dermed noget af det mest formbare, vi har. Desuden har beton nogle konstruktive fordele i forhold til trykstyrke og trækstyrke, som er uovertrufne, siger Thomas Juul Andersen og fortsætter: Man har slet ikke eksperimentere t nok med betonens muligheder. Hvis vi først får gjort klart, hvor fleksibel beton faktisk er og hvor mange relieffer og teksturer, overfladen kan antage, kan jeg sagtens forestille mig, at det bliver hipt at bo i et betonhus, siger han. CONFAC A/S Frederiksdalvej 16 DK-8900 Randers Tlf.: post@confac.dk

12 12 DET MODERNE BYGGERI annonceindstik Godt for miljøet Brug rigeligt med beton... det er godt for miljøet. Af Michael Fahlgren Rigtigt anvendt vil beton bidrage til at reducere byggeriets energiforbrug ganske markant, og dermed reducere miljøpåvirkningerne gennem reduceret udledning af CO 2. Beton holder på varme og kulde Betons termiske egenskaber er måske ikke det, der tæller allermest, når ingeniører og arkitekter planlægger nybyggeri. Men det skal nok komme. I forhold til stort set alle andre byggematerialer træ, stål, glas og aluminium udviser beton en forholdsvis stor termisk træghed. Dermed holder det sig køligt i længere tid når solen skinner, og holder længere på varmen, når solen går ned om aftenen. Træ har en relativ høj varmekapacitet, og kan dermed holde på varmen, men har til gengæld en dårlig varmeledningsevne, dvs. at det er dårligt til at afgive varmen. Stål har en meget høj varmekapacitet, men en alt for god varmeledningsevne, og det medfører at stål hurtigt afgiver varmen. Beton derimod har høj varmekapacitet og en moderat varmeledningsevne, der passer godt til døgncyklusen i en bygning, fortæller produktchef Peter Glob Frandsen fra Unicon A/S. Efterlign de gamle bygmestre Når man kommer på besøg i store gamle bygninger som eksempelvis kirker, opført i meget solide og tunge byggematerialer er der køligt døgnet og året rundt. Temperaturen indendørs svinger ikke lige så meget som udendørstemperaturen, og det skyldes naturligvis at den meget tunge bygningskonstruktion opvarmes og afkøles langsomt. Præcist det samme princip kan udnyttes med beton, når det anvendes rigtigt. Inde i et tungt hus svinger temperaturen ikke lige så meget som i et let hus, og det er nogle af de egenskaber vi prøver at udnytte med beton ved eksempelvis at udskifte de lette indervægge af gips med beton, og i det hele taget tænke beton mest muligt, uddyber Peter Frandsen, som hos Unicon blandt andet rådgiver om betons potentiale som energibesparende byggemateriale, og de udfordringer der er forbundet med det herunder akustik, indeklima og udtryk. En løsning Unicon A/S kalder UNI-Energy. Bygningsreglementet stiller skrappe energikrav Ifølge det nye bygningsreglement (BR08), der trådte i kraft den 1. februar, er kravene til husets energiforbrug blevet langt skrappere end tidligere. Beregning af energiforbruget foretages som oftest ved hjælp af energiberegningsprogrammet BE06, der er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI); og denne beregning ligger til grund for enhver byggeansøgning. Når man afleverer byggeansøgningen skal man samtidig aflevere en energirammeberegning for huset. Den skal anskueliggøre hvor meget energi huset kommer til at forbruge til opvarmning, ventilation, belysning, varmt vand og eventuel køling. Især er der ofte behov for køling i store glashuse, og køling er ekstremt energikrævende. Norske undersøgelser viser, at køling udgør op imod 20% af en glasbygnings energiforbrug, fastslår Peter Frandsen. Mange penge at spare Ifølge tal fra Miljøstyrelsen er forskellen i energibehov i et hus med indvendige skillevægge i gips eller beton på op til 13%, beregnet iht. BE06-programmet. Men Miljøstyrelsen tager ikke højde for de muligheder for at spare på energien, der ligger i en endnu mere intensiv anvendelse af beton som byggemateriale. Sammen med blandt andre Aalborg Universitet, og flere større ingeniørfirmaer med speciale i energiberegninger, er vi kommet frem til at den potentielle energibesparelse med beton udnyttet rigtigt er langt større end de 13%, som Miljøstyrelsen taler om. Beregningsprogrammet BE06 tager ikke højde for en mere intensiv udnyttelse af betonens termiske egenskaber. Alene eksponering (blotlæggelse) af betonoverfladerne bidrager meget positivt til energibesparelserne, forklarer Peter Frandsen. Pas på indeklimaet I kontorbyggeri har Arbejdstilsynet meget præcist fastsatte grænser for, hvor varmt der må blive i dagens løb og det tager BE06 kun begrænset hensyn til. Det kan man imidlertid gøre ved hjælp af såkaldte dynamiske simuleringer, som alle større rådgivende ingeniørfirmaer er i stand til at udføre. Med tunge indervægge eller etagedæk af beton kan man kraftigt reducere, eller endog fuldstændigt eliminere behovet for køling på varme sommerdage. I både Tyskland og Østrig er der opført meget store kontorbyggerier helt uden køleanlæg, fordi man har udnyttet betonen rigtigt, slutter Peter Frandsen. FAKTA Sådan regulerer lette og tunge materialer temperaturen i løbet af døgnet I henhold til det nye bygningsreglement skal energiforbruget i nybyggeri til dagophold (eksempelvis kontorbygninger og skoler) holdes under ca. 100 kilowatttimer per m 2 per år. Gennemsnittet i dansk kontorbyggeri ligger på ca. 140 kilowatttimer, og gennemsnittet for Statens kontorbygninger ligger på 200 kilowatttimer. Ved renovering, der udgør mere end 25% af husets værdi, skal det nye bygningsreglements krav til energiforbrug overholdes. Kreativitet, skønhed, styrke MODERNE BOLIGBYGGERI STILLER KRAV OM INDIVIDUALITET, DESIGN OG FUNKTIONALITET Hos S.E. Beton lægger vi vægt på samarbejde og fleksibilitet, hvor arkitekt, bygherre og entreprenør indgår i et unikt samarbejde, hvor kreativitet, erfaring og kvalitet sikrer unikke løsninger på en rationel måde. S.E. Beton leverer alle typer betonelementer, og med 40 års stærke resultater er der i S.E. Beton opbygget en organisation og et produktprogram, der ikke blot lever op til kravene, men konstant er i udvikling mod flere og endnu bedre løsninger. Fabriksparken Svenstrup J Telefon sebeton@sebeton.dk

13 annonceindstik DET MODERNE BYGGERI 13 Individuelle undtryk Bedre miljø, bedre konstruktioner og mere individuelle udtryk Flere og flere sværger til betonens egenskaber, både når det gælder industrielt byggeri og boligbyggeri. Konstruktionsmæssigt er beton bedre end mursten, og indeklimaet i betonbyggeri overgår langt træhusenes. Det mener en dansk betonproducent med mangeårig erfaring og et nyere arkitektfirma, der bygger atypiske typehuse i beton. Tekst af Henriette Dragø De arkitektoniske og udtryksmæssige muligheder er uanede med beton. Det gælder både til erhvervsbyggeri og private boliger. Og hvis man oveni købet synes, at gul- og rødstenshuse er en smule kedelige, så har beton meget at byde på. Solid konstruktion Fordelene med beton er utallige. Det er et stort set vedligeholdelsesfrit materiale, og det er miljømæssigt rigtigt. Dels fordi det udelukkende består af naturmaterialer, dels fordi det produceres i Danmark, så det skal altså ikke transporteres over lange afstande. Den tunge beton holder på temperaturen om vinteren og giver et mere svalt indeklima om sommeren. Og så er det konstruktionsmæssigt bedre end mursten, fordi man kan lave nogle statiske og bæremæssige løsninger i beton med store spændvidder, som mursten ikke kan, siger Flemming Knudsen, adm. direktør i Faarup Beton Industri A/S, der er komponentleverandør til huse og industribygninger. Michael Nedergaard, arkitekt i det forholdsvist unge typehusfirma Villa Mayday, er enig og supplerer: Til privatboliger er beton optimalt, fordi man har mulighed for at skabe et helt andet udtryk i fx typehusregi. Det rustikke udtryk, de kraftige mure og ikke mindst de vedligeholdelsesfri facader kombineret med alurammer på vinduerne appellerer i høj grad til travle familier. Facaden kan fremstå rå og rustik eller indfarvet som et Skagenshus. Og konstruktionsmulighederne er mange flere end med mursten, fordi betonhuse bygges af store betonelementer sammenlignet med de små mursten og har derfor en langt bedre bæreevne, siger Michael Nedergaard. Eminente egenskaber På miljøsiden har beton fået Miljøministeriets stempel på, at det giver et sundt og godt indeklima (arbejdsrapport nr. 18, 2006). Beton består af naturlige, uorganiske materialer, som ikke angribes af nedbrydende fugt, råd og svamp. Derudover har beton utrolig gode egenskaber, hvad angår lyd, da det tunge materiale er yderst støjdæmpende. Dette giver stor fleksibilitet for placering af boligen. Sikkerhedsmæssigt er betonelementerne ubrændbare og kan ikke antændes af ild, hvilket også giver både ejere af industrivirksomheder som boligejere stor tryghed. Vi skal fortælle vidt og bredt om betonens gode egenskaber, for de fleste tror fx, at indeklimaet i træhuse er bedre end i betonhuse. Men jeg mener, at træhuse er som at bo i en plasticpose pga. den lufttætte dampspærre, siger Flemming Knudsen. Breder sig til privatmarkedet I de sidste år beton er det gået væsentligt fremad med betonbyggeriet, og beton har længe været det foretrukne byggeelement til industribygninger, enten i form af en totalløsning, hvor for- og bagmure består af sandwich-elementer med isolering imellem, eller hvor bagmuren er af beton, og facaden af mursten eller stål. Men konkurrencen kommer ikke så meget fra murstensbyggerier. Beton er mest i konkurrence med stålløsninger, hvor man har stål som bærende konstruktion og stål som udvendig beklædning. Men det er lettere konstruktioner, som ikke holder på varmen som beton. Og bryder man sig ikke om beton som udvendig beklædning, kan man jo bruge sort granit eller et andet flot materiale. Det er netop der, hvor valgfriheden kommer i spil, siger Flemming Knudsen. Det er rigtigt, at beton har været et væsentligt element i industribygninger i mange år, og nu begynder det at sprede sig til det private boligmarked. For folk søger det individuelle udtryk, og det kan beton i den grad levere. Man vil ikke have det samme som naboen, og med betonens mange egenskaber og mere rå udtryk, kan man skabe en topmoderne og æstetisk smuk bygning af gedigne materialer og med alle de finesser, man måtte ønske, siger Michael Nedergaard. Fortidens skeletter Vi slås da med betonens dårlige image fra 70 er-byggerierne med mange indbyggede fejl, der blev gentaget temmelig mange gange. Men vi er jo langt videre og er sluppet af med alle de fejl og mangler fra dengang. Så der er slet ingen grund til at være betonforskrækket længere, slutter Flemming Knudsen. Æstetiske betonhuse til private Flere og flere danskere får øjnene op for betonens mange arkitektoniske muligheder og overbevisende egenskaber. Derfor introducerer TCT Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik nu sandwichelementer til almindeligt boligbyggeri. Beton er et stærkt, miljørigtigt naturmateriale, der sikrer et optimalt indeklima, kan formes efter ønske og i særdeleshed kan sikre et æstetisk og individuelt udtryk. Uanset om huset skal være atypisk og råt i sit udtryk eller om det skal ligne en romantisk murermestervilla med pudset, indfarvet facade, så er beton et optimalt byggemateriale. Flere og flere ønsker individuelle boliger, og derfor udvikler vi nu også sandwichelementer til privatboliger, siger Hans Lund Kristensen, salgschef i TCT. Mangeårig erfaring TCT har eksisteret siden 1945 og har et af markedets bredeste sortimenter inden for betonprodukter. TCT producerer, leverer og monterer betonelementer til industrivirksomheder, detailkæder og landbrug. Derudover fremstiller virksomheden kantsten og fliser, rør til kloakering samt færdigbeton til byggepladser. Vi udvikler løbende vores sortiment, ligesom vi til stadighed optimerer produktionsteknikkerne. Vores eksisterende knowhow og tidssvarende produktionsapparat gør, at vi er konkurrencedygtige på pris og leveringstid. Det gælder for alle vores produkter, og nu også for fremstillingen af sandwichelementer til beboelsesejendomme, siger Hans Lund Kristensen. TCT har sammen med arkitektfirmaet Vilsbøll og Poulsen A/S opført dette store stuehus i gule indfarvede betonelementer med indbygget hestestald og værksted. TCT har anvendt de kendte bygningsprincipper ved sandwichelementer, hvor bag- og facademur samt isolering er samlet i ét element. TCT Gruppen, der beskæftiger 160 medarbejdere, består af fabrikker i Thisted og Fjerritslev, samt P-Beton i Poulstrup og Nykøbing Flisefabrik og Mørtelværk.

14 14 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Energi - renovering Hjælpemidler letter hverdagen Byggebranchen er i disse år præget af en lang række af nye hjælpemidler fra små håndholdte løsninger til store fleksible maskiner, der kan løfte mandskab og materialer AF JENS FISKER, INPUBLIC Der er hele den digitale del af byggeriet, og så er der den rå `man power. Men ind i mellem er der en stribe hjælpemidler af forskellig art. En del er en naturlig udvikling af kravene om sikkerhed på arbejdspladsen, og andre er simpelthen gode ideer, som gør livet lettere for de involverede i byggeriet. De seneste år er der udviklet flere nye og fleksible produkter inden for entreprenørmaskiner, og mange nye løsninger har fundet vej til byggepladsen. Nogle af disse er for eksempel fleksible entreprenørmaskiner, hvor der er en basismaskine, hvis anvendelsesområde kan udvides betragteligt med ekstraudstyr. Det kan blandt andet være med en teleskoplæsser, påbygningsgraver, kran eller sprøjte. Fleksibilitet og effektivitet Selve teleskopliftene er efterhånden også blevet et dagligt syn på byggepladserne, uanset om det er inden- eller udendørs. Forklaringen ligger i fleksibilitet og højere effektivitet. Med en teleskoplift får man en rækkevidde fra 12 til 30 meter, og kan dermed arbejde fra jordhøjde og flere etager op, hvad enten det drejer sig om mandskab eller materialer, fortæller Kurt Karlsen, salgschef hos Scantruck. Han fremhæver ligeledes de roterende teleskoplifte, som giver yderligere fleksibilitet: Hvis man for eksempel arbejder med at opføre en hal, kan man parkere teleskopliften i midten og få bragt materialer op i stor højde hele vejen rundt. Alternativet til en lift af denne type vil ofte være et stillads, og her er teleskopliften nemmere at manøvrere rundt. Kurt Karlsen erkender, at det kan være en stor investering, men han oplever, at selv mindre tømrervirksomheder vælger at købe en teleskoplift, da manglen og prisen på arbejdskraft gør, at investeringen hurtigt har tjent sig hjem igen. Andet udstyr vinder også indpas, og der designes og udvikles på livet løs inden for ergonomisk korrekte hjælpemidler. Blandt andet udstyr til transport og håndtering af gipsplader på byggepladser, hvilket afhjælper mange problemer med løft og slitage. Problemer som Arbejdstilsynet påpeger i mange sammenhænge i forbindelse med identifikation af belastende arbejde på byggepladserne. Alternative tilgange til energi-renovering Når det handler om energi-renovering kan den enkelte bygningsejer vælge en række af gængse, men også alternative metoder. Mulighederne spænder fra isolering til en ombygning af bygningens facade. AF HEIDI EGELUND, INPUBLIC Både miljø og pengepung kan tjene på en energi-renovering, men langt de fleste ved ikke, hvor de skal starte og slutte. Det kan derfor være en idé at foretage en energimærkning. Start med energimærkning Det er ikke alene lovpligtigt ved salg af privatboliger, det er også en hjælp for nye bygningsejere, der står foran en renovering. Ved en energimærkning gennemgås bygningens varmetab og produktion af varme. Energimærkningen dokumenterer bygningens energimæssige tilstand. Vurderingen foretages af uvildige konsulenter fra bl.a. OBH-gruppen. Per Rygaard står for uddannelsen af konsulenterne. Vi ser på ydervægge, skråvægge, vinduer, tag. Alle steder, hvor der er forskel på inder- og yder-temperatur, er der et potentielt varmetab, forklarer Per Rygaard. Brug penge på isolering En bygningsejer bør tjekke isoleringen i loft, vægge, gulv og ydermur. Samt se på vinduer og varmeinstallationer. Al varme, som ikke er styret, er lig med tab. Et bryggers, der er 28 grader varmt om sommeren, er meningsløst. Isoler rørene, så temperaturen kan styres i rummene. Hvis en oliekedel er mere end år gammel, udskift den. Her kan du hente % på regningen, siger Per Rygaard. Det er dyrt at skifte vinduer. Derfor foreslår Per Rygaard, at fokus er på loft- og gulv-isoleringen. Huse med en kælder har stort udbytte af at isolere kælderloft og stuegulv. Indvendig isolering er ikke noget folk kaster sig over, men det er det, der skal til. Nogle ting kan ikke gøres op i penge, men i komfort. En væg der ikke er kold er vidunderlig, og du undgår træk og fugtproblemer, siger Per Ry gaard. Tænk alternativt Isolering er et eksempel på energirenovering. Et andet, mere alternativt skridt, er at gå bygningens geometri efter i sømmene. Vinduer i taget, eller større ruder i facaden, kan medføre energibesparelser. Det mener Peter Noyé. Han er civilingeniør i den rådgivende ingeniørvirksomhed, Niras. Bygningernes faste geometri er en udfordring. De er jo ikke alle formet på en energibesparende måde. Men der er muligheder. Vi kan jo ændre på facade-disponeringen. Sætte vinduer ind. Skabe ovenlys, siger Peter Noyé. Men det kræver strategi. Peter Noyé bruger et eksempel fra de erhvervsbyggerier, der domineres af store glaspartier. Problemet er, at det lys, der kommer ind under skrivebordet, skal køles væk. Det handler om at disponere facaden, så vi får mest muligt dagslys ind og mindst muligt behov for at køle. Vinduerne skal op under loftet, så kan man spare elforbrug til belysning, siger Peter Noyé. De, der står og skal skifte vinduer, kan med fordel overveje de nye vinduers placering og størrelse. Peter Noyé foreslår, at man tænker i solafskærmning samt i ventilationsvinduer, som kan forvarme luften til naturlig ventilation. Overvej rummets funktion En alternativ tilgang er også at se nøje på rummenes funktion. Især ved erhvervsbyggeri, men også ved privatbyggeri er sydsiden på en bygning vigtig. Vinduer mod syd betyder meget dagslys og dermed meget varme, og dette medfører et kølebehov. Det er ikke praktisk, at et kontor skal afkøles for at man kan klare at sidde ved bordet. Der er det bedre at etablere et kontor mod nord, fortæller Peter Noyé. Fremtiden Dilemmaet ligger alt i alt i at opnå en harmoni mellem inde- og udetemperatur, og at udnytte naturens ressourcer til at mindske et energitab. Og fremtiden byder på lidt af hvert. Vi vil snart se flere højisolerende vinduer. Og vi vil se solceller som en langt mere integreret del af bygningen, siger Peter Noyé. Per Rygaard synes dog ikke, at nye vinduer nødvendigvis bør være det første skridt, hvis man allerede har termoruder. For der er flest penge at spare på en god isolering. Tjek de gamle installationer, isoler dit hus. Isoler, isoler, isoler. Det er budskabet, siger Per Ry gaard. Vi lægger ikke navn til hvad som helst Din totalleverandør

15

16 Når togene bare glider Allerede inden det første damplokomotiv begyndte at rulle mellem København og Roskilde tilbage i 1847, var Banedanmarks nuværende entreprenørdivision på banen. Entreprise, som divisionen hedder, har nemlig lige siden bygget og fornyet jernbanespor i det ganske land til glæde for de mange passagerer, der hopper på ét af de tog, der dagligt kører i Danmark. Entreprise sikrer også, at ballast, sveller og skinner løbende repareres, at strømkabler og signaler fungerer, og at naturen omkring banelegemet bliver trimmet og plejet. Entreprise har 1000 medarbejdere og omsatte i 2007 for 1,1 mia. kr. Som den absolut største jernbaneaktør på det danske marked har Entreprise bevist, at organisationen har alle forudsætninger for at blive en selvstændig virksomhed, der kan konkurrere på nøjagtig samme markedsvilkår som andre, både i ind- og udland. Bedst på Banen Entreprise skal ud og stå på egne ben, og vi er i fuld gang med at forberede Entreprise til privatisering. Vi har udarbejdet en plan, kaldet Bedst på Banen, som beskriver vores mål, og som guider os i den rigtige retning. Vi vil levere det bedste produkt, fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere, være den bedste arbejdsplads og sikre den bedste økonomi. Det er ambitiøse mål, men afspejler os og den måde, vi ønsker at agere på markedet, siger Søren Horn Petersen, direktør i Entreprise, og fortsætter: Vores mulighed for at være bedst afhænger at vores evne til at forstå, imødekomme og udfordre de forventninger, som vores kunder fremover tillægger værdi. Det er deres bane, vi skal være bedst på, siger Søren Horn Petersen. Vokseværk og fremtidsdrømme Første skridt for Entreprise er at indføre en projektkultur i hele organisationen og at tænke som en privat virksomhed. Derfor går Entreprise også professionelt til værks og sikrer kvalitetsstyring igennem hele processen ved hjælp af den europæiske Excellence-model EFQM. Dernæst har Entreprise en klar vækststrategi, der indbefatter evnen til at klare alt selv ved sporarbejdet og derved udnytte egen ekspertise og optimere produktpaletten for at tiltrække endnu fl ere jord- og sporopgaver. Tidligere har underleverandører sørget for jord, sten, grus og skærver, som ligger under sporene. Men nu vil Entreprise insource en lang række jordopgaver, så vi kan effektivisere og kvalitetsforbedre vores løsninger og dermed fortsat leve op til at være bedst på banen. Vi tror så meget på vores evner, vores mangeårige erfaring og vores nye, dynamiske organisation, at vi i fremtiden også kan vinde internationale projekter og kan udvide vores produktpalette inden for entrepriseopgaver endnu mere, siger Søren Horn Petersen. Entreprisedirektør, Søren Horn Petersen Bedst på Banen Bedst på Banen Entrepriseleder til opbygning af ny jordorganisation Til vores afdeling i Roskilde søger vi en udviklingsorienteret Entrepriseleder, der vil være med til at opbygge og udvikle et nyt forretningsområde i Entreprise. Du får ansvaret for at opbygge, styre og udvikle Entreprises nye jordorganisation, hvis opgave er at udføre jordopgaver i forbindelse med anlægsopgaver på landsplan for hele Entreprise. Du får det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens medarbejdere og stor indfl ydelse på jordafdelingens og Entreprises fremtidige vækst og udvikling. 2 Fagentrepriseledere til opbygning af ny jordorganisation Til vores afdelinger i Roskilde og Århus søger vi 2 udviklingsorienterede fagentrepriseledere, der vil være med til at opbygge og udvikle et nyt forretningsområde i Entreprise. Du får ansvaret for at sikre den overordnede ledelse af fagområdet jord i Entreprise, og du skal varetage og sikre gennemførelse af jordopgaver på landsplan i Entreprise i samarbejde med anlægsafdelingen. Vi tilbyder Udfordrende stillinger i en virksomhed der er inde i en spændende forretningsmæssig udvikling som du er med til at præge på dit område. Der tilbydes stor selvstændighed, attraktive arbejdsvilkår og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Læs mere om stillingerne og Entreprise på: For yderligere information kontakt Entreprise HR, Trine Fastrup Nielsen på tlf.: Send din ansøgning hurtigst muligt til: entreprisestillinger@bane.dk. Skriv venligst i ansøgningen, hvor du har set stillingen. Vi modtager også gerne uopfordrede ansøgninger. Fagentrepriseleder til anlægsafdeling Til vores afdeling Spor & Udveksling i København søger vi en udviklingsorienteret fagentrepriseleder, der vil være med til at udvikle et forretningsområde i vækst. Du får ansvaret for at udføre de vundne entrepriser, og du skal forestå arbejdstilrettelæggelse og den daglige ledelse af opgaver i afdelingen. Som medlem af ledelsen i anlægsafdelingen er du medvirkende til at sikre den nødvendige udvikling af entreprisen. Entreprise vil være Bedst på Banen. Vi er en entreprenørvirksomhed under Banedanmark, og vi kender hver en skinne, hver en skråning og hver en svelle i Danmark. Entreprise sælger og leverer en bred vifte af entreprenørydelser til drift, vedligehold og fornyelse af det danske jernbanenet. Vi arbejder inden for kerneområderne; spor, sikring, kørestrøm og forst og omsætter for ca. 1 mia. kr. årligt. Vi har ca. 900 banespecialister ansat på kontorer og arbejdssteder overalt i Danmark.