Bæredygtighedsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighedsrapport"

Transkript

1 Bæredygtighedsrapport Status 2007

2 Forord Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde en Bæredygtighedsstrategi , som skal fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling for de kommende 4 år og fastlægge indsatsområder, mål og handlinger. Strategien udarbejdes i henhold til Planloven og indgår i kommunens forpligtelser i forhold til Aalborg Commitments. Formålet med denne statusrapport, er at få skabt et fælles billede af Aalborgs miljøtilstand og den indsats, der er gennemført indtil nu. Rapporten skal lægge op til en diskussion, om hvorvidt det har været de vigtigste og rigtigste indsatsområder og målsætninger, vi indtil nu har beskæftiget os med. Er der indsatsområder vi har overset? Hvor er der behov for at opstille nye mål? Er der behov for at skærpe eksisterende mål? Er målene for ambitiøse på nogle områder? Til den diskussion, ønsker vi at involvere kommunens forskellige interessenter(virks omheder, landbrug, interesseorganisationer mv.). Involveringen kommer til at bestå af 2 forløb. Første involvering vil handle om at få identificeret nye indsatsområder og målsætninger, andet forløb om at få fastlagt nødvendige handlinger for at nå de opstillede mål. I 2005 vedtog Aalborg Byråd Aalborg Commitments statusrapport/1/, der gav et overblik over den kommunale indsats frem til nov Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Brundtland-kommissionen(1987) Denne statusrapport supplerer med de senere indsatser og kommunens nye opgaver på miljø- og natur området efter strukturreformen. Samtidigt tydeliggøres status for den faktiske miljøtilstand i kommunen, baseret på kendte indikatorer, hvor det er muligt. Endeligt beskriver statusrapporten Aalborg Kommunes eksisterende målsætninger og forpligtigelse i forhold til Aalborg Commitments og aktuelle nationale og globale krav og tendenser. Aalborg Kommunes indsats for en bæredygtig udvikling på det sociale og økonomiske område er ikke medtaget i denne statusrapport. Geografisk dækker statusrapporten, som udgangspunkt hele Aalborg Kommune. I det omfang der kun foreligger data for det tidligere Aalborg Kommune, vil det fremgå af teksten. Jeg ser frem til en interessant diskussion med de øvrige forvaltninger i kommunen og med vores eksterne interessenter om Aalborg Kommunes fremtidige bæredygtighedsindsats. Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling 2 Bæredygtighedssrapport Bæredygtighedssrapport

3 Klima side 6-15 Energiforsyning Energibesparelser Vedvarende energi Transport Landbrug Klimatilpasning Ressourcer side Affald Drikkevand Byggeri Byudvikling Natur side Naturområder Vandløb og søer Spildevand Limfjorden Landbrug og dambrug Miljø og sundhed side Rekreative områder Støj Luftforurening Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Jordforurening Det gør Aalborg Kommune side Bæredygtighedsrapport Status 2007 Udgivet september 2007 Denne rapport er udarbejdet af flg. arbejdsgruppe: Lene Mariane Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Inger Irene Andreasen, Teknik- og Miljøforvaltningen Lars Michael Odgaard, Forsyningsvirksomhederne Steffen L. Thomsen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grafisk design Jørn Grau Larsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Grønne indkøb Miljøvurdering Grønne regnskaber Miljøvenlige køretøjer Miljø- og energiledelse Refencer side Referencelisten indeholder links til de strategier og planer som Aalborg Kommunes nuværende mål er medtaget i. Henvisning til referencerne er angivet med en parantes: (titel/nr./) 4 Bæredygtighedssrapport Bæredygtighedssrapport 5

4 Klima FN s klimapanel IPCC har med sin rapport i 2007 for alvor sat fokus på klimaforandringer og nødvendigheden af en forstærket indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder også kuldioxid (CO 2 ). Et af de centrale budskaber fra FN s klimapanel er, at det nytter at gøre noget, men at der vel at mærke skal handles nu, hvis de voksende problemer med klimaforandringer ikke skal udskydes til kommende generationer. Danmark har gennem FN og EU tiltrådt en række internationale aftaler, der skal være med til at begrænse årsagerne til klimaforandringer og dermed også sikre en bæredygtig udvikling i det globale miljø. Udfordringen i forbindelse med klimaforandringerne består på den ene side i, at begrænse udledningen af drivhusgasser, og på den anden side at sikre en samfundsmæssig tilpasning til de konsekvenser klimaændringerne vil medføre. Den fortsatte stigning i det globale energiforbrug samt de afledte konsekvenser for klimaet kræver målrettet handling. Udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser har ifølge internationale klimaeksperter hovedansvaret for den globale opvarmning og klimaforandringerne. En meget stor del af drivhusgasserne stammer fra brugen af fossile brændsler til blandt andet produktion, transport og forsyning af boliger, erhverv mv. med el og varme. Aalborgs nuværende mål: Aalborg Kommune vil tage medansvar for at begrænse udledningen af drivhusgasser ved at begrænse udledning af drivhusgasser til atmosfæren fra energiforsyning, fra 0,9 mio. ton til 0,6 mio. ton i perioden , svarende til en reduktion på 33 %, (Bæredygtig forsyning/8) blandt andet ved: - at øge udnyttelsen af overskudsvarme Aalborg Commitments: Jf. Aalborg commitments har vi forpligtet os til at: - øge bevidstheden om årsagerne og de sandsynlige virkninger af klimaændringer og integrere forebyggende handlinger i vor politik for klimaændring - udvikle og følge en strategisk og integreret tilgang til at mindske klimaændringer og arbejde hen imod et bæredygtigt niveau for udledning af drivhusgasser - arbejde for at reducere det primære energiforbrug og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder - undgå unødigt energiforbrug og forbedre energieffektiviteten hos slutbrugeren - undgå uhensigtsmæssig byspredning ved at sikre passende bebyggelsestæthed og prioritere byudvikling i udnyttede områder frem for nye grønne områder Aalborg Kommune vil tage medansvar Aalborg Kommune vil i henhold til tidligere tilkendegivelser tage medansvar og er dermed forpligtet til at foregå med et godt eksempel, eksempelvis ved at gennemføre energibesparelser og energieffektiviseringer i egne institutioner, bygninger og virksomheder. En reduktion af udledningen af drivhusgasser hænger i høj grad sammen med de mål for indførelse af vedvarende energi, energibesparelser og energieffektiv teknologi, samt omlægninger i transportsektoren, Aalborg Kommune fremover skal overveje. Klimaændringer Allerede nu kan det konstateres, at den hidtidige udledning af drivhusgasser giver anledning til klimaforandringer, og at konsekvenserne heraf ikke kan undgås. Omfanget af konsekvenserne kan imidlertid stadig begrænses ved en målbevidst fælles global indsats. De klimaforandringer vi kan se frem til, er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut generelt højere temperaturer, øgede regnmængder, mildere vintre og flere og kraftigere storme. I Aalborg Kommune vil klimaændringerne blandt andet medføre, at vandstanden i Limfjorden og vandløbene stiger, at nedbørsmængderne bliver mere ekstreme og hyppigere, ligesom der kan forventes flere og kraftigere storme. Klimaændringerne vil blandt andet betyde, at det eksisterende kloaksystem oftere vil blive overbelastet, hvilket med stor sandsynlighed vil medføre oversvømmede kloakker med efterfølgende vand i kældre, m.v. Det vil ligeledes betyde at de lavest liggende arealer oftere oversvømmes, og at flere lavtliggende arealer kun kan kloakeres ved etablering af kostbare pumpeløsninger. De øgede vandmængder vil medføre øgede krav til fremtidens kloaksystemer og renseanlæg, samtidig med, at udledningerne fra kloaksystemer og renseanlæg skal begrænses, så de ikke hindrer opfyldelse af recipienternes målsætninger. For landbruget vil stigende vandstand og kraftigere nedbør sandsynligvis medføre, at den landbrugsmæssige anvendelse af lavtliggende arealer i fremtiden skal ændres eller opgives. Aalborg Kommune er som plan- og byggemyndighed nødt til at tage klimaforandringerne i betragtning i forbindelse med den fremtidige planlægning og byudvikling. - yderligere effektivisering af energianlæg - øget anvendelse af vedvarende energi - øget energispareindsats hos bolig-, erhvervs- og offentlige kunder Aalborg Kommune vil arbejde for, at begrænse transportsektorens energiforbrug og CO 2 -udledning, så de nationale mål kan opfyldes (reduktion på 21 % fra ), (Trafik og Miljøhandlingsplan/13) blandt andet ved at arbejde for: - at øge cyklens andel af transportarbejdet. - at anvendelse af kollektiv trafik skal fremmes, hvor det er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fornuftig. Aalborg Kommunes mål for byudviklling er: - at byvæksten skal komme indefra ved omdannelse af gamle byområde (Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2003 /2/) - at byfunktioner indenfor de enkelte bydele så vidt muligt skal integreres (Hovedstruktur 2005 /3/) - sikre en blandet brug af bygninger og bebyggelser med en god balance mellem arbejdspladser, boliger og serviceerhverv, og prioritere boliger i midtbyerne - reducere nødvendigheden af privat, motoriseret transport og fremme alment tilgængelige, attraktive alternativer - øge andelen af rejser, der foretages med offentlig transport, til fods og på cykel Læs mere om klima i følgende afsnit: Energiforsyning Energibesparelser Vedvarende energi Transport Landbrug Klimatilpasning 6 Bæredygtighedssrapport - Klima Bæredygtighedssrapport - Klima 7

5 Energiforsyning Den fortsatte stigning i det globale energiforbrug og de afledte konsekvenser heraf kræver beslutsom handling. Udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser har hovedansvaret for klimaforandringerne, og en meget stor del af disse stammer fra brugen af fossile brændsler til blandt andet produktion, transport og energiforsyning af boliger, erhverv mv. Brundtland-plan Forsyningsvirksomhederne har, med baggrund i den Brundtland-plan som Aalborg Byråd vedtog i 1992, i de seneste 15 år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget og dermed også udledningen af drivhusgasser og øvrige forureningskomponenter i Aalborg Kommune. Principperne for bæredygtighed er løbende blevet indarbejdet i varmeplan for Aalborg Kommune og strategiplaner for forsyningsvirksomhederne. Blandt de elementer, der indgår i Brundtland-planen, er: øget tilslutning til fjernvarmenet yderligere udnyttelse af overskudsvarme fra cementfabrikken Aalborg Portland temperatursænkning i Fjernvarmeforsyningens ledningsnet energibesparelser i kommunale bygninger og ved byfornyelse øget naturgasforsyning i landsbyerne Som opfølgning på Brundtland-planen har Forsyningsvirksomhederne for 1990 og 2002 lavet en energibalance omfattende det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune ekskl. transport. Energibalancen afspejler ét altafgørende forhold, når det gælder energiforbruget i Aalborg Kommune, nemlig at cementfabrikken Aalborg Portland er en gigant i forhold til alle andre energiforbrugere. Bruttoenergiforbrug i tidligere Aalborg Kommune Energiforbrug, Aalborg Portland Energiforbrug, Aalborg Kommune iøvrigt (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune, 2002) Aalborg Portland Aalborg Kommune har ikke direkte mulighed for at påvirke Aalborg Portlands energiforbrug og dermed udledning af CO 2 og øvrige drivhusgasser. Stigningen i Aalborg Portlands energiforbrug afspejler en tilsvarende stigning i produktion og salg af cement til verdensmarkedet. Den overskudsvarme, som Aalborg Portland leverer til Fjernvarmeforsyningen, er ikke forbundet med et merbrændselsforbrug. Som følge heraf indgår CO 2 -udledningen herfra udelukkende i Aalborg Portlands CO 2 -regnskab og ikke i Fjernvarmeforsyningens. Overskudsvarme Den omfattende udnyttelse af overskudsvarmen er en væsentlig årsag til, at CO 2 -udledningen i Aalborg Kommune, ekskl. transport og Aalborg Portland, er faldet. CO 2 - emission fra energiforsyning i tidligere Aalborg Kommune Mio. tons CO (Kilde: Bæredygtig Forsyning /8/) CO 2 emission fra Aalborg Portland CO 2 emission i Aalborg Kommune iøvrigt Udledningen af CO 2 i den tidligere Aalborg Kommune, ekskl. transport og Aalborg Portland, udgjorde således i ,93 mio. ton pr. år. I 2002 var denne udledning reduceret til 0,71 mio. ton pr. år, hvilket svarer til et fald på 24 %. Uden for byområderne i Aalborg Kommune er det navnlig øget brug af træ og halm samt anvendelse af naturgas til opvarmning i stedet for olie, der har medvirket til at reducere CO 2 -udledningen. En række mindre byer forsynes med fjernvarme fra lokale, naturgasfyrede kraftvarmeværker, og i det åbne land er der i mange individuelt opvarmede bygninger skiftet fra olietil gasfyr. Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne er storleverandør af fjernvarme, el og gas og spiller derfor en afgørende rolle for en bæredygtig energiforsyning i Aalborg Kommune. Gasforsyningen, Elforsyningen - AKE Net og Fjernvarmeforsyningen leverede i 2002 tilsammen TJ om året til kunder i Aalborg Kommune, hvilket på daværende tidspunkt udgjorde 34 % af det samlede nettoenergiforbrug på TJ i den tidligere Aalborg Kommune, inkl. Aalborg Portland. Gasforsyningen, der distribuerer bygas i det centrale Aalborg og Nørresundby, leverede i 2002 mindre end 1 % af det samlede nettoenergiforbrug inkl. Aalborg Portland, i den tidligere Aalborg Kommune. I 2002 leverede AKE Net, hvis forsyningsområde dækker det centrale Aalborg og hele Nørresundby, 84 % af det samlede elforbrug, eller ca. 14 % af det samlede nettoenergiforbrug inkl. Aalborg Portland, i den tidligere Aalborg Kommune. I 2002 leverede Fjernvarmeforsyningen 82 % af det samlede forbrug af rumvarme og varmt brugsvand i den tidligere Aalborg Kommune. I 2006 var 98 % af det samlede bygningsareal inden for Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde tilsluttet fjernvarme. Fjernvarmeforsyningen leverede i 2002 ca. 20 % af det samlede nettoenergiforbrug inkl. Aalborg Portland, og ca. 44 % af det samlede nettoenergiforbrug ekskl. Aalborg Portland i den tidligere Aalborg Kommune. Aalborg Kommune påtager sig sin andel af CO 2 -forpligtigelsen Aalborg Byråd besluttede på møde den 1. december 2003, at Aalborg Kommune frem til 2012 så vidt muligt skal reducere CO 2 -udledningen med yderligere ton, eksklusive Aalborg Portland A/S, svarende til en samlet reduktion af CO 2 i perioden 1990 til 2012 på i alt 33 %. Begrundelsen herfor er, at Aalborg Kommune gerne påtager sig sin andel af Danmarks CO 2 -forpligtigelse. I 2007 er Forsyningsvirksomhederne fortsat den største enkeltleverandør af el, gas og varme til slutforbrugere i Aalborg Kommune, og spiller derfor fortsat en afgørende rolle for en bæredygtig energiforsyning. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-aftale, hvor målet på verdensplan er at begrænse udledningen af drivhusgasser med 5 % i i forhold til I EU s miljøhandlingsplan er målet for Europa skærpet til 8 %. Danmark har i forbindelse med EU s byrdefordelingsaftale indgået aftale om at begrænse udledningen af drivhusgasser med 21 % i i forhold til EU-Kommissionen offentliggjorde i januar 2007 en omfattende energi- og klimapakke, der skal blive til en fælles EU-energipolitik. Heri forventer EU at udslip af CO 2 og andre drivhusgasser skal reduceres med mindst 20 % inden 2020 målt i forhold til niveauet i Regeringen fremlagde i januar 2007 En visionær dansk energipolitik. Heraf fremgår en række målsætninger. Blandt andet skal anvendelsen af fossile brændsler der i dag udgør 85 % af det danske energiforbrug i 2025 være reduceret med 15 %. På langt sigt er det regeringens vision, at Danmark skal være helt uafhængig af fossile brændsler, både af hensyn til miljøet og af hensyn til forsyningssikkerheden. Energiforsyning Bæredygtighedssrapport - Klima Bæredygtighedssrapport - Klima 9

6 Energibesparelser I Danmark har der været varierende fokus på energibesparelser siden den første energikrise i På trods heraf findes der fortsat et stort potentiale for energibesparelser. Op imod halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning af bygninger. Der er derfor et stort potentiale for energibesparelser både i forbindelse med nybyggeri, om- og tilbygninger, samt ved renoveringsopgaver. Aalborg Kommune har som plan- og byggemyndighed mulighed for at sætte fokus på og medvirke til at fremme energibesparelser i byggeri. Energibesparelser hos kunderne Net- og distributionsselskaberne inden for gas, el og fjernvarme er via lovgivningen forpligtet til at medvirke til, at der realiseres energibesparelser hos kunderne, og blev i 2006 pålagt årlige energisparemål i størrelsesordenen 1 % af kundernes energiforbrug, hvilket udgør 3-4 gange flere energibesparelser end net- og distributionsselskaberne hidtil har realiseret. Gasforsyningen, Elforsyningen - AKE Net og Fjernvarmeforsyningen er pålagt hvert år at skulle realisere dokumenterbare energibesparelser hos kunderne på i alt ca. 24 mio. kwh, svarende til det gennemsnitlige elforbrug hos knap boligkunder, eller det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug hos godt boligkunder. Energicenter Aalborg En meget stor del af de aktiviteter, Forsyningsvirksomhederne gennemfører for at få kunderne til at spare på energi og ressourcer, finder sted gennem Energicenter Aalborg, der blev grundlagt i Energicenter Aalborg rådgiver både bolig- og erhvervskunder, fra den mindste butik til den største koncern. Der rådgives inden for både gas, el, varme, vand, spildevand og affald. Emnerne spænder lige fra at udskifte pærer til avanceret energi- og miljøledelse i energitunge virksomheder. Rådgivningen er gra- tis og har som overordnet mål at hjælpe Forsyningsvirksomhedernes kunder til at udnytte energi- og miljøressourcerne optimalt og dermed medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling på forsyningsområdet. Samtidig er rådgivningen med til at spare penge hos både bolig- og erhvervskunder. Energicenter Aalborg rådgiver hvert år omkring privatpersoner, enten direkte eller gennem undervisning af skoleelever. Effekten af rådgivningen til boligkunder er svær at opgøre præcist. Effekten af den rådgivning Energicenter Aalborg har ydet erhvervslivet i perioden 1993 til 2002 er derimod opgjort til ca. 65 mio. kwh, svarende til det gennemsnitlige elforbrug hos knap boligkunder, eller det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug hos knap boligkunder. De virksomheder der har modtaget rådgivning har i gennemsnit sparet 10 % på deres energi- og vandforbrug for investeringer, der er betalt tilbage på lidt under fire år. EU vedtog i 2002 et nyt direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Direktivet omfatter både nye bygninger og store eksisterende bygninger, der skal gennemgå store renoveringsarbejder, samt regelmæssige eftersyn af kedler og klimaanlæg. Som opfølgning herpå vedtog Folketinget i 2005 Lov om fremme af energibesparelser i bygninger, der ligeledes omfatter energimærkning af bygninger. I henhold til Lov om elforsyning, Lov om naturgasforsyning og Lov om varmeforsyning, samt Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, skal alle net- og distributionsselskaber inden for el, gas og fjernvarme realisere dokumenterbare energibesparelser i henhold til udmeldte målsætninger. Ifølge regeringens En visionær dansk energipolitik fra januar 2007 er det målsætningen, at energispareindsatsen i de kommende år skal øges til 1,25 % pr. år. Energibesparelser Vedvarende energi Vedvarende energi er et meget vigtigt instrument til at reducere CO 2 -udledningen og den globale opvarmning. Vedvarende energi dækker i dag omkring 25 % af elforbruget i Danmark vest for Storebælt og vindenergi dækker alene omkring 22 %. Vindmøllerne sender strømmen direkte ud på det nationale elnet, hvorfor det overordnet betragtet er af mindre betydning, hvor vindmøllerne er placeret geografisk. Lokalt er der derimod en række forhold, der spiller ind i forbindelse med vindmøllernes geografiske placering, blandt andet vindmæssige forhold, samt æstetiske og støjmæssige hensyn. Elproduktionen fra vindmøller i den tidligere Aalborg kommune voksede fra ca MWh i 1990 til MWh i Årsagen til denne udvikling skal primært søges i nationale støtteordninger til og den teknologiske udvikling af vindmøller. I 2002 producerede vindmøllerne i den tidligere Aalborg Kommune godt 10 % af det samlede elforbrug. Til sammenligning dækkede alle vindmøller i Danmark knap 14 % af det samlede elforbrug i I 2002 blev omkring 7 % af det samlede nettoenergiforbrug i kommunen, ekskl. transport og Aalborg Portland leveret fra vedvarende energianlæg, herunder ca. 4 % fra vindmøller, ca. 3 % fra biobrændsel, ca. 0,5 % fra biogasanlæg og ca. 0,1 % fra solvarmeanlæg. Aalborg Kommune har mulighed for at medvirke til, at øge andelen af energi fra vedvarende energianlæg, dels ved selv at investere i vedvarende energianlæg, dels ved via planlægningen at gøre det muligt for private, at opføre flere og/eller større vedvarende energianlæg. EU-Kommissionen fremlagde i januar 2007 en energi- og klimapakke. Heri forventes det, at 20 % af energiforsyningen i EU i 2020 skal komme fra vind, sol, bølger eller andre vedvarende energikilder. I regeringens En visionær dansk energipolitik, fra januar 2007, lægges der op til, at andelen af vedvarende energi i 2025 skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Et flertal i Folketinget vil give kommunerne mulighed for at stille krav om, at nyt boligbyggeri skal opvarmes med vedvarende energi, så kommunerne dermed får mulighed for at levere deres andel af Danmarks forpligtigelser på klimaområdet. I energipolitisk aftale af 29. marts 2004 er der blandt andet lagt op til en skrotningsordning for vindmøller, der sigter mod etablering af nye vindmøller i perioden på op til 350 MW. Som følge heraf er kommunerne blevet bedt om at udpege arealer til genplacering af vindmøller. Vedvarende energi 10 Bæredygtighedssrapport - Klima Bæredygtighedssrapport- Klima 11

7 Transport Transport er en af de store bidragydere af drivhusgasser. Det er derfor vigtigt at det samlede transportarbejde minimeres, og at transporten så vidt muligt omlægges til mere bæredygtige transportformer, herunder eksempelvis cykel og kollektiv trafik. Bompenge og roadpricing er eksempler på mulige redskaber til at begrænse vejtransportens energiforbrug og dermed CO 2 -udledning. Endvidere peger undersøgelser på, at alene en mere kompakt byudvikling vil kunne reducere vejtransporten med op til 10 %. Aalborg Kommune har således via den fysiske planlægning mulighed for at påvirke CO 2 - udledningen fra vejtransport. I perioden er trafikken i Danmark steget med ca. 30 %. Bilparken er i samme periode steget med mere end 15 %. Aalborg oplever i lighed med mange andre større byer i Danmark en øget trafik. Flere varer skal transporteres og flere borgere vælger at tage bilen frem for at benytte den kollektive trafik, cyklen eller at gå. Vejtransporten er i den tidligere Aalborg Kommune steget med 8 % i perioden (Trafik- og Miljøberetning 2006/17/). En udvikling der har konsekvenser i forhold til fremkommelighed, trafiksikkerhed, luftforurening og udledning af drivhusgasser. Udledningen af CO 2 som følge af vejtransport i den tidligere Aalborg Kommune udgjorde i 2000 ca ton, svarende til ca. 25 % af kommunens samlede udledning af CO 2, ekskl. Aalborg Portland. Med de gældende prognoser vil udledningen af CO 2 fra vejtransport i 2012 være steget til ca ton, svarende til ca. 30 % af den forventede udledning af CO 2 i Aalborg Kommune. Kollektiv trafik Aalborg Kommune vedtog i 2004 en ny kollektiv trafikplan, der blandt andet har fokus på at gøre den kollektive trafik til et attraktivt alternativ til bilen. Et af hovedformålene med trafikplanen er at tilpasse udbuddet af kollektiv trafik til de steder og tidspunkter, hvor der er størst behov. Eksempelvis ved at køre flere afgange i myldretiden på bekostning af kørsel om aftener og weekender, samt køre mindre i tyndt befolkede områder. Den kollektive trafik i den tidligere Aalborg Kommune har i perioden 2004 til 2006 oplevet et fald i passagertallet på 2 %, hvilket flere steder har medført reduceret kørslen med kollektiv trafik. Når udbuddet forringes eller prisen hæves, vil flere fravælge kollektiv trafik, hvilket igen medfører færre passager og indtægter. Der opstår således en ond spiral, der over tid kan medføre yderligere forringelser i den kollektive trafik. Der kan være flere årsager til at mange borgere fravælger kollektiv trafik og dermed vælger at benytte en anden transportform. En af forklaringerne kan være, at en lang periode med velstandsstigning har muliggjort, at flere har fået råd til købe og benytte egen bil. I National allokeringsplan for Danmark i perioden , der skal sikre at Danmark lever op til sine internationale klimaforpligtigelser, er der ikke fastsat reduktionsmål for transportsektorens CO 2 -udledning. I regeringens En visionær dansk energipolitik, fra januar 2007, forventes andelen af biobrændstof til transport øget til 10 % i Landbrug Landbruget hører med blandt de større bidragydere med hensyn til drivhusgasser. Drivhusgasserne i form af CO 2, metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) fra landbruget stammer fra dyrehold, dykning af jorden, og ikke mindst fra omsætning af kvælstof. Ud fra en antagelse om, at udledningen af CO 2 i den tidligere Aalborg Kommune var proportional med henholdsvis det dyrkede areal og antal kvæg i forhold til udledningen på landsplan, er udledningen af metan og lattergas fra landbrug i den tidligere Aalborg Kommune opgjort til henholdsvis og ton CO 2 -ækvivalenter eller i alt ton CO 2 -ækvivalenter, hvilket udgør 10-15% af den samlede CO 2 udledning i den tidligere Aalborg Kommune. Landbruget har blandt andet mulighed for at reducere udledningen af metan og lattergas, ved at behandle husdyrgødningen i biogasanlæg, og ved at overdække gylletanke mv. Herudover vil anvendelse af mindre handelsgødning medvirke til en reduktion i udledningen af lattergas. Et lavere forbrug af handelsgødning, blandt andet som følge af Vandmiljøplanen, har således allerede været medvirkende til en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgasser fra landbruget. På landsplan er den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget således i perioden fra 1985 til 2002 reduceret med 26 %. Miljøministeriet stiller krav om, at gylle skal opbevares i en beholder med tæt overdækning, med henblik på at reducere ammoniakfordampningen mest muligt. Landbrugsrådet har, blandt andet fordi biogas har mange fordele for landbruget, samfundet og miljøet, en politik om at arbejde for, at der bliver bygget flere biogasanlæg i Danmark Landbrug Aalborg Kommune har ikke fastsat et konkret CO 2 -reduktionsmål for transportsektoren. Målet ifølge Trafik- og Miljøhandlingsplan 2005/13/ er, at Aalborg Kommune vil arbejde for at begrænse transportsektorens energiforbrug og CO 2 -udslip, så det nationale samlede mål for reduktion af CO 2 på 21 % for perioden opfyldes. Med den nye lov om Trafikselskaber, der blev vedtaget i forbindelse med strukturreformen, blev det fastlagt, at taksterne i gennemsnit ikke må stige med mere end pris- og lønudviklingen. Fald i passagerindtægterne kan derfor kun dækkes ved, at kommunen øger tilskuddet til den kollektive trafik eller forringer serviceniveauet. Aalborg Kommunes strategi for reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip er primært fastlagt i Trafik og Miljøhandlingsplan Der er dog ikke heri angivet konkrete reduktionsmål for de enkelte initiativer. Miljøvenlig transport Der satses for tiden meget på forskning og teknologiudvikling af nye bilmotorer og -modeller i retning af mere miljøvenlige biler indenfor blandt andet el, brint, biobrændsler, hybridbiler mv. Der er allerede enkelte miljøvenlige bilmodeller på markedet, men der forventes at gå endnu nogle år før de nye teknologier er færdigudviklet og i handlen. Aalborg har gennem mange år blandt andet arbejdet på at fremme miljøvenlige transportformer som f.eks. brug af cyklen ved etablering af cykelstier, cykelparkering, krydsombygning mv. Cykeltrafikken er i perioden steget med ca. 3 % i den tidligere Aalborg Kommune (Trafik- og Miljøberetning 2006/17/). Transport 12 Bæredygtighedssrapport - Klima Bæredygtighedssrapport - Klima 13

8 Klimatilpasning Uanset hvad vi gør for at reducere udledningen af drivhusgasser, så vil den udledning der allerede har fundet sted, føre til klimaforandringer. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har i 2006 lavet beregninger af, hvordan klimaforandringerne vil komme til udtryk i Danmark i 2100 i forhold til situationen i De klimaforandringer vi kan se frem til, er generelt højere temperaturer, øgede regnmængder, mildere vintre og flere og kraftigere storme. Vi oplever formentlig allerede nu de første tegn på forandringerne. Klimaforandringerne vil få indflydelse på en lang række områder såsom vandforsyning, kystbeskyttelse, landbrug, skovbrug, fiskeri, bygningsværker, naturforvaltning, infrastruktur og folkesundhed. Mange af de beslutninger vi træffer i dag f.eks. indenfor fysisk planlægning og infrastrukturprojekter rækker langt ind i fremtiden, og det er derfor vigtigt, at klimaændringernes betydning indgår både i beslutningsgrundlaget og i den konkrete detailprojektering. Akademiet for de Tekniske Videnskaber og miljøstyrelsen har allerede for flere år siden opfordret de lokale myndigheder til at begynde at tage højde for klimaforandringerne. I andre lande særligt i England er man allerede langt fremme med tilpasningsstrategier. Regeringen har i efteråret 2007 fremlagt oplæg til Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, der blandt andet peger på, at tilpasningen til kommende klimaændringer skal foretages i tide. Kystdirektoratet er ved at udarbejde nye klimafremskrevne højvandsstatistikker og Kort- og Matrikelstyrelsen arbejder på et nyt detaljeret højdekort over Danmark, der skal gøre det nemmere at udpege udsatte områder. I DMI s middelscenarie, forventes følgende klimaforhold i 2100 Temperaturstigning C Sommernedbør % Ekstremnedbør % Vinternedbør % Vinternedbør som sne % Vandstandsstigning + 0,50 m Stormaktivitet Moderat stigning (Kilde: Miljøstyrelsens pjece, Miljø-tema nr. 28, Tilpasning til fremtidens klima) Klimatilpasning Samtidig er det også i forbindelse med klimaforandringer vigtigt med en helhedsorienteret forståelse, så de tiltag der foretages inden for et område, ikke medfører uhensigtsmæssige konsekvenser på et andet område. Der er således behov for koordinering af klimatilpasningsstrategierne inden for de forskellige områder. For at stå bedst muligt rustet til at håndtere de fremtidige udfordringer har Kloakforsyningen således kigget mere end 100 år tilbage i tiden på klima, miljø- og samfundsforhold og har tilsvarende, ved hjælp af prognoser lavet af DMI, kigget 100 år frem i tiden. Dette arbejde har resulteret i publikationen Vision 2100 samt udviklingsplan frem til Vandstandsscenarier for Aalborg havnefront VS 10 VS 10 VS 10 VS 10 Et af de områder hvor Aalborg Kommune allerede nu er i gang med undersøgelser/analyser af de mulige konsekvenser af klimaforandringer og hvordan der kan tages højde for disse, er inden for Kloakforsyningens område. I Vision 2100 og udviklingsplan 2020 er der på baggrund af det foretagne analysearbejde fremkommet nogle vigtige strategier og principper, som bekræfter det hidtidige arbejde, og som danner grundlag for Kloakforsyningens fortsatte arbejde med centralisering af spildevandsrensning og separatkloakering. Omdrejningspunktet for de strategier, som skal sikre, at Vision 2100 realiseres, er således bygget op om følgende principper: Central håndtering af spildevand Decentral håndtering af regnvand Det forventes at anvendelse af separatkloakering fremmes mest muligt, med henblik på at udlede mest muligt regnvand decentralt og at tilføre renseanlæggene mere koncentreret spildevand, hvorved mulighederne for at rense spildevandet forbedres, ligesom belastning af recipienter med urenset spildevand ved overløb fra kloaksystemet minimeres. I forbindelse med fremtidige krav til og planer for byudvikling og byggeri skal der tages højde for klimaforandringer i form af øget ekstremnedbør, højere grundvandsstand, vandstandsstigninger og kraftigere storme. VS 10 kote 0-1,20 For landbruget vil vandstandsstigning og kraftigere nedbør som følge af klimaforandringer sandsynligvis medføre at landbrugsmæssig anvendelse af lavtliggende arealer skal ændres eller opgives. VS 100 kote 1,20 1,55 VS 10, klimafremskrevet kote 1,55 1,73 VS 100, klimafremskrevet kote 1,73 2,18 14 Bæredygtighedssrapport - Klima Bæredygtighedssrapport - Klima 15

9 Ressourcer Globalt set er det nuværende ressourceforbrug ikke bæredygtigt. De ikke fornybare ressourcer opbruges og de fornybare ressourcer forbruges ofte hurtigere end de gendannes. Beregner man det økologiske fodaftryk, der sammenligner menneskers udnyttelse af naturens ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne står EU for 17 % af jordens samlede forbrug af naturressourcer, selvom kun 7 % af verdens befolkning bor i EU. Det er især import af naturressourcer som træ, landbrugsprodukter og metaller, samt EU s store afhængighed af fossile brændstoffer som kul og olie, der bidrager betydeligt til EU s økologiske fodaftryk (WWF). På verdensplan ligger Danmark på en mindre spændende niende plads i økologisk fodaftryk pr. indbygger, og i europæisk sammenhæng er Danmark på en fjerdeplads kun overgået af Sverige, Finland og Estland. Det er den højere levestandard i de rige lande, der bevirker et større forbrug og dermed et større træk på verdens ressourcer. Forbruget har konsekvenser for miljøet, lige fra indvinding, over produktionen og frem til at ressourcen bliver til affald. Udfordringen består i at begrænse skadevirkningerne ved at udnytte ressourcerne mere effektivt, undgå spild og forurening og at satse på forbrug af fornybare ressourcer og størst muligt genbrug. Aalborgs nuværende mål: Det skal sikres at forsyningen af drikkevand kan ske på grundlag af rent grundvand (Vandforsyningsplan /11/) Drikkevandet skal beskyttes mod udsivning fra kloaksystemet. (Spildevandsplan /12/) Aalborg Commitments: Jf. Aalborg commitments har vi forpligtet os til at: forbedrer vandkvaliteten, spare på vandet og bruge vand mere effektivt. undgå/reducere spild, og øge genanvendelse og genbrug at håndterer og behandle affald i overensstemmelse med de bedste standarder (best practice). gøre krav om bæredygtigt design og konstruktion gældende, og fremme arkitektur og byggeteknologi af høj kvalitet. undgå uhensigtsmæssig byspredning ved at sikre passende bebyggelsestæthed og prioritere byudvikling i udnyttede områder frem for nye grønne områder. sikre en blandet brug af bygninger og bebyggelser med en god balance mellem arbejdspladser, boliger og serviceerhverv, og prioritere boliger i midtbyerne. Der ligger også en stor udfordring i at forsøge at begrænse det private forbrug af varer og produkter. Forbruget følger oftest de økonomiske konjunkturer, så det primært bliver markedsmekanismerne, der afgør produktionens størrelse. Jo større velstand, jo større efterspørgsel, jo større produktion. Kommunens handlemuligheder Kommunens handlemuligheder begrænser sig til gennem rådgivning og vejledning, at stimulere borgerne til at spare på ressourcerne f.eks. energi, vand, kemikalier og emballage. Kommunernes eget ressourceforbrug kan bl.a. begrænses ved at stille miljøkrav i forbindelse med byggeri, ved at efterspørge varer og tjenesteydelser, der er producerede under hensyntagen til at mindske miljøbelastning og ressourceforbrug samt ved at indføre miljø- og energistyring. Industrien og landbrug Staten har mulighed for at begrænse industriens brug af ressourcer gennem afgifter og anden regulering. Kommunerne har mulighed for at påvirke industriens ressourceforbrug af bl.a. farlige stoffer gennem miljøgodkendelser og tilsyn. Kommunerne har også via lovgivningen mulighed at regulere landbrugets brug af råstoffer og andre ressourcer så som energi og vand. Byer og bygninger Ved at indrette vores byer og bygninger hensigtsmæssigt, kan ressourceforbruget optimeres. Det handler bl.a. om at udvikle byens struktur, så byens funktioner i form af boliger, arbejdspladser, serviceerhverv mv. er dimensioneret korrekt og placeret hensigtsmæssigt i forhold til hinanden for at mindske energibehovet til transport og for at kunne udnytte de fælles vand, varme og gas forsyningssystemer mere effektivt, for der igennem at spare på ressourcerne. Bygninger giver anledning til en stor miljøbelastning i form af et stort energi- og ressourceforbrug. Derfor er energieffektive løsninger og brug af fornybare materialer, uden sundheds- og miljøskadelige stoffer og med lang holdbarhed, også vigtige parametre, når man planlægger og gennemfører byggeri. Indsamling og behandling af affald skal ske miljømæssigt og økonomisk optimalt med størst mulig ressourceudnyttelse (Affaldsplan /15/) Målsætningen for affaldsbehandlingen er 33% affald til genanvendelse, 26% til forbrænding og 9% til deponering (Affaldsplan /15/) Aalborg Kommune går som princip ind for kildesortering for at sikre korrekt affaldsbehandling og størst muligt genbrug. (Affaldsplan /15/) Aalborgs byudvikling tilrettelægges fremover udfra ideen om en koncentreret bymodel hvor Byudvikling indefra og ud prioriteres (Hovedstruktur 2005/3/) Ressourcer kan både være fornybare og ikke-fornybare. De fornybare er dem der kan gendannes i takt med at de forbruges som f.eks. træ, grundvand, og landbrugsprodukter. De ikkefornybare ressourcer er dem der ikke gendannes som f.eks. fossile brændstoffer. Læs mere om ressourser i følgende afsnit: Affald Drikkevand Byggeri Byudvikling 16 Bæredygtighedssrapport - Ressourcer Bæredygtighedssrapport - Ressourcer 17

10 Affald Hver dag året rundt skabes der ca. 7 kg affald pr. dansker. Det svarer til en årlig produktion af affald i Danmark på ca. 13 millioner tons affald. Det er en stor udfordring at sikre, at dette affald indsamles og behandles på den rigtige måde, så det ikke kommer til at udgøre et miljøproblem. Det er også en stor udfordring at genanvende så meget af dette affald som muligt, således at de ressourcer som affaldet indeholder, f.eks. plast, papir, jern og glas, ikke går tabt, men i stedet bliver genanvendt. Affaldsmængderne i Aalborg Kommune er stigende. De samlede affaldsmængder er i perioden er steget med ca. 25%. Erhvervsaffald står for den største stigning, men også mængderne af husholdningsaffald er stigende. I den tidligere Aalborg kommune blev der i 2002 producerede ton erhvervsaffald og ton husholdningsaffald. Det svarer til, at hver husholdning i gennemsnit producerer ca kg affald. En stor del af dette affald genanvendes og er dermed med til at mindske forbruget af nye råstoffer. Det brændbare affald bruges til varme og el Næsten alt brændbart affald indsamlet i Aalborg Kommune anvendes til produktion af varme og el på forbrændingsanlægget Reno-Nord, samt på Års Fjernvarmeværk. Mens alt affald fra Aalborg, der ikke kan genbruges eller brændes, deponeres enten på den kontrollerede losseplads i Rærup, der drives af Reno-Nord, på Reno-Vests kontrollerede losseplads eller på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Aalborg Kommune har som målsætning, at mest muligt affald skal genbruges. Denne målsætning kan opnås ved at behandle affaldet med henblik på størst mulig ressourceudnyttelse i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt i Aalborg Kommunes affaldsplan. Affaldsplanen i Aalborg Kommune følger de nationale mål om, at sortere affaldet bedre for at øge genbrug af affald og minimere affaldsmængderne til deponering. Genbrug i stedet for forbrænding modtagerkontrol. Her skal Renovationsvæsenet lave stikprøvekontrol af indvejet affald fra virksomheder i Aalborg Kommune. Ved opfølgning over for virksomhederne forventes det, at der vil blive frasorteret en del papir, pap og plast til genanvendelse. Husholdningsaffald Husholdninger i byområder har ud over muligheden for at aflevere affald til en henteordning af småt brændbart endvidere mulighed for, at sortere genanvendeligt affald fra og aflevere det i de kuber til pap/papir, glas/flasker, batterier/mobiltelefoner, som er opstillet på offentlige steder. Får at øge indsamlingen af brugte batterier, kan borgerne få deres batterier afhentet af Renovationsvæsenet, ved at lægge dem i en pose på låget af skraldespanden. Ordningen dækker Erhvervsaffald i tidligere Aalborg Kommune (2005) 13% 11% 76% Genanvendelse Forbrænding Deponering Husholdningsaffald i tidligere Aalborg Kommune (2006) 59% 7% 34% områder med enfamiliehuse. I tætbyen er der placeret små gule bokse til batterier og mobiltelefoner på alle kuber til glas/ flasker. Husholdninger har desuden mulighed for at aflevere medicinaffald på apoteker, malingsaffald hos visse farvehandlere og batterier i mange forretninger. Renovationsvæsenet foretager et par gange om året herudover indsamling af alle former for farligt affald overalt i Aalborg Kommune. Senest har Renovationsvæsenet gennemført en kampagne med henblik på at få indsamlet mere kviksølv. Alle borgere i Aalborg Kommune har desuden mulighed for at sortere og aflevere affald i flere fraktioner på genbrugspladserne. I 2006 blev 34 % husholdningsaffaldet i tidligere Aalborg Kommune genanvendt, 59 % blev anvendt til forbrænding og 7 % blev deponeret. Forsøg med kildesortering Madaffald og andet organisk husholdningsaffald blev forsøgsvist kildesorteret og indsamlet i et afgrænset boligområde i perioden , med henblik på at udnytte affaldet i biogasanlæg. Politisk blev det i 2003 besluttet ikke at fortsætte med forsøget og der er ikke siden foretaget kildesortering af organisk husholdningsaffald. Erhvervsaffald For erhvervsaffald blev der i tidligere Aalborg Kommune i 2005 genanvendt 76 %, 11 % blev anvendt til forbrænding og 13 % blev deponeret. Herved opfylder Aalborg kommune de nationale mål for genanvendelse og begrænsning af affald til deponering, for både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Affaldslovene i Danmark bliver til i tæt samspil med EU. Den danske regerings Affaldsstrategi foreskriver at: Forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor Kommunerne har hidtil haft ansvaret for, at affaldet, både fra private og erhverv, bliver håndteret korrekt. I foråret 2008 forventes Folketinget at fremsætte lovforslag vedrørende en ny organisering af affaldssektoren, som blandt andet forventes at medføre, at virksomhederne i højere grad får frit valg i forhold til visse affaldstyper. EU s affaldsrammedirektiv og Danmarks Affaldsstrategi opstiller et hierarki for håndtering af affaldet: 1. Forebyggelse. Jo mindre affald, des bedre. 2. Genbrug. Jo mere affald, der kan genbruges, des bedre. 3. Forbrænding. Så stor en del af det affald, der ikke kan genbruges, skal udnyttes til at lave el og varme. 4. Deponering. Jo mindre affald, der skal deponeres, des bedre. En bred vifte af nationale midler er taget i brug for at reducere affaldsmængderne, fra afgifter på emballage til rådgivning af virksomheder. Byggeaffald udgør en betydelig del (28 % i 2001) af de samlede affaldsmængder. Bygge- og anlægssektoren er underlagt en række standarder, der bl.a. sigter på at øge andelen af miljøvenlige materialer og materialer med lang levetid. Den danske indsats har hidtil koncentreret sig om at maksimere andelen af genanvendeligt affald, minimere andelen til deponering og udnytte brændbart affald til produktion af energi. Sortering af affaldet ved kilden er derfor et helt afgørende element for hele den danske affaldshåndtering. Miljøministeriet arbejder for at mindske mængden af affald, der brændes eller deponeres. En af måderne er at sortere mest muligt affald fra til genbrug. Målet er at genanvende mindst 65 % og højst deponere 15 % af industriaffaldet samt at genanvende mindst 33 % og højst deponere 7 % af husholdningsaffaldet i Affald Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet har lavet tiltag for at nedbringe affaldsmængderne bl.a. til forbrænding. På Reno- Nord er der eksempelvis ved at blive etableret et anlæg til 18 Bæredygtighedssrapport - Ressourcer Bæredygtighedssrapport - Ressourcer 19

11 Drikkevand I Danmark sker næsten al drikkevandsforsyning med grundvand, der sendes direkte ud til forbrugerne, enten urenset eller renset for naturligt forekommende stoffer som eksempelvis jern. I forhold til rensning af overfladevand er det en driftsøkonomisk og økologisk fordelagtig vandforsyning. Drikkevandskvalitet I Aalborg Kommune er grundvandet generelt set dårligt beskyttet fra naturens hånd. Hovedparten af indvindingen foregår i kalkmagasiner uden større sammenhængende beskyttende lerlag. Det viser sig bl.a. ved, at nitratindholdet i 60 % af det leverede vand fra Aalborg Kommune, Vandforsyningen, indeholder mere end 25 mg nitrat/liter. Til sammenligning er ca. 80 % af vandforsyningsboringerne på landsplan nitratfrie (mindre end 1 mg nitrat/liter). Det højst tilladelige indhold af nitrat i drikkevandet er 50 mg/l. Andelen af vand fra Vandforsyningens kildepladser med nitratindhold mellem 25 og 50 mg/l er svagt faldende. Den udvikling skyldes, at de mest nitratbelastede boringer er nedlagt og erstattet af nye uden for byområdet. Siden 1992 er der analyseret for organiske mikroforureninger (herunder pesticider) i vandforsyningens 49 drikkevandsboringer. Målingerne viser at der ikke er konstateret pesticider i de 39 af boringerne, men at der i de resterende 10 boringer er fundet pesticidrester i et niveau under gældende grænseværdier. Beskyttelse af grundvand Aalborg Kommune beskytter grundvandet i sårbare indvindingsområder, ved vandværker, der er vurderet at være bæredygtige på sigt. Kommunen udarbejder indsatsplaner, som beskriver indsatserne. Grundvandet beskyttes ved at rejse skov, lægge jord helt eller delvist brak, hindre forurenende virksomheder i at etablere sig i området, stille krav om kloakering, stille krav om anlæg, der hindrer stoffer i at sive ned (fx tanke eller brønde), begrænse brug af sprøjtegifte på jorden, forhindre slam på landbrugsjord, hindre byudvikling. (kilde Vandforsyningsplan ). I byområdet er det en næsten uoverskuelig opgave at beskytte grundvandet mod forurening. Siden vandforsyningsplanen i 1992 har strategien været, at flytte indvindingen fra byområde til det åbne land, efterhånden som boringerne er blevet lukket på grund af forurening med nitrat, pesticider mv. I perioden har Aalborg Kommune, Vandforsyningen lukket 7 kildepladser med en samlet indvinding på over 4 mio. m 3 /år. Lukkede kildepladser p.g.a. vigende vandkvalitet Benævnelse År Vandmængde Årsag til lukning Oldstien, Svenstrup Nitrat Sdr. Kongevej, Nr. Sundby Vesterkæret, Vestbyen Nitrat og bakterier Sønderbro - brønd Nitrat og BAM Sønderbro - boringer Nitrat og BAM Vissegaard Bakterier Skovstrup BAM Vangen BAM og pesticider I alt m Note: Herudover er lukket enkelte boringer p.g.a. forurening på kildepladserne. Tranholm og Aalborg Ø Kilde: Grønne regnskaber 2006 Vandforsyning I Aalborg Kommune er vandforsyningen baseret på rent grundvand uden avanceret vandbehandling. Aalborg Kommune, Vandforsyningen leverer drikkevand til 52 % af kommunens indbyggere. Det resterende drikkevand leveres fra 99 private almene vandværker og enkeltanlæg, som også forsyner enkelte offentlige institutioner eller virksomheder. Vandforbrug Via Energicenter Aalborg rådgiver Aalborg Kommune, Vandforsyningen sine kunder om vandbesparelser. Blandt andet som følge heraf er Vandforsyningens salg af vand i perioden reduceret med 35 % fra godt 9 mio. m3 til 6 mio. m 3. Salg af vand m io. m Aalborg Kommune, Vandforsyningens salg af vand i perioden (Kilde: Grønne regnskaber 2006) 1998 EU s Vandrammedirektiv fra 2000 blev i 2003 omsat i national lovgivning i Danmark. Det betyder, at beskyttelse af grundvand og overfladevand for første gang tænkes systematisk sammen. Målet er at sikre, at alle vandforekomster søer, vandløb, grundvandsmagasiner osv. er i en god tilstand. Det vil bl.a. sige fri for forurening. For grundvandet betyder det også, at der ingen steder må indvindes mere vand, end der dannes. Nedsivende overfladevand har stor betydning for grundvandet. Omvendt betyder mængden og kvaliteten af grundvandet meget for overfladevandet, eftersom langt de fleste danske vandløb fødes af grundvand. En stor del af den danske indsats op gennem 90 erne har derfor koncentreret sig om at udpege områder med særlige drikkevandsinteresser. Inden for disse områder har de tidligere amter udpeget indsatsområder, hvor der gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet, eksempelvis i form af aftaler med landbrug eller opkøb af jord til skovrejsning. År Drikkevand 20 Bæredygtighedssrapport - Ressourcer Bæredygtighedssrapport - Ressourcer 21

12 Byggeri Udover et stort energiforbrug, bevirker byggeri også et stort forbrug af ressourcer i form af byggematerialer og komponenter. Der er således betydelige miljøgevinster at hente ved nybyggeri, renoveringer og anlægsarbejder, hvis der fra starten satses på energibesparende løsninger, brug af fornybare materialer uden sundhedsog miljøskadelige stoffer samt kvalitet både teknisk og arkitektonisk-, så holdbarheden og brugsværdien forlænges. Aalborg kommune udsendte i 2001 en Miljømanual, med miljøkrav og anbefalinger til byggeriet parter i forbindelse med byfornyelse og støttet alment boligbyggeri i kommunen. Formålet med miljømanualen er, at få byggeriets parter til at tænke og bygge mere miljørigtigt og til at indarbejde miljøhensyn i planlægningen og gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver. Miljømanualen fungerer som et inspirerende idekatalog, hvor forslag og ideer har ligeså stor vægt, som egentlige krav og retningslinier. Miljømanualen anvendes nu i det daglige arbejde i forbindelse med offentligt støttet nybyggeri og ved renoveringer samt byfornyelsesopgaver. Indholdet i den gældende miljømanual er imidlertid i dag i vid udstrækning normal projekterings- og byggepraksis. Derfor forventes Miljømanualen i 2008 og fremefter at blive evalueret, opdateret og udvidet til at gælde kommunalt byggeri og muligvis også udvidet til at omfatte alt byggeri i kommunen. Dette kræver dog lovændringer. I Aalborg kommune er der kun enkelte eksempler på, at der også i det private byggeri er inddraget miljøhensyn. Der er gennemført byøkologiske projekter (Louise Plads m.m.) med energi- og vandsparende initiativer. I forbindelse med idékonkurrencen til byudvikling på havnefronten (Østre Havn) er der stillet krav til bæredygtighed. Der har været gennemført forsøg med miljørigtig projektering (Teknisk Skole, Østre Uttrupvej), og lavenergihuse (Vaarst Vestervang) er blevet opført. Der er tale om enkeltstående projekter, der har tjent som demonstrations-projekter. En nylig ændring i planloven muliggør nu at kommunerne kan stille krav til, at nybyggeri skal være lavenergibyggeri. Det sker ved, at kommunalbestyrelsen i lokalplaner specificerer, at bygningsreglementets lavenergiklasse I eller II skal opfyldes ved nybyggeri. Vælger kommunalbestyrelsen lavenergiklasse I, så vil det give en besparelse på ca. halvdelen af energiforbruget i husets levetid. Det er altså store mængder energi, der på den måde kan spares til glæde for ejer, beboer, kommune og klimaet. EU s Handlingsplan for energieffektivisering lægger op til væsentlige opstramninger af Bygningsreglementets energirammer i 2010 (LE2 som standardramme) og 2015 (LE1 eller passivhus som standardramme). Der er i Danmark en stigende interesse fra kommuner og bygherrer for at integrere miljø- og ressourcehensyn i byggeri. Der er flere eksempler på at kommuner vælger at få tinglyst servitutter ved salg af byggegrunde, der stiller krav om at boligerne skal opføres som f.eks. lavenergihuse. Der er også eksempler på opførelse af miljømærkede(nordisk svanemærke) huse, der udover krav til energiforbruget også stiller krav om brug af miljøvenlige materialer til gavn for sundhed, miljø og indeklima. Byggeri Byudvikling Det er vigtigt og nødvendigt for mange større byer, at indtænke en bæredygtig byudvikling for at fastholde attraktive byer. Mange store byer i Europa har store udfordringer med dårlig luftkvalitet og forurening, høje støvniveauer, højt ressourceforbrug og f.eks. dårlige bygninger. Bæredygtig byudvikling skal medvirke til at sikre borgernes trivsel og sundhed. Bæredygtig byudvikling er bl.a. karakteriseret ved at prioritere, at byvækst foregår inden for byens eksisterende rammer for at begrænse inddragelsen af ressourcer som naturområder eller produktivt landbrugsareal. Byfortætning, der er højt prioriteret i Aalborg, sikres gennem byomdannelse og byfornyelse. Byfortætningen er medvirkende til at få nedbragt transportbehovet og sikre, at kapaciteten i de fælles forsyningssystemer (f.eks. energi, vand og kloak) udnyttes bedst muligt. I Aalborg har der de sidste 10 år været fokus på bl.a. byomdannelse af gamle industriområder i midtbyen et eksempel herpå er havnefronterne i byen. I udkast til kommunens planstrategi 2007 foreslås, at områder, hvor der i forvejen har været høje bygninger, kan være udgangspunkt for placeringer af højhuse et eksempel er Østre Havn, hvor det er besluttet, at der åbnes op for at placere højhuse. Højhuse medvirker til yderligere byfortætning. Bæredygtig byudvikling er også karakteriseret ved at beskytte natur og grundvand - ved at friholde områderne, eller ved at pålægge byggeriet begrænsninger. Aalborg Kommunes indsatsplanlægning for beskyttelse af vigtige drikkevandsområder, er et godt eksempel her på. Bæredygtig byudvikling skal endvidere sikre gode rekreative muligheder, herunder grønne områder, til gavn for naturen samt borgernes trivsel og sundhed. Lokalisering af erhvervsvirksomheder og detailhandel er også vigtige for en bæredygtig byudvikling, både i forhold til begrænsning af transportbehovet og i forhold til at forebygge potentielle miljøgener. I udkast til kommunens planstrategi 2007 foreslås, at virksomheder med behov for godstransport skal tilbydes lokalisering i tilknytning til det overordnede vejnet, havnen eller jernbanen. I Aalborg Kommunes kommende Planstrategi 2007 lægger Byrådet op til en ny måde at tænke bymønster og byroller på, som følge af kommunens nye geografi. Byrådet mener, der er behov for et varieret udviklingsmønster, hvor byernes profil og udvikling tager afsæt i en konkret byvurdering og analyse af byernes samspil indenfor handel, service, erhverv, infrastruktur mv. Her vil bæredygtighed være et af flere vigtige tværgående indsatsområder. Der forventes ikke - de nærmeste år, en lovgivning, der regulerer bæredygtig byudvikling. Der findes adskillige nationale og international hensigtserklæringer. Byudvikling 22 Bæredygtighedssrapport - Ressourcer Bæredygtighedssrapport - Ressourcer 23

13 Natur En systematisk naturforvaltningsindsats begyndte i Danmark i 1989 med Folketingets vedtagelse af lov om naturforvaltning. Indsatsen har gavnet naturen og dens dyre- og planteliv, forbedret befolkningens rekreative muligheder og sikret kulturhistoriske værdier. Der har også været en række indsatser for at bevare og genoprette naturen f.eks. vandløbsstrækninger og beskytte sårbare drikkevandsressourcer. Selvom der har været gjort en række tiltag, så har det vist sig ikke at være tilstrækkelig. Baggrunden er, at den danske natur herunder vandområder i dag er under pres som følge af en række miljøpåvirkninger særligt næringsberigelse med kvælstof og fosfor samt nedfald af ammoniak, som sammen med svovl og kvælstofforbindelser fra forbrændingsprocesser påvirker følsomme naturområder med forsuring og næringsstoftilførsel. Desuden påvirkes naturen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, som stammer fra forskellige kilder. Naturen påvirkes også af vores anvendelse af arealer til intensiv landbrugsdrift, bebyggede områder og veje samt f.eks. råstofindvinding. I forhold til tidligere er naturen nu mere opsplittet i mindre arealer og er mere ensartet. Ændringerne i naturen giver ændrede levevilkår for flora og fauna, og har medført tilbagegang indenfor nogle arter af planter og dyr. Aalborg Commitments: Jf. Aalborg commitments har vi forpligtet os til at: At fremme og øge biodiversiteten, udvide og pleje udpegede naturområder. At forbedre vandkvaliteten, spare på vandet og bruge vandet mere effektivt. At forbedre jordkvaliteten, bevare økologiske produktive landområder og fremme bæredygtigt landbrug og skovbrug. bene, 66% af søerne og 90% af fjorde og kystvand ikke når målsætningerne om god økologisk tilstand i 2015 uden en særlig indsats. Med kravene i miljømålsloven og de kommende vand- og naturplaner intensiverer kommunerne indsatsen på natur- og vandområdet de kommende år. Dette forstærkes desuden af klimaændringerne, der også medvirker til at øge presset på de danske naturtyper. Et varmere klima vil betyde ændrede artssammensætninger, og en stigning i vandstanden kan betyde, at allerede udpegede naturområder f.eks. strandenge vil ændre karakter. En øget nedbørsmængde vil også øge udvaskning af næringsstoffer fra bl.a. landbrugsarealerne samt øge tilledning af andre stoffer til vandmiljøet bl.a. som følge af overløb fra kloaksystemet. Selvom udledningen af næringsstoffer med spildevandet er faldet i Danmark siden slutningen af 80 erne pga. en forbedret rensning så er vandmiljøet i dag fortsat påvirket af udledning af spildevand fra renseanlæggene samt fra udledningerne i det åbne land. Aalborgs nuværende mål: Regionplanen 2005 og de 4 kommuneplaner indeholder en række målsætninger om at beskytte og udvide naturområder og adgangen dertil. For at sikre attraktive naturområder i Aalborg forvaltes og formidles naturværdier og rekreative arealer med vægt på at beskytte, opretholde og udvikle gode livsbetingelser for dyr, planter og landskaber (Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2003 /2/) Recipientkvalitetsplanens (Regionplanens) målsætninger for alle vandløb i kommunen skal overholdes (Miljøafdelingens handlingsplaner /8/ og Spildevandsplan /20/) Det samlede skovareal i kommunen skal udgøre 12 % (Hovedstruktur 2005 /3/) Beskyttelse af grundvandet ved skovrejsning (Indsatsplaner for Drastrup og Aalborg SØ /3/) På de arealer, som Aalborg Kommune enten selv ejer eller har ansvaret for at vedligeholde gælder generelt, at der ikke må anvendes pesticider og der må ikke anvendes handelsgødning og lignende på arealer, der ligger i drikkevandsområderne (Administrativ forskrift nr. 25 /9/) Naturen skal beskyttes, og der skal sikres gode levevilkår for planter og dyr (Hovedstruktur 2005 /3/) Der skal være gode vilkår for naturen både i bolig- og erhvervsområder, langs vejene, i de rekreative områder og i det åbne land (Miljømanual 2001 /10/) Rensegraderne for den samlede udledning af spildevand fra RV og RØ, skal som minimum ligge over 90 % for fosfor og 80 % for kvælstof (Forsyningsvirksomhedernes Grønne regnskaber /7/) Rent vandmiljø i kommunens bække, åer og søer samt i Limfjorden gennem opsamling, transport og rensning af spildevand (Spildevandsplan /12/) Størstedelen af de værdifulde naturområder skal plejes for at opretholde den ønskede naturtilstand f.eks. de lysåbne naturtyper, som er hjemsted for en stor del af de sjældne arter af planter og dyr, som er opført på den såkaldte rødliste. Reducere udløb til mindre vandløb og åer og nedbringe påvirkningen af nærmiljøet (Spildevandsplan /12/) At sikre en høj driftssikkerhed af kloaksystem og renseanlæg (Strategiplaner for Forsyningsvirksomhederne /14/) Separatkloakering af fælleskloakerede områder og sanering og optimering af det offentlige kloaksystem (Strategiplaner for Forsyningsvirksomhederne /14/) Ud af i alt arter på den seneste rødliste for Danmark karakteriseres ca arter, som akut truede eller sårbare arter. Disse arter er i fare for at forsvinde, i løbet af de næste generationer, som følge af den nuværende anvendelse og belastning af naturen. Der er behov for en særlig indsats for at standse tilbagegangen, hvilket der nationalt og internationalt også er fokus på. Fysiske ændringer som grødeskæring, oprensning og dræning og direkte udnyttelse til f.eks. dambrug har også betydning for vandkvalitet og natur i de ferske vandområder. Generelt vurderes den biologiske tilstand i nogle vandløb at være forbedret de seneste år. Dog vurderer KL, at mere end 50% af vandlø- Industrispildevandets indhold af forurenende stoffer skal begrænses således, at der ikke kan ske skade på recipienten, kloakarbejderne, kloaksystemet og renseanlæggene. Læs mere om natur i følgende afsnit: Naturområder Vandløb og søer Spildevand Limfjorden Landbrug og dambrug 24 Bæredygtighedssrapport - Natur Bæredygtighedssrapport - Natur 25 mv.

14 Naturområder På trods af en forbedret beskyttelse er der sket en tilbagegang i kvaliteten og sammenhængen af alle naturområder. Den tilbageværende natur er i dag ofte opsplittet i mindre områder. Naturen er generelt under pres fra øget næringsstoftilførsel fra især landbruget samt påvirket af øget dræning og afvanding. Desuden påvirkes naturen af klimaændringer og f.eks. manglende naturpleje. Naturen er mere ensartet end tidligere, hvilket også er gældende for Aalborg Kommune. Der er i kommunen behov for at skabe sammenhæng i naturområderne og herunder i det rekreative stinet. Beskyttelse af naturen i det åbne land er en ny opgave for kommunen pr. 1. jan og indebærer bl.a. naturpleje. Natura2000 I Aalborg kommune er der ca ha beskyttet natur (enge, overdrev, søer, moser, heder) heraf ligger ca ha udenfor NATURA2000 områderne. Desuden er ca ha beskyttet af en fredningskendelse størstedelen af disse arealer ligger i NATURA2000 områder. I alt er ca. 10 % af kommunens areal udpeget, som internationalt beskyttelsesværdigt (NATURA 2000) ud af ca ha på landsplan (areal på land). Påvirkningerne af naturen Luftforureningen fra forbrændingsprocesser påvirker naturen med bl.a. svovl og kvælstofforbindelser, som bidrager til forsuring og næringssalttilførsel (Eutrofiering). Men det er især næringsstoftilførslen fra landbrug herunder nedfald af ammoniak fra luften, som er medvirkende til overgødskning af naturen og forsuring af jord og vand. Den nødvendige ekstensive afgræsning af naturområder har også været i tilbagegang, og det betyder en tilgroning med forringet biodiversitet i de vigtige lysåbne naturarealer, som f.eks. moser, enge og heder. Ved udmøntningen af handleplaner i Natura 2000 områderne forventes det, at der vil blive øget fokus på afgræsning og afslåning af de lysåbne naturtyper. Skovareal Sammenlignet med landsgennemsnittet er andelen af skov i Aalborg Kommune kun ca. halvt så stort. Den nuværende målsætning er, at nå landsgennemsnittet på ca. 12%. I Aalborg Kommune er der i perioden 1989 til 2002 plantet i alt ca. 625 ha skov b.la. på grundvandsdannende oplande. Fremover vil skovrejsning også være et tiltag for bl.a. at beskytte grundvandet i kommunen. I de kommende år vil der - ud over plantning af skov, også blive gennemført flere naturgenopretningsprojekter i kommunen, bl.a. som følge af miljømålsloven samt behovet for bedre sammenhæng mellem naturområder. Halkær Sø og Lille Vildmose er eksempler på tidligere gennemførte projekter i kommunen. Naturpleje uden sprøjtemidler De offentligt ejede arealer - parker, natur- og skovområder og øvrige grønne områder i kommunen - plejes med en naturvenlig drift uden brug af sprøjtemidler og i overensstemmelse med målsætningen for områdernes karakter og benyttelse. Uden for de kommunalt ejede arealer, har Frejlev og Drastrup erklæret sig som sprøjtefri byer. Aalborg Kommune og Vandforsyningen har støttet projektet med rådgivning, gasbrændere og lignende. Biologisk mangfoldighed I kommunen er der særlig kendskab til natur og biologisk mangfoldighed i NATURA2000 områderne, da oplysningerne er genereret som en del af overvågningsprogrammet NOVANA. Det er Miljøcenter Aalborg som bidrager med dataene. Dette kendskab er et vigtigt redskab i kommunens fremtidige naturforvaltning bl.a. med udarbejdelse af handleplaner. Dataene giver således en oversigt over hvilken sjældne naturtyper, planter og dyr, som udgør grundlaget for udpegningen af NATURA2000 områderne i kommunen. Der er f.eks. tale om planterne fruesko og gul stenbræk samt f.eks. bæk- og havlamprat, dagsommerfuglen hedepletvinge og fuglen skestork. Kendskabet til dyr og planter udenfor NATURA2000-områderne i kommunen er kun meget sporadisk. Dog er der en begrænset og ældre viden om en del af kommunens moser og strandenge. Herudover er der en særlig stor botanisk viden om kommunens kalkoverdrev. Hvis tabet af biologisk mangfoldighed skal bremses også på de små naturarealer, kræver det en kraftig styrkelse af vidensniveauet i kommunen, altså en øget indsats for dataindsamling. Desuden er der behov for at udvikle nye metoder til et øget samarbejde mellem Aalborg Kommune og bl.a. landmænd, men også f.eks. boligselskaber og grundejerforeninger om at øge biodiversiteten og udbygge adgangsmulighederne for offentligheden. Konsekvenser af Klimaændringerne En anden udfordringer er klimaændringerne, som i dag sker så hurtigt, at naturen har svært ved at følge med. En art skal kunne sprede sig omkring to kilometer om året for at kunne følge med de forventede klimaændringer. Det overstiger den spredningsevne, der er set hos mange danske dyr og planter, og derfor vil artssammensætningen over tid ændre sig. Et varmere klima har yderligere den konsekvens, at nogle fremmede arter vil brede sig eksplosivt på bekostning af eksisterende arter. Regeringen fremlægger snarest en handlingsplan med en sortliste over uønskede invasive arter af planter og dyr, hvor f.eks. arter som kæmpebjørneklo, dræbersnegl og dræbergoble figurerer. Jævnfør Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper må driften af arealerne ikke intensiveres eller ændres. På de offentligt ejede arealer er der en forpligtigelse til at vedligeholde/pleje arealerne, mens der ikke er denne forpligtigelse på de privat ejede arealer. Kommunen er forpligtiget til at opretholde formålet med de fredede arealer, og det indebærer ofte naturpleje med hegning/afgræsning, afbrænding, rydning mv. Det er en national målsætning, at skovarealet skal forøges, så skovlandskabet dækker 20-25% af Danmark i løbet af en trægeneration, og at der skal være fokus på at øge naturindholdet i skovrejsningen, jf. det nationale skovprogram. EU landene har forpligtet sig til at gøre en ekstra indsats for den biologiske mangfoldighed og standse tilbagegangen inden Natura 2000 Frededet område Naturområder Beskyttet natur over 1ha Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er værdifulde i EU. Området er et levested for sjældne dyr og planter, som vi er forpligtet til at beskytte. Danmark har udpeget områder for i alt 59 naturtyper og 35 arter. I fuglebeskyttelsesområder skal sjældne eller truede ynglefugle og trækfugle beskyttes. 26 Bæredygtighedssrapport - Natur Bæredygtighedssrapport - Natur 27

15 Vandløb og søer I kommunen er der i alt ca km vandløb og søer over 100 m2. Både kommunen og det tidligere Nordjyllands Amt har til gavn for bl.a. vandmiljøet gennemført forskellige naturgenopretningsprojekter, som har omfattet vandløbsstrækninger og ådale eksempelvis Halkær Ådal og Østerådal. tuelle forhold afspejles f.eks. om det er hensigtsmæssigt at udtage landbrugsjord i marginaliserede områder, som følge af risikoen for oversvømmelse af arealerne, og dermed udvaskning af næringsstoffer. Dette er bl.a. et problem de steder i kommunen, hvor vandløbsoplandet har sat sig nogle steder helt op til 1,5 meter pga. bl.a. dræning. Spildevand I Aalborg Kommune er der, efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007, 9 renseanlæg, som renser spildevandet inden det ledes ud i vandmiljøet. Herudover er der en række ejendomme i det åbne land, som ikke ligger i kloakerede områder, og derfor leder spildevandet til nedsivningsanlæg eller nærliggende recipient. gerne vurderes overløb oftere at ville forekomme, og i udviklingen af kloaksystemet fokuseres nu bl.a. på etablering af regnvandsbassiner, separatkloakering og forbedret dataindsamling om regnhændelserne. Indsats udenfor de kloakerede områder Uden for kloakerede områder er igangsat en indsats for at beskytte vandløb og grundvand mod spildevandsforurening. Kvalitetsmålsætningerne for vandløb og søer Det kan konstateres, at mere end halvdelen af vandløbene i kommunen ikke lever ikke op til kvalitetsmålsætningerne. Det samme gælder for søerne. Dette svarer til det generelle billede på landsplan. Det vil kræve en helhedsorienteret og bred indsats på mange områder, for at kommunen kan leve op til lovkravet om god økologisk tilstand senest i Årsagerne til at målene ikke er nået skyldes flere forhold, som ringe fysisk variation i vandløbene bl.a. på grund af grødeskæring og reguleringer, spærringer for faunaens frie vandring, ringe vandkvalitet, formindsket vandføring som følge af indvinding af vand bl.a. til dambrugsdrift. Kendskabet til vandløb og søer Der er i varierende grad detailkendskab til vandløbene i kommunen afhængig af vandløbenes størrelse og betydning. Generelt er der et punktvis kendskab til de biologiske og fysiske forhold samt til vandkvaliteten i vandløbene. Der findes ikke et samlet overblik over tilledningen fra de mindre punktkilder, ligesom der heller ikke er overblik over bidraget fra de diffuse kilder f.eks. fra landbruget. Med implementeringen af vandrammedirektivet via bl.a. miljømålsloven har Kommunen fået ansvar for, at vandrecipienterne kan leve op til god økologisk standard i 2015 svarende til regionplanens målsætninger. Med udgangen af 2009 træder de statslige vandplaner i kraft og vil være bindende retningslinier for kommuneplanlægningen. Vandløb og søer De 9 renseanlæg omfatter 2 store centrale renseanlæg ved Aalborg, (Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst) samt 7 mindre renseanlæg i kommunens yderområder. Der behandles spildevand fra i alt ca mennesker. I den sydlige del af kommunen modtager Aalborg Kommunes kloaknet spildevand fra Rebild Kommune. Ved primært at lede spildevandet til de 2 centrale renseanlæg beskyttes højt målsatte vandløb, som for eksempel Lindenborg Å, mod forurening. I 2006 blev der tilledt 28,4 mio. m 3 spildevand til renseanlæggene. Det rensede spildevand indeholdt bl.a. 134 tons kvælstof. Spildevandsrensningen effektiviseres løbende, og udløbet af renset spildevand overvåges for indholdet af næringsstoffer og f.eks. miljøfremmede stoffer. Spildevandsoverløb En væsentlig belastning af vandmiljøet sker ved overløb af fortyndet spildevand, når kloaksystemets kapacitet overskrides. I 2006 blev der i kommunen udledt over 3 mio. m 3 fortyndet spildevand som følge af kraftig regn. På grund af klimaændrin- I Aalborg Kommune er udpeget en række forureningsfølsomme vandløb og søer med tilhørende oplande. Der er udpeget 31 områder, med i alt ca ejendomme, hvor der er krav om forbedret spildevandsrensning. På nuværende tidspunkt vides ikke hvor mange af disse ejendomme, der skal etablere forbedret spildevandsrensning. Det forventes, at tiltagene er etableret inden udgangen af Som en yderligere foranstaltning til at beskytte vandløb og grundvand mod spildevandsforurening, blev der i 2004, i det tidligere Aalborg Kommune, besluttet at indføre en obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder. Ved ordningens start i 2006 blev det konstateret, at der sandsynligvis i mange år har været udledt urenset spildevand fra ca. 75 % af tankene. Overføres tallene på ny Aalborg Kommune, svarer det til, at ca ejendomme i kommunen sandsynligvis udleder urenset spildevand til vandløbene. Generelt har søer ikke tidligere været et prioriteret kortlægningsområde, og derfor er der på nuværende tidspunkt heller ikke særlig stor viden om søernes tilstand i kommunen. Ud over de specifikt 8 målsatte søer, skal alle søer (større end 5 ha), som minimum op fylde basismålsætningen (B). Det er generelt, at landbrugets tilledning af fosfor er den primære årsag til søers manglende målopfyldelse. Vandløbsvedligeholdelse Kommunen har ansvar for vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring i 750 km vandløb. Hvert år er der, som følge af perioder med meget nedbør, i større eller mindre omfang problemer med oversvømmelse af f.eks. engarealer og landbrugsjord. Effekterne af højere temperaturer og kraftigere nedbør i perioder, som følge af klimaændringerne, er desuden væsentlig, da mange af kommunens vandløb løber igennem flade områder med meget lidt fald, og selv mindre udsving i vandstanden medfører derfor oversvømmelse. Vedligeholdelsen af vandløbene vil - som et af forholdene, blive indtænkt i det videre arbejde med forbedring af kommunens vandløb, som påbegyndes i I den sammenhæng igangsættes revision af regulativer for vandløbsvedligeholdelsen med fokus på miljøvenlig vedligeholdelse, men også så de ak- Grøn: Opland til Renseanlæg Vest Rød: Opland til Renseanlæg Øst Gul: Opland til Mindre renseanlæg Udledninger af spildevand skal overholde lovkravene om fjernelse af kvælstof, fosfor og organiske stoffer fra spildevand før udledning, som er præciseret i tilladelserne til udledningerne. I 1994 blev der indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeren, om at fremrykke renoveringen af de offentlige kloakker, så det afsluttes inden Aftalen omfatter en reduktion af ind- og udsivning. Herudover arbejder Kloakforsyningen på at forbedre kloaksystemets kapacitet og arbejdsmiljø samt optimere anvendelsen af ressourcer og nyttiggørelse af restprodukter fra spildevandsrensningen. Spildevand 28 Bæredygtighedssrapport - Natur Bæredygtighedssrapport - Natur 29

16 Limfjorden Limfjorden er Danmarks største fjordområde og det samlede opland til fjorden er på ca km 2, hvoraf Aalborg kommune har 13 % (975 km 2 ). Langt størstedelen af kommunens vandløb har udløb til fjorden ligesom en del af de bevaringsværdige naturtyper i Kommunen ligger ved fjorden f.eks. sandbanker, strandenge, laguner m.v. Generelt vurderes Limfjorden som et sårbart og ustabilt økosystem, hvilket bl.a. ses af udbredelsen af iltsvind i fjorden, der varierer fra år til år med vejrsituationen. Fjorden anses for at være overgødsket, og undersøgelser viser, at fjorden reagerer mere på ændringer i tilførslen af kvælstof (N) end på tilførslen af fosfor (P). Tilførslen af kvælstof har i perioder medført iltsvind i specielt de vestlige dele af fjorden - især i områder med lille eller ingen vandudveksling f.eks. inderfjordene. Næringsstoffer Næringsstofferne kommer primært fra et diffust bidrag fra oplandet dvs. fra landbrugsarealer med opland til fjorden. Herudover kommer et bidrag fra spildevandsudledninger fra bl.a. renseanlæg samt fra f.eks. dambrug. Limfjorden får nu årligt tilført ca tons N/år. En indsats for at reducere udvaskningen af både kvælstof og fosfor til fjorden vil med fordel kunne tage udgangspunkt i oplandet til de mest følsomme fjordområder bl.a. Natura 2000 området ved Nibe Bredning da det vil kunne forbedre miljøtilstanden forholdsvis mere end hvis reduktionerne fordeles ligeligt på hele Limfjordens opland. Livet i fjorden Et generelt problem er afsmitningen fra bundmaling på skibe, hvilket i Langerak giver anledning til høje koncentrationer af organotinforbindelser i organismer og sediment. Særligt koncentrationen af det giftige stof TBT i sedimentet er meget højt. Det er desuden registreret, at TBT-forureningen har forårsaget kønsforstyrrelser hos snegle i fjorden. Brugen af TBT skal være udfaset i 2008, men da TBT har en halveringstid på flere år i sedimentet - tager det tid, før forbedringer kan registreres. Der undersøges desuden for PCB, som også er langsomt nedbrydeligt. Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende og påvirke reproduktionen samt immunsystemet negativt. Undersøgelser viser, at Langerak må betegnes som belastet med PCB. Tættest på Aalborg var koncentrationen af PCB højest. PCB er blevet forbudt, men findes stadig i en række produkter, og ledes primært til vandmiljøet via spildevand. For flere andre undersøgte miljøfremmede stoffer som f.eks. DDT ligger mængderne på et lavt niveau og forureningen kan kun relateres til diffuse kilder. Desuden undersøges for en række pesticider, hvoraf nogle er meget vandopløselige og kan måles i fjordvandet, men effekterne herfra vurderes at være minimale. Det skal afslutningsvis bemærkes, at der i undersøgelserne konkluderes at fjordområderne er godt egnet /egnet til fritidsfiskeri. Gennem det nyoprettede Limfjordsråd vil kommunen i samarbejde med de øvrige Limfjordskommuner arbejde for en bæredygtig fjord, der på sigt kan leve op til kvalitetsmålsætningerne. Regeringens kemikaliehandlingsplan for har fokus på at erstatte farlige stoffer med mindre farlige samt bedre kommunikation med virksomhederne f.eks. omkring listerne over farlige og uønskede stoffer. Limfjorden Effekten af vandmiljøplanerne I-III vurderes at kunne reducere tilførslen af kvælstof yderligere i løbet af en årrække. Men på grund af klimaændringerne er det nødvendig med en endnu større reduktion i tilførslen af næringsstoffer til fjorden, hvis kvalitetsmålet for fjorden skal nås. Det vurderes, at klimaændringerne vil medføre bl.a. øget vinternedbør og dermed en øget udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsarealer til de indre danske farvande. På den baggrund skønnes tålegrænsen for Limfjorden at ligge på omkring tons N/år og 225 tons P/år. Overgødskningen af fjorden har ændret mængden og sammensætningen af bunddyr og fisk i fjorden samt udbredelsen af ålegræs de sidste år. Tidligere var fjorden meget fiskerig, men de sidste mange år er det gået stærkt tilbage for de iltkrævende bunddyr og næsten alle fiskearter især de bundlevende fisk som f.eks. rødspætter og ål. Enkelte fiskearter har ikke oplevet tilbagegangen f.eks. sild og hestemakrel. På trods af påvirkningen af Limfjorden er der stadig et betydeligt dyre- og planteliv i og omkring fjorden - f.eks. raster flokke af fugle ved fjorden i efterårs- og vinterperioden. Desuden holder en bestand af sæler og f.eks. skarver til ved fjorden. Hertil kommer livet i fjorden på stenrevene og i områderne med sandbund og ålegræs. Blåmusling og østers udgør desuden grundlaget for et muslingefiskeri i fjorden, som er mest udbredt i den vestlige del af fjorden. Alene vurderet ud fra niveauerne af miljøfremmede stoffer i fjorden kan konkluderes, at Regionplanens målsætning ikke er opfyldt for strækningen fra Aalborg til Hals. Miljøfremmede stoffer I det nationale overvågningsprogram indgår overvågning af forekomsten af en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vand, muslinger og sediment i bl.a. Langerak i Limfjorden. Undersøgelser af muslinger viser en ubetydelig belastning med tungmetaller, mens der er fundet højere koncentrationer i sedimentet i Langerak, hvor der - i følge internationale grænseværdier, er risiko for skadelige biologiske effekter. Tungmetallerne tilføres vandmiljøet via udledninger fra renseanlæg, fra skibsmaling og via atmosfærisk nedfald, samt tilføres ved afstrømning fra dyrkede arealer. Tungmetaller kan generelt skade lever- og nyrefunktion, herudover kan nogle skade nervesystemet. 30 Bæredygtighedssrapport - Natur Bæredygtighedssrapport - Natur 31

17 Landbrug og dambrug Landbrug I Aalborg Kommune er der 800 husdyrbrug, og 60 % af det samlede areal i kommunen er opdyrket, hvilket svarer til niveauet på landsplan. Driften af husdyrhold og dyrkningen af arealerne påvirker naturen, landskabet, vandløb og søer samt fjorden og endelig grundvandet. Det er udvaskningen af næringsstoffer kvælstof (N) og fosfor (P), som især er et stort problem for vandmiljøet. Det vurderes, at udvaskning fra landbrugsarealer tilfører Limfjorden henholdsvis 70% og 30% af den totale mængde N og P der tilføres. Hertil kommer et væsentlig bidrag fra nedfald af ammoniak fra luften. Ca. 97 % af de danske udslip af ammoniak stammer fra landbruget og især fra husdyrgødningen. Anvendelse af pesticider på landbrugsarealer anses almindeligvis for at være den altdominerende kilde til pesticidforekomst i overfladevand og grundvand. Generelt har der været en faldende tendens i forbruget. Der findes ikke et overblik over landbrugets pesticidbelastning i kommunens enkelte områder. Den fysiske arealanvendelse har stor indflydelse på vandmiljøets tilstand. Lovgivningen på området stiller i dag krav til landmændenes afgrødevalg og eksempelvis efterafgrøder, som bidrager til at mindske udvaskningen af næringsstoffer. De kommende klimaændringer medfører en risiko for en stigning i udledningen af kvælstof og fosfor samt pesticider til vandmiljøet fra landbrugsarealer. I den sammenhæng er der behov for f.eks. at revurdere dyrkningsmetoder, marginalisere visse typer af landbrugsjorde f.eks. vandløbsnære arealer, hvor der er risiko for gentagne oversvømmelser (jf. ATV s rapport om effekten af klimaændringer). I kommunen er det i alt ha. som er opdyrket, hvoraf hovedparten af arealet drives som egentlig erhvervsmæssigt landbrug. Statistik fra Plantedirektoratet viser, at ca. 4 % (2006) af det dyrkede areal i Aalborg Kommune drives økologisk, bl.a. uden anvendelse af pesticider og kunstgødning. På landsplan dyrkes 5,3 % af landbrugsarealet økologisk. Gennem miljøgodkendelserne stiller kommunen krav til landbrugsproduktionen herunder krav til valg af teknologi (BAT) med henblik på at minimere miljøpåvirkningen. Alt efter landbrugsarealernes beliggenhed kan der stilles skærpede krav til udvaskningen af næringsstoffer. På nuværende tidspunkt er der 45 husdyrbrug i kommunen, som har en miljøgodkendelse, mens ca. 440 husdyrbrug over 15 DE (dyreenheder) forventes at skulle have en tilladelse / godkendelse i løbet af en kort årrække, som følge af de ændrede regler. Aalborg Kommune vil fra 2008 integrere hensynet til vandmiljøet i den kommunale planlægning. Målopfyldelse i kommunens vandløb og søer i 2015 vil kræve dialog og samarbejde for at fremme en bæredygtig udvikling af landbrugsproduktionen bl.a. med fokus på nye tiltag som naturplaner og grønne udviklingsplaner. Dambrug Der er i alt 15 dambrug i Aalborg Kommune, som producerer ca. 850 tons ørreder om året. De fleste dambrug indtager både grundvand og vand fra vandløbene til produktionen. Dambrugenes indretning er generelt af ældre dato, hvor de naturgivne forhold udnyttes mest muligt. Vandløbet opstemmes for at vandet kan løbe ind på dambruget, hvilket giver anledning til en væsentlig forringelse af vandløbenes fysiske forhold. Vandforbruget er meget højt. I alt indtager dambrugene ca. 16 mio. m3 grundvand, herunder kilder og ca. 32 mio. m3 overfladevand. Den mest anvendte metode til rensning af vandet, inden det ledes til vandløbene, er en simpel bundfældning. Dambrugenes udledning af organiske stoffer giver generelt anledning til en forringelse af faunatilstanden i vandløbene. Desuden udledes miljøfremmede stoffer, f.eks. formalin og antibiotika. Dambrugene i Aalborg udledte i 2006 op til 25 tons kvælstof og 2 tons fosfor, som ledes til Limfjorden via vandløbene. I alt skønnes dambrugene i hele Limfjordens opland at udgøre 1 % af den samlede tilførte mængde kvælstof og 4 % af den samlede tilførte mængde fosfor. Der er generelt behov for modernisering af erhvervet, for at leve op til gældende miljøkrav. Gennem godkendelser og påbud stiller kommunen krav til dambrugene med henblik på at fremme en bæredygtig dambrugsproduktion, hvor miljøpåvirkningerne reduceres. Pr. 1. jan skal alle husdyrbrug over 15 DE (dyreenheder) godkendes, når der sker ændringer i driften. Der er i 2001 vedtaget et EU-direktiv om nationale emissionslofter som forpligter Danmark til at reducere emissionen til tons ammoniak-kvælstof i I Regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse er planlagt yderligere ha dyrkningsfri bræmmer langs vandløbene inden 2015, som følge af kravene i miljømålsloven. Fødevareministeriet har øremærket en milliard kr. over 7 år til at støtte udviklingen af økologien, og tendensen er, at antallet af økologiske landmænd igen stiger, viser seneste opgørelse fra Fødevareministeriet. Tilladelser til indvinding af vand fra vandløbene udløb den 1. april De nye tilladelser, der er meddelt, har betydet, at det tilladte vandindtag er eller vil blive reduceret ved ca. halvdelen af dambrugene. I flere af disse tilladelser er det forudsat, at kommunen forbedrer faunapassagen ved opstemningerne. Halvdelen af dambrugene i kommunen er beliggende tæt ved natura 2000 områder eller med udløb til natura 2000 områder i Limfjorden. Disse områder vil kræve en særlig indsats i forhold til reduktion af miljøpåvirkningen fra dambrugene. Det forventes, at flere dambrug vil blive nedlagt frem mod Produktionen forventes generelt at gå imod færre men større enheder med et lavere vandforbrug og en højere grad af rensning. Desuden forventes flere mindre nicheproduktioner f.eks. økologisk drift. Landbrug Dambrug 32 Bæredygtighedssrapport - Natur Bæredygtighedssrapport - Natur 33

18 Miljø og sundhed Miljøet påvirker i høj grad vores sundhed både positivt og negativt. Kemikalier, sygdomsfremkaldende bakterier, støj og luftforurening kan gøre os syge. Derimod giver fred og ro, ren luft og vand samt adgang til naturen og grønne områder en forøget livskvalitet. Generelt er der begrænset viden om de mange forskellige miljøpåvirkningers betydning for vores sundhed. Undersøgelser viser dog, at kemiske stoffer, trafikstøj og luftforurening er de miljøfaktorer, som har størst betydning for danskernes sundhed. Der skønnes, at være kemiske stoffer på markedet i EU som bl.a. indgår i produkter som maling, rengøringsmidler, lim og trykfarver. For mange stoffers vedkommende er der kun begrænset viden om deres virkning på miljø og sundhed. Nogle kemiske stoffer mistænkes for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller have effekter på nervesystemet. Hidtil har industrien ikke været forpligtet til at dokumentere stoffernes farlighed. Det ændres med en ny EU kemikalielovgivning (REACH) gældende fra 2008, hvor bl.a. stoffernes farlighed skal dokumenteres, inden de kommer på markedet. Aalborgs nuværende mål: Aalborg Commitments: Jf. Aalborg commitments har vi forpligtet os til at: øge bevidstheden om og handle i forhold til de faktorer, der i bredere forstand er bestemmende for sundheden, og som for de flestes vedkommende ligger udenfor sundhedssektoren reducere transportens virkning på miljø og sundhed mobilisere byplanlæggerne til at integrere sundhedshensyn i deres planlægningsstrategier og -initiativer. forbedre luftkvaliteten En del af de kemiske stoffer herunder tungmetaller og tjærestoffer ender i jordmiljøet som følge af forurenende aktiviteter og arealets anvendelse i øvrigt. Stofferne kan også tilføres fra nedfald af partikler f.eks. fra trafik eller boligopvarmning. Hovedindsatsen overfor jordforurening er knyttet til de arealer, hvor der er en akut sundhedsrisiko eller en trussel mod vandindvindingsinteresser. I Danmark undersøges arealer fortsat for deres forureningsgrad med henblik på at målrette oprydningsindsatsen samt forebygge skadelige virkninger på mennesker og miljø. Støj fra trafikken er den væsentligste kilde til støjgener i det eksterne miljø. Det skønnes, at der i Danmark er ca boliger (2005) der er støjbelastet, så niveauet overstiger de vejledende grænseværdier - og af dem er boliger stærkt støjbelastet. Det anslås, at mellem mennesker årligt indlægges i Danmark med forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdomme, som følge af påvirkningen fra trafikstøj. Herudover kan de mulige gener fra støj være kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser og indlæringsproblemer hos børn. Forekomsten af astma og allergiske luftvejslidelser har været markant stigende de seneste år. Det er især luftforureningen med partikler særligt de meget fine partikler, som mistænkes for at udvikle luftvejslidelser eller bidrage til forværring heraf. Desuden mistænkes afdampningen af kemiske stoffer til indeklimaet at have samme effekt. Luftens indhold af forskellige stoffer har også langsigtede effekter på vores sundhed med forøget risiko for udvikling af luftvejssygdomme og f.eks. kræft. I byområder er det vejtrafikken og brændeovne, som er de største kilder til luftforureningen med partikler. Miljø og sundhed har mange berøringsflader. Det er derfor vigtigt, at emnet også indgår i mange forskellige sammenhænge, og tages op bl.a. i kommunens strategier og handlingsplaner. Både for at begrænse belastningen af støj, luftforurening, kemikalier m.v. og for at få gavn af de positive indvirkninger på sundheden, som natur og miljø også giver. For eksempel er den fysiske planlægning og byomdannelse et vigtigt instrument for kommunen i forebyggelsen af forureningen af luft, vand, jord og af støjgener. Planlægningen kan f.eks. understøtte den kollektive trafik og bidrage til at skabe og bevare værdifulde bymiljøer samt adgangen til rekreative områder. Et andet eksempel er friluftsliv i en rig og varieret natur, som kan bidrage til, at sundhedstilstanden forbedres. Let adgang til skov og strand samt attraktive og målrettede tilbud medvirker til gode oplevelser med positive virkninger for såvel den psykiske som fysiske sundhedstilstand. Negative påvirkninger på menneskers sundhed og trivsel og på naturen skal mindskes (Plan- og bæredygtighedsstrategi 2003/2/) Der skal skabes en balance mellem kravet om øget mobilitet og ønsket om at minimere trafikkens miljøgener (Trafik- og Miljøhandlingsplan 2005/13/) Støj og luftforurening fra vejtrafik skal begrænses gennem indretning af områderne(nye områder) og begrænsning af trafikken (Hovedstruktur 2005/3/). Antallet af boliger med et støjniveau over 65 db(a) skal begrænses med 1000 boliger inden år (Trafik- og Miljøhandlingsplan 2005/13/) Transportsektorens luftforurening skal begrænses, så de nationale mål kan opfyldes i (Trafik- og Miljøhandlingsplan 2005/13/) Der skal sætte fokus på borgernes muligheder for at få information om luftforureningen. (Trafik- og Miljøhandlingsplan 2005/13/) Naturindholdet i skove skal øges bl.a. til glæde for kommunens borgere ved friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Aalborg Kommune har netop vedtaget en sundhedspolitik, som primært har fokus på livsstilsfaktorer som kost, alkohol og motion. Læs mere om miljø og sundhed i følgende afsnit: Rekreative områder Støj Luftforurening Miljøfremmede stoffer Jordforurening Adgangsmulighederne for offentligheden til naturområder skal forbedres. I nærmiljøet (max. 100 m fra boligen) tilgængelighed til grønne opholds og legearealer. I bydelen (max. 1 km fra boligområdet, dog max 500 m i tætbyen) tilgængelighed til et større natur-, park og/eller grønt aktivitetsområde. (Hovedstruktur 2005/3/) Rekreativt stinet, der skal forbedre adgangen til naturen, parker og fjorden. 34 Bæredygtighedssrapport - Miljø og sundhed Bæredygtighedssrapport - Miljø og sundhed 35

19 Rekreative områder Støj Natur er basis for alt liv, og især for byens borgere er naturen vigtig og kan give gode oplevelser. Skov, strand, mark og park, frisk luft, højt til himlen, ro og fred og et landskab, som man kan hvile øjnene på. Naturen og de grønne friarealer har borgernes største bevågenhed og ansvarsfølelse, hvis man kan se en værdi i arealerne - i form af naturoplevelser. Det, at skabe rum for naturoplevelser, er den vægtigste grund til, at der er offentlige grønne fri- og naturarealer. Naturoplevelser Støj er uønsket lyd. Mange mennesker er udsat for generende støj fra vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. Det er støj fra vejtrafikken der er den væsentligste kilde til støjgener i byen. I Aalborg Kommune er der ca boliger der er stærkt belastede af støj (støjniveau over 65 db(a)), fra vejtrafik. Antallet er steget 3-4% siden Stigningen skyldes dels en trafiktilvækst på ca. 1 %, dels at der er opført nybyggeri langs trafikerede veje(udgør ca. 2-3 %). I regeringens debatoplæg om en bæredygtig udvikling fastholdes pejlemærket om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. I 2006 blev der fastsat regler for kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner for forebyggelse og reduktion af støj. Formålet er at skabe et grundlag for at undgå, forebygge og begrænse støjens skadevirkninger. Målt i antal besøgende er skovene og strandene befolkningens mest benyttede fritidstilbud. Adgangen til skove, kyster og naturområder er vigtige, men naturen presses også hele tiden af andre interesser f.eks. ønsker om byudvikling, rationel landbrugsdrift mv. Både for byens, borgernes og dens egen skyld må naturen prioriteres, og naturindholdet sikres. Naturen kan også danne grundlag for turismen i området et eksempel er Lille Vildmose. Aalborg Kommune har i 2007 haft et program med 85 naturarrangementer, som inspirerer borgerne til at komme ud og få oplevelser i naturen. Temaet i år har været benyttelse og beskyttelse. Kommunens 4 naturvejledere formidler også viden til skoler og ved andre børnearrangementer samt deltager i samarbejde med andre kommunerne f.eks. i forbindelse med Naturguide Himmerland. Skovrejsning og naturgenopretning I Aalborg Kommune er der i perioden 1989 til 2002 plantet i alt ca. 625 ha skov i kommunen bl.a. som bynær skov. Borgerne har deltaget i plantningen af kommunens skove gennem initiativer som jubilæums-, pensionist-, og børneskove. Desuden er der i kommunen gennemført naturgenopretningsprojekter til gavn for båd naturen og friluftslivet. Eksempler er f.eks. Østerådal nord, Halkær Sø og Lille Vildmose. I de kommende år vil der udover plantning af skov også blive gennemført flere naturgenopretningsprojekter i kommunen, bl.a. som følge af miljømålsloven samt behovet for bedre sammenhæng mellem naturområderne. Byudvikling I forslag til Planstrategi 2009 er det et mål, at adgangsmulighederne fra byerne til de bynære rekreative områder og til den bynære natur skal forbedres. De eksisterende bynære naturområder er meget benyttede og slidte. Det er derfor et ønske, at skabe nye friluftsområder og ny natur, som mange mennesker kan få glæde af, samt at der er sammenhængende naturområder og et stinet, der medvirker til at give adgang til naturen. Badevand Der er mulighed for at bade flere steder i kommunen, og den generelle badevandskvalitet er god i Aalborg Kommune. Der er blåt flag på 7 af kommunens i alt 19 badestrande. Det blå flag signalerer at vandkvaliteten er i orden og at der er gode toiletfaciliteter, godkendt redningsudstyr og information og skiltning. Badevandkvaliteten kontrolleres løbende på alle 19 badestrande, hvoraf de 14 badesteder er ved Limfjorden. Badesæsonen er fra den 1. juni til 25. august, og der tages prøver fra maj til efter badesæsonens slutning. Der udtages mellem 10 og 20 prøver på hver badested. Derudover udtages prøver på kontrolstationer, for at kunne vurdere eventuelle forureningskilder. Kriterierne for tildeling af Blå flag betyder bl.a., at badevandet skal overholde EU s badevandsdirektiv, de danske myndigheders og Blå Flags krav til badevandet. Desuden skal Kommunen opfylde EU s Spildevandsdirektiv og strandområdet må ikke påvirkes af udledning af industrielt eller sanitært spildevand. Rekreative områder En undersøgelse af boliger belastet med trafikstøj viser, at trafikvæksten alene vil medføre, at der i 2015 er ca. 350 flere støjbelastede boliger i Aalborg i forhold til år Iflg. Trafikog Miljøhandlingsplanen fra 2005 vil Aalborg Kommune arbejde for, at begrænse antallet af boliger med et støjniveau over 65 db(a) med boliger inden år Støj og byplanlægning Støjhensyn indgår også i planlægningen af nye boliger for at sikre, at der ikke placeres boliger i trafikstøjbelastede områder. Støjhensynet prioriteres i planlægningen i forhold til mange andre hensyn og nedprioriteres i nogle sammenhænge. Målene for byomdannelse, hvor boligbebyggelse i omdannelsesområderne prioriteres højt, medfører at en stor del af de nye boliger bliver placeret i tætbyen, som på grund af trafikken, uundgåeligt stadig vil være stedet med mest støj og dårligst luftkvalitet og det stiller store krav til lokalplanlægningen, hvis målet om at nedbringe antal støjbelastede boliger skal opfyldes. Støjen kan forebygges under udbredelse ved opsætning af støjskærme eller volde eller ved brug af støjdæmpende asfalt. Krav til afskærmning fastsættes f.eks. i lokalplanlægningen når der planlægges nye boliger i støjbelastede områder. Samtidigt bliver der i forbindelse byggesagsbehandlingen fastsat krav til ekstra støjisolering af facader og vinduer for at reducere det indendørs støjniveauet i boligerne. I Aalborg Kommune er der kun anvendt støjdæmpende asfalt i meget begrænset omfang. Støj og virksomheder Virksomheder, støjende fritidsaktiviteter og naboer giver også anledning til støjgener. Hvert år behandles ca. 50 sager om støjoverskridelser, heraf mange der skyldes uacceptabel støjbelastning fra restaurationer i Aalborg Midtby. Biler i tomgang Aalborg Kommune modtager endvidere borgerhenvendelser om støjgener ved biler i tomgang, bl.a. i forbindelse med vareindlevering. Det er et område der p.t. ikke er reguleret fra kommunal side, bl.a. fordi det er vanskeligt at håndhæve for politiet. Tomgangskørsel er en problemstilling, der tages op i forbindelse med revision af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan i Tidspunkterne for støjkortlægning er fastsat i lovgivningen og for Aalborg Kommune skal kortlægningen være gennemført i Et år efter støjkortlægningen skal der udarbejdes en støjhandlingsplan med oplysninger om bl.a. støjproblemer og situationer, der skal forbedres, forventet nedbringelse af antal støjbelastede personer, gennemført støjbegrænsning, strategi på langt sigt og påtænkt evaluering. Som led i støjkortlægningen kan kommunerne udpege stilleområder. Et stilleområde, er et område, som kommunen har udpeget og afgrænset, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om forsat at bevare området som stille. Miljøministeren afsatte i 2005 en pulje på 4 mio. kr. til at afprøve muligheden for at etablere finansielle støjpartnerskaber, det vil sige projekter hvor støjreduktionen finansieres i fællesskab af kommune og private boligejere. Støj De ca stærkt støjbelastede boliger i Aalborg udgør ca. 3% af den samlede boligmasse i kommunen. Til sammenligning er der i Århus kommune ca stærkt støjbelastede boliger, svarende til ca. 8% af boligmassen der. 36 Bæredygtighedssrapport - Miljø og sundhed Bæredygtighedssrapport - Miljø og sundhed 37

20 Luftforurening Luftforureningen her i landet bliver stadig mindre, men nedfald af kvælstof påvirker de følsomme naturområder og forurening med partikler påvirker vores sundhed. Luftforurening er en samlet betegnelse for en mængde forskellige stoffer, der udsendes til luften ved forbrænding af forskellige brændsler (kul, olie, naturgas, halm, brænde m.m.) og som følge af forskellige industrielle produktionsprocesser (maling/lakering, støvfrembringende processer m.m.). Luftkvaliteten i Aalborg Luftkvaliteten vurderes gennem målinger af luftens indhold af mange forskellige stoffer. I Aalborg findes der 2 luftkvalitetsmålestationer, hvor luftkvaliteten løbende følges. De 2 mest interessante stoffer er partikler og kvælstofdioxid, fordi der generelt er problemer med at overholde grænseværdierne for disse stoffer, i de større byer i Danmark. Meget tyder på, at partikelforureningen udgør et af de alvorligste sundhedsproblemer i relation til luftforurening. I Aalborg viser måleresultaterne, at vi ligger lige omkring grænseværdien for begge stoffer. Der er en stigende tendens for begge stoffers vedkommende, hvilket dels skyldes, at trafikmængderne fortsat stiger dels, at andelen af dieselbiler også er stigende. Måleresultaterne er i Aalborg suppleret med modelberegninger for de mest trafikerede veje i midtbyen. Beregningsresultaterne viser samme forureningsniveau som måleresultaterne. Luftens indhold af partikler målt på gadeniveau PM10 - myg/m Grænseværdi København Aalborg Århus Odense Industri I tidligere Aalborg Kommune er udledningen af svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NOx) domineret af store industrielle kilder og kraftværker, hvor de 3 største er Aalborg Portland, Nordjyllandsværket og Reno Nord. Ifølge virksomhedernes grønne regnskaber udleder Aalborg Portland ca tons NOx/år (2004), Nordjyllandsværket ca tons NOx/år (2004) og Reno Nord ca. 140 tons NOx/år (2006). Til sammenligning var trafikkens NOx-udledning i tons svarende til størrelsesordenen 10% af den samlede NOx udledning. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem en stor lokal udledning af luftforurening og dårlig lokal luftkvalitet. Selvom vi i Aalborg har en meget stor udledning af kvælstofoxider fra store enkeltkilder, så er luftens indhold af kvælstofoxider i Aalborg på samme niveau som i øvrige større danske byer. Det skyldes, at miljøreguleringen af industrielle kilder og andre betydende enkeltkilder i Danmark har medført, at den samlede udledte forurening for visse stoffer er reduceret betydeligt samtidig med at måden forureningen udledes på er reguleret, så den generelt ikke medfører en uacceptabel påvirkning af den lokale luftkvalitet. Trafik Der er stor fokus på den trafikale luftforurening. Det skyldes, at trafikmængderne er steget støt gennem de sidste mange år og dermed også udledningen af luftforurening. Samtidig udgør den trafikale luftforurening også den betydende faktor for luftkvaliteten i tætbyområder, som er de eneste områder, hvor der i Danmark er problemer med at leve op til grænseværdierne for god luftkvalitet. Problemet forstærkes yderligere af, at det også er i tætbyområder, der er også en stor eksponering (udsættelse for forureningen), da der bor og færdes mange mennesker i disse områder. Aalborg oplever som mange andre større byer i Danmark en øget privatbilisme. Flere og flere borgere vælger at tage bilen frem for at benytte den kollektive transport, cyklen eller at gå. Biltrafikken er i fjordsnittet (= Limfjordsbroen og tunnellen) i perioden steget med 8 % (Trafik- og Miljøberetning 2006). En udvikling der har konsekvenser i forhold til fremkommelighed, luftforurening og trafiksikkerhed. Aalborg Kommune arbejder for at begrænse privatbilismen i midtbyen samt flytte trafikken ud på det overordnede vejnet. Aalborg Kommune har besluttet fra 2009 at indføre en miljøzone i Aalborg Midtby, hvor der vil gælde skærpede krav til udstødningsgasser fra tunge dieselkøretøjer. Formålet er at begrænse luftforureningen, herunder udslippet af de sundhedsskadelige partikler i det centrale byområde, hvor mange fodgængere og cyklister hver dag færdes. Andre kilder Den ændrede anvendelse af industriarealer i byen er positiv for sundheden for byens borgere, fordi skiftet i anvendelse fra belastende industri til andre anvendelser, mindsker miljøpåvirkningen fra industri. Ud over trafikken og de store industrikilder kan luftkvaliteten lokalt også være belastet af generende støv og lugt. Aalborg Kommune modtager hvert år mange henvendelse fra borgere som føler sig generet af lugt eller støv fra naboers aktiviteter. Lokalisering af erhvervsvirksomheder og detailhandel er vigtige for at forebygge potentielle miljøgener. Lugt, støv, støj, lys og fluer er blot nogle af de gener naboer til husdyrbrug oplever. I dag modtager kommunen ca. 50 henvendelser om året fra naboer til landbrug som oplever ulemper ved naboskabt. Et led i arbejdet med at miljøgodkende husdyrbrug er naboinddragelse og med de nye regler for miljøgodkendelse skal lugt og andre nabogener begrænses. De senere år er der også kommet meget fokus på partikelforureningen fra brugen af brændeovne. Det har vist sig, at røgen fra brændeovne i boligområder med mange brændeovne, faktisk kan medføre et forureningsniveau, der er højere end på stærkt trafikerede veje i tætbyområder. Samtidig udgør udledningen af partikler fra husholdningernes brug af brændefyring langt den største enkeltkilde til den samlede danske udledning af partikler (ca. 50 %). Der er gennem tiden gennemført lovgivning med henblik på at begrænse den samlede udledning af forskellige stoffer. F.eks. er udledningen af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker reguleret særskilt, der er fastsat grænseværdier for svovlindhold i brændstof, bly i benzin er udfaset osv. Det såkaldte VOC-direktiv har til formål at reducere udledningen af opløsningsmidler. Udover den særskilte regulering af forskellige stoffer reguleres udledningen fra virksomheder generelt gennem det almindelige miljømyndighedsarbejde (tilsyn og sagsbehandling). Denne regulering sker på basis af retningslinier fra Miljøstyrelsen. Grænseværdierne for luftens indhold af forskellige stoffer er fastsat på europæisk niveau. For nogle af stofferne har grænseværdierne været gældende i mange år, mens de for andre stoffer er relativt nye og har karakter af et foreløbigt bud. Således er grænseværdien for luftens indhold af partikler under løbende vurdering efterhånden som der kommer mere viden om partikelforureningens sundhedsskadelige effekter. Den nationale målsætning for transportsektorens luftforurening med kvælstofoxider og kulbrinter er en reduktion i udslippet med 40 % inden år 2000 og 60 % inden år 2010 i forhold til år Efter år 2010 skal der ske en yderligere reduktion. Som følge af problemerne med partikelforureningen blev der fra 1. januar 2007 i Miljøloven indført mulighed for at etablere miljøzoner i de større byområder i Danmark. Miljøzonebestemmelserne regulerer den tunge trafik, som bidrager mest til den trafikale partikelforurening. Der er også ny lovgivning på vej, der sigter på at reducere partikeludslippet fra brændeovne. Regeringen har i sit debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling følgende målsætninger i relation til luftforurening: Luftforureningen fra trafikken med kvælstofoxider og kulbrinter skal reduceres med 60 % i 2010 i forhold til niveauet i Det kan således forventes, at der indenfor de nærmeste år bliver problemer med at overholde grænseværdierne for luftens indhold af partikler og kvælstofdioxid i Aalborg midtby, og fokus i forhold til luftforurening bør derfor rettes mod en reduktion af den trafikale luftforurening først og fremmest i tætbyområdet. Aalborg Kommune har gennem mange år gennemført en række forskellige projekter med det formål bl.a. at reducere trafikken i tætbyområdet og dermed reducere den trafikale luftforurening i disse områder. Der er ikke i forbindelse med projekterne foretaget konkrete vurderinger af effekten på luftkvaliteten. Af virkemidler kan blandt andet nævnes: Parkeringspolitik indeholdende højere parkeringsafgifter jo nærmere der parkeres til midtbyen Cykelhandlingsplan indeholdende etablering af cykelstier og cykelparkering Trafiksikkerhedshandlingsplan indeholdende ombygning af kryds og strækninger, sortpletudpegning samt kampagner og information Luftkvaliteten skal forbedres ved at nedbringe forureningen med skadelige partikler, hvor f.eks. mængden af små partikler kan reduceres betragteligt ved montering af filtre på køretøjer. Udledningerne af kvælstofoxider (NOx) skal nedbringes til tons i Regeringen vil indføre bindende krav til, hvor mange partikler en brændeovn eller kedel må udsende, og en omfattende indsats for at styrke udviklingen af renere teknologier på området. Luftforurening 38 Bæredygtighedssrapport - Miljø og sundhed Bæredygtighedssrapport - Miljø og sundhed 39

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Bæredygtig forsyning i Aalborg

Bæredygtig forsyning i Aalborg Bæredygtig forsyning i Aalborg 1 Bæredygtig forsyning i Aalborg Forsidefoto: Ajs Smed Nielsen Oplag: 2. eksemplarer Papir: Profi silk 115 gr. Omslag: Profi silk 2 gr. Svanemærket papir Grafisk udarbejdelse:

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere