Partnership Agreement Denmark 2014DK16M8PA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnership Agreement Denmark 2014DK16M8PA001.1.2"

Transkript

1 Partnership Agreement Denmark 2014DK16M8PA SECTION 1A 1. ARRANGEMENTS TO ENSURE ALIGNMENT WITH THE UNION STRATEGY OF SMART, SUSTAINABLE AND INCLUSIVE GROWTH AS WELL AS THE FUND SPECIFIC MISSIONS PURSUANT TO THEIR TREATY-BASED OBJECTIVES, INCLUDING ECONOMIC, SOCIAL AND TERRITORIAL COHESION 1.1. An analysis of disparities, development needs, and growth potentials with reference to the thematic objectives and the territorial challenges and taking account of the National Reform Programme, where appropriate, and relevant country-specific recommendations adopted in accordance with Article 121(2) TFEU and relevant Council recommendations adopted in accordance with Article 148(4) TFEU INDLEDNING Denne partnerskabsaftale for de fire ESI-fonde i Danmark er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 14 og 15 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning). Partnerskabsaftalen beskriver, hvordan Danmark i perioden vil anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond (Socialfonden), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond samt Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at fremme erhvervsudvikling og beskæftigelse i hele landet samt fremme udviklingen i landbruget og fiskeri- og akvakultursektoren. EU-Kommissionen peger i sit positionspapir for Danmark på, at den samlede ESI-indsats i med fordel kan falde inden for følgende områder: Styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen via innovation og virksomhedsudvikling (tematisk mål 1 og 3) Styrkelse af arbejdsudbuddet gennem inklusion, tilpasning af kompetencer og uddannelsesindsatser (tematisk mål 8, 9 og 10) Styrkelse af indsatsen inden for miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringerne (tematisk mål 4 og 6). DA 1 DA

2 Fondene skal både bidrage til at realisere EU 2020-strategien og adressere nationale og regionale udfordringer. Den skitserede indsats komplementerer bl.a. Vækstplan DK, regeringens fremlagte vækstplaner på områder, hvor dansk erhvervsliv har international konkurrencekraft, den danske innovationsstrategi og den Grønne Omstillingspakke. Hertil kommer Strategi for Samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats, som er resultatet af et samarbejde mellem bl.a. flere ministerier og de regionale vækstfora. Under iagttagelse af EU-Kommissionens anbefalinger skitseres i det følgende de væsentligste vækstudfordringer samt de væsentligste udfordringer for landbrugserhvervet og fiskeri- og akvakultursektoren. Det beskrives, hvilke tiltag der allerede er taget fra dansk side for at imødegå disse udfordringer. Herefter identificeres de relevante tematiske mål, og det beskrives, hvilken indsats de fire ESI-fonde vil kunne understøtte, samt hvilke resultater der forventes skabt med midlerne. Afslutningsvis beskrives en række tiltag, der knytter sig til den praktiske implementering af fondene Den danske vækstudfordring De danske ESI-programmer skal i perioden bidrage til at opfylde EU strategien, der handler om at øge den økonomiske udvikling i Europa gennem 1) intelligent vækst (investeringer i uddannelse, forskning, innovation og IKT), 2) bæredygtig vækst (en mere ressourceeffektiv og grønnere økonomi) og 3) inklusiv vækst (høj beskæftigelse samt økonomisk, geografisk og social samhørighed). I tilknytning til EU 2020-strategien er der i det nationale reformprogram for Danmark opstillet 5 overordnede mål vedrørende beskæftigelse, innovation, uddannelse, fattigdomsreduktion og klima/energi. Målene for EU er omsat til landespecifikke mål, herunder 5 mål for Danmark: Mål i 2020 Det nationale mål for beskæftigelse: Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. Det nationale mål for forskning og udvikling: 3 pct. af BNP Det nationale mål for klima og energi: Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelig energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til 2005 Det nationale mål for uddannelse: Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de årige og øge den andel af de årige, der har afsluttet end videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 pct. Det nationale mål for social inklusion: Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med frem mod Der er fra dansk side stort fokus på at styrke vækst, produktivitet og jobskabelse. Med Vækstplan DK har regeringen fremlagt en ambitiøs reformdagsorden med henblik på at styrke de generelle vækstvilkår. DA 2 DA

3 En offensiv erhvervs- og vækstpolitik Regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik forbedrer vilkårene for private virksomheder og styrker derigennem konkurrenceevnen og giver nye muligheder for højere produktivitet, vækst og nye job ved at: Forbedre de generelle vækstvilkår. Fjerne vækstbarrierer, så virksomhederne effektivt og konkurrencedygtigt kan udnytte markedspotentialer. Udvikle markeder gennem offentlig-privat samspil og derigennem udbrede nye teknologier og løsninger, herunder i forhold til globale samfundsudfordringer. Regeringen har med Vækstplan DK lagt tre reformspor, som skal løfte BNP frem mod Målet er, at der skal investeres mere i danske virksomheder, og der skal skabes flere private arbejdspladser[1]. De tre reformspor er: Reformer der forbedrer vilkår for private virksomheder. Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse. Reformer af offentlig sektor samt holdbare offentlige finanser. For at styrke vækstvilkårene på områder, hvor dansk erhvervsliv har international konkurrencekraft, har regeringen fremlagt vækstplaner på syv erhvervsområder: Det blå Danmark; Kreative erhverv og design; Vand, bio og miljøløsninger og Sundheds- og velfærdsløsninger; Energi og klima; Fødevarer; Turisme og oplevelsesøkonomi. Det forventes, at en ottende vækstplan for IKT og digital vækst fremlægges i første halvdel af De væsentligste danske initiativer for vækst og beskæftigelse er også opregnet i Det Nationale Reformprogram for På baggrund af Det Nationale Reformprogram for 2013 er EU-Kommissionen kommet med en række landespecifikke anbefalinger, som også skal iagttages ved udmøntningen af ESI-fondene[2]: 1. Gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en passende finanspolitisk indsats for at opretholde den mellemfristede målsætning. 2. Tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i undervisningssystemet. 3. Fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser. DA 3 DA

4 I forhold til de landespecifikke anbefalinger er det umiddelbart vurderingen, at ESIindsatsen primært vil kunne medvirke til at realisere anbefalingerne under punkt 2. Det er derudover også forventningen, at ESI-fondene vil kunne medvirke til at øge produktiviteten og arbejdsudbuddet i hele landet, ligesom udviklingen af landbruget og fiskeri- og akvakultursektoren kan fremmes. Indledningsvist opridses de danske vækstudfordringer i relation til EU 2020-strategien ved at sammenligne Danmark med andre lande, ligesom de landespecifikke anbefalinger inddrages. Udfordringerne for landbruget og fiskeri- og akvakultursektoren beskrives også. De regionale forskelle, som særligt er væsentlige i forhold til Regionalfonden og Socialfonden, er nærmere beskrevet i de operationelle programmer og omtales derfor kun enkelte steder i partnerskabsaftalen. Generelt går de nationale udfordringer igen i alle regioner, med regionale nuancer på grund af forskelle i erhvervsstruktur Velstand, produktivitet og arbejdsudbud Velstand Velstand måles normalt ved bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger. Den danske vækst i BNP pr. ind-bygger har siden midten af 1990 erne været lav sammenlignet med de fleste andre OECD-lande. I perioden oplevede kun Italien og Portugal en lavere økonomisk vækst end Danmark, jf. figur 1 i vedlagte partnerskabsaftale. Danmark er stadig et forholdsvist velstående land; i 2011 havde kun otte andre OECDlande (ekskl. Luxembourg) et højere (købekraftskorrigeret) BNP pr. indbygger end Danmark. Men væksten i Danmark var forholdsvis lav, allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008, og samtidig ramte krisen Danmark forholdsvis hårdt. Fra toppen af højkonjunkturen i 2008 til lavpunktet i 2009 faldt Danmarks BNP således med over 8 pct., mens BNP i Euro-området og i USA[3] kun faldt ca. 5 pct. I 2010 og 2011 voksede BNP pr. indbygger i Danmark, mens væksten igen var negativ i Ved udgangen af 2011 var BNP fortsat ca. 5½ pct. under niveauet før krisen.[4] I Euroområdet var niveauet ved udgangen af 2011 kun ca. 2½ pct. lavere end før krisen. Den lave økonomiske vækst også før krisen har betydet, at Danmark har tabt terræn i forhold til de fleste andre OECD-lande. Hvis Danmark fortsætter med at have lav vækst, vil vores velstand sakke yderligere bagud i forhold til de mest velstående lande, og det vil blive vanskeligt at fastholde en placering blandt de mest velstående lande i verden og dermed fastholde grundlaget for velfærden. Produktivitet Velstandsniveauet (BNP pr. indbygger) i et land afhænger pr. definition af, hvor meget befolkningen arbejder (antallet af arbejdstimer) og af, hvor meget værdi der bliver skabt pr. arbejdstime (produktiviteten).[5] Produktiviteten er særlig vigtig, fordi den økonomiske vækst på lang sigt primært afhænger af produktivitetsudviklingen. Fremgang i produktiviteten er således den altdominerende forklaring på den velstandsfremgang, som OECD-landene har oplevet igennem årtier. DA 4 DA

5 Den danske produktivitetsvækst har været svag siden midten af 1990 erne. Det er ikke noget særskilt dansk fænomen, at der er sket en opbremsning i produktivitetsvæksten siden midten af 1990 erne sammenlignet med de tyve foregående år; det samme er sket i mange andre vesteuropæiske lande. Opbremsningen har dog været ekstraordinær stor i Danmark.[6] I voksede produktiviteten i Danmark kun med godt 0,7 pct. om året i gennemsnit, hvilket var en af de laveste vækstrater i OECD, jf. figur 2 i vedlagte partnerskabsaftale. Den lave produktivitetsvækst er hovedforklaringen på, at Danmark har oplevet en lav vækst i BNP pr. indbygger sammenlignet med langt de fleste andre OECD-lande, jf. forrige afsnit. At få sat skub i produktivitetsudviklingen er en stor udfordring for alle danske regioner[7]. Der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor produktiviteten i Danmark er vokset så langsomt siden midten af 1990 erne sammenlignet med udlandet. Regeringen har derfor nedsat en produktivitetskommission med uafhængige eksperter og særligt sagkyndige, der analyserer den danske produktivitetsudvikling og kommer med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor de kommende år. Produktivitetskommissionen skal tage udgangspunkt i eksisterende viden og supplere med nye analyser. Eksisterende analyser har blandt andet vist, at der har været meget store forskelle på produktivitetsudviklingen fra branche til branche. Særligt den danske bygge- og anlægsbranche samt en række service-erhverv har haft en meget lav, eller endog negativ, vækst i produktiviteten siden midten af 1990 erne.[8] Også EU-Kommissionen peger i European Semester-analysen 2013 på, at de udfordringer, der blev identificeret i juli 2012, og som er afspejlet i den årlige vækstundersøgelse, stadig er gyldige. På kort sigt består den største udfordring i at stimulere den økonomiske vækst ved at sætte gang i produktiviteten og konkurrenceevnen, forbedre udnyttelsen af arbejdskraftpotentialet og forbedre stabiliteten i det finansielle system. Øget kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet vil støtte innovation og menneskelig kapital, hvilket vil give bedre udsigter på mellemlang og lang sigt.[9] Arbejdsudbud Velstanden i Danmark afhænger ikke kun af produktiviteten, men også af hvor meget vi arbejder. Det samlede arbejdsudbud i Danmark målt ved det årlige antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder (15-64 årige) ligger en anelse under OECDgennemsnittet, men betydeligt under de førende lande, jf. figur 3 i vedlagte partnerskabsaftale. Det samlede arbejdsudbud afspejler dels hvor en stor en del af befolkningen ( årige), der er til rådighed for arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen), dels hvor mange timer de beskæftigede arbejder. Figur 3 viser, at erhvervsfrekvensen er relativt høj i Danmark, mens de beskæftigedes arbejdstid omvendt er blandt de laveste i OECDområdet. Det er særligt blandt de årige, der er sket et betydeligt fald i erhvervs-frekvensen de seneste år, hvilket dog skal ses i lyset af den positive tendens, at et stigende antal unge er under uddannelse.[10] DA 5 DA

6 For de årige er erhvervsfrekvensen modsat de øvrige aldersgrupper steget de seneste år. Erhvervsfrekvensen for denne aldersgruppe ligger imidlertid stadig betydeligt under de øvrige aldersgrupper. Der er i de senere år gennemført reformer, der mærkbart styrker arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Frem mod 2020 skønnes den demografiske udvikling isoleret set at reducere beskæftigelsen svarende til knap personer inkl. bidrag fra arbejdstiden. Med tilbagetrækningsaftalen fra 2011 fremrykkes stigningerne i pensions- og efterlønsalderen fra velfærdsaftalen, og efterlønnen forkortes fra fem til tre år. Med tilbagetrækningsreformen styrkes arbejdsudbuddet i 2020 med ca personer. Når der også indregnes reform af førtidspension og fleksjob, skatteaftalen fra 2012 samt reformer af kontanthjælp og SU, modgås det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, således at andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, forventes at stige frem mod 2020.[11] Beskæftigelse og social inklusion EU 2020-strategien indeholder en målsætning om, at beskæftigelses-frekvensen, dvs. andelen af årige i beskæftigelse, skal være mindst 75 pct. i EU-27 i For Danmark, som traditionelt har haft en forholdsvis høj beskæftigelses-frekvens, er EU-27- målsætningen omsat til en national målsætning om, at beskæftigelsesfrekvensen (strukturelt) skal være mindst 80 pct.[12] Som følge af den økonomiske krise er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark reduceret fra lige knap 80 pct. i 2008 til godt 75 pct. i 2012 (seneste år med Eurostat-tal), jf. figur 4 i vedlagte partnerskabsaftale. Danmark klarer sig dermed betydeligt bedre end EU-27, men er noget under den nationale 80 procent-målsætning. Beskæftigelsesfrekvensen er ca. 10 procentpoint over EU-27-gennemsnittet (2012). Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-eu-borgere (54,5 pct. i 2012) ligger under den samlede beskæftigelsesfrekvens (75,4 pct.) og også under EU-gennemsnittet. Også personer med handicap har en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer uden handicap.[13] Danmark har en relativt lav ledighed sammenlignet med EU-27 for både mænd og kvinder, jf. figur 5 i vedlagte partnerskabsaftale. Det samme gælder for de unge i aldersgruppen årige samt for langtidsledige. Der er ikke den store forskel på ledigheden for mænd og kvinder. Udfordringer på det europæiske arbejdsmarked[14] I EU 2020-strategien er et af de centrale mål, at 75 pct. af de årige skal være i beskæftigelse senest i Hvis målet skal nås, skal beskæftigelsen i EU vokse med 17,6 mio. nye job i forhold til sit nuværende niveau. Under krisen er beskæftigelsesfrekvensen imidlertid faldet til 68,9 pct. (3. kvartal 2011). På trods af denne tilstand oplever en række medlemslande arbejdskraftmangel i visse sektorer, ligesom der ses udfordringer for en effektiv matchning af job og kompetencer mellem de europæiske lande[15]. Der ses eksempler på, at omfattende ledighed i sektorer i tilbagegang eksisterer side om side med fremgang og ny efterspørgsel på arbejdskraft i højproduktive industrier og DA 6 DA

7 inden for vidensservice. Desuden er der i visse medlemslande konstateret en høj ledighed blandt højtuddannede som fx ingeniører, læger og IT-specialister, mens der er mangel på den samme arbejdskraft i andre lande. Dertil kommer, at fremtids-perspek-tivet for hele EU er en faldende arbejdsstyrke som følge af den demografiske udvikling, kombineret med et markant skift til efterspørgsel efter højere kvalificeret arbejdskraft. Et af svarene på disse udfordringer er at forbedre mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. For øjeblikket bor kun 2,9 pct. af den europæiske arbejdsstyrke i et andet land, forstået således at man bor i et andet land end der, hvor man har statsborgerskab. En øget mobilitet i EU forventes at bidrage til at mindske specifikke flaskehalsproblemstillinger, samt generelt understøtte en bedre anvendelse af den samlede europæiske arbejdsstyrke. Danmark hører til de lande, hvor virksomhederne har vanskeligt ved af finde kvalificeret arbejdskraft i brancher, der har stor betydning for vækstpotentialet. Det gælder især ingeniørområdet, biotech-pharma industrien og IT-sektoren. Det er helt overvejende højtspecialiseret, erfaren arbejdskraft, der efterspørges inden for disse sektorer. Social inklusion EU 2020-strategien indeholder et mål om, at 20 mio. mennesker i EU skal hjælpes ud af fattigdom eller social udstødelse. For Danmark er dette mål omsat til en national målsætning om, at antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse skal reduceres med personer frem mod 2020.[16] Danmark er fortsat et af de lande i Europa, hvor uligheden er mindst, og hvor færrest er i risiko for fattigdom, men derfor er der stadig behov for at øge den sociale inklusion og derigennem øge arbejdsudbuddet. Opgørelsesmetoden fremgår af Det Nationale Reformprogram for 2011, hvor i alt personer var i husstande med lav beskæftigelse, jf. figur 6 i vedlagte partnerskabsaftale. De personer omfattet af målet om social inklusion dækker over flere forskellige grupper med forskellige udfordringer. Antallet af personer i husholdninger med lav beskæftigelse er steget fra til personer fra 2008 til 2011, jf. figur 7 i vedlagte partnerskabsaftale. Dette skal ses i lyset af den økonomiske krise. Fra 2011 til 2012 er antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse imidlertid faldet fra til [17]. I de landespecifikke anbefalinger for anbefales det at tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Typisk har personer på kanten af arbejdsmarkedet også andre problemer end manglende beskæftigelse og/eller uddannelse. Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, hvilket svarer til OECD-gennemsnittet.[18] Det nødvendiggør en særlig indsats i forhold til forberedelse til arbejdsmarkedet eller gennemførelse af en uddannelse. OECD skønner, at psykiske problemer koster den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 procent af BNP årligt i tabt produktivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale udgifter. DA 7 DA

8 Uddannelse synes at være et effektivt middel til at løfte bl.a. kontanthjælps-modtagere ud af fattigdom. En forløbsundersøgelse har set på, hvordan unge, der var på kontanthjælp i 1994 og ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, klarer sig i dag, hvis de i mellemtiden har fået en uddannelse. Efterfølgende har en tredjedel af de unge fået en uddannelse, og analysen viser, at de klarer sig langt bedre i voksenlivet end de unge, der ikke har fået en uddannelse. Målt på den årlige erhvervsindkomst, der både er påvirket af lønniveau og beskæftigelsesomfang, så tjente de unge, der har fået en uddannelse, kr. mere i 2009, end dem, der ikke fik. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse forøges med to-tredjedele, hvis man giver unge kontanthjælpsmodtagere en uddannelse, når man måler 15 år efter, og risikoen for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet formindskes op til 6 gange. Samtidig viser undersøgelser, at en tidlig indsats giver det højeste afkast.[19] Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at styrke beskæftigelsen og øge social inklusion[20]: Skattereform. Reformen skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde og skønnes frem mod 2020 at kunne medvirke til en forøgelse i beskæftigelsen på personer. Førtidspensionsreform og reform af fleksjobordningen. Reformen skal sikre, at flest mulige forbliver på arbejdsmarkedet og forventes at bidrage til at øge arbejdsudbuddet med ca fuldtidspersoner i Reform af kontanthjælps- og SU-systemet. Reformen forventes at øge beskæftigelsen med personer frem mod Kontanthjælpsreformen skal desuden medvirke til at reducere ledigheden blandt unge Innovation Viden er vigtig for virksomhedernes produktivitet og innovation. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er i gennemsnit 15 pct. mere produktive end virksomheder, der ikke forsker eller udvikler.[21] Produktiviteten er endnu større i virksomheder, som samarbejder med videninstitutioner. EU-2020 strategien indeholder en målsætning om, at udgifterne til forskning og udvikling (privat og offentlig) i 2020 skal udgøre mindst 3 pct. af BNP. Den nationale danske målsætning er sammenfaldende hermed. I 2011 (seneste tal) opfyldte Danmark 3 pct.-målsætningen. Herudover er de nationale mål[22]: At andelen af innovative virksomheder øges, så Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande med flest innovative virksomheder. At de private investeringer i forskning og udvikling øges, så Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling som pct. af BNP. DA 8 DA

9 At andelen af højtuddannede i den private sektor øges, så Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande med højest andel af højtuddannede i den private sektor. Ifølge de seneste tilgængelige internationalt sammenlignelige tal var godt halvdelen af de danske virksomheder med over 10 ansatte innovative i Dermed placerer Danmark sig i midterfeltet blandt en række sammenlignelige lande, jf. figur 8 i vedlagte partnerskabsaftale. Når det gælder private investeringer i forskning og udvikling, er niveauet i Danmark forholdsvist højt, men Danmark er ikke blandt de fem bedste lande, jf. figur 9 i vedlagte partnerskabsaftale. Innovative medarbejdere Den forventede effekt på den økonomiske vækst af et stigende uddannelsesniveau afhænger bl.a. af, hvor mange unge der vælger videregående uddannelser rettet mod det private erhvervsliv. I Danmark ligger andelen af højtuddannede i den private sektor med 23 pct. lige under OECD-gennemsnittet og noget under de højest placerede lande, jf. figur 10 i vedlagte partnerskabsaftale. Den lave andel af højtuddannede i den private sektor skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet i Danmark primært er offentligt. Undersøgelser viser, at alle videregående uddannelser uanset længde og retning bidrager til at øge produktiviteten i virksomhederne. Og det er ikke bare den enkelte medarbejder med en videregående uddannelse, som er mere produktiv han eller hun øger også sine kollegers produktivitet. Undersøgelser indikerer, at hver gang vi uddanner ét procentpoint flere med en lang videregående uddannelse, stiger BNP med én pct. [23] Se figur 11 i vedlagte partnerskabsaftale. Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at øge innovationen i danske virksomheder[24]: Offentliggørelse af otte vækstplaner på erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. National innovationsstrategi, herunder udarbejdelse af et innovationskatalog (INNO+) samt etablering af Markedsmodningsfonden. Styrkelse og udvidelse af videnpilotordningen med i alt 134 mio. kr. over tre år. Ordningen skal sikre, at flere højtuddannede bliver ansat i private virksomheder. Innovationsnetværk, der støtter landsdækkende klynge- og netværksorganisationer inden for områder, der er vigtige for dansk erhvervsliv. Innovationstjek, der via innovationsagenterne hjælper SMV er med at øge innovationskraften gennem udviklingsprojekter og rådgivning. Fonden for Entreprenørskab, der styrker innovation og iværksætteri i uddannelsessystemet. Hertil kommer en Netværks- og Klyngestrategi, der er udarbejdet i et samarbejde mellem en række ministerier og bl.a. de regionale vækstfora, og som promoverer DA 9 DA

10 virksomhedernes klyngerelationer til fordel for virksomhedernes innovationskapacitet og netværksaktiviteter Iværksætteri og vækstvirksomheder Erfaringsmæssigt har iværksætteri en betydelig effekt på jobskabelsen, og den faldende etableringsrate i Danmark de seneste år har reduceret jobskabelsen betydeligt. Så selv om der ikke er opstillet et overordnet mål i EU 2020-strategien for iværksætteri eller SMV ere, er iværksætteri og jobskabelse i små og mellemstore virksomheder (SMV er) en vigtig kilde til vækst. Ifølge Iværksætterindeks 2012 er der et stykke vej endnu, før vilkårene for iværksættere og vækstvirksomheder i Danmark kan måle sig med de bedste blandt OECD-lande. Derfor skal der arbejdes målrettet på at styrke vækstvilkårene i Danmark, så flere både nye og etable-rede virksomheder kan komme ind i solide vækstforløb. Nyetablerede virksomheder I Danmark er der tidligere blevet etableret relativt mange nye virksomheder hvert år. I årene efter den økonomiske krise har billedet imidlertid ændret sig, og flere lande har overhalet Danmark. Det gælder bl.a. Frankrig og Portugal. Den økonomiske krise har således haft relativt stor ef-fekt på iværksætteraktiviteten i Danmark i forhold til mange andre OECD-lande. Sverige har fx formået at fastholde sam-me niveau som i 2008, mens faldet i Finlands etableringsrate kun er ca. halvt så stort som faldet i Danmark. I 2010 var knap 11 pct. af alle danske virksomheder under et år gamle, hvilket placerer Danmark i midterfeltet sammenlignet med andre europæiske lande, jf. figur 12 i vedlagte partnerskabsaftale. Den internationale sammenligning af etableringsrater er baseret på data, der ikke medtager de seneste års udvikling og fulde effekt af den finansielle og økonomiske krise, hverken i Danmark eller i de øvrige lande. I Danmark følger udviklingen i etableringsraten i høj grad CVR-registre-ringerne, som kan opgøres helt frem til Antallet af CVR-registre-ringer faldt ca. 20 pct. fra 2008 til I 2010, 2011, 2012 og første halvdel af 2013 har antallet af nyregistreringer stabiliseret sig, men på et betydeligt lavere niveau end tidligere. Vækstvirksomheder Den gruppe af nyetablerede virksomheder, der kommer ind på markedet med et højt produktivitetsniveau og høj produktivitetsvækst, har i gennemsnit også en høj vækst i beskæftigelsen i løbet af de første leveår. Disse virksomheder bidrager således både til at styrke værdiskabelsen og til vækst i antallet af højproduktive job. En såkaldt nyetableret vækstvirksomhed er i international sammenhæng en virksomhed, der inden for sine to første leveår beskæftiger 10 eller flere ansatte og har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. i de tre efterfølgende år. I den senest tilgængelige internationale sammenligning fra 2010 udgjorde nyetablerede vækstvirksomheder godt 0,3 pct. af alle virksomheder i Danmark. Det er knap en DA 10 DA

11 halvering i forhold til 2007, og placerer Danmark næstsidst blandt de lande, der er data for, jf. figur 13 i vedlagte partnerskabsaftale. Det er ikke alene nyetablerede vækstvirksomheder, der bidrager positivt til jobskabelse og vækst. Også ældre virksomheder kan efter en årrække fx ved introduktionen af et nyt produkt eller ved et vellykket ejerskifte komme ind i solide vækstforløb. Vækstvirksomheder er virksomheder, som, uanset deres alder, har en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode. I 2009 var under 3 pct. af alle danske virksomheder vækstvirksomheder. Det er lidt under gennemsnittet for OECD-landene, jf. figur 14 i vedlagte partnerskabsaftale. Eksport og adgang til finansiering Nye virksomheders internationale orientering og evne til at konkurrere på de internationale markeder er vigtig i forhold til at skabe grundlag for, at virksomhederne kommer ind i solide vækstforløb og skaber nye job. Det skyldes bl.a., at det danske hjemmemarked er relativt lille. Andelen af nye virksomheder, der eksporterer allerede inden for det første år, har ligget relativt konstant på ca. 8 pct. i perioden 2006 til 2009.[25] Dertil kommer, at SMV er står for en faldende del af den samlede eksport, jf. figur 15 i vedlagte partnerskabsaftale. Kreditsituationen viser fortsat tegn på bedring, men for SMV er er adgangen til finansiering stadig vanskelig[26]. Udviklingen i det samlede udlån til erhvervslivet er omtrent neutral for første gang siden primo Dermed kan det længerevarende fald i udlån til erhverv være ved at bremse op. Det samlede erhvervsudlån er over det seneste år steget med 1 pct., når udstedelser af erhvervsobligationer regnes med i virksomhedernes finansieringsmuligheder. Fraregnes erhvervsobligationer, er det samlede udlån til erhvervsvirksomheder steget med 0,1 pct. i september 2013 i forhold til året før. Iværksætteri og jobskabelse Den faldende etableringsrate kombineret med en nedgang i den samlede virksomhedsbestand under finanskrisen har medført et rekordstort fald i antallet af nye virksomheder. I absolutte tal blev der i 2007 etableret ca virksomheder, mens der i 2009 kun blev etableret ca virksomheder. Følgerne af det markante fald i antallet af nye virksomheder er et stort antal manglende arbejdspladser i forhold til de perioder, hvor iværksætteraktiviteten har været størst. De ca virksomheder, der blev etableret i 2007, havde i november 2008 kort før finanskrisen tog fart skabt godt og vel job. Til sammenligning havde de ca virksomheder, der blev etableret i 2009, kun skabt godt job i november 2010.[27] En direkte sammenligning af tallene for 2007 og 2009 viser dermed, at finanskrisen betød, at de nye virksomheder i 2009 skabte omkring færre job end de virksomheder, der blev etableret i Faldet hænger sammen med, at der både er skabt væsentligt færre virksomheder, men også at den enkelte nye virksomhed var mindre jobskabende i 2009 i forhold til Iværksætterkultur DA 11 DA

12 På europæisk plan er der sat fokus på iværksætterkompetencer via EU-Kommissionens introduktion i januar 2013 af en handlingsplan for iværksættere, som peger på behovet for en gennemgribende kulturel ændring i Europa baseret på effektiv iværksætteruddannelse. Ca. 25 pct. af danskerne har modtaget undervisning i iværksætteri.[28] Det er lidt over EU-gennemsnittet på 23 pct., men noget fra de lande, der klarer sig bedst i målingen, som fx Finland (39 pct.), Holland (36 pct.) og Sverige (33 pct.). Godt halvdelen af de danske respondenter (alle, ikke blot dem der har modtaget egentlig undervisning) er enige i, at deres skolegang har hjulpet dem til at udvikle deres iværksætterånd. I Finland gælder det 64 pct. Danmark er placeret under EU-gennemsnittet, når det gælder andelen, der er enige i, at deres skolegang har hjulpet dem til en bedre forståelse af iværksætternes rolle i samfundet. På nogle områder halter Danmark dog efter andre førende innovationslande, navnlig med hensyn til privat finansiering af innovation, visse aspekter af iværksætterkulturen, samarbejde mellem viden-institutioner og erhvervslivet og manglende intensitet i konkurrencen på lokalt plan.[29] Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at fremme iværksætteri og vækstvirksomheder: Aftale om Vækstplan DK, der udvider ordningen om små vækstkautioner, der blev etableret med kreditpakken samt skaber basis for en ny låneordning, Vækstlån for Iværksættere. Ordningen vil styrke adgangen til finansiering for iværksættere med et relativt stort finansieringsbehov (over 2 mio. kr.), som ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed. Vækstmarkedsstrategier, der fremmer danske virksomheders internationalisering gennem midler til eksport- og investeringsfremme via Eksportkreditfonden samt styrker eksport- og investeringsfinansiering gennem samarbejde mellem Eksportkreditfonden, Eksportrådet og de danske repræsentationer. Kreditpakken, der styrker SMV ers adgang til finansiering. Kreditpakken giver bl.a. mulighed for, at Vækstfonden kan tilbyde små vækstkautioner for lån på op til 2 mio. kr.[30] Udviklingspakken, som øger finansieringen til SMV er gennem lånefinansiering og eksportgarantier (dog kun til 2015). Ny selskabslov, der etablerer en ny selskabsform, de såkaldte iværksætterselskaber. Selskabsformen vil betyde, at iværksættere kan starte egen virksomhed med en startkapital på kun én krone. Markedsmodningsfonden, der over de næste tre år årligt kan uddele 135 mio. kr. til medfinansiering af særligt SMV ers indsats med at teste, afprøve og sælge deres nyudviklede løsninger. Fonden for Entreprenørskab, der styrker vækstkulturen og fremmer vækstforløb for iværksættere gennem øget fokus på uddannelser Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, der understøtter bæredygtig vækst i fødevareerhvervet gennem tilskud til udviklingsprojekter med forretningsorienteret nytænkning. DA 12 DA

13 Grønt iværksætterhus, der etablerer et fysisk iværksættermiljø for perspektivrige iværksættere og virksomheder med særligt fokus på udvikling og test af grønne løsninger Uddannelse EU 2020 strategien indeholder to mål på uddannelsesområdet. Det gælder målet om at reducere antallet af early school leavers til 10 pct. for de årige samt at øge den andel af de årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 pct. De danske mål er sammenfaldende med EU-27-målene på uddannelsesområdet. Andelen af early school leavers i Danmark var godt 9 pct. i 2012 (seneste dataår). Danmark er dermed ca. 4 procentpoint under EU-27-gennemsnittet.[31] Siden 2007 er andelen af early school leavers i Danmark reduceret, og EU-målsætningen opfyldes altså. Dog var Danmark allerede i 2006 under 10 pct., hvorefter andelen af early school leavers steg betydeligt fra 2006 til Med hensyn til de videregående uddannelser opfyldte Danmark i 2012 (seneste dataår) målsætningen om, at mindst 40 pct. af de årige skal have afsluttet en videregående uddannelse med en andel på 43 pct. Ser man på Danmarks placering blandt de øvrige EU-lande, er Danmark placeret som nr. 10, bl.a. overgået af Irland, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig og Belgien. Ungdomsuddannelse og videregående uddannelse Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale mål, som bl.a. er, at 95 pct. af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse (dvs. en ungdomsuddannelse eller en højere uddannelse). Dette mål evalueres ved hjælp af den såkaldte profilmodel, som estimerer, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse inden for de kommende 25 år. For årgangen forventes ca. 92 pct. at få mindst en ungdomsuddannelse, jf. tabel 1 nedenfor, og tendensen har været stigende de senere år. Selv om 95-procentmålet er tættere på at blive opfyldt end tidligere, er det ikke positivt over hele linjen. Andelen, som forventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har været faldende hvert år fra 2004 til For årgangen, der gik ud af 9. klasse i 2004, var det næsten 41 pct., der forventedes at opnå en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, mens tallet for 2011-årgangen lyder på 32 pct. Der er stor forskel på, hvordan drenge og piger af henholdsvis dansk og anden herkomst end dansk bevæger sig i uddannelsessystemet. Uanset herkomst forventes en større andel af pigerne at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Af årgang 2011 forventes 95 pct. af pigerne af dansk herkomst og 91 pct. af pigerne af anden herkomst end dansk at opnå dette. Blandt drenge af dansk herkomst forventes 91 pct. at opnå mindst en ungdomsuddannelse, mens kun 80 pct. af drengene af anden herkomst end dansk forventes at opnå dette. Sidstnævnte gruppe har dog oplevet den højeste stigning de senere år. DA 13 DA

14 Der henvises til tabel 1 i vedlagte partnerskabsaftale. Næsten alle unge påbegynder før eller siden en ungdomsuddannelse. En afgørende forudsætning for at opfylde 95-procentmålsætningen og bidrage til EU 2020 målet om at reducere early school leavers er derfor at begrænse frafaldet. I alle regioner er fuldførelsesprocenten på de gymnasiale uddannelser relativt høj (85-87 pct.). Udfordringen er betydeligt større på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, jf. figur 16 i vedlagte partnerskabsaftale. Praktikpladser Der blev i 2012 indgået ca [32] nye uddannelsesaftaler, så der samlet set var ca igangværende aftaler (ekskl. SOSU og pædagogisk assistentuddannelse). Antallet af indgåede praktikaftaler faldt mellem 2007 og Faldet blev delvist opvejet af en overvejende positiv udvikling i perioden fra 2009 til 2012, jf. figur 17 i vedlagte partnerskabsaftale. Antallet af aktivt praktikpladssøgende har været stigende siden 2007 til knap ved udgangen af 2011, jf. figur 18 i vedlagte partnerskabsaftale. Antallet er i 2012 på niveau med antallet i Blandt EU-Kommissionens landespecifikke anbefalinger for er netop at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Voksen- og efteruddannelse Danmark har en høj deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) i international sammenligning. Der var fra 2010 til 2011 et mindre fald i deltagelsen i uddannelsesaktiviteter blandt de årige i Danmark efter flere år med en stigende deltagelse. Danmark har dog fortsat den største andel af årige i Europa, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter, jf. figur 19 i vedlagte partnerskabsaftale. Danmark er også det land i Europa, hvor flest ufaglærte deltager i VEU. Deltagelsen faldt imidlertid en smule fra 2010 til 2011, hvor godt 21 pct. af de ufaglærte årige i Danmark deltog i uddannelse, jf. figur 19 i vedlagte partnerskabsaftale. Gennemsnitligt deltager ufaglærte mindre i VEU end personer med uddannelse over folkeskoleniveau. Både virksomheder og medarbejdere kan have forskellige barrierer for deltagelse i efteruddannelse. Fx er der på nogle virksomheder ikke en uddannelsestradition, og det falder derfor ikke naturligt at tage efteruddannelse. Endelig er uddannelse for en virksomhed en investering, der har omkostninger på kort sigt, og hvis evt. udbytte først kan høstes på længere sigt. Derfor kan virksomheder, der oplever et bestemt behov for uddannelseskompetencer, stadig være tilbageholdende med at investere i uddannelse. Jo mindre virksomhederne er, desto mindre er tilbøjeligheden til at satse på efteruddannelse af allerede ansatte eller rekruttering af højtuddannede. De små virksomheder har sjældnere en personaleudviklings-funktion, der kan varetage uddannelsesplanlægningen, og de mangler i højere grad oplysninger om de eksisterende muligheder for uddannelse af medarbejderstaben. DA 14 DA

15 Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at styrke kompetenceniveauet[33]: Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, der skal sikre, at studerende kommer hurtigere gennem studierne. Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, der blandt andet skal medvirke til at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne, sikre flere praktikpladser samt give lærerne et kompetenceløft. Desuden sikres VEUcentrenes videreførelse. Fleksuddannelse, der er rettet mod unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, og som på sigt forventes at kunne varetage lønnet beskæftigelse. Bedre erhvervsuddannelser, der i forlængelse af ovenstående aftale skal bidrage til, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Bedre og mere voksen- og efteruddannelse, der skal sikre et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, og som skal medvirke til at produktionsvirksomheder og arbejdspladser fastholdes i Danmark. Indgåelse af treårige udviklingskontrakter med alle videregående uddannelsesinstitutioner, der blandt andet skal mindske frafald, sikre bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, mere innovation i uddannelserne og mere samarbejde med erhvervslivet Klima, energi, ressourceeffektivitet og grøn omstilling. Danmark er omfattet af følgende mål på klima- og energiområdet: Mål om 20 pct. reduktion i de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2020 i forhold til niveauet i Mål om at øge andelen af vedvarende energikilder (VE) i det endelige energiforbrug fra 17 pct. i 2005 til 30 pct. i Mål om at anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i Klima Som led i EU s mål i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i 2020 i forhold til 1990 har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i forhold til niveauet i Der er årlige reduktionsforpligtelser i perioden , og der er mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år. Udledningen af drivhusgasser er stabiliseret i flere OECD-lande de seneste år, bl.a. som følge af mere effektiv energianvendelse. Fra 1990 til 2010 faldt Danmarks udledning af drivhusgasser mere end 10 pct. Det er lidt mindre end EU-27-gennemsnittet, hvor reduktionen er 15 pct. Udledningen varierer en del fra år til år, alt efter om Danmark er DA 15 DA

16 nettoimportør eller -eksportør af el. I 1990 var importen af el til Danmark ekstraordinært stor, hvorfor udledningen af drivhusgasser var ekstraordinært lav. Korrigeres der for effekten af disse årlige udsving i nettoeksporten af el, er udledningen faldet fra 77 til 58 mio. ton CO2-ækvivalenter, dvs. næsten 25 pct., jf. figur 20 i vedlagte partnerskabsaftale. Ses der på udviklingen siden 2005, har Danmark indtil videre reduceret udledningen af drivhusgasser med 4 pct., og der forventes et fald i alt på 10 pct., hvilket betyder, at Danmark ifølge EU-Kommissionens tal vil være et stykke fra målet på 20 pct. reduktion. [34] Energi Danmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge den andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) fra 17 pct. i 2005 til 30 pct. i Med implementeringen af de aftalte initiativer i Energiaftale opfyldes målet med en andel af VE i det endelige energiforbrug på godt 35 pct. i Samtidig vil initiativerne i energiaftalen med de anvendte forudsætninger om økonomisk vækst, energiprisudvikling mv. medføre en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på 12 pct. i forhold til I energiaftalen fra 2008 var målsætningen en 4 pct. reduktion i 2020 i forhold til I 2011 var andelen godt 23 pct., jf. figur 21 i vedlagte partnerskabsaftale. I fx Sverige og Finland er andelen noget højere. Ser man på udviklingen over tid, har andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug været stigende siden 2006, jf. figur 22 i vedlagte partnerskabsaftale. Det samme gælder EU-27 som helhed. Som en del af Klima- og Energipakken skal Danmark på lige fod med de øvrige medlemsstater leve op til et krav om, at mindst 10 pct. af energiforbruget i transportsektoren skal dækkes af vedvarende energikilder. Med implementeringen af de aftalte transportinitiativer i energiaftalen opfyldes dette mål.[35] Danmark var i 2010 et af de lande, hvor vedvarende energi udgjorde en ganske lille andel af det samlede energiforbrug i transportsektoren, modsat eksempelvis Sverige, der har en af de højeste andele, jf. figur 23 i vedlagte partnerskabsaftale. Andelen har været stabil de senere år ( ). Ressourceeffektivitet EU-kommissionen fastslår, at bedre og mere effektiv brug af ressourcer i EU vil være af afgørende betydning for at nå målene for at reducere drivhusgasemissionerne i EU med 80 pct. til 95 pct. i 2050[36]. Samtidig er EU's brug af naturressourcer af væsentlig betydning for den europæiske og den globale økonomi og en vigtig del af indsatsen for en bæredygtig udvikling. Ressourcer skal i henhold til EU-Kommissionen forstås bredt og omfatter foruden brændstoffer, mineraler og metaller også fødevarer, jord, vand, luft, biomasse og økosystemer. Presset på naturressourcerne er stigende, og hvis den nuværende befolkningsudvikling fortsætter, vil den globale befolkning være steget med 30 pct. til DA 16 DA

17 omkring 9 mia. i Hvis den hidtidige udvikling fortsætter, vil det sætte jordens natur under stigende pres og true forsyningssikkerheden i EU. En effektiv udnyttelse af ressourcer er også vigtig for både den enkelte virksomhed og hele samfundsøkonomien. Energi- og materialeanvendelsen er blevet effektiviseret betydeligt i Danmark i de seneste 30 år, hvor energiforbruget har været stort set konstant, mens BNP er vokset betydeligt[37]. Adgang til og forbrug af naturressourcer er også afgørende for europæiske virksomheder, men presset på ressourcerne er stigende. Øget ressourceeffektivitet forudsætter udvikling af nye produkter og tjenesteydelser og nye måder at reducere behovet for rå- og hjælpestoffer i produktionen på, minimeret spild, forbedret forvaltning af ressourcerne, ændrede forbrugsmønstre, optimering af produktionsprocesser, udvikling af nye ledelses- og forretningsmodeller og forbedret logistik og infrastruktur. Indsatsen vil bidrage til at stimulere den teknologiske innovation og øge beskæftigelsen i den grønne sektor.[38] Virksomhederne kan også forbedre konkurrenceevnen ved at implementere nye løsninger for at opnå en mere ressourceeffektiv produktion[39]. I EU's strategi Roadmap to a Resource Efficient Europe er der nævnt en række af mål, som de europæiske medlemsstater bør nå i 2020 på bl.a. affaldsområdet, vandområdet, luftforurening og genanvendelse. Grøn omstilling Ser man på denne grønne sektor i sin helhed, herunder grøn energiteknologi, anslås det, at ca virksomheder i Danmark producerer og sælger ét eller flere grønne produkter.[40] Det svarer til, at ca. hver femte virksomhed med mindst ét årsværk producerer mindst ét grønt produkt. Desuden var der ca personer beskæftiget i sektoren i Virksomheder med grøn produktion beskæftiger en større andel faglærte og en lidt mindre andel ufaglærte medarbejdere end alle virksomheder under ét. Den grønne produktion er desuden mere teknisk end den øvrige produktion, hvilket kan ses i en øget beskæftigelse af medarbejdere med en teknisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde i 2010 ca. 250 mia. kr., hvilket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder.[41] Virksomheder med grøn produktion er både højproduktive og eksportorienterede. Grønne virksomheder er således mere produktive end den gennemsnitlige industri og lige så produktive som lignende virksomheder. Det hænger blandt andet sammen med brug af avanceret teknologi og et stærkt fokus på eksport. Der er et stort potentiale i at skabe vækst og nye arbejdspladser i takt med en grøn energiomstilling herhjemme og globalt. Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at fremme grøn omstilling og reducere udledningen af drivhusgasser[42]: Vækstplan for Vand, Bio og Miljøløsninger, der sigter mod at udbygge Danmarks position som vækstcenter for løsninger på verdens vandudfordringer, være på forkant med udviklingen af bioøkonomien, ligesom danske virksomheder skal være blandt de bedste til at producere mere med mindre. DA 17 DA

18 Vækstplan for Energi og Klima, der sigter mod at den grønne omstilling af energisystemet og energiforbruget i Danmark ska ske på en omkostningseffektiv måde, som bidrager til dansk vækst, beskæftigelse og eksport. Energiaftale , herunder blandt andet vedrørende en række initiativer, der skal fremme en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi, mere vedvarende energi i bygninger, mere vedvarende energi i erhvervslivet samt el og biomasse i transportsektoren. Ansvarlig Vækst , der styrker virksomhedernes grønne omstilling gennem krav om klima- og miljøpåvirkning i årsrapporten. National innovationsstrategi, som promoverer udviklingen og anvendelsen af bl.a. grønne løsninger på samfundsudfordringer. Green Labs, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), der fremmer udviklingen og anvendelsen af klimavenlige teknologier. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), der bl.a. yder tilskud til udvikling af nye teknologier, processer og produkter, der kan reducere natur-, miljø- og klimabelastningen. Program for Grøn Teknologi. Grønt væksthus er et iværksættermiljø for perspektivrige iværksættere og virksomheder, der gerne vil udvikle nye grønne løsninger eller forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi Vækstudfordringer og muligheder for fiskeri- og akvakultursektoren Den danske fiskerisektor er stadig blandt de største i Europa, og sektoren har grundlæggende gode forudsætninger. Fiskeribestandene har historisk set været i tilbagegang, ligesom en voksende effektivitet og udflytning af arbejdspladser i forarbejdningen ligeledes har bidraget til et fald i beskæftigelsen inden for fiskerisektoren. Der er dog fortsat et betydeligt ressourcegrundlag i de bestande, som udnyttes af dansk fiskeri, ligesom Danmark i kraft af sin geografiske placering og gode forbindelser til fiskerinationerne i Nordatlanten har god adgang til import af råvarer til fiskeindustrien. Der er derfor gode muligheder for at fastholde et betydeligt fiskerierhverv i Danmark, hvis erhvervet kan udvikle sig og tilpasse sig nye teknologiske muligheder og markedsforhold. Faldet i beskæftigelsen i fiskerisektoren er sket i takt med en reduktion i antallet af fartøjer i den danske fiskerflåde. Vanskelige finansieringsvilkår og arbejdsforhold, der ofte betyder længere fravær fra hjemmet, kan være en medvirkende årsag til rekrutteringsvanskeligheder og generationsskifteproblemer inden for fiskerierhvervet. Den danske akvakulturproduktion har været stagnerende i de seneste 25 år. Danmark har dog gode naturlige forudsætninger for at udvikle akvakulturproduktionen både i land- og i havbaserede anlæg. Det forventes desuden, at der inden for akvakultur vil være plads til en voksende niche for specialprodukter, herunder økologiske produkter. DA 18 DA

19 Beskæftigelsen i fiskeri, forarbejdning og tilknyttede erhverv er af væsentlig betydning i dele af landet, især i Nord- og Vestjylland, beboede øer og landområder med fiskeri og akvakultur. Kystfiskeri, fiskerihavne og vandløb med rekreativt fiskeri er også en væsentlig faktor for turisme. Forarbejdning af fiskerivarer har traditionelt set været vigtig for økonomi og beskæftigelse i kystområderne og er, trods en vis tilbagegang, stadig afgørende for den lokale økonomi i mange områder, hvor der generelt har været en svag økonomisk udvikling. Produktionen af fiskemel, olie og fiskefoder er en vigtig del af den danske fiskeforarbejdningsindustri. Landinger til industrielt brug danner grundlag for 800 fuldtidsbeskæftigede på fartøjer og på land. Eksportværdien af disse produkter er tæt ved 400 mio. kr. pr. år. Kystfiskeriet med mindre fartøjer er af væsentlig lokal og kulturel betydning og spiller en central rolle for liv og aktivitet i fiskeriområderne og dermed for turismen og lokal omsætning og beskæftigelse. Vækst og konkurrenceevne Der har været en samlet positiv vækst i fiskeriet siden 2003 og særligt efter 2009, om end de seneste år har været præget af stagnation, jf. figur 24 i vedlagte partnerskabsaftale. Centrale faktorer for den økonomiske udvikling i dansk fiskeri er fiskebestandenes niveauer og dermed de tilladte landingsmængder. Mulighederne for produktionsvækst er således begrænset af de biologiske forhold. Ligeledes er prisudviklingen, som for langt de fleste arter bestemmes på verdensmarkedet, samt brændstofpriserne centrale, ikke mindst fordi disse kan variere markant også på meget kort sigt. Mere længerevarende faktorer som den internationale finanskrise har i de senere år desuden påvirket erhvervets finansieringsmuligheder og kapitalomkostninger.[43] To forhold forventes blandt andet at være af stor betydning i forhold til en grøn vækst i fiskeriet i løbet af den kommende programperiode. Det forventes, at en opnåelse af målsætningen om, at alle bestande inden 2020 skal være på et niveau, der kan producere det maksimale udbytte (MSY), på langt sigt vil bidrage til fremtidig og løbende vækst inden for sektoren. Med den gradvise indførelse af et discardforbud vil der være nye muligheder, men også en række udfordringer både i det primære fiskeri, for fiskerihavnene og i forarbejdningsindustrien. Udfaldet af sidstnævnte afhænger i høj grad af, at der fokuseres på innovation og nytænkning med henblik på bedst mulig udnyttelse af hele fangsten. Dette vil stille større og nye krav til fiskerihavne om at kunne håndtere fisk, der tidligere er blevet discardet. Det nye system vil sandsynligvis åbne op for nye markeder på arter og produkter, der ikke er rentable med et landingskvotesystem, og der kan være behov for ny logistik og infrastruktur til at håndtere dette. I forbindelse med den gradvise indførelse af discardforbud vil råvaregrundlaget fra industrifiskeriet også blive komplementeret af landinger af uønskede fangster til brug for anvendelse i akvakultur, landbruget og den farmaceutiske industri. I modsætning til væksten i den globale akvakulturproduktion, har produktionen i EU og Danmark været begrænset eller stagnerende i de seneste årtier, idet der dog har været kortvarige fluktuationer. I dag importeres 65 pct. af den fisk, der forbruges i EU. DA 19 DA

20 Der henvises til tabel 2 i vedlagte partnerskabsaftale. Produktivitets- og driftsøkonomiske analyser af den danske dambrugssektor udført af Fødevareøkonomisk Institut i 2010, 2011 og 2012 konkluderede, at der ved anvendelse af forureningsreducerende teknologi kunne opnås produktionsvækst i den danske akvakultursektor, uden at dette ville medføre en øget udledning af kvælstof. Analyserne var baseret på konkrete data på produktion, økonomi og udledning fra traditionelle dambrugsanlæg og modeldambrug type 1 og 3. Et væsentligt problem i sektoren er, at der i de seneste år kun er udstedt få tilladelser til bygning af nye anlæg eller tilladelser til udvidelser af eksisterende anlæg på trods af, at den samlede miljømæssige påvirkning fra erhvervet i form af kvælstof, fosfor og organisk materiale har været faldende i perioden. En lang række andre faktorer bidrager dog også til den stagnerende tendens. Manglende investeringslyst, stigende foderpriser og lavere afsætningspriser på det globale marked samt det forhold, at en del producenter har valgt at afhænde deres anlæg på grund af deres godkendelsessituation, har ligeledes bidraget til et fald i dambrugsproduktionen. Der er en tæt sammenhæng mellem reguleringen af akvakulturproduktion og implementering af kravene i Vandrammedirektivet. Akvakulturstrategi Formålet med den kommende Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark er at sikre en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark frem mod Udviklingen skal opnås ved en øget ressourceeffektivitet og forbedret konkurrenceevne i sektoren, som vil skabe værdi, vækst og arbejdspladser. For at forbedre mulighederne for at udvide produktionen er der behov for at se på mulige forbedringer i administrationsgrundlaget, herunder selve reguleringen og de administrative procedurer, samt mulighederne for på forhånd at udpege potentielle placeringer af anlæg. Danmark er blandt verdens ældste dambrugsnationer med en lang tradition for nytænkning og innovation. Det har ikke blot ført til, at den danske akvakultursektor i dag er en af verdens mest effektive og miljøvenlige, men også at de danske producenter af fiskefoder og recirkuleringsteknologi til dambrug er blandt verdens førende. Den førerposition skal bevares ved fortsat at satse på forskning i samt udvikling og innovation af ny teknologi, og førerpositionen skal udnyttes til at øge eksporten af foder og teknologi i et marked, hvor der er større og større fokus på bæredygtig produktion af fødevarer og på en mere miljøvenlig akvakulturproduktion. Natur, miljø og ressourceeffektivitet Fiskeri og akvakultur er naturerhverv, som er direkte afhængige af naturen som produktionsgrundlag. Naturen er erhvervenes arbejdsplads, og naturtilstanden er direkte DA 20 DA

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020.

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Vækst via uddannelse og iværksætteri

Vækst via uddannelse og iværksætteri Nationalt program for EU s Socialfond 2014-2020 DANMARK 11. marts 2014 Vækst via uddannelse og iværksætteri 1. STRATEGI FOR SOCIALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU 2020- STRATEGIEN FOR INTELLIGENT, BÆREDYGTIG

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle 15 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

få overblik over mulighederne i 2014-2020

få overblik over mulighederne i 2014-2020 Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond få overblik over mulighederne i 2014-2020 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere