AlmenVejledning B 1. Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AlmenVejledning B 1. Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur"

Transkript

1 AlmenVejledning B 1 Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur 1

2 Titel Udgave Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur 1. udgave Indhold Udgivelsesår 2011 Arbejdsgruppe Torben Hangaard, Anker Jensen, Torben Trampe, Otto Krarup Hansen, Peter Reinhold Arven fra 1950erne almene boliger i Danmark 5 2 Rådgivning Otto Krarup Hansen Peter Reinhold KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER MAA Peter Rasmussen, arkitekt MAA 100 års udvikling 6 Funktionalismen og den danske modernisme ernes samfund 9 50ernes fællestræk 10 Typiske bebyggelser 13 Rækkehuse og enfamilieboliger 14 Layout og foto KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER MAA Etageboliger 35 Renovering og modernisering 51 Produktion Udgiver Nofoprint a/s AlmenNet Studiestræde København V Værktøj og vejledninger 57

3 Forord På flere af Almennets arrangementer har vi i de senere år diskuteret at store dele af vores bygninger fra 50erne i dag er ændret på mange områder således at den historiske arv er ved at blive udvisket. Mange i boligorganisationerne ser med bekymring på denne udvikling og ser som udgangspunkt et behov for at få afklaret hvad der er ved at ske. Derfor er udviklingsprojektet om bygningskulturen fra perioden sat i værk. Projektet blev begyndt på et udviklingsseminar i juni 2008 i Nyborg hvor Kirsten Thøgersen, DAB, fremlagde den problemstilling som den almene boligsektor står overfor i forhold til bygningskulturen. Udviklingsprojektet er siden døbt Bygningskultur og omhandler arven fra 1950erne i relation til arkitektur, teknik og bevaring.. Hensigten med dette projekt er at gøre boligorganisationer, herunder beboere, teknikere og administration, opmærksomme på at vi alle har en forpligtigelse og et ansvar for at bevare og vise hensyn over for de bygningskulturelle og arkitektoniske kvaliteter som er i den almene sektors 50er byggerier. Vi har over tiden simpelthen glemt respekten for de dygtige arkitekter og engagerede bygherrere som i sin tid fik ideerne og udviklede de smukke bygninger. Disse arkitektoniske kvaliteter bør vi genfinde i en form som er er i overensstemmelse med de krav der stilles til almene boliger i dag. Størstedelen af den almene sektors bygningsmasse er fra 50erne og det er de bygninger vi mange steder nu renoverer eller energioptimerer. Derfor skal dette projekt ses som en inspiration til at hjælpe med at bevare den sjæl og ånd der er i byggerier fra 50erne således at vi kan vise de kommende generationer den bygningskulturelle historie der ligger i efterkrigstidens byggerier. Jeg vil gerne rette en særlig tak til arkitekt Peter Rasmussen for hjælp og inspiration til at udforme dette projekt igennem de gode forslag, ideer og ikke mindst den faglige opbakning, som han har givet os undervejs i hele denne skriveproces. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at rette en stor tak til projektdeltagerne arkitekt Anker Jensen fra Landsbyggefonden, teknisk chef Torben Trampe fra KAB, og til mine to nære samarbejdspartnere arkitekt Otto Krarup Hansen og kommunikationskonsulent Peter Reinhold som har bistået projektet med deres syn, oplevelser og arkitektoniske indsigt og som alle har været konstruktive sparringspartnere igennem hele denne proces med mange faglige og interessante drøftelser. Jeg vil sige tak til sekretariatschef Olav Kirchhoff, Almennet for den opbakning og altid motiverende hjælpsomhed som gør at man som projektleder har mulighed for at nå målet. Endelig vil jeg takke alle de kolleger og samarbejdspartnere som udgør Almennet og som har været en uvurderlig hjælp når vi har rejst rundt i landet. De har hjulpet med at åbne de døre for os, som gav os indblik og viden til at udarbejde dette projekt. Torben Hangaard Juni

4 Hvad er arkitektur? 4 Når vi ser på arkitektur opdeles den ofte i tre elementer, der alle bidrager til det endelige resultat, vi ser og lever i: Form, funktion og konstruktion. Disse elementer kan alle, eller hver for sig, relateres til økonomi. Formen placerer og bestemmer, på baggrund af tradition og kreativitet, bygningskroppens størrelse, udformning og udseende i forhold til stedet. Formen bestemmer også udseendet i bygningens interne rum og samspillet mellem de indre rum og omgivelserne. Funktionen fortæller om brugen af bygningen og de nære omgivelser mv. Konstruktionen handler om de fysiske muligheder som stedet, formen, funktionen og materialerne giver. I samspillet mellem de tre elementer ser vi arkitekturen, og gennem historien ses vidt forskellige resultater. Mange vil også lægge vægt på at arkitektur er bygningskunst: I Danmark er og har der været en tæt forbindelse mellem arkitektur og kunst. Herved taler man også naturligt om begreber som balance, rytme, proportioner, komposition, stoflighed, lys og skygge. Den akademisk uddannede arkitekt kan også beskæftige sig med formgivning i bred forstand et træk vi finder hos mange af de arkitekter vi nævner: Møbler, inventar, lysarmaturer, bestik og andre brugsgenstande hørte naturligt til deres interesseområder. Normalt har almindelige menneskers bygninger været præget af funktion og konstruktion under hensyntagen til økonomien, mens form-ideer har spillet en knap så betydende rolle. Men i religionens og magtens bygninger var formen et dominerende element. Imidlertid har man i de sidste 150 år bl.a. i forbindelse med lægevidenskabens observationer skabt ideer om boligens udformning og indretning med henblik på at forbedre folkesundheden. Heriblandt finder vi mange fine og bevaringsværdige almene boliger - oftest udenfor bycentrene. Således var det først og fremmest ideen om lys og frisk luft der kan stå som overskrift for 1950ernes arkitektur og boligbyggeri.

5 Arven fra 1950erne - almene boliger i Danmark De almene boliger fra 1950erne er en vigtig arkitektonisk og historisk arv. Her modnedes arkitekturen og bebyggelserne, så de opfyldte de mål om sunde og lyse boliger, som mange havde arbejdet på i næsten hundrede år. Og der var i høj grad brug for boligerne. Der var et efterslæb af boligbyggeri efter besættelsen og samtidig var det netop i 1950erne, at befolkningen voksede og mekaniseringen af landbruget satte voldsomt ind med forøget afvandring til byerne som følge. De almene boligselskaber og foreninger viste stor kvalitetsbevidsthed og anvendte ofte tidens fremmeste og mest visionære arkitekter. Den helt dominerende arkitektur var den danske modernisme eller funktionelle tradition, som kombinerede den europæiske funktionalisme med danske traditioner og byggeskik. Og nok så vigtigt var, at den håndværksmæssige udførelse hvilede på gedigne danske traditioner. Men samfundets generelle udvikling og kravene til energibesparelser har ført til behov for ændringer og moderniseringer for at kunne opfylde dagens krav til velfungerende boliger. Senest står vi med BR10, som trådte i kraft 1. januar 2011, over for reguleringer som kan få betydelige konsekvenser for moderniseringsprojekter i 1950ernes boliger. Allerede i 1980erne og 1990erne iværksattes projekter der betød ændringer af det karakteristiske 50er byggeri. Det ses ofte, at når et byggeri blot er år gammelt, bliver der gået hårdhændet til værks fordi byggeriet endnu ikke har fået etableret sin egen plads og status i bevidstheden. Men nu et par årtier senere træder 1950ernes byggeri og bydele tydeligt frem som en epoke med sine egne værdier, historie og arkitektur. Det er derfor vigtigt, at vi tænker os grundigt om når vi udfører de nødvendige ændringer. 1950ernes byggeri er en arv vi har til låns fra fortiden og skal forvalte for fremtiden. 5

6 100 års udvikling Lægeforeningens boliger fra 1850erne 6 En stor del af de almene boliger stammer fra 1950erne. Foruden at være et udtryk for deres samtid, er de også en konsekvens af de erfaringer, man havde fået med boliger og den politiske og sociale udvikling i de foregående hundrede år. Hvor det private udlejningsbyggeri havde indtjening som mål, ønskede de almennyttige initiativer at skabe sunde boliger i så frie omgivelser som mulig primært for mennesker med almindelige eller lave indtægter. Denne indstilling er kendt allerede fra 1850 erne, hvor lægeforeningens boliger på Østerbro i København blev opført som reaktion på koleraens hærgen i det tætbefolkede København bag voldene. Alligevel blev det i hovedsagen spekulanter, der opførte boligerne i brokvarterene, da de militære restriktioner for byggeri foran voldene forsvandt og den første store indvandring til byens nye industri fandt sted i slutningen af 1800-tallet. Den samme udvikling så man i byerne rundt om i Danmark. I disse kvarterer blev der opført boliger i både 2. og 3. baggård, hvor sollyset næppe nogen sinde nåede ned (de sidste forsvandt først i 1960erne og 70erne). Ved selvorganisering forsøgte man at forbedre boligstandarden for eksempel gennem byggeforeninger ligesom håndværkerlav, fagforeninger og stiftelser opførte boliger. Men alle disse initiativer dækkede stadig kun en mindre del af behovet. Først fra begyndelsen af 1900-tallet skabtes de almennyttige selskaber i forskellige konstruktioner og med forskellig idemæssig baggrund. I nogle kommuner blev de på forskellig vis støttet og hjulpet et mønster der også senere kunne ses i udbygningen af f. eks. omegnskommunerne omkring København. I 1920erne og begyndelsen af 1930erne var flere af byggerierne i den almene sektor rækkehuse og havebyer samt karrebebyggelser tættere på byernes centrum. Herved kunne man opfylde ønsket om lys og luft f.eks. gennem anlæggelsen af et stort indre haveanlæg i karreen.

7 Med Hornbækhus af arkitekten Kay Fisker fik man i 1923 et fornemt eksempel på tidens fremherskende nyklassicisme. Den store karre på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg ligger lige op til en af Københavns hovedfærdselsårer Ågade, der fortsætter mod Rådhuspladsen. Alligevel hersker der i det store parklignende haveanlæg i karreen nærmest ro Altaner blev et nyt og dominerende element i 30ernes byggerier. Her fra Foreningen for Socialt Boligbyggeris Storgården fra 1935 i Københavns Nordvest-kvarter 7 Den sociale og økonomiske udvikling var i årtierne før 1950 præget af kriser flere på hinanden følgende i 1920 erne og derefter den store depression i 1930erne. Arbejdsløsheden lå mellem 20 og 30 procent og da et opsving endelig syntes på vej, kom 2. verdenskrig og besættelsen. Nyt, funktionalistisk boligbyggeri tiltrak sig allerede i begyndelsen af 1930erne opmærksomhed. Blandt andet bakket op af beskæftigelsesforanstaltninger under depressionen, blev der hen mod slutningen af tiåret igangsat moderne boligbyggeri, som dog blev ramt af materialeknaphed under besættelsen. Knapheden førte til fald i byggeriet, men også til forsøg på at strække materialerne og energien, der var nødvendig for teglstensproduktionen. Denne situation varede ved frem mod 1950, og resultatet var mangel på boliger, og bolignøden blev som begreb et fremtrædende politisk tema efter besættelsen. Manglen på materialer, faglært arbejdskraft og huslejestop for byggeri fra før besættelsen betød, at der vedblev at være mangel på boliger og en tendens til, at for mange blev boende i billige, men usunde boliger. Det blev kritiseret, at unge familier eller mindre bemidlede ikke havde råd til lejen i nybyggeriet. Anført af den almene sektor blev der alligevel bygget lyse og luftige parkbebyggelser i udkanten af de store byer og i de største byer i de nærmeste omegnskommuner som også tiltrak erhvervsvirksomheder. Arkitektonisk var 30erne og 40erne en overgangsperiode mellem nyklassicisme og funktionalisme. Dvs. at man finder begge retninger repræsenteret i de to årtier. Parkbebyggelsen med mulighed for god solorientering af bygningerne blev populær, hvor der var plads

8 Den hvide funkis, som man også ser i Arne Jacobsens Bellavista-bebyggelse i Klampenborg, er her repræsenteret af et byggeri på Frederiksberg. Funkis var i samtiden nærmest et skældsord og det var svært at sælge disse nyopførte dobbeltvillaer i 30erne. Etagebyggeriet, der ligeledes er fra Frederiksberg, er også funkis, men med synlig anvendelse af den traditionelle danske teglsten. Der findes stort set ikke almennyttigt byggeri i den hvide (internationale) funkisstil og heller ikke i den tillempede danske udgave. Til gengæld opførtes der titusinder af boliger i den stil vi her kalder dansk modernisme og som indeholder stærke elementer af både det funktionalistiske idegrundlag og den danske bygningstradition. De to byggerier til højre fra Bagsværd og Kgs. Lyngby repræsenterer med sine høje tage og facader i mursten denne retning Funktionalismen og den danske modernisme ernes boligbyggeri var kulminationen på den udvikling, der startede i 1930erne, men så at sige blev sat på pause under besættelsen og de første år derefter. Den helt dominerende arkitektur var stærkt inspireret af funktionalismen. Dvs. funktion frem for pynt. Holdningen var, at hvis et bygningselement ikke havde en praktisk funktion, var der ingen grund til at have det. Denne tankegang var rendyrket bl.a. i den tyske Bauhaus-bevægelse i 1920erne og begyndelsen af 1930erne, men blev i sin danske udgave blødt op og tilføjet elementer af dansk byggetradition. I dag kaldes stilen ofte for dansk modernisme eller funktionel tradition, men der bruges forskellige og til dels overlappende beskrivelser af retningerne. De grundlæggende tanker i funktionalismen blev i dens danske modernistiske variant gennemført for så vidt angår ønsket om lys og luft ligesom dekoration uden formål blev holdt på et minimum. Imidlertid adskilte den danske modernisme sig fra den centraleuropæiske funktionalisme ved i vid udstrækning at anvende tegltag med rejsning og store udhæng og ved udstrakt brug af upudsede teglstensmure. Flere af elementerne i den danske modernisme var langt mere arbejdsintensive end funktionalismens idealer om montagebyggeri, pudsede facader og flade tage. Man kan sige, at de som oftest smukke teglstensfacader hvor der er arbejdet med skifter, præcision, tekstur og farver umiddelbart er i modstrid med funktionalismens idealer. Accepten af at bruge flere hænder i det danske byggeri i disse tiår skete på trods af, at der efter krigen var mangel på faglært arbejdskraft. Fra politisk side søgte man at fremme montagebyggeriet, men de faglærtes organisationer modarbejdede initiativerne og trods alt var Danmark ikke udsat for de enorme, næsten desperate genopbygningsopgaver, som mange lande var tvunget til efter krigens ødelæggelser. Herved havde man i Danmark langt større mulighed for at tage æstetiske hensyn og planlægge med større grundighed.

9 Fysisk hårdt og farligt. Til venstre bæres sten op i forgrunden (omkring 50 kilo på ryggen) og i baggrunden til venstre mørtel i zink-spanden. Bemærk fagets standard-fodtøj - store træsko. I midten ses det arbejdsintensive murerfag før montagebyggeriet brød igennem i 1960erne. Som det ses til højre var der i 50erne ikke nødvendigvis tale om sikre stilladser. De tre fotos stammer fra bogen Byggepladser i 50 erne af Søren Bøgh og er optaget af mureren Knud W. Pedersen samt (yderst til venstre) af Benny Olsen 1950ernes samfund En baggård på Nørrebro i København i slutningen af 50erne. Der var stadig mange gårde med mindre plads, lys og orden end denne. Og tilmed med lokummer. Foto: Helmer Lund-Hansen. Københavns Museum Danmark i 1950erne var et samfund i hurtig forandring. År for år så man antallet af beskæftigede i landbruget blive formindsket og samtidig voksede værdien af industriproduktionen hurtigt. I løbet af tiåret forvandledes Danmark både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt fra et landbrugsland til et industriland. Dette betød, at befolkningen vandrede fra land til by og samtidig steg befolkningstallet med mere end om året. Begge forhold lagde pres på boligsektoren. Det må imidlertid ikke glemmes, at i et Danmark hvor arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale hjælpeforanstaltninger var langt fra niveauet i dag, kunne en relativ stor befolkningsgruppe ikke betale lejen i de nye boliger. Så længe arbejdsløsheden var høj eller brancher var præget af høj sæsonarbejdsløshed, var der reelt brug for de billigste boliger. Det var imidlertid svært her i de anstrengte økonomiske tider og den kolde krig at se, at man havde taget hul på en vækstperiode uden sidestykke og at den ville vare frem til oliekrisen tyve år senere. Derfor virker periodens boligbyggeri i dag nøjsomt og næsten spartansk, men det løste det store behov for sunde boliger som Danmark havde. Dermed skabte 1950ernes byggeri rygraden i det kvalitetsprægede boligudbud som findes i Danmark - også når der sammenlignes med andre lande. I det almene byggeri i 50erne blev der lagt vægt på legemulighederne. Og de blev udnyttet som her i Blicherparken i Helsingør omkring Foto: Knud B. Andersen 9

10 50ernes fællestræk 10 I 2010 og 2011 har vi besøgt en række bebyggelser rundt omkring i Danmark for at få et billede af bygningsarven fra 1950erne. Mange byggerier omkring byerne stammer fra slutningen af 40erne og 50erne og derned bliver modernismen den karakteristiske arkitektur, man møder når man kommer til en dansk by. Der viste sig et billede af et årti med høj arkitektonisk kvalitet og en homogen og ensartet bygningsmasse med tydelige modernismetræk, som kulminerer i dette årti. Her efter krigen er byggerierne generelt særligt fint bearbejdet med gode materialer og gode, gennemprøvede konstruktioner. Arkitekternes foretrukne materialer var det murede byggeri med bærende teglfacader og etagedæk af beton, der var støbt på stedet eller kom som elementer. Tagkonstruktionerne var af træ og gerne med udnyttede tagetager og kviste. Vi finder fra perioden to forskellige hovedtyper. På den ene var tagene med udhæng, synlige tagrender og hvide underlister i udhængene. Den anden variant fra de samme år fremstår mere spartansk og ofte med eternittag og lille taghældning og evt. med ringe udhæng og evt. også med pudset murværk. Denne variant hælder mere mod funktionalismens idealer og lavere omkostninger. Vinduerne var som regel hvide, malede trævinduer uden stolper eller spros-

11 ser og idealet var store vinduer, der kunne sikre lysindfaldet til boligen. Opgangsdørene var ofte i højglanslakeret mahogni nogle gange ganske enkle, men også som egentlige indgangspartier med sideelementer i glas og forskellige former for overdækning. Tit var overdækningen udført som en svag bue.flere af de nævnte elementer findes uanset hvilken type bygning der er tale om. F.eks. genfindes udhænget og de som regel - hvide spærender på enfamilieshuse, dobbelthuse, rækkehuse, etageboliger, institutionsbygninger og kontorbygninger. Til trods for at der ses to varianter er der så store fællestræk, at bygningerne generelt kan ses under et. Idealet om lys og luft medførte en forkærlighed for altaner - en forkærlighed der var så dominerende, at man kan kalde de modernistiske etagebyggerier fra 30erne og fremefter for altanernes introduktion. Brystninger og altanværn var i 50erne ofte udført i beton støbt på byggepladsen og havde enkle mønstre eller dekoration designet af arkitekten og indarbejdet i støbeformen på byggepladsen. Altanerne kunne enten ligge helt inde i facaden i samspil med opholdsstuen eller uden på facaden. I 50erne var byggeriet stadig præget af håndværk og traditioner - tidens indflydelse ligger i den enkelhed, der er den sammenfattende ide i årtiets arkitektoniske udtryk. Ligesom man udførte enkle dekorationer i altanbrystningerne 11

12 tegnede arkitekterne også tit forskellige dele som på denne type byggerier i dag normalt er standardprodukter. Vi ser eksempler på rækværk udført i jern og proportioneret og dimensioneret til den enkelte bebyggelse nogle af disse står som helt unikke løsninger, der bidrager markant til bygningens karakter. Blandt andre karakteristiske træk uden for selve boligen var også ude- og fællesarealer der foruden målet om lys og luft også indeholdt legepladser, tørrestativer og bænke der alt sammen også fungerede som mødested for beboerne. 12 I de større byggerier var der som regel også planlagt dagligvareforretninger - service til den hjemmegående husmor som det skulle vise sig blev en truet race i løbet af 50erne og 60erne.

13 Typiske bebyggelser Der er næppe nogen byggerier fra 50erne, som står uændrede i dag. Alene opvarmningsformen, som er gået fra kul over olie og til fjernvarme eller naturgas, har betydet ændringer som f.eks. fjernelse af skorstene. Forbedret isolering og nye og ændrede vinduer er isat og tagrender og nedløb kan være udskiftet til plasticrør. På facaderne kan vi i dag desuden se aflukning af de oprindelige altaner ligesom vi ser nye altaner opsat - enten som en nødvendig udskiftning eller som en tilføjelse til det oprindelige byggeri. 13 I boligernes indre kan der være tale om sammenlægning af mindre lejligheder og moderniseringer af badeforholdene. Der findes i dag ikke almennyttige byggerier fra perioden som er fredet. Dermed er alle ændringer i princippet mulige så længe byggeforskrifterne overholdes. Som årene går, og den arkitektoniske værdi taget i betragtning, kan man imidlertid forestille sig, at man vil begynde at vurdere bevaringsværdien af nogle af disse boliger. En fredning kan få indflydelse på de krav til isolering mv., som det nye bygningsreglement stiller til ombygninger af en vis størrelse. Reglementet trådte i kraft i januar I det sidste afsnit er forholdene i forbindelse med renovering, ombygninger og bevaringsspørgsmål gennemgået.

14 Rækkehuse og enfamilieboliger 14 Rækkehusene i formen med to eller flere selvstændige lejligheder var en ofte forekommende boligtype i de byggerier, arbejdere på de store arbejdspladser selv organiserede tilbage i slutningen af 1800-tallet. Ligeledes var en form for rækkehus også typisk for gader eller hele kvarterer i nærheden af den nye industri i provinsbyerne. I dag betegner vi dem netop arbejderboliger. Hvor der var plads, f.eks. i de mindre provinsbyer, lå der ofte bag gadens huse en have, som også kunne bidrage til familiens husholdning. Arbejderne i de nye industrier kom overvejende direkte fra landområderne og det ligger derfor lige for, at når muligheden viste sig og de selv kunne definere deres boligønsker, blev der opført boliger med adgang til have. Ofte blev det til rækkehuse med to eller tre lejligheder i de forskellige byggeforeninger, der opstod fra slutningen af 1800-tallet. Det er i denne forbindelse påfaldende og interessant, at når etaternes funktionærorganisationer og håndværkermestrenes lav opførte boliger til deres medlemmer, var der tale om ejendomme i særdeles borgerlige dimensioner og geografiske placeringer i eksempelvis Frederiksbergs og Østerbros brede gader. Men rækkehuse med for- og baghaver så man sjældent. Fra midten af 1940erne kom også det fritliggende enfamiliehus ind som et tilbud hos de almennyttige boligselskaber. Denne udvikling sker på et tidspunkt hvor familieforholdene ganske langsomt sætter sig i bevægelse. Fra samme periode hvor Hoff og Winding tegner Søndergård Park, der indeholder børneinstitutioner, tegner de også Søgård i nærheden. Her er 160 enfamiliehuse i en bebyggelse på omkring tre gange Søndergård Parks areal. Men boligselskabet anfører, at der i Søgård ikke skal planlægges institutioner fordi man regner med, at mødrene er hjemmegående og selv passer børnene. Det var ligeledes hensigten, at havebyen Søgårds parcelhuse skulle have så store grunde, at en almindelig familie kunne dyrke grøntsagerne til familiens forbrug.

15 Aabenraa Adresse: Hesseldam 1 9 og 2-36 Aabenraa Boliger: I alt 23 (18 rækkehuse og 5 enkelthuse). Ejer: Aabenraa Andelsboligforening afdeling 12 (På tegning angivet som afd. 13) Hesseldam Arkitekt: Carl Storgaard, Sønderborg Opført: 1956 Ændringer: Nogle skorstene fjernet, vinduer delvist udskiftet, plastiktagrender Aabenraa Andelsboligforening afdeling 12 Hesseldams 23 boliger har boligstørrelser på kvm. Bebyggelsen er beliggende på en skrående grund med fald mod syd og mod øst og med fælles adgangsvej fra Tøndervej. Bebyggelsen følger terrænet med forskydninger for hvert hus og med facader mod nord og syd. 15 Bebyggelsen ligger umiddelbart op til Tøndervej og 3 kilometer fra Aabenraas centrum. Tøndervej har ikke direkte tilkørsel til den sønderjyske motorvej. I dag, mere end 50 år efter færdiggørelsen, er den stadig en af de yderste bebyggelser mod vest. Bebyggelsen påvirkes svagt af vejstøjen fra Tøndervej, men har adgang til skovområde umiddelbart syd og nord for og har marker mod vest. Den omkringliggende bebyggelse er primært parcelhuse. Aabenraa har siden byggeriets opførelse haft en mindre befolkningsvækst og har ud over mellemstore industrivirksomheder, der bl.a. har været knyttet til havnen, beholdt sine administrationsfunktioner og uddannelsesinstitutioner. Facade mod syd og store private haver

16 Vindue i opholdsstue med brystning i ubehandlet beton Trappeadgang til hver bolig Vindue set fra opholdsstue Gavle mod øst med oprindelige skorstenspiber 16 Arkitektur Husene er tidstypisk bygget i røde facadesten med rødt tegltag med falstagsten og udhæng med mørke spærender. Taget er af god kvalitet og synes umiddelbart i god stand. Udvendigt træværk er malet i mørke farver og vinduerne er hvide. Vinduer er delvist udskiftet med hvide plastvinduer. Den mest markante ændring af husene er at de fleste skorstene er fjernet. Desuden er der opsat plastiktagrender og oprindeligt var de store vinduer mod syd forsynet med en midtersprosse. Til hver bolig er der en stor privat sydvendt have hvor der ved udnyttelse af forskydningen opstår en ugenert læ-krog for hvert hus. Kældertrappe og indgangstrapper med typiske hvidmalede jerngelændere. Krybekælder og fuld kælder opdelt på langs af huset. Krybekælderen findes kun under opholdstuen. Oprindeligt har en del af kælderen tidstypisk været anvendt til kulkælder. Byggeriet har bærende facader med murede gavle og gitterspær samt bærende midterskillevæg. Facaderne har standerskifte over døre og vinduer og forbandt på murværk. Forbandtet er modernistisk og danner flader i væggene med sin lidt tilbageliggende fuge. De fire rækker rækkehuse har lodrette lejlighedsskel og uudnyttede tagetager. Vindskederne i gavlene er med udskæring for tagsten og de enkelte huses gavle er øverst beklædt med træ. Det er ikke ganske tidstypisk, at køkkenet er et spisekøkken, mens den oprindelige kulkælder er tidstypisk. Ligeledes er det betegnende, at der kun er afsat 5 parkeringspladser til de 25 huse. Afdelingen fortæller historie I modsætning til den lille udskiftning i afdelingen i dag, blev den efter opførelsen fanget i udviklingen på boligmarkedet i Danmark: Det viser sig, at udskiftningen lå på omkring 80% i løbet af de første 15 år. Og samtidig ændrede beboersammensætningen sig. Fra overvejende at bestå af faglærte og funktionærer, udgør ufaglærte og det der i vejviseren betegnes som fruer i begyndelsen af 70erne store grupper. Denne udvikling er et udslag af funktionærernes og de faglærtes vandring mod

17 Oprindelig skorstenspibe. De fleste skorstene er i dag fjernet fra bebyggelsen Detalje af vindue og betonbrystning Gavl med udhæng Udsigt fra haven parcelhusene i 60erne der bliver denne boligtypes årti. Parcelhusets popularitet ses også inden for den lille bebyggelse i Åbenrå hvor udskiftningen i enfamiliehusene, der jo er et lejet parcelhus, kun er en tredjedel af udskiftningen i rækkehusene. Boligafdelingen fortæller også om endnu en udvikling i boligmønstret i disse tiår. I 1958 er der med al sandsynlighed tale om, at der i mindst tre af rækkehusene er beboere, der lejer værelser ud til logerende. I begyndelsen af 70erne synes dette at være ophørt. Bygningstilstand Bebyggelsen er løbende blevet vedligeholdt og der er gennem tiden udført efterisolering af hulmure eller lagt ekstra isolering på lofter. Bygningerne er blevet energimærket i I modsætning til vores umiddelbare vurdering af standen påtænker man at udskifte tagene. Afdelingen har i juli 2009 af en energikonsulent fået udført en energimærkning af bebyggelsen. Energimærkningen af rækkehusene viser en G-mærkning, højt forbrug. Enfamiliehusene viser en F-mærkning, mindre højt forbrug. Bebyggelsen har de fysiske forudsætninger for at være velfungerende uanset, at visse forhold ikke er tidssvarende efter 2011-standarder. Dette gælder først og fremmest boligernes størrelse og de formentlig dårlige parkeringsforhold. At afdelingen alligevel er populær og at udskiftningen er lille, kan tilskrives bebyggelsesplanen og udnyttelsen af terrænet til en helhed med udendørsarealer som desuden er i god stand, men dog lider under for højt energiforbrug. Situationsplan: Alle boliger følger det skrå plan 17

18 Gladsaxe Søndergård Park Adresse: Bagsværd Hovedgade 7 45, Huginsvej, Ibsvej, Ketilsvej, Kåresvej, Sigmundsvej Boliger: 273 Ejer: Gladsaxe almennyttige Boligselskab. DAB afd og 0723 Arkitekt: Hoff og Windinge Opført: Ændringer: Tagbelægningen synes fornyet og der er opsat tagrender og nedløb af plast. Oprindelig varmecentral fjernet 18 Søndergård Park er en tidstypisk bebyggelse, som er tegnet af nogle af 50ernes førende og markante arkitekter Hoff & Windinge. Bebyggelsen stammer fra og består af i alt 273 boliger som er opført som rækkehuse og enfamilieboliger i 1-2 plan samt et etagebyggeri i forbindelse med et lille butikstorv på Bagsværd Hovedgade og et etagebyggeri med og 2-værelses lejligheder. 69 af boligerne er enfamiliehuse. Der er lodrette skel mellem boligerne i rækkehusene. Størrelserne varierer fra 40 til 88 kvm. Den centrale grønning set fra nord. Til højre bebyggelsens daginstitution Foruden det lille vinkelformede butikstorv er der bygninger med funktioner som vuggestue og børnehave med tilhørende legeplads i bebyggelsen. Der er desuden 3 selskabslokaler. Boligerne er orienteret med private zoner mod syd som en del af den fælles park husene er beliggende i. Der er samtidig et stort samlet friareal ned gennem midten af bebyggelsen. En del af årsagen til bebyggelsens disposition skal søges i at området var udlagt til parcelhuse, og der blev i forbindelse med det nye projekt ikke ændret på områdets bebyggelsesprocent. Og med rækkehusene koncentreret langs den vestlige side, blev der skabt mulighed for det store fællesareal ned gennem bebyggelsen, der bidrager til det meget åbne samlede indtryk. Bebyggelsen er beliggende i Gladsaxe Kommune, der var en af de førende udviklingskommuner i Danmark i 50erne. Efter udskillelsen af Herlev som selvstændig kommune i 1909 bestod Gladsaxe herefter, som i dag, af Gladsaxe, Buddinge, Mørkhøj og Bagsværd hvor Bagsværd skilte sig ud i kraft af kvarterer med større villaer. I dag er 40% af boligerne i kommunen almennyttige, men også privat-

19 Enfamiliehuse fra bebyggelsens vestlige del. Husene er sammenbygget med udhus Indgangssiden (nordsiden) af forskudte rækkehuse Husene længst mod vest er rækkehuse i 1½ etage ejede parcelhuse findes i vid udstrækning i kommunen, der blev højborg for den socialdemokratiske borgmester Erhard Jakobsens nye CD-parti partiet, der bl.a. havde parcelhusejernes forhold som mærkesag. 19 Blandt de store almennyttige byggerier er Værebro Park i Bagsværd med 1300 lejligheder og det, der kan betegnes som Søndergård Parks modsætning: Høje Gladsaxe med sine 1900 lejligheder i 5 højhuse fra Høje Gladsaxe er ligeledes tegnet af Hoff og Windinge. Arkitektur Foruden de store kvaliteter i bebyggelsens overordnede disponering, er de enkelte hele bygninger såvel som elementerne i dem af høj kvalitet. Søndergård Park. Beliggenhedsplan. Efter Arkitekten 1967 Søndergård Park er tidstypisk opført i blankt gult murværk med rødgule tagsten. Facader er typiske og modernistisk udført med neutralt forbandt som ikke giver mønstre eller danner opdelinger i murværket. Vinduerne er tidstypiske med store hvide pudsfalse og hvide vinduespartier i den gule murværksfacade. Bygningerne er udført uden udhæng og gavle er udført af murværk som er forskellet op under tagstenene.

20 1½ etageshusene har en mindre privat have mod sydvest Nogle af rækkehusene har fået tilføjet overdækninger på terrassen Et mindre antal garager er oprindeligt indpasset ved enfamiliehusene 20 Enfamile-boligerne har relativt små værelsesvinduer, der er tilbagetrukket i muren. Til gengæld er der en markant skrå og lys pudsfals, som giver maksimalt udsyn og lysindfald. Det lille vindue i gavlen er uden den skrå fals, mens stuevinduet til gengæld er stort og sidder fremme i facaden. Til trods for de forskellige vinduestyper fremstår bygningen harmonisk. Søndergård Park er inspireret af den engelske cottage-bebyggelse og selv om beliggenhedsplanen umiddelbart ser stram ud, er indtrykket i høj grad en landsbys mere spontane udtryk, når man bevæger sig blandt husene. Det var hensigten, at grønningen skulle være et fælles mødested for beboerne, men undersøgelser har vist at den snarere adskiller. Muligvis fordi den er for bred. Vi har heller ikke ved nogen af vores adskillige besøg i Søndergård Park set nogen opholde sig eller bevæge sig på grønningen. Grønningen set mod nord Butikstorvet ved Bagsværd Hovedgade

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA Entreprenør: Salg: Nybolig Grenå Østergade 9 86 32 24 22 8500 Grenå www.nybolig.dk HVAM ARKITEKTKONTOR www.hvam-arkitektkontor.dk A /S hvam@arkitektkontor.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Himmerland Boligforening Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering/genopførelse af afd. 6, Liselund/Filstedvej

Himmerland Boligforening Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering/genopførelse af afd. 6, Liselund/Filstedvej Himmerland Boligforening Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering/genopførelse af afd. 6, Liselund/Filstedvej Beslutningsforslag Dette hæfte indeholder beslutningsforslag for renovering hhv.

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG DAGSORDEN Velkomst og valg af dirigent v/vojens Andels-Boligforening Tilstandsvurdering v/rambøll Renoveringsforslag v/rambøll Økonomi, herunder huslejestigning

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING 8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 10 selvstændige bygninger og 2 udhuse. 7 af bygningerne er opført på samme tid, hvoraf de 6 plus en senere tilbygning er

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Almene boliger. Fællesorganisationens Boligforening. Slagelse. Fællesorganisationens Boligforening. Slotsalleen 55 4200 Slagelse. www.fob-slagelse.

Almene boliger. Fællesorganisationens Boligforening. Slagelse. Fællesorganisationens Boligforening. Slotsalleen 55 4200 Slagelse. www.fob-slagelse. Fællesorganisationens Boligforening Slagelse Boliger for alle Fællesorganisationens Boligforening Slotsalleen 55 4200 Slagelse www.fob-slagelse.dk Almene boliger Telefon: 58 52 25 55 Telefax: 58 50 14

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOLIGSELSKABET DOMEA KØGE - AFD. 139.03 DATO: 02.10.2013 A Boholteparken i Køge Boholteparken ligger tæt på Køge centrum, hvor den tidligere tekniske

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere