AlmenVejledning B 1. Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AlmenVejledning B 1. Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur"

Transkript

1 AlmenVejledning B 1 Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur 1

2 Titel Udgave Arven fra 1950erne Den almene sektors bygningskultur 1. udgave Indhold Udgivelsesår 2011 Arbejdsgruppe Torben Hangaard, Anker Jensen, Torben Trampe, Otto Krarup Hansen, Peter Reinhold Arven fra 1950erne almene boliger i Danmark 5 2 Rådgivning Otto Krarup Hansen Peter Reinhold KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER MAA Peter Rasmussen, arkitekt MAA 100 års udvikling 6 Funktionalismen og den danske modernisme ernes samfund 9 50ernes fællestræk 10 Typiske bebyggelser 13 Rækkehuse og enfamilieboliger 14 Layout og foto KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER MAA Etageboliger 35 Renovering og modernisering 51 Produktion Udgiver Nofoprint a/s AlmenNet Studiestræde København V Værktøj og vejledninger 57

3 Forord På flere af Almennets arrangementer har vi i de senere år diskuteret at store dele af vores bygninger fra 50erne i dag er ændret på mange områder således at den historiske arv er ved at blive udvisket. Mange i boligorganisationerne ser med bekymring på denne udvikling og ser som udgangspunkt et behov for at få afklaret hvad der er ved at ske. Derfor er udviklingsprojektet om bygningskulturen fra perioden sat i værk. Projektet blev begyndt på et udviklingsseminar i juni 2008 i Nyborg hvor Kirsten Thøgersen, DAB, fremlagde den problemstilling som den almene boligsektor står overfor i forhold til bygningskulturen. Udviklingsprojektet er siden døbt Bygningskultur og omhandler arven fra 1950erne i relation til arkitektur, teknik og bevaring.. Hensigten med dette projekt er at gøre boligorganisationer, herunder beboere, teknikere og administration, opmærksomme på at vi alle har en forpligtigelse og et ansvar for at bevare og vise hensyn over for de bygningskulturelle og arkitektoniske kvaliteter som er i den almene sektors 50er byggerier. Vi har over tiden simpelthen glemt respekten for de dygtige arkitekter og engagerede bygherrere som i sin tid fik ideerne og udviklede de smukke bygninger. Disse arkitektoniske kvaliteter bør vi genfinde i en form som er er i overensstemmelse med de krav der stilles til almene boliger i dag. Størstedelen af den almene sektors bygningsmasse er fra 50erne og det er de bygninger vi mange steder nu renoverer eller energioptimerer. Derfor skal dette projekt ses som en inspiration til at hjælpe med at bevare den sjæl og ånd der er i byggerier fra 50erne således at vi kan vise de kommende generationer den bygningskulturelle historie der ligger i efterkrigstidens byggerier. Jeg vil gerne rette en særlig tak til arkitekt Peter Rasmussen for hjælp og inspiration til at udforme dette projekt igennem de gode forslag, ideer og ikke mindst den faglige opbakning, som han har givet os undervejs i hele denne skriveproces. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at rette en stor tak til projektdeltagerne arkitekt Anker Jensen fra Landsbyggefonden, teknisk chef Torben Trampe fra KAB, og til mine to nære samarbejdspartnere arkitekt Otto Krarup Hansen og kommunikationskonsulent Peter Reinhold som har bistået projektet med deres syn, oplevelser og arkitektoniske indsigt og som alle har været konstruktive sparringspartnere igennem hele denne proces med mange faglige og interessante drøftelser. Jeg vil sige tak til sekretariatschef Olav Kirchhoff, Almennet for den opbakning og altid motiverende hjælpsomhed som gør at man som projektleder har mulighed for at nå målet. Endelig vil jeg takke alle de kolleger og samarbejdspartnere som udgør Almennet og som har været en uvurderlig hjælp når vi har rejst rundt i landet. De har hjulpet med at åbne de døre for os, som gav os indblik og viden til at udarbejde dette projekt. Torben Hangaard Juni

4 Hvad er arkitektur? 4 Når vi ser på arkitektur opdeles den ofte i tre elementer, der alle bidrager til det endelige resultat, vi ser og lever i: Form, funktion og konstruktion. Disse elementer kan alle, eller hver for sig, relateres til økonomi. Formen placerer og bestemmer, på baggrund af tradition og kreativitet, bygningskroppens størrelse, udformning og udseende i forhold til stedet. Formen bestemmer også udseendet i bygningens interne rum og samspillet mellem de indre rum og omgivelserne. Funktionen fortæller om brugen af bygningen og de nære omgivelser mv. Konstruktionen handler om de fysiske muligheder som stedet, formen, funktionen og materialerne giver. I samspillet mellem de tre elementer ser vi arkitekturen, og gennem historien ses vidt forskellige resultater. Mange vil også lægge vægt på at arkitektur er bygningskunst: I Danmark er og har der været en tæt forbindelse mellem arkitektur og kunst. Herved taler man også naturligt om begreber som balance, rytme, proportioner, komposition, stoflighed, lys og skygge. Den akademisk uddannede arkitekt kan også beskæftige sig med formgivning i bred forstand et træk vi finder hos mange af de arkitekter vi nævner: Møbler, inventar, lysarmaturer, bestik og andre brugsgenstande hørte naturligt til deres interesseområder. Normalt har almindelige menneskers bygninger været præget af funktion og konstruktion under hensyntagen til økonomien, mens form-ideer har spillet en knap så betydende rolle. Men i religionens og magtens bygninger var formen et dominerende element. Imidlertid har man i de sidste 150 år bl.a. i forbindelse med lægevidenskabens observationer skabt ideer om boligens udformning og indretning med henblik på at forbedre folkesundheden. Heriblandt finder vi mange fine og bevaringsværdige almene boliger - oftest udenfor bycentrene. Således var det først og fremmest ideen om lys og frisk luft der kan stå som overskrift for 1950ernes arkitektur og boligbyggeri.

5 Arven fra 1950erne - almene boliger i Danmark De almene boliger fra 1950erne er en vigtig arkitektonisk og historisk arv. Her modnedes arkitekturen og bebyggelserne, så de opfyldte de mål om sunde og lyse boliger, som mange havde arbejdet på i næsten hundrede år. Og der var i høj grad brug for boligerne. Der var et efterslæb af boligbyggeri efter besættelsen og samtidig var det netop i 1950erne, at befolkningen voksede og mekaniseringen af landbruget satte voldsomt ind med forøget afvandring til byerne som følge. De almene boligselskaber og foreninger viste stor kvalitetsbevidsthed og anvendte ofte tidens fremmeste og mest visionære arkitekter. Den helt dominerende arkitektur var den danske modernisme eller funktionelle tradition, som kombinerede den europæiske funktionalisme med danske traditioner og byggeskik. Og nok så vigtigt var, at den håndværksmæssige udførelse hvilede på gedigne danske traditioner. Men samfundets generelle udvikling og kravene til energibesparelser har ført til behov for ændringer og moderniseringer for at kunne opfylde dagens krav til velfungerende boliger. Senest står vi med BR10, som trådte i kraft 1. januar 2011, over for reguleringer som kan få betydelige konsekvenser for moderniseringsprojekter i 1950ernes boliger. Allerede i 1980erne og 1990erne iværksattes projekter der betød ændringer af det karakteristiske 50er byggeri. Det ses ofte, at når et byggeri blot er år gammelt, bliver der gået hårdhændet til værks fordi byggeriet endnu ikke har fået etableret sin egen plads og status i bevidstheden. Men nu et par årtier senere træder 1950ernes byggeri og bydele tydeligt frem som en epoke med sine egne værdier, historie og arkitektur. Det er derfor vigtigt, at vi tænker os grundigt om når vi udfører de nødvendige ændringer. 1950ernes byggeri er en arv vi har til låns fra fortiden og skal forvalte for fremtiden. 5

6 100 års udvikling Lægeforeningens boliger fra 1850erne 6 En stor del af de almene boliger stammer fra 1950erne. Foruden at være et udtryk for deres samtid, er de også en konsekvens af de erfaringer, man havde fået med boliger og den politiske og sociale udvikling i de foregående hundrede år. Hvor det private udlejningsbyggeri havde indtjening som mål, ønskede de almennyttige initiativer at skabe sunde boliger i så frie omgivelser som mulig primært for mennesker med almindelige eller lave indtægter. Denne indstilling er kendt allerede fra 1850 erne, hvor lægeforeningens boliger på Østerbro i København blev opført som reaktion på koleraens hærgen i det tætbefolkede København bag voldene. Alligevel blev det i hovedsagen spekulanter, der opførte boligerne i brokvarterene, da de militære restriktioner for byggeri foran voldene forsvandt og den første store indvandring til byens nye industri fandt sted i slutningen af 1800-tallet. Den samme udvikling så man i byerne rundt om i Danmark. I disse kvarterer blev der opført boliger i både 2. og 3. baggård, hvor sollyset næppe nogen sinde nåede ned (de sidste forsvandt først i 1960erne og 70erne). Ved selvorganisering forsøgte man at forbedre boligstandarden for eksempel gennem byggeforeninger ligesom håndværkerlav, fagforeninger og stiftelser opførte boliger. Men alle disse initiativer dækkede stadig kun en mindre del af behovet. Først fra begyndelsen af 1900-tallet skabtes de almennyttige selskaber i forskellige konstruktioner og med forskellig idemæssig baggrund. I nogle kommuner blev de på forskellig vis støttet og hjulpet et mønster der også senere kunne ses i udbygningen af f. eks. omegnskommunerne omkring København. I 1920erne og begyndelsen af 1930erne var flere af byggerierne i den almene sektor rækkehuse og havebyer samt karrebebyggelser tættere på byernes centrum. Herved kunne man opfylde ønsket om lys og luft f.eks. gennem anlæggelsen af et stort indre haveanlæg i karreen.

7 Med Hornbækhus af arkitekten Kay Fisker fik man i 1923 et fornemt eksempel på tidens fremherskende nyklassicisme. Den store karre på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg ligger lige op til en af Københavns hovedfærdselsårer Ågade, der fortsætter mod Rådhuspladsen. Alligevel hersker der i det store parklignende haveanlæg i karreen nærmest ro Altaner blev et nyt og dominerende element i 30ernes byggerier. Her fra Foreningen for Socialt Boligbyggeris Storgården fra 1935 i Københavns Nordvest-kvarter 7 Den sociale og økonomiske udvikling var i årtierne før 1950 præget af kriser flere på hinanden følgende i 1920 erne og derefter den store depression i 1930erne. Arbejdsløsheden lå mellem 20 og 30 procent og da et opsving endelig syntes på vej, kom 2. verdenskrig og besættelsen. Nyt, funktionalistisk boligbyggeri tiltrak sig allerede i begyndelsen af 1930erne opmærksomhed. Blandt andet bakket op af beskæftigelsesforanstaltninger under depressionen, blev der hen mod slutningen af tiåret igangsat moderne boligbyggeri, som dog blev ramt af materialeknaphed under besættelsen. Knapheden førte til fald i byggeriet, men også til forsøg på at strække materialerne og energien, der var nødvendig for teglstensproduktionen. Denne situation varede ved frem mod 1950, og resultatet var mangel på boliger, og bolignøden blev som begreb et fremtrædende politisk tema efter besættelsen. Manglen på materialer, faglært arbejdskraft og huslejestop for byggeri fra før besættelsen betød, at der vedblev at være mangel på boliger og en tendens til, at for mange blev boende i billige, men usunde boliger. Det blev kritiseret, at unge familier eller mindre bemidlede ikke havde råd til lejen i nybyggeriet. Anført af den almene sektor blev der alligevel bygget lyse og luftige parkbebyggelser i udkanten af de store byer og i de største byer i de nærmeste omegnskommuner som også tiltrak erhvervsvirksomheder. Arkitektonisk var 30erne og 40erne en overgangsperiode mellem nyklassicisme og funktionalisme. Dvs. at man finder begge retninger repræsenteret i de to årtier. Parkbebyggelsen med mulighed for god solorientering af bygningerne blev populær, hvor der var plads

8 Den hvide funkis, som man også ser i Arne Jacobsens Bellavista-bebyggelse i Klampenborg, er her repræsenteret af et byggeri på Frederiksberg. Funkis var i samtiden nærmest et skældsord og det var svært at sælge disse nyopførte dobbeltvillaer i 30erne. Etagebyggeriet, der ligeledes er fra Frederiksberg, er også funkis, men med synlig anvendelse af den traditionelle danske teglsten. Der findes stort set ikke almennyttigt byggeri i den hvide (internationale) funkisstil og heller ikke i den tillempede danske udgave. Til gengæld opførtes der titusinder af boliger i den stil vi her kalder dansk modernisme og som indeholder stærke elementer af både det funktionalistiske idegrundlag og den danske bygningstradition. De to byggerier til højre fra Bagsværd og Kgs. Lyngby repræsenterer med sine høje tage og facader i mursten denne retning Funktionalismen og den danske modernisme ernes boligbyggeri var kulminationen på den udvikling, der startede i 1930erne, men så at sige blev sat på pause under besættelsen og de første år derefter. Den helt dominerende arkitektur var stærkt inspireret af funktionalismen. Dvs. funktion frem for pynt. Holdningen var, at hvis et bygningselement ikke havde en praktisk funktion, var der ingen grund til at have det. Denne tankegang var rendyrket bl.a. i den tyske Bauhaus-bevægelse i 1920erne og begyndelsen af 1930erne, men blev i sin danske udgave blødt op og tilføjet elementer af dansk byggetradition. I dag kaldes stilen ofte for dansk modernisme eller funktionel tradition, men der bruges forskellige og til dels overlappende beskrivelser af retningerne. De grundlæggende tanker i funktionalismen blev i dens danske modernistiske variant gennemført for så vidt angår ønsket om lys og luft ligesom dekoration uden formål blev holdt på et minimum. Imidlertid adskilte den danske modernisme sig fra den centraleuropæiske funktionalisme ved i vid udstrækning at anvende tegltag med rejsning og store udhæng og ved udstrakt brug af upudsede teglstensmure. Flere af elementerne i den danske modernisme var langt mere arbejdsintensive end funktionalismens idealer om montagebyggeri, pudsede facader og flade tage. Man kan sige, at de som oftest smukke teglstensfacader hvor der er arbejdet med skifter, præcision, tekstur og farver umiddelbart er i modstrid med funktionalismens idealer. Accepten af at bruge flere hænder i det danske byggeri i disse tiår skete på trods af, at der efter krigen var mangel på faglært arbejdskraft. Fra politisk side søgte man at fremme montagebyggeriet, men de faglærtes organisationer modarbejdede initiativerne og trods alt var Danmark ikke udsat for de enorme, næsten desperate genopbygningsopgaver, som mange lande var tvunget til efter krigens ødelæggelser. Herved havde man i Danmark langt større mulighed for at tage æstetiske hensyn og planlægge med større grundighed.

9 Fysisk hårdt og farligt. Til venstre bæres sten op i forgrunden (omkring 50 kilo på ryggen) og i baggrunden til venstre mørtel i zink-spanden. Bemærk fagets standard-fodtøj - store træsko. I midten ses det arbejdsintensive murerfag før montagebyggeriet brød igennem i 1960erne. Som det ses til højre var der i 50erne ikke nødvendigvis tale om sikre stilladser. De tre fotos stammer fra bogen Byggepladser i 50 erne af Søren Bøgh og er optaget af mureren Knud W. Pedersen samt (yderst til venstre) af Benny Olsen 1950ernes samfund En baggård på Nørrebro i København i slutningen af 50erne. Der var stadig mange gårde med mindre plads, lys og orden end denne. Og tilmed med lokummer. Foto: Helmer Lund-Hansen. Københavns Museum Danmark i 1950erne var et samfund i hurtig forandring. År for år så man antallet af beskæftigede i landbruget blive formindsket og samtidig voksede værdien af industriproduktionen hurtigt. I løbet af tiåret forvandledes Danmark både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt fra et landbrugsland til et industriland. Dette betød, at befolkningen vandrede fra land til by og samtidig steg befolkningstallet med mere end om året. Begge forhold lagde pres på boligsektoren. Det må imidlertid ikke glemmes, at i et Danmark hvor arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale hjælpeforanstaltninger var langt fra niveauet i dag, kunne en relativ stor befolkningsgruppe ikke betale lejen i de nye boliger. Så længe arbejdsløsheden var høj eller brancher var præget af høj sæsonarbejdsløshed, var der reelt brug for de billigste boliger. Det var imidlertid svært her i de anstrengte økonomiske tider og den kolde krig at se, at man havde taget hul på en vækstperiode uden sidestykke og at den ville vare frem til oliekrisen tyve år senere. Derfor virker periodens boligbyggeri i dag nøjsomt og næsten spartansk, men det løste det store behov for sunde boliger som Danmark havde. Dermed skabte 1950ernes byggeri rygraden i det kvalitetsprægede boligudbud som findes i Danmark - også når der sammenlignes med andre lande. I det almene byggeri i 50erne blev der lagt vægt på legemulighederne. Og de blev udnyttet som her i Blicherparken i Helsingør omkring Foto: Knud B. Andersen 9

10 50ernes fællestræk 10 I 2010 og 2011 har vi besøgt en række bebyggelser rundt omkring i Danmark for at få et billede af bygningsarven fra 1950erne. Mange byggerier omkring byerne stammer fra slutningen af 40erne og 50erne og derned bliver modernismen den karakteristiske arkitektur, man møder når man kommer til en dansk by. Der viste sig et billede af et årti med høj arkitektonisk kvalitet og en homogen og ensartet bygningsmasse med tydelige modernismetræk, som kulminerer i dette årti. Her efter krigen er byggerierne generelt særligt fint bearbejdet med gode materialer og gode, gennemprøvede konstruktioner. Arkitekternes foretrukne materialer var det murede byggeri med bærende teglfacader og etagedæk af beton, der var støbt på stedet eller kom som elementer. Tagkonstruktionerne var af træ og gerne med udnyttede tagetager og kviste. Vi finder fra perioden to forskellige hovedtyper. På den ene var tagene med udhæng, synlige tagrender og hvide underlister i udhængene. Den anden variant fra de samme år fremstår mere spartansk og ofte med eternittag og lille taghældning og evt. med ringe udhæng og evt. også med pudset murværk. Denne variant hælder mere mod funktionalismens idealer og lavere omkostninger. Vinduerne var som regel hvide, malede trævinduer uden stolper eller spros-

11 ser og idealet var store vinduer, der kunne sikre lysindfaldet til boligen. Opgangsdørene var ofte i højglanslakeret mahogni nogle gange ganske enkle, men også som egentlige indgangspartier med sideelementer i glas og forskellige former for overdækning. Tit var overdækningen udført som en svag bue.flere af de nævnte elementer findes uanset hvilken type bygning der er tale om. F.eks. genfindes udhænget og de som regel - hvide spærender på enfamilieshuse, dobbelthuse, rækkehuse, etageboliger, institutionsbygninger og kontorbygninger. Til trods for at der ses to varianter er der så store fællestræk, at bygningerne generelt kan ses under et. Idealet om lys og luft medførte en forkærlighed for altaner - en forkærlighed der var så dominerende, at man kan kalde de modernistiske etagebyggerier fra 30erne og fremefter for altanernes introduktion. Brystninger og altanværn var i 50erne ofte udført i beton støbt på byggepladsen og havde enkle mønstre eller dekoration designet af arkitekten og indarbejdet i støbeformen på byggepladsen. Altanerne kunne enten ligge helt inde i facaden i samspil med opholdsstuen eller uden på facaden. I 50erne var byggeriet stadig præget af håndværk og traditioner - tidens indflydelse ligger i den enkelhed, der er den sammenfattende ide i årtiets arkitektoniske udtryk. Ligesom man udførte enkle dekorationer i altanbrystningerne 11

12 tegnede arkitekterne også tit forskellige dele som på denne type byggerier i dag normalt er standardprodukter. Vi ser eksempler på rækværk udført i jern og proportioneret og dimensioneret til den enkelte bebyggelse nogle af disse står som helt unikke løsninger, der bidrager markant til bygningens karakter. Blandt andre karakteristiske træk uden for selve boligen var også ude- og fællesarealer der foruden målet om lys og luft også indeholdt legepladser, tørrestativer og bænke der alt sammen også fungerede som mødested for beboerne. 12 I de større byggerier var der som regel også planlagt dagligvareforretninger - service til den hjemmegående husmor som det skulle vise sig blev en truet race i løbet af 50erne og 60erne.

13 Typiske bebyggelser Der er næppe nogen byggerier fra 50erne, som står uændrede i dag. Alene opvarmningsformen, som er gået fra kul over olie og til fjernvarme eller naturgas, har betydet ændringer som f.eks. fjernelse af skorstene. Forbedret isolering og nye og ændrede vinduer er isat og tagrender og nedløb kan være udskiftet til plasticrør. På facaderne kan vi i dag desuden se aflukning af de oprindelige altaner ligesom vi ser nye altaner opsat - enten som en nødvendig udskiftning eller som en tilføjelse til det oprindelige byggeri. 13 I boligernes indre kan der være tale om sammenlægning af mindre lejligheder og moderniseringer af badeforholdene. Der findes i dag ikke almennyttige byggerier fra perioden som er fredet. Dermed er alle ændringer i princippet mulige så længe byggeforskrifterne overholdes. Som årene går, og den arkitektoniske værdi taget i betragtning, kan man imidlertid forestille sig, at man vil begynde at vurdere bevaringsværdien af nogle af disse boliger. En fredning kan få indflydelse på de krav til isolering mv., som det nye bygningsreglement stiller til ombygninger af en vis størrelse. Reglementet trådte i kraft i januar I det sidste afsnit er forholdene i forbindelse med renovering, ombygninger og bevaringsspørgsmål gennemgået.

14 Rækkehuse og enfamilieboliger 14 Rækkehusene i formen med to eller flere selvstændige lejligheder var en ofte forekommende boligtype i de byggerier, arbejdere på de store arbejdspladser selv organiserede tilbage i slutningen af 1800-tallet. Ligeledes var en form for rækkehus også typisk for gader eller hele kvarterer i nærheden af den nye industri i provinsbyerne. I dag betegner vi dem netop arbejderboliger. Hvor der var plads, f.eks. i de mindre provinsbyer, lå der ofte bag gadens huse en have, som også kunne bidrage til familiens husholdning. Arbejderne i de nye industrier kom overvejende direkte fra landområderne og det ligger derfor lige for, at når muligheden viste sig og de selv kunne definere deres boligønsker, blev der opført boliger med adgang til have. Ofte blev det til rækkehuse med to eller tre lejligheder i de forskellige byggeforeninger, der opstod fra slutningen af 1800-tallet. Det er i denne forbindelse påfaldende og interessant, at når etaternes funktionærorganisationer og håndværkermestrenes lav opførte boliger til deres medlemmer, var der tale om ejendomme i særdeles borgerlige dimensioner og geografiske placeringer i eksempelvis Frederiksbergs og Østerbros brede gader. Men rækkehuse med for- og baghaver så man sjældent. Fra midten af 1940erne kom også det fritliggende enfamiliehus ind som et tilbud hos de almennyttige boligselskaber. Denne udvikling sker på et tidspunkt hvor familieforholdene ganske langsomt sætter sig i bevægelse. Fra samme periode hvor Hoff og Winding tegner Søndergård Park, der indeholder børneinstitutioner, tegner de også Søgård i nærheden. Her er 160 enfamiliehuse i en bebyggelse på omkring tre gange Søndergård Parks areal. Men boligselskabet anfører, at der i Søgård ikke skal planlægges institutioner fordi man regner med, at mødrene er hjemmegående og selv passer børnene. Det var ligeledes hensigten, at havebyen Søgårds parcelhuse skulle have så store grunde, at en almindelig familie kunne dyrke grøntsagerne til familiens forbrug.

15 Aabenraa Adresse: Hesseldam 1 9 og 2-36 Aabenraa Boliger: I alt 23 (18 rækkehuse og 5 enkelthuse). Ejer: Aabenraa Andelsboligforening afdeling 12 (På tegning angivet som afd. 13) Hesseldam Arkitekt: Carl Storgaard, Sønderborg Opført: 1956 Ændringer: Nogle skorstene fjernet, vinduer delvist udskiftet, plastiktagrender Aabenraa Andelsboligforening afdeling 12 Hesseldams 23 boliger har boligstørrelser på kvm. Bebyggelsen er beliggende på en skrående grund med fald mod syd og mod øst og med fælles adgangsvej fra Tøndervej. Bebyggelsen følger terrænet med forskydninger for hvert hus og med facader mod nord og syd. 15 Bebyggelsen ligger umiddelbart op til Tøndervej og 3 kilometer fra Aabenraas centrum. Tøndervej har ikke direkte tilkørsel til den sønderjyske motorvej. I dag, mere end 50 år efter færdiggørelsen, er den stadig en af de yderste bebyggelser mod vest. Bebyggelsen påvirkes svagt af vejstøjen fra Tøndervej, men har adgang til skovområde umiddelbart syd og nord for og har marker mod vest. Den omkringliggende bebyggelse er primært parcelhuse. Aabenraa har siden byggeriets opførelse haft en mindre befolkningsvækst og har ud over mellemstore industrivirksomheder, der bl.a. har været knyttet til havnen, beholdt sine administrationsfunktioner og uddannelsesinstitutioner. Facade mod syd og store private haver

16 Vindue i opholdsstue med brystning i ubehandlet beton Trappeadgang til hver bolig Vindue set fra opholdsstue Gavle mod øst med oprindelige skorstenspiber 16 Arkitektur Husene er tidstypisk bygget i røde facadesten med rødt tegltag med falstagsten og udhæng med mørke spærender. Taget er af god kvalitet og synes umiddelbart i god stand. Udvendigt træværk er malet i mørke farver og vinduerne er hvide. Vinduer er delvist udskiftet med hvide plastvinduer. Den mest markante ændring af husene er at de fleste skorstene er fjernet. Desuden er der opsat plastiktagrender og oprindeligt var de store vinduer mod syd forsynet med en midtersprosse. Til hver bolig er der en stor privat sydvendt have hvor der ved udnyttelse af forskydningen opstår en ugenert læ-krog for hvert hus. Kældertrappe og indgangstrapper med typiske hvidmalede jerngelændere. Krybekælder og fuld kælder opdelt på langs af huset. Krybekælderen findes kun under opholdstuen. Oprindeligt har en del af kælderen tidstypisk været anvendt til kulkælder. Byggeriet har bærende facader med murede gavle og gitterspær samt bærende midterskillevæg. Facaderne har standerskifte over døre og vinduer og forbandt på murværk. Forbandtet er modernistisk og danner flader i væggene med sin lidt tilbageliggende fuge. De fire rækker rækkehuse har lodrette lejlighedsskel og uudnyttede tagetager. Vindskederne i gavlene er med udskæring for tagsten og de enkelte huses gavle er øverst beklædt med træ. Det er ikke ganske tidstypisk, at køkkenet er et spisekøkken, mens den oprindelige kulkælder er tidstypisk. Ligeledes er det betegnende, at der kun er afsat 5 parkeringspladser til de 25 huse. Afdelingen fortæller historie I modsætning til den lille udskiftning i afdelingen i dag, blev den efter opførelsen fanget i udviklingen på boligmarkedet i Danmark: Det viser sig, at udskiftningen lå på omkring 80% i løbet af de første 15 år. Og samtidig ændrede beboersammensætningen sig. Fra overvejende at bestå af faglærte og funktionærer, udgør ufaglærte og det der i vejviseren betegnes som fruer i begyndelsen af 70erne store grupper. Denne udvikling er et udslag af funktionærernes og de faglærtes vandring mod

17 Oprindelig skorstenspibe. De fleste skorstene er i dag fjernet fra bebyggelsen Detalje af vindue og betonbrystning Gavl med udhæng Udsigt fra haven parcelhusene i 60erne der bliver denne boligtypes årti. Parcelhusets popularitet ses også inden for den lille bebyggelse i Åbenrå hvor udskiftningen i enfamiliehusene, der jo er et lejet parcelhus, kun er en tredjedel af udskiftningen i rækkehusene. Boligafdelingen fortæller også om endnu en udvikling i boligmønstret i disse tiår. I 1958 er der med al sandsynlighed tale om, at der i mindst tre af rækkehusene er beboere, der lejer værelser ud til logerende. I begyndelsen af 70erne synes dette at være ophørt. Bygningstilstand Bebyggelsen er løbende blevet vedligeholdt og der er gennem tiden udført efterisolering af hulmure eller lagt ekstra isolering på lofter. Bygningerne er blevet energimærket i I modsætning til vores umiddelbare vurdering af standen påtænker man at udskifte tagene. Afdelingen har i juli 2009 af en energikonsulent fået udført en energimærkning af bebyggelsen. Energimærkningen af rækkehusene viser en G-mærkning, højt forbrug. Enfamiliehusene viser en F-mærkning, mindre højt forbrug. Bebyggelsen har de fysiske forudsætninger for at være velfungerende uanset, at visse forhold ikke er tidssvarende efter 2011-standarder. Dette gælder først og fremmest boligernes størrelse og de formentlig dårlige parkeringsforhold. At afdelingen alligevel er populær og at udskiftningen er lille, kan tilskrives bebyggelsesplanen og udnyttelsen af terrænet til en helhed med udendørsarealer som desuden er i god stand, men dog lider under for højt energiforbrug. Situationsplan: Alle boliger følger det skrå plan 17

18 Gladsaxe Søndergård Park Adresse: Bagsværd Hovedgade 7 45, Huginsvej, Ibsvej, Ketilsvej, Kåresvej, Sigmundsvej Boliger: 273 Ejer: Gladsaxe almennyttige Boligselskab. DAB afd og 0723 Arkitekt: Hoff og Windinge Opført: Ændringer: Tagbelægningen synes fornyet og der er opsat tagrender og nedløb af plast. Oprindelig varmecentral fjernet 18 Søndergård Park er en tidstypisk bebyggelse, som er tegnet af nogle af 50ernes førende og markante arkitekter Hoff & Windinge. Bebyggelsen stammer fra og består af i alt 273 boliger som er opført som rækkehuse og enfamilieboliger i 1-2 plan samt et etagebyggeri i forbindelse med et lille butikstorv på Bagsværd Hovedgade og et etagebyggeri med og 2-værelses lejligheder. 69 af boligerne er enfamiliehuse. Der er lodrette skel mellem boligerne i rækkehusene. Størrelserne varierer fra 40 til 88 kvm. Den centrale grønning set fra nord. Til højre bebyggelsens daginstitution Foruden det lille vinkelformede butikstorv er der bygninger med funktioner som vuggestue og børnehave med tilhørende legeplads i bebyggelsen. Der er desuden 3 selskabslokaler. Boligerne er orienteret med private zoner mod syd som en del af den fælles park husene er beliggende i. Der er samtidig et stort samlet friareal ned gennem midten af bebyggelsen. En del af årsagen til bebyggelsens disposition skal søges i at området var udlagt til parcelhuse, og der blev i forbindelse med det nye projekt ikke ændret på områdets bebyggelsesprocent. Og med rækkehusene koncentreret langs den vestlige side, blev der skabt mulighed for det store fællesareal ned gennem bebyggelsen, der bidrager til det meget åbne samlede indtryk. Bebyggelsen er beliggende i Gladsaxe Kommune, der var en af de førende udviklingskommuner i Danmark i 50erne. Efter udskillelsen af Herlev som selvstændig kommune i 1909 bestod Gladsaxe herefter, som i dag, af Gladsaxe, Buddinge, Mørkhøj og Bagsværd hvor Bagsværd skilte sig ud i kraft af kvarterer med større villaer. I dag er 40% af boligerne i kommunen almennyttige, men også privat-

19 Enfamiliehuse fra bebyggelsens vestlige del. Husene er sammenbygget med udhus Indgangssiden (nordsiden) af forskudte rækkehuse Husene længst mod vest er rækkehuse i 1½ etage ejede parcelhuse findes i vid udstrækning i kommunen, der blev højborg for den socialdemokratiske borgmester Erhard Jakobsens nye CD-parti partiet, der bl.a. havde parcelhusejernes forhold som mærkesag. 19 Blandt de store almennyttige byggerier er Værebro Park i Bagsværd med 1300 lejligheder og det, der kan betegnes som Søndergård Parks modsætning: Høje Gladsaxe med sine 1900 lejligheder i 5 højhuse fra Høje Gladsaxe er ligeledes tegnet af Hoff og Windinge. Arkitektur Foruden de store kvaliteter i bebyggelsens overordnede disponering, er de enkelte hele bygninger såvel som elementerne i dem af høj kvalitet. Søndergård Park. Beliggenhedsplan. Efter Arkitekten 1967 Søndergård Park er tidstypisk opført i blankt gult murværk med rødgule tagsten. Facader er typiske og modernistisk udført med neutralt forbandt som ikke giver mønstre eller danner opdelinger i murværket. Vinduerne er tidstypiske med store hvide pudsfalse og hvide vinduespartier i den gule murværksfacade. Bygningerne er udført uden udhæng og gavle er udført af murværk som er forskellet op under tagstenene.

20 1½ etageshusene har en mindre privat have mod sydvest Nogle af rækkehusene har fået tilføjet overdækninger på terrassen Et mindre antal garager er oprindeligt indpasset ved enfamiliehusene 20 Enfamile-boligerne har relativt små værelsesvinduer, der er tilbagetrukket i muren. Til gengæld er der en markant skrå og lys pudsfals, som giver maksimalt udsyn og lysindfald. Det lille vindue i gavlen er uden den skrå fals, mens stuevinduet til gengæld er stort og sidder fremme i facaden. Til trods for de forskellige vinduestyper fremstår bygningen harmonisk. Søndergård Park er inspireret af den engelske cottage-bebyggelse og selv om beliggenhedsplanen umiddelbart ser stram ud, er indtrykket i høj grad en landsbys mere spontane udtryk, når man bevæger sig blandt husene. Det var hensigten, at grønningen skulle være et fælles mødested for beboerne, men undersøgelser har vist at den snarere adskiller. Muligvis fordi den er for bred. Vi har heller ikke ved nogen af vores adskillige besøg i Søndergård Park set nogen opholde sig eller bevæge sig på grønningen. Grønningen set mod nord Butikstorvet ved Bagsværd Hovedgade

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

HEIMDALSPARKEN

HEIMDALSPARKEN FOLKESKOLE HANDELSSKOLE HHX HTX TEKNISKSKOLE HEIMDALSPARKEN 151-171 KØBMAND BØRNEHAVE MV. GYMNASIUM STX FOLKESKOLE PELJEHJEM MV. HOLSTEBO CENTRUM KIRKE OVERSIGTSKORT - Heimdalsparken er centralt beliggende

Læs mere

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN 1. Generelle oplysninger 2. Overdækninger 3. Skodder og vinduer 4. Tilbygning 5. Pejs/brændeovn 6. Udestue 7. Tag med 18 tagrejsning 8. Hegn. 1. GENERELLE OPLYSNINGER. Kædehusbebyggelsen, Nørrebred 198-260

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Uddrag af Lokalplan 224 for den nordlige del af Hjortekær

Uddrag af Lokalplan 224 for den nordlige del af Hjortekær Uddrag af Lokalplan 224 for den nordlige del af Hjortekær Dette uddrag fra Lokalplan 224 fra maj 2011 omfatter de forhold der er gældende for AAB Afdeling 39 Delområde 3 Elementbyen Der findes både rækkehuse

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR ILLUSTRATIONSMAPPE DATO: 24.06.2013

BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR ILLUSTRATIONSMAPPE DATO: 24.06.2013 BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR ILLUSTRATIONSMAPPE DATO: 24.06.2013 EKSISTERENDE FORHOLD VISIONSPLAN - 1:1000 Visionsplan for den samlede Karre. BADEVEJ Planen illustrerer et fremtidigt attraktivt

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Lokalplanen i populærudgaven

Lokalplanen i populærudgaven Lokalplanen i populærudgaven Bestyrelsen har udarbejdet denne populærudgave af lokalplanen. Populærudgaven indeholder de væsentligste juridisk bindende bestemmelser fra lokalplanen, og kan bruges til at

Læs mere

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. juni 2014 Ny Munkegade 74 Tilladelse til at indrette 10 boliger i eksisterende erhvervsbygninger i baggården på ejendommen 1. Resume

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Rødovrevej Rødovrevej 239

Rødovrevej Rødovrevej 239 Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men

Læs mere

Beliggenhed og Lokalplan

Beliggenhed og Lokalplan Aarhus tekniske Skole Beliggenhed og Lokalplan Midtvejsprojekt Stenaldervænget 39 28 06 2011 Hovedforløb Aarhus Tech Beliggenhed og Lokalplan 1 Indhold Valg af hus... 2 Beliggenhed... 3 Lokalplan... 6

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 TOFTEN VIBO (AFD. 137) S. 3-4 VESTERGÅRDSVEJ 3B (AFD. 6067) S. 5-6 1 PLACERING OG PROJEKTINDHOLD vestergårdsvej, 3b afd.

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7

SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7 SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7 Originalitet 3 Tilstand 4 Samlet bevaringsværdi 3 Ejendomsnr.: 511 Matrikelnr.: 1AZ Adresse: Enighedsvej 7 Byggeår: 1897 Huset fremstår med fast faginddelt

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen.

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Christian Aarup Center for Teknik og Miljø Højbjerg, den 6. april 2015 Svarskrivelse på baggrund af nabohøring vedr. Jeckelsvej 22, 9990 Skagen

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere