Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse"

Transkript

1 Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

2 Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse Pernille Almlund, Astrid Jessen og Morten Elle Danmarks Tekniske Universitet, BYG

3 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

4 Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 5 Baggrund og formål 5 Undersøgelsen 5 Hovedkonklusioner 6 Identifikation af parcelhusejerne 6 Nogle få simple råd 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL Vidensindsamling på visse temaer: Få indsigt i parcelhusejeren som aktør Overblik over aktører Foldere til parcelhusejerne Fremtidige strategier for formidling Projektets videre forløb PROJEKTFORLØB Personskifter Første fase: april 1999 juli Anden fase august 1999 februar Tredje fase marts december MÅLGRUPPENS IDENTITET CASE STUDIET AF PARCELHUSEJERNE Karakterisering af 3 typer parcelhusejere METODE ANALYSE AF CASESTUDIET AF PARCELHUSEJERE De ældre oprindelige husejere De velhavende 50-årige, hvor børnene er flyttet hjemmefra De nye husejere børnefamilierne DELKONKLUSION PÅ ANALYSEN DIALOGVÆRKSTED RECEPTIONSANALYSE Jeg talte med 200, og der kom Mødet Analyse af dialogværksted OPSAMLING 38 3 FOLDERNES UDFORMNING VALG AF TEMAER Radikalitetsstigen Kriterier til at vælge temaer Et rum, en ressource, en bygningsdel STRATEGI OG OPBYGNING Målgruppen Foldernes indhold Virkemidler til målgruppen Intentioner med de tre foldere 49 1

5 3.2.5 Medie og stedet for distribution Det videre arbejde OPSUMMERING 51 4 DE MANGE FORSKELLIGE INTERESSENTER IDENTIFIKATION AF INTERESSENTER HOVEDPOINTER FRA INTERVIEW MED INTERESSENTER Interview med VVS-installatør Olai Kofoed Interview med Bjarne Christensen Interview med Henrik H. Jespersen OPSAMLING Hvad vil kunderne have? Hvad vil firmaerne med miljøet? 61 5 FREMTIDIG FORMIDLINGSSTRATEGI MÅLGRUPPENS VIDERE IDENTIFIKATION NYE CENTRALE MÅLGRUPPER FOR AT NÅ MÅLET Det offentlige Producenter og håndværkere NYE VIRKEMIDLER 66 LITTERATURLISTE 69 BILAG 1 - SPØRGESKEMA 75 BILAG 2 SPØRGERAMME TIL PARCELHUSEJERNE 83 BILAG 3 DIVERSE FØLGEBREVE, TEKST 93 BILAG 4 PRÆSENTATION AF DIALOGVÆRKSTED 99 BILAG 5 HVOR KOMMER TALLENE FRA? 101 BILAG 6 SPØRGSMÅL TIL FAGPERSONER 103 2

6 Forord Denne rapport sammenfatter resultaterne af projektet Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse. Projektet blev gennemført i perioden marts 1999 til november 2001 under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning tema 2: Økologiske byggematerialer og konstruktioner. Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering. Oprindeligt skulle der ud over denne rapport have været produceret tre udkast til foldere, der kunne rettes mod målgruppen. Projektet blev på et tidspunkt udvidet, så der rent faktisk er blevet produceret og distribueret fire foldere om Det Grønne Parcelhus via en række byggemarkeder i SILVAN-kæden. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem BYG DTU, Miljø og Ressourcer DTU (M&R) og Lading arkitekter + konsulenter PAR. Gruppen af medarbejdere fra DTU har inden institutsammenlægninger været tilknyttet Institut for Planlægning, Institut for Bygninger og Energi samt Institut for Miljøteknologi. Arbejdsgruppen har bestået af: Morten Elle, BYG DTU Birgitte Hoffmann, BYG DTU Astrid Jessen, BYG DTU Pernille Almlund, BYG DTU Jonas Honoré, BYG DTU Peter Steen Mikkelsen, M&R Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter PAR Astrid Jessen var den drivende kraft i projektet i dets første faser. Imidlertid fik hun mellem 2. og 3. fase i projektet arbejde i By- og Boligministeriet. Efter en pause i projektet kunne Pernille Almlund overtage afslutningen af projektet, herunder har hun båret en stor del af arbejdet med nærværende rapport. Tove Lading har båret en stor del af arbejdet i forbindelse med den endelige færdiggørelse af pjecerne i november Følgegruppen har bestået af Pia Søberg, By- og Boligministeriet Jens Holck Christiansen/Rie Øhlenschlægger, Dansk Center for Byøkologi Nis P. Nissen/Tine Due Hansen/Vibeke Nielsen, Grøn Information Jens Prebensen, Kt. for Renere Teknologi og Produkter, Miljøstyrelsen Sune Sandø, Arkitekthjælpen Thøger Nis Thomsen, Miljøkontrollen, Københavns Kommune Stig Jørgensen, Realkredit Danmark 3

7 Jens H. Larsen, Københavns Miljø- og Energikontor Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Peter Steen Mikkelsen, M&R, DTU Mogens Henze, M&R, DTU Knud Christensen, BYG DTU Thomas Pedersen, Institut for Bygningsteknik, Aalborg Universitet, deltog som interesseret medlem fra Aktionsplanens Styregruppe. Følgegruppen skal have tak for de gode konstruktive kritiske bemærkninger, den er kommet med i løbet af projektet. En særlig tak skal rettes til Pia Søberg, der er kommet med mange konstruktive forslag undervejs. Teksten i rapportens kapitler har været diskuteret på et følgegruppemøde i april De skal dog bemærkes, at rapportens konklusioner står for forfatternes egen regning. En række parcelhusejere og håndværkere har deltaget i de spørgeskemaundersøgelser, interviews og værksteder, der har været kernen i projektet. De skal alle have tak for deres indsats. SILVAN skal have tak for at de vil lægge hylder til de pjecerne om Det grønne parcelhus. Kongens Lyngby, marts

8 Sammenfatning og konklusioner Danske parcelhusejere tænker ikke på miljørigtige løsninger, når huset skal vedligeholdes eller renoveres. Det er i og for sig ikke overraskende. Vi havde heller ikke ventet, at de fleste tænkte i de baner. Derimod blev vi alligevel forbavsede, da ikke én af de knapt 100 parcelhusejere, vi har haft kontakt med i forbindelse med projektet Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse, umiddelbart tænkte på miljø i forbindelse med deres hus. Projektet er udført for By- og Boligministeriet som et led i Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. Spørgsmålet er, om vi kan få grønne parcelhuse og i givet fald hvordan? Baggrund og formål Da parcelhusbyggeriet var på sit højeste i 60 erne og 70 erne realiserede mange drømmen om eget hus i egen have en drøm om at råde over en bid af Danmark, som man kunne kultivere, berige og forædle. Denne drøm lever stadig blandt parcelhusejere samtidig med at økologiske aspekter spiller en stadig større rolle for flere og flere husejere. I dag bor mere end halvdelen af alle danskere i parcelhus. Mange parcelhuse fra 60 erne og 70 erne står nu over for omfattende vedligeholdelse eller ligefrem renovering. Byggetekniske problemer og nye krav til indretning og design medfører derfor i disse år en omfattende byggeaktivitet i parcelhusområderne. Det er byggeaktiviteter, der giver en enestående chance for at omstille dele af parcelhusmassen til mere miljørigtige boliger. En forudsætning for at økologiske materialer og konstruktioner indgår i disse byggeaktiviteter er dog at parcelhusejerne er opmærksomme på mulighederne og at husejerne kan og vil gennemføre de økologiske løsninger. Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering. Det har derfor været et mål at få indsigt i parcelhusejeren som betydningsfuld aktør i renoveringsprocessen, bl.a. med henblik på at opstille konkrete forslag til formidling af bæredygtig renovering til parcelhusejerne. Projektet har af tidsmæssige årsager begrænset sig til at behandle renovering og vedligeholdelse indenfor temaerne køkken, vinduer og vand. Undersøgelsen Hovedvægten har været et case studie af parcelhusejere. Der er udvalgt 3 parcelhusområder efter følgende kriterier: de skal være opført i perioden , de skal repræsentere forskellige indkomstniveauer og de skal repræsentere begge sider af Storebælt. Der blev udsendt spørgeskemaer til 30 boligejere i hvert af de 3 områder 90 i alt. Det lykkedes at få 70 spørgeskemaer besvaret på tilfredsstillende vis. Herudover er 9 boligejere blevet interviewet med kvalitative interview, der kunne afdække deres holdninger. En del af projektet har desuden 5

9 været en undersøgelse af den nyeste viden inden for de 3 temaer for renovering og vedligeholdelse, som vi har behandlet. Hovedkonklusioner Parcelhusejernes umiddelbare interesse for økologisk renovering og vedligeholdelse af deres huse er deprimerende lav. Faktisk er der blandt de undersøgte parcelhusejere ikke er en eneste, der har fokus på økologisk vedligeholdelse og renovering. Husejerne fokuserer på design og funktionalitet, de lytter til argumenter om kvalitet, holdbarhed, økonomiske besparelser, sundhed, komfort og nem vedligeholdelse. Disse argumenter kan anvendes, når parcelhusejernes øjne skal åbnes for økologisk vedligeholdelse og renovering. Der er meget stor forskel på aktivitetsniveauet i parcelhusene. For nogle husejere vil renovering og vedligeholdelse foregå uafbrudt, for andre går der mange år imellem at der foregår noget i huset. Parcelhusejerne har svært ved at finde en vejledning, som de finder pålidelig. Der er behov for en visuel vejledning af parcelhusejerne de ønsker sig i princippet en meget detaljeret, letforståelig vejledning, der fokuserer præcist på deres problem, vedligeholdelses- eller renoveringsopgave i deres type hus. Der er således behov for en personlig rådgivning i forhold til den specifikke kontekst. Inden for projektets rammer har det været muligt at udvikle et koncept for pjecer til parcelhusejere samt tre pjecer en om et rum: køkkenet, en om en bygningsdel: vinduet samt en om en ressourcestrøm: vand. Desuden er det produceret en pjece som solenergi. Pjecerne er formidlet gennem et af de steder, hvor en hel del af parcelhusejerne typisk søger information: byggemarkeder. Gennem dialog med en række centrale aktører er vi nået frem til en for forskere i bæredygtig byudvikling overraskende kort pjeceform. I de korte pjecer er der kun plads til få centrale pointer, der kan få parcelhusejerne til at tænke sig en ekstra gang om, når de udfører vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. Pjecerne er blevet godt modtaget på byggemarkederne. Identifikation af parcelhusejerne Vi har i projektet valgt at dele parcelhusejerne ind i tre grupper: de unge parcelhusfamilier, der er ved at etablere sig med deres første hus; de midaldrende parcelhusfamilier, hvor børnene er flyttet hjemmefra samt de ældre parcelhusejere. De unge parcelhusfamilier er umiddelbart de mest interesserede i økologisk renovering og vedligeholdelse, men de har typisk ikke råd til at gøre så meget ved deres huse. De vil gerne gøre noget ved huset og sætte præg på det. Vi gik efter et hus, hvor vi selv kunne få lov at lave nyt køkken, siger en af de interviewede familier. 6

10 De midaldrende gennemfører typisk større forbedringer af huset, når børnene er flyttet hjemmefra men det er ofte prestigeprojekter som renovering af køkken og bad. Der var mørke farver. Nu er det hvidt. Der var da de ting, jeg skulle bruge med køleskab, ovn og komfur, men det trængte til udskiftning ( ) Der var også en væsentlig pointe, jeg skulle jo have fjernsyn derude, det havde jeg ønsket mig længe, og køkkenet skulle indrettes efter det. De ældre parcelhusfamilier har forståelse for miljøsagen, men gør generelt ikke meget ved deres huse. De regner ikke med at få glæde af deres investeringer: Vi er jo nået derhen i den alder, hvor vi overvejer, hvor meget mere vi skal investere i huset (..) Jeg har set i de her blade, at det tager 30 år inden det er betalt af, så det kan ikke betale sig for os. Solfangere på taget er for eksempel et projekt, hvor vi ikke tror, vi når at få glæde af det. Nogle få simple råd Parcelhusejerne har brugt for nogle få, simple råd, der kan få dem til at tænke miljø ind i renovering og vedligeholdelse. Meget vand ville for eksempel blive sparet, hvis parcelhusejerne regelmæssigt holdt øje med deres vandmåler der er mange, der ikke ved, hvor meget vand, der kan sive fra en WC-cisterne, uden det kan ses. Parcelhusejerne har i høj grad taget de simple vandbesparende foranstaltninger til sig. Pointen er at få parcelhusejerne til at interessere sig for deres installationer, inden de kaster sig ud i mere halsbrækkende vandbesparelsesforsøg. Det er langt vigtigere at mange parcelhusejere holder øje med deres vandmåler og derigennem deres cisterner end at nogle få kaster sig ud i tvivlsom recirkulering. Mange vinduer ville holde meget længere, hvis husejerne undlod kosmetisk malerbehandling og i stedet fik vinduerne ordentligt passet. Grundig maling kræver både god grunding og tålmod. Til gengæld skal det ikke gøres ofte. En anden pointe med vinduerne er, at går der en rude, bør man skifte ud med energiruder. Ikke alene for miljøets skyld, men også for sin egen komfort. Mange køkkener ville holde længere, hvis modefarverne kun blev sat der, hvor de er nemme at ændre. Hvor længe er det sjovt at have orange låger og skuffefronter? I pjecen prøver vi først at få parcelhusejeren til at overveje, om køkkenet nu virkelig er udtjent eller man med mindre forandringer kunne ændre køkkenets udtryk til det, som ejeren ønsker. Derefter forsøger vi at få ejerne til at finde frem til løsninger, der har en lang levetid, både funktionelt og æstetisk. Økologi drejer sig ikke (kun) om specielle økologiske teknologier, men i høj grad om omtanke, kvalitet og løsninger med lang levetid. Det er det budskab, vi forsøger at få ud til parcelhusejerne gennem pjecerne. 7

11 8

12 Summary and conclusions This is a short summary of the project Sustainable Refurbishment and Maintenance of Owner-Occupied Detached Houses. The owners of owner-occupied detached houses have no interest in sustainable refurbishment and maintenance of their houses. We knew that the interest was low, but it is surprisingly low: none of the almost 100 owners we have been in contact with thinks of sustainability in relation to their house. The project has been aiming at identifying the owners of owneroccupied detached houses as a target group for disseminating results concerning sustainable refurbishment and maintenance of their houses. It has been decisive to identify ways of explaining the owners the benefits of sustainable refurbishment and maintenance. The house owners focus on design and functionality. They listen to arguments concerning quality, durability, economy, health, comfort and easy maintenance. These are the words to be used when we are telling the owners about sustainable solutions. The owners are looking for trustworthy information. In principle, they are looking for detailed guides, telling them exactly how to solve the specific problem, they have to solve in a house like their own. In relation to the project we have developed a concept for pamphlets aimed at the owners. The owners need simple advises. Three pamphlets, one on water, one on windows and one on kitchens, have been printed and distributed through DIY-markets. 9

13 10

14 1 Indledning Økologisk byggeri er noget for de rabiate, byøkologi hører til i den sociale sektor i de større byer, og økologi i parcelhuskvarterer er højst blevet til lidt økologisk mælk og en kompostspand. Det lader til at være den gængse opfattelse af, hvordan økologisk byggeri er på dagsordenen i Danmark. Parcelhusejerne er ikke blevet introduceret til, at økologisk byggeri sagtens kan være en del af livet i parcelhuset, i mange tilfælde er lig med almindelig sund fornuft og ikke betyder, at den hønsestrikkede sweater skal hives frem fra fortidens bunker. Det er derfor oplagt og samtidig en udfordring at se parcelhusejerne som en målgruppe for information, viden og gode råd om, hvordan de skal passe huset med større omtanke for miljøet. Det har været den største ambition for dette projekt at få defineret parcelhusejere som en målgruppe for økologisk byggeri og videre lægge en strategi for at nå denne målgruppe. Da parcelhusejerne er at betragte som en helt ny målgruppe indenfor feltet både set med formidlerens øjne, men også med parcelhusejernes egne øjne, er det vigtigt at nå dem på deres præmisser og med argumenter, der passer ind i deres øvrige liv. Som det vil fremgå er det ikke de store argumenter om, hvor godt disse tiltag er for bæredygtigheden og miljøet, men snarere hvor godt det er for privatøkonomien, hvor meget sundere det er, hvor megen tid de sparer på vedligeholdelse ved at gøre det på den rigtige måde m.v. Motivationen til projektet har dog været, at vi, når vi bygger og renoverer vores huse, må gøre det med større hensyn til miljøet, og at vi derfor må nå bredt ud med budskabet til de danske husstande herunder parcelhusejerne. Projektet har koncentreret sig om de parcelhuse, der er bygget i perioden 1960 til En tid, hvor parcelhusbyggeriet for alvor tog fart, og hvor næsten halvdelen af alle parcelhuse blev bygget. Det drejer sig om parcelhuse, der nu har nået en alder, hvor behovet for renovering og vedligeholdelse for alvor viser sig. 1.1 Baggrund En stor del af Danmarks befolkning bor i dag parcelhus og udlever drømmen om eget hus og egen have. Parcelhussektoren udgør ca. 40% af den samlede danske boligstand (By- og Boligministeriet, 1998). Det store boom af parcelhusbyggeri viste sig mellem 1960 og 1979, hvor den overvejende del er de såkaldte typehuse. I samme periode blev de store planbebyggelser opført, der efterfølgende har vist sig at være belastet af byggefejl og -skader. Planbebyggelserne har været genstand for megen omfattende renovering, og der har været bekymring for, om parcelhusene, især typehusene, skulle være belastet af de samme typer af byggefejl. Det lader ikke til at parcelhusene fra skiller sig bemærkelsesværdigt ud fra tidligere og efterfølgende parcelhusbyggerier hvad angår antallet af fejl og skader. Det viser en analyse foretaget af By- og Boligministeriet i (By- og Boligministeriet, 1998) Den 11

15 primære årsag til at parcelhusene er i så forholdsmæssig god stand, skal ifølge Jonas Møller fra Byggeriets Arbejdsgivere ses i parcelhusejernes påpasselige vedligeholdelse af huset, pga. den økonomiske investering de har gjort i huset. Alligevel udfører parcelhusejerne i disse år en omfattende renovering af deres huse, hvor især forbedringstiltag står højt på dagsordenen. Renoveringen udspiller sig ofte i en modernisering af husets badeværelse og køkken, tilbygninger i form af glasudestuer eller garage samt i arkitektoniske forbedringer. Samtidig står parcelhusene overfor et omfattende generationsskifte, hvor antallet af yngre parcelhusejere vil stige i takt med, at de nuværende parcelhusejere bliver ældre. Antallet af ejere over 60 år vil øges, da parcelhuset også er ønskeboligen for den sene alderdom. De mange forbedringstiltag er derfor karakteriseret ved de yngre beboeres behov for at sætte eget præg på huset eller de ældres behov for at udføre ældretilpasning af huset. På trods af den stigende interesse for økologiske aspekter i samfundet som helhed, er det sjældent de miljømæssige hensyn, der vejer tungest, når parcelhusejerne giver sig i kast med at renovere huset. Ofte er det køkkener og badeværelser, der skiftes ud, før de er slidt ned, eller udestuer og garager der sættes op som samlesæt uden tanke for boligens øvrige udtryk og æstetik. Interessen for økologisk byggeri har dog generelt set været stigende i Danmark i de seneste år. Der er udgivet masser af bøger og publikationer som søger at samle eksempler på økologisk byggeri. F.eks. 21 gode eksempler på byøkologi og Byøkologisk Guide udgivet af Dansk Byplanlaboratorium og Byøkologiske løsninger status for viden og erfaringer udgivet af By- og Boligministeriet. Her viser det sig med al tydelighed, at økologisk byggeri og byøkologiske løsninger primært optræder i almennyttige boligområder og andelsboliger. Økologisk byggeri og byøkologien går udenom parcelhuskvartererne. En af grundene kan være, at byøkologiske tiltag ofte har været orienteret mod boformer med sociale og arkitektoniske problemer, hvor der alligevel skulle gøres en indsats. Den byøkologiske løsning er en helhedsløsning, hvor beboerne bliver inddraget i planlægningen og driften, og stedets muligheder bliver inddraget i beslutningsprocessen. På den måde kan byøkologien fungere som et helhedsorienteret løft til boligområder med sociale og arkitektoniske problemer. Parcelhusområder har hidtil klaret sig selv i forhold til disse problematikker. En anden grund kan være, at tiltag, som kræver en fælles indsats, er mindre oplagt i parcelhuskvarterene, som er domineret af private ejerforhold og individuel livsstil. Vi kan på den måde identificere et behov for at skabe demonstrationsprojekter, der kan vise, hvordan byøkologi og økologiske løsninger kan optræde i parcelhuse og passe sammen med den boform og de traditioner, der udspiller sig i parcelhuskvartererne. De løsninger, vi har valgt at fremhæve og formidle gennem de konkrete forslag til foldere, er ikke nødvendigvis i sig selv økologiske eller bæredygtige. Løsningerne sigter mod en større hensyntagen til miljøet, men skal i bedste byøkologiske ånd passe sammen med brugerne og lokaliteten for at blive bæredygtige. Det vil sjældent være til gavn for miljøet, hvis folk kun kan opfatte det at spare på vandet som en sur pligt, der gør livet 12

16 mere besværligt. Det kan nemt gøre miljøhensyn til noget negativt, som man skal være asketisk for at gøre en indsats for. Ved at tage udgangspunkt i målgruppen og primært fremhæve løsninger, der er mulige i de fleste parcelhuse skulle forarbejdet til den lokale og private tilpasning være begyndt 1.2 Formål Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering. Det har derfor været et mål at få indsigt i parcelhusejeren som betydningsfuld aktør i renoveringsprocessen, bl.a. med henblik på at opstille konkrete forslag til formidling af bæredygtig renovering til parcelhusejerne. Projektet har af tidsmæssige årsager begrænset sig til at behandle renovering og vedligeholdelse indenfor temaerne køkken, vinduer og vand. Projektet skal ses som en bestræbelse på at opnå et bedre miljø med en mere målrettet formidlingsindsats overfor parcelhusejerne som målgruppe. Det er endnu i sin vorden at anvende formidling som et strategisk virkemiddel indenfor miljøsektoren, og kun få arbejder med og forsker i at bruge formidling på den måde. Der burde imidlertid ikke herske tvivl om, at det kan være en af mange veje til en større hensyntagen til miljøet. Især hvis formidlingen er baseret på en grundig indsigt og forståelse af målgruppen. Projektet har også i højere grad, end det egentlig var tænkt, fokuseret på den målrettede formidling frem for på den faglige tekniske viden. Det er der flere grunde til: Miljø og bæredygtighed er endnu ikke på parcelhusejernes dagsorden, når de renoverer og vedligeholder deres huse. der er ingen facitliste eller faste faglige anbefalinger af, hvordan man tager mest hensyn til miljøet de mest optimale løsninger opnås bedst ved, at hver enkelt overvejer egne muligheder og egen situation. Før miljøet bliver en fast del af parcelhusejernes overvejelser og eventuelt også bliver betydningsfuldt for deres handlinger, når det gælder renovering, skal de naturligvis først stifte bekendtskab med fænomenet. På nuværende tidspunkt ligger det fjernt fra deres overvejelser om renovering, hvorfor målrettet information vil være et betydningsfuldt virkemiddel. Samtidig er de konkrete økologiske løsninger ikke entydige, så det vil være svært på nuværende tidspunkt at udforme egentlige vejledninger i, hvordan folk renoverer mest bæredygtigt. Især fordi den bæredygtige løsning må tage udgangspunkt i den enkelte husstand. Vi kan naturligvis stå inde for de anbefalinger, vi giver i folderne, hvor vi har koncentreret os om de mere overordnede tiltag, der kan passe ind i de fleste husstande. 13

17 Vi har med folderne satset på appetitvækkeren. Vi vil overbringe ny viden til parcelhusejerne, men frem for alt få diskussionen om bæredygtig renovering og vedligeholdelse ud blandt flere mennesker. Vi har gennem projektet koncentreret os om følgende delmål: Vidensindsamling på visse temaer: På grund af det forholdsvise korte tidsperspektiv i projektet, har projektet været afgrænset til kun at omfatte visse temaer indenfor bæredygtig renovering. Det drejer sig om vand, vinduer og køkkener. Det har været et mål for projektet at indsamle og strukturere viden indenfor disse temaer med henblik på en målrettet formidling til parcelhusejerne. Sigtet var tidligere i projektet at starte en vidensdatabase over mulighederne ved økologisk renovering af parcelhuse. Det vil imidlertid være et langt mere omfattende projekt at skabe en god og alsidig vidensdatabase med nyeste viden på området, end dette projekt kan rumme. Særlig fordi området er præget af meget store faglige uenigheder og forskelle, så det vil være svært for en eventuel bruger at læse sig til de mest hensigtsmæssige bæredygtige renoveringsmetoder i få udvalgte bøger eller artikler Få indsigt i parcelhusejeren som aktør Parcelhusejeren er central for renoveringen, da det er parcelhusejeren, der som regel sætter renoveringen i gang samt stiller krav og ønsker til renoveringerne. Projektet har gennem en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview skabt indsigt i parcelhusejernes valg, prioriteringer og viden, når det gælder både traditionel og bæredygtig renovering. Videre er det blevet klart, at en parcelhusejer ikke bare er en parcelhusejer, men at parcelhusejerne er en bredt sammensat gruppe med helt forskellige værdier og vægtninger Overblik over aktører Økologisk vedligeholdelse og renovering af parcelhuse omfatter en lang række aktører udover parcelhusejerne. I projektet har vi forsøge at skabe et overblik over de relevante aktører. Nogle er indledende brugt som videnspersoner, mens andre er interviewet senere i processen. Samlet set giver de et godt indblik i, hvor langt vi er med den bæredygtige renovering Foldere til parcelhusejerne Indsigten i målgruppen og i de bæredygtige muligheder indenfor de valgte temaer er mundet ud i forslag til teksten til tre foldere: En om køkkener, en om vinduer og en om vand Fremtidige strategier for formidling Bæredygtig renovering og vedligeholdelse blandt parcelhusejere er ikke hverken udforsket færdigt eller nået ud til hele målgruppen med ét forskningsprojekt. Derfor har en del af projektet også været koncentreret om den fremtidige strategi for formidling på det her område. På 14

18 baggrund af de samlede erfaringer fra hele projektet indeholder kapitel 6 en række konkrete anbefalinger til den fremtidige strategi Projektets videre forløb Målet har naturligvis været at skabe grundlag for et videre arbejde med problemstillingen om, hvordan hensynet til miljø og bæredygtighed får en plads i renovering og vedligeholdelse hos parcelhusejere og befolkningen i det hele taget. Projektet her er en begyndelse, men et godt grundlag for det videre arbejde. Hvad angår folderne er de overtaget af Tove Ladings Tegnestue og udgivet i november Projektforløb Projektet er ud ført af Institut for Planlægning ved Astrid Jessen, Pernille Almlund, Birgitte Hoffmann og Morten Elle i samarbejde med Institut for Miljøteknologi ved Peter Steen Mikkelsen og ekstern samarbejdspartner Tove Lading Personskifter Projektet har været opdelt i tre faser, med Astrid Jessen, civilingeniør som den centrale projektmedarbejder i de to første faser og Pernille Almlund, cand. comm. som den centrale projektmedarbejder i den tredie fase. Det har naturligvis haft stor betydning for projektet med personskifte midt i forløbet, da sidst ankomne har måttet bruge tid på at sætte sig ind i projektet. At personskiftet også omfattede et fagligt skifte fra en civilingeniør til en cand. commer virkede oplagt, da ingeniøren kunne tage sig af den teknisk faglige vidensindsamling, mens cand. comm eren kunne tage over med selve formidlingen. I praksis burde de konkrete formidlingsmæssige overvejelser starte langt tidligere i et sådan projekt end det har været tilfældet og den tekniske vidensperson skulle have fulgt projektet til dørs. Skulle man senere skabe et lignende projekt ville det være langt det bedste med både en tekniker og en formidler gennem hele projektet og så måske en kortere projektperiode. Den faglige sparring det kunne have givet, ville givet have løftet projektet yderligere Første fase: april 1999 juli 1999 I første fase er der udført litteraturstudier af tidligere arbejder med økologiske boliger samt en række interview af centrale aktører til økologisk renovering af parcelhuse. Der er udført interview af: Sune Sandø, Arkitekthjælpen Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere Lene Kaspersen & Hans Dollerup, Landsforeningen Økologisk Byggeri Pierre Lecuelle, Grøn guide i Hjortshøj Jørgen Gleje, Ejendomsmægler i Holte Interviewene har givet viden om behovet for renovering af parcelhuse, identifikation af problemstillinger og barrierer for bæredygtig 15

19 renovering, overblik over de aktører der indgår i renovering af parcelhuse samt overblik over temaer, som kan være interessante at arbejde videre med. Endvidere er der afholdt tre temamøder i løbet af fase 1. Temamøderne har været holdt for ansatte fra IFP, ansatte fra IMT og arkitekt Tove Lading. Møderne har været kørt delvist som værkstedsmøder, hvor særlige temaer har været på dagsordenen. På temamøderne er der diskuteret projektresultater, aktører, definition af bæredygtighed samt kriterier for udvælgelse af temaer Anden fase august 1999 februar 2000 Fase 2 indeholdt et casestudie af parcelhusejere, der indenfor de seneste år har gennemført renovering af deres huse. Casestudiet omfatter en spørgeskemaundersøgelse og en række dybdegående kvalitative interview. Spørgeskemaerne er enten udfyldt af respondenterne selv eller indsamlet som telefoninterviews. Respondenterne af de kvalitative interview er 9 af de personer, der også indgik i spørgeskemaundersøgelsen. Videre er der indsamlet viden og litteratur om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige løsninger indenfor de udvalgte temaer. Endelig blev de første overvejelser om formidlingen og indholdet i folderne diskuteret og anbefalet Tredje fase marts december 2000 I fase tre er de endelige formidlingsstrategier lagt og udført og videns- og litteraturindsamlingen er fortsat. Det har været grundlaget for at skrive teksten til de tre foldere om vand, vinduer og køkkener. Vi har gennemført et dialogværksted med repræsentanter fra målgruppen på Stenløse Rådhus. Dels for at kvalificere indholdet i folderne og dels for at skabe målgruppens egen diskussion af, hvordan bæredygtig renovering kan blive relevant for målgruppen. Vi har foretaget interview med folk fra byggebranchen for at høre deres mening om at tage hensyn til miljøet i renovering og vedligeholdelse og for at få en let indsigt i deres interesse for feltet. De forskellige brancher giver umiddelbart forskellige svar, og skal man give en entydig vurdering af byggebranchen, skulle materialet have været langt mere omfattende. De tre interview kan dog underbygge den samlede undersøgelse og give nogle hint til den fremtidige formidlingsstrategi. Vi har interviewet: VVS-installatør Olai Kofoed, Albertslund VVS Bjarne Christensen, Albertslund Tømrer- og snedkerfirma Henrik H. Jespersen fra Svanekøkkener Fase 3 har herudover omfattet den endelige afrapportering, herunder konkretisering af anbefalingerne til den fremtidige formidlingsstrategi. 16

20 2 Målgruppens identitet Skal man vide, hvad en bestemt målgruppe mener om et bestemt emne, må man ud og tale med målgruppen. Her i projektet har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse fulgt op af en række kvalitative interview med parcelhusejere fra forskellige steder i landet. Undersøgelsen har givet os et indblik i målgruppen, vist os hvordan de adskiller sig fra hinanden, vist os hvad der er vigtigt for dem, når de renoverer huset m.v. Det er det indblik, vi har taget med os videre ind i formidlingsstrategien og, som er fundamentet for projektet som sådan. Vil man have en god dialog med sin målgruppe og skabe god formidling henvendt til den, skal man også tage den alvorligt. I projektets 3. fase har vi gennemført et dialogværksted for parcelhusejere. Igen for at følge målgruppen og kvalificere formidlingen, så den passer til målgruppen. Det blev et meget lille værksted, men trods alt givtigt. 2.1 Case studiet af parcelhusejerne Der er udført et case studie af parcelhusejere, hvor der er udvalgt 3 parcelhusområder i landet. Parcelhusområderne er udvalgt efter følgende kriterier: - Parcelhusområder der er opført indenfor årrækken Det er de husstande, der sættes fokus på i projektbeskrivelsen - Parcelhusområderne skal så vidt muligt repræsentere forskellige niveauer i husstandsindkomst - Parcelhusområder fra begge sider af Storebælt, så både Sjælland og Jylland er repræsenteret. Ud fra dette er de tre parcelhuskvarterer udvalgt: Tron- og Hvidegårdsparken i Lyngby: Ejendomspriserne i området ligger højt på grund af den geografiske placering. Det gav en formodning om et relativt højt indkomstniveau. Parcelhuskvarteret ligger i en eksklusiv kommune. Lystbådekvarteret i Jyllinge: Jyllinge er et typisk byområde udbygget i 60 erne og 70 erne. Jyllinge fungerer som soveby for hovedstadsområdet, Roskilde, Frederikssund o. lign. Ejendomspriserne i området ligger væsentlig lavere end i Lyngby. Digterkvarteret i Haderslev: Repræsentant for Jylland. Kvarteret ligger i en middelstor provinsby. Ejendomspriserne ligger lavt i forhold til begge øvrige kvarterer. I de tre parcelhuskvarterer er der tilfældigt udvalgt 2-3 veje, hvor omkring 30 17

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber.

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Preben S. Christensen Rådhusgade 6 6200 Aabenraa Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2010. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Vi udfører alt inden for tømrer- & snedkerarbejde for både private og erhverv. jan drøhse Løgumkloster Tømrer- & Snedkerforretning ApS

Vi udfører alt inden for tømrer- & snedkerarbejde for både private og erhverv. jan drøhse Løgumkloster Tømrer- & Snedkerforretning ApS Vi udfører alt inden for tømrer- & snedkerarbejde for både private og erhverv jan drøhse jan drøhse Om Jan Drøhse Jan Drøhse Løgumkloster Tømrer- & Snedkerforretning er en kompetent og erfaren håndværksvirksomhed

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

Guide til hushåndværker

Guide til hushåndværker Guide til hushåndværker 2 Guide til hushåndværker Trin for trin-guide For nogle afdelinger kan det være en rigtig god ide at indgå faste aftaler med en håndværker over længere tid, således at det er det

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

I hvor mange år har du været boligejer?

I hvor mange år har du været boligejer? Nyt hus I hvor mange år har du været boligejer? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 21% 12% 13% 11% 9% 5% 5% 1% 3 år eller mindre 4-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

CALUM CONCEPT CONCEPT

CALUM CONCEPT CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM ConCEpT CALUM Concept er totalkonceptet for jer, der vil bo ikke bare godt, men bedst. I som ønsker et spændende, individuelt drømmehus på en attraktiv grund i et attraktivt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

Præsentation og opsamling af erfaring og læring. Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg

Præsentation og opsamling af erfaring og læring. Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg Green Lab Brugerinnovation Præsentation og opsamling af erfaring og læring Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg Forbedringer Den overordnede

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Bygningsintegreret solenergi

Bygningsintegreret solenergi Bygningsintegreret solenergi Teknologisk Institut 28. marts 2012 Videncentret - sparringspartneren til de professionelle Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

råderet og godtgørelse

råderet og godtgørelse 2012 råderet og godtgørelse Forbedringsarbejder Forandringsarbejder Indendørs og udendørs Installationsretten Godtgørelse Individuelle moderniseringer almen boligorganisation aarhus Indhold: Om råderet

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Lyder næsten for godt til at være sandt men det ER virkelighed!

Lyder næsten for godt til at være sandt men det ER virkelighed! råderetten Råderetten FOTO: JESPER SENECA Din unikke mulighed for at få forbedret din bolig med fx et nyt køkken eller nyt bad uden at det koster en formue Af redaktør Joan Grønning jgr@boligfa.dk Drømmer

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00.

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden byder velkommen 3. Gennemgang af tilstandsrapport/vedligeholdelsesplan v/ firmaet A4 4. Økonomi

Læs mere

Vedtaget på afdelingsmøde den 14. september 2006.

Vedtaget på afdelingsmøde den 14. september 2006. Vedtaget på afdelingsmøde den 14. september 2006. Tiden er vokset fra det ensartede bomiljø. Mennesker ønsker at bo individuelt, også vi der bor alment. Råderetreglerne åbner mulighed for, at den enkelt

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

STRATEGISK WAYFINDING

STRATEGISK WAYFINDING STRATEGISK WAYFINDING Vi giver mennesker tryghed i ukendte omgivelser ved - på en logisk og naturlig måde - at lede brugere fra A til B, så de når deres mål til tiden. Større og/eller komplekse byggerier

Læs mere