Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse"

Transkript

1 Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

2 Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse Pernille Almlund, Astrid Jessen og Morten Elle Danmarks Tekniske Universitet, BYG

3 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

4 Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 5 Baggrund og formål 5 Undersøgelsen 5 Hovedkonklusioner 6 Identifikation af parcelhusejerne 6 Nogle få simple råd 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL Vidensindsamling på visse temaer: Få indsigt i parcelhusejeren som aktør Overblik over aktører Foldere til parcelhusejerne Fremtidige strategier for formidling Projektets videre forløb PROJEKTFORLØB Personskifter Første fase: april 1999 juli Anden fase august 1999 februar Tredje fase marts december MÅLGRUPPENS IDENTITET CASE STUDIET AF PARCELHUSEJERNE Karakterisering af 3 typer parcelhusejere METODE ANALYSE AF CASESTUDIET AF PARCELHUSEJERE De ældre oprindelige husejere De velhavende 50-årige, hvor børnene er flyttet hjemmefra De nye husejere børnefamilierne DELKONKLUSION PÅ ANALYSEN DIALOGVÆRKSTED RECEPTIONSANALYSE Jeg talte med 200, og der kom Mødet Analyse af dialogværksted OPSAMLING 38 3 FOLDERNES UDFORMNING VALG AF TEMAER Radikalitetsstigen Kriterier til at vælge temaer Et rum, en ressource, en bygningsdel STRATEGI OG OPBYGNING Målgruppen Foldernes indhold Virkemidler til målgruppen Intentioner med de tre foldere 49 1

5 3.2.5 Medie og stedet for distribution Det videre arbejde OPSUMMERING 51 4 DE MANGE FORSKELLIGE INTERESSENTER IDENTIFIKATION AF INTERESSENTER HOVEDPOINTER FRA INTERVIEW MED INTERESSENTER Interview med VVS-installatør Olai Kofoed Interview med Bjarne Christensen Interview med Henrik H. Jespersen OPSAMLING Hvad vil kunderne have? Hvad vil firmaerne med miljøet? 61 5 FREMTIDIG FORMIDLINGSSTRATEGI MÅLGRUPPENS VIDERE IDENTIFIKATION NYE CENTRALE MÅLGRUPPER FOR AT NÅ MÅLET Det offentlige Producenter og håndværkere NYE VIRKEMIDLER 66 LITTERATURLISTE 69 BILAG 1 - SPØRGESKEMA 75 BILAG 2 SPØRGERAMME TIL PARCELHUSEJERNE 83 BILAG 3 DIVERSE FØLGEBREVE, TEKST 93 BILAG 4 PRÆSENTATION AF DIALOGVÆRKSTED 99 BILAG 5 HVOR KOMMER TALLENE FRA? 101 BILAG 6 SPØRGSMÅL TIL FAGPERSONER 103 2

6 Forord Denne rapport sammenfatter resultaterne af projektet Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse. Projektet blev gennemført i perioden marts 1999 til november 2001 under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning tema 2: Økologiske byggematerialer og konstruktioner. Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering. Oprindeligt skulle der ud over denne rapport have været produceret tre udkast til foldere, der kunne rettes mod målgruppen. Projektet blev på et tidspunkt udvidet, så der rent faktisk er blevet produceret og distribueret fire foldere om Det Grønne Parcelhus via en række byggemarkeder i SILVAN-kæden. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem BYG DTU, Miljø og Ressourcer DTU (M&R) og Lading arkitekter + konsulenter PAR. Gruppen af medarbejdere fra DTU har inden institutsammenlægninger været tilknyttet Institut for Planlægning, Institut for Bygninger og Energi samt Institut for Miljøteknologi. Arbejdsgruppen har bestået af: Morten Elle, BYG DTU Birgitte Hoffmann, BYG DTU Astrid Jessen, BYG DTU Pernille Almlund, BYG DTU Jonas Honoré, BYG DTU Peter Steen Mikkelsen, M&R Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter PAR Astrid Jessen var den drivende kraft i projektet i dets første faser. Imidlertid fik hun mellem 2. og 3. fase i projektet arbejde i By- og Boligministeriet. Efter en pause i projektet kunne Pernille Almlund overtage afslutningen af projektet, herunder har hun båret en stor del af arbejdet med nærværende rapport. Tove Lading har båret en stor del af arbejdet i forbindelse med den endelige færdiggørelse af pjecerne i november Følgegruppen har bestået af Pia Søberg, By- og Boligministeriet Jens Holck Christiansen/Rie Øhlenschlægger, Dansk Center for Byøkologi Nis P. Nissen/Tine Due Hansen/Vibeke Nielsen, Grøn Information Jens Prebensen, Kt. for Renere Teknologi og Produkter, Miljøstyrelsen Sune Sandø, Arkitekthjælpen Thøger Nis Thomsen, Miljøkontrollen, Københavns Kommune Stig Jørgensen, Realkredit Danmark 3

7 Jens H. Larsen, Københavns Miljø- og Energikontor Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Peter Steen Mikkelsen, M&R, DTU Mogens Henze, M&R, DTU Knud Christensen, BYG DTU Thomas Pedersen, Institut for Bygningsteknik, Aalborg Universitet, deltog som interesseret medlem fra Aktionsplanens Styregruppe. Følgegruppen skal have tak for de gode konstruktive kritiske bemærkninger, den er kommet med i løbet af projektet. En særlig tak skal rettes til Pia Søberg, der er kommet med mange konstruktive forslag undervejs. Teksten i rapportens kapitler har været diskuteret på et følgegruppemøde i april De skal dog bemærkes, at rapportens konklusioner står for forfatternes egen regning. En række parcelhusejere og håndværkere har deltaget i de spørgeskemaundersøgelser, interviews og værksteder, der har været kernen i projektet. De skal alle have tak for deres indsats. SILVAN skal have tak for at de vil lægge hylder til de pjecerne om Det grønne parcelhus. Kongens Lyngby, marts

8 Sammenfatning og konklusioner Danske parcelhusejere tænker ikke på miljørigtige løsninger, når huset skal vedligeholdes eller renoveres. Det er i og for sig ikke overraskende. Vi havde heller ikke ventet, at de fleste tænkte i de baner. Derimod blev vi alligevel forbavsede, da ikke én af de knapt 100 parcelhusejere, vi har haft kontakt med i forbindelse med projektet Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse, umiddelbart tænkte på miljø i forbindelse med deres hus. Projektet er udført for By- og Boligministeriet som et led i Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. Spørgsmålet er, om vi kan få grønne parcelhuse og i givet fald hvordan? Baggrund og formål Da parcelhusbyggeriet var på sit højeste i 60 erne og 70 erne realiserede mange drømmen om eget hus i egen have en drøm om at råde over en bid af Danmark, som man kunne kultivere, berige og forædle. Denne drøm lever stadig blandt parcelhusejere samtidig med at økologiske aspekter spiller en stadig større rolle for flere og flere husejere. I dag bor mere end halvdelen af alle danskere i parcelhus. Mange parcelhuse fra 60 erne og 70 erne står nu over for omfattende vedligeholdelse eller ligefrem renovering. Byggetekniske problemer og nye krav til indretning og design medfører derfor i disse år en omfattende byggeaktivitet i parcelhusområderne. Det er byggeaktiviteter, der giver en enestående chance for at omstille dele af parcelhusmassen til mere miljørigtige boliger. En forudsætning for at økologiske materialer og konstruktioner indgår i disse byggeaktiviteter er dog at parcelhusejerne er opmærksomme på mulighederne og at husejerne kan og vil gennemføre de økologiske løsninger. Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering. Det har derfor været et mål at få indsigt i parcelhusejeren som betydningsfuld aktør i renoveringsprocessen, bl.a. med henblik på at opstille konkrete forslag til formidling af bæredygtig renovering til parcelhusejerne. Projektet har af tidsmæssige årsager begrænset sig til at behandle renovering og vedligeholdelse indenfor temaerne køkken, vinduer og vand. Undersøgelsen Hovedvægten har været et case studie af parcelhusejere. Der er udvalgt 3 parcelhusområder efter følgende kriterier: de skal være opført i perioden , de skal repræsentere forskellige indkomstniveauer og de skal repræsentere begge sider af Storebælt. Der blev udsendt spørgeskemaer til 30 boligejere i hvert af de 3 områder 90 i alt. Det lykkedes at få 70 spørgeskemaer besvaret på tilfredsstillende vis. Herudover er 9 boligejere blevet interviewet med kvalitative interview, der kunne afdække deres holdninger. En del af projektet har desuden 5

9 været en undersøgelse af den nyeste viden inden for de 3 temaer for renovering og vedligeholdelse, som vi har behandlet. Hovedkonklusioner Parcelhusejernes umiddelbare interesse for økologisk renovering og vedligeholdelse af deres huse er deprimerende lav. Faktisk er der blandt de undersøgte parcelhusejere ikke er en eneste, der har fokus på økologisk vedligeholdelse og renovering. Husejerne fokuserer på design og funktionalitet, de lytter til argumenter om kvalitet, holdbarhed, økonomiske besparelser, sundhed, komfort og nem vedligeholdelse. Disse argumenter kan anvendes, når parcelhusejernes øjne skal åbnes for økologisk vedligeholdelse og renovering. Der er meget stor forskel på aktivitetsniveauet i parcelhusene. For nogle husejere vil renovering og vedligeholdelse foregå uafbrudt, for andre går der mange år imellem at der foregår noget i huset. Parcelhusejerne har svært ved at finde en vejledning, som de finder pålidelig. Der er behov for en visuel vejledning af parcelhusejerne de ønsker sig i princippet en meget detaljeret, letforståelig vejledning, der fokuserer præcist på deres problem, vedligeholdelses- eller renoveringsopgave i deres type hus. Der er således behov for en personlig rådgivning i forhold til den specifikke kontekst. Inden for projektets rammer har det været muligt at udvikle et koncept for pjecer til parcelhusejere samt tre pjecer en om et rum: køkkenet, en om en bygningsdel: vinduet samt en om en ressourcestrøm: vand. Desuden er det produceret en pjece som solenergi. Pjecerne er formidlet gennem et af de steder, hvor en hel del af parcelhusejerne typisk søger information: byggemarkeder. Gennem dialog med en række centrale aktører er vi nået frem til en for forskere i bæredygtig byudvikling overraskende kort pjeceform. I de korte pjecer er der kun plads til få centrale pointer, der kan få parcelhusejerne til at tænke sig en ekstra gang om, når de udfører vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. Pjecerne er blevet godt modtaget på byggemarkederne. Identifikation af parcelhusejerne Vi har i projektet valgt at dele parcelhusejerne ind i tre grupper: de unge parcelhusfamilier, der er ved at etablere sig med deres første hus; de midaldrende parcelhusfamilier, hvor børnene er flyttet hjemmefra samt de ældre parcelhusejere. De unge parcelhusfamilier er umiddelbart de mest interesserede i økologisk renovering og vedligeholdelse, men de har typisk ikke råd til at gøre så meget ved deres huse. De vil gerne gøre noget ved huset og sætte præg på det. Vi gik efter et hus, hvor vi selv kunne få lov at lave nyt køkken, siger en af de interviewede familier. 6

10 De midaldrende gennemfører typisk større forbedringer af huset, når børnene er flyttet hjemmefra men det er ofte prestigeprojekter som renovering af køkken og bad. Der var mørke farver. Nu er det hvidt. Der var da de ting, jeg skulle bruge med køleskab, ovn og komfur, men det trængte til udskiftning ( ) Der var også en væsentlig pointe, jeg skulle jo have fjernsyn derude, det havde jeg ønsket mig længe, og køkkenet skulle indrettes efter det. De ældre parcelhusfamilier har forståelse for miljøsagen, men gør generelt ikke meget ved deres huse. De regner ikke med at få glæde af deres investeringer: Vi er jo nået derhen i den alder, hvor vi overvejer, hvor meget mere vi skal investere i huset (..) Jeg har set i de her blade, at det tager 30 år inden det er betalt af, så det kan ikke betale sig for os. Solfangere på taget er for eksempel et projekt, hvor vi ikke tror, vi når at få glæde af det. Nogle få simple råd Parcelhusejerne har brugt for nogle få, simple råd, der kan få dem til at tænke miljø ind i renovering og vedligeholdelse. Meget vand ville for eksempel blive sparet, hvis parcelhusejerne regelmæssigt holdt øje med deres vandmåler der er mange, der ikke ved, hvor meget vand, der kan sive fra en WC-cisterne, uden det kan ses. Parcelhusejerne har i høj grad taget de simple vandbesparende foranstaltninger til sig. Pointen er at få parcelhusejerne til at interessere sig for deres installationer, inden de kaster sig ud i mere halsbrækkende vandbesparelsesforsøg. Det er langt vigtigere at mange parcelhusejere holder øje med deres vandmåler og derigennem deres cisterner end at nogle få kaster sig ud i tvivlsom recirkulering. Mange vinduer ville holde meget længere, hvis husejerne undlod kosmetisk malerbehandling og i stedet fik vinduerne ordentligt passet. Grundig maling kræver både god grunding og tålmod. Til gengæld skal det ikke gøres ofte. En anden pointe med vinduerne er, at går der en rude, bør man skifte ud med energiruder. Ikke alene for miljøets skyld, men også for sin egen komfort. Mange køkkener ville holde længere, hvis modefarverne kun blev sat der, hvor de er nemme at ændre. Hvor længe er det sjovt at have orange låger og skuffefronter? I pjecen prøver vi først at få parcelhusejeren til at overveje, om køkkenet nu virkelig er udtjent eller man med mindre forandringer kunne ændre køkkenets udtryk til det, som ejeren ønsker. Derefter forsøger vi at få ejerne til at finde frem til løsninger, der har en lang levetid, både funktionelt og æstetisk. Økologi drejer sig ikke (kun) om specielle økologiske teknologier, men i høj grad om omtanke, kvalitet og løsninger med lang levetid. Det er det budskab, vi forsøger at få ud til parcelhusejerne gennem pjecerne. 7

11 8

12 Summary and conclusions This is a short summary of the project Sustainable Refurbishment and Maintenance of Owner-Occupied Detached Houses. The owners of owner-occupied detached houses have no interest in sustainable refurbishment and maintenance of their houses. We knew that the interest was low, but it is surprisingly low: none of the almost 100 owners we have been in contact with thinks of sustainability in relation to their house. The project has been aiming at identifying the owners of owneroccupied detached houses as a target group for disseminating results concerning sustainable refurbishment and maintenance of their houses. It has been decisive to identify ways of explaining the owners the benefits of sustainable refurbishment and maintenance. The house owners focus on design and functionality. They listen to arguments concerning quality, durability, economy, health, comfort and easy maintenance. These are the words to be used when we are telling the owners about sustainable solutions. The owners are looking for trustworthy information. In principle, they are looking for detailed guides, telling them exactly how to solve the specific problem, they have to solve in a house like their own. In relation to the project we have developed a concept for pamphlets aimed at the owners. The owners need simple advises. Three pamphlets, one on water, one on windows and one on kitchens, have been printed and distributed through DIY-markets. 9

13 10

14 1 Indledning Økologisk byggeri er noget for de rabiate, byøkologi hører til i den sociale sektor i de større byer, og økologi i parcelhuskvarterer er højst blevet til lidt økologisk mælk og en kompostspand. Det lader til at være den gængse opfattelse af, hvordan økologisk byggeri er på dagsordenen i Danmark. Parcelhusejerne er ikke blevet introduceret til, at økologisk byggeri sagtens kan være en del af livet i parcelhuset, i mange tilfælde er lig med almindelig sund fornuft og ikke betyder, at den hønsestrikkede sweater skal hives frem fra fortidens bunker. Det er derfor oplagt og samtidig en udfordring at se parcelhusejerne som en målgruppe for information, viden og gode råd om, hvordan de skal passe huset med større omtanke for miljøet. Det har været den største ambition for dette projekt at få defineret parcelhusejere som en målgruppe for økologisk byggeri og videre lægge en strategi for at nå denne målgruppe. Da parcelhusejerne er at betragte som en helt ny målgruppe indenfor feltet både set med formidlerens øjne, men også med parcelhusejernes egne øjne, er det vigtigt at nå dem på deres præmisser og med argumenter, der passer ind i deres øvrige liv. Som det vil fremgå er det ikke de store argumenter om, hvor godt disse tiltag er for bæredygtigheden og miljøet, men snarere hvor godt det er for privatøkonomien, hvor meget sundere det er, hvor megen tid de sparer på vedligeholdelse ved at gøre det på den rigtige måde m.v. Motivationen til projektet har dog været, at vi, når vi bygger og renoverer vores huse, må gøre det med større hensyn til miljøet, og at vi derfor må nå bredt ud med budskabet til de danske husstande herunder parcelhusejerne. Projektet har koncentreret sig om de parcelhuse, der er bygget i perioden 1960 til En tid, hvor parcelhusbyggeriet for alvor tog fart, og hvor næsten halvdelen af alle parcelhuse blev bygget. Det drejer sig om parcelhuse, der nu har nået en alder, hvor behovet for renovering og vedligeholdelse for alvor viser sig. 1.1 Baggrund En stor del af Danmarks befolkning bor i dag parcelhus og udlever drømmen om eget hus og egen have. Parcelhussektoren udgør ca. 40% af den samlede danske boligstand (By- og Boligministeriet, 1998). Det store boom af parcelhusbyggeri viste sig mellem 1960 og 1979, hvor den overvejende del er de såkaldte typehuse. I samme periode blev de store planbebyggelser opført, der efterfølgende har vist sig at være belastet af byggefejl og -skader. Planbebyggelserne har været genstand for megen omfattende renovering, og der har været bekymring for, om parcelhusene, især typehusene, skulle være belastet af de samme typer af byggefejl. Det lader ikke til at parcelhusene fra skiller sig bemærkelsesværdigt ud fra tidligere og efterfølgende parcelhusbyggerier hvad angår antallet af fejl og skader. Det viser en analyse foretaget af By- og Boligministeriet i (By- og Boligministeriet, 1998) Den 11

15 primære årsag til at parcelhusene er i så forholdsmæssig god stand, skal ifølge Jonas Møller fra Byggeriets Arbejdsgivere ses i parcelhusejernes påpasselige vedligeholdelse af huset, pga. den økonomiske investering de har gjort i huset. Alligevel udfører parcelhusejerne i disse år en omfattende renovering af deres huse, hvor især forbedringstiltag står højt på dagsordenen. Renoveringen udspiller sig ofte i en modernisering af husets badeværelse og køkken, tilbygninger i form af glasudestuer eller garage samt i arkitektoniske forbedringer. Samtidig står parcelhusene overfor et omfattende generationsskifte, hvor antallet af yngre parcelhusejere vil stige i takt med, at de nuværende parcelhusejere bliver ældre. Antallet af ejere over 60 år vil øges, da parcelhuset også er ønskeboligen for den sene alderdom. De mange forbedringstiltag er derfor karakteriseret ved de yngre beboeres behov for at sætte eget præg på huset eller de ældres behov for at udføre ældretilpasning af huset. På trods af den stigende interesse for økologiske aspekter i samfundet som helhed, er det sjældent de miljømæssige hensyn, der vejer tungest, når parcelhusejerne giver sig i kast med at renovere huset. Ofte er det køkkener og badeværelser, der skiftes ud, før de er slidt ned, eller udestuer og garager der sættes op som samlesæt uden tanke for boligens øvrige udtryk og æstetik. Interessen for økologisk byggeri har dog generelt set været stigende i Danmark i de seneste år. Der er udgivet masser af bøger og publikationer som søger at samle eksempler på økologisk byggeri. F.eks. 21 gode eksempler på byøkologi og Byøkologisk Guide udgivet af Dansk Byplanlaboratorium og Byøkologiske løsninger status for viden og erfaringer udgivet af By- og Boligministeriet. Her viser det sig med al tydelighed, at økologisk byggeri og byøkologiske løsninger primært optræder i almennyttige boligområder og andelsboliger. Økologisk byggeri og byøkologien går udenom parcelhuskvartererne. En af grundene kan være, at byøkologiske tiltag ofte har været orienteret mod boformer med sociale og arkitektoniske problemer, hvor der alligevel skulle gøres en indsats. Den byøkologiske løsning er en helhedsløsning, hvor beboerne bliver inddraget i planlægningen og driften, og stedets muligheder bliver inddraget i beslutningsprocessen. På den måde kan byøkologien fungere som et helhedsorienteret løft til boligområder med sociale og arkitektoniske problemer. Parcelhusområder har hidtil klaret sig selv i forhold til disse problematikker. En anden grund kan være, at tiltag, som kræver en fælles indsats, er mindre oplagt i parcelhuskvarterene, som er domineret af private ejerforhold og individuel livsstil. Vi kan på den måde identificere et behov for at skabe demonstrationsprojekter, der kan vise, hvordan byøkologi og økologiske løsninger kan optræde i parcelhuse og passe sammen med den boform og de traditioner, der udspiller sig i parcelhuskvartererne. De løsninger, vi har valgt at fremhæve og formidle gennem de konkrete forslag til foldere, er ikke nødvendigvis i sig selv økologiske eller bæredygtige. Løsningerne sigter mod en større hensyntagen til miljøet, men skal i bedste byøkologiske ånd passe sammen med brugerne og lokaliteten for at blive bæredygtige. Det vil sjældent være til gavn for miljøet, hvis folk kun kan opfatte det at spare på vandet som en sur pligt, der gør livet 12

16 mere besværligt. Det kan nemt gøre miljøhensyn til noget negativt, som man skal være asketisk for at gøre en indsats for. Ved at tage udgangspunkt i målgruppen og primært fremhæve løsninger, der er mulige i de fleste parcelhuse skulle forarbejdet til den lokale og private tilpasning være begyndt 1.2 Formål Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering. Det har derfor været et mål at få indsigt i parcelhusejeren som betydningsfuld aktør i renoveringsprocessen, bl.a. med henblik på at opstille konkrete forslag til formidling af bæredygtig renovering til parcelhusejerne. Projektet har af tidsmæssige årsager begrænset sig til at behandle renovering og vedligeholdelse indenfor temaerne køkken, vinduer og vand. Projektet skal ses som en bestræbelse på at opnå et bedre miljø med en mere målrettet formidlingsindsats overfor parcelhusejerne som målgruppe. Det er endnu i sin vorden at anvende formidling som et strategisk virkemiddel indenfor miljøsektoren, og kun få arbejder med og forsker i at bruge formidling på den måde. Der burde imidlertid ikke herske tvivl om, at det kan være en af mange veje til en større hensyntagen til miljøet. Især hvis formidlingen er baseret på en grundig indsigt og forståelse af målgruppen. Projektet har også i højere grad, end det egentlig var tænkt, fokuseret på den målrettede formidling frem for på den faglige tekniske viden. Det er der flere grunde til: Miljø og bæredygtighed er endnu ikke på parcelhusejernes dagsorden, når de renoverer og vedligeholder deres huse. der er ingen facitliste eller faste faglige anbefalinger af, hvordan man tager mest hensyn til miljøet de mest optimale løsninger opnås bedst ved, at hver enkelt overvejer egne muligheder og egen situation. Før miljøet bliver en fast del af parcelhusejernes overvejelser og eventuelt også bliver betydningsfuldt for deres handlinger, når det gælder renovering, skal de naturligvis først stifte bekendtskab med fænomenet. På nuværende tidspunkt ligger det fjernt fra deres overvejelser om renovering, hvorfor målrettet information vil være et betydningsfuldt virkemiddel. Samtidig er de konkrete økologiske løsninger ikke entydige, så det vil være svært på nuværende tidspunkt at udforme egentlige vejledninger i, hvordan folk renoverer mest bæredygtigt. Især fordi den bæredygtige løsning må tage udgangspunkt i den enkelte husstand. Vi kan naturligvis stå inde for de anbefalinger, vi giver i folderne, hvor vi har koncentreret os om de mere overordnede tiltag, der kan passe ind i de fleste husstande. 13

17 Vi har med folderne satset på appetitvækkeren. Vi vil overbringe ny viden til parcelhusejerne, men frem for alt få diskussionen om bæredygtig renovering og vedligeholdelse ud blandt flere mennesker. Vi har gennem projektet koncentreret os om følgende delmål: Vidensindsamling på visse temaer: På grund af det forholdsvise korte tidsperspektiv i projektet, har projektet været afgrænset til kun at omfatte visse temaer indenfor bæredygtig renovering. Det drejer sig om vand, vinduer og køkkener. Det har været et mål for projektet at indsamle og strukturere viden indenfor disse temaer med henblik på en målrettet formidling til parcelhusejerne. Sigtet var tidligere i projektet at starte en vidensdatabase over mulighederne ved økologisk renovering af parcelhuse. Det vil imidlertid være et langt mere omfattende projekt at skabe en god og alsidig vidensdatabase med nyeste viden på området, end dette projekt kan rumme. Særlig fordi området er præget af meget store faglige uenigheder og forskelle, så det vil være svært for en eventuel bruger at læse sig til de mest hensigtsmæssige bæredygtige renoveringsmetoder i få udvalgte bøger eller artikler Få indsigt i parcelhusejeren som aktør Parcelhusejeren er central for renoveringen, da det er parcelhusejeren, der som regel sætter renoveringen i gang samt stiller krav og ønsker til renoveringerne. Projektet har gennem en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview skabt indsigt i parcelhusejernes valg, prioriteringer og viden, når det gælder både traditionel og bæredygtig renovering. Videre er det blevet klart, at en parcelhusejer ikke bare er en parcelhusejer, men at parcelhusejerne er en bredt sammensat gruppe med helt forskellige værdier og vægtninger Overblik over aktører Økologisk vedligeholdelse og renovering af parcelhuse omfatter en lang række aktører udover parcelhusejerne. I projektet har vi forsøge at skabe et overblik over de relevante aktører. Nogle er indledende brugt som videnspersoner, mens andre er interviewet senere i processen. Samlet set giver de et godt indblik i, hvor langt vi er med den bæredygtige renovering Foldere til parcelhusejerne Indsigten i målgruppen og i de bæredygtige muligheder indenfor de valgte temaer er mundet ud i forslag til teksten til tre foldere: En om køkkener, en om vinduer og en om vand Fremtidige strategier for formidling Bæredygtig renovering og vedligeholdelse blandt parcelhusejere er ikke hverken udforsket færdigt eller nået ud til hele målgruppen med ét forskningsprojekt. Derfor har en del af projektet også været koncentreret om den fremtidige strategi for formidling på det her område. På 14

18 baggrund af de samlede erfaringer fra hele projektet indeholder kapitel 6 en række konkrete anbefalinger til den fremtidige strategi Projektets videre forløb Målet har naturligvis været at skabe grundlag for et videre arbejde med problemstillingen om, hvordan hensynet til miljø og bæredygtighed får en plads i renovering og vedligeholdelse hos parcelhusejere og befolkningen i det hele taget. Projektet her er en begyndelse, men et godt grundlag for det videre arbejde. Hvad angår folderne er de overtaget af Tove Ladings Tegnestue og udgivet i november Projektforløb Projektet er ud ført af Institut for Planlægning ved Astrid Jessen, Pernille Almlund, Birgitte Hoffmann og Morten Elle i samarbejde med Institut for Miljøteknologi ved Peter Steen Mikkelsen og ekstern samarbejdspartner Tove Lading Personskifter Projektet har været opdelt i tre faser, med Astrid Jessen, civilingeniør som den centrale projektmedarbejder i de to første faser og Pernille Almlund, cand. comm. som den centrale projektmedarbejder i den tredie fase. Det har naturligvis haft stor betydning for projektet med personskifte midt i forløbet, da sidst ankomne har måttet bruge tid på at sætte sig ind i projektet. At personskiftet også omfattede et fagligt skifte fra en civilingeniør til en cand. commer virkede oplagt, da ingeniøren kunne tage sig af den teknisk faglige vidensindsamling, mens cand. comm eren kunne tage over med selve formidlingen. I praksis burde de konkrete formidlingsmæssige overvejelser starte langt tidligere i et sådan projekt end det har været tilfældet og den tekniske vidensperson skulle have fulgt projektet til dørs. Skulle man senere skabe et lignende projekt ville det være langt det bedste med både en tekniker og en formidler gennem hele projektet og så måske en kortere projektperiode. Den faglige sparring det kunne have givet, ville givet have løftet projektet yderligere Første fase: april 1999 juli 1999 I første fase er der udført litteraturstudier af tidligere arbejder med økologiske boliger samt en række interview af centrale aktører til økologisk renovering af parcelhuse. Der er udført interview af: Sune Sandø, Arkitekthjælpen Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere Lene Kaspersen & Hans Dollerup, Landsforeningen Økologisk Byggeri Pierre Lecuelle, Grøn guide i Hjortshøj Jørgen Gleje, Ejendomsmægler i Holte Interviewene har givet viden om behovet for renovering af parcelhuse, identifikation af problemstillinger og barrierer for bæredygtig 15

19 renovering, overblik over de aktører der indgår i renovering af parcelhuse samt overblik over temaer, som kan være interessante at arbejde videre med. Endvidere er der afholdt tre temamøder i løbet af fase 1. Temamøderne har været holdt for ansatte fra IFP, ansatte fra IMT og arkitekt Tove Lading. Møderne har været kørt delvist som værkstedsmøder, hvor særlige temaer har været på dagsordenen. På temamøderne er der diskuteret projektresultater, aktører, definition af bæredygtighed samt kriterier for udvælgelse af temaer Anden fase august 1999 februar 2000 Fase 2 indeholdt et casestudie af parcelhusejere, der indenfor de seneste år har gennemført renovering af deres huse. Casestudiet omfatter en spørgeskemaundersøgelse og en række dybdegående kvalitative interview. Spørgeskemaerne er enten udfyldt af respondenterne selv eller indsamlet som telefoninterviews. Respondenterne af de kvalitative interview er 9 af de personer, der også indgik i spørgeskemaundersøgelsen. Videre er der indsamlet viden og litteratur om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige løsninger indenfor de udvalgte temaer. Endelig blev de første overvejelser om formidlingen og indholdet i folderne diskuteret og anbefalet Tredje fase marts december 2000 I fase tre er de endelige formidlingsstrategier lagt og udført og videns- og litteraturindsamlingen er fortsat. Det har været grundlaget for at skrive teksten til de tre foldere om vand, vinduer og køkkener. Vi har gennemført et dialogværksted med repræsentanter fra målgruppen på Stenløse Rådhus. Dels for at kvalificere indholdet i folderne og dels for at skabe målgruppens egen diskussion af, hvordan bæredygtig renovering kan blive relevant for målgruppen. Vi har foretaget interview med folk fra byggebranchen for at høre deres mening om at tage hensyn til miljøet i renovering og vedligeholdelse og for at få en let indsigt i deres interesse for feltet. De forskellige brancher giver umiddelbart forskellige svar, og skal man give en entydig vurdering af byggebranchen, skulle materialet have været langt mere omfattende. De tre interview kan dog underbygge den samlede undersøgelse og give nogle hint til den fremtidige formidlingsstrategi. Vi har interviewet: VVS-installatør Olai Kofoed, Albertslund VVS Bjarne Christensen, Albertslund Tømrer- og snedkerfirma Henrik H. Jespersen fra Svanekøkkener Fase 3 har herudover omfattet den endelige afrapportering, herunder konkretisering af anbefalingerne til den fremtidige formidlingsstrategi. 16

20 2 Målgruppens identitet Skal man vide, hvad en bestemt målgruppe mener om et bestemt emne, må man ud og tale med målgruppen. Her i projektet har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse fulgt op af en række kvalitative interview med parcelhusejere fra forskellige steder i landet. Undersøgelsen har givet os et indblik i målgruppen, vist os hvordan de adskiller sig fra hinanden, vist os hvad der er vigtigt for dem, når de renoverer huset m.v. Det er det indblik, vi har taget med os videre ind i formidlingsstrategien og, som er fundamentet for projektet som sådan. Vil man have en god dialog med sin målgruppe og skabe god formidling henvendt til den, skal man også tage den alvorligt. I projektets 3. fase har vi gennemført et dialogværksted for parcelhusejere. Igen for at følge målgruppen og kvalificere formidlingen, så den passer til målgruppen. Det blev et meget lille værksted, men trods alt givtigt. 2.1 Case studiet af parcelhusejerne Der er udført et case studie af parcelhusejere, hvor der er udvalgt 3 parcelhusområder i landet. Parcelhusområderne er udvalgt efter følgende kriterier: - Parcelhusområder der er opført indenfor årrækken Det er de husstande, der sættes fokus på i projektbeskrivelsen - Parcelhusområderne skal så vidt muligt repræsentere forskellige niveauer i husstandsindkomst - Parcelhusområder fra begge sider af Storebælt, så både Sjælland og Jylland er repræsenteret. Ud fra dette er de tre parcelhuskvarterer udvalgt: Tron- og Hvidegårdsparken i Lyngby: Ejendomspriserne i området ligger højt på grund af den geografiske placering. Det gav en formodning om et relativt højt indkomstniveau. Parcelhuskvarteret ligger i en eksklusiv kommune. Lystbådekvarteret i Jyllinge: Jyllinge er et typisk byområde udbygget i 60 erne og 70 erne. Jyllinge fungerer som soveby for hovedstadsområdet, Roskilde, Frederikssund o. lign. Ejendomspriserne i området ligger væsentlig lavere end i Lyngby. Digterkvarteret i Haderslev: Repræsentant for Jylland. Kvarteret ligger i en middelstor provinsby. Ejendomspriserne ligger lavt i forhold til begge øvrige kvarterer. I de tre parcelhuskvarterer er der tilfældigt udvalgt 2-3 veje, hvor omkring 30 17

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune

Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune 1 Tilgængelighedsstrategi for Mariagerfjord Kommune 2017 Forord Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Det gælder naturligvis

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015

Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015 Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015 Overordnede resultater 29 ud af 105 husstande i BedreBolig har udført i alt 121 forskellige energiforbedringer. De 29 husstande har i alt renoveret for knapt

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn AFSLUTTENDE OPGAVE Lad Grønsted forblive Grøn Lad Grønsted forblive Grøn Indledning Til dette afsluttende projekt har jeg valgt at fokusere på udemiljøet i en park, og om hvordan et godt udemiljø kan påvirke

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker 21-04-2010 Henrik Harder 1 Hvem er jeg Jeg er blevet bedt om at holde et oplæg her i dag fordi nogle af jer gerne vil

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109.

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109. Råderetsregler 2006 Afd. 13 Præsteskoven 1-109. Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701

Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701 Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701 samarbejdspartnere 03 Oplev et samarbejde ud over det sædvanlige Kom indenfor hos Fjordbak Byg og mød Henrik Fjordbak

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

Din bolig - dit hjem

Din bolig - dit hjem Din bolig - dit hjem brug råderetten Juli 2005 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men med den nye lov om råderet, der trådte

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Fremtidens Idrætsfaciliteter. Drift, ledelse og organisering

Fremtidens Idrætsfaciliteter. Drift, ledelse og organisering Fremtidens Idrætsfaciliteter Drift, ledelse og organisering Fremtidens idrætsfaciliteter - Drift, ledelse og organisering Projektansvarlige: Jens Høyer-Kruse og Evald Bundgaard Iversen Institut for Idræt

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 RENOVERING Til beboerne! Hermed indkaldes der til ekstraordinært afdelingsmøde. Mandag den 8. oktober 2012 kl. 19.00 i Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber.

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Preben S. Christensen Rådhusgade 6 6200 Aabenraa Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2010. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE LOKALPLAN KALVEBOD BRYGGE VEST II Bilag 6 Indhold 1. INTRODUKTION...3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 FORMÅL OG RAMMER... 4 1.3 DEMOGRAFI... 4 2. INDDRAGELSESAKTIVITETER... 5 2.1

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg GI & Bygherreforeningen, 8. december 2011 Renoveringsgløgg Dagens julegodter Tre dagsaktuelle analyser til debat 1.Barriereanalyse Barrierer og muligheder i relation til bygningsrenovering og særligt energirenovering

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/6 Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 10 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Resultater og effekter af energidagene

Resultater og effekter af energidagene Resultater og effekter af energidagene Overordnede resultater 1. 13 ud af 49 deltagende husstande har udført i alt 49 forskellige energiforbedringer 2. De 13 husstande har brugt 600.000 kr. = 12.250 pr.

Læs mere

Nøglen til et BEDRE HJEM

Nøglen til et BEDRE HJEM Nøglen til et BEDRE HJEM Hvad kan vi tilbyde? BOLIUS Rådgivere boligens livscyklus BOLIUS EVENT inspirationsaften BOLIUS PDF hæfte til download BOLIUS Nyhedsbrev 88.700 modt. 2 x ugentligt BEDRE HJEM boligmagasin

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Guide til hushåndværker

Guide til hushåndværker Guide til hushåndværker 2 Guide til hushåndværker Trin for trin-guide For nogle afdelinger kan det være en rigtig god ide at indgå faste aftaler med en håndværker over længere tid, således at det er det

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

I hvor mange år har du været boligejer?

I hvor mange år har du været boligejer? Nyt hus I hvor mange år har du været boligejer? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 21% 12% 13% 11% 9% 5% 5% 1% 3 år eller mindre 4-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere