hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui"

Transkript

1 Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg Kommunal facilitering af privat energirenovering hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc En analyse af Ringkøbing-Skjern Kommunes projekt Husets Energi i et transition management perspektiv. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq Liselotte Jensen wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Teknologisk og Samfundsvidenskabelig Planlægning (Tek-Sam) Afleveret d. 31. maj 2012 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg hjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwert yuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas

2 Specialets omfang: tegn / 93 normalsider (2400 tegn pr. normalside) isaps nr: 745

3

4 Forord Med dette speciale har jeg valgt at dykke ned i de teoretiske rammer omkring Transition Management teori. Jeg har valgt dette ud fra en personlig interesse i konceptets forsøg på at integrere adskillige teoretiske retninger for at skabe en model for realisering af en mere bæredygtig udvikling i vores samfund. Teorien drager mange komplekse tanker og det har været mig en stor hjælp at have to vejledere begge med kendskab, både til de teoretiske rammer såvel som praktiske eksempler, til at hjælpe mig på vej når kompleksiteten tog overhånd. Derfor retter jeg en stor tak til Ole Erik Hansen og Bent Søndergaard fra. Ringkøbing-Skjern Kommune gav mig lov til at dykke ned i deres satsning med et Offentlig-Privat Partnerskab for at realisere private energirenoveringer. Projektet er i sin helhed et godt skridt fremad mod at hjælpe borgere til simplere adgang til aktører og vejledning indenfor energirenovering. Det har været en fornøjelse at følge det. Adskillige personer har hjulpet med information indenfor forskellige områder og jeg vil gerne rette en stor tak til: Ringkøbing-Skjern Kommune for tilladelse til at analysere, kritisere og rose 'Husets Energi' projektet og for at stille baggrundsinformation til rådighed Henning Donslund, Ringkøbing-Skjern Kommunes Energisekretariat for adskillige personlige samtaler, kørelejlighed og for at stille op til interview under processen Sara E. Møller, Energiklyngecenter Sjælland - for at stille op til interview under processen og bidrage med vigtige detaljer omkring erfaringer fra projekter på Sjælland Thorbjørn Sørensen, Teknik og Miljødirektør, Middelfart Kommune for at stille op til interview under processen, for kørelejlighed og for interessant samtale Håndværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune for en svarprocent på 90, trods forstyrrelse midt i æblekagepausen Scanenergi A/S for at acceptere min tilstedeværelse og besvare mine spørgsmål Casper Mikkelsen, Projektleder ZERObolig, Sønderborg for hurtig tilbagevenden på mail omkring erfaringerne i projekt ZERObolig Liselotte Jensen i

5 ii Liselotte Jensen

6 Resumé Fra international til lokalt niveau forekommer der en proliferering af energistrategier for at reducere og på lang sigt stoppe brugen af fossile brændsler til energiproduktion. Da så mange aspekter af vores liv og færden er tæt forbundet med et stort energiforbrug er der ikke kun behov for at erstatte fossile brændsler, men også forbedre effektiviteten af den energi vi forbruger. De fleste vedvarende energikilder vi kender i dag, deler det faktum at energiproduktionen fra dem kan variere meget afhængig af vejr og vind. For at sikre energi i nettet til at dække vore energibehov er det nødvendigt fundamentalt at ændre vores energivaner. Der kræves en omstilling i måden hvorpå vi producerer og bruger energi. Vi har brug for nye infrastrukturer til varme og strømproduktion samt til at understøtte vores transportsektor og omstille fra central til lokal energiproduktion helt ned til husniveau. I Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland har man sat et mål om at være 100 % selvforsynende i år For at nå dette mål kræves der omstillinger på tværs af sektorer. I efteråret 2011 startede kommunen et offentligt-privat partnerskab kaldet 'Husets Energi' med det mål af facilitere privat energirenovering. Private husholdninger forbruger omkring 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark på et tidspunkt hvor teknologiske fremskridt tillader 0-energi såvel som +energihuse. Problemet ligger i den ældre bygningsmasse og det faktum at der kun sker nybyggeri svarende til omkring 1 % af den samlede bygningsmasse om året. Med projektet ønsker kommunen gennem partnerskabet at kunne kickstarte privat energirenovering i området. Fokus ligger på at ændre praksis indenfor sektoren for at simplificere energirenoveringsprocesser for den enkelte husejer og derigennem gøre det mere attraktivt at bruge tid og penge på et energirenoveringsprojekt. I specialet er processerne med at etablere og igangsætte projekt 'Husets Energi' blevet analyseret i forhold til Transition Management teori og anbefalelser. Fokus har været på områder hvor teorien potentiel har kunnet bidrage til etableringen af netværksarenaer såkaldte transitionsarenaer, mellem kerneaktører. Derudover er der blevet lagt vægt på hvorledes kommunen kan påtage sig en faciliterende rolle i forhold til at overkomme potentielle barrierer i projektet og yderligere understøtte projektet i implementering. Liselotte Jensen iii

7 iv Liselotte Jensen

8 Abstract From the international to the local level energy strategies are emerging to reduce and ultimately abandon the use of fossil fuels for energy. As so much of our current lives and practices are so closely intertwined with the use of energy, we face a need not only to substitute fossil fuels with renewable energy, but also to increase the efficiency in our energy usage. Most of the renewable energy sources in the mix today, share the common denominator of variable output. Therefore in order to maintain energy security we need to use it efficiently. These challenges require a transition in the way we produce and use energy. We need new energy infrastructures to produce heat and electricity, to power our transportation modes and to decentralize from central to local energy production. All the way down to the level of individual houses. In the municipality of Ringkøbing-Skjern in Western Jutland, the goal is 100 % selfsufficiency with renewable energy by To reach this goal, transitions are needed in all areas. In the fall of 2011 a project named Husets Energi (the house s energy) commenced with a focus on facilitating private home energyrenovations. Private households account for roughly 30 % of the total energy consumption in Denmark, at a time when technological advances allow for zero or even plus energy houses. The problem of course, is the existing built environment, of which most was built around the 1970s, and where the turnover rate with new buildings is only at 1 % per year. With the new project the municipality has involved private actors and the local energy suppliers to build a network coalition to kickstart private energyrenovations. The focus is on altering current practices in the sector, to simplify energy renovation projects for the homeowners, and thereby making it an attractive investment of both time and money. In this thesis the processes within the local project to transition current practices in the sector, has been analysed against the theory and recommendations of Transition Management. Focus has been on areas where the theory may provide tools and methods to facilitate a transitionarena between key actors to the project. Further efforts are put on identifying how the municipality can assume a facilitating role in overcoming perceived barriers amongst stakeholders and further support the project in implementation. Liselotte Jensen v

9 vi Liselotte Jensen

10 Indholdsfortegnelse Kommunal facilitering af privat energirenovering 2012 FORORD... I RESUMÉ... III ABSTRACT... V OVERSIGT OVER FIGURER... IX KAPITEL 1. PROBLEMFELT BESPARELSESPOTENTIALET I PRIVATEJEDE BYGNINGER POLITISKE INITIATIVER TIL FREMME AF ENERGIRENOVERINGER RELEVANTE FAKTORER I RELATION TIL PRIVAT ENERGIRENOVERING RINGKØBING-SKJERNS ENERGI2020 VISION PROJEKT HUSETS ENERGI PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL AFGRÆNSNINGER I SPECIALET SPECIALETS MÅLGRUPPE OG RELEVANS...13 KAPITEL 2. METODE OG SPECIALETS STRUKTUR TEORETISKE OVERVEJELSER BEHOVET FOR UDVIKLING I VIDENSPARADIGMER TILGANG TIL VIDENSPRODUKTION I SPECIALET EMPIRIINDSAMLING OG DATABEARBEJDNING UDVÆLGELSE AF CASE-STUDIER TIL ANALYSE AF KOMMUNALE PROJEKTERFARINGER INTERVIEWS MED EKSPERTER OG NØGLEPERSONER OBSERVATION OG SPØRGESKEMA VED DIALOGMØDE MED ERHVERVSAKTØRER...23 KAPITEL 3. OMSTILLINGSPROCESSER EN TEORETISK GENNEMGANG OMSTILLINGEN TIL ET FOKUS PÅ BÆREDYGTIG UDVIKLING ET SYSTEMPERSPEKTIV FOR SOCIO-TEKNISKE OMSTILLINGSPROCESSER TYPER AF OMSTILLINGER TRANSITION MANAGEMENT KAN OMSTILLINGSPROCESSER LEDES? IGANGVÆRENDE DYNAMIKKER METODER TIL AT PÅVIRKE UDVIKLINGSTRAJEKTER KRITIK AF TRANSITION MANAGEMENT TEORI ENERGI2020 I ET TRANSITION MANAGEMENT PERSPEKTIV...38 DELKONKLUSION...42 Liselotte Jensen vii

11 KAPITEL 4. KOMMUNERNES ROLLE I LOKALE OMSTILLINGSPROCESSER OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS ROLLE IFØLGE TRANSITION MANAGEMENT LOKAL AGENDA 21 I DANMARK ERFARINGER FRA KOMMUNALE ENERGIPROJEKTER TILTAG MED FOKUS PÅ EKSISTERENDE PRIVATE BYGNINGER...46 DELKONKLUSION...55 KAPITEL 5. PLANLÆGNING OG PROCES I PROJEKT HUSETS ENERGI REALISERING AF PROJEKT HUSETS ENERGI OPP SAMARBEJDET MED SCANENERGI SCANENERGIS MODEL FOR ØGEDE PRIVATE ENERGIRENOVERINGER INDDRAGELSE AF HÅNDVÆRKERE OG FINANSIERINGSINSTITUTTER I PROJEKTET...62 DELKONKLUSION...64 KAPITEL 6. PROJEKT HUSETS ENERGI SOM TRANSITIONSARENA KENDETEGN VED EN TRANSITIONSARENA INDDRAGELSE AF AKTØRER OG FÆLLES UDVIKLING AF VEJE MOD OMSTILLING FOKUS PÅ LØBENDE LÆRING OG UDVIKLING AF KONCEPT BARRIERER I PROJEKT 'HUSETS ENERGI' PROBLEMSTRUKTURERING, ANALYSE OG INDDRAGELSE AF AKTØRER POTENTIELLE GNIDNINGER GRUNDET PARTERNES BEVÆGGRUNDE TILLID MELLEM AKTØRER KAPACITETEN TIL AT SIKRE LOKAL OMSTILLING I PROJEKT 'HUSETS ENERGI'...80 DELKONKLUSION...85 KAPITEL 7. MULIGHEDER FOR FACILITERING FRA KOMMUNALT REGI MULIGHEDER OG BEHOV FOR KAPACITETSOPBYGNING KURSER I ENERGIVEJLEDNING ANSØGNINGEN OM DEMONSTRATIONSPROJEKT PROMOVERING AF 'HUSETS ENERGI' UNDERSTØTTENDE ENERGI2020 AKTIVITETER SÆRSKILT FRA 'HUSETS ENERGI'...90 DELKONKLUSION...92 KAPITEL 8. KONKLUSION...93 PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL BÆREDYGTIG OMSTILLING...97 REFERENCER...99 BILAG: viii Liselotte Jensen

12 Oversigt over figurer Figur 1: Det gennemsnitlige energiforbrug pr. m 2 i eksisterende bygninger set i forhold til de historiske og fremtidige energikrav i bygningsreglementet til nye bygninger...3 Figur 2: Boligtyper efter opførselsesår, Ringkøbing-Skjern kommune...9 Figur 3: Specialets struktur...16 Figur 4: Mode-1 og Mode-2 Science egenskaber...17 Figur 5: Post Normal Science (PNS)...18 Figur 6: Eksempler på forstærkende samspil i forskellige systemer...27 Figur 7: Multi-level perspektiv på omstillinger...28 Figur 8: Traditionel tilgang vs. Transition Management...31 Figur 9: Udvikling i system-omstillingsprocesser...32 Figur 10: Transition Management processens fokusområder...34 Figur 11: Billeder som værktøj til at afsøge mål...35 Figur 12: Omstillingsrespons afhængig af graden af koordinering og aktiverede resourcer...39 Figur 13: De store volumener fordelt på de syv faser af planperioden Figur 14: Samarbejdsrelationerne i 'Husets Energi'...59 Figur 15: Værdikæden ved energirenovering...61 Figur 16: Udviklingen i transitionsarena aktører i projekt 'Husets Energi'...69 Figur 17: Repræsenterede fagområder ved dialogmøde...69 Figur 18: Repræsenterede virksomheders størrelse...72 Figur 19: Håndværkernes vurdering af barrierer for privat energirenovering (mulighed for 2 kryds)...73 Figur 20: Adgang til uvildig information...77 Liselotte Jensen ix

13 x Liselotte Jensen

14 Kapitel 1. Problemfelt Med regeringsskifte kommer der typisk ændret politik på flere områder. For Danmark har regeringsskiftet efter valget i september 2011 selvfølgelig også betydet store ændringer. På ét område er forskellene mellem den tidligere og den nuværende regerings ambitioner dog til at overse. Hvor den tidligere regerings målsætninger lød på 30 % reduktion af drivhusgasudledning i år 2020, lyder den nye regerings målsætninger på 40 % i år 2020 i forhold til Ligeledes påbegyndte den tidligere regering udfasning af oliefyr, hvilket med den nye energiaftale er blevet yderligere understøttet. Målsætningen for år 2050 for den tidligere regering var uafhængighed af fossile brændsler og for den nye regering 100 % vedvarende energi i elforsyningen (Regeringen, 2011a; Regeringen, 2011b; Klimaenergi- og bygningsministeriet, 2012). Der er forskelle i vejen mod målet, men i store træk er alle partier i Folketinget enige om at der skal ske en omstilling mod et grønnere samfund baseret på vedvarende energikilder og øget energieffektivitet. Samtidig vurderes det at Danmark som led i denne omstilling indenrigs vil opbygge kompetencer og erfaring som vil sikre økonomisk vækst og en bedre konkurrenceevne på det globale marked. Midt i en verdensomspændende økonomisk krise som har ramt særligt de vestlige økonomier hårdt, aner man fra forretningsverdenen ligeledes et voksende fokus på muligheden for økonomisk vækst gennem cleantech og energiomstilling. Fokus på omstilling til en grønnere økonomi ses ikke kun på nationalt men ligeledes på europæisk plan. I de europæiske mål frem mod år 2020 er der fokuseret på reduktion af drivhusgasudledning, udbygning af vedvarende energikilder og energieffektivisering (Europa-Kommissionen, 2010:11). Ligeledes er der i Kommissionens plan for år 2050 nedsat et mål om reduktion af drivhusgasemissioner med 80 % i medlemslandene (Europa-Kommissionen, 2011b). Regulering og incitamenter er efterhånden forsøgt linet op til at gennemføre en omstilling af energiinfrastrukturen frem mod år Emissionsreduktionskrav og energibesparelsesforpligtelser til energiforsyningsselskaberne illustrerer blandt andet dette. Ligeledes tiltag udover de europæiske forpligtelser, såsom krav til andelen af vedvarende Liselotte Jensen 1

15 energikilder i energimixet, energiafgifter og teknologiforskning, understreger ønsket om at sikre sig en lederposition som indenfor den grønne økonomi og derigennem opnå vækst. Af de tre 2020 mål er 20 % mindre drivhusgasudledning samt 20 % øget andel af vedvarende energikilder vedtaget som bindende mål af det europæiske fællesskab. Der er efterfølgende fulgt op med initiativer særligt rettet mod energiforsyningsselskaberne for at sikre opfyldelse af målene. På europæisk plan viser opmålinger dog at målet om 20 % øget energieffektivitet, der ikke er lavet som et bindende mål, kun ser ud til at ramme det halve i år Denne erkendelse fik i foråret 2011 Kommissionen til at øge fokus på denne søjle af 2020 målene med udarbejdelsen af energieffektivitetsplanen. Heri ligger Kommissionen et stort fokus på bygninger, som ifølge planen står for op mod 40 % af det samlede energiforbrug i Europa (Europa-Kommissionen, 2011a:6-8). I Danmark stod private husholdninger i 2010 for 30 % af det totale danske energiforbrug (Energistyrelsen, 2011b:33). Hvorvidt initiativerne fra offentlig side er tilstrækkelige til at sikre omstillingen, og hvorvidt det vil lykkes fra europæisk niveau at skabe enighed om de ambitiøse energimål, er en til stadighed aktiv diskussion med mange kritiske røster. Dette speciale vil ikke gå ind i denne diskussion men ønsker blot at pointere, at der særligt på energiområdet eksisterer en bred konsensus om nødvendigheden af, såvel som vækstmulighederne i, en omstilling til mere vedvarende energiformer og øget energieffektivitet. 1.1 Besparelsespotentialet i privatejede bygninger Per 1. Januar 2011 udgjorde antallet af boliger i Danmark 2,7 millioner hvoraf de 94 % (2,6 millioner) var registreret som beboede (Danmarks statistik, 2011). Heraf er ca. 65 % ejet af privatpersoner, I/S eller private andelsforeninger. I kommunalt ejede bygninger indgår energiforbrug som en del af forhandlingerne mellem stat, Danske Regioner og KL. Derudover er disse bygninger ligeledes inkluderet i den europæiske energieffektivitetsplan med forslag om bindende mål for reducering af energiforbrug 1 (Europa-Kommissionen, 2011a:3-7, 11). Netop derfor er det relevant at se på besparelsespotentialet i privatejede 1 Identificeret i oplægget fra Kommissionen til energieffektivitetsplanen. Den endelige plan er fortsat under forhandling blandt medlemslandene i EU. 2 Liselotte Jensen

16 boliger, da denne gruppe udgør den største procentdel af boliger i Danmark, og da husholdninger som nævnt står for op mod 30 % af energiforbruget. At række ind i private hjem og stimulere omstilling til et smartere og reduceret energiforbrug er dog en besværlig øvelse. Statens legitimitet synes at balancere på en knivsæg, når det kommer til at diktere den enkelte forbrugers valg af energiteknologi og forbrug. Statens handleevne i forhold til privat energieffektivitet og integrering af vedvarende energikilder ligger dermed primært indenfor støtteordninger og fradrag. Forbud mod nyinstallering af visse teknologier, såsom oliefyr i nybyggeri fra 2012, og i eksisterende bygninger fra 2016 er enkeltstående eksempler på udfasningsregulering. Påbud om energibesparelsesindsatser udenfor planlagte bygningsrenoveringer er endnu aldrig blevet direkte pålagt den private boligejer. Derimod har energiforsyningsselskaberne i den nye energiaftale fået yderligere forpligtelser til at sikre energibesparelser hos deres kunder, hvilket vil påvirke alle bygninger i Danmark (Klima- energi- og bygningsministeriet, 2012). Energikravene til nybyggeri er skærpet som følge af energiforliget fra 2008 således at nye bygninger i år 2020 som minimum skal have 75 % mindre energiforbrug 2 (EBST, 2010). Dog udgør nybyggeri kun 1 % af bygningsmassen om året, hvilket betyder at det største potentiale er at finde i eksisterende bygninger (Regeringen, 2011a:36). Figur 1: Det gennemsnitlige energiforbrug pr. m 2 i eksisterende bygninger set i forhold til de historiske og fremtidige energikrav i bygningsreglementet til nye bygninger (tabel kopieret fra; Regeringen, 2009:10) 2 Bygningsreglementet for 2010 (BR10) inkorporerede allerede et 25 % reduktionskrav, og fra 2015 forventes kravet skærpet til 32 % Liselotte Jensen 3

17 De fleste boliger i Danmark er fra før 1979 og forbruger langt mere energi end nyere bygninger, da det først var efter olieforsyningskrisen i 1979 at energirammerne for alvor blev skærpet. Kravet fra 1979 var dog stadig tre gange så højt som BR10 kravet på maksimalt 52,5kwh/m2 (+1650kwh) (Regeringen, 2009). For at være på linje med BR10 kravet i den samlede boligmasse, kræves der en reduktion på 52 % af det nuværende energiforbrug (Kragh & Wittchen, 2010:26). Ifølge Wittchen (2009) er det i dag, ved hjælp af eksisterende teknologier, muligt at sænke energiforbruget med 35 % i eksisterende bygninger 3. Medtager man energibesparende investeringer som ikke umiddelbart er rentable, men som kan bringe det eksisterende byggeri indenfor BR10 grænserne, er det muligt at spare op til 37 % ved forbedringer af klimaskærm og 13 % gennem de tekniske installationer. Dette er opdelt i en reduktion på 37 Peta Joule (PJ) gennem foranstaltninger i klimaskærm og 20 PJ gennem tekniske installationer (ibid, 2009:5-6). 1.2 Politiske initiativer til fremme af energirenoveringer At energiforbruget i de eksisterende boliger bør reduceres, og at nogle af de største energibesparelsespotentialer netop er at finde her, er ikke nogen ny ide. Gennem initiativer som energimærkningsordningen for bygninger er det fra politisk side forsøgt at inddrage energiforbrug som faktor i værdisætningen af bygninger, samt øge opmærksomheden omkring denne faktor generelt. Denne ordning betyder at alle boliger, der sættes til salg, skal gennemgå energimærkning for at synliggøre bygningens energiperformance. Derforuden er der gennem stramninger i bygningsreglementet nedsat minimumskrav til vinduer og tage ved energirenoveringer. Ligeledes kræves at såfremt der renoveres mere end 25 % af en bygning eller for mere end 25 % af bygningens værdi, skal hele bygningen bringes op til de gældende energikrav for nybyggeri (Jensen, 2009a:18). Yderligere udspringere af EU direktiver er det lovpligtige eftersyn af varmeanlæg, ventilationsanlæg og kedler samt energimærkning og miljøvenligt design af energirelaterede produkter (Energistyrelsen, 2011a). Sidst men ikke mindst har Danmark nogle af verdens højeste energiafgifter. 3 Gennem rentable investeringer i tekniske installationer og klimaskærm, hvor rentable investeringer er defineret med tilbagebetalingstid på år. 4 Liselotte Jensen

18 Udover eftersyn, bygningsreglementer, afgifter og energimærkningsordninger er der oprettet forskellige former for tilskudsordninger. Frem til udgangen af 2012 er det for eksempel muligt at modtage et ligningsmæssigt fradrag på 1/3 af udgiften til håndværkerlønninger indenfor forskellige kategorier inklusiv klimaskærm og visse vedvarende energiløsninger (Haandvaerkerfradrag.dk, 2011). Derudover findes der energiforsyningsselskaber som yder tilskud til energibesparelser grundet deres energibesparelsesforpligtelser. Ovenstående initiativer er alle enten lovpligtige eller funderet i et ønske om at skabe økonomiske incitamenter hos boligejerne. Adskillige undersøgelser peger dog i retning af at ovenstående tiltag ikke har den ønskede effekt, og langt de fleste peger på at det ofte ikke er et primært økonomisk rationale, der leder almindelige forbrugere til at investere i energibesparende tiltag (Aune, 2007; Shove, 1997; Shove, 2003). Det kræves altså at der kigges bredere på de faktorer som kan virke som barrierer overfor gennemførsel af energirenoveringer i private hjem, samt hvilke indsatser der potentielt kan medvirke til en større omstillingsvillighed. 1.3 Relevante faktorer i relation til privat energirenovering Argumentet omkring klimaændringer, med de vedhæftede usikkerheder, giver sjældent de store incitamenter til at den enkelte borger tilvælger investeringer som måske tager helt op mod år at få tjent ind. Det kan være svært at se sig selv individuelt som én der kan gøre en forskel. Det er ligeledes svært for den enkelte at beregne den samlede besparelse ved en given indsats og dermed tilbagebetalingstid - en opgave som typisk vil kræve en professionel vurdering. Derudover er antallet af tilgængelige løsninger til at mindske energiforbruget eller omstille til vedvarende energikilder hos den private forbruger steget kraftigt gennem de sidste 5-15 år. Dette gør det besværligt for den almene husejer at vurdere hvilken teknologiløsning der vil være den optimale at vælge. Udover disse teknologiske og økonomiske barrierer, som kræver assistance fra professionelle aktører indenfor håndværksfagene eller konsulentvirksomheder, findes der en række andre, mere sociologiske, barrierer. Ved Smart Grid Applied konferencen på Liselotte Jensen 5

19 Teknologisk Institut i efteråret 2011 tegnede der sig ud fra Johanne Entwistles 4 oplæg et klart billede af den private forbruger som generelt uinteresseret i energiforbrug, stillet overfor et marked af forskellige løsninger uden indsigt til at vælge den optimale til en specifik situation. Med andre ord en handlingslammet forbruger på et uigennemsigtigt marked af teknologiske løsninger uden personlig motivation til at bruge hverken den nødvendige tid eller investering til omstilling (Entwistle, 2011). I et socialt eksperiment foretaget af Schjerling og Møhring omkring energibesparelser i en dansk landsby fremkom det at faktorer som æstetik, lokal enighed om tiltag og at gøre det rigtige havde en stor indflydelse på deltagernes motivation for deltagelse og konstruktive tilgang til de udførte øvelser (Schjerling & Møhring, 2011:77-78). I Alexandra Instituttets antropologiske analyser fandt de hele 11 forskellige faktorer som påvirker individers interesse i deres energiforbrug. Heriblandt kunne faktorer opdeles i henholdsvis praktiske, sociale og kulturelle. De 11 identificerede aspekter som påvirker individets lyst til at fokusere på energiforbrug, nye løsninger og besparende tiltag var; bekvemmelighed, tryghed og sikkerhed, teknologi, økonomi, indeklima og lys, leg og fællesskab, tid, design og æstetik, forbrug som identitetsmarkør, at gøre det rigtige og miljø (Entwistle, 2011). For individer findes der altså en masse forhold som er subjektive og afhængige af den enkelte boligejer og som påvirker hvorvidt denne giver sig i kast med energibesparelser. Det er vigtigt at have en bedre forståelse for disse faktorer for med succes at kunne påvirke implementeringsgraden af energibesparende tiltag. Adskillige mindre projekter i kommuner og byer på tværs af Danmark har påbegyndt eksperimenter netop med henblik på at finde metoder til at inkludere borgerne i udvikling af fælles visioner for en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Dette ses blandt andet med energilandsbyer på Sjælland, ProjectZero i Sønderborg og offentlig-privat partnerskaber (OPP) omkring energirenovering i Middelfart 5. Adskillige forskere har ligeledes arbejdet med borgerdeltagelse og inddragelse ud fra forskellige teorier om rationalitet og motivationsfaktorer. Dette forarbejde giver en god erfaringsdatabase til at se på hvilke fællestræk der potentielt kan udledes fra de forskellige eksperimenter og hvorledes anbefalinger af mere generel karakter kan understøttes herfra. 4 Antropolog fra Alexandra Instituttet 5 Erfaringer fra disse projekter og andre gennemgås i kapitel 4 6 Liselotte Jensen

20 Ser man overordnet på de faktorer som påvirker privat energirenovering, er der altså både tale om økonomiske, teknologiske og sociologisk subjektive faktorer. Mængden af energirenovering afgøres af samspillet mellem forbrugerens præferencer, teknologi, regulering, tilskud og politisk fokus, kulturen i landet samt hvorledes markedet og industrien leverer, informerer og sikrer tilgængelighed af de forskellige teknologier. Det er altså et helt system af forskellige påvirkninger fra forskellige aktører, herunder individuelle forbrugere, professionelle i markedet, vidensinstitutioner og politikere, som i samspil sætter rammerne for den enkelte husejer at agere indenfor. De rammer der eksisterer idag indenfor energirenovering kan man betragte som et socioteknisk regime af private, offentlige og professionelle aktører som, i et dynamisk samspil, fastlægger spillereglerne. Derfor er der behov for at tilpasse systemet omkring energirenovering således at barriererne mindskes for forbrugeren. Nogle faktorer som kan påvirke en beslutning om energirenovering er generelle, såsom eventuelt uoverskueligheden ved at sætte sig ind i markedet for energirenovering og løsninger. Disse vil påvirke beslutningen hos langt de fleste borgere, hvor andre er meget individuelle såsom æstetik i forhold til specifikke løsninger. Individers forskellighed og subjektivitet giver faktorer som det kan være svært at integrere i planlægningsprocesser med mere formelle institutioner eller organisationer. Men man kan fokusere på de faktorer som er mere generelle og iværksætte en indsats i den del af systemet, hvor disse faktorer kommer fra. Med et sådan fokus kan man søge at mindske barriererne for borgerne eksempelvis ved at sikre at information omkring forbrug, besparelsespotentialer og løsninger gøres lettilgængeligt. Dette kræver eventuelt også at de professionelle aktører skaber et samarbejde således at forbrugere ikke selv skal finde frem til den samlet set bedste løsning på tværs af forskellige teknologier og leverandører. Et sådan fokus på hvordan man kan tilrette spillereglerne i det gældende socio-tekniske system kan eventuelt åbne op for en omstilling til nye metoder, nye partnerskaber og nye traditioner indenfor bygningsrenoveringer. For at realisere dette er det nødvendigt at se nærmere på den konkrete lokale kontekst og hvilke muligheder aktørsammensætningen giver for at skabe optimale vilkår for privat energirenovering. Liselotte Jensen 7

21 Indenfor det seneste årti har der været en stor vækst i publikationer omkring omstillinger mod bæredygtighed i samfundet. Forskere i Holland har især bidraget til dette område. I et samarbejde med de ledende forskere valgte den hollandske regering i praksis, med fokus særligt på energipolitikken, at anvende de teoretiske anbefalinger omkring påvirkning af samfundsmæssige omstillinger (VROM, 2001; Voss et al., 2006:123). Teorien kaldet Transition Management (omstillingsledelse) giver en række vejledninger til hvordan man gennem en målrettet indsats kan identificere nøgleaktører og skabe et optimalt grundlag og samarbejde for at realisere en ønsket omstilling i det socio-tekniske system. Teorien anerkender ud fra et systemteoretisk udgangspunkt at udvikling i komplekse systemer ikke kan styres til et bestemt resultat, men søger at sikre optimale vilkår for bestemte udviklingsspor. I forhold til at facilitere øget privat energirenovering kan det derfor være interessant at vurdere hvordan og i hvor stor udstrækning anbefalingerne indenfor Transition Management kan bidrage i en konkret dansk kontekst. 1.4 Ringkøbing-Skjerns Energi2020 vision I Ringkøbing-Skjern Kommune har man vedtaget en meget ambitiøs energistrategi frem mod år 2020 hvor kommunens mål er 100 % selvforsyning med vedvarende energikilder. For at realisere visionen kræves der store omstillinger i det lokale socio-tekniske system, hvor der både skal energieffektiviseres og investeres i nye vedvarende energikilder. Bygninger i Ringkøbing-Skjern Kommune udgør cirka 40 % af det samlede energiforbrug. Det er målet at eksisterende bygninger skal bidrage med 20 % (2 Peta Joule) energibesparelser i år 2020 for at hjælpe til at nå det overordnede mål (Energisekretariatet, 2009:4). Det er vigtigt at sikre energibesparelser på tværs af alle områder for at kunne dække forbruget med vedvarende energi i år For at nå målet indenfor bygningsmassen har kommunen opsat en række mål for både offentlige og private bygninger. Kommunen vil gennem revision af alle lokalplaner i perioden opstille krav om at alt nybyggeri i kommunen skal opføres efter BR15 krav som pt. er fremlagt som frivillige fra statens side. 8 Liselotte Jensen

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner RINCIP For klimasmarte kommuner og regioner Brochuren her giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere