hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui"

Transkript

1 Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg Kommunal facilitering af privat energirenovering hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc En analyse af Ringkøbing-Skjern Kommunes projekt Husets Energi i et transition management perspektiv. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq Liselotte Jensen wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Teknologisk og Samfundsvidenskabelig Planlægning (Tek-Sam) Afleveret d. 31. maj 2012 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg hjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwert yuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas

2 Specialets omfang: tegn / 93 normalsider (2400 tegn pr. normalside) isaps nr: 745

3

4 Forord Med dette speciale har jeg valgt at dykke ned i de teoretiske rammer omkring Transition Management teori. Jeg har valgt dette ud fra en personlig interesse i konceptets forsøg på at integrere adskillige teoretiske retninger for at skabe en model for realisering af en mere bæredygtig udvikling i vores samfund. Teorien drager mange komplekse tanker og det har været mig en stor hjælp at have to vejledere begge med kendskab, både til de teoretiske rammer såvel som praktiske eksempler, til at hjælpe mig på vej når kompleksiteten tog overhånd. Derfor retter jeg en stor tak til Ole Erik Hansen og Bent Søndergaard fra. Ringkøbing-Skjern Kommune gav mig lov til at dykke ned i deres satsning med et Offentlig-Privat Partnerskab for at realisere private energirenoveringer. Projektet er i sin helhed et godt skridt fremad mod at hjælpe borgere til simplere adgang til aktører og vejledning indenfor energirenovering. Det har været en fornøjelse at følge det. Adskillige personer har hjulpet med information indenfor forskellige områder og jeg vil gerne rette en stor tak til: Ringkøbing-Skjern Kommune for tilladelse til at analysere, kritisere og rose 'Husets Energi' projektet og for at stille baggrundsinformation til rådighed Henning Donslund, Ringkøbing-Skjern Kommunes Energisekretariat for adskillige personlige samtaler, kørelejlighed og for at stille op til interview under processen Sara E. Møller, Energiklyngecenter Sjælland - for at stille op til interview under processen og bidrage med vigtige detaljer omkring erfaringer fra projekter på Sjælland Thorbjørn Sørensen, Teknik og Miljødirektør, Middelfart Kommune for at stille op til interview under processen, for kørelejlighed og for interessant samtale Håndværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune for en svarprocent på 90, trods forstyrrelse midt i æblekagepausen Scanenergi A/S for at acceptere min tilstedeværelse og besvare mine spørgsmål Casper Mikkelsen, Projektleder ZERObolig, Sønderborg for hurtig tilbagevenden på mail omkring erfaringerne i projekt ZERObolig Liselotte Jensen i

5 ii Liselotte Jensen

6 Resumé Fra international til lokalt niveau forekommer der en proliferering af energistrategier for at reducere og på lang sigt stoppe brugen af fossile brændsler til energiproduktion. Da så mange aspekter af vores liv og færden er tæt forbundet med et stort energiforbrug er der ikke kun behov for at erstatte fossile brændsler, men også forbedre effektiviteten af den energi vi forbruger. De fleste vedvarende energikilder vi kender i dag, deler det faktum at energiproduktionen fra dem kan variere meget afhængig af vejr og vind. For at sikre energi i nettet til at dække vore energibehov er det nødvendigt fundamentalt at ændre vores energivaner. Der kræves en omstilling i måden hvorpå vi producerer og bruger energi. Vi har brug for nye infrastrukturer til varme og strømproduktion samt til at understøtte vores transportsektor og omstille fra central til lokal energiproduktion helt ned til husniveau. I Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland har man sat et mål om at være 100 % selvforsynende i år For at nå dette mål kræves der omstillinger på tværs af sektorer. I efteråret 2011 startede kommunen et offentligt-privat partnerskab kaldet 'Husets Energi' med det mål af facilitere privat energirenovering. Private husholdninger forbruger omkring 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark på et tidspunkt hvor teknologiske fremskridt tillader 0-energi såvel som +energihuse. Problemet ligger i den ældre bygningsmasse og det faktum at der kun sker nybyggeri svarende til omkring 1 % af den samlede bygningsmasse om året. Med projektet ønsker kommunen gennem partnerskabet at kunne kickstarte privat energirenovering i området. Fokus ligger på at ændre praksis indenfor sektoren for at simplificere energirenoveringsprocesser for den enkelte husejer og derigennem gøre det mere attraktivt at bruge tid og penge på et energirenoveringsprojekt. I specialet er processerne med at etablere og igangsætte projekt 'Husets Energi' blevet analyseret i forhold til Transition Management teori og anbefalelser. Fokus har været på områder hvor teorien potentiel har kunnet bidrage til etableringen af netværksarenaer såkaldte transitionsarenaer, mellem kerneaktører. Derudover er der blevet lagt vægt på hvorledes kommunen kan påtage sig en faciliterende rolle i forhold til at overkomme potentielle barrierer i projektet og yderligere understøtte projektet i implementering. Liselotte Jensen iii

7 iv Liselotte Jensen

8 Abstract From the international to the local level energy strategies are emerging to reduce and ultimately abandon the use of fossil fuels for energy. As so much of our current lives and practices are so closely intertwined with the use of energy, we face a need not only to substitute fossil fuels with renewable energy, but also to increase the efficiency in our energy usage. Most of the renewable energy sources in the mix today, share the common denominator of variable output. Therefore in order to maintain energy security we need to use it efficiently. These challenges require a transition in the way we produce and use energy. We need new energy infrastructures to produce heat and electricity, to power our transportation modes and to decentralize from central to local energy production. All the way down to the level of individual houses. In the municipality of Ringkøbing-Skjern in Western Jutland, the goal is 100 % selfsufficiency with renewable energy by To reach this goal, transitions are needed in all areas. In the fall of 2011 a project named Husets Energi (the house s energy) commenced with a focus on facilitating private home energyrenovations. Private households account for roughly 30 % of the total energy consumption in Denmark, at a time when technological advances allow for zero or even plus energy houses. The problem of course, is the existing built environment, of which most was built around the 1970s, and where the turnover rate with new buildings is only at 1 % per year. With the new project the municipality has involved private actors and the local energy suppliers to build a network coalition to kickstart private energyrenovations. The focus is on altering current practices in the sector, to simplify energy renovation projects for the homeowners, and thereby making it an attractive investment of both time and money. In this thesis the processes within the local project to transition current practices in the sector, has been analysed against the theory and recommendations of Transition Management. Focus has been on areas where the theory may provide tools and methods to facilitate a transitionarena between key actors to the project. Further efforts are put on identifying how the municipality can assume a facilitating role in overcoming perceived barriers amongst stakeholders and further support the project in implementation. Liselotte Jensen v

9 vi Liselotte Jensen

10 Indholdsfortegnelse Kommunal facilitering af privat energirenovering 2012 FORORD... I RESUMÉ... III ABSTRACT... V OVERSIGT OVER FIGURER... IX KAPITEL 1. PROBLEMFELT BESPARELSESPOTENTIALET I PRIVATEJEDE BYGNINGER POLITISKE INITIATIVER TIL FREMME AF ENERGIRENOVERINGER RELEVANTE FAKTORER I RELATION TIL PRIVAT ENERGIRENOVERING RINGKØBING-SKJERNS ENERGI2020 VISION PROJEKT HUSETS ENERGI PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL AFGRÆNSNINGER I SPECIALET SPECIALETS MÅLGRUPPE OG RELEVANS...13 KAPITEL 2. METODE OG SPECIALETS STRUKTUR TEORETISKE OVERVEJELSER BEHOVET FOR UDVIKLING I VIDENSPARADIGMER TILGANG TIL VIDENSPRODUKTION I SPECIALET EMPIRIINDSAMLING OG DATABEARBEJDNING UDVÆLGELSE AF CASE-STUDIER TIL ANALYSE AF KOMMUNALE PROJEKTERFARINGER INTERVIEWS MED EKSPERTER OG NØGLEPERSONER OBSERVATION OG SPØRGESKEMA VED DIALOGMØDE MED ERHVERVSAKTØRER...23 KAPITEL 3. OMSTILLINGSPROCESSER EN TEORETISK GENNEMGANG OMSTILLINGEN TIL ET FOKUS PÅ BÆREDYGTIG UDVIKLING ET SYSTEMPERSPEKTIV FOR SOCIO-TEKNISKE OMSTILLINGSPROCESSER TYPER AF OMSTILLINGER TRANSITION MANAGEMENT KAN OMSTILLINGSPROCESSER LEDES? IGANGVÆRENDE DYNAMIKKER METODER TIL AT PÅVIRKE UDVIKLINGSTRAJEKTER KRITIK AF TRANSITION MANAGEMENT TEORI ENERGI2020 I ET TRANSITION MANAGEMENT PERSPEKTIV...38 DELKONKLUSION...42 Liselotte Jensen vii

11 KAPITEL 4. KOMMUNERNES ROLLE I LOKALE OMSTILLINGSPROCESSER OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS ROLLE IFØLGE TRANSITION MANAGEMENT LOKAL AGENDA 21 I DANMARK ERFARINGER FRA KOMMUNALE ENERGIPROJEKTER TILTAG MED FOKUS PÅ EKSISTERENDE PRIVATE BYGNINGER...46 DELKONKLUSION...55 KAPITEL 5. PLANLÆGNING OG PROCES I PROJEKT HUSETS ENERGI REALISERING AF PROJEKT HUSETS ENERGI OPP SAMARBEJDET MED SCANENERGI SCANENERGIS MODEL FOR ØGEDE PRIVATE ENERGIRENOVERINGER INDDRAGELSE AF HÅNDVÆRKERE OG FINANSIERINGSINSTITUTTER I PROJEKTET...62 DELKONKLUSION...64 KAPITEL 6. PROJEKT HUSETS ENERGI SOM TRANSITIONSARENA KENDETEGN VED EN TRANSITIONSARENA INDDRAGELSE AF AKTØRER OG FÆLLES UDVIKLING AF VEJE MOD OMSTILLING FOKUS PÅ LØBENDE LÆRING OG UDVIKLING AF KONCEPT BARRIERER I PROJEKT 'HUSETS ENERGI' PROBLEMSTRUKTURERING, ANALYSE OG INDDRAGELSE AF AKTØRER POTENTIELLE GNIDNINGER GRUNDET PARTERNES BEVÆGGRUNDE TILLID MELLEM AKTØRER KAPACITETEN TIL AT SIKRE LOKAL OMSTILLING I PROJEKT 'HUSETS ENERGI'...80 DELKONKLUSION...85 KAPITEL 7. MULIGHEDER FOR FACILITERING FRA KOMMUNALT REGI MULIGHEDER OG BEHOV FOR KAPACITETSOPBYGNING KURSER I ENERGIVEJLEDNING ANSØGNINGEN OM DEMONSTRATIONSPROJEKT PROMOVERING AF 'HUSETS ENERGI' UNDERSTØTTENDE ENERGI2020 AKTIVITETER SÆRSKILT FRA 'HUSETS ENERGI'...90 DELKONKLUSION...92 KAPITEL 8. KONKLUSION...93 PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL BÆREDYGTIG OMSTILLING...97 REFERENCER...99 BILAG: viii Liselotte Jensen

12 Oversigt over figurer Figur 1: Det gennemsnitlige energiforbrug pr. m 2 i eksisterende bygninger set i forhold til de historiske og fremtidige energikrav i bygningsreglementet til nye bygninger...3 Figur 2: Boligtyper efter opførselsesår, Ringkøbing-Skjern kommune...9 Figur 3: Specialets struktur...16 Figur 4: Mode-1 og Mode-2 Science egenskaber...17 Figur 5: Post Normal Science (PNS)...18 Figur 6: Eksempler på forstærkende samspil i forskellige systemer...27 Figur 7: Multi-level perspektiv på omstillinger...28 Figur 8: Traditionel tilgang vs. Transition Management...31 Figur 9: Udvikling i system-omstillingsprocesser...32 Figur 10: Transition Management processens fokusområder...34 Figur 11: Billeder som værktøj til at afsøge mål...35 Figur 12: Omstillingsrespons afhængig af graden af koordinering og aktiverede resourcer...39 Figur 13: De store volumener fordelt på de syv faser af planperioden Figur 14: Samarbejdsrelationerne i 'Husets Energi'...59 Figur 15: Værdikæden ved energirenovering...61 Figur 16: Udviklingen i transitionsarena aktører i projekt 'Husets Energi'...69 Figur 17: Repræsenterede fagområder ved dialogmøde...69 Figur 18: Repræsenterede virksomheders størrelse...72 Figur 19: Håndværkernes vurdering af barrierer for privat energirenovering (mulighed for 2 kryds)...73 Figur 20: Adgang til uvildig information...77 Liselotte Jensen ix

13 x Liselotte Jensen

14 Kapitel 1. Problemfelt Med regeringsskifte kommer der typisk ændret politik på flere områder. For Danmark har regeringsskiftet efter valget i september 2011 selvfølgelig også betydet store ændringer. På ét område er forskellene mellem den tidligere og den nuværende regerings ambitioner dog til at overse. Hvor den tidligere regerings målsætninger lød på 30 % reduktion af drivhusgasudledning i år 2020, lyder den nye regerings målsætninger på 40 % i år 2020 i forhold til Ligeledes påbegyndte den tidligere regering udfasning af oliefyr, hvilket med den nye energiaftale er blevet yderligere understøttet. Målsætningen for år 2050 for den tidligere regering var uafhængighed af fossile brændsler og for den nye regering 100 % vedvarende energi i elforsyningen (Regeringen, 2011a; Regeringen, 2011b; Klimaenergi- og bygningsministeriet, 2012). Der er forskelle i vejen mod målet, men i store træk er alle partier i Folketinget enige om at der skal ske en omstilling mod et grønnere samfund baseret på vedvarende energikilder og øget energieffektivitet. Samtidig vurderes det at Danmark som led i denne omstilling indenrigs vil opbygge kompetencer og erfaring som vil sikre økonomisk vækst og en bedre konkurrenceevne på det globale marked. Midt i en verdensomspændende økonomisk krise som har ramt særligt de vestlige økonomier hårdt, aner man fra forretningsverdenen ligeledes et voksende fokus på muligheden for økonomisk vækst gennem cleantech og energiomstilling. Fokus på omstilling til en grønnere økonomi ses ikke kun på nationalt men ligeledes på europæisk plan. I de europæiske mål frem mod år 2020 er der fokuseret på reduktion af drivhusgasudledning, udbygning af vedvarende energikilder og energieffektivisering (Europa-Kommissionen, 2010:11). Ligeledes er der i Kommissionens plan for år 2050 nedsat et mål om reduktion af drivhusgasemissioner med 80 % i medlemslandene (Europa-Kommissionen, 2011b). Regulering og incitamenter er efterhånden forsøgt linet op til at gennemføre en omstilling af energiinfrastrukturen frem mod år Emissionsreduktionskrav og energibesparelsesforpligtelser til energiforsyningsselskaberne illustrerer blandt andet dette. Ligeledes tiltag udover de europæiske forpligtelser, såsom krav til andelen af vedvarende Liselotte Jensen 1

15 energikilder i energimixet, energiafgifter og teknologiforskning, understreger ønsket om at sikre sig en lederposition som indenfor den grønne økonomi og derigennem opnå vækst. Af de tre 2020 mål er 20 % mindre drivhusgasudledning samt 20 % øget andel af vedvarende energikilder vedtaget som bindende mål af det europæiske fællesskab. Der er efterfølgende fulgt op med initiativer særligt rettet mod energiforsyningsselskaberne for at sikre opfyldelse af målene. På europæisk plan viser opmålinger dog at målet om 20 % øget energieffektivitet, der ikke er lavet som et bindende mål, kun ser ud til at ramme det halve i år Denne erkendelse fik i foråret 2011 Kommissionen til at øge fokus på denne søjle af 2020 målene med udarbejdelsen af energieffektivitetsplanen. Heri ligger Kommissionen et stort fokus på bygninger, som ifølge planen står for op mod 40 % af det samlede energiforbrug i Europa (Europa-Kommissionen, 2011a:6-8). I Danmark stod private husholdninger i 2010 for 30 % af det totale danske energiforbrug (Energistyrelsen, 2011b:33). Hvorvidt initiativerne fra offentlig side er tilstrækkelige til at sikre omstillingen, og hvorvidt det vil lykkes fra europæisk niveau at skabe enighed om de ambitiøse energimål, er en til stadighed aktiv diskussion med mange kritiske røster. Dette speciale vil ikke gå ind i denne diskussion men ønsker blot at pointere, at der særligt på energiområdet eksisterer en bred konsensus om nødvendigheden af, såvel som vækstmulighederne i, en omstilling til mere vedvarende energiformer og øget energieffektivitet. 1.1 Besparelsespotentialet i privatejede bygninger Per 1. Januar 2011 udgjorde antallet af boliger i Danmark 2,7 millioner hvoraf de 94 % (2,6 millioner) var registreret som beboede (Danmarks statistik, 2011). Heraf er ca. 65 % ejet af privatpersoner, I/S eller private andelsforeninger. I kommunalt ejede bygninger indgår energiforbrug som en del af forhandlingerne mellem stat, Danske Regioner og KL. Derudover er disse bygninger ligeledes inkluderet i den europæiske energieffektivitetsplan med forslag om bindende mål for reducering af energiforbrug 1 (Europa-Kommissionen, 2011a:3-7, 11). Netop derfor er det relevant at se på besparelsespotentialet i privatejede 1 Identificeret i oplægget fra Kommissionen til energieffektivitetsplanen. Den endelige plan er fortsat under forhandling blandt medlemslandene i EU. 2 Liselotte Jensen

16 boliger, da denne gruppe udgør den største procentdel af boliger i Danmark, og da husholdninger som nævnt står for op mod 30 % af energiforbruget. At række ind i private hjem og stimulere omstilling til et smartere og reduceret energiforbrug er dog en besværlig øvelse. Statens legitimitet synes at balancere på en knivsæg, når det kommer til at diktere den enkelte forbrugers valg af energiteknologi og forbrug. Statens handleevne i forhold til privat energieffektivitet og integrering af vedvarende energikilder ligger dermed primært indenfor støtteordninger og fradrag. Forbud mod nyinstallering af visse teknologier, såsom oliefyr i nybyggeri fra 2012, og i eksisterende bygninger fra 2016 er enkeltstående eksempler på udfasningsregulering. Påbud om energibesparelsesindsatser udenfor planlagte bygningsrenoveringer er endnu aldrig blevet direkte pålagt den private boligejer. Derimod har energiforsyningsselskaberne i den nye energiaftale fået yderligere forpligtelser til at sikre energibesparelser hos deres kunder, hvilket vil påvirke alle bygninger i Danmark (Klima- energi- og bygningsministeriet, 2012). Energikravene til nybyggeri er skærpet som følge af energiforliget fra 2008 således at nye bygninger i år 2020 som minimum skal have 75 % mindre energiforbrug 2 (EBST, 2010). Dog udgør nybyggeri kun 1 % af bygningsmassen om året, hvilket betyder at det største potentiale er at finde i eksisterende bygninger (Regeringen, 2011a:36). Figur 1: Det gennemsnitlige energiforbrug pr. m 2 i eksisterende bygninger set i forhold til de historiske og fremtidige energikrav i bygningsreglementet til nye bygninger (tabel kopieret fra; Regeringen, 2009:10) 2 Bygningsreglementet for 2010 (BR10) inkorporerede allerede et 25 % reduktionskrav, og fra 2015 forventes kravet skærpet til 32 % Liselotte Jensen 3

17 De fleste boliger i Danmark er fra før 1979 og forbruger langt mere energi end nyere bygninger, da det først var efter olieforsyningskrisen i 1979 at energirammerne for alvor blev skærpet. Kravet fra 1979 var dog stadig tre gange så højt som BR10 kravet på maksimalt 52,5kwh/m2 (+1650kwh) (Regeringen, 2009). For at være på linje med BR10 kravet i den samlede boligmasse, kræves der en reduktion på 52 % af det nuværende energiforbrug (Kragh & Wittchen, 2010:26). Ifølge Wittchen (2009) er det i dag, ved hjælp af eksisterende teknologier, muligt at sænke energiforbruget med 35 % i eksisterende bygninger 3. Medtager man energibesparende investeringer som ikke umiddelbart er rentable, men som kan bringe det eksisterende byggeri indenfor BR10 grænserne, er det muligt at spare op til 37 % ved forbedringer af klimaskærm og 13 % gennem de tekniske installationer. Dette er opdelt i en reduktion på 37 Peta Joule (PJ) gennem foranstaltninger i klimaskærm og 20 PJ gennem tekniske installationer (ibid, 2009:5-6). 1.2 Politiske initiativer til fremme af energirenoveringer At energiforbruget i de eksisterende boliger bør reduceres, og at nogle af de største energibesparelsespotentialer netop er at finde her, er ikke nogen ny ide. Gennem initiativer som energimærkningsordningen for bygninger er det fra politisk side forsøgt at inddrage energiforbrug som faktor i værdisætningen af bygninger, samt øge opmærksomheden omkring denne faktor generelt. Denne ordning betyder at alle boliger, der sættes til salg, skal gennemgå energimærkning for at synliggøre bygningens energiperformance. Derforuden er der gennem stramninger i bygningsreglementet nedsat minimumskrav til vinduer og tage ved energirenoveringer. Ligeledes kræves at såfremt der renoveres mere end 25 % af en bygning eller for mere end 25 % af bygningens værdi, skal hele bygningen bringes op til de gældende energikrav for nybyggeri (Jensen, 2009a:18). Yderligere udspringere af EU direktiver er det lovpligtige eftersyn af varmeanlæg, ventilationsanlæg og kedler samt energimærkning og miljøvenligt design af energirelaterede produkter (Energistyrelsen, 2011a). Sidst men ikke mindst har Danmark nogle af verdens højeste energiafgifter. 3 Gennem rentable investeringer i tekniske installationer og klimaskærm, hvor rentable investeringer er defineret med tilbagebetalingstid på år. 4 Liselotte Jensen

18 Udover eftersyn, bygningsreglementer, afgifter og energimærkningsordninger er der oprettet forskellige former for tilskudsordninger. Frem til udgangen af 2012 er det for eksempel muligt at modtage et ligningsmæssigt fradrag på 1/3 af udgiften til håndværkerlønninger indenfor forskellige kategorier inklusiv klimaskærm og visse vedvarende energiløsninger (Haandvaerkerfradrag.dk, 2011). Derudover findes der energiforsyningsselskaber som yder tilskud til energibesparelser grundet deres energibesparelsesforpligtelser. Ovenstående initiativer er alle enten lovpligtige eller funderet i et ønske om at skabe økonomiske incitamenter hos boligejerne. Adskillige undersøgelser peger dog i retning af at ovenstående tiltag ikke har den ønskede effekt, og langt de fleste peger på at det ofte ikke er et primært økonomisk rationale, der leder almindelige forbrugere til at investere i energibesparende tiltag (Aune, 2007; Shove, 1997; Shove, 2003). Det kræves altså at der kigges bredere på de faktorer som kan virke som barrierer overfor gennemførsel af energirenoveringer i private hjem, samt hvilke indsatser der potentielt kan medvirke til en større omstillingsvillighed. 1.3 Relevante faktorer i relation til privat energirenovering Argumentet omkring klimaændringer, med de vedhæftede usikkerheder, giver sjældent de store incitamenter til at den enkelte borger tilvælger investeringer som måske tager helt op mod år at få tjent ind. Det kan være svært at se sig selv individuelt som én der kan gøre en forskel. Det er ligeledes svært for den enkelte at beregne den samlede besparelse ved en given indsats og dermed tilbagebetalingstid - en opgave som typisk vil kræve en professionel vurdering. Derudover er antallet af tilgængelige løsninger til at mindske energiforbruget eller omstille til vedvarende energikilder hos den private forbruger steget kraftigt gennem de sidste 5-15 år. Dette gør det besværligt for den almene husejer at vurdere hvilken teknologiløsning der vil være den optimale at vælge. Udover disse teknologiske og økonomiske barrierer, som kræver assistance fra professionelle aktører indenfor håndværksfagene eller konsulentvirksomheder, findes der en række andre, mere sociologiske, barrierer. Ved Smart Grid Applied konferencen på Liselotte Jensen 5

19 Teknologisk Institut i efteråret 2011 tegnede der sig ud fra Johanne Entwistles 4 oplæg et klart billede af den private forbruger som generelt uinteresseret i energiforbrug, stillet overfor et marked af forskellige løsninger uden indsigt til at vælge den optimale til en specifik situation. Med andre ord en handlingslammet forbruger på et uigennemsigtigt marked af teknologiske løsninger uden personlig motivation til at bruge hverken den nødvendige tid eller investering til omstilling (Entwistle, 2011). I et socialt eksperiment foretaget af Schjerling og Møhring omkring energibesparelser i en dansk landsby fremkom det at faktorer som æstetik, lokal enighed om tiltag og at gøre det rigtige havde en stor indflydelse på deltagernes motivation for deltagelse og konstruktive tilgang til de udførte øvelser (Schjerling & Møhring, 2011:77-78). I Alexandra Instituttets antropologiske analyser fandt de hele 11 forskellige faktorer som påvirker individers interesse i deres energiforbrug. Heriblandt kunne faktorer opdeles i henholdsvis praktiske, sociale og kulturelle. De 11 identificerede aspekter som påvirker individets lyst til at fokusere på energiforbrug, nye løsninger og besparende tiltag var; bekvemmelighed, tryghed og sikkerhed, teknologi, økonomi, indeklima og lys, leg og fællesskab, tid, design og æstetik, forbrug som identitetsmarkør, at gøre det rigtige og miljø (Entwistle, 2011). For individer findes der altså en masse forhold som er subjektive og afhængige af den enkelte boligejer og som påvirker hvorvidt denne giver sig i kast med energibesparelser. Det er vigtigt at have en bedre forståelse for disse faktorer for med succes at kunne påvirke implementeringsgraden af energibesparende tiltag. Adskillige mindre projekter i kommuner og byer på tværs af Danmark har påbegyndt eksperimenter netop med henblik på at finde metoder til at inkludere borgerne i udvikling af fælles visioner for en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Dette ses blandt andet med energilandsbyer på Sjælland, ProjectZero i Sønderborg og offentlig-privat partnerskaber (OPP) omkring energirenovering i Middelfart 5. Adskillige forskere har ligeledes arbejdet med borgerdeltagelse og inddragelse ud fra forskellige teorier om rationalitet og motivationsfaktorer. Dette forarbejde giver en god erfaringsdatabase til at se på hvilke fællestræk der potentielt kan udledes fra de forskellige eksperimenter og hvorledes anbefalinger af mere generel karakter kan understøttes herfra. 4 Antropolog fra Alexandra Instituttet 5 Erfaringer fra disse projekter og andre gennemgås i kapitel 4 6 Liselotte Jensen

20 Ser man overordnet på de faktorer som påvirker privat energirenovering, er der altså både tale om økonomiske, teknologiske og sociologisk subjektive faktorer. Mængden af energirenovering afgøres af samspillet mellem forbrugerens præferencer, teknologi, regulering, tilskud og politisk fokus, kulturen i landet samt hvorledes markedet og industrien leverer, informerer og sikrer tilgængelighed af de forskellige teknologier. Det er altså et helt system af forskellige påvirkninger fra forskellige aktører, herunder individuelle forbrugere, professionelle i markedet, vidensinstitutioner og politikere, som i samspil sætter rammerne for den enkelte husejer at agere indenfor. De rammer der eksisterer idag indenfor energirenovering kan man betragte som et socioteknisk regime af private, offentlige og professionelle aktører som, i et dynamisk samspil, fastlægger spillereglerne. Derfor er der behov for at tilpasse systemet omkring energirenovering således at barriererne mindskes for forbrugeren. Nogle faktorer som kan påvirke en beslutning om energirenovering er generelle, såsom eventuelt uoverskueligheden ved at sætte sig ind i markedet for energirenovering og løsninger. Disse vil påvirke beslutningen hos langt de fleste borgere, hvor andre er meget individuelle såsom æstetik i forhold til specifikke løsninger. Individers forskellighed og subjektivitet giver faktorer som det kan være svært at integrere i planlægningsprocesser med mere formelle institutioner eller organisationer. Men man kan fokusere på de faktorer som er mere generelle og iværksætte en indsats i den del af systemet, hvor disse faktorer kommer fra. Med et sådan fokus kan man søge at mindske barriererne for borgerne eksempelvis ved at sikre at information omkring forbrug, besparelsespotentialer og løsninger gøres lettilgængeligt. Dette kræver eventuelt også at de professionelle aktører skaber et samarbejde således at forbrugere ikke selv skal finde frem til den samlet set bedste løsning på tværs af forskellige teknologier og leverandører. Et sådan fokus på hvordan man kan tilrette spillereglerne i det gældende socio-tekniske system kan eventuelt åbne op for en omstilling til nye metoder, nye partnerskaber og nye traditioner indenfor bygningsrenoveringer. For at realisere dette er det nødvendigt at se nærmere på den konkrete lokale kontekst og hvilke muligheder aktørsammensætningen giver for at skabe optimale vilkår for privat energirenovering. Liselotte Jensen 7

21 Indenfor det seneste årti har der været en stor vækst i publikationer omkring omstillinger mod bæredygtighed i samfundet. Forskere i Holland har især bidraget til dette område. I et samarbejde med de ledende forskere valgte den hollandske regering i praksis, med fokus særligt på energipolitikken, at anvende de teoretiske anbefalinger omkring påvirkning af samfundsmæssige omstillinger (VROM, 2001; Voss et al., 2006:123). Teorien kaldet Transition Management (omstillingsledelse) giver en række vejledninger til hvordan man gennem en målrettet indsats kan identificere nøgleaktører og skabe et optimalt grundlag og samarbejde for at realisere en ønsket omstilling i det socio-tekniske system. Teorien anerkender ud fra et systemteoretisk udgangspunkt at udvikling i komplekse systemer ikke kan styres til et bestemt resultat, men søger at sikre optimale vilkår for bestemte udviklingsspor. I forhold til at facilitere øget privat energirenovering kan det derfor være interessant at vurdere hvordan og i hvor stor udstrækning anbefalingerne indenfor Transition Management kan bidrage i en konkret dansk kontekst. 1.4 Ringkøbing-Skjerns Energi2020 vision I Ringkøbing-Skjern Kommune har man vedtaget en meget ambitiøs energistrategi frem mod år 2020 hvor kommunens mål er 100 % selvforsyning med vedvarende energikilder. For at realisere visionen kræves der store omstillinger i det lokale socio-tekniske system, hvor der både skal energieffektiviseres og investeres i nye vedvarende energikilder. Bygninger i Ringkøbing-Skjern Kommune udgør cirka 40 % af det samlede energiforbrug. Det er målet at eksisterende bygninger skal bidrage med 20 % (2 Peta Joule) energibesparelser i år 2020 for at hjælpe til at nå det overordnede mål (Energisekretariatet, 2009:4). Det er vigtigt at sikre energibesparelser på tværs af alle områder for at kunne dække forbruget med vedvarende energi i år For at nå målet indenfor bygningsmassen har kommunen opsat en række mål for både offentlige og private bygninger. Kommunen vil gennem revision af alle lokalplaner i perioden opstille krav om at alt nybyggeri i kommunen skal opføres efter BR15 krav som pt. er fremlagt som frivillige fra statens side. 8 Liselotte Jensen

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere