Dagsorden HANDICAPRÅDSMØDE den 23. april 2015 Kl i lokale 381

Transkript

1 Dagsorden HANDICAPRÅDSMØDE den 23. april 2015 Kl i lokale 381 Deltagere: Peder Udengaard (PU), Anette Poulsen (AP), Helen Conway-Blake (HCB), Marianne Banner (MB), Peter Bak Nielsen (PBN), Jørgen Bak (JB), Birte Rerup (BR), Bodil Vibe Rasmussen (BVR), Kirsten Lund Frandsen (KLF), Jens Lassen (JL), Per Jensen (PJ), Bao Gia (BG) Gæster: Forvaltningschef Rasmus Bak-Møller fra MBU (RBM), Chef for Borgerservice Lene Hartig Danielsen fra MKB (LHD), Karen Marie Fiirgaard fra MBA (KMF). Afbud: Claus Bjarne Christensen, Knud N. Mathiesen, Trine Buus Karlsen, Jan Kirkegaard. DAGSORDENSPUNKT BAGGRUND/PROBLEMSTILLING KONKLUSION 1. Godkendelse af dagorden og referat Bilag Referatet blev godkendt. Ekstra punkt på dagsorden: Punkt 2.4 Høring vedr. Styrkelse af undervisningstilbud for børn og unge anbragte på Bøgholt. TIL DRØFTELSE Kl Høring vedr. forslag til udmøntning af effektiviseringer i Børn og Unge i samt udkast til fælles mål på 0-6 årsom-rådet v/ forvaltningschef Rasmus Bak-Møller Udsendt den 27. marts. Høringsfrist 4. maj. RBM gav en orientering om høring vedr. forslag til udmøntning af effektviseringer i Børn og Unge i samt udkast til fælles mål på 0-6 års området MB: Hvad kommer det til at betyde for børn med handicap? RBM svarede, det kommer ikke til at ske noget, for de mest vidtgående typer af børn med handicap. RBM fortalte, det de vil kigge ind i, er de gule område f.eks. 1

2 børn med lettere sproglige udfordringer og læringsvanskeligheder. Formålet er at styrke den tidligere. Styrker man den tidligere indsats vil støttebehovet fremadrettet kunne reduceres. Man må følge op undervejs på, hvordan børnene klarer sig. PBN synes, det er meget fornuftig og godt, at man laver den tidligere indsats, det er et godt initiativ. Men PBN har svært ved at forstå, hvordan det kan runde ud i en besparelse så hurtigt? RBM svarede, at der er to ting. Det ene er, at de ser det, som en videreførende af positive erfaringer i de senere år at styrke den tidligere indsats f.eks. børnene med dansk, som andet sprog, hvor man har fået børnene gjort mere sproglige inden skolestart, ved en stigning på ca.19 % for 4-5 år til over 30 % nu. Det er ikke en besparelse nu, men at man forstærker det udviklingstrend, som man har arbejdet med. Det andet er den økonomiske virkelighed for børn og unge over den periode, der svarede til ca. 50 millioner kr., hvor man skal levere halvdelen tilbage til kommunes kasse. BR kan godt forstå, hvorfor man finder besparelser. Hvilket også viser i, at man overlader mere til forældrene ved at involvere forældrene mere. BR udtrykte forvirringen over, hvor meget det er og hvor store krav, man stiller til forældrene samt om der er nogen til at tage sig af børns motorik bliver der sparet på talepædagoger? RBM svarede, i virkeligheden ligger man op til at styrke indsatsen omkring motorik. 2

3 Inddragelse af forældrene er, at de sammen med børnene bygger på en dialog, omkring skolegang udenfor normale arbejdstid sammen med dagstilbud, hvor man skaber nogle rammer og får inspiration forældrene har klart den største betydning for børnene. Der er lavet nogle positive erfaringer med at understøtte forældre mere konkrete omkring materialer. BVR udtrykte bekymringen i forhold til, hvad der er et system og samfundet forventer af forældre? AP tænkte, at der skal være en balancegang det er vigtigt at få familien inddraget. JB synes, at det vigtigt at få forældrene inddraget. Men det er også vigtigt, at forældrene får pusterum en gang imellem, hvor der er andre, der kan tage over. Høringssvar Deadline mandag den. 4. maj. Efter en rundspørge har der været tilslutning til følgende høringssvar: Handicaprådet ser positivt på forslaget om at styrke den forebyggende og tidlige indsats. Omlægningen af indsatsen medfører øgede forventninger til forældrene, hvilket på den ene side er positivt, men som samtidig kan give udfordringer i forhold til forventningsafstemningen mellem forældre og tilbud mv. Handicaprådet er endvidere bekymret for om omstillingen kan ske så hurtigt, som foreslået herunder de konsekvenser dette kan få for børn med særlige behov. På baggrund heraf forslås det, at der bliver en tæt opfølgning i forhold til gennemførelsen af forslagene og de afledte konsekvenser samt at denne opfølgning, finder sted med inddragelse af de relevante interessenter herunder Handicaprådet. 3

4 Kl Gennemgang af sagsbehandling vedr. sagsbehandlingstid og kørekort v/lene Hartig, Borgerservice Jf. tidligere henvendelse fra borger. bilag LHD gennemgik gennemgang af sagsbehandlingstid og kørekort (handicap og kørekort). PBN spurgte, vedr. fornyelse af kørekort, at der er tidsbegrænsning på. Kan borgerservice sende det ud til borgerne, f.eks. advarer sagsbehandlingstid? Der blev spurgt til i, hvilke situationer anvendes der midlertidige kørekort? Når man giver et midlertidigt kørekort, vurderer man, om sagen kan afgøres med det samme. Hvis der er noget i lægeattesten, så skal det under alle omstændigheder videre til politiet. Er sagen ikke færdigbehandlet efter 3 måneder, så får man et nyt midlertidigt kørekort. HCB spurgte i forhold til, at der er kommet nye regler når man fylder 70 år, om man ikke skal til læge. Gælder det også for mennesker med handicap? Hvis mennesker med handicap har et tidsbegrænset kørekort, så skal man komme med en lægeattest. Såfremt man ikke har et tidsbegrænset kørekort, er dette ikke nødvendigt. LHD fortalte, at borgerservice ikke må trække i databasen for at se, om mennesker med handicap har tidsbegrænset kørekørt eller ikke. Men hvis der kommer en borger, som er erhvervsmæssig i forbindelse med første gangs erhvervskørekort, så tager borgerservice kontakt til politiet for at hører, om de har mulighed for at hjælpe. 4

5 2.3. Opfølgning på status på handicappolitikken v/karen Marie Fiirgaard Rådet har haft lejlighed til at drøfte Status på Handicappolitikken i DH. Der lægges op til en tilbagemelding fra organisationerne på byrådsindstilling og Status på Handicappolitikken. Bilag. Der lægges op til en tilbagemelding fra organisation på byrådsindstilling og status på Handicappolitikken. Status på Handicappolitik: HCB mente, at Aarhus ikke er en by for alle, hvis man ikke sørger for at tage den gruppe mennesker med, som ikke kan konfrontere sig selv dvs. mennesker med handicap, som ikke kan tage bussen selv køre i bil cykel. Hvis den gruppe mennesker ikke får transport hjælp, vil Aarhus ikke være en by for alle. BR mente, at der er mange steder, hvor fysiske mennesker med handicap ikke bliver nævnt. Men psykiske sårbare mennesker bliver nævnt mere. Og hvilke rettigheder har mennesker med handicap? BR synes det er positivt, at man er gået mere ind i magistraterne og få fyldt op. BVR ønskede, at det skal stå tydeligere, hvordan man i Handicappolitikken arbejder ude ved de forskellige boformer hvordan man i hverdagen arbejder med det. Der blev spurgt om, hvad statussen er nu hvor kan man forarbejde hvordan er forandringen hvor meget havde vi for 5 år siden hvor meget ser det ud om 5 år hvor meget skal det vokse? PU oplevede, at der blev sat meget fokus under den handicappolitiske debat i Aarhus i de seneste år. 5

6 PU synes, at den historie er enorm vigtigt, at få fortalt. Deltagelsen i rådets møder fra forvaltnings side er blevet meget højere prioriterede end tidligere. Handicapdebat har en lang større fokus dvs. at Handicaprådet også har et sat deres aftryk på den politiske dagsorden. Det er vigtigt at have det med, når rådet sider med denne diskussion. JB roste for, at der er blevet lavet en opsamling af sidst, hvor magistratsafdelinger meldte ind. Vedr. tilgængeligheden i forhold til byrummet, burde man lave en prioritereliste hvad det er man gerne vil have gjort tilgængeligt. I forhold til beskæftigelse savner JB, at man omtaler, hvad Aarhus Kommune reelt gør for mennesker i normal beskæftigelse. BR er enig med PU, at der er meget debat omkring det handicappolitiske. Men resultatet omkring mennesker med handicap kommer på arbejde, er ikke sket. Der er stadig tilgængeligheds problemer i Aarhus. AP foreslog, at rådet skal have en status fra Beskæftigelsesforvaltningen. MB fortalte, problemet er ikke, at finde arbejde til mennesker med handicap i Aarhus Kommune. Men at der ikke er noget kørsel, når de skal på arbejde. Der er nogen politikker i Aarhus, som ikke hænger sammen det skal Handicaprådet have byrådet til at kigge på. BR mente, at man mangler, hvem der har ansvaret for dette. Er det Aarhus Kommune eller fællesskabet? 6

7 KMF svarede på spørgsmålene omkring status på Handicappolitikken. - Omkring tilgængelighed, er der en handleplan for tilgængelighed ift. Aarhus Kommunes Handicappolitik. Der fremgår prioriteringerne ude på magistratsafdelingerne. - Status redegørelsen er at fortælle, hvad det er magistratsafdelingerne har hånd i indenfor de 4 fokusområder i Handicappolitikken. - Vedr. psykisk sårbare og mennesker med fysiske handicap, er det sådan efter et ønske fra Sociale forhold og beskæftigelse kommer politikken også til at omfatte psykisk sårbare og udsatte borgere. Det er kun nævnt i forhold til sundhed, boliger og job det er omfattet af Handicappolitikken - Omkring flexjob, har beskæftigelsesafdeling meldt ind, at Aarhus Kommune ikke må måle om, man har mennesker med handicap som ansatte. - Den handicappolitik er også lavet, som en værdimæssig ramme for, hvordan vi arbejder. Statusrapporten kan måle på, hvad der bliver sat i gang bliver det fyldt op på virker det arbejder man på den overensstemmelse, som byrådet har vedtaget. JB ønskede, at man kan diskutere tilgængelighed i byrådet. Hvor man kan fremme det på andre måder. PJ foreslog at føje dette emne på dagsorden til mødet med Teknisk Udvalg. BVR gav ros til Aarhus Kommune, hvordan udviklingen har været mht. førtidspensionister, job med løntilskud og udvikling af udviklingshæmmende er nu blevet integrerede i Aarhus Kommune, at få dem i job få synliggjort bevægelse. 7

8 JB savner, mere håndfast hvad er Aarhus Kommunes rolle. JB spurgte, om diskussionen på mødet bliver fremsendt til byrådet? PJ svarede, at redegørelsen er, som det ligger i magistratsafdelingerne. Det afgørende er selve byrådsindstillingen. MBA vil skrive et afsnit i byrådsindstilling, at Handicaprådet har nogle fokuspunkter, som de gerne vil have med i fremtiden. Fokuspunkter i fremtidig redegørelse til byrådsindstillingen. - Sammenhængende mellem kørsel og beskæftigelse. - Forudsætninger for medborgerskab deltagelse af samfundsliv. - Beskrive, hvordan Handicappolitik virker i hverdagen. - Sætte yderlige fokus på sammenspil mellem det at være borgere med handicap og erhvervs liv i byen bedre dialog og samarbejde med byens erhvervsliv. - Det private arbejdsmarked hvordan de også kan skabe et rummeligt arbejdsmarked. PJ fremsender indstillingen til rådet inden det kommer videre i processen. 2.4 Høring vedr. Styrkelse af undervisningstilbud for børn og unge anbragte på Bøgholt. BVR kommenterede, at hvis man skal tage det som gode vare vil det give mening. Men hvis man til gengæld udplacerer de forskellige unger af efter behov i grupper, vil problemet være, at de skal run i hele Aarhus. 8

9 MB mente, at man ikke skal blande AKT og børn med handicap sammen. Høringssvar: Der var enighed om opbakning for BVR og MB s kommentarer. Det vil fremgå direkte i høringen Kommende dialogmøde med Ældrerådet Mødet forventes afholdt den 23. maj eller 25. juni, hvor Handicaprådet har afsat møde i forvejen. Forslag til emne: Ensomhed og frivillighed Det blev besluttet at afholde mødet den 23. maj. Forslag til mødet med Ældrerådet - Emne til mødet: ensomhed og frivillighed. - En orientering fra begge parter på mødet - Et oplæg til drøftelse vedr. mennesker med handicap, der rammer 65 år. KLF opfodrede rådet på et tidspunkt og besøge Vintervej, som er et nyt sted for ældreudviklingshæmmende. Der var enighed om at sætte halvanden time af til mødet med Ældrerådet. BR synes, at det godt kunne være en kaffepause for at lærer hinanden bedre at kende. Til orientering 3.1. Orientering fra magistratsafdelinger, politikere og organisationer. HCB spurgte, om der var en fra rådet, som kunne deltage i mødet omkring kravspecifikation hjælpemidler. JB deltager. 9

10 Sekretariatet skal anmode DH om at udpege en ny suppleant til JB. Forslag til kommende møder: Forslag om at inviterer Midttrafik til juni møde, til en orientering om det nye rejsekort. JB gjorde opmærksom på problemstillingen om at give cykellister forkørselsret, skal på næste møde. - Forbered Trine Buus Karlsen på følgende spørgsmål til næste møde (en orientering): hvilke tiltag har man til cykellister i forbindelse med lyskryds. Der var enighed om at skubbe rådets temadag en måned frem. Eventuelt 4.1. Eventuelt Intet 10