ØDC Økonomistyring

Transkript

1 NOTAT ØDC Økonomistyring Arbejdsmarkedsudvalget 2016 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden for arbejdsmarkedet eller har en nedsat arbejdsevne. Det gælder borgere, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse mm. Udvalget har også ansvar for opgaver i relation til virksomhederne, f.eks. placering af borgere i virksomhedspraktik, løntilskud samt samarbejde med virksomheder om at bringe sygemeldte medarbejdere tilbage til arbejde. Derudover har Arbejdsmarkedsudvalget ansvaret for etablering af fleksjob, revalidering, førtidspension og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Sidst indgår ydelser på integrationsområdet, hvor flygtninge og indvandrere tilbydes et treårigt introduktionsprogram, hvor bl.a. danskundervisning på kommunens sprogcenter indgår. Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg Opr. budget (Netto mio. kr.) Arbejdsmarked og beskæftigelse 591,5 660,2 662,4 664,1 665,8 Serviceudgifter 6,2 7,2 6,6 6,6 6,6 Overførsler 457,4 531,9 535,4 538,3 541,2 - Forsikrede ledige 127,9 121,0 120,4 119,2 118,0 Anm.: er angivet i -priser og budget er angivet i 2016-prisniveau. Udvalgets økonomi er nærmere beskrevet under hvert politikområde. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. klausfi /95

2 Udfordringer og aktuelle problemstillinger Der vedtages og gennemføres i disse år flere store reformer på arbejdsmarkedsområdet. I er der vedtaget en beskæftigelsesreform for forsikrede ledige, der trådte i kraft den. 1. januar og som påvirker indsatsen i Derudover er en stor reform af finansieringssiden af arbejdsmarkedsområdet under vedtagelse i Folketinget, hvor der sker ændringer på området for statsrefusion. Derudover er der forhold omkring initiativet nedbringelse af ledigheden og sygedagpengereformen der påvirker budget Beskæftigelsesreform for forsikrede ledige medfører en række ændringer i de lediges kontakt med jobcenteret og a-kassen. Derudover reducerer reformen omfanget af aktivering, hvor bl.a. perioder i offentligt løntilskud forkortes. Derudover ændres der på finansiering af aktiveringsområdet, hvor der ikke længere yders statsrefusion på aktiveringstypen Vejledning og opkvalificering, statsrefusionen på Jobrotation reduceres fra 100 pct. til 60 pct. og der indføres en række afgrænsede puljer, som kommunerne skal søge for at opnå finansiering til aktivering af bestemte målgrupper. Reform af området for statsrefusion er under vedtagelse i Folketinget og forventes at træde i kraft 1. januar Reformen ændrer det komplicerede område for statsrefusion, hvor der i dag ydes en række forskellige refusionsprocenter afhængig af borgertype, aktivitet og tid. I stedet etableres der en refusionstrappe, hvor der ydes 80 pct. statsrefusion af forsørgelsesydelsen de første 4 ugers ledighed, 40 pct. fra 5-26 uger, 30 pct. fra 27 til 52 uger og 20 pct. herefter. Reformen medfører for alle kommuner færre indtægter i statsrefusioner, men til gengæld øges kommunernes indtægter via tilskud og udligning. Reformen flytter for Høje-Taastrup Kommune i 2016 ca. 50 mio. kr. fra statsrefusioner under Arbejdsmarkedsudvalget til tilskud og udligning under Økonomiudvalget. Konsekvenser af sygedagpengereform. Hovedparten af sygedagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2014, hvor der blev lempet på en række regler omkring varighed af sygedagpenge og mulighed for at modtage jobafklaringsydelse i op til 5 år. Status for reformen medio er, at antallet af borgere på sygedagpenge og jobafklaringsydelse stiger. Det er et opmærksomhedspunkt i 2016, at der skabes en stabil faglig ramme omkring området, herunder at Høje-Taastrup Kommune koncentrerer kræfter omkring at afdække at borgere kan vende tilbage i job eller alternativt afklares til at varetage et fleksjob eller vurderes at være i personkredsen for førtidspension. Nedbringelse af ledigheden. Initiativet Nedbringelse af ledigheden blev iværksat d. 1. januar i Høje-Taastrup Kommune i forlængelse af budgetvedtagelsen for Der er blevet ansat 5 medarbejdere til området som følge af Byrådets tilførsel af 2,5 mio. kr. til området. Der er i projektet fokus på at kontanthjælpsmodtageres varighed på ydelse skal nedbringes. har været et opstartsår med ansættelse af medarbejdere, fastlæggelse af faglig praksis mm. Fra 2016 vil der for alvor kunne måles de første resultater af indsatsen og der skal udarbejdes de første vurderinger af effekten i projektet. Mål Der forventes for 2016 fastsat flere mål for beskæftigelsesindsatsen i 2016 med tilhørende konkrete målsætninger. Status medio august er, at der er fastsat nogle fokusområder omkring: Den borgerrettede indsats Den virksomhedsvendte indsats Målene kommer til at fremgå af Høje-Taastrup Kommunes Beskæftigelsesplan 2016, der forventes godkendt af Byrådet i december. Heri indgå en beskrivelse af hvordan målene forventes opnået samt en beskrivelse af de konkrete måleniveauer. Den løbende opfølgning på målene behandles af Arbejdsmarkedsudvalget, som hvert kvartal får en status på målopfyldelsen. 2

3 Økonomisk oversigt på Arbejdsmarkedsudvalgets område er primært baseret på prognoser om udvikling i ledighed og lign. tet er aktivitetsbaseret og udarbejdet på baggrund af en gennemsnitspris på de forskellige forsørgelsesydelser og et forventet antal borgere. En mindre del af budgettet er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget tillagt pris- og lønudvikling mm. Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse Aktivitetsområde (Netto mio. kr.) Opr. budget Forsørgelsesydelser 536,2 591,3 593,9 595,6 597,4 Aktivering og indsats 48,1 61,1 61,3 61,2 61,1 Øvrige områder 7,3 7,8 7,2 7,2 7,2 I alt 591,5 660,2 662,4 664,1 665,8 Heraf Serviceudgifter 6,2 7,2 6,6 6,6 6,6 Overførsler 457,4 531,9 535,4 538,3 541,2 Forsikrede ledige 127,9 121,0 120,4 119,2 118,0 Anm.: er angivet i -prisniveau, mens budgetforslag er angivet i 2016-prisniveau. Forsørgelsesydelser Aktivitetsområdet Forsørgelsesydelser omfatter alle forsørgelsesydelser inden for Arbejdsmarkedsudvalgets område. De største områder er førtidspension, kontanthjælp, a-dagpenge og sygedagpenge. Nettobudgettet for forsørgelsesydelser for 2016 udgør 591,3 mio. kr., heraf udgør udgifter 712,1 mio. kr. og indtægterne -120,8 mio. kr. Der forventes 68 færre borgere på forsørgelsesydelser i 2016 end i, men på trods af faldet i antal fuldtidspersoner, så er budgettet øget med 55,1 mio. kr., jf. tabel 2. Det skyldes for det første reform af statsrefusionssystemet, hvor indtægterne via statsrefusion reduceres med 50,0 mio. kr. i Tilsvarende øges Høje-Taastrup Kommunes indtægter via tilskud og udligning, der er placeret under Økonomiudvalget. For det andet, så medfører ændringer i finansiering merudgifter i forhold til budget 2016 på ca. 5 mio. kr. Det vedrører konkret: Der er tidligere regnet med en gennemsnitspris på kr. pr. fuldtidsperson på kontanthjælp, mens prisen i budget 2016 er tilrettet til kr., som svarer til statens anbefaling. Det medfører merudgifter på ca. 9,0 mio. kr. Sygedagpengereformen, der trådte i kraft d , har ikke tidligere været indeholdt i budget Reformen medfører, at sygedagpengebudgettet er øget med ca. 2,7 mio. kr. i forhold til budget. Samtidig er der nu budgetteret med jobafklaringsforløb for ca. 9,4 mio. kr. Det betyder at sygedagpengereformen medfører merudgifter på ca. 12,1 mio. kr. i forhold til budget. Det trækker i den modsatte retning, at der forventes 68 fuldtidspersoner færre end i budget, jf. tabel 3. Det reducerer udgifterne med ca. 16 mio. kr. Det er særligt på førtidspension og a-dagpenge, at der forventes færre borgere. Reform af statsrefusionssystemet medfører, at budgettet øges fra 2016 til. Det skyldes en særlig overgangsordning, hvor det kun er førtidspensioner og fleksjob tilkendt efter der tæller med i den nye lavere refusionsordning. Det vil sige, at jo flere fleksjob og førtidspensioner, der tilkendes efter denne dato, jo højere bliver udgifterne til området. På den baggrund forventes udgifterne til forsørgelse øget gradvis fra 591,3 mio. kr. i 2016 til 597,4 i, svarende til en stigning på 6,1 mio. kr. over den 4-årige budgetperiode. Det dækker primært over, at der årligt forventes bevilget 65 nye førtidspensioner og fleksjob fra 2016 til. Aktivering og indsats Aktivitetsområdet Aktivering og indsats omfatter udgifter til aktivering for de største grupper af ydelsesmodtagere under Arbejdsmarkedsudvalgets område. Det vedrører udgifter til den mest udbredte aktiveringstype vejledning og opkvalificering. Derudover omfatter området udgifter til 3

4 ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud til a-dagpengemodtagere. Under området hører udgifter til Høje-Taastrup Kommunes eget aktiveringsprojekt Job og Fremtid samt kommunens eksterne leverandører på aktiveringsområdet. Sidst omfatter området også Høje-Taastrup Kommunes Sprogcenter, hvor der gennemføres danskuddannelse for voksne udlændinge. Nettobudgettet på aktiveringsområdet udgør 61,1 mio. kr. i 2016-, heraf er 114,0 mio. kr. udgifter og 52,9 mio. kr. indtægter via statsrefusioner og tilskud på integrationsområdet. tet øges med 13,0 mio. kr. fra til 2016, hvilket dels skyldes, at der er strammet op på hvornår aktivering er refusionsberettiget, dels at refusion på aktivering i forbindelse med kontanthjælpsreform og beskæftigelsesreform er blevet gjort afhængig af typen af aktivering og ledighedslængde. Det betyder f.eks., at når en borger aktiveres tidligt i ledighedsforløbet, så skal kommunen betale den fulde udgift selv. Først efter en periode (typisk 9 eller 24 måneders ledighed) kan kommunen få 50 statsrefusion på udgifter til aktivering. Derudover medfører beskæftigelsesreformen bl.a., at statsrefusion på vejledning og opkvalificering for a-dagpengemodtagere er reduceret til 0 pct. fra tidligere 50 pct. Disse ændringer betyder for det første, at det er blevet dyrere at sende borgere i aktivering, og for det andet, at det er blevet langt mere kompliceret at styre området. Generelt kan det siges, at det er finansieringsomlægning, der øger budgettet på området. Der forventes stort set aktiveret det samme antal personer i 2016 sammenlignet med, jf. tabel 4. Øvrige områder Øvrige områder omfatter primært udgifterne til lægeerklæringer, tolkebistand og Uddannelse til alle (UTA). Nettobudgettet udgør 7,8 mio. kr. i 2016, som består af udgifter på 7,9 mio. kr. og indtægter på 0,1 mio. kr. Øvrige områder er det eneste aktivitetsområde under Arbejdsmarkedsudvalget med serviceudgifter. tet er øget med 1,0 mio. kr. fra til 2016, hvilket primært skyldes højere udgifter til lægeerklæringer som følge af en ny dyrere lægeaftale med Region Hovedstaden samt etablering af et nyt rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet godkender ressourceforløb og iværksætter indsatsen i tilknytning hertil. Mængder og forudsætninger Tabel 3: Antal fuldtidspersoner på forsørgelse i budget Mængde/forudsætning Regnskab 2014 Opr Arbejdsmarkedsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Forsikrede ledige Førtidspension Integration kontanthjælp Jobafklaringsforløb Kontanthjælp Ressourceforløbsydelse Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp Uddannelsesydelse I alt Alle personer i ovenstående tabel 3 er opgjort som fuldtidspersoner, dvs. en person der har været ledig i en fuld opgørelsesperiode. F.eks. vil 3 ledige personer, der hver har en ledighedsperiode på 4 måneder, samlet set udgøre 1 fuldtidsperson set hen over ét år. Der forventes i alt fuldtidspersoner i 2016 som forventes at falde til fuldtidspersoner i. Faldet skyldes primært det vedtagne prioriteringsbidrag Nedbringelse af ledigheden, hvor området til- 4

5 føres flere sagsbehandlere, men hvor der også forventes en reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsmarkedsydelse (antal fuldtidspersoner) Arbejdsmarkedsydelse er for forsikrede ledige, der mister deres dagpengeret. Borgerne har mulighed for op til 2 år på arbejdsmarkedsydelse, der svarer til kontanthjælpsniveau. Der forventes 99 fuldtidspersoner i Regnskabet for 2014 viste 93 fuldtidspersoner. Arbejdsmarkedsydelse er en midlertidig ydelse, der er indført for at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen. Fleksjob og ledighedsydelse (antal fuldtidspersoner) Fleksjob er for personer, der har en varig nedsættelse af arbejdsevnen, og som ansættes på nedsat timetal og med skånebehov hos en arbejdsgiver. Ledighedsydelse er for personer, der også har en varig nedsættelse af arbejdsevnen, men hvor personen er ledig, dvs. ikke er i et ansættelsesforhold med en arbejdsgiver. Der forventes 416 personer i fleksjob og på ledighedsydelse i 2016-, hvilket er lidt lavere end 2014, hvor der var 423 personer på området. Forsikrede ledige (antal fuldtidspersoner) Forsikrede ledige er personer der er ledige og medlem af en a-kasse. Antallet af forsikrede ledige forventes at udgøre 777 fuldtidspersoner i Det er fald i forhold til 2014, hvor der var 867 fuldtidspersoner. Førtidspension (antal fuldtidspersoner) Førtidspension er for personer, der har en ubetydelig arbejdsevne som er varig nedsat, og som ikke forventes genvundet. I 2014 var der fuldtidspersoner og antallet af førtidspensionister forventes at falde til i og i Integration kontanthjælp (antal fuldtidspersoner) Integration kontanthjælp tildeles efter samme principper som den almindelige kontanthjælp. Denne type er blot afgrænset til at være for personer, der er omfattet af et introduktionsforløb efter integrationsloven. Der forventes 14 personer på denne ydelse i Jobafklaringsforløb (antal fuldtidspersoner) Jobafklaringsforløb er opstået som en del af sygedagpengereformen, der trådte i kraft d , og bevilges, når borgere ikke længere er berettiget til sygedagpenge og det er usikkert hvornår de kan vende tilbage til job. Der forventes 95 fuldtidspersoner på jobafklaringsforløb i Regnskabet for 2014 viste kun 7 fuldtidspersoner, hvilket skyldes at ordningen først blev etableret Kontanthjælp (antal fuldtidspersoner) Kontanthjælpsmodtagere er personer, der ikke er medlem af en a-kasse og som på grund af begrænset formue, er berettiget til kontanthjælp. Kontanthjælp er målrettet personer under 30 år med en uddannelse og personer over 30 år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere forventes at falde fra fuldtidspersoner i 2016 til i. Faldet skyldes indsatsen Nedbringelse af ledigheden, som forventes at medføre færre borgere på kontanthjælp. Ressourceforløbsydelse (antal fuldtidspersoner) Ressourceforløbsydelse er for personer, der har haft en længere periode på offentlig forsørgelse og hvor det vurderes at arbejdsevnen er truet. Når borgeren bevilges et ressourceforløb, der kan have op til 5 års varighed, så skal kommunen afprøve alle relevante tilbud for at vurdere om borgeren kan træde ind på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet igen. Ressourceforløb blev introduceret med fleksjob- og førtidspensionsreformen i Der forventes 150 ressourceforløb i Det er en markant stigning fra 2014, hvor der var 43 fuldtidspersoner. Stigningen skyldes at ordningen blev etableret d og at indfasningen af ressourceforløb har taget længere tid end forventet. Revalidering (antal fuldtidspersoner) Revalidering er for personer, der har en nedsat arbejdsevne og hvor det vurderes at de kan genindtræde på arbejdsmarkedet ved at gennemføre en form for kompetencegivende uddannelse. Der forventes 20 personer på revalidering i Sygedagpenge (antal fuldtidspersoner) 5

6 Sygedagpenge er for sygemeldte personer, der er medlem af en a-kasse. Der forventes 531 modtagere af sygedagpenge i 2016-, hvilket er lidt flere end antallet for Uddannelseshjælp (antal fuldtidspersoner) Uddannelseshjælpsmodtagere er personer, der ikke er medlem af en a-kasse og som på grund af begrænset formue, er berettiget til uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp er målrettet unge under 30 år uden uddannelse. Antallet af personer på uddannelseshjælp forventes at ligge på 434 personer i perioden 2016-, hvilket er på niveau med antallet for Uddannelsesydelse (antal fuldtidspersoner) Uddannelsesydelse er for forsikrede ledige, der i 2013 og 2014 har mistet deres dagpengeret. De har mulighed for op til 6 måneder på uddannelsesydelse, der svarer til kontanthjælp. Der var 67 fuldtidspersoner på denne ordning i 2014, hvor ordningen også bortfalder. Derfor forventes der ingen personer omfattet af denne ordning i Tabel 4: Aktivering: Mængder og forudsætninger Mængde/forudsætning Regnskab 2014 Opr Forsikrede ledige Kontanthjælp Uddannelseshjælp I alt Arbejdsmarkedsudvalget har for 2016 fastlagt, at borgerne på bestemte områder skal være i aktivering en vis andel af tiden. Aktivering - Forsikrede ledige (antal fuldtidspersoner) Der forudsættes 186 forsikrede ledige i aktivering i 2016, hvilket svarer til 22 pct. af målgruppen. Aktivering - Kontanthjælp (antal fuldtidspersoner) Der forudsættes 232 kontanthjælpsmodtagere i aktivering i 2016, hvilket svarer til 18 pct. af målgruppen. Aktivering Uddannelseshjælp (antal fuldtidspersoner) Der forudsættes 135 modtagere af uddannelseshjælp i aktivering i 2016, hvilket svarer til 31 pct. af målgruppen. 6

7 Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 5: Økonomisk oversigt for politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse Aktivitetsområde 2016 (Netto) 2016 (Udgift) 2016 (Indtægt) (Mio. kr.) Forsørgelsesydelser 591,3 712,1-120,8 Serviceudgifter Overførsler 482,1 602,9-120,8 Forsikrede ledige 109,2 109,2 - Aktivering og indsats 61,1 114,0-52,9 Serviceudgifter Overførsler 49,2 92,3-43,1 Forsikrede ledige 11,9 21,6-9,8 Øvrige områder 7,8 7,9-0,1 Serviceudgifter 7,2 7,2 - Overførsler 0,6 0,7-0,1 Forsikrede ledige I alt for politikområdet 660,2 834,0-173,8 Serviceudgifter 7,2 7,2 - Overførsler 531,9 696,0-164,0 Forsikrede ledige 121,0 130,8-9,8 7