Natur og Miljø udvalgte indikatorer Miljøministeriet 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og Miljø 2001 - udvalgte indikatorer Miljøministeriet 2001"

Transkript

1

2 Natur og Miljø 21 - udvalgte indikatorer Miljøministeriet 21 Redaktion: Tine Utzon-Frank, Skov- og Naturstyrelsen, Bent Andersen, Skov- og Naturstyrelsen Redaktionsgruppe Peter Kristensen, Danmarks Miljøundersøgelser Walter Brüsch, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Mads Sletbjerg, Energistyrelsen (indtil ) Bruno Bilde Jørgensen, Forskningscentret for Skov & Landskab Bernhard Brackhahn, Landsplanafdelingen Jens la Cour, Miljøstyrelsen Flemming Bo Petersen, Miljøstyrelsen Tekst: videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen Grafisk design og grafer: Aksel Kaalund Foto: Biofoto, Loke Film, Scanpix Nordfoto, BAM-Billedhuset 2. Maj, Bert Wiklund og Photo-Gallery Niels Riis Ebbesen Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S Trykt på Cyklus print ISSN Oplag: 2. eks. Redaktionen afsluttet 12. december 21 Citat tilladt - gerne med kildeangivelse Internet: rapporten og baggrundsdata findes på adressen: Hæftet fås gratis så længe oplag haves på landets biblioteker og i Miljøbutikken Læderstræde København K Tlf.: Fax: Åbent mandag til fredag NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 22

3 Forord Det er 1 år siden Miljøministeriet første gang med indikatorer viste, hvordan miljøet har det. Man kan som dengang stille spørgsmålet: Bliver det dårligere, eller bliver det bedre? Er der områder, hvor det hverken går frem eller tilbage? Den årlige indikatorrapport med omkring 1 indikatorer giver på en let forståelig måde et overblik over natur- og miljøforholdene. Den enkelte indikator viser på sit eget område, hvordan miljøet og naturen har udviklet sig, og ved at sætte flere indikatorer sammen fortæller de en historie om de store linier i udviklingen, og de viser, om vi går i den rigtige retning og når målene. Grundstammen af indikatorer er fortsat den samme som i Det er i sig selv en styrke, for det muliggør sammenligninger over et længere tidsrum. Der har gennem alle årene været stor interesse for dette årlige overblik. Publikationen bliver flittigt brugt i skoler, på gymnasier og andre undervisningsinstitutioner. Almindeligt interesserede borgere slår op i publikationen på biblioteket eller på internettet. I år giver indikatorrapporten danskerne et overblik over samfundets udvikling i 1 år, og hvilke spor udviklingen har sat sig. Vi har opnået vækst og velfærd, vi er blevet over dobbelt så mange, og vi har fået langt bedre forhold større boliger, bedre veje og mange elektriske apparater i husholdningerne. Det er vigtigt at understrege, at familiernes velstand ikke har øget miljøproblemerne. Ny teknologi har begrænset miljøbelastningerne. Selv om vi bruger 4 gange så mange apparater som for 2 år siden, er energiforbruget ikke steget. Det er mit håb, at indikatorerne kan være med til at forøge den enkeltes viden om miljøet og dermed bidrage til folkeoplysningen om et emne, der både er vigtigt, men også koster mange penge for os alle. Dermed kan indikatorerne være med til at skabe den diskussion, vi skal have om, hvordan vi bruger pengene på miljøområdet, så vi får mest muligt miljø for pengene. Indikatorerne skal være med til at vise os, om vi når de mål, vi har sat os. Og om kræfterne bruges rigtigt. Målet må være, at vi får et grundlag for at føre en miljøpolitik, der sikrer, at også fremtidige generationer kan leve i et rent og sundt miljø. Jeg ønsker at borgerne i højere grad får indflydelse på udviklingen. Derfor håber jeg, at indikatorrapporten kan være med til at sætte gang i debatten, så vi i fællesskab kan finde frem til løsninger, hvor der både er plads til mennesker og miljø. Hans Christian Schmidt Miljøminister

4 Indhold 1 Danmark i 1 år 3 2 Familien 11 3 Byen 17 4 Naturen Naturen Næringsstoffer Landbrug, skov og fiskeri Råstoffer Miljøgifte Miljøet Energi Transport Klima Luftforurening Affald og spildevand Kemikalier

5 1 Danmark i 1 år Næppe nogensinde før er Danmark blevet så gennemgribende forandret som i det 2. århundrede. Befolkningen blev mere end fordoblet, og i mens bredte byer, veje, huse og vindmøller sig over det ganske land. For hundrede år siden var en tredjedel af landet naturområder - nu er det kun en tiendedel

6 Da de moderne tider kom til Danmark I 191 var vi omkring to millioner danskere, i 21 er vi over fem millioner. Samtidig har vi fået langt bedre forhold - større boliger, bedre veje, masser af biler og masser af apparater. Bagsiden af medaljen er forurening og forarmelse af naturen. Befolkning i millioner Danmarks befolkning er blevet femdoblet på 2 år og i løbet af det seneste århundrede er befolkningstallet blevet mere end fordoblet. I dag har Danmark 5,3 millioner indbyggere, og vi bliver stadig flere. Blot indenfor de sidste ti år er befolkningstallet steget med 2.. Nu er nettoindvandringen på 8-1. mennesker om året, og fødselsoverskuddet er af samme størrelse. Fra Anden Verdenskrig og fremefter er Danmark blevet et velfærdssamfund hvor vi har fået større boliger, flere biler og et væld af elektroniske apparater og kommunikationsmidler. I 196 var der i gennemsnit tre personer pr. hustand mens der nu kun er to. Samtidig har det omfattende byggeri af parcelhuse i 196 erne og 197 erne og sammenlægninger af mange små lejligheder givet os mere plads i hjemmene. Selv om der nu er færre personer i boligerne, er gennemsnits København / Hovedstadsområdet Byer Landdistrikter BEFOLKNINGSUDVIKLING 1.1. Vi er blevet mange flere i løbet af det sidste århundrede. Alene siden 196 er befolkningen steget med 77. personer.. størrelsen steget fra 16 kvadratmeter i 1981 til 19 kvadratmeter i dag. Siden 196 er antallet af husstande øget fra 1,5 millioner til 2,4 millioner. Flere hjem medfører et større forbrug af varige forbrugsgoder. I dag har de fleste husstande køleskab, fryser, vaskemaskine, fjernsyn, video og CD-afspiller. Mange har Sumprocent af husstande Procent i 21 73% 67% 82% desuden mikrobølgeovn og opvaskemaskine. I 199 erne holdt computere og mobiltelefoner deres indtog i hjemmene. I 21 havde 67 procent af de danske husstande en computer mens 73 procent havde en mobiltelefon. Andelen af hjem med internetforbindelse er steget fra 5 procent i 1996 til 55 procent i efteråret 21. I de sidste otte år har Danmark haft en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 2-3 procent. Produktionen er steget kraftigt, især i de private serviceerhverv, men væksten omfatter også offentlig service, industri og landbrug. 2 1 Mobiltelefon PC / Hjemmecomputer Video Mikrobølgeovn Opvaskemaskine Tørretumbler Vaskemaskiner VARIGE FORBRUGSGODER 1.2. Danskerne har anskaffet sig flere varige forbrugsgoder i hjemmene, især i 199'erne. 56% 43% 48% 76% 4 Kapitel 1. Danmark i 1 år

7 Det private forbrug er vokset med en femtedel siden højkonjukturen startede i Samtidig har forbrugsmønstret ændret sig så vi bruger færre penge på fødevarer og bolig og flere på fritidsaktiviteter og transport. I dag har danskerne 35 biler for hver 1 indbyggere - mod knap 1 i 196. Væksten i befolkningstallet, produktionen og forbruget har medført et øget forbrug af ressourcer op igennem det 2. århundrede. Et eksempel er forbruget af vand som næsten blev tredoblet mellem 19 og 196. I de sidste ti år er forbruget af vand faldet igen. I Danmark indvindes drikkevandet fra grundvand som nu er en truet ressource på grund af forurening og kraftig indvinding gennem mange år, især i hovedstadsområdet. Indeks 1 = 246. kr i 2-priser BRUTTONATIONALPRODUKTET 1.3. Figuren viser udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt pr. indbygger fra 19 til 2. Energi, vækst og forbrug Forandringen af Danmark fra et traditionelt landbrugsland til et industrisamfund og i de senere år til et servicesamfund er baseret på en dramatisk stigning i energiforbruget; faktisk er forbruget af energi blevet tidoblet siden 19 og mere end fordoblet siden 196. Energiforbruget har dog været konstant siden midten af 198 erne. Indtil oliekrisen i 1972 var der en snæver sammenhæng mellem bruttonationalproduktet og energiforbruget. Jo større værdier danskerne frembragte, jo mere energi brugte vi. Siden da er bruttonationalproduktet steget med 6 procent mens vort samlede energiforbrug kun er øget med omkring 2 procent. Det skyldes især at el og varme produceres sammen på kraftvarmeværker, at energien udnyttes mere effektivt i industrien, at boligerne er bedre isolerede samt at elforbruget i mange typer apparater er reduceret. Miljøbelastningerne ved produktion og forbrug af energi er formindsket mærkbart i de seneste årtier. Udslippet af svovl fra kraftværkerne er reduceret til under en femtedel i forhold til 198 mens de samlede udledninger af kvælstofilter fra kraftværker og transport er faldet med omkring en trediedel siden Frem til midten af 199 erne fulgtes energiforbruget og udslippene af CO 2 ad, men i de senere år er udledningerne af drivhusgassen faldet selv om energiforbruget har været konstant. Det skyldes især udbygningen af den vedvarende energiproduktion og øget anvendelse af naturgas på kraftværkerne. Naturgasfyring fører til mindre CO 2 -udslip pr. produceret energienhed end afbrænding af olie og kul. PJ pr. år Indeks 199 = BNP i faste priser CO 2 - emissioner, korrigeret Bruttoenergiforbrug, korrigeret ENERGIFORBRUGET 1.4. Danmarks samlede energiforbrug blev ti-doblet i det 2. århundrede. ENERGI, ØKONOMI OG CO Fra 1986 til 1993 fulgtes Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), energiforbrug og CO 2 -udslip ad. Siden er den danske Økonomi vokset, energiforbruget har været konstant, og CO 2 -udslippet er faldet. Kapitel 1. Danmark i 1 år 5

8 Naturen på tilbagetog Danmark er et af de lande i verden hvor arealet udnyttes mest intensivt. I det 2. århundrede er de bebyggede områder og vejnettet vokset stærkt mens naturområderne er svundet ind. Landbrugsarealet har været konstant frem til de seneste årtier hvor det er blevet reduceret en smule. Alligevel er Danmark det land i Europa hvor markerne optager mest plads i forhold til det samlede areal. I dag dyrker landbruget 58 procent af landarialet mens skove, huse, veje og byer stort set dækker resten. Kun en tiendedel af landet er i dag naturområder som klitter, heder, moser og søer. Gennem de seneste halvtreds år har huse og veje i det åbne land optaget mere og mere plads. I dag anvendes 2 procent af landarealet til transport, og vejene lægger beslag på tre fjerdedele af pladsen. Alene vejene svarer til et område på størrelse med Bornholm. Procent af danmarks areal Byer Huse og veje i det åbne land Agerland Skov Natur AREALFORDELING 1.6. Det samlede landbrugsareal er ikke ændret væsentligt i sidste århundrede. Derimod er naturarealerne blevet meget mindre, mens især huse og veje i det åbne land optager mere plads. Byerne og skovene er også blevet større. 1 Ha Byer under 5 Byer 5-2 Byer over 2. BYSPREDNING 1.7. Byerne er vokset med ca. 1 procent om året siden 1974 Hovedstadsregionen Samtidig er byarealet næsten blevet firedoblet, og byerne dækker nu 6 procent af landarialet. Skovene har fået lov til at brede sig. I 195 voksede der skov på 8,5 procent af landarealet mens andelen nu er steget til 1 procent. Tilvæksten er især sket ved plantning af nåletræer i Jylland. Arealet med løvskov er dog også øget både i Jylland og på Sjælland siden Størstedelen af de danske skove er plantede, og arealet med oprindelig skov med stor biologisk mangfoldighed er gået tilbage gennem hele århundredet. 1 ha I alt Løvtræ Oprindelig skov SKOVAREALET 1.8. Skovarealet er øget siden år 19. Væksten skyldes især jyske plantager med nåletræ. Selv om skovene er blevet større, er arealet med oprindelig skov faldet gennem hele århundredet. 6 Kapitel 1. Danmark i 1 år

9 Taberne i kampen om den sparsomme plads i vort lille land er landskabet, kulturmiljøet og naturområderne. Enge og moser er eksempler på typiske danske naturtyper som tidligere dækkede store dele af landet. Nu er de for vort land så karakteristiske blomsterenge afløst af kornmarker og reservearealer som domineres af kvælstofelskende brændenælder og tidsler. Op gennem sidste århundrede er engene og moserne forsvundet i takt med at de ikke længere bruges til græsning og tørvegravning og derfor har mistet deres økonomiske betydning. Desuden er mange vådområder blevet drænet eller afvandet for at give plads til landbrug eller skovdrift. I dag er 8 procent af det samlede landareal påvirket af dræning, og kun 4 procent af landet er dækket af moser, sumpe og våde enge. Mange søer og vandløb er ligeledes forsvundet på grund af dræning. 1 ton N/P 1 ton pesticider N P Pesticider FORBRUG AF GØDNING OG PESTICIDER 1.9. Danmarks samlede forbrug af kvælstofgødning, fosforgødning og pesticider toppede i 198'erne Stordriften i landbruget De senere årtier har landbruget ændret sig markant hen imod Procent af Danmarks areal Udbytte omregnet til ton byg pr ha øget stordrift. Fra 1985 til 2 faldt det samlede antal bedrifter fra 92. til 55.. Det skyldes især at mange små landbrug med under 5 hektar er nedlagt. Til gengæld er antallet af store bedrifter med over 1 hektar blevet mere end fordoblet. Samtidig er de fleste bedrifter blevet specialiserede som enten agerbrug, kvægbrug, svinebrug eller hønserier. Siden 1985 er agerlandet blevet reduceret med 19. hektar. Alligevel er udbyttet i plantebrugene steget markant frem til i dag hvilket viser at landbrugsjorden er under et voldsomt effektivitetspres. Forbruget af handelsgødning og pesticider i agerbruget eksploderede i 196 erne og steg stærkt frem til 1985 hvor mængderne toppede. Siden da er der sket et markant fald i anvendelsen af såvel pesticider som gødning vel at mærke uden at det er gået ud over udbytterne som fortsat stiger. Reduktionen i forbruget af hjælpestoffer i landbruget har mindsket miljøbelastningerne - primært forurening af grundvandet med pesticider og udledninger af næringsstoffer til vandløb, søer og have Pløjet areal Udbytte UDBYTTE PR HA 1.1. Landbrugsarealet er blevet mindre i de senere årtier, men udbyttet er steget Kapitel 1. Danmark i 1 år 7

10 Havet omkring Danmark Alle de marine miljøer i Danmark - fjordene, de kystnære områder, bælterne og det åbne hav er siden 195 erne blevet påvirket af den store tilførsel af næringsstoffer som især skyldes udvaskning af kvælstof fra landbruget. Overgødskningen har medført at der siden 197 erne ofte har været alvorlige iltsvind i de danske farvande. I mange tilfælde har iltsvindene medført at bundplanter og bunddyr er døde, og fiskene er flygtet. Havet omkring Danmark er præget af intensivt fiskeri. Torsk er overfisket i alle danske farvande, og i Nordsøen er rødspætte, tunge, kuller, sej, hvilling og havtaske ligeledes overfiskede. I Kattegat og Østersøen er mængden af ål raslet ned siden 196 erne. I den første halvdel af det 2. århundrede var ålefiskeriet Danmarks vigtigste fiskeri, men fangsterne er nu stærkt reduceret ved de danske kyster hvilket gælder for hele det område hvor ålen lever i Nordeuropa. Hvis bestanden af ål i Kattegat og Østersøen kollapser, er det mere kritisk end for mange andre fisk fordi der ikke findes nabobestande hvorfra bestandene kan genskabes med tiden. Ålen kommer til Europa som larve med Golfstrømmen fra Saragassohavet hvortil den vender tilbage som voksen for at formere sig. Mens antallet af mange fisk er faldet stærkt i de senere årtier, er det lykkedes at få bestandene af sæler til at vokse. Der findes to sælarter i de danske have. Gråsælen er sjælden mens bestanden af spættet sæl i 2 var oppe på 11.5 dyr. Sælerne blev totalfredet i Dengang var antallet af spættede sæler nede på omkring 2 individer. Efter fredningen voksede bestanden frem til 1988 hvor en virusepidemi udryddede 4 procent af de spættede sæler i de danske farvande. Fra 1989 er bestanden igen vokset frem til 1998 hvor antallet toppede. Det tyder på at der nu lever så mange spættede sæler i de danske have som mængderne af føde og antallet af uforstyrrede tilholdssteder kan bære. 1 ton Antal ÅLEFISKERI I DANMARK Frem til 196 blev der fanget mange ål i de danske farvande. Siden er fangsterne faldet dramatisk SÆLER I DE DANSKE FARVANDE Figuren viser antallet af spættede sæler i havene omkring Danmark optalt fra fly. Bestanden blev ramt af sygdom i Derpå steg antallet af spættede sæler indtil 1998, hvor bestanden toppede. 8 Kapitel 1. Danmark i 1 år

11 Påvirket af skovrejsing og øvrig beplantning Landskabet og kulturmiljøet Gennem det 2. århundrede er byudviklingen i de store byer især sket i byernes randområder hvor parcelhuse, indkøbscentre eller industriområder ofte er blevet placeret uden synderlig hensyntagen til landskabets særlige karaktertræk. Byfornyelsen i 197 erne og 198 erne gik især ud over historiske bygninger og kulturmiljøer. Samtidig er de kulturhistoriske og landskabelige værdier omkring mange landsbyer blevet udvisket ved byggeri af parcelhuskvarterer så den historiske baggrund for landsbyernes placering i landskabet er gået tabt. Langs kysterne er et stort antal færgesteder og mindre bådværfter forsvundet fordi de ikke kunne løbe rundt økonomisk. Samtidig er mange fiskerlejer blevet omdannet til lystbådehavne og turistbyer. Store trafikanlæg som motorveje er udbygget kraftigt i de senere årtier. I 197 var den samlede længde af motorveje og motortrafikveje 33 kilometer mens strækningen i 21 nåede op på 137 kilometer. De store veje deler ofte det danske kulturlandskab op. Deres betydelige størrelse påvirker proportionerne i landskabet og svækker oplevelsen af herregårde, kirker, gravhøje og alléer. Siden 1984 har vindmøller i stigende grad sat deres præg på landskabet. Vindkapaciteten nåede i 2 op på 2417 Megawatt, og antallet af møller steg til 627. Store vindmøller kan virke meget dominerende i det danske landskab hvor højdeforskellene er beskedne. Foto og fotomanipulation: Bjørn Borgen Hasløv. Påvirket af bebyggelse, især byudvidelse og råstofindvinding Beskadiget af pløjning m.m Upåvirket Gravhøj eller kælkebakke De fredede fortidsminders synlighed påvirkes af ændringer i arealanvendelsen i den 1 meters beskyttelseszone, som omgiver dem. Fredede fortidsminder skal være omgivet af en 1 meters beskyttelseszone. Zonen skal sikre oplevelsen af fortidsmindet og dets landskabelige sammenhæng. Billedet viser dobbelt-jættestuen "Børnehøj" ved Himmelev nær Roskilde. Oplevelsen af fortidsmindet er blevet forstyrret af råstofindvinding og byggeri tæt på beskyttelseszonen gennem de senere årtier. Nu opfattes jættestuen mere som en kælkebakke eller en rest jord fra grusgravningen end som et 5 år gammelt gravminde. Fremover er det vigtigt, at amterne i regionplanerne udpeger større sammenhængende kulturmiljøer. F.eks. kan flere gravhøje danne en helhed, som derved kan bevares og opleves. Udviklingen i Jyllinge, Gundsømagle og Kirkerup sogne ved Roskilde Fjord er typisk for udviklingen på landsplan. I de tre sogne findes der 41 fredede fortids-minder, som tidligere lå i åbent landbrugsland. Beskyttelseszonerne omkring mere end halvdelen af fortidsminderne er blevet påvirket af udviklingen gennem de seneste 5 år. De væsentligste ændringer er bebyggelse, tilplantning og skovrejsning. Vindmøller - en stor erstatter mange små Øverst ses Nøjsomheds Odde på Lolland, hvor der er opstillet 25 mindre vindmøller. Oplevelsen af kystlandskabet forringes på nært hold af de mange møller. På nederste billede er alle de små møller erstattet af 6 store. De nye møller er hver for sig mere synlige, både på kort og lang afstand. Til gengæld er deres samspil med landskabet mere harmonisk. Høje vindmøller præger landskabet stærkt, og derfor er det vigtigt at finde egnede placeringer til den næste generation af store møller. Vindmøller bør fortrinsvis placeres i store flade landskaber, hvor vindmøllernes størrelse ikke ændrer opfattelsen af landskabets karaktertræk. Den fremtidige udbygning af vindkraften vil primært ske på havet. Udfordringen er at undgå, at de store havmøller kommer til at præge kysterne for stærkt. Hvis møller på 1 meter eller derover skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden, bliver det med røde vingespidser og lys på toppen af tårnet. Afmærkningen vil gøre havmøllerne meget synlige i kystlandskabet både om dagen og om natten. Kapitel 1. Danmark i 1 år 9

12 En 9 meter høj mølle kan normalt ses hen over alle elementer i landskabet inden for en afstand på to kilometer. Først på omkring ti kilometers afstand begynder møllen at forsvinde i et almindeligt dansk landskab med levende hegn og spredt bebyggelse. Højspændingsmaster er op til 4 meter høje og præger ligeledes landskabet stærkt. Længden af de danske luftledninger er vokset fra 4915 kilometer i 1989 til 537 kilometer i 2, og de nyere ledninger er dels sat op på eksisterende master, dels på nye. Længden af jordkabler er steget fra 231 til 515 kilometer i samme periode. I 2 udgjorde jordkablerne 8,8 procent af højspændingsnettet. Byernes vækst og spredning, de nye veje, vindmøllerne og højspændingsmasterne påvirker kulturmiljøet - den historiske prægning af landskabet der har fundet sted i århundreder. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiderne. Til dato har amterne udpeget lidt over tusind kulturmiljøer i Danmark, f.eks. landsbyer, fiskerlejer, herregårdslandskaber og husmandskolonier, og fastlagt retningslinier for deres beskyttelse. Fingrene, der vokser sammen I hovedstadsregionen er byzonearealet vokset med 11 procent siden 1974, mens byzonen er øget med 26 procent i hele landet. Udbygningen omkring København følger stadig den gamle Fingerplan, som gik ud på, at hovedstaden skulle vokse i spredte byfingre med åbent land imellem sig. I de senere årtier er fingrene blevet længere, og de ender nu i den såkaldte købstadsring. Samtidig er de grønne kiler mellem fingrene svundet ind. MW Kapacitet i MW Antal VINDMØLLEUDBYGNING Vindkraften er udbygget stærkt siden Antallet af møller nåede op på 627 i 2. Antal Fredede fortidsminder Målet for bevaringsindsatsen på landsplan er at sikre et repræsentativt udsnit af kulturarven. Der findes i alt godt 29. fredede fortidsminder i Danmark. I 199'erne blev der fredet 5 fortidsminder, og i 1999 blev 117 fortidsminder fredet. De nyligt fredede fortidsminder er især krigergrave og mindesten over faldne i de sønderjyske krige. Siden 1984 er 132 ruiner fra middelalderen og 175 stendysser og storstensgrave blevet restaureret. 1 Kapitel 1. Danmark i 1 år

13 Familien 2 Danskerne afleverer de tomme flasker i genbrugscontainerne og sparer på vand, varme og strøm - både af hensyn til miljøet og pengepungen. Flere familier køber nu altid økologiske fødevarer, og færre gør det aldrig.

14 Forbrug, teknologi og holdninger Privatforbruget er steget med en femtedel gennem de sidste ti år, men ny teknologi har begrænset miljøbelastningerne af den øgede velstand. Op gennem 199 erne fik danskerne en femtedel flere penge mellem hænderne. De ekstra kroner blev især brugt på transport, kommunikation, fritidsudstyr, rejser og underholdning mens udgifterne til mad og bolig steg i mindre grad. I dag står husholdningerne for over halvdelen af Danmarks forbrug af varer og serviceydelser. Vort private forbrug påvirker miljøet ved at optage plads til boliger og fritidsaktiviteter, ved forbrug af energi og ressourcer, ved udledning af miljøskadelige stoffer og ved produktion af affald. Dertil kommer en række indirekte effekter i andre sektorer: udvinding af råmaterialer, fremstilling af industriprodukter og forarbejdning af fødevarer. Desuden medfører det private forbrug en omfattende transport mellem producenter, butikker og forbrugere. Fra 1993 til 1998 steg danskernes privatforbrug med 3,5 procent om året. Fra var stigningen på,5 procent om året. I 2 brugte vi i alt 628 milliarder kr. Traditionelt har der været en snæver sammenhæng mellem størrelsen af privatforbruget og miljøbelastningerne. Et eksempel er energiforbruget i de danske hjem. For blot ti år siden var større boliger og flere elektriske apparater lig med øget energiforbrug, mere luftforurening og stigende CO 2 - udslip. I dag er koblingen mindre stærk. Selv om antallet af husstande steg med 7,5 procent fra 199 til 2, voksede det samlede energiforbrug kun med 1 procent i perioden. 12 Kapitel 2. Familien

15 Faktisk faldt energiforbruget pr. husstand med 6 procent på trods af at vi fik mere plads og mange nye elektriske hjælpemidler. De væsentligste årsager er en mere effektiv energiforsyning, bedre isolering af boligerne og mere energiøkonomiske apparater. Forbrugernes holdninger og livsstil spiller også ind på de miljøbelastninger vi hver især er årsag til. Hvis vi cykler, slukker lyset efter os, sparer på vandet og spiser masser af brød og grøntsager, belastes miljøet mindre end når vi tager bilen hen om hjørnet, efterlader fjernsynet tændt og gør os til gode med den ene store bøf efter den anden. I de senere år har danskerne sparet på el og vand for miljøets skyld, men især fordi strøm og vand er blevet dyrere. Ifølge meningsmålinger fra Danmarks Statistik lagde 38 procent af forbrugerne i 1999 stor vægt på økonomien når de installerede vandbesparende toiletter eller købte miljøvenlige opvaskemaskiner. I 21 var andelen steget til 59 procent. Tendensen er den samme når det gælder elbesparende apparater. I 1999 oplyste 52 procent af familierne at elregningen var en væsentlig begrundelse for at spare på strømmen mens andelen i 21 var steget til 69 procent. I 1999 lagde 56 procent af familierne vægt på miljøet ved anskaffelse af vandbesparende apparater mens andelen i 21 var steget til 65 procent. For elbesparelser havde miljøhensyn i 1999 stor betydning for 42 procent af befolkningen mod 58 procent i 21. Vi tænker altså mindst lige så meget på pengene som på miljøet når vi skruer elsparepærer i fatningerne og bruger det lille skyl. GJ pr. husstand pr. år kwh pr. år Apparater Opvarmning Frysere 6 Tørretumblere Opvaskemaskiner Vaskemaskiner 4 Køleskabe 2 TV ENERGIFORBRUG I HUSHOLDNINGER 2.2. Husholdningernes energiforbrug er faldet HUSHOLDNINGSAPPARATERS ELFORBRUG 2.3. Elforbruget i alle almindelige husholdningsapparater er faldet markant gennem de sidste to årtier. F.eks. bruger en ny fryser 22 procent mindre energi end i 199. Flere køber økologisk Økologisk korn, kartofler og grøntsager dyrkes uden brug af handelsgødning og sprøjtegifte. Op gennem 199 erne har flere og flere danskere købt økologiske fødevarer. I 2 var der et mindre dyk i interessen, men i år er andelen af familier som altid køber økologisk, igen steget. I 21 købte 18 procent af forbrugerne altid økologiske grøntsager mod 11 procent i 2, og 29 procent købte hver gang økologiske mejeriprodukter mod 22 procent i 2. Antallet af konsekvente købere af økologisk kød steg fra 6 til 9 procent. Imidlertid er der sket et mindre fald i andelen af familier som altid vælger økologisk når de køber brød, mel, æg og frugt. Fra 2 til 21 faldt antallet af familier som aldrig køber økologiske grøntsager og mejeriprodukter, fra 44 til 4 procent mens antallet af familier som aldrig køber økologisk kød, faldt fra 66 til 61 procent. Prisen er den vigtigste grund til at mange undlader at købe økologiske fødevarer. De synes simpelt hen at økologisk mad er for dyrt. 68 procent af alle familier køber økologiske varer med mellemrum. Hensyn til miljøet er den vigtigste begrundelse, fulgt af hensyn til dyrenes velfærd. I 2 var 79 procent af køberne af økologisk mad villige til at betale mere for varerne mens 19 procent ikke ville fortsætte med at købe økologisk hvis prisforskellen til almindelige fødevarer øges. Kapitel 2. Familien 13

16 El, varme og vand Afkoblingen mellem privatforbrugets størrelse og energiforbruget er mest markant når det gælder forbruget af elektricitet. Fra 1992 til 2 steg privatforbruget med 19 procent mens elforbruget forblev uændret. Det er så meget desto mere bemærkelsesværdigt fordi antallet af køleskabe, frysere, fjernsyn, opvaskemaskiner, Energimærkede køleskabe Andel af salg i % Energimærkede frysere Andel af salg i % vaskemaskiner, tørretumblere og mikrobølgeovne er eksploderet i de senere år. Især mikrobølgeovne har invaderet A B Andre A B Andre hjemmene i stor stil - antallet er blevet tredoblet siden 199. Til gengæld kræver moderne apparater mindre strøm. En ny fryser bruger 22 procent mindre el end en model fra 199 mens forskellen for et køleskab er 17 procent og for en tørretumbler 25 procent. I de senere år er mange husholdningsapparater blevet energimærkede så forbrugerne let kan udvæl halvår 21 ENERGIMÆRKEDE KØLESKABE OG FRYSERE 2.4. Køleskabe og frysere mærkes med kategorierne A-G, hvor A er den mest energieffektive gruppe. Salget af A og B mærkede køleskabe og frysere er stigende. ge modeller med et lavt elforbrug. 1 stk Energiforbruget til boligopvarmning faldt med 24 procent pr. 2.5 kvadratmeter i løbet af 199 erne hvilket især skyldes bedre 2. isolering og udskiftning af private oliefyr med naturgasfyr og 1.5 fjernvarme hvor brændslet udnyttes mere effektivt. Ved ind- 1. gangen til 2 dækkede fjernvarmen 58 procent af landets 2,5 millioner varmeinstallationer mens 2 procent var oliefyr og 13 procent naturgasfyr. Resten var primært elvarme, solvarme og brændeovne. Husholdningernes vandforbrug er faldet med en fjerdedel siden 1989 i takt med at prisen på vand er blevet mere end fordoblet. En kubikmeter vand koster nu godt 3 kr. Halvdelen af beløbet betales for rensning af spildevand mens resten 5 Anden Fjernvarme Naturgasfyr Oliefyr VARMEINSTALLATIONER I BOLIGER 2.5. Fjernvarme og naturgas er nu de dominerende former for opvarmning i husholdningerne, mens andelen af private oliefyr er reduceret markant i 199'erne. dækker moms, afgifter og betaling for drikkevand. Liter pr. person pr. dag Vandpris kr pr. m Forbrug Pris VANDFORBRUG OG PRIS PÅ VAND 2.6. Siden 1989 er husholdningernes forbrug af vand faldet med en fjerdedel, hvilket især skyldes, at prisen på vand er fordoblet. En kubikmeter vand koster nu ca. 3 kr. 14 Kapitel 2. Familien

17 Kemikalier i hjemmet En dansk husholdning bruger i gennemsnit over 5 kilo kemikalier om året: rengøringsmidler, vaskemidler, lak, maling, træbeskyttelsesmidler, kemikalier til bilpleje, pesticider og havegødning. Når man tager højde for de anvendte mængder af de forskellige stoffer, belaster tøjvask, shampoo, brusebadssæbe og toiletrens vandmiljøet mest. De fleste haveejere bekæmper ukrudt med hakkejernet, men forbruget af ukrudtsmidler er steget i de senere år. I 2 anvendte 2 procent af haveejerne sprøjtegifte til bekæmpelse af ukrudt mod 16 procent i Samtidig brugte 23 procent sprøjtemidler mod insekter mens kun 2 procent fandt det nødvendigt i Miljømærkning en hjælp til forbrugerne Miljømærkning giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter som belaster miljøet mindre end gennemsnittet. Vi har to officielle miljømærker Nordens Svanen og EU s Blomsten som begge er baseret på en analyse af produkternes samlede livscyklus der spænder over råvarer, produktionsprocesser, produktets indhold og dets bortskaffelse. I slutningen af 2 fandtes der mere end 25 handelsvarer indenfor 33 varegrupper som var tildelt enten Svanen eller Blomsten, og omsætningen lå på omkring to milliarder kr. Kriterierne for miljømærkningen opdateres hvert tredje år, og tilliden til mærkerne er høj. To ud af tre forbrugere mener at de gavner miljøet ved at vælge miljømærkede produkter. EU s energimærkning er obligatorisk for mange typer elektriske husholdningsapparater. Ordningen startede i 1995 med energimærkning af køleskabe og frysere og er siden udvidet til at omfatte vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner samt elektriske pærer og lysstofrør. Apparaterne mærkes i kategorierne A til G hvor A er den mest energieffektive. Mærket giver også oplysninger om andre forhold, f.eks. vandforbruget. Husmærkning er en national ordning der giver købere af huse oplysninger om sælgers forbrug af energi og vand. Vinduer og ruder er omfattet af en frivillig mærkningsordning, baseret på EU s A til G skala. Energipilen orienterer forbrugerne om stand-by forbruget af strøm i fjernsyn, videoapparater, computere etc. En gennemsnitlig husholdning betaler 5-6 kr. om året for at have de grønne og røde lamper tændt. Energimærkning af biler er en ordning fra 2 som viser bilers brændstofforbrug. Kapitel 2. Familien 15

18 1 ton pr. år Genbrug af glas og papir Danskerne er flittige gæster ved genbrugscontainerne for glas og papir. I 2 afleverede 88 procent af de danske familier altid tomme flasker og glas mens 6 procent gjorde det af og til. 77 procent af befolkningen smider konsekvent gamle aviser og blade i papircontainerne, og 5 procent gør det med mellemrum. På landsplan steg mængderne af genanvendt glas fra 9. tons i 199 til 123. tons i Tre fjerdedele af glasset blev genbrugt. Forbrug Genanvendelse 1 ton pr. år GENANVENDELSE AF GLAS 2.7. Danskerne er gode til at fylde genbrugscontainerne med glas, og genbruget er steget i de senere år Indsamlet Nyt papir GENANVENDELSE AF PAPIR 2.8. Indsamlingen af returpapir er gennem 199'erne steget fra 3 til 5 procent af forbruget af nyt papir. Både husholdningerne og erhvervslivet bruger betragtelige mængder papir. I løbet af 199 erne er mængderne af indsamlet returpapir vokset med en tredjedel mens andelen af det samlede papirforbrug er steget fra 3 til 5 procent. Målet er at fordoble genanvendelsen af papir og pap fra husholdningerne i 24. Det skal ske gennem forbedrede indsamlingsordninger. 16 Kapitel 2. Familien

19 Byen 3 Danmarks byer er under forandring. Nye huse, institutioner og virksomheder skyder op i randområderne, og nær centrum omdannes gamle erhvervsområder og havnegader til kvarterer med kontorer og boliger. Nybyggeriets placering og udformning vil påvirke byernes bæredygtighed langt ud i fremtiden

20 Byer og bæredygtighed Fire ud af fem danskere lever i byerne, og bymiljøets kvalitet er afgørende for hvordan vi oplever dagligdagen. Samtidig har byernes indretning stor betydning for miljøbelastningerne både lokalt, regionalt og globalt. PJ Forbruget af energi, vand og ressourcer er størst i byerne, for det er her danskere lever og arbejder. Omfanget af byernes energiforbrug og beboernes behov for transport har afgørende betydning for miljøpåvirkningerne støjen på gaden og i boliger, luftkvaliteten i byen, den regionale luftforurening og udslippet af drivhusgassen CO 2. Nøglen til at begrænse miljøbelastningerne fra det moderne byliv er byernes udformning, infrastruktur og energiforsyning, og faktisk giver den tætte koncentration af mennesker, boliger, butikker og arbejdspladser gode muligheder for at opbygge energieffektive systemer som kollektiv transport og fjernvarme. Fjernvarme er miljøvenlig fordi langt den største del af varmen produceres sammen med elektricitet på kraftvarmeværker. På den måde udnyttes brændslet mere effektivt end når strøm og varme fremstilles hver for sig. De danske byer vokser fortsat, og placeringen og arten af nye boliger, institutioner, virksomheder og transportsystemer kommer til at præge byernes bæredygtighed mange år frem i tiden. Hvis vi bygger etageejendomme frem for parcelhuse, udnyttes pladsen bedre, og behovet for opvarmning bliver mindre. Hvis afstandene mellem boliger, arbejdspladser og butikker er korte, er vi tilbøjelige til at lade bilen stå og gå eller cykle. Og hvis det er nemt at komme frem og tilbage med bus eller S-tog, bruger mange mennesker de offentlige transportmidler. Når afstandene er store, og når der er langt mellem stoppesteder og stationer, stiger biltrafikken, støjen, luftforureningen og CO 2 -udslippene Fjernvarmeanlæg Private producenter, varmeproducerende Private producenter, kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale el- og varmeproducerende anlæg FJERNVARME 3.1. Fjernvarmen dækker nu 58 procent af alle bygninger i Danmark, og tilslutningen er størst i de store byer. Næsten al fjernvarmen produceres i dag sammen med el på kraftvarmeværker. Årsagen til faldet i produktionen i 1999 og 2 er primært mildt vejr. Kolonihaver Små fritidshuse, smukke blomsterbede, rødternede duge, snak over hækken og Dannebrog til tops om søndagen. Kolonihaver er billige og populære åndehuller for mange mennesker der bor i lejligheder i byerne.i 21 vedtog Folketinget en ny lov om kolonihaver. Loven har sikret at hovedparten af landets 62. kolonihaver nu er varige. Kolonihaver kan kun nedlægges med begrundelse i væsentlige samfundshensyn, og i givet fald skal brugerne altid have stillet erstatningshaver til rådighed.antallet af kolonihaver skal øges i de kommende år, især i hovedstadsområdet. 18 Kapitel 3. Byen

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Miljø-screening af forslag til lokalplan 1.127 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 6 BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder Parker, græsarealer, støjvolde, stier, skov, hegn, mark, herunder adgang til

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner MILJØ OG ENERGI 2002:21 29. november 2002 Familiernes miljøvaner august 2002 Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 kører på cykel og 13 kører med

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Miljøvurdering - screening

Miljøvurdering - screening Miljøvurdering - screening Plan nr.: Tekst: Lokalplan for grønt område ved Sønderparken Skema status Dato Udfyldt/rev. Beskrivelse af rev. af Bygherre A 26/10-2012 LIFA v/jch Team Plan B Miljøvurderingsgruppen

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere