Natur og Miljø udvalgte indikatorer Miljøministeriet 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og Miljø 2001 - udvalgte indikatorer Miljøministeriet 2001"

Transkript

1

2 Natur og Miljø 21 - udvalgte indikatorer Miljøministeriet 21 Redaktion: Tine Utzon-Frank, Skov- og Naturstyrelsen, Bent Andersen, Skov- og Naturstyrelsen Redaktionsgruppe Peter Kristensen, Danmarks Miljøundersøgelser Walter Brüsch, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Mads Sletbjerg, Energistyrelsen (indtil ) Bruno Bilde Jørgensen, Forskningscentret for Skov & Landskab Bernhard Brackhahn, Landsplanafdelingen Jens la Cour, Miljøstyrelsen Flemming Bo Petersen, Miljøstyrelsen Tekst: videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen Grafisk design og grafer: Aksel Kaalund Foto: Biofoto, Loke Film, Scanpix Nordfoto, BAM-Billedhuset 2. Maj, Bert Wiklund og Photo-Gallery Niels Riis Ebbesen Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S Trykt på Cyklus print ISSN Oplag: 2. eks. Redaktionen afsluttet 12. december 21 Citat tilladt - gerne med kildeangivelse Internet: rapporten og baggrundsdata findes på adressen: Hæftet fås gratis så længe oplag haves på landets biblioteker og i Miljøbutikken Læderstræde København K Tlf.: Fax: Åbent mandag til fredag NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 22

3 Forord Det er 1 år siden Miljøministeriet første gang med indikatorer viste, hvordan miljøet har det. Man kan som dengang stille spørgsmålet: Bliver det dårligere, eller bliver det bedre? Er der områder, hvor det hverken går frem eller tilbage? Den årlige indikatorrapport med omkring 1 indikatorer giver på en let forståelig måde et overblik over natur- og miljøforholdene. Den enkelte indikator viser på sit eget område, hvordan miljøet og naturen har udviklet sig, og ved at sætte flere indikatorer sammen fortæller de en historie om de store linier i udviklingen, og de viser, om vi går i den rigtige retning og når målene. Grundstammen af indikatorer er fortsat den samme som i Det er i sig selv en styrke, for det muliggør sammenligninger over et længere tidsrum. Der har gennem alle årene været stor interesse for dette årlige overblik. Publikationen bliver flittigt brugt i skoler, på gymnasier og andre undervisningsinstitutioner. Almindeligt interesserede borgere slår op i publikationen på biblioteket eller på internettet. I år giver indikatorrapporten danskerne et overblik over samfundets udvikling i 1 år, og hvilke spor udviklingen har sat sig. Vi har opnået vækst og velfærd, vi er blevet over dobbelt så mange, og vi har fået langt bedre forhold større boliger, bedre veje og mange elektriske apparater i husholdningerne. Det er vigtigt at understrege, at familiernes velstand ikke har øget miljøproblemerne. Ny teknologi har begrænset miljøbelastningerne. Selv om vi bruger 4 gange så mange apparater som for 2 år siden, er energiforbruget ikke steget. Det er mit håb, at indikatorerne kan være med til at forøge den enkeltes viden om miljøet og dermed bidrage til folkeoplysningen om et emne, der både er vigtigt, men også koster mange penge for os alle. Dermed kan indikatorerne være med til at skabe den diskussion, vi skal have om, hvordan vi bruger pengene på miljøområdet, så vi får mest muligt miljø for pengene. Indikatorerne skal være med til at vise os, om vi når de mål, vi har sat os. Og om kræfterne bruges rigtigt. Målet må være, at vi får et grundlag for at føre en miljøpolitik, der sikrer, at også fremtidige generationer kan leve i et rent og sundt miljø. Jeg ønsker at borgerne i højere grad får indflydelse på udviklingen. Derfor håber jeg, at indikatorrapporten kan være med til at sætte gang i debatten, så vi i fællesskab kan finde frem til løsninger, hvor der både er plads til mennesker og miljø. Hans Christian Schmidt Miljøminister

4 Indhold 1 Danmark i 1 år 3 2 Familien 11 3 Byen 17 4 Naturen Naturen Næringsstoffer Landbrug, skov og fiskeri Råstoffer Miljøgifte Miljøet Energi Transport Klima Luftforurening Affald og spildevand Kemikalier

5 1 Danmark i 1 år Næppe nogensinde før er Danmark blevet så gennemgribende forandret som i det 2. århundrede. Befolkningen blev mere end fordoblet, og i mens bredte byer, veje, huse og vindmøller sig over det ganske land. For hundrede år siden var en tredjedel af landet naturområder - nu er det kun en tiendedel

6 Da de moderne tider kom til Danmark I 191 var vi omkring to millioner danskere, i 21 er vi over fem millioner. Samtidig har vi fået langt bedre forhold - større boliger, bedre veje, masser af biler og masser af apparater. Bagsiden af medaljen er forurening og forarmelse af naturen. Befolkning i millioner Danmarks befolkning er blevet femdoblet på 2 år og i løbet af det seneste århundrede er befolkningstallet blevet mere end fordoblet. I dag har Danmark 5,3 millioner indbyggere, og vi bliver stadig flere. Blot indenfor de sidste ti år er befolkningstallet steget med 2.. Nu er nettoindvandringen på 8-1. mennesker om året, og fødselsoverskuddet er af samme størrelse. Fra Anden Verdenskrig og fremefter er Danmark blevet et velfærdssamfund hvor vi har fået større boliger, flere biler og et væld af elektroniske apparater og kommunikationsmidler. I 196 var der i gennemsnit tre personer pr. hustand mens der nu kun er to. Samtidig har det omfattende byggeri af parcelhuse i 196 erne og 197 erne og sammenlægninger af mange små lejligheder givet os mere plads i hjemmene. Selv om der nu er færre personer i boligerne, er gennemsnits København / Hovedstadsområdet Byer Landdistrikter BEFOLKNINGSUDVIKLING 1.1. Vi er blevet mange flere i løbet af det sidste århundrede. Alene siden 196 er befolkningen steget med 77. personer.. størrelsen steget fra 16 kvadratmeter i 1981 til 19 kvadratmeter i dag. Siden 196 er antallet af husstande øget fra 1,5 millioner til 2,4 millioner. Flere hjem medfører et større forbrug af varige forbrugsgoder. I dag har de fleste husstande køleskab, fryser, vaskemaskine, fjernsyn, video og CD-afspiller. Mange har Sumprocent af husstande Procent i 21 73% 67% 82% desuden mikrobølgeovn og opvaskemaskine. I 199 erne holdt computere og mobiltelefoner deres indtog i hjemmene. I 21 havde 67 procent af de danske husstande en computer mens 73 procent havde en mobiltelefon. Andelen af hjem med internetforbindelse er steget fra 5 procent i 1996 til 55 procent i efteråret 21. I de sidste otte år har Danmark haft en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 2-3 procent. Produktionen er steget kraftigt, især i de private serviceerhverv, men væksten omfatter også offentlig service, industri og landbrug. 2 1 Mobiltelefon PC / Hjemmecomputer Video Mikrobølgeovn Opvaskemaskine Tørretumbler Vaskemaskiner VARIGE FORBRUGSGODER 1.2. Danskerne har anskaffet sig flere varige forbrugsgoder i hjemmene, især i 199'erne. 56% 43% 48% 76% 4 Kapitel 1. Danmark i 1 år

7 Det private forbrug er vokset med en femtedel siden højkonjukturen startede i Samtidig har forbrugsmønstret ændret sig så vi bruger færre penge på fødevarer og bolig og flere på fritidsaktiviteter og transport. I dag har danskerne 35 biler for hver 1 indbyggere - mod knap 1 i 196. Væksten i befolkningstallet, produktionen og forbruget har medført et øget forbrug af ressourcer op igennem det 2. århundrede. Et eksempel er forbruget af vand som næsten blev tredoblet mellem 19 og 196. I de sidste ti år er forbruget af vand faldet igen. I Danmark indvindes drikkevandet fra grundvand som nu er en truet ressource på grund af forurening og kraftig indvinding gennem mange år, især i hovedstadsområdet. Indeks 1 = 246. kr i 2-priser BRUTTONATIONALPRODUKTET 1.3. Figuren viser udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt pr. indbygger fra 19 til 2. Energi, vækst og forbrug Forandringen af Danmark fra et traditionelt landbrugsland til et industrisamfund og i de senere år til et servicesamfund er baseret på en dramatisk stigning i energiforbruget; faktisk er forbruget af energi blevet tidoblet siden 19 og mere end fordoblet siden 196. Energiforbruget har dog været konstant siden midten af 198 erne. Indtil oliekrisen i 1972 var der en snæver sammenhæng mellem bruttonationalproduktet og energiforbruget. Jo større værdier danskerne frembragte, jo mere energi brugte vi. Siden da er bruttonationalproduktet steget med 6 procent mens vort samlede energiforbrug kun er øget med omkring 2 procent. Det skyldes især at el og varme produceres sammen på kraftvarmeværker, at energien udnyttes mere effektivt i industrien, at boligerne er bedre isolerede samt at elforbruget i mange typer apparater er reduceret. Miljøbelastningerne ved produktion og forbrug af energi er formindsket mærkbart i de seneste årtier. Udslippet af svovl fra kraftværkerne er reduceret til under en femtedel i forhold til 198 mens de samlede udledninger af kvælstofilter fra kraftværker og transport er faldet med omkring en trediedel siden Frem til midten af 199 erne fulgtes energiforbruget og udslippene af CO 2 ad, men i de senere år er udledningerne af drivhusgassen faldet selv om energiforbruget har været konstant. Det skyldes især udbygningen af den vedvarende energiproduktion og øget anvendelse af naturgas på kraftværkerne. Naturgasfyring fører til mindre CO 2 -udslip pr. produceret energienhed end afbrænding af olie og kul. PJ pr. år Indeks 199 = BNP i faste priser CO 2 - emissioner, korrigeret Bruttoenergiforbrug, korrigeret ENERGIFORBRUGET 1.4. Danmarks samlede energiforbrug blev ti-doblet i det 2. århundrede. ENERGI, ØKONOMI OG CO Fra 1986 til 1993 fulgtes Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), energiforbrug og CO 2 -udslip ad. Siden er den danske Økonomi vokset, energiforbruget har været konstant, og CO 2 -udslippet er faldet. Kapitel 1. Danmark i 1 år 5

8 Naturen på tilbagetog Danmark er et af de lande i verden hvor arealet udnyttes mest intensivt. I det 2. århundrede er de bebyggede områder og vejnettet vokset stærkt mens naturområderne er svundet ind. Landbrugsarealet har været konstant frem til de seneste årtier hvor det er blevet reduceret en smule. Alligevel er Danmark det land i Europa hvor markerne optager mest plads i forhold til det samlede areal. I dag dyrker landbruget 58 procent af landarialet mens skove, huse, veje og byer stort set dækker resten. Kun en tiendedel af landet er i dag naturområder som klitter, heder, moser og søer. Gennem de seneste halvtreds år har huse og veje i det åbne land optaget mere og mere plads. I dag anvendes 2 procent af landarealet til transport, og vejene lægger beslag på tre fjerdedele af pladsen. Alene vejene svarer til et område på størrelse med Bornholm. Procent af danmarks areal Byer Huse og veje i det åbne land Agerland Skov Natur AREALFORDELING 1.6. Det samlede landbrugsareal er ikke ændret væsentligt i sidste århundrede. Derimod er naturarealerne blevet meget mindre, mens især huse og veje i det åbne land optager mere plads. Byerne og skovene er også blevet større. 1 Ha Byer under 5 Byer 5-2 Byer over 2. BYSPREDNING 1.7. Byerne er vokset med ca. 1 procent om året siden 1974 Hovedstadsregionen Samtidig er byarealet næsten blevet firedoblet, og byerne dækker nu 6 procent af landarialet. Skovene har fået lov til at brede sig. I 195 voksede der skov på 8,5 procent af landarealet mens andelen nu er steget til 1 procent. Tilvæksten er især sket ved plantning af nåletræer i Jylland. Arealet med løvskov er dog også øget både i Jylland og på Sjælland siden Størstedelen af de danske skove er plantede, og arealet med oprindelig skov med stor biologisk mangfoldighed er gået tilbage gennem hele århundredet. 1 ha I alt Løvtræ Oprindelig skov SKOVAREALET 1.8. Skovarealet er øget siden år 19. Væksten skyldes især jyske plantager med nåletræ. Selv om skovene er blevet større, er arealet med oprindelig skov faldet gennem hele århundredet. 6 Kapitel 1. Danmark i 1 år

9 Taberne i kampen om den sparsomme plads i vort lille land er landskabet, kulturmiljøet og naturområderne. Enge og moser er eksempler på typiske danske naturtyper som tidligere dækkede store dele af landet. Nu er de for vort land så karakteristiske blomsterenge afløst af kornmarker og reservearealer som domineres af kvælstofelskende brændenælder og tidsler. Op gennem sidste århundrede er engene og moserne forsvundet i takt med at de ikke længere bruges til græsning og tørvegravning og derfor har mistet deres økonomiske betydning. Desuden er mange vådområder blevet drænet eller afvandet for at give plads til landbrug eller skovdrift. I dag er 8 procent af det samlede landareal påvirket af dræning, og kun 4 procent af landet er dækket af moser, sumpe og våde enge. Mange søer og vandløb er ligeledes forsvundet på grund af dræning. 1 ton N/P 1 ton pesticider N P Pesticider FORBRUG AF GØDNING OG PESTICIDER 1.9. Danmarks samlede forbrug af kvælstofgødning, fosforgødning og pesticider toppede i 198'erne Stordriften i landbruget De senere årtier har landbruget ændret sig markant hen imod Procent af Danmarks areal Udbytte omregnet til ton byg pr ha øget stordrift. Fra 1985 til 2 faldt det samlede antal bedrifter fra 92. til 55.. Det skyldes især at mange små landbrug med under 5 hektar er nedlagt. Til gengæld er antallet af store bedrifter med over 1 hektar blevet mere end fordoblet. Samtidig er de fleste bedrifter blevet specialiserede som enten agerbrug, kvægbrug, svinebrug eller hønserier. Siden 1985 er agerlandet blevet reduceret med 19. hektar. Alligevel er udbyttet i plantebrugene steget markant frem til i dag hvilket viser at landbrugsjorden er under et voldsomt effektivitetspres. Forbruget af handelsgødning og pesticider i agerbruget eksploderede i 196 erne og steg stærkt frem til 1985 hvor mængderne toppede. Siden da er der sket et markant fald i anvendelsen af såvel pesticider som gødning vel at mærke uden at det er gået ud over udbytterne som fortsat stiger. Reduktionen i forbruget af hjælpestoffer i landbruget har mindsket miljøbelastningerne - primært forurening af grundvandet med pesticider og udledninger af næringsstoffer til vandløb, søer og have Pløjet areal Udbytte UDBYTTE PR HA 1.1. Landbrugsarealet er blevet mindre i de senere årtier, men udbyttet er steget Kapitel 1. Danmark i 1 år 7

10 Havet omkring Danmark Alle de marine miljøer i Danmark - fjordene, de kystnære områder, bælterne og det åbne hav er siden 195 erne blevet påvirket af den store tilførsel af næringsstoffer som især skyldes udvaskning af kvælstof fra landbruget. Overgødskningen har medført at der siden 197 erne ofte har været alvorlige iltsvind i de danske farvande. I mange tilfælde har iltsvindene medført at bundplanter og bunddyr er døde, og fiskene er flygtet. Havet omkring Danmark er præget af intensivt fiskeri. Torsk er overfisket i alle danske farvande, og i Nordsøen er rødspætte, tunge, kuller, sej, hvilling og havtaske ligeledes overfiskede. I Kattegat og Østersøen er mængden af ål raslet ned siden 196 erne. I den første halvdel af det 2. århundrede var ålefiskeriet Danmarks vigtigste fiskeri, men fangsterne er nu stærkt reduceret ved de danske kyster hvilket gælder for hele det område hvor ålen lever i Nordeuropa. Hvis bestanden af ål i Kattegat og Østersøen kollapser, er det mere kritisk end for mange andre fisk fordi der ikke findes nabobestande hvorfra bestandene kan genskabes med tiden. Ålen kommer til Europa som larve med Golfstrømmen fra Saragassohavet hvortil den vender tilbage som voksen for at formere sig. Mens antallet af mange fisk er faldet stærkt i de senere årtier, er det lykkedes at få bestandene af sæler til at vokse. Der findes to sælarter i de danske have. Gråsælen er sjælden mens bestanden af spættet sæl i 2 var oppe på 11.5 dyr. Sælerne blev totalfredet i Dengang var antallet af spættede sæler nede på omkring 2 individer. Efter fredningen voksede bestanden frem til 1988 hvor en virusepidemi udryddede 4 procent af de spættede sæler i de danske farvande. Fra 1989 er bestanden igen vokset frem til 1998 hvor antallet toppede. Det tyder på at der nu lever så mange spættede sæler i de danske have som mængderne af føde og antallet af uforstyrrede tilholdssteder kan bære. 1 ton Antal ÅLEFISKERI I DANMARK Frem til 196 blev der fanget mange ål i de danske farvande. Siden er fangsterne faldet dramatisk SÆLER I DE DANSKE FARVANDE Figuren viser antallet af spættede sæler i havene omkring Danmark optalt fra fly. Bestanden blev ramt af sygdom i Derpå steg antallet af spættede sæler indtil 1998, hvor bestanden toppede. 8 Kapitel 1. Danmark i 1 år

11 Påvirket af skovrejsing og øvrig beplantning Landskabet og kulturmiljøet Gennem det 2. århundrede er byudviklingen i de store byer især sket i byernes randområder hvor parcelhuse, indkøbscentre eller industriområder ofte er blevet placeret uden synderlig hensyntagen til landskabets særlige karaktertræk. Byfornyelsen i 197 erne og 198 erne gik især ud over historiske bygninger og kulturmiljøer. Samtidig er de kulturhistoriske og landskabelige værdier omkring mange landsbyer blevet udvisket ved byggeri af parcelhuskvarterer så den historiske baggrund for landsbyernes placering i landskabet er gået tabt. Langs kysterne er et stort antal færgesteder og mindre bådværfter forsvundet fordi de ikke kunne løbe rundt økonomisk. Samtidig er mange fiskerlejer blevet omdannet til lystbådehavne og turistbyer. Store trafikanlæg som motorveje er udbygget kraftigt i de senere årtier. I 197 var den samlede længde af motorveje og motortrafikveje 33 kilometer mens strækningen i 21 nåede op på 137 kilometer. De store veje deler ofte det danske kulturlandskab op. Deres betydelige størrelse påvirker proportionerne i landskabet og svækker oplevelsen af herregårde, kirker, gravhøje og alléer. Siden 1984 har vindmøller i stigende grad sat deres præg på landskabet. Vindkapaciteten nåede i 2 op på 2417 Megawatt, og antallet af møller steg til 627. Store vindmøller kan virke meget dominerende i det danske landskab hvor højdeforskellene er beskedne. Foto og fotomanipulation: Bjørn Borgen Hasløv. Påvirket af bebyggelse, især byudvidelse og råstofindvinding Beskadiget af pløjning m.m Upåvirket Gravhøj eller kælkebakke De fredede fortidsminders synlighed påvirkes af ændringer i arealanvendelsen i den 1 meters beskyttelseszone, som omgiver dem. Fredede fortidsminder skal være omgivet af en 1 meters beskyttelseszone. Zonen skal sikre oplevelsen af fortidsmindet og dets landskabelige sammenhæng. Billedet viser dobbelt-jættestuen "Børnehøj" ved Himmelev nær Roskilde. Oplevelsen af fortidsmindet er blevet forstyrret af råstofindvinding og byggeri tæt på beskyttelseszonen gennem de senere årtier. Nu opfattes jættestuen mere som en kælkebakke eller en rest jord fra grusgravningen end som et 5 år gammelt gravminde. Fremover er det vigtigt, at amterne i regionplanerne udpeger større sammenhængende kulturmiljøer. F.eks. kan flere gravhøje danne en helhed, som derved kan bevares og opleves. Udviklingen i Jyllinge, Gundsømagle og Kirkerup sogne ved Roskilde Fjord er typisk for udviklingen på landsplan. I de tre sogne findes der 41 fredede fortids-minder, som tidligere lå i åbent landbrugsland. Beskyttelseszonerne omkring mere end halvdelen af fortidsminderne er blevet påvirket af udviklingen gennem de seneste 5 år. De væsentligste ændringer er bebyggelse, tilplantning og skovrejsning. Vindmøller - en stor erstatter mange små Øverst ses Nøjsomheds Odde på Lolland, hvor der er opstillet 25 mindre vindmøller. Oplevelsen af kystlandskabet forringes på nært hold af de mange møller. På nederste billede er alle de små møller erstattet af 6 store. De nye møller er hver for sig mere synlige, både på kort og lang afstand. Til gengæld er deres samspil med landskabet mere harmonisk. Høje vindmøller præger landskabet stærkt, og derfor er det vigtigt at finde egnede placeringer til den næste generation af store møller. Vindmøller bør fortrinsvis placeres i store flade landskaber, hvor vindmøllernes størrelse ikke ændrer opfattelsen af landskabets karaktertræk. Den fremtidige udbygning af vindkraften vil primært ske på havet. Udfordringen er at undgå, at de store havmøller kommer til at præge kysterne for stærkt. Hvis møller på 1 meter eller derover skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden, bliver det med røde vingespidser og lys på toppen af tårnet. Afmærkningen vil gøre havmøllerne meget synlige i kystlandskabet både om dagen og om natten. Kapitel 1. Danmark i 1 år 9

12 En 9 meter høj mølle kan normalt ses hen over alle elementer i landskabet inden for en afstand på to kilometer. Først på omkring ti kilometers afstand begynder møllen at forsvinde i et almindeligt dansk landskab med levende hegn og spredt bebyggelse. Højspændingsmaster er op til 4 meter høje og præger ligeledes landskabet stærkt. Længden af de danske luftledninger er vokset fra 4915 kilometer i 1989 til 537 kilometer i 2, og de nyere ledninger er dels sat op på eksisterende master, dels på nye. Længden af jordkabler er steget fra 231 til 515 kilometer i samme periode. I 2 udgjorde jordkablerne 8,8 procent af højspændingsnettet. Byernes vækst og spredning, de nye veje, vindmøllerne og højspændingsmasterne påvirker kulturmiljøet - den historiske prægning af landskabet der har fundet sted i århundreder. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiderne. Til dato har amterne udpeget lidt over tusind kulturmiljøer i Danmark, f.eks. landsbyer, fiskerlejer, herregårdslandskaber og husmandskolonier, og fastlagt retningslinier for deres beskyttelse. Fingrene, der vokser sammen I hovedstadsregionen er byzonearealet vokset med 11 procent siden 1974, mens byzonen er øget med 26 procent i hele landet. Udbygningen omkring København følger stadig den gamle Fingerplan, som gik ud på, at hovedstaden skulle vokse i spredte byfingre med åbent land imellem sig. I de senere årtier er fingrene blevet længere, og de ender nu i den såkaldte købstadsring. Samtidig er de grønne kiler mellem fingrene svundet ind. MW Kapacitet i MW Antal VINDMØLLEUDBYGNING Vindkraften er udbygget stærkt siden Antallet af møller nåede op på 627 i 2. Antal Fredede fortidsminder Målet for bevaringsindsatsen på landsplan er at sikre et repræsentativt udsnit af kulturarven. Der findes i alt godt 29. fredede fortidsminder i Danmark. I 199'erne blev der fredet 5 fortidsminder, og i 1999 blev 117 fortidsminder fredet. De nyligt fredede fortidsminder er især krigergrave og mindesten over faldne i de sønderjyske krige. Siden 1984 er 132 ruiner fra middelalderen og 175 stendysser og storstensgrave blevet restaureret. 1 Kapitel 1. Danmark i 1 år

13 Familien 2 Danskerne afleverer de tomme flasker i genbrugscontainerne og sparer på vand, varme og strøm - både af hensyn til miljøet og pengepungen. Flere familier køber nu altid økologiske fødevarer, og færre gør det aldrig.

14 Forbrug, teknologi og holdninger Privatforbruget er steget med en femtedel gennem de sidste ti år, men ny teknologi har begrænset miljøbelastningerne af den øgede velstand. Op gennem 199 erne fik danskerne en femtedel flere penge mellem hænderne. De ekstra kroner blev især brugt på transport, kommunikation, fritidsudstyr, rejser og underholdning mens udgifterne til mad og bolig steg i mindre grad. I dag står husholdningerne for over halvdelen af Danmarks forbrug af varer og serviceydelser. Vort private forbrug påvirker miljøet ved at optage plads til boliger og fritidsaktiviteter, ved forbrug af energi og ressourcer, ved udledning af miljøskadelige stoffer og ved produktion af affald. Dertil kommer en række indirekte effekter i andre sektorer: udvinding af råmaterialer, fremstilling af industriprodukter og forarbejdning af fødevarer. Desuden medfører det private forbrug en omfattende transport mellem producenter, butikker og forbrugere. Fra 1993 til 1998 steg danskernes privatforbrug med 3,5 procent om året. Fra var stigningen på,5 procent om året. I 2 brugte vi i alt 628 milliarder kr. Traditionelt har der været en snæver sammenhæng mellem størrelsen af privatforbruget og miljøbelastningerne. Et eksempel er energiforbruget i de danske hjem. For blot ti år siden var større boliger og flere elektriske apparater lig med øget energiforbrug, mere luftforurening og stigende CO 2 - udslip. I dag er koblingen mindre stærk. Selv om antallet af husstande steg med 7,5 procent fra 199 til 2, voksede det samlede energiforbrug kun med 1 procent i perioden. 12 Kapitel 2. Familien

15 Faktisk faldt energiforbruget pr. husstand med 6 procent på trods af at vi fik mere plads og mange nye elektriske hjælpemidler. De væsentligste årsager er en mere effektiv energiforsyning, bedre isolering af boligerne og mere energiøkonomiske apparater. Forbrugernes holdninger og livsstil spiller også ind på de miljøbelastninger vi hver især er årsag til. Hvis vi cykler, slukker lyset efter os, sparer på vandet og spiser masser af brød og grøntsager, belastes miljøet mindre end når vi tager bilen hen om hjørnet, efterlader fjernsynet tændt og gør os til gode med den ene store bøf efter den anden. I de senere år har danskerne sparet på el og vand for miljøets skyld, men især fordi strøm og vand er blevet dyrere. Ifølge meningsmålinger fra Danmarks Statistik lagde 38 procent af forbrugerne i 1999 stor vægt på økonomien når de installerede vandbesparende toiletter eller købte miljøvenlige opvaskemaskiner. I 21 var andelen steget til 59 procent. Tendensen er den samme når det gælder elbesparende apparater. I 1999 oplyste 52 procent af familierne at elregningen var en væsentlig begrundelse for at spare på strømmen mens andelen i 21 var steget til 69 procent. I 1999 lagde 56 procent af familierne vægt på miljøet ved anskaffelse af vandbesparende apparater mens andelen i 21 var steget til 65 procent. For elbesparelser havde miljøhensyn i 1999 stor betydning for 42 procent af befolkningen mod 58 procent i 21. Vi tænker altså mindst lige så meget på pengene som på miljøet når vi skruer elsparepærer i fatningerne og bruger det lille skyl. GJ pr. husstand pr. år kwh pr. år Apparater Opvarmning Frysere 6 Tørretumblere Opvaskemaskiner Vaskemaskiner 4 Køleskabe 2 TV ENERGIFORBRUG I HUSHOLDNINGER 2.2. Husholdningernes energiforbrug er faldet HUSHOLDNINGSAPPARATERS ELFORBRUG 2.3. Elforbruget i alle almindelige husholdningsapparater er faldet markant gennem de sidste to årtier. F.eks. bruger en ny fryser 22 procent mindre energi end i 199. Flere køber økologisk Økologisk korn, kartofler og grøntsager dyrkes uden brug af handelsgødning og sprøjtegifte. Op gennem 199 erne har flere og flere danskere købt økologiske fødevarer. I 2 var der et mindre dyk i interessen, men i år er andelen af familier som altid køber økologisk, igen steget. I 21 købte 18 procent af forbrugerne altid økologiske grøntsager mod 11 procent i 2, og 29 procent købte hver gang økologiske mejeriprodukter mod 22 procent i 2. Antallet af konsekvente købere af økologisk kød steg fra 6 til 9 procent. Imidlertid er der sket et mindre fald i andelen af familier som altid vælger økologisk når de køber brød, mel, æg og frugt. Fra 2 til 21 faldt antallet af familier som aldrig køber økologiske grøntsager og mejeriprodukter, fra 44 til 4 procent mens antallet af familier som aldrig køber økologisk kød, faldt fra 66 til 61 procent. Prisen er den vigtigste grund til at mange undlader at købe økologiske fødevarer. De synes simpelt hen at økologisk mad er for dyrt. 68 procent af alle familier køber økologiske varer med mellemrum. Hensyn til miljøet er den vigtigste begrundelse, fulgt af hensyn til dyrenes velfærd. I 2 var 79 procent af køberne af økologisk mad villige til at betale mere for varerne mens 19 procent ikke ville fortsætte med at købe økologisk hvis prisforskellen til almindelige fødevarer øges. Kapitel 2. Familien 13

16 El, varme og vand Afkoblingen mellem privatforbrugets størrelse og energiforbruget er mest markant når det gælder forbruget af elektricitet. Fra 1992 til 2 steg privatforbruget med 19 procent mens elforbruget forblev uændret. Det er så meget desto mere bemærkelsesværdigt fordi antallet af køleskabe, frysere, fjernsyn, opvaskemaskiner, Energimærkede køleskabe Andel af salg i % Energimærkede frysere Andel af salg i % vaskemaskiner, tørretumblere og mikrobølgeovne er eksploderet i de senere år. Især mikrobølgeovne har invaderet A B Andre A B Andre hjemmene i stor stil - antallet er blevet tredoblet siden 199. Til gengæld kræver moderne apparater mindre strøm. En ny fryser bruger 22 procent mindre el end en model fra 199 mens forskellen for et køleskab er 17 procent og for en tørretumbler 25 procent. I de senere år er mange husholdningsapparater blevet energimærkede så forbrugerne let kan udvæl halvår 21 ENERGIMÆRKEDE KØLESKABE OG FRYSERE 2.4. Køleskabe og frysere mærkes med kategorierne A-G, hvor A er den mest energieffektive gruppe. Salget af A og B mærkede køleskabe og frysere er stigende. ge modeller med et lavt elforbrug. 1 stk Energiforbruget til boligopvarmning faldt med 24 procent pr. 2.5 kvadratmeter i løbet af 199 erne hvilket især skyldes bedre 2. isolering og udskiftning af private oliefyr med naturgasfyr og 1.5 fjernvarme hvor brændslet udnyttes mere effektivt. Ved ind- 1. gangen til 2 dækkede fjernvarmen 58 procent af landets 2,5 millioner varmeinstallationer mens 2 procent var oliefyr og 13 procent naturgasfyr. Resten var primært elvarme, solvarme og brændeovne. Husholdningernes vandforbrug er faldet med en fjerdedel siden 1989 i takt med at prisen på vand er blevet mere end fordoblet. En kubikmeter vand koster nu godt 3 kr. Halvdelen af beløbet betales for rensning af spildevand mens resten 5 Anden Fjernvarme Naturgasfyr Oliefyr VARMEINSTALLATIONER I BOLIGER 2.5. Fjernvarme og naturgas er nu de dominerende former for opvarmning i husholdningerne, mens andelen af private oliefyr er reduceret markant i 199'erne. dækker moms, afgifter og betaling for drikkevand. Liter pr. person pr. dag Vandpris kr pr. m Forbrug Pris VANDFORBRUG OG PRIS PÅ VAND 2.6. Siden 1989 er husholdningernes forbrug af vand faldet med en fjerdedel, hvilket især skyldes, at prisen på vand er fordoblet. En kubikmeter vand koster nu ca. 3 kr. 14 Kapitel 2. Familien

17 Kemikalier i hjemmet En dansk husholdning bruger i gennemsnit over 5 kilo kemikalier om året: rengøringsmidler, vaskemidler, lak, maling, træbeskyttelsesmidler, kemikalier til bilpleje, pesticider og havegødning. Når man tager højde for de anvendte mængder af de forskellige stoffer, belaster tøjvask, shampoo, brusebadssæbe og toiletrens vandmiljøet mest. De fleste haveejere bekæmper ukrudt med hakkejernet, men forbruget af ukrudtsmidler er steget i de senere år. I 2 anvendte 2 procent af haveejerne sprøjtegifte til bekæmpelse af ukrudt mod 16 procent i Samtidig brugte 23 procent sprøjtemidler mod insekter mens kun 2 procent fandt det nødvendigt i Miljømærkning en hjælp til forbrugerne Miljømærkning giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter som belaster miljøet mindre end gennemsnittet. Vi har to officielle miljømærker Nordens Svanen og EU s Blomsten som begge er baseret på en analyse af produkternes samlede livscyklus der spænder over råvarer, produktionsprocesser, produktets indhold og dets bortskaffelse. I slutningen af 2 fandtes der mere end 25 handelsvarer indenfor 33 varegrupper som var tildelt enten Svanen eller Blomsten, og omsætningen lå på omkring to milliarder kr. Kriterierne for miljømærkningen opdateres hvert tredje år, og tilliden til mærkerne er høj. To ud af tre forbrugere mener at de gavner miljøet ved at vælge miljømærkede produkter. EU s energimærkning er obligatorisk for mange typer elektriske husholdningsapparater. Ordningen startede i 1995 med energimærkning af køleskabe og frysere og er siden udvidet til at omfatte vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner samt elektriske pærer og lysstofrør. Apparaterne mærkes i kategorierne A til G hvor A er den mest energieffektive. Mærket giver også oplysninger om andre forhold, f.eks. vandforbruget. Husmærkning er en national ordning der giver købere af huse oplysninger om sælgers forbrug af energi og vand. Vinduer og ruder er omfattet af en frivillig mærkningsordning, baseret på EU s A til G skala. Energipilen orienterer forbrugerne om stand-by forbruget af strøm i fjernsyn, videoapparater, computere etc. En gennemsnitlig husholdning betaler 5-6 kr. om året for at have de grønne og røde lamper tændt. Energimærkning af biler er en ordning fra 2 som viser bilers brændstofforbrug. Kapitel 2. Familien 15

18 1 ton pr. år Genbrug af glas og papir Danskerne er flittige gæster ved genbrugscontainerne for glas og papir. I 2 afleverede 88 procent af de danske familier altid tomme flasker og glas mens 6 procent gjorde det af og til. 77 procent af befolkningen smider konsekvent gamle aviser og blade i papircontainerne, og 5 procent gør det med mellemrum. På landsplan steg mængderne af genanvendt glas fra 9. tons i 199 til 123. tons i Tre fjerdedele af glasset blev genbrugt. Forbrug Genanvendelse 1 ton pr. år GENANVENDELSE AF GLAS 2.7. Danskerne er gode til at fylde genbrugscontainerne med glas, og genbruget er steget i de senere år Indsamlet Nyt papir GENANVENDELSE AF PAPIR 2.8. Indsamlingen af returpapir er gennem 199'erne steget fra 3 til 5 procent af forbruget af nyt papir. Både husholdningerne og erhvervslivet bruger betragtelige mængder papir. I løbet af 199 erne er mængderne af indsamlet returpapir vokset med en tredjedel mens andelen af det samlede papirforbrug er steget fra 3 til 5 procent. Målet er at fordoble genanvendelsen af papir og pap fra husholdningerne i 24. Det skal ske gennem forbedrede indsamlingsordninger. 16 Kapitel 2. Familien

19 Byen 3 Danmarks byer er under forandring. Nye huse, institutioner og virksomheder skyder op i randområderne, og nær centrum omdannes gamle erhvervsområder og havnegader til kvarterer med kontorer og boliger. Nybyggeriets placering og udformning vil påvirke byernes bæredygtighed langt ud i fremtiden

20 Byer og bæredygtighed Fire ud af fem danskere lever i byerne, og bymiljøets kvalitet er afgørende for hvordan vi oplever dagligdagen. Samtidig har byernes indretning stor betydning for miljøbelastningerne både lokalt, regionalt og globalt. PJ Forbruget af energi, vand og ressourcer er størst i byerne, for det er her danskere lever og arbejder. Omfanget af byernes energiforbrug og beboernes behov for transport har afgørende betydning for miljøpåvirkningerne støjen på gaden og i boliger, luftkvaliteten i byen, den regionale luftforurening og udslippet af drivhusgassen CO 2. Nøglen til at begrænse miljøbelastningerne fra det moderne byliv er byernes udformning, infrastruktur og energiforsyning, og faktisk giver den tætte koncentration af mennesker, boliger, butikker og arbejdspladser gode muligheder for at opbygge energieffektive systemer som kollektiv transport og fjernvarme. Fjernvarme er miljøvenlig fordi langt den største del af varmen produceres sammen med elektricitet på kraftvarmeværker. På den måde udnyttes brændslet mere effektivt end når strøm og varme fremstilles hver for sig. De danske byer vokser fortsat, og placeringen og arten af nye boliger, institutioner, virksomheder og transportsystemer kommer til at præge byernes bæredygtighed mange år frem i tiden. Hvis vi bygger etageejendomme frem for parcelhuse, udnyttes pladsen bedre, og behovet for opvarmning bliver mindre. Hvis afstandene mellem boliger, arbejdspladser og butikker er korte, er vi tilbøjelige til at lade bilen stå og gå eller cykle. Og hvis det er nemt at komme frem og tilbage med bus eller S-tog, bruger mange mennesker de offentlige transportmidler. Når afstandene er store, og når der er langt mellem stoppesteder og stationer, stiger biltrafikken, støjen, luftforureningen og CO 2 -udslippene Fjernvarmeanlæg Private producenter, varmeproducerende Private producenter, kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale el- og varmeproducerende anlæg FJERNVARME 3.1. Fjernvarmen dækker nu 58 procent af alle bygninger i Danmark, og tilslutningen er størst i de store byer. Næsten al fjernvarmen produceres i dag sammen med el på kraftvarmeværker. Årsagen til faldet i produktionen i 1999 og 2 er primært mildt vejr. Kolonihaver Små fritidshuse, smukke blomsterbede, rødternede duge, snak over hækken og Dannebrog til tops om søndagen. Kolonihaver er billige og populære åndehuller for mange mennesker der bor i lejligheder i byerne.i 21 vedtog Folketinget en ny lov om kolonihaver. Loven har sikret at hovedparten af landets 62. kolonihaver nu er varige. Kolonihaver kan kun nedlægges med begrundelse i væsentlige samfundshensyn, og i givet fald skal brugerne altid have stillet erstatningshaver til rådighed.antallet af kolonihaver skal øges i de kommende år, især i hovedstadsområdet. 18 Kapitel 3. Byen

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere