Natur og Miljø udvalgte indikatorer Miljøministeriet 2001

Transkript

1

2 Natur og Miljø 21 - udvalgte indikatorer Miljøministeriet 21 Redaktion: Tine Utzon-Frank, Skov- og Naturstyrelsen, Bent Andersen, Skov- og Naturstyrelsen Redaktionsgruppe Peter Kristensen, Danmarks Miljøundersøgelser Walter Brüsch, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Mads Sletbjerg, Energistyrelsen (indtil ) Bruno Bilde Jørgensen, Forskningscentret for Skov & Landskab Bernhard Brackhahn, Landsplanafdelingen Jens la Cour, Miljøstyrelsen Flemming Bo Petersen, Miljøstyrelsen Tekst: videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen Grafisk design og grafer: Aksel Kaalund Foto: Biofoto, Loke Film, Scanpix Nordfoto, BAM-Billedhuset 2. Maj, Bert Wiklund og Photo-Gallery Niels Riis Ebbesen Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S Trykt på Cyklus print ISSN Oplag: 2. eks. Redaktionen afsluttet 12. december 21 Citat tilladt - gerne med kildeangivelse Internet: rapporten og baggrundsdata findes på adressen: Hæftet fås gratis så længe oplag haves på landets biblioteker og i Miljøbutikken Læderstræde København K Tlf.: Fax: Åbent mandag til fredag butik@mem.dk NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 22

3 Forord Det er 1 år siden Miljøministeriet første gang med indikatorer viste, hvordan miljøet har det. Man kan som dengang stille spørgsmålet: Bliver det dårligere, eller bliver det bedre? Er der områder, hvor det hverken går frem eller tilbage? Den årlige indikatorrapport med omkring 1 indikatorer giver på en let forståelig måde et overblik over natur- og miljøforholdene. Den enkelte indikator viser på sit eget område, hvordan miljøet og naturen har udviklet sig, og ved at sætte flere indikatorer sammen fortæller de en historie om de store linier i udviklingen, og de viser, om vi går i den rigtige retning og når målene. Grundstammen af indikatorer er fortsat den samme som i Det er i sig selv en styrke, for det muliggør sammenligninger over et længere tidsrum. Der har gennem alle årene været stor interesse for dette årlige overblik. Publikationen bliver flittigt brugt i skoler, på gymnasier og andre undervisningsinstitutioner. Almindeligt interesserede borgere slår op i publikationen på biblioteket eller på internettet. I år giver indikatorrapporten danskerne et overblik over samfundets udvikling i 1 år, og hvilke spor udviklingen har sat sig. Vi har opnået vækst og velfærd, vi er blevet over dobbelt så mange, og vi har fået langt bedre forhold større boliger, bedre veje og mange elektriske apparater i husholdningerne. Det er vigtigt at understrege, at familiernes velstand ikke har øget miljøproblemerne. Ny teknologi har begrænset miljøbelastningerne. Selv om vi bruger 4 gange så mange apparater som for 2 år siden, er energiforbruget ikke steget. Det er mit håb, at indikatorerne kan være med til at forøge den enkeltes viden om miljøet og dermed bidrage til folkeoplysningen om et emne, der både er vigtigt, men også koster mange penge for os alle. Dermed kan indikatorerne være med til at skabe den diskussion, vi skal have om, hvordan vi bruger pengene på miljøområdet, så vi får mest muligt miljø for pengene. Indikatorerne skal være med til at vise os, om vi når de mål, vi har sat os. Og om kræfterne bruges rigtigt. Målet må være, at vi får et grundlag for at føre en miljøpolitik, der sikrer, at også fremtidige generationer kan leve i et rent og sundt miljø. Jeg ønsker at borgerne i højere grad får indflydelse på udviklingen. Derfor håber jeg, at indikatorrapporten kan være med til at sætte gang i debatten, så vi i fællesskab kan finde frem til løsninger, hvor der både er plads til mennesker og miljø. Hans Christian Schmidt Miljøminister

4 Indhold 1 Danmark i 1 år 3 2 Familien 11 3 Byen 17 4 Naturen Naturen Næringsstoffer Landbrug, skov og fiskeri Råstoffer Miljøgifte Miljøet Energi Transport Klima Luftforurening Affald og spildevand Kemikalier

5 1 Danmark i 1 år Næppe nogensinde før er Danmark blevet så gennemgribende forandret som i det 2. århundrede. Befolkningen blev mere end fordoblet, og i mens bredte byer, veje, huse og vindmøller sig over det ganske land. For hundrede år siden var en tredjedel af landet naturområder - nu er det kun en tiendedel

6 Da de moderne tider kom til Danmark I 191 var vi omkring to millioner danskere, i 21 er vi over fem millioner. Samtidig har vi fået langt bedre forhold - større boliger, bedre veje, masser af biler og masser af apparater. Bagsiden af medaljen er forurening og forarmelse af naturen. Befolkning i millioner Danmarks befolkning er blevet femdoblet på 2 år og i løbet af det seneste århundrede er befolkningstallet blevet mere end fordoblet. I dag har Danmark 5,3 millioner indbyggere, og vi bliver stadig flere. Blot indenfor de sidste ti år er befolkningstallet steget med 2.. Nu er nettoindvandringen på 8-1. mennesker om året, og fødselsoverskuddet er af samme størrelse. Fra Anden Verdenskrig og fremefter er Danmark blevet et velfærdssamfund hvor vi har fået større boliger, flere biler og et væld af elektroniske apparater og kommunikationsmidler. I 196 var der i gennemsnit tre personer pr. hustand mens der nu kun er to. Samtidig har det omfattende byggeri af parcelhuse i 196 erne og 197 erne og sammenlægninger af mange små lejligheder givet os mere plads i hjemmene. Selv om der nu er færre personer i boligerne, er gennemsnits København / Hovedstadsområdet Byer Landdistrikter BEFOLKNINGSUDVIKLING 1.1. Vi er blevet mange flere i løbet af det sidste århundrede. Alene siden 196 er befolkningen steget med 77. personer.. størrelsen steget fra 16 kvadratmeter i 1981 til 19 kvadratmeter i dag. Siden 196 er antallet af husstande øget fra 1,5 millioner til 2,4 millioner. Flere hjem medfører et større forbrug af varige forbrugsgoder. I dag har de fleste husstande køleskab, fryser, vaskemaskine, fjernsyn, video og CD-afspiller. Mange har Sumprocent af husstande Procent i 21 73% 67% 82% desuden mikrobølgeovn og opvaskemaskine. I 199 erne holdt computere og mobiltelefoner deres indtog i hjemmene. I 21 havde 67 procent af de danske husstande en computer mens 73 procent havde en mobiltelefon. Andelen af hjem med internetforbindelse er steget fra 5 procent i 1996 til 55 procent i efteråret 21. I de sidste otte år har Danmark haft en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 2-3 procent. Produktionen er steget kraftigt, især i de private serviceerhverv, men væksten omfatter også offentlig service, industri og landbrug. 2 1 Mobiltelefon PC / Hjemmecomputer Video Mikrobølgeovn Opvaskemaskine Tørretumbler Vaskemaskiner VARIGE FORBRUGSGODER 1.2. Danskerne har anskaffet sig flere varige forbrugsgoder i hjemmene, især i 199'erne. 56% 43% 48% 76% 4 Kapitel 1. Danmark i 1 år

7 Det private forbrug er vokset med en femtedel siden højkonjukturen startede i Samtidig har forbrugsmønstret ændret sig så vi bruger færre penge på fødevarer og bolig og flere på fritidsaktiviteter og transport. I dag har danskerne 35 biler for hver 1 indbyggere - mod knap 1 i 196. Væksten i befolkningstallet, produktionen og forbruget har medført et øget forbrug af ressourcer op igennem det 2. århundrede. Et eksempel er forbruget af vand som næsten blev tredoblet mellem 19 og 196. I de sidste ti år er forbruget af vand faldet igen. I Danmark indvindes drikkevandet fra grundvand som nu er en truet ressource på grund af forurening og kraftig indvinding gennem mange år, især i hovedstadsområdet. Indeks 1 = 246. kr i 2-priser BRUTTONATIONALPRODUKTET 1.3. Figuren viser udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt pr. indbygger fra 19 til 2. Energi, vækst og forbrug Forandringen af Danmark fra et traditionelt landbrugsland til et industrisamfund og i de senere år til et servicesamfund er baseret på en dramatisk stigning i energiforbruget; faktisk er forbruget af energi blevet tidoblet siden 19 og mere end fordoblet siden 196. Energiforbruget har dog været konstant siden midten af 198 erne. Indtil oliekrisen i 1972 var der en snæver sammenhæng mellem bruttonationalproduktet og energiforbruget. Jo større værdier danskerne frembragte, jo mere energi brugte vi. Siden da er bruttonationalproduktet steget med 6 procent mens vort samlede energiforbrug kun er øget med omkring 2 procent. Det skyldes især at el og varme produceres sammen på kraftvarmeværker, at energien udnyttes mere effektivt i industrien, at boligerne er bedre isolerede samt at elforbruget i mange typer apparater er reduceret. Miljøbelastningerne ved produktion og forbrug af energi er formindsket mærkbart i de seneste årtier. Udslippet af svovl fra kraftværkerne er reduceret til under en femtedel i forhold til 198 mens de samlede udledninger af kvælstofilter fra kraftværker og transport er faldet med omkring en trediedel siden Frem til midten af 199 erne fulgtes energiforbruget og udslippene af CO 2 ad, men i de senere år er udledningerne af drivhusgassen faldet selv om energiforbruget har været konstant. Det skyldes især udbygningen af den vedvarende energiproduktion og øget anvendelse af naturgas på kraftværkerne. Naturgasfyring fører til mindre CO 2 -udslip pr. produceret energienhed end afbrænding af olie og kul. PJ pr. år Indeks 199 = BNP i faste priser CO 2 - emissioner, korrigeret Bruttoenergiforbrug, korrigeret ENERGIFORBRUGET 1.4. Danmarks samlede energiforbrug blev ti-doblet i det 2. århundrede. ENERGI, ØKONOMI OG CO Fra 1986 til 1993 fulgtes Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), energiforbrug og CO 2 -udslip ad. Siden er den danske Økonomi vokset, energiforbruget har været konstant, og CO 2 -udslippet er faldet. Kapitel 1. Danmark i 1 år 5

8 Naturen på tilbagetog Danmark er et af de lande i verden hvor arealet udnyttes mest intensivt. I det 2. århundrede er de bebyggede områder og vejnettet vokset stærkt mens naturområderne er svundet ind. Landbrugsarealet har været konstant frem til de seneste årtier hvor det er blevet reduceret en smule. Alligevel er Danmark det land i Europa hvor markerne optager mest plads i forhold til det samlede areal. I dag dyrker landbruget 58 procent af landarialet mens skove, huse, veje og byer stort set dækker resten. Kun en tiendedel af landet er i dag naturområder som klitter, heder, moser og søer. Gennem de seneste halvtreds år har huse og veje i det åbne land optaget mere og mere plads. I dag anvendes 2 procent af landarealet til transport, og vejene lægger beslag på tre fjerdedele af pladsen. Alene vejene svarer til et område på størrelse med Bornholm. Procent af danmarks areal Byer Huse og veje i det åbne land Agerland Skov Natur AREALFORDELING 1.6. Det samlede landbrugsareal er ikke ændret væsentligt i sidste århundrede. Derimod er naturarealerne blevet meget mindre, mens især huse og veje i det åbne land optager mere plads. Byerne og skovene er også blevet større. 1 Ha Byer under 5 Byer 5-2 Byer over 2. BYSPREDNING 1.7. Byerne er vokset med ca. 1 procent om året siden 1974 Hovedstadsregionen Samtidig er byarealet næsten blevet firedoblet, og byerne dækker nu 6 procent af landarialet. Skovene har fået lov til at brede sig. I 195 voksede der skov på 8,5 procent af landarealet mens andelen nu er steget til 1 procent. Tilvæksten er især sket ved plantning af nåletræer i Jylland. Arealet med løvskov er dog også øget både i Jylland og på Sjælland siden Størstedelen af de danske skove er plantede, og arealet med oprindelig skov med stor biologisk mangfoldighed er gået tilbage gennem hele århundredet. 1 ha I alt Løvtræ Oprindelig skov SKOVAREALET 1.8. Skovarealet er øget siden år 19. Væksten skyldes især jyske plantager med nåletræ. Selv om skovene er blevet større, er arealet med oprindelig skov faldet gennem hele århundredet. 6 Kapitel 1. Danmark i 1 år

9 Taberne i kampen om den sparsomme plads i vort lille land er landskabet, kulturmiljøet og naturområderne. Enge og moser er eksempler på typiske danske naturtyper som tidligere dækkede store dele af landet. Nu er de for vort land så karakteristiske blomsterenge afløst af kornmarker og reservearealer som domineres af kvælstofelskende brændenælder og tidsler. Op gennem sidste århundrede er engene og moserne forsvundet i takt med at de ikke længere bruges til græsning og tørvegravning og derfor har mistet deres økonomiske betydning. Desuden er mange vådområder blevet drænet eller afvandet for at give plads til landbrug eller skovdrift. I dag er 8 procent af det samlede landareal påvirket af dræning, og kun 4 procent af landet er dækket af moser, sumpe og våde enge. Mange søer og vandløb er ligeledes forsvundet på grund af dræning. 1 ton N/P 1 ton pesticider N P Pesticider FORBRUG AF GØDNING OG PESTICIDER 1.9. Danmarks samlede forbrug af kvælstofgødning, fosforgødning og pesticider toppede i 198'erne Stordriften i landbruget De senere årtier har landbruget ændret sig markant hen imod Procent af Danmarks areal Udbytte omregnet til ton byg pr ha øget stordrift. Fra 1985 til 2 faldt det samlede antal bedrifter fra 92. til 55.. Det skyldes især at mange små landbrug med under 5 hektar er nedlagt. Til gengæld er antallet af store bedrifter med over 1 hektar blevet mere end fordoblet. Samtidig er de fleste bedrifter blevet specialiserede som enten agerbrug, kvægbrug, svinebrug eller hønserier. Siden 1985 er agerlandet blevet reduceret med 19. hektar. Alligevel er udbyttet i plantebrugene steget markant frem til i dag hvilket viser at landbrugsjorden er under et voldsomt effektivitetspres. Forbruget af handelsgødning og pesticider i agerbruget eksploderede i 196 erne og steg stærkt frem til 1985 hvor mængderne toppede. Siden da er der sket et markant fald i anvendelsen af såvel pesticider som gødning vel at mærke uden at det er gået ud over udbytterne som fortsat stiger. Reduktionen i forbruget af hjælpestoffer i landbruget har mindsket miljøbelastningerne - primært forurening af grundvandet med pesticider og udledninger af næringsstoffer til vandløb, søer og have Pløjet areal Udbytte UDBYTTE PR HA 1.1. Landbrugsarealet er blevet mindre i de senere årtier, men udbyttet er steget Kapitel 1. Danmark i 1 år 7

10 Havet omkring Danmark Alle de marine miljøer i Danmark - fjordene, de kystnære områder, bælterne og det åbne hav er siden 195 erne blevet påvirket af den store tilførsel af næringsstoffer som især skyldes udvaskning af kvælstof fra landbruget. Overgødskningen har medført at der siden 197 erne ofte har været alvorlige iltsvind i de danske farvande. I mange tilfælde har iltsvindene medført at bundplanter og bunddyr er døde, og fiskene er flygtet. Havet omkring Danmark er præget af intensivt fiskeri. Torsk er overfisket i alle danske farvande, og i Nordsøen er rødspætte, tunge, kuller, sej, hvilling og havtaske ligeledes overfiskede. I Kattegat og Østersøen er mængden af ål raslet ned siden 196 erne. I den første halvdel af det 2. århundrede var ålefiskeriet Danmarks vigtigste fiskeri, men fangsterne er nu stærkt reduceret ved de danske kyster hvilket gælder for hele det område hvor ålen lever i Nordeuropa. Hvis bestanden af ål i Kattegat og Østersøen kollapser, er det mere kritisk end for mange andre fisk fordi der ikke findes nabobestande hvorfra bestandene kan genskabes med tiden. Ålen kommer til Europa som larve med Golfstrømmen fra Saragassohavet hvortil den vender tilbage som voksen for at formere sig. Mens antallet af mange fisk er faldet stærkt i de senere årtier, er det lykkedes at få bestandene af sæler til at vokse. Der findes to sælarter i de danske have. Gråsælen er sjælden mens bestanden af spættet sæl i 2 var oppe på 11.5 dyr. Sælerne blev totalfredet i Dengang var antallet af spættede sæler nede på omkring 2 individer. Efter fredningen voksede bestanden frem til 1988 hvor en virusepidemi udryddede 4 procent af de spættede sæler i de danske farvande. Fra 1989 er bestanden igen vokset frem til 1998 hvor antallet toppede. Det tyder på at der nu lever så mange spættede sæler i de danske have som mængderne af føde og antallet af uforstyrrede tilholdssteder kan bære. 1 ton Antal ÅLEFISKERI I DANMARK Frem til 196 blev der fanget mange ål i de danske farvande. Siden er fangsterne faldet dramatisk SÆLER I DE DANSKE FARVANDE Figuren viser antallet af spættede sæler i havene omkring Danmark optalt fra fly. Bestanden blev ramt af sygdom i Derpå steg antallet af spættede sæler indtil 1998, hvor bestanden toppede. 8 Kapitel 1. Danmark i 1 år

11 Påvirket af skovrejsing og øvrig beplantning Landskabet og kulturmiljøet Gennem det 2. århundrede er byudviklingen i de store byer især sket i byernes randområder hvor parcelhuse, indkøbscentre eller industriområder ofte er blevet placeret uden synderlig hensyntagen til landskabets særlige karaktertræk. Byfornyelsen i 197 erne og 198 erne gik især ud over historiske bygninger og kulturmiljøer. Samtidig er de kulturhistoriske og landskabelige værdier omkring mange landsbyer blevet udvisket ved byggeri af parcelhuskvarterer så den historiske baggrund for landsbyernes placering i landskabet er gået tabt. Langs kysterne er et stort antal færgesteder og mindre bådværfter forsvundet fordi de ikke kunne løbe rundt økonomisk. Samtidig er mange fiskerlejer blevet omdannet til lystbådehavne og turistbyer. Store trafikanlæg som motorveje er udbygget kraftigt i de senere årtier. I 197 var den samlede længde af motorveje og motortrafikveje 33 kilometer mens strækningen i 21 nåede op på 137 kilometer. De store veje deler ofte det danske kulturlandskab op. Deres betydelige størrelse påvirker proportionerne i landskabet og svækker oplevelsen af herregårde, kirker, gravhøje og alléer. Siden 1984 har vindmøller i stigende grad sat deres præg på landskabet. Vindkapaciteten nåede i 2 op på 2417 Megawatt, og antallet af møller steg til 627. Store vindmøller kan virke meget dominerende i det danske landskab hvor højdeforskellene er beskedne. Foto og fotomanipulation: Bjørn Borgen Hasløv. Påvirket af bebyggelse, især byudvidelse og råstofindvinding Beskadiget af pløjning m.m Upåvirket Gravhøj eller kælkebakke De fredede fortidsminders synlighed påvirkes af ændringer i arealanvendelsen i den 1 meters beskyttelseszone, som omgiver dem. Fredede fortidsminder skal være omgivet af en 1 meters beskyttelseszone. Zonen skal sikre oplevelsen af fortidsmindet og dets landskabelige sammenhæng. Billedet viser dobbelt-jættestuen "Børnehøj" ved Himmelev nær Roskilde. Oplevelsen af fortidsmindet er blevet forstyrret af råstofindvinding og byggeri tæt på beskyttelseszonen gennem de senere årtier. Nu opfattes jættestuen mere som en kælkebakke eller en rest jord fra grusgravningen end som et 5 år gammelt gravminde. Fremover er det vigtigt, at amterne i regionplanerne udpeger større sammenhængende kulturmiljøer. F.eks. kan flere gravhøje danne en helhed, som derved kan bevares og opleves. Udviklingen i Jyllinge, Gundsømagle og Kirkerup sogne ved Roskilde Fjord er typisk for udviklingen på landsplan. I de tre sogne findes der 41 fredede fortids-minder, som tidligere lå i åbent landbrugsland. Beskyttelseszonerne omkring mere end halvdelen af fortidsminderne er blevet påvirket af udviklingen gennem de seneste 5 år. De væsentligste ændringer er bebyggelse, tilplantning og skovrejsning. Vindmøller - en stor erstatter mange små Øverst ses Nøjsomheds Odde på Lolland, hvor der er opstillet 25 mindre vindmøller. Oplevelsen af kystlandskabet forringes på nært hold af de mange møller. På nederste billede er alle de små møller erstattet af 6 store. De nye møller er hver for sig mere synlige, både på kort og lang afstand. Til gengæld er deres samspil med landskabet mere harmonisk. Høje vindmøller præger landskabet stærkt, og derfor er det vigtigt at finde egnede placeringer til den næste generation af store møller. Vindmøller bør fortrinsvis placeres i store flade landskaber, hvor vindmøllernes størrelse ikke ændrer opfattelsen af landskabets karaktertræk. Den fremtidige udbygning af vindkraften vil primært ske på havet. Udfordringen er at undgå, at de store havmøller kommer til at præge kysterne for stærkt. Hvis møller på 1 meter eller derover skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden, bliver det med røde vingespidser og lys på toppen af tårnet. Afmærkningen vil gøre havmøllerne meget synlige i kystlandskabet både om dagen og om natten. Kapitel 1. Danmark i 1 år 9

12 En 9 meter høj mølle kan normalt ses hen over alle elementer i landskabet inden for en afstand på to kilometer. Først på omkring ti kilometers afstand begynder møllen at forsvinde i et almindeligt dansk landskab med levende hegn og spredt bebyggelse. Højspændingsmaster er op til 4 meter høje og præger ligeledes landskabet stærkt. Længden af de danske luftledninger er vokset fra 4915 kilometer i 1989 til 537 kilometer i 2, og de nyere ledninger er dels sat op på eksisterende master, dels på nye. Længden af jordkabler er steget fra 231 til 515 kilometer i samme periode. I 2 udgjorde jordkablerne 8,8 procent af højspændingsnettet. Byernes vækst og spredning, de nye veje, vindmøllerne og højspændingsmasterne påvirker kulturmiljøet - den historiske prægning af landskabet der har fundet sted i århundreder. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiderne. Til dato har amterne udpeget lidt over tusind kulturmiljøer i Danmark, f.eks. landsbyer, fiskerlejer, herregårdslandskaber og husmandskolonier, og fastlagt retningslinier for deres beskyttelse. Fingrene, der vokser sammen I hovedstadsregionen er byzonearealet vokset med 11 procent siden 1974, mens byzonen er øget med 26 procent i hele landet. Udbygningen omkring København følger stadig den gamle Fingerplan, som gik ud på, at hovedstaden skulle vokse i spredte byfingre med åbent land imellem sig. I de senere årtier er fingrene blevet længere, og de ender nu i den såkaldte købstadsring. Samtidig er de grønne kiler mellem fingrene svundet ind. MW Kapacitet i MW Antal VINDMØLLEUDBYGNING Vindkraften er udbygget stærkt siden Antallet af møller nåede op på 627 i 2. Antal Fredede fortidsminder Målet for bevaringsindsatsen på landsplan er at sikre et repræsentativt udsnit af kulturarven. Der findes i alt godt 29. fredede fortidsminder i Danmark. I 199'erne blev der fredet 5 fortidsminder, og i 1999 blev 117 fortidsminder fredet. De nyligt fredede fortidsminder er især krigergrave og mindesten over faldne i de sønderjyske krige. Siden 1984 er 132 ruiner fra middelalderen og 175 stendysser og storstensgrave blevet restaureret. 1 Kapitel 1. Danmark i 1 år

13 Familien 2 Danskerne afleverer de tomme flasker i genbrugscontainerne og sparer på vand, varme og strøm - både af hensyn til miljøet og pengepungen. Flere familier køber nu altid økologiske fødevarer, og færre gør det aldrig.

14 Forbrug, teknologi og holdninger Privatforbruget er steget med en femtedel gennem de sidste ti år, men ny teknologi har begrænset miljøbelastningerne af den øgede velstand. Op gennem 199 erne fik danskerne en femtedel flere penge mellem hænderne. De ekstra kroner blev især brugt på transport, kommunikation, fritidsudstyr, rejser og underholdning mens udgifterne til mad og bolig steg i mindre grad. I dag står husholdningerne for over halvdelen af Danmarks forbrug af varer og serviceydelser. Vort private forbrug påvirker miljøet ved at optage plads til boliger og fritidsaktiviteter, ved forbrug af energi og ressourcer, ved udledning af miljøskadelige stoffer og ved produktion af affald. Dertil kommer en række indirekte effekter i andre sektorer: udvinding af råmaterialer, fremstilling af industriprodukter og forarbejdning af fødevarer. Desuden medfører det private forbrug en omfattende transport mellem producenter, butikker og forbrugere. Fra 1993 til 1998 steg danskernes privatforbrug med 3,5 procent om året. Fra var stigningen på,5 procent om året. I 2 brugte vi i alt 628 milliarder kr. Traditionelt har der været en snæver sammenhæng mellem størrelsen af privatforbruget og miljøbelastningerne. Et eksempel er energiforbruget i de danske hjem. For blot ti år siden var større boliger og flere elektriske apparater lig med øget energiforbrug, mere luftforurening og stigende CO 2 - udslip. I dag er koblingen mindre stærk. Selv om antallet af husstande steg med 7,5 procent fra 199 til 2, voksede det samlede energiforbrug kun med 1 procent i perioden. 12 Kapitel 2. Familien

15 Faktisk faldt energiforbruget pr. husstand med 6 procent på trods af at vi fik mere plads og mange nye elektriske hjælpemidler. De væsentligste årsager er en mere effektiv energiforsyning, bedre isolering af boligerne og mere energiøkonomiske apparater. Forbrugernes holdninger og livsstil spiller også ind på de miljøbelastninger vi hver især er årsag til. Hvis vi cykler, slukker lyset efter os, sparer på vandet og spiser masser af brød og grøntsager, belastes miljøet mindre end når vi tager bilen hen om hjørnet, efterlader fjernsynet tændt og gør os til gode med den ene store bøf efter den anden. I de senere år har danskerne sparet på el og vand for miljøets skyld, men især fordi strøm og vand er blevet dyrere. Ifølge meningsmålinger fra Danmarks Statistik lagde 38 procent af forbrugerne i 1999 stor vægt på økonomien når de installerede vandbesparende toiletter eller købte miljøvenlige opvaskemaskiner. I 21 var andelen steget til 59 procent. Tendensen er den samme når det gælder elbesparende apparater. I 1999 oplyste 52 procent af familierne at elregningen var en væsentlig begrundelse for at spare på strømmen mens andelen i 21 var steget til 69 procent. I 1999 lagde 56 procent af familierne vægt på miljøet ved anskaffelse af vandbesparende apparater mens andelen i 21 var steget til 65 procent. For elbesparelser havde miljøhensyn i 1999 stor betydning for 42 procent af befolkningen mod 58 procent i 21. Vi tænker altså mindst lige så meget på pengene som på miljøet når vi skruer elsparepærer i fatningerne og bruger det lille skyl. GJ pr. husstand pr. år kwh pr. år Apparater Opvarmning Frysere 6 Tørretumblere Opvaskemaskiner Vaskemaskiner 4 Køleskabe 2 TV ENERGIFORBRUG I HUSHOLDNINGER 2.2. Husholdningernes energiforbrug er faldet HUSHOLDNINGSAPPARATERS ELFORBRUG 2.3. Elforbruget i alle almindelige husholdningsapparater er faldet markant gennem de sidste to årtier. F.eks. bruger en ny fryser 22 procent mindre energi end i 199. Flere køber økologisk Økologisk korn, kartofler og grøntsager dyrkes uden brug af handelsgødning og sprøjtegifte. Op gennem 199 erne har flere og flere danskere købt økologiske fødevarer. I 2 var der et mindre dyk i interessen, men i år er andelen af familier som altid køber økologisk, igen steget. I 21 købte 18 procent af forbrugerne altid økologiske grøntsager mod 11 procent i 2, og 29 procent købte hver gang økologiske mejeriprodukter mod 22 procent i 2. Antallet af konsekvente købere af økologisk kød steg fra 6 til 9 procent. Imidlertid er der sket et mindre fald i andelen af familier som altid vælger økologisk når de køber brød, mel, æg og frugt. Fra 2 til 21 faldt antallet af familier som aldrig køber økologiske grøntsager og mejeriprodukter, fra 44 til 4 procent mens antallet af familier som aldrig køber økologisk kød, faldt fra 66 til 61 procent. Prisen er den vigtigste grund til at mange undlader at købe økologiske fødevarer. De synes simpelt hen at økologisk mad er for dyrt. 68 procent af alle familier køber økologiske varer med mellemrum. Hensyn til miljøet er den vigtigste begrundelse, fulgt af hensyn til dyrenes velfærd. I 2 var 79 procent af køberne af økologisk mad villige til at betale mere for varerne mens 19 procent ikke ville fortsætte med at købe økologisk hvis prisforskellen til almindelige fødevarer øges. Kapitel 2. Familien 13

16 El, varme og vand Afkoblingen mellem privatforbrugets størrelse og energiforbruget er mest markant når det gælder forbruget af elektricitet. Fra 1992 til 2 steg privatforbruget med 19 procent mens elforbruget forblev uændret. Det er så meget desto mere bemærkelsesværdigt fordi antallet af køleskabe, frysere, fjernsyn, opvaskemaskiner, Energimærkede køleskabe Andel af salg i % Energimærkede frysere Andel af salg i % vaskemaskiner, tørretumblere og mikrobølgeovne er eksploderet i de senere år. Især mikrobølgeovne har invaderet A B Andre A B Andre hjemmene i stor stil - antallet er blevet tredoblet siden 199. Til gengæld kræver moderne apparater mindre strøm. En ny fryser bruger 22 procent mindre el end en model fra 199 mens forskellen for et køleskab er 17 procent og for en tørretumbler 25 procent. I de senere år er mange husholdningsapparater blevet energimærkede så forbrugerne let kan udvæl halvår 21 ENERGIMÆRKEDE KØLESKABE OG FRYSERE 2.4. Køleskabe og frysere mærkes med kategorierne A-G, hvor A er den mest energieffektive gruppe. Salget af A og B mærkede køleskabe og frysere er stigende. ge modeller med et lavt elforbrug. 1 stk Energiforbruget til boligopvarmning faldt med 24 procent pr. 2.5 kvadratmeter i løbet af 199 erne hvilket især skyldes bedre 2. isolering og udskiftning af private oliefyr med naturgasfyr og 1.5 fjernvarme hvor brændslet udnyttes mere effektivt. Ved ind- 1. gangen til 2 dækkede fjernvarmen 58 procent af landets 2,5 millioner varmeinstallationer mens 2 procent var oliefyr og 13 procent naturgasfyr. Resten var primært elvarme, solvarme og brændeovne. Husholdningernes vandforbrug er faldet med en fjerdedel siden 1989 i takt med at prisen på vand er blevet mere end fordoblet. En kubikmeter vand koster nu godt 3 kr. Halvdelen af beløbet betales for rensning af spildevand mens resten 5 Anden Fjernvarme Naturgasfyr Oliefyr VARMEINSTALLATIONER I BOLIGER 2.5. Fjernvarme og naturgas er nu de dominerende former for opvarmning i husholdningerne, mens andelen af private oliefyr er reduceret markant i 199'erne. dækker moms, afgifter og betaling for drikkevand. Liter pr. person pr. dag Vandpris kr pr. m Forbrug Pris VANDFORBRUG OG PRIS PÅ VAND 2.6. Siden 1989 er husholdningernes forbrug af vand faldet med en fjerdedel, hvilket især skyldes, at prisen på vand er fordoblet. En kubikmeter vand koster nu ca. 3 kr. 14 Kapitel 2. Familien

17 Kemikalier i hjemmet En dansk husholdning bruger i gennemsnit over 5 kilo kemikalier om året: rengøringsmidler, vaskemidler, lak, maling, træbeskyttelsesmidler, kemikalier til bilpleje, pesticider og havegødning. Når man tager højde for de anvendte mængder af de forskellige stoffer, belaster tøjvask, shampoo, brusebadssæbe og toiletrens vandmiljøet mest. De fleste haveejere bekæmper ukrudt med hakkejernet, men forbruget af ukrudtsmidler er steget i de senere år. I 2 anvendte 2 procent af haveejerne sprøjtegifte til bekæmpelse af ukrudt mod 16 procent i Samtidig brugte 23 procent sprøjtemidler mod insekter mens kun 2 procent fandt det nødvendigt i Miljømærkning en hjælp til forbrugerne Miljømærkning giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter som belaster miljøet mindre end gennemsnittet. Vi har to officielle miljømærker Nordens Svanen og EU s Blomsten som begge er baseret på en analyse af produkternes samlede livscyklus der spænder over råvarer, produktionsprocesser, produktets indhold og dets bortskaffelse. I slutningen af 2 fandtes der mere end 25 handelsvarer indenfor 33 varegrupper som var tildelt enten Svanen eller Blomsten, og omsætningen lå på omkring to milliarder kr. Kriterierne for miljømærkningen opdateres hvert tredje år, og tilliden til mærkerne er høj. To ud af tre forbrugere mener at de gavner miljøet ved at vælge miljømærkede produkter. EU s energimærkning er obligatorisk for mange typer elektriske husholdningsapparater. Ordningen startede i 1995 med energimærkning af køleskabe og frysere og er siden udvidet til at omfatte vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner samt elektriske pærer og lysstofrør. Apparaterne mærkes i kategorierne A til G hvor A er den mest energieffektive. Mærket giver også oplysninger om andre forhold, f.eks. vandforbruget. Husmærkning er en national ordning der giver købere af huse oplysninger om sælgers forbrug af energi og vand. Vinduer og ruder er omfattet af en frivillig mærkningsordning, baseret på EU s A til G skala. Energipilen orienterer forbrugerne om stand-by forbruget af strøm i fjernsyn, videoapparater, computere etc. En gennemsnitlig husholdning betaler 5-6 kr. om året for at have de grønne og røde lamper tændt. Energimærkning af biler er en ordning fra 2 som viser bilers brændstofforbrug. Kapitel 2. Familien 15

18 1 ton pr. år Genbrug af glas og papir Danskerne er flittige gæster ved genbrugscontainerne for glas og papir. I 2 afleverede 88 procent af de danske familier altid tomme flasker og glas mens 6 procent gjorde det af og til. 77 procent af befolkningen smider konsekvent gamle aviser og blade i papircontainerne, og 5 procent gør det med mellemrum. På landsplan steg mængderne af genanvendt glas fra 9. tons i 199 til 123. tons i Tre fjerdedele af glasset blev genbrugt. Forbrug Genanvendelse 1 ton pr. år GENANVENDELSE AF GLAS 2.7. Danskerne er gode til at fylde genbrugscontainerne med glas, og genbruget er steget i de senere år Indsamlet Nyt papir GENANVENDELSE AF PAPIR 2.8. Indsamlingen af returpapir er gennem 199'erne steget fra 3 til 5 procent af forbruget af nyt papir. Både husholdningerne og erhvervslivet bruger betragtelige mængder papir. I løbet af 199 erne er mængderne af indsamlet returpapir vokset med en tredjedel mens andelen af det samlede papirforbrug er steget fra 3 til 5 procent. Målet er at fordoble genanvendelsen af papir og pap fra husholdningerne i 24. Det skal ske gennem forbedrede indsamlingsordninger. 16 Kapitel 2. Familien

19 Byen 3 Danmarks byer er under forandring. Nye huse, institutioner og virksomheder skyder op i randområderne, og nær centrum omdannes gamle erhvervsområder og havnegader til kvarterer med kontorer og boliger. Nybyggeriets placering og udformning vil påvirke byernes bæredygtighed langt ud i fremtiden

20 Byer og bæredygtighed Fire ud af fem danskere lever i byerne, og bymiljøets kvalitet er afgørende for hvordan vi oplever dagligdagen. Samtidig har byernes indretning stor betydning for miljøbelastningerne både lokalt, regionalt og globalt. PJ Forbruget af energi, vand og ressourcer er størst i byerne, for det er her danskere lever og arbejder. Omfanget af byernes energiforbrug og beboernes behov for transport har afgørende betydning for miljøpåvirkningerne støjen på gaden og i boliger, luftkvaliteten i byen, den regionale luftforurening og udslippet af drivhusgassen CO 2. Nøglen til at begrænse miljøbelastningerne fra det moderne byliv er byernes udformning, infrastruktur og energiforsyning, og faktisk giver den tætte koncentration af mennesker, boliger, butikker og arbejdspladser gode muligheder for at opbygge energieffektive systemer som kollektiv transport og fjernvarme. Fjernvarme er miljøvenlig fordi langt den største del af varmen produceres sammen med elektricitet på kraftvarmeværker. På den måde udnyttes brændslet mere effektivt end når strøm og varme fremstilles hver for sig. De danske byer vokser fortsat, og placeringen og arten af nye boliger, institutioner, virksomheder og transportsystemer kommer til at præge byernes bæredygtighed mange år frem i tiden. Hvis vi bygger etageejendomme frem for parcelhuse, udnyttes pladsen bedre, og behovet for opvarmning bliver mindre. Hvis afstandene mellem boliger, arbejdspladser og butikker er korte, er vi tilbøjelige til at lade bilen stå og gå eller cykle. Og hvis det er nemt at komme frem og tilbage med bus eller S-tog, bruger mange mennesker de offentlige transportmidler. Når afstandene er store, og når der er langt mellem stoppesteder og stationer, stiger biltrafikken, støjen, luftforureningen og CO 2 -udslippene Fjernvarmeanlæg Private producenter, varmeproducerende Private producenter, kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale el- og varmeproducerende anlæg FJERNVARME 3.1. Fjernvarmen dækker nu 58 procent af alle bygninger i Danmark, og tilslutningen er størst i de store byer. Næsten al fjernvarmen produceres i dag sammen med el på kraftvarmeværker. Årsagen til faldet i produktionen i 1999 og 2 er primært mildt vejr. Kolonihaver Små fritidshuse, smukke blomsterbede, rødternede duge, snak over hækken og Dannebrog til tops om søndagen. Kolonihaver er billige og populære åndehuller for mange mennesker der bor i lejligheder i byerne.i 21 vedtog Folketinget en ny lov om kolonihaver. Loven har sikret at hovedparten af landets 62. kolonihaver nu er varige. Kolonihaver kan kun nedlægges med begrundelse i væsentlige samfundshensyn, og i givet fald skal brugerne altid have stillet erstatningshaver til rådighed.antallet af kolonihaver skal øges i de kommende år, især i hovedstadsområdet. 18 Kapitel 3. Byen