Aalborg Stiftsbog 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Stiftsbog 2010"

Transkript

1 Aalborg Stiftsbog 2010

2 Aalborg Stiftsbog 2010

3 2

4 Aalborg Stiftsbog 2010 Udgivet af Aalborg Stifts Landemode 3

5 Aalborg Stiftsbog årgang Udgivet af Aalborg Stifts Landemode Redaktionsudvalg: Domprovst Arne Mumgaard Provst Henning Bjørndal Sørensen Redigeret af: Provst Lars-Erich Stephansen Redaktionssekretær sognepræst Niels Christian Lassen Grafisk tilrettelæggelse, tegninger og akvareller: Henrik Bygholm Teknisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring Miljøcertifikat ISO ISSN Ved henvendelse til redaktionen vil alle copyright-spørgsmål blive behandlet efter gældende regler. Titelblad: Nådefader med Kristus som smertensmand. Fra middelalderlig altertavle. Raabjerg kirke. Foto: Niels Clemmensen Omslag: Forside: Vor altfavnende Gud. Akvaral Henrik Bygholm. Bagside: Jesus Kristus. Akvarel Henrik Bygholm 4

6 Indhold Forord... 7 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2010 Af provst Holger Lyngberg... 9 Tanker omkring bispeeksamen og ordination Af biskop Henning Toft Bro Styrker og muligheder i sogn og provsti Af proceskonsulent og afdelingsleder Flemming Vium Nielsen Den nye salmebog 7 år efter Af lektor, stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard Når mormor dør, kæresten vil giftes eller lillebror kommer til verden Af lektor Ulla Morre Bidstrup Er der kun en Gud? Af biskop Niels Henrik Arendt Menigheden på kanten Af provst Lars-Erich Stephansen del Fra provstierne Ordinationer i Aalborg Stift Nyansættelser i Aalborg Stift Vikariater i Aalborg Stift Præster, der er blevet bevilget afsked Døde Meddelelser fra stiftet Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelse af folkekirken Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i Aalborg Stifts Landemodeakt

7 Regnskab fra Aalborg Stiftsfond for året Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift Kort over Aalborg Stifts provstier Aalborg Stifts udvalg for det mellemkirkelige arbejde Stiftsråd Aalborg stift Horne kirke.

8 Forord Der er tre væsentlige ting, som har været bestemmende for årets stiftsbog. Den første er, at Henning Toft Bro er tiltrådt som biskop over Aalborg stift. Den anden er, at Henrik Bygholm har meddelt, at han stopper som grafisk tilrettelægger af stiftsbogen. Den tredje er, at det derfor er sidste gang stiftsbogen ser ud, som den gør. Da det desuden er naturligt i forbindelse med bispeskiftet at overveje ændringer, arbejder stiftsbogens redaktionsudvalg med forslag til stiftsbogens fremtidige udseende og format. For 31 år siden henvendte daværende redaktør af stiftsbogen, provst Verner Hyttel, sig til Bygholms tegnestue i Danmarksgade, Frederikshavn med henblik på at få hjælp til den grafiske tilrettelæggelse af stiftsbogen. Det eneste krav var, at den skulle have samme udvendige format som hidtil, sådan at der kunne blive en pæn række bøger i bogreolen. Det er stadig samme ydre format; men indvendig har bogens udseende ændret karakter, først og fremmest i kraft af de mange billeder, herunder ikke mindst Henrik Bygholms egne akvareller og fotos. Han har gennemfotograferet samtlige stiftets kirker først i sorthvid siden i farver, da det blev aktuelt for stiftsbogen, og opbygget et imponerende billedarkiv, som han nu forærer til stiftet. En fin billeddokumentation. Det er samlet set blevet til 2 år og 7 måneders honoreret arbejde for Aalborg Stift, og der er grund til at rette en varm tak til Henrik Bygholm både for den store og professionelle indsats, som har vundet anerkendelse fra forfattere, kunstnere og andre fagfolk, for hans billedarkiv og ikke mindst for den store tålmodighed, hvormed han har ventet på forsinkede manuskripter og illustrationsmateriale. I år har han imidlertid ikke skullet vente på for- og bagsideillustrationen, idet redaktionen bad ham om selv male et billede, som passer til det billedtema, som er gennemgående i denne årgang: Gudsbilleder i kunsten i Aalborg Stift. Det glæder os, at han tog udfordringen op og løste den til 7

9 vores fulde tilfredshed med et helt igennem nutidigt gudsbillede på forsiden, Vor altfavnende Gud, og et klassisk Kristusbillede på bagsiden. Redaktionen retter en stor tak til Henrik Bygholm nu og for alle årene. Efter landemodeprædikenen kan vi læse biskoppens tanker omkring bispeeksamen og ordination og dermed få indblik i, hvilken proces der går forud for en præsteindsættelse. Artiklen efterfølges af en billedrække fra bispevielsen den 9. maj. Flemming Vium Nielsen fra Landsforeningen af menighedsråd fortæller om samarbejde mellem menighedsråd med Sæby og omliggende sogne som eksempel. Han er selv både menighedsrådsformand og medlem af et provstiudvalg, og er således ikke kun en hr. Klogesen, der kommer udefra. Derefter bringer vi lektor, stiftskonsulent Jørgen Kjærgaards både veloplagte og kompetente artikel om såvel brugen som tilblivelsen af den nye salmebog, der nu har 7 år på bagen. På årets stiftspræstemøde holdt lektor på pastoralseminariet Ulla Morre Bistrup et tankevækkende foredrag med titlen: Når mormor dør, kæresten vil giftes, eller lillebror kommer til verden. Det drejer sig altsammen om afgørende livssituationer, hvor præster kommer meget tæt på den enkelte og ofte kan gøre en forskel. Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev, har deltaget i mange religionssamtaler og skrevet artiklen: Er der kun én Gud? Det belyses ganske indgående, men ender også i den nødvendige konklusion, at man ikke som troende både kan stille sig i kristendommen og udenfor den. Men der er det særlige ved kristendommen, at den hævder, at Jesus har betydning for alle mennesker hvad enten de tror på ham eller ej. Endelig har jeg selv skrevet en lille artikel om den nye altertavle i Gudumholm kirke, malet af Poul Anker Bech, som jeg kendte særdeles godt. Anden del rummer lokalstoffet fra provstierne, personstoffet vedr. præsteembederne samt landemodeakterne. En tak til alle, der har medvirket, for deres beredvillige indsats. 8 Lars-Erich Stephansen

10 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2010 Af provst Holger Lyngberg Jon 2. Matt Salmer: 3, 303, 344, 674, 523. Kan man forestille sig, at Gud kan tilgive et menneske, der ikke ønsker og derfor heller ikke beder om hans tilgivelse? Jeg tænker her slet ikke på, om Gud vil tilgive et sådant menneske...jeg tænker heller ikke på om Gud måtte nære noget ønske om at tilgive den, som ikke mener at have tilgivelse behov. Men jeg tænker på, om det giver mening, at Gud skulle kunne tilgive det menneske, som har vendt ham ryggen og som har vrænget op i hans åbne åsyn: Du og din tilgivelse...hvad skal jeg dog med den...hold den borte fra mig..jeg har ikke bedt om den og jeg har aldrig ønsket den...har Gud så magten og evnen til alligevel at skænke det menneske sin tilgivelse?? Jeg spørger jo egentlig ikke for at få et svar, dels kan I jo ikke svare mig nu og her, dels har jeg vel stillet spørgsmålet sådan, at der kun er et svar muligt. Ja, selvfølgelig kan Gud tilgive et sådant menneske...selvfølgelig har han magt og evne til at overvinde den menneskelige vilje eller skulle man sige uvilje. Hvis han ikke havde den magt og den evne, da ville han vel ikke være Gud, men blot et forstørret menneske...med tilsvarende forstørret smålighed...et overmenneske. Tilgivelse betyder vel ikke, at man bagatelliserer det, der er sket...det med at bagatellisere tingene, kan den, der er stærk og stor nok...den der mener at have råd til at flotte sig og dermed nedgøre andre ved nådigt at sige: Så glemmer vi denne lille fejltagelse, vi taler aldrig mere om den..det er ikke tilgivelse...det er at holde min næste fast i ydmygelsen...det er at øve terror, for han slippes aldrig fri og samles aldrig op. 9

11 Tilgivelse betyder at vende om mod sin fjende og gå ham imøde at gå hen til ham...det er at gå derhen, hvor venskabet gik i stykker, der hvor man forlod hinanden i smerte og sorg, og så samle den op som man mistede, for han var umistelig...tilgivelse er at give sig hen til og hen for den, som står tomhændet tilbage. Netop derfor kan vor Herre da også sige, at alt synd og bespottelse skal tilgives mennesker...alt...når alt hånes og der gøres nar ad alt og vrænges...når der trækkes på skuldrene eller når ligegyldigheden har sænket sin bedøvende klokke om mig og stoppet mine ører til med vat...da lyder stadig væk ordene...al synd og bespottelse skal tilgives mennesker...kun en Gud kan sige den slags..kun den som har skabt himlen og hele dens hær, jorden og alt som er derpå, han som giver os liv og ånde og daglig mætter os af sin fylde...han alene han udtale de ord så de giver mening. Hvis vi selv prøver at sige dem efter og forestille os Guds storhed, da går det på en måde galt...da går der skred i tingene..og en underlig protest vokser sig større og større i munden, så jeg er ved at blive kvalt...en sur og tvær modsigelse...arh...vel ikke alt kan Gud tilgive..den, der ikke vil vide af hans tilgivelse, han får den heller ikke... Og dog...guds søn vil ikke være skilt fra et eneste menneske..i hans verden er intet menneske lukket ude, intet menneske, som har hans kærlighed er skilt fra Gud...derfor bar han med korsets skam al verdens synder....han bar den også skam, som kommer fra os, når vi påstår, at vi påkalder hans navn og siger, at vi elsker ham af hele vort hjerte, alt imens vi lyver ham vor egen smålighed på..til netop os hvisker han da: jo, min lille ven... Al synd og bespottelse skal tilgives...også den synd og bespottelse som begås mod mig ved at hævde at ikke alt tilgives...ved at bilde de små ind, at der er en grænse... For naturligvis er der en grænse, nemlig grænsen ved den onde selv, han der som den eneste virkelig formår at spotte mod Guds Ånd, for det er hele hans væsen...han hverken får eller har brug for tilgivelse, hverken i denne eller den kommende verden, for han går til grunde, den dag Gud vender sig mod ham og møder ham med ordene. Nu er løgnen slut...og dermed er din tid om og du har ikke længere noget sted at være. Dermed kan vi Ravnkilde kirke. Foto: Henrik Bygholm. 10

12 11

13 Kapel fra renæssancetiden sammenbygget med Ravnkilde kirke. Foto: Henrik Bygholm.. hviske til os selv og hinanden..sov sødt barnlille lig rolig og stille og nyn så på det navn med nåden i favn..al jorden til fred og salighed givet... Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var og er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen! Provst Holger Lyngberg, f Sognepræst i Brorstrup- Ravnkilde fra Provst i Sydvesthimmerlands provsti fra 1991, i Rebild provsti fra

14 Tanker omkring bispeeksamen og ordination Fredag den 9. august 1985 blev for altid en skelsættende dato for både min familie og mig. Den dag blev jeg ordineret i Viborg domkirke. Et erindringsglimt melder sig. Vi var tre ordinander. Forud for ordinationen havde vi været til bispeeksamen hos biskop Johs. W. Jakobsen i bispegården i Viborg. En værdig og minderig dag. Bispeeksamen, ordination og den efterfølgende indsættelse af os tre præster på hvert vores sted, var med til at skrive dansk kirkehistorie. Det handler ikke om mig. Men en af os tre ordinander var kvinde. Hun skulle indsættes i sit embede vest for Herning. Hendes provst var John Ørum Jørgensen, daværende formand for Indre Mission i Danmark. Det var ikke acceptabelt at formanden for Indre Mission indsatte en kvindelig præst, og derfor drog den samvittighedsfulde provst den konsekvens, at han trak sig fra formandsposten i Indre Mission. Tirsdag den 18. maj 2010, ni dage efter bispevielsen i domkirken, havde jeg min første bispeeksamen som biskop over Aalborg stift, i Aalborg domkirke. Og hvilken dag det blev! Bispeeksamen. Ordet eksamen leder straks tanken hen på det grønne klæde mange af os har siddet ved utallige gange ved eksamensbordet. Ved bispeeksamen er det grønne klæde skiftet ud med dækkeservietter, kaffe, brød og vand. For bispeeksamen adskiller sig fra alle andre eksaminer bl.a. ved, at her kan man (næsten sikkert) ikke dumpe. Bispeeksamen er ikke en egentlig eksamen, men en samtale som giver biskoppen mulighed for nøje at vurdere den kommende præsts egnethed som præst både personlig og teologisk. 13

15 Og hvis en biskop i selve fasen op til bispeeksamen ville være i tvivl om egnetheden, ville en bispeeksamen ikke finde sted. Derfor er dumpeprocenten ved bispeeksamen lig nul. Jeg har i hvert fald ingen erindring om, at det har fundet sted. Når en kandidat er indstillet til og udnævnt til sognepræst i et sogn sendes en eksamensopgave ud til kandidaten. Det er en opgave, der skal besvares skriftligt. Opgaven består af tre dele: a. en teologisk opgave om et givent emne. Det kan eksempelvis være om dåben. b. en prædiken til den søndag kandidaten skal indsættes. c. en levnedsbeskrivelse. Disse tre besvarelser danner dermed grundlag for den samtale/eksamen der afholdes få dage før selve ordinationen. Og besvarelse og selve forløbet af bispeeksamen er som nævnt med til at give biskoppen en fornemmelse af kandidaternes teologiske ståsted og indsigt samt en opfattelse af kandidatens personlige integritet. Vi mødtes på en solrig junidag kl. 10 Begge ordinander gav udtryk for en blanding af spænding og nervøsitet, men efter en kort introduktion til dagen, akkompagneret af kaffe og brød, blev stemningen blødt op til en efterfølgende samtale gennem mere end to timer. Efterfølgende har jeg haft endnu to ordinationer, og det der står tilbage i erindringen er mødet med engagerede kommende præster, der brænder for at komme i gang. Man kan mærke, at der står noget på spil, at de brænder for sagen og at de teologiske overvejelser, de mange refleksioner, de tanker, de mange studieår nu skal omsættes i praktisk levet liv og teologi. Bispeeksamen afsluttes med at biskoppen oplæser præsteløftet, som de kommende præster efterfølgende skriver under. Ordination i domkirken Ordinationsdagen er en festdag. Alle anstrengelser gennem studiet og en veloverstået bispeeksamen krones ved ordinationen. Mange af stiftets præster, studiekammerater der har fået embede, venner og familie samles om ordinanderne med støtte, opbakning og opmuntring. 14

16 Ordinationen i Budolfi kirke den Selve ordinationsgudstjenesten er en festgudstjeneste. Sindet er stemt til glæde og lovsang. En ny tid begynder ikke bare for de kommende præster, men naturligvis også for de menigheder, der har kaldet på præsten. Ved ordinationsgudstjenesten holder biskoppen en tale til ordinanderne. Derefter læser fire præster tekster fra det nye testamente. Efter disse læsninger, siger biskoppen blandt andet: 15

17 Derfor lægger jeg jer nu på sinde: at I forkynder Guds ord rent og purt... flittigt gransker den hellige skrift og troens lærdomme, altid beder om Guds bistand i jeres kald, og at I således på enhver måde stræber efter at leve Gud til ære og jeres tjeneste til gavn. Efter at have nævnt ordinandernes navn spørger biskoppen: På mit embedes vegne spørger jeg: Lover I, at I redeligt vil gøre alt dette, efter den nåde, Gud vil give jer Hertil svarer ordinanderne ja, hvorefter ordinanderne giver hånd til biskoppen og de tilstedeværende præster som en bekræftelse på præsteløftet og et som et udtryk for fællesskab i tjenesten. Under den efterfølgende bøn lægger biskoppen og præsterne deres hånd på ordinandernes hoveder. Bønnen afsluttes med Fadervor. Gudstjenesten slutter med nadver og velsignelsen. Nu er de kommende præster ordineret, og parate til tjeneste i den danske folkekirke. Afslutning og begyndelse Ordinationsdagen slutter med en sammenkomst i bispegården under afslappede former, hvor ordinander og pårørende mødes og får lejlighed til at tale sammen om dagens store begivenhed og den fremtid der står for. Afslutningsvis vil jeg sige, at for mig er både bispeeksamen og ordinationen i domkirken højtidsdage med indhold og dybde. Der findes ingen andre organisationer der modtager sine kommende medarbejdere med så stor indlevelse og imødekommenhed som en præst på vej i embede. Det er med til at holde en god og vigtigt tradition i hævd, men også med til at minde ordinanderne om, at de led i en kæde, der har lange historiske rødder. Ved en ordination sættes man ind i en sammenhæng med traditionen, med den folkekirke man nu skal tjene i og med de præster man skal tjene sammen med. Ordinationen er så at sige indgangen til det præsteembede, der nu begynder. Det embede der først og sidst og har sin berettigelse i, at vi som præster er sat til at prædike evangeliet om Jesus Kristus. Til glæde og trøst. Til opmuntring og håb. Til fred og frelse. 16

18 Glimt fra bispevielsen 9. maj 2010 Sognepræst Ruth Østergaard og provst Holger Lyngberg iklæder Henning Toft Bro bispekåben. Foto: Chr. Roar Pedersen. 17

19 18

20 Øverst: Indbudte gæster ved bispevielsen. Herover: Stiftes præster overværer bispevielsen på storskærm i landemodesalen. Dronningen lykønsker Henning Toft Bro med bispevielsen. T.v.Henning Toft Bro prædiker efter bispevielsen. Fotos: Chr. Roar Pedersen. 19

21 Lone Bygholm: Opstigende engel. 20

22 Styrker og muligheder i sogn og provsti Om pastoratssamarbejde og samarbejde over sognegrænser Af proceskonsulent og afdelingsleder Flemming Vium Nielsen, Landsforeningen af Menighedsråd Mange menighedsråd gør sig i disse år grundige overvejelser om, hvorvidt den aktuelle organisering og opgavefordeling faktisk modsvarer de opgaver og muligheder, som kirken i lokalområdet står overfor. Det udmønter sig i mange tilfælde i grundige målsætningsdrøftelser, samarbejdsinitiativer og strukturtilpasninger. Landsforeningen af Menighedsråd har på denne baggrund suppleret sine tilbud til menighedsrådene med rådgivning om og ledelse af samarbejdsprocesser og har i nogle tilfælde også løst procesopgaver for provstier. På baggrund af disse erfaringer gøres i denne artikel en række overvejelser om tilgange og metoder til fremme af demokratisk solide processer, og der antydes nogle perspektiver på indsatsen. Ønskerne om at styrke samarbejdet over sognegrænser har ret forskellige udgangspunkter. Menighedsråd i et lokalområde, som løbende har øget deres indbyrdes samarbejde om konkrete opgaver, kan have et ønske om at indgå i et mere forpligtende samarbejde. Menighedsrådene i et provsti, kan - typisk på provstiudvalgets initiativ have et ønske om en styret proces til styrkelse af samarbejdet over sognegrænser i provstiet. Et tredje eksempel kan være sogne, som på biskoppens beslutning udgør et nyt pastorat, hvor menighedsrådene hidtil ikke har haft et nævneværdigt samarbejde, og hvor der er et ønske om at få det bedst mulige ud af det. Endelig er der eksempler på at provst og provstiudvalg indbyder menighedsrådene til at indgå i en proces, som har til formål at tilpasse sognestruktur, pastoratsinddeling mv. til aktuelle behov. Til indledning først nogle overvejelser om baggrunde for samarbejdsinitiativer fra henholdsvis sogne- og provstiniveau. 21

23 Initiativer fra sogneniveau Med betænkning 1477 ( den blå ) blev det slået fast, at menighedsrådet såvel de valgte medlemmer som sognets præst(er) har den overordnede ledelse af kirken i sognet. Konkret førte det til en ændring af menighedsrådslovens formålsparagraf, hvor det nu hedder, at sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet. Tidligere hed det blot, at sognets anliggender styres af menighedsrådet, og ændringen markerer således styrkelse af menighedsrådets medansvar for det kirkelige liv i sognet. Den blå betænkning satte dermed begrebet kirkelig ledelse på folkekirkens dagsorden. Inspireret heraf og af betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi ( den grønne ) arbejder stadig flere menighedsråd i dag med visioner og mål for kirkens virksomhed i sognet såvel den kirkelige som den administrative virksomhed. Man stiller sig spørgsmål som: Har vi i menighedsrådet et fælles billede af styrker og muligheder i vores sogn? Hvad er en god kirke for os? Hvad vil vi med det kirkelige liv? Arbejdet i menighedsrådet efter faste regelsæt er med andre ord suppleret med et arbejde med værdier. Hvor menighedsrådsmedlemmerne før spurgte hinanden: Mon vi kan få lov til det her?, så spørger de nu hinanden: Er det det her, vi vil?. Det er en positiv udvikling, som imidlertid også stiller krav til menighedsrådet og dets medlemmer. Et naturligt udgangspunkt for overvejelserne om visioner og mål er det lokale sogn. Erfaringerne har dog vist, at samtalen hurtigt orienterer sig udad mod nabosognene, mod provstiet og mod stiftet: Hvilke opgaver løser vi bedst selv, og hvilke opgaver løser vi bedst sammen med andre? Hvordan harmonerer vores visioner og mål med naboernes visioner og mål og med de øvrige sogne i provstiet? Hvordan finder vi en fælles retning? Fælles målsætninger på provstiniveau De nævnte betænkninger og folkekirkens generelle udfordringer medfører også grundige overvejelser i provstiudvalgene. Provstiudvalget har til opgave at fastsætte overordnede målsætninger for udgifter og ligningsindtægter i provstiet og kan benytte sin beslutningskompetence til at udmelde sådanne målsætninger og dermed fastsætte de økonomiske rammer for de enkelte menighedsråd. I mange provstiudvalg overvejer man imidlertid også, hvordan sådanne målsætninger og rammer kan fastsættes, så der opstår det bedst mulige samspil med menighedsrådenes visio- 22

24 Børglum Kloster knejser i horisonten. Foto: Henrik Bygholm. ner og mål. Udvalget påtager sig i disse tilfælde med andre ord at foreslå en retning. Udvalget udøver kirkelig ledelse i provstiet. I den grønne betænkning foreslås det, at menighedsrådene indgår i en proces med fastlæggelse af prioriteringer på provstiniveau. De formelle rammer om dette er i dag begrænset til budgetsamrådene, men selvom 23

25 der er mulighed for at holde to budgetsamråd om året, er det vanskeligt at opnå en egentlig proces om fælles prioriteringer af provstiets indsatser. Loven giver ganske vist mulighed for, at menighedsrådene kan delegere kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet, men modellen har ikke vist sig at løse opgaven i praksis. En række provstiudvalg har derfor gjort forskellige tiltag for at etablere processer, som i højere grad inddrager menighedsrådene. Dels i det konkrete økonomiske prioriteringsarbejde, men også i udvalgets mere langsigtede overvejelser om prioriteringer og strukturel udvikling i provstiet, herunder ikke mindst øget samarbejde over sognegrænser. Tiltagene har præg af forsøg og har det til fælles, at provstiudvalget tager initiativ og inviterer menighedsrådene ind i en proces, som skal afdække muligheder for øget samarbejde og typisk også igangsætte initiativer. Landsforeningen tog efter udgivelsen af den grønne betænkning initiativ til at gennemføre et pilotprojekt i samarbejde med Syddjurs Provsti, som havde til formål at afklare samarbejdsmuligheder og iværksætte konkrete samarbejdsprojekter. Gennem to år samarbejdede provsti og Landsforening om en grundig proces, som har resulteret i et langt tættere samarbejde mellem menighedsrådene i provstiet og mellem medarbejderne i hele provstiet. På baggrund af de opnåede erfaringer har Landsforeningen i foråret 2010 udbudt et kursus for provstiudvalg om provstiudvalget som katalysator for samarbejde over sognegrænser. Hvert tredje af landets provstiudvalg har deltaget i kurserne, hvilket med stor tydelighed viser, at der arbejdes intenst med dette tema på provstiniveau. Provstiudvalget som initiativtager til strukturændringer Et andet udgangspunkt kan være at provstiudvalget har identificeret nogle strukturelle udfordringer i provstiet eller i et lokalområde. For at kvalificere de mulige løsninger ønsker provstiudvalget at inddrage de involverede menighedsråd i arbejdet med at finde gode løsningsforslag. Et eksempel er Frederikshavns provsti, hvor provstiudvalg og provst sammen med præster og menighedsråd har afsøgt muligheder for forbedring af den kirkelige struktur omkring Sæby. Byen er for længst vokset ud af Sæby sogn og ind i nabosognet Volstrup. Det har fungeret i kraft af præsternes og andres vilje til uformelt samarbejde, men ordningen dækker 24

26 over en meget ujævn fordeling af såvel menneskelige som økonomiske ressourcer. Landsforeningen har medvirket i en toårig proces, hvor provstiudvalg og menighedsråd er nået frem til et forslag til ny struktur, som indstilles til biskoppen til gennemførelse. Både når provstiudvalget er katalysator for et generelt øget samarbejde i provstiet, og når provstiudvalget inddrager menighedsrådene i strukturændringer, er der tale om en balancegang mellem provstiudvalgets formelle kompetencer og det mandat, som menighedsrådene løbende giver til provstiudvalget til at arbejde videre med en aftalt proces. Hertil kommer det tætte samspil mellem provsten og provstiudvalget som kan sammenlignes med samspillet mellem præst og menighedsråd. Fokus på styrker og muligheder I sin indgang til strukturændringer og øget samarbejde lægger Landsforeningen vægt på anerkendelse. Anerkendelse af menighedsrådenes kompetenceområder. Anerkendelse af historie og tradition. Anerkendelse af rådsmedlemmerne som repræsentanter for synspunkter og holdninger i sognet. Det er ikke vanskeligt at opremse en række udfordringer for folkekirken. I flæng kan nævnes den vigende medlemsandel, det generelle pres på økonomien og den svage interesse for menighedsrådsarbejdet. For stifter som Aalborg stift tæller også tilflytningen til storbyerne som en udfordring. Dette pres udefra er reelt og skal tages alvorligt. Og når trusler tegner sig, er det naturligt at rykke sammen og værne om det, man finder værdifuldt. Men der er også tendens til en tiltagende interesse hos mange menighedsrådsmedlemmer for fokus på det kirkelige liv. En interesse for at sætte mål og prioritere. En interesse for at overskue større sammenhænge end de helt lokale. Der er derfor basis for en tilgang, hvor udfordringer og trusler tages alvorligt, men hvor der sættes fokus på styrker og muligheder. På baggrund af erfaringer med især pastoratsprojekter beskrives i det følgende en række overvejelser og anbefalinger, som gør det muligt at fokusere på mulighederne og styrkerne. Fælles verdensbilleder fremmer forståelsen Menighedsrådsmedlemmer er valgt til at have et lokalt perspektiv - først og fremmest. Men som lokal kirkelig ledelse har rådet også behov for at orientere sig i et lidt bredere perspektiv. Hvad kendetegner sognet i forhold til naboer og det øvrige provsti? Hvad kendetegner provstiet i forhold til andre provstier? 25

27 Ofte har rådet ikke de nødvendige oplysninger til at medlemmerne kan skabe sig et sådant overblik. Der er flere metoder til at få dette overblik. Deltagelse i netværksmøder, provstimøder mv. giver indsigt i hinandens styrker og muligheder. En anden mulighed er at benytte statistiske oplysninger. I mange provstier og lokalområder er der opstået uformelle netværk af eksempelvis menighedsrådsformænd eller kontaktpersoner. I netværket tilbyder man hinanden sparring og måske hjælp til konkrete udfordringer. Herved får deltagerne en betydelig indsigt i nabosognenes situation og virke. Betydningen af disse netværk kan vanskeligt overvurderes. Når der på et tidspunkt er behov for strukturændringer, har netværksmedlemmerne allerede et godt kendskab til hinanden og dermed en væsentlig lettere vej til fælles løsninger. Anvendelse af statistikker giver sjældent løsninger på udfordringer, men kan være et godt redskab til at skabe et fælles billede af den nuværende situation. Fra Kirkestatistikken kan der hentes oplysninger om befolkningens sammensætning på sogne-, provsti- og stiftsniveau. Ved at gennemgå sognets gudstjenesteliste og planlægningskalender f.eks. 1-2 år bagud kan der skabes et lokalt overblik over antal gudstjenester og kirkelige handlinger. Sammen med oplysninger om økonomi og stillingsnormeringer kan der derved tegnes et billede af opgavernes fordeling på de enkelte præster og kirkefunktionærer. Tilsvarende kan der sammenholdes oplysninger om kirkegårdsdrift, administration mv. Endelig kan der hos kommunen være mulighed for at indhente befolkningsprognoser og beskrivelser af skolestrukturer mv. Erfaringen viser, at menighedsrådsmedlemmer nok har et lokalt udgangspunkt, men at mange også finder stor inspiration i at blive inviteret med op i helikopteren og dermed få mulighed for at anskue sognet i et bredere perspektiv. De nævnte redskaber er eksempler på metoder til i fællesskab at opnå et sådant bredere perspektiv og dermed opbygge et fælles verdensbillede et fælles billeder af muligheder og styrker som grundlag for en fælles drøftelse af visioner, mål og nye initiativer. Visioner giver grundlag for forandringer Foruden et fælles billede af den nuværende situation er der grund til at arbejde med fælles billeder af den ønskede situation der er brug for en vision. En vision er et fælles billede af den situation, man ønsker skal bli- 26

28 Sæby kirke og Mariehuset. Foto: Henrik Bygholm. ve til virkelighed. En tilstand, man kan se, men endnu ikke nå. Visionen flytter fokus fra det uhensigtsmæssige og det, der ikke fungerer. Visionen viser, at der findes et alternativ til den nuværende situation. Visionen løser ikke i sig selv problemer, men den viser, at det kan blive anderledes. Visionen kan være nedfældet på skrift, eller den kan udtrykkes i fortælleform. I Syddjurs provsti formulerer provst og provstiudvalg sig konsekvent om et provsti med en fælles husholdning som en familie. Om engagerede menighedsrådsmedlemmer og medarbejdere. Om provstiet som en attraktiv arbejdsplads. Og om provstiet som en gruppe af kirker med fælles interesser og forskellige styrker. Som en løbende historiefortælling om det gode provsti, udgør disse billeder en væsentlig del af grundlaget for den nye åbenhed og det nye samarbejde. 27

29 I den omtalte proces vedrørende forbedring af den kirkelige struktur omkring Sæby blev formuleret følgende vision: Alle indbyggere i sognene har mulighed for på lige vilkår at deltage i et kirkeligt liv med en mangfoldighed, der svarer til områdets bymæssige karakter og med personlige valgmuligheder. Alle medlemmer har mulighed for indflydelse på det kirkelige liv gennem menighedsrådsvalg og gennem deltagelse i frivilligt arbejde ved kirkerne. Det er attraktivt at arbejde ved kirkerne, både som præst og som kirkefunktionær. Der er mulighed for kollegialt samarbejde med en god opgavefordeling og der er velordnede forhold med gode relationer til nabosogne, institutioner mv. Aftaler om samarbejde mellem sognene er gennemskuelige hvad angår demokratisk indflydelse og fordeling af økonomiske byrder. At få de gode forslag og ideer frem I processer, hvor formålet er en generel styrkelse af samarbejdet mellem menighedsrådene i provstiet, er der god grund til at starte der, hvor det hele i sidste ende skal virke: Blandt menighedsråd og medarbejdere. En central erfaring fra provstiprojekter er, at både medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer har ideer og forslag i rigt mål til fremme af samarbejdet. Det simple spørgsmål: Hvilke opgaver løser vi bedst sammen med andre? sætter fokus på opgaverne og får de gode forslag frem om hvilke opgaver, der med fordel kan sættes ind i en større ramme end sognet. Først når forslagene senere konkretiseres, skal der tages stilling til, hvem de relevante samarbejdspartnere er. Om det er de nærmeste naboer, sognene i et kulturelt nærområde eller i hele provstiet. Sammen med Syddjurs provsti har Landsforeningen udarbejdet et koncept for en sådan ide-proces, som starter i sognene og bliver til konkrete forslag til samarbejdsinitiativer. Metoden er præsenteret på de omtalte kurser for provstiudvalg. Modeller fremmer samtalen Pastoratssamarbejde og samarbejde over sognegrænser bør i videst mulig udstrækning styrkes gennem frivillighed. Når det gælder den formelle fastsættelse af pastorater, herunder hvordan præstestillingerne fordeles i 28

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti Aftenens program Kl.19 Velkomst og sang ved provsten Kl.19.15 Kom godt i gang - 1 Kl.20 Kaffe Kl.20.30 Kom godt i gang - 2 Kl.21.15 Afslutning og sang

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Velkommen til gudstjeneste

Velkommen til gudstjeneste Velkommen til gudstjeneste Gospelkoret Emmaus Holy, holy, holy Velkommen til gudstjeneste Vision forandrer verden Vær du min glæde, vær du mit livs håb. Vær du den herre, der hører mit råb. Dagene glider

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere