Aalborg Stiftsbog 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Stiftsbog 2010"

Transkript

1 Aalborg Stiftsbog 2010

2 Aalborg Stiftsbog 2010

3 2

4 Aalborg Stiftsbog 2010 Udgivet af Aalborg Stifts Landemode 3

5 Aalborg Stiftsbog årgang Udgivet af Aalborg Stifts Landemode Redaktionsudvalg: Domprovst Arne Mumgaard Provst Henning Bjørndal Sørensen Redigeret af: Provst Lars-Erich Stephansen Redaktionssekretær sognepræst Niels Christian Lassen Grafisk tilrettelæggelse, tegninger og akvareller: Henrik Bygholm Teknisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring Miljøcertifikat ISO ISSN Ved henvendelse til redaktionen vil alle copyright-spørgsmål blive behandlet efter gældende regler. Titelblad: Nådefader med Kristus som smertensmand. Fra middelalderlig altertavle. Raabjerg kirke. Foto: Niels Clemmensen Omslag: Forside: Vor altfavnende Gud. Akvaral Henrik Bygholm. Bagside: Jesus Kristus. Akvarel Henrik Bygholm 4

6 Indhold Forord... 7 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2010 Af provst Holger Lyngberg... 9 Tanker omkring bispeeksamen og ordination Af biskop Henning Toft Bro Styrker og muligheder i sogn og provsti Af proceskonsulent og afdelingsleder Flemming Vium Nielsen Den nye salmebog 7 år efter Af lektor, stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard Når mormor dør, kæresten vil giftes eller lillebror kommer til verden Af lektor Ulla Morre Bidstrup Er der kun en Gud? Af biskop Niels Henrik Arendt Menigheden på kanten Af provst Lars-Erich Stephansen del Fra provstierne Ordinationer i Aalborg Stift Nyansættelser i Aalborg Stift Vikariater i Aalborg Stift Præster, der er blevet bevilget afsked Døde Meddelelser fra stiftet Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelse af folkekirken Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i Aalborg Stifts Landemodeakt

7 Regnskab fra Aalborg Stiftsfond for året Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift Kort over Aalborg Stifts provstier Aalborg Stifts udvalg for det mellemkirkelige arbejde Stiftsråd Aalborg stift Horne kirke.

8 Forord Der er tre væsentlige ting, som har været bestemmende for årets stiftsbog. Den første er, at Henning Toft Bro er tiltrådt som biskop over Aalborg stift. Den anden er, at Henrik Bygholm har meddelt, at han stopper som grafisk tilrettelægger af stiftsbogen. Den tredje er, at det derfor er sidste gang stiftsbogen ser ud, som den gør. Da det desuden er naturligt i forbindelse med bispeskiftet at overveje ændringer, arbejder stiftsbogens redaktionsudvalg med forslag til stiftsbogens fremtidige udseende og format. For 31 år siden henvendte daværende redaktør af stiftsbogen, provst Verner Hyttel, sig til Bygholms tegnestue i Danmarksgade, Frederikshavn med henblik på at få hjælp til den grafiske tilrettelæggelse af stiftsbogen. Det eneste krav var, at den skulle have samme udvendige format som hidtil, sådan at der kunne blive en pæn række bøger i bogreolen. Det er stadig samme ydre format; men indvendig har bogens udseende ændret karakter, først og fremmest i kraft af de mange billeder, herunder ikke mindst Henrik Bygholms egne akvareller og fotos. Han har gennemfotograferet samtlige stiftets kirker først i sorthvid siden i farver, da det blev aktuelt for stiftsbogen, og opbygget et imponerende billedarkiv, som han nu forærer til stiftet. En fin billeddokumentation. Det er samlet set blevet til 2 år og 7 måneders honoreret arbejde for Aalborg Stift, og der er grund til at rette en varm tak til Henrik Bygholm både for den store og professionelle indsats, som har vundet anerkendelse fra forfattere, kunstnere og andre fagfolk, for hans billedarkiv og ikke mindst for den store tålmodighed, hvormed han har ventet på forsinkede manuskripter og illustrationsmateriale. I år har han imidlertid ikke skullet vente på for- og bagsideillustrationen, idet redaktionen bad ham om selv male et billede, som passer til det billedtema, som er gennemgående i denne årgang: Gudsbilleder i kunsten i Aalborg Stift. Det glæder os, at han tog udfordringen op og løste den til 7

9 vores fulde tilfredshed med et helt igennem nutidigt gudsbillede på forsiden, Vor altfavnende Gud, og et klassisk Kristusbillede på bagsiden. Redaktionen retter en stor tak til Henrik Bygholm nu og for alle årene. Efter landemodeprædikenen kan vi læse biskoppens tanker omkring bispeeksamen og ordination og dermed få indblik i, hvilken proces der går forud for en præsteindsættelse. Artiklen efterfølges af en billedrække fra bispevielsen den 9. maj. Flemming Vium Nielsen fra Landsforeningen af menighedsråd fortæller om samarbejde mellem menighedsråd med Sæby og omliggende sogne som eksempel. Han er selv både menighedsrådsformand og medlem af et provstiudvalg, og er således ikke kun en hr. Klogesen, der kommer udefra. Derefter bringer vi lektor, stiftskonsulent Jørgen Kjærgaards både veloplagte og kompetente artikel om såvel brugen som tilblivelsen af den nye salmebog, der nu har 7 år på bagen. På årets stiftspræstemøde holdt lektor på pastoralseminariet Ulla Morre Bistrup et tankevækkende foredrag med titlen: Når mormor dør, kæresten vil giftes, eller lillebror kommer til verden. Det drejer sig altsammen om afgørende livssituationer, hvor præster kommer meget tæt på den enkelte og ofte kan gøre en forskel. Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev, har deltaget i mange religionssamtaler og skrevet artiklen: Er der kun én Gud? Det belyses ganske indgående, men ender også i den nødvendige konklusion, at man ikke som troende både kan stille sig i kristendommen og udenfor den. Men der er det særlige ved kristendommen, at den hævder, at Jesus har betydning for alle mennesker hvad enten de tror på ham eller ej. Endelig har jeg selv skrevet en lille artikel om den nye altertavle i Gudumholm kirke, malet af Poul Anker Bech, som jeg kendte særdeles godt. Anden del rummer lokalstoffet fra provstierne, personstoffet vedr. præsteembederne samt landemodeakterne. En tak til alle, der har medvirket, for deres beredvillige indsats. 8 Lars-Erich Stephansen

10 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2010 Af provst Holger Lyngberg Jon 2. Matt Salmer: 3, 303, 344, 674, 523. Kan man forestille sig, at Gud kan tilgive et menneske, der ikke ønsker og derfor heller ikke beder om hans tilgivelse? Jeg tænker her slet ikke på, om Gud vil tilgive et sådant menneske...jeg tænker heller ikke på om Gud måtte nære noget ønske om at tilgive den, som ikke mener at have tilgivelse behov. Men jeg tænker på, om det giver mening, at Gud skulle kunne tilgive det menneske, som har vendt ham ryggen og som har vrænget op i hans åbne åsyn: Du og din tilgivelse...hvad skal jeg dog med den...hold den borte fra mig..jeg har ikke bedt om den og jeg har aldrig ønsket den...har Gud så magten og evnen til alligevel at skænke det menneske sin tilgivelse?? Jeg spørger jo egentlig ikke for at få et svar, dels kan I jo ikke svare mig nu og her, dels har jeg vel stillet spørgsmålet sådan, at der kun er et svar muligt. Ja, selvfølgelig kan Gud tilgive et sådant menneske...selvfølgelig har han magt og evne til at overvinde den menneskelige vilje eller skulle man sige uvilje. Hvis han ikke havde den magt og den evne, da ville han vel ikke være Gud, men blot et forstørret menneske...med tilsvarende forstørret smålighed...et overmenneske. Tilgivelse betyder vel ikke, at man bagatelliserer det, der er sket...det med at bagatellisere tingene, kan den, der er stærk og stor nok...den der mener at have råd til at flotte sig og dermed nedgøre andre ved nådigt at sige: Så glemmer vi denne lille fejltagelse, vi taler aldrig mere om den..det er ikke tilgivelse...det er at holde min næste fast i ydmygelsen...det er at øve terror, for han slippes aldrig fri og samles aldrig op. 9

11 Tilgivelse betyder at vende om mod sin fjende og gå ham imøde at gå hen til ham...det er at gå derhen, hvor venskabet gik i stykker, der hvor man forlod hinanden i smerte og sorg, og så samle den op som man mistede, for han var umistelig...tilgivelse er at give sig hen til og hen for den, som står tomhændet tilbage. Netop derfor kan vor Herre da også sige, at alt synd og bespottelse skal tilgives mennesker...alt...når alt hånes og der gøres nar ad alt og vrænges...når der trækkes på skuldrene eller når ligegyldigheden har sænket sin bedøvende klokke om mig og stoppet mine ører til med vat...da lyder stadig væk ordene...al synd og bespottelse skal tilgives mennesker...kun en Gud kan sige den slags..kun den som har skabt himlen og hele dens hær, jorden og alt som er derpå, han som giver os liv og ånde og daglig mætter os af sin fylde...han alene han udtale de ord så de giver mening. Hvis vi selv prøver at sige dem efter og forestille os Guds storhed, da går det på en måde galt...da går der skred i tingene..og en underlig protest vokser sig større og større i munden, så jeg er ved at blive kvalt...en sur og tvær modsigelse...arh...vel ikke alt kan Gud tilgive..den, der ikke vil vide af hans tilgivelse, han får den heller ikke... Og dog...guds søn vil ikke være skilt fra et eneste menneske..i hans verden er intet menneske lukket ude, intet menneske, som har hans kærlighed er skilt fra Gud...derfor bar han med korsets skam al verdens synder....han bar den også skam, som kommer fra os, når vi påstår, at vi påkalder hans navn og siger, at vi elsker ham af hele vort hjerte, alt imens vi lyver ham vor egen smålighed på..til netop os hvisker han da: jo, min lille ven... Al synd og bespottelse skal tilgives...også den synd og bespottelse som begås mod mig ved at hævde at ikke alt tilgives...ved at bilde de små ind, at der er en grænse... For naturligvis er der en grænse, nemlig grænsen ved den onde selv, han der som den eneste virkelig formår at spotte mod Guds Ånd, for det er hele hans væsen...han hverken får eller har brug for tilgivelse, hverken i denne eller den kommende verden, for han går til grunde, den dag Gud vender sig mod ham og møder ham med ordene. Nu er løgnen slut...og dermed er din tid om og du har ikke længere noget sted at være. Dermed kan vi Ravnkilde kirke. Foto: Henrik Bygholm. 10

12 11

13 Kapel fra renæssancetiden sammenbygget med Ravnkilde kirke. Foto: Henrik Bygholm.. hviske til os selv og hinanden..sov sødt barnlille lig rolig og stille og nyn så på det navn med nåden i favn..al jorden til fred og salighed givet... Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var og er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen! Provst Holger Lyngberg, f Sognepræst i Brorstrup- Ravnkilde fra Provst i Sydvesthimmerlands provsti fra 1991, i Rebild provsti fra

14 Tanker omkring bispeeksamen og ordination Fredag den 9. august 1985 blev for altid en skelsættende dato for både min familie og mig. Den dag blev jeg ordineret i Viborg domkirke. Et erindringsglimt melder sig. Vi var tre ordinander. Forud for ordinationen havde vi været til bispeeksamen hos biskop Johs. W. Jakobsen i bispegården i Viborg. En værdig og minderig dag. Bispeeksamen, ordination og den efterfølgende indsættelse af os tre præster på hvert vores sted, var med til at skrive dansk kirkehistorie. Det handler ikke om mig. Men en af os tre ordinander var kvinde. Hun skulle indsættes i sit embede vest for Herning. Hendes provst var John Ørum Jørgensen, daværende formand for Indre Mission i Danmark. Det var ikke acceptabelt at formanden for Indre Mission indsatte en kvindelig præst, og derfor drog den samvittighedsfulde provst den konsekvens, at han trak sig fra formandsposten i Indre Mission. Tirsdag den 18. maj 2010, ni dage efter bispevielsen i domkirken, havde jeg min første bispeeksamen som biskop over Aalborg stift, i Aalborg domkirke. Og hvilken dag det blev! Bispeeksamen. Ordet eksamen leder straks tanken hen på det grønne klæde mange af os har siddet ved utallige gange ved eksamensbordet. Ved bispeeksamen er det grønne klæde skiftet ud med dækkeservietter, kaffe, brød og vand. For bispeeksamen adskiller sig fra alle andre eksaminer bl.a. ved, at her kan man (næsten sikkert) ikke dumpe. Bispeeksamen er ikke en egentlig eksamen, men en samtale som giver biskoppen mulighed for nøje at vurdere den kommende præsts egnethed som præst både personlig og teologisk. 13

15 Og hvis en biskop i selve fasen op til bispeeksamen ville være i tvivl om egnetheden, ville en bispeeksamen ikke finde sted. Derfor er dumpeprocenten ved bispeeksamen lig nul. Jeg har i hvert fald ingen erindring om, at det har fundet sted. Når en kandidat er indstillet til og udnævnt til sognepræst i et sogn sendes en eksamensopgave ud til kandidaten. Det er en opgave, der skal besvares skriftligt. Opgaven består af tre dele: a. en teologisk opgave om et givent emne. Det kan eksempelvis være om dåben. b. en prædiken til den søndag kandidaten skal indsættes. c. en levnedsbeskrivelse. Disse tre besvarelser danner dermed grundlag for den samtale/eksamen der afholdes få dage før selve ordinationen. Og besvarelse og selve forløbet af bispeeksamen er som nævnt med til at give biskoppen en fornemmelse af kandidaternes teologiske ståsted og indsigt samt en opfattelse af kandidatens personlige integritet. Vi mødtes på en solrig junidag kl. 10 Begge ordinander gav udtryk for en blanding af spænding og nervøsitet, men efter en kort introduktion til dagen, akkompagneret af kaffe og brød, blev stemningen blødt op til en efterfølgende samtale gennem mere end to timer. Efterfølgende har jeg haft endnu to ordinationer, og det der står tilbage i erindringen er mødet med engagerede kommende præster, der brænder for at komme i gang. Man kan mærke, at der står noget på spil, at de brænder for sagen og at de teologiske overvejelser, de mange refleksioner, de tanker, de mange studieår nu skal omsættes i praktisk levet liv og teologi. Bispeeksamen afsluttes med at biskoppen oplæser præsteløftet, som de kommende præster efterfølgende skriver under. Ordination i domkirken Ordinationsdagen er en festdag. Alle anstrengelser gennem studiet og en veloverstået bispeeksamen krones ved ordinationen. Mange af stiftets præster, studiekammerater der har fået embede, venner og familie samles om ordinanderne med støtte, opbakning og opmuntring. 14

16 Ordinationen i Budolfi kirke den Selve ordinationsgudstjenesten er en festgudstjeneste. Sindet er stemt til glæde og lovsang. En ny tid begynder ikke bare for de kommende præster, men naturligvis også for de menigheder, der har kaldet på præsten. Ved ordinationsgudstjenesten holder biskoppen en tale til ordinanderne. Derefter læser fire præster tekster fra det nye testamente. Efter disse læsninger, siger biskoppen blandt andet: 15

17 Derfor lægger jeg jer nu på sinde: at I forkynder Guds ord rent og purt... flittigt gransker den hellige skrift og troens lærdomme, altid beder om Guds bistand i jeres kald, og at I således på enhver måde stræber efter at leve Gud til ære og jeres tjeneste til gavn. Efter at have nævnt ordinandernes navn spørger biskoppen: På mit embedes vegne spørger jeg: Lover I, at I redeligt vil gøre alt dette, efter den nåde, Gud vil give jer Hertil svarer ordinanderne ja, hvorefter ordinanderne giver hånd til biskoppen og de tilstedeværende præster som en bekræftelse på præsteløftet og et som et udtryk for fællesskab i tjenesten. Under den efterfølgende bøn lægger biskoppen og præsterne deres hånd på ordinandernes hoveder. Bønnen afsluttes med Fadervor. Gudstjenesten slutter med nadver og velsignelsen. Nu er de kommende præster ordineret, og parate til tjeneste i den danske folkekirke. Afslutning og begyndelse Ordinationsdagen slutter med en sammenkomst i bispegården under afslappede former, hvor ordinander og pårørende mødes og får lejlighed til at tale sammen om dagens store begivenhed og den fremtid der står for. Afslutningsvis vil jeg sige, at for mig er både bispeeksamen og ordinationen i domkirken højtidsdage med indhold og dybde. Der findes ingen andre organisationer der modtager sine kommende medarbejdere med så stor indlevelse og imødekommenhed som en præst på vej i embede. Det er med til at holde en god og vigtigt tradition i hævd, men også med til at minde ordinanderne om, at de led i en kæde, der har lange historiske rødder. Ved en ordination sættes man ind i en sammenhæng med traditionen, med den folkekirke man nu skal tjene i og med de præster man skal tjene sammen med. Ordinationen er så at sige indgangen til det præsteembede, der nu begynder. Det embede der først og sidst og har sin berettigelse i, at vi som præster er sat til at prædike evangeliet om Jesus Kristus. Til glæde og trøst. Til opmuntring og håb. Til fred og frelse. 16

18 Glimt fra bispevielsen 9. maj 2010 Sognepræst Ruth Østergaard og provst Holger Lyngberg iklæder Henning Toft Bro bispekåben. Foto: Chr. Roar Pedersen. 17

19 18

20 Øverst: Indbudte gæster ved bispevielsen. Herover: Stiftes præster overværer bispevielsen på storskærm i landemodesalen. Dronningen lykønsker Henning Toft Bro med bispevielsen. T.v.Henning Toft Bro prædiker efter bispevielsen. Fotos: Chr. Roar Pedersen. 19

21 Lone Bygholm: Opstigende engel. 20

22 Styrker og muligheder i sogn og provsti Om pastoratssamarbejde og samarbejde over sognegrænser Af proceskonsulent og afdelingsleder Flemming Vium Nielsen, Landsforeningen af Menighedsråd Mange menighedsråd gør sig i disse år grundige overvejelser om, hvorvidt den aktuelle organisering og opgavefordeling faktisk modsvarer de opgaver og muligheder, som kirken i lokalområdet står overfor. Det udmønter sig i mange tilfælde i grundige målsætningsdrøftelser, samarbejdsinitiativer og strukturtilpasninger. Landsforeningen af Menighedsråd har på denne baggrund suppleret sine tilbud til menighedsrådene med rådgivning om og ledelse af samarbejdsprocesser og har i nogle tilfælde også løst procesopgaver for provstier. På baggrund af disse erfaringer gøres i denne artikel en række overvejelser om tilgange og metoder til fremme af demokratisk solide processer, og der antydes nogle perspektiver på indsatsen. Ønskerne om at styrke samarbejdet over sognegrænser har ret forskellige udgangspunkter. Menighedsråd i et lokalområde, som løbende har øget deres indbyrdes samarbejde om konkrete opgaver, kan have et ønske om at indgå i et mere forpligtende samarbejde. Menighedsrådene i et provsti, kan - typisk på provstiudvalgets initiativ have et ønske om en styret proces til styrkelse af samarbejdet over sognegrænser i provstiet. Et tredje eksempel kan være sogne, som på biskoppens beslutning udgør et nyt pastorat, hvor menighedsrådene hidtil ikke har haft et nævneværdigt samarbejde, og hvor der er et ønske om at få det bedst mulige ud af det. Endelig er der eksempler på at provst og provstiudvalg indbyder menighedsrådene til at indgå i en proces, som har til formål at tilpasse sognestruktur, pastoratsinddeling mv. til aktuelle behov. Til indledning først nogle overvejelser om baggrunde for samarbejdsinitiativer fra henholdsvis sogne- og provstiniveau. 21

23 Initiativer fra sogneniveau Med betænkning 1477 ( den blå ) blev det slået fast, at menighedsrådet såvel de valgte medlemmer som sognets præst(er) har den overordnede ledelse af kirken i sognet. Konkret førte det til en ændring af menighedsrådslovens formålsparagraf, hvor det nu hedder, at sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet. Tidligere hed det blot, at sognets anliggender styres af menighedsrådet, og ændringen markerer således styrkelse af menighedsrådets medansvar for det kirkelige liv i sognet. Den blå betænkning satte dermed begrebet kirkelig ledelse på folkekirkens dagsorden. Inspireret heraf og af betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi ( den grønne ) arbejder stadig flere menighedsråd i dag med visioner og mål for kirkens virksomhed i sognet såvel den kirkelige som den administrative virksomhed. Man stiller sig spørgsmål som: Har vi i menighedsrådet et fælles billede af styrker og muligheder i vores sogn? Hvad er en god kirke for os? Hvad vil vi med det kirkelige liv? Arbejdet i menighedsrådet efter faste regelsæt er med andre ord suppleret med et arbejde med værdier. Hvor menighedsrådsmedlemmerne før spurgte hinanden: Mon vi kan få lov til det her?, så spørger de nu hinanden: Er det det her, vi vil?. Det er en positiv udvikling, som imidlertid også stiller krav til menighedsrådet og dets medlemmer. Et naturligt udgangspunkt for overvejelserne om visioner og mål er det lokale sogn. Erfaringerne har dog vist, at samtalen hurtigt orienterer sig udad mod nabosognene, mod provstiet og mod stiftet: Hvilke opgaver løser vi bedst selv, og hvilke opgaver løser vi bedst sammen med andre? Hvordan harmonerer vores visioner og mål med naboernes visioner og mål og med de øvrige sogne i provstiet? Hvordan finder vi en fælles retning? Fælles målsætninger på provstiniveau De nævnte betænkninger og folkekirkens generelle udfordringer medfører også grundige overvejelser i provstiudvalgene. Provstiudvalget har til opgave at fastsætte overordnede målsætninger for udgifter og ligningsindtægter i provstiet og kan benytte sin beslutningskompetence til at udmelde sådanne målsætninger og dermed fastsætte de økonomiske rammer for de enkelte menighedsråd. I mange provstiudvalg overvejer man imidlertid også, hvordan sådanne målsætninger og rammer kan fastsættes, så der opstår det bedst mulige samspil med menighedsrådenes visio- 22

24 Børglum Kloster knejser i horisonten. Foto: Henrik Bygholm. ner og mål. Udvalget påtager sig i disse tilfælde med andre ord at foreslå en retning. Udvalget udøver kirkelig ledelse i provstiet. I den grønne betænkning foreslås det, at menighedsrådene indgår i en proces med fastlæggelse af prioriteringer på provstiniveau. De formelle rammer om dette er i dag begrænset til budgetsamrådene, men selvom 23

25 der er mulighed for at holde to budgetsamråd om året, er det vanskeligt at opnå en egentlig proces om fælles prioriteringer af provstiets indsatser. Loven giver ganske vist mulighed for, at menighedsrådene kan delegere kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet, men modellen har ikke vist sig at løse opgaven i praksis. En række provstiudvalg har derfor gjort forskellige tiltag for at etablere processer, som i højere grad inddrager menighedsrådene. Dels i det konkrete økonomiske prioriteringsarbejde, men også i udvalgets mere langsigtede overvejelser om prioriteringer og strukturel udvikling i provstiet, herunder ikke mindst øget samarbejde over sognegrænser. Tiltagene har præg af forsøg og har det til fælles, at provstiudvalget tager initiativ og inviterer menighedsrådene ind i en proces, som skal afdække muligheder for øget samarbejde og typisk også igangsætte initiativer. Landsforeningen tog efter udgivelsen af den grønne betænkning initiativ til at gennemføre et pilotprojekt i samarbejde med Syddjurs Provsti, som havde til formål at afklare samarbejdsmuligheder og iværksætte konkrete samarbejdsprojekter. Gennem to år samarbejdede provsti og Landsforening om en grundig proces, som har resulteret i et langt tættere samarbejde mellem menighedsrådene i provstiet og mellem medarbejderne i hele provstiet. På baggrund af de opnåede erfaringer har Landsforeningen i foråret 2010 udbudt et kursus for provstiudvalg om provstiudvalget som katalysator for samarbejde over sognegrænser. Hvert tredje af landets provstiudvalg har deltaget i kurserne, hvilket med stor tydelighed viser, at der arbejdes intenst med dette tema på provstiniveau. Provstiudvalget som initiativtager til strukturændringer Et andet udgangspunkt kan være at provstiudvalget har identificeret nogle strukturelle udfordringer i provstiet eller i et lokalområde. For at kvalificere de mulige løsninger ønsker provstiudvalget at inddrage de involverede menighedsråd i arbejdet med at finde gode løsningsforslag. Et eksempel er Frederikshavns provsti, hvor provstiudvalg og provst sammen med præster og menighedsråd har afsøgt muligheder for forbedring af den kirkelige struktur omkring Sæby. Byen er for længst vokset ud af Sæby sogn og ind i nabosognet Volstrup. Det har fungeret i kraft af præsternes og andres vilje til uformelt samarbejde, men ordningen dækker 24

26 over en meget ujævn fordeling af såvel menneskelige som økonomiske ressourcer. Landsforeningen har medvirket i en toårig proces, hvor provstiudvalg og menighedsråd er nået frem til et forslag til ny struktur, som indstilles til biskoppen til gennemførelse. Både når provstiudvalget er katalysator for et generelt øget samarbejde i provstiet, og når provstiudvalget inddrager menighedsrådene i strukturændringer, er der tale om en balancegang mellem provstiudvalgets formelle kompetencer og det mandat, som menighedsrådene løbende giver til provstiudvalget til at arbejde videre med en aftalt proces. Hertil kommer det tætte samspil mellem provsten og provstiudvalget som kan sammenlignes med samspillet mellem præst og menighedsråd. Fokus på styrker og muligheder I sin indgang til strukturændringer og øget samarbejde lægger Landsforeningen vægt på anerkendelse. Anerkendelse af menighedsrådenes kompetenceområder. Anerkendelse af historie og tradition. Anerkendelse af rådsmedlemmerne som repræsentanter for synspunkter og holdninger i sognet. Det er ikke vanskeligt at opremse en række udfordringer for folkekirken. I flæng kan nævnes den vigende medlemsandel, det generelle pres på økonomien og den svage interesse for menighedsrådsarbejdet. For stifter som Aalborg stift tæller også tilflytningen til storbyerne som en udfordring. Dette pres udefra er reelt og skal tages alvorligt. Og når trusler tegner sig, er det naturligt at rykke sammen og værne om det, man finder værdifuldt. Men der er også tendens til en tiltagende interesse hos mange menighedsrådsmedlemmer for fokus på det kirkelige liv. En interesse for at sætte mål og prioritere. En interesse for at overskue større sammenhænge end de helt lokale. Der er derfor basis for en tilgang, hvor udfordringer og trusler tages alvorligt, men hvor der sættes fokus på styrker og muligheder. På baggrund af erfaringer med især pastoratsprojekter beskrives i det følgende en række overvejelser og anbefalinger, som gør det muligt at fokusere på mulighederne og styrkerne. Fælles verdensbilleder fremmer forståelsen Menighedsrådsmedlemmer er valgt til at have et lokalt perspektiv - først og fremmest. Men som lokal kirkelig ledelse har rådet også behov for at orientere sig i et lidt bredere perspektiv. Hvad kendetegner sognet i forhold til naboer og det øvrige provsti? Hvad kendetegner provstiet i forhold til andre provstier? 25

27 Ofte har rådet ikke de nødvendige oplysninger til at medlemmerne kan skabe sig et sådant overblik. Der er flere metoder til at få dette overblik. Deltagelse i netværksmøder, provstimøder mv. giver indsigt i hinandens styrker og muligheder. En anden mulighed er at benytte statistiske oplysninger. I mange provstier og lokalområder er der opstået uformelle netværk af eksempelvis menighedsrådsformænd eller kontaktpersoner. I netværket tilbyder man hinanden sparring og måske hjælp til konkrete udfordringer. Herved får deltagerne en betydelig indsigt i nabosognenes situation og virke. Betydningen af disse netværk kan vanskeligt overvurderes. Når der på et tidspunkt er behov for strukturændringer, har netværksmedlemmerne allerede et godt kendskab til hinanden og dermed en væsentlig lettere vej til fælles løsninger. Anvendelse af statistikker giver sjældent løsninger på udfordringer, men kan være et godt redskab til at skabe et fælles billede af den nuværende situation. Fra Kirkestatistikken kan der hentes oplysninger om befolkningens sammensætning på sogne-, provsti- og stiftsniveau. Ved at gennemgå sognets gudstjenesteliste og planlægningskalender f.eks. 1-2 år bagud kan der skabes et lokalt overblik over antal gudstjenester og kirkelige handlinger. Sammen med oplysninger om økonomi og stillingsnormeringer kan der derved tegnes et billede af opgavernes fordeling på de enkelte præster og kirkefunktionærer. Tilsvarende kan der sammenholdes oplysninger om kirkegårdsdrift, administration mv. Endelig kan der hos kommunen være mulighed for at indhente befolkningsprognoser og beskrivelser af skolestrukturer mv. Erfaringen viser, at menighedsrådsmedlemmer nok har et lokalt udgangspunkt, men at mange også finder stor inspiration i at blive inviteret med op i helikopteren og dermed få mulighed for at anskue sognet i et bredere perspektiv. De nævnte redskaber er eksempler på metoder til i fællesskab at opnå et sådant bredere perspektiv og dermed opbygge et fælles verdensbillede et fælles billeder af muligheder og styrker som grundlag for en fælles drøftelse af visioner, mål og nye initiativer. Visioner giver grundlag for forandringer Foruden et fælles billede af den nuværende situation er der grund til at arbejde med fælles billeder af den ønskede situation der er brug for en vision. En vision er et fælles billede af den situation, man ønsker skal bli- 26

28 Sæby kirke og Mariehuset. Foto: Henrik Bygholm. ve til virkelighed. En tilstand, man kan se, men endnu ikke nå. Visionen flytter fokus fra det uhensigtsmæssige og det, der ikke fungerer. Visionen viser, at der findes et alternativ til den nuværende situation. Visionen løser ikke i sig selv problemer, men den viser, at det kan blive anderledes. Visionen kan være nedfældet på skrift, eller den kan udtrykkes i fortælleform. I Syddjurs provsti formulerer provst og provstiudvalg sig konsekvent om et provsti med en fælles husholdning som en familie. Om engagerede menighedsrådsmedlemmer og medarbejdere. Om provstiet som en attraktiv arbejdsplads. Og om provstiet som en gruppe af kirker med fælles interesser og forskellige styrker. Som en løbende historiefortælling om det gode provsti, udgør disse billeder en væsentlig del af grundlaget for den nye åbenhed og det nye samarbejde. 27

29 I den omtalte proces vedrørende forbedring af den kirkelige struktur omkring Sæby blev formuleret følgende vision: Alle indbyggere i sognene har mulighed for på lige vilkår at deltage i et kirkeligt liv med en mangfoldighed, der svarer til områdets bymæssige karakter og med personlige valgmuligheder. Alle medlemmer har mulighed for indflydelse på det kirkelige liv gennem menighedsrådsvalg og gennem deltagelse i frivilligt arbejde ved kirkerne. Det er attraktivt at arbejde ved kirkerne, både som præst og som kirkefunktionær. Der er mulighed for kollegialt samarbejde med en god opgavefordeling og der er velordnede forhold med gode relationer til nabosogne, institutioner mv. Aftaler om samarbejde mellem sognene er gennemskuelige hvad angår demokratisk indflydelse og fordeling af økonomiske byrder. At få de gode forslag og ideer frem I processer, hvor formålet er en generel styrkelse af samarbejdet mellem menighedsrådene i provstiet, er der god grund til at starte der, hvor det hele i sidste ende skal virke: Blandt menighedsråd og medarbejdere. En central erfaring fra provstiprojekter er, at både medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer har ideer og forslag i rigt mål til fremme af samarbejdet. Det simple spørgsmål: Hvilke opgaver løser vi bedst sammen med andre? sætter fokus på opgaverne og får de gode forslag frem om hvilke opgaver, der med fordel kan sættes ind i en større ramme end sognet. Først når forslagene senere konkretiseres, skal der tages stilling til, hvem de relevante samarbejdspartnere er. Om det er de nærmeste naboer, sognene i et kulturelt nærområde eller i hele provstiet. Sammen med Syddjurs provsti har Landsforeningen udarbejdet et koncept for en sådan ide-proces, som starter i sognene og bliver til konkrete forslag til samarbejdsinitiativer. Metoden er præsenteret på de omtalte kurser for provstiudvalg. Modeller fremmer samtalen Pastoratssamarbejde og samarbejde over sognegrænser bør i videst mulig udstrækning styrkes gennem frivillighed. Når det gælder den formelle fastsættelse af pastorater, herunder hvordan præstestillingerne fordeles i 28

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 67565/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Jens Peter Skjølstrup Madsen (Hjørring

Læs mere

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser...

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... Her bor de... Internetadresser... Sognepræst Mogens Nørsøller Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: MONO@km.dk Mandag er fridag Sekretær og regnskabsfører Britta Sunesen tlf. 20 28 35 13 mail:

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere