SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Transkript

1 SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

2 Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på, hvad der skal ske; og I forældre er naturligt nok det samme. Med denne folder vil vi forsøge at give jer en række informationer om bl.a. rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Desuden kan I læse vores bud på, hvordan vi sammen kan medvirke til, at overgangen fra børnehave til skole bliver en positiv oplevelse. Nogle af temaerne i denne pjece vil I kunne genkende fra arbejdet med læringshjulet i dagplejen og børnehaven, og vi håber dermed at skabe et afsæt for et forældresamarbejde, der vil vokse og bidrage til en tryg skolestart. Vi betragter forskellighed som en styrke og i Skoledistrikt Øst glæder vi os derfor til at byde ALLE børn og forældre velkommen i skole God læselyst! Indhold: Rullende skolestart... 3 Aldersintegreret undervisning... 4 Skoledagens struktur... 5 Forældresamarbejde... 6 Fra børnehave til skole... 6 Forventninger... 7 På gensyn i Skoledistrikt Øst... 8 Kaj Erik Jensen Distriktsskoleleder 2

3 Rullende skolestart Rullende skolestart betyder, at børnene starter i skole løbende hen over skoleåret. Der bliver skolestart i perioderne omkring den 1. august, 1. november, 1. februar og 1. maj. Barnet begynder i skole i det kvartal, hvor det fylder 6 år. Hvis barnet skal gå i SFO, så sker det samtidig med, at barnet begynder i skole. Medarbejdere fra børnehaverne og skolerne samarbejder hen over året med de arbejdsgange og rutiner, der gør børnene klar til at komme i skole, og skolen klar til at modtage børnene i nye rammer. Mere herom senere Ved at lade børnene begynde i skole i aldersintegrerede grupper, kan det enkelte barn få mere opmærksomhed i sin skolestart. Samtidig vil der altid være nogle i gruppen, som har erfaring, og som kan være gode eksempler for deres nye kammerater. For barnet vil opstarten i skole dermed ligne dén start de oplevede, da de begyndte i vuggestue eller børnehave. Det er den enkelte skoleafdeling, der beslutter detaljerne omkring organiseringen af den rullende skolestart, og I vil som forældre blive informeret gennem skoleafdelingen inden barnets starttidspunkt. Hvorfor Rullende Skolestart? Rullende skolestart skaber de bedste forudsætninger hos det enkelte barn for at kunne indgå i nuværende og fremtidige fælleskaber Med rullende skolestart har vi mulighed for at give vores elever en mere overskuelig, rolig og tryg opstart i deres skoleliv Med rullende skolestart starter børnene i et allerede etableret fællesskab, hvor regler og rammer er kendt af de ældste elever 3

4 Aldersintegreret undervisning Undervisningen i de første år i skolen vil foregå på en anden måde, end de fleste har været vant til nemlig som aldersintegreret undervisning. Aldersintegreret undervisning betyder, at børnene ikke placeres i faste klasser før 3. klasse. Børnene går i stedet på hold, som er sammensat efter barnets faglige og sociale udgangspunkt. Holdene er fleksible og kan løbende justeres. Et barn kan således f.eks. gå på grønt hold i matematik, men på blåt hold i dansk. Det er vigtigt, at børnene oplever en tryg hverdag. Derfor får alle børn et stamhold, hvor de har deres daglige gang og primære tilhørsforhold. Med en ny organisering af undervisningen bliver der behov for at opbygge nye traditioner på skolerne; f.eks. ved første skoledag, fødselsdage og klassearrangementer. Dét er der opmærksomhed på ude i de enkelte afdelinger, og I hører nærmere herom på skoleårets første forældremøde. Hvorfor aldersintegreret undervisning? Aldersintegreret undervisning tager afsæt i det enkelte barns læringsbehov og forudsætninger Elevernes selvsikkerhed og selvværd øges, da de lærer ældre elever at kende, og idet de ældre elever samtidig har mulighed for at hjælpe de yngste Aldersintegreret undervisning giver mulighed for at anvende personalets kompetencer og ressourcer fleksibelt, med det formål at optimere børnenes læringsudbytte Aldersintegreret undervisning læner sig op ad de tre nationale mål om, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, som de kan, mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, øge trivslen for eleverne 4

5 Skoledagens struktur I den rullende skolestart kommer der nye børn fra børnehaverne fire gange om året. I skolen bliver de tilknyttet et aldersintegreret stamhold. Til hvert stamhold er der knyttet en kontaktperson, som følger barnet. Skoleskemaet tilrettelægges, så der opleves overskuelighed og struktur i hverdagen; bl.a. planlægges dagligdagen så der arbejdes i moduler med få lærer- /pædagogskift. Der undervises i nogle af fagene på temahold, for at give mulighed for fordybelse, mens der i dansk og matematik vil blive under-vist på farvehold, hvor eleverne deles efter niveau. Vi kan på denne måde under-visningsdifferentiere, udfordre og imøde-komme eleverne optimalt. Selv om en struktur uden dét skoleskema, som vi kender fra tidligere, kan virke uoverskuelig i starten, så har vi gode erfaringer for, at eleverne hurtigt kommer ind i tankegangen og selv kan finde vej. Både på stamhold, temahold og farvehold vil vi have fokus på, hvor det enkelte barn er lige nu, og hvor det skal hen både fagligt og socialt. I Skoledistrikt Øst lægger vi vægt på, at den gode skoledag er kendetegnet ved følgende: Den har en klar struktur med tydelige forventninger, og er varieret med hensyn til metoder og måder at arbejde på Den bygger på et fundament, hvor gode relationer, gensidig tillid og tryghed, samt dialog giver grobund for læring Der tages højde for, at børn har forskellige måder at lære på, så undervisningen veksler mellem disse - og lægger op til, at eleven reflekterer over sin egen læring Undervisningen finder aktivt sted i et godt visuelt læringsmiljø og tager højde for indlagt fysisk aktivitet og ydre rammer 5

6 Forældresamarbejde Én af de vigtigste forudsætninger for et godt skoleliv er et godt samarbejde mellem forældrene og skolens medarbejdere. Forældrenes første møde med skolen vil typisk være igennem denne folder og en invitation til et orienteringsmøde omkring skolestart. På dette møde hører I meget mere om skole-dagens struktur, kontaktpersoner, indhold og mål for både stamhold, temahold og farvehold, digital kommunikation, forældreråd m.v. Desuden vil I få information om, hvordan skolen og dagtilbuddene har arbejdet sammen om jeres barn og naturligvis hvordan det gode samarbejde kommer til at fortsætte fremover mellem elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse. Fra børnehave til skole I løbet af tiden i børnehaven har I som forældre stiftet bekendtskab med dialogprofilen, herunder læringshjulet. Dette værktøj bruges som udgangspunkt for drøftelse af barnets udvikling og trivsel og skal bl.a. belyse, hvad både forældre og dagtilbud kan bidrage med for at give barnet et godt og udviklende børneliv. Vi tager også værktøjet i brug når medarbejdere i skolen og i dagtilbuddet etablerer et tæt samarbejde før barnet skal rulle ind i skolelivet bl.a. ved gensidige besøg og dialogmøder om det enkelte barn og den samlede børnegruppe, der skal starte. I fællesskab har alle områdets pædagogiske medarbejdere udarbejdet en detaljeret plan for de vigtige overgange i hele forløbet. Når skolen og dagtilbuddet arbejder sammen om læringshjulet for jeres barn, drøfter vi: Sociale kompetencer - som for eksempel at indgå i fællesskaber, samarbejde, accept og tolerance over for andre, søge fælles løsninger og indgå kompromis Sproglig udvikling som for eksempel at tilegne sig verden via sproget, at bruge sproglige redskaber, koncentration, opmærksomhed og hukommelse Kulturelle udtryk og værdier som for eksempel at deltage i rolleog regellege, spørge og reflektere over livet, forholde sig til og skelne mellem godt og ondt Alsidig personlig udvikling som for eksempel at have selvværd og selvtillid, at blive nysgerrig og eksperimentere, have mod på udfordringer og søge anerkendelse Krop og bevægelse som for eksempel at være selvhjulpen og kropsbevidst, at mestre koordinering, bearbejde og gemme sanseindtryk og udvikle erfaringer igennem disse Natur og naturfænomener som for eksempel at mærke de skiftende årstider, opleve naturen og dens cyklus, afprøve og udvide grænser for aktivitet, undersøge og spørge ind til naturen, fordybelse og detaljer 6

7 Forventninger Det er vores største håb, at vi får et åbent, ærligt og loyalt samarbejde om alle børn i Skoledistrikt Øst. Deres trivsel og læring er vores fælles ansvar og derfor fortjener de aktive og ansvarlige voksne omkring sig i dette arbejde. Som skole forventer vi naturligvis, at I som forældre tager kontakt til os hvis der er noget, som bekymrer jer, eller som I gerne vil stille spørgsmål til. Desuden forventer vi, at forældrene bakker op om arrangementer og aktiviteter i skolen, samt engagerer jer i barnets/holdets sociale liv viser interesse for skolelivet, herunder at hjælpe med at pakke skoletasken og indføre gode vaner omkring lektier m.v. tjekker kontaktbogen eller ForældreIntra og i det hele taget holder jer orienteret om skolens hverdag Til gengæld kan I forvente, at skolen og alle dens medarbejdere anerkender, respekterer og viser interesse for jeres barns læring og sociale trivsel er fagligt velfunderede, gør de forskellige aktiviteters mål tydelige og forståelige, samt foretager løbende evaluering søger at skabe et velfungerende fællesskab, der prioriterer samarbejde højt. 7

8 På gensyn i Skoledistrikt Øst! Vi glæder os til at se jer på skoleafdelingerne i Skoledistrikt Øst, hvor såvel medarbejdere som ledelse står klar til at svare på de spørgsmål, som I måtte have i forbindelse med jeres barns skolestart. I er naturligvis også velkomne til at spørge personalet i børnehaven vi arbejder sammen om overgangen mellem dagtilbud og skole. Kontaktoplysninger og andre informationer kan desuden findes på skolens hjemmeside: Velkommen i skole