Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester ved Aalborg Universitet. September 2009

Transkript

1 Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester ved Aalborg Universitet September 2009 I medfør af lov 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester ved Aalborg Universitet 1 Indledning Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse 52 af 28. januar 2009 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Uddannelsernes studienævn (jf. 3) har uddelegeret studienævnsbeføjelserne vedr. Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester til basislederen / Koordinationsudvalget. 3 Optagelse Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester udgør 1. semester af bacheloruddannelserne i: Historie Politik og Administration Samfundsfag Sociologi Erhvervsøkonomi Samfundsøkonomi Erhvervsjura Jura Og professionsbacheloruddannelsen til: Socialrådgiver Stk. 2. Adgangskrav Der er særskilte adgangskrav til de enkelte uddannelse under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Disse adgangskrav fremgår af Adgangsbekendtgørelsens bilag 1 eller kan findes på Undervisningsministeriets optagelsesportal ( ). 4 Fællessemestrets normering angivet i ECTS Fællessemestret er ½ årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, normeret til 30 ECTS. 1/11

2 5 Fællessemestrets faglige profil et med Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer, som sætter den studerende i stand til at fortsætte sine studier på den valgte bacheloruddannelse. Den studerende på fællessemestret skal tilegne sig: grundlæggende viden om det moderne samfunds institutioner og funktionsmåder grundlæggende viden om centrale begreber og teorier, der kan anvendes til at beskrive det moderne samfund grundlæggende færdigheder i at analysere en samfundsvidenskabelig problemstilling i et tværfagligt perspektiv grundlæggende kompetencer i at styre tilrettelæggelse og gennemførelse af et problemorienteret projektarbejde i en gruppe 6 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester består af 1 modul med følgende projektperioder og kurser: Undervisnings- ECTS P1: Problemorienteret samfundsforståelse 4 ECTS Eksamens- ECTS P1-projektseminar 1 ECTS 1 ECTS Det moderne Danmark 8 ECTS 8 ECTS P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv 12 ECTS 21 ECTS Projektledelse og projektstyring 2 ECTS Praktisk statistik 1 ECTS Tekstanalyse og kildehåndtering 1 ECTS Problemorienteret metode 1 ECTS I alt 30 ECTS 30 ECTS Studieformer Modulet, der har temaet Det moderne Danmark, er opdelt i to projektperioder: Projektperiode 1 (P1) fra 1. september til og med uge 39: Problemorienteret samfundsforståelse. Projektperiode 2 (P2) fra uge 40 til og med 31. januar: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv. Modulet omfatter dels kurser i form af forelæsninger og øvelser, dels projektarbejde med tilhørende seminarer. Kursusrækken om Det moderne Danmark giver bredde og overblik over faglige temaer og introducerer til begreber/teorier/ forklaringer, som kan inddrages i projektarbejdet. Kurserne i Projektledelse og projektstyring, Praktisk statistik, Tekstanalyse og kildehåndtering samt Problemorienteret metode understøtter på forskellig vis projektarbejdet og vil blive fulgt op af øvelser eller øvelsesopgaver. I P2 afholdes et antal seminarer i tilknytning til projektemnerne. Seminarerne giver mulighed for fordybelse i det nærmere afgrænsede projektemne og understøtter den studerendes tilegnelse af færdigheder i at gennemføre en analyse og i at indgå i en gruppe. 2/11

3 I projektarbejdet opøves den studerendes evne i at formulere, dokumentere og afgrænse en problemstilling og til kritisk anvendelse af teorier og metoder til analyse af en problemstilling, ligesom evnen til at studere selvstændigt og i samarbejde med andre, fremmes. Organisering De studerende på fællessemestret er organiseret i 3 storgrupper. Til hver storgruppe er knyttet en storgruppesekretær og et vejlederteam. Storgruppens studerende er igen opdelt i et antal klynger, der igen er opdelt i et antal projektgrupper. Hver projektgruppe får tildelt en vejleder, der samtidigt er vejleder for flere andre grupper. En sådan samling på 3-5 grupper med samme vejleder kalder vi en klynge. Seminaraktiviteter og øvelser vil ofte foregå inden for klyngens rammer. Storgruppens studerende er ved studiestart administrativt opdelt i et antal projektgrupper, bestående af 5-6 studerende. Ved overgangen til P2 danner de studerende selv nye grupper. En gruppe må som maksimum have 6 medlemmer. Den studerende skal så vidt muligt arbejde i gruppe i begge modulets projektperioder Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, er det op til basislederen, efter en skriftlig anmodning fra gruppen eller fra en/flere studerende ledsaget af en skriftlig udtalelse fra projektvejlederen, at vurdere, om der er grund til indgriben i form af deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende fra projektgruppen. Projektgrupperne opfordres til så tidligt som muligt i projektperioden at tage stilling til opståede samarbejdsvanskeligheder, således at opsplitning af gruppen tæt på afleveringsdatoen undgås. P1: Problemorienteret samfundsforståelse At give den studerende en grundlæggende viden om udarbejdelse af en problemformulering At give den studerende erfaring med problemorienteret projektarbejde i en gruppe At introducere til projektarbejde inden for semestrets tema Gruppens skal udarbejde en projektrapport indeholdende en problemformulering og en redegørelse for erfaringer med samarbejdet i gruppen. Periodens kurser og vejledning understøtter dette arbejde. P1-projektarbejdet har et omfang på 4 ECTS. Gruppearbejde med vejledning. Det er målet, at den studerende efter periodens projektarbejde kan: udarbejde en problemformulering dvs. begrunde, dokumentere og afgrænse en problemstilling inden for projektperiodens tema argumentere for den valgte problemformuleringstype vurdere og håndtere den litteratur projektrapporten bygger på udarbejde noteapparat og litteraturliste korrekt redegøre for erfaringer med måden gruppen har samarbejdet på Vurderingskriterier og prøveform Indgår i P2-eksamen 3/11

4 P1-projektseminar At gøre status over arbejdet med det problemorienterede projektarbejde i grupper og i formelle rammer give gruppen og den enkelte studerende en fornemmelse af, om vedkommende lever op til periodens læringsmål. Seminaret fungerer endvidere som en afrunding og evaluering af P1. Seminaret har form af et fremlæggelsesseminar med deltagelse af 2 eller flere grupper samt en supplerende underviser. Den enkelte gruppe har inden seminaret forberedt en kritisk fremlæggelse af egen P1- projektrapport samt en kritik af en anden gruppes rapport. Gruppen diskuterer med udgangspunkt i den afleverede P1-projektrapport periodens læringsmål med eksaminator, suppleringsgruppe(r) og supplerende underviser. P1-projektseminaret har et omfang på 1 ECTS. Den enkelte studerende skal aktivt indgå i gruppens forberedelse før seminaret og i diskussion af eget projektarbejde og anden gruppes projektarbejde under seminaret. Målet med projektseminaret er, at gruppen og den enkelte studerende med udgangspunkt i periodens projektarbejde og tilhørende læringsmål, opnår erfaring med: at forholde sig kritisk til eget projektarbejde og til andres at give og modtage kritik til/fra personer, der ikke har været en del af gruppens arbejde at skelne mellem væsentlige og uvæsentlige mangler at diskutere styrker og svagheder ved den afleverede projektrapport Vurderingskriterier P1-projektseminar bedømmes bestået/ikke bestået af eksaminator på baggrund af den enkelte studerendes aktive deltagelse. Prøveform Mundtlig gruppeeksamen, der afvikles med udgangspunkt i den afleverede P1-projektrapport. Varighed: 45 min. pr. deltagende gruppe. Intern censur. Deltagelse forudsætter, at P1-projektrapporten er afleveret rettidigt. P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv Projektarbejdet skal give den studerende: grundlæggende færdigheder i at analysere en samfundsvidenskabelig problemstilling i et tværfagligt perspektiv grundlæggende kompetencer i at styre tilrettelæggelse og gennemførelse af et problemorienteret projektarbejde i en gruppe P2-projektet formuleres inden for periodens tema: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv og med udgangspunkt i et af kernetemaerne fra kursus i Det moderne Danmark. Projektrapporten skal inddrage flere fags begreber og/eller teorier og tager typisk udgangspunkt i dele af pensum fra kursus i Det moderne Danmark. Der bør inddrages supplerende litteratur, der kan bidrage i dybden i en analyse af projektrapportens problemformulering. 4/11

5 P2-Projektarbejdet har et omfang på 12 ECTS Gruppearbejde med vejledning kombineret med seminarer og klyngemøder, hvor den enkelte gruppe får mulighed for at diskutere resultatet af eget foreløbige arbejde med andre grupper og enkelte gange med supplerende vejleder. Der afholdes et afsluttende P2-projektseminar efter aflevering af P2-projektrapporten og inden eksamen. Det er målet, at den studerende kan: redegøre for udvalgte træk ved det danske samfunds udvikling af relevans for det valgte kernetema/projektemne redegøre for flere faglige tilgange til den valgte problemstilling udarbejde en problemformulering dvs. dokumentere, begrunde og afgrænse en problemstilling gennemføre en analyse af den valgte problemformulering, herunder begrunde teori- og metodevalg formidle resultatet af projektarbejdet i et klart og korrekt sprog, der samtidig overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat redegøre for gruppens læring og egen læring, herunder vurdere resultatet af gruppens brug af forskellige kommunikative og styringsmæssige teknikker påpege styrker og svagheder ved den afleverede projektrapport, herunder komme med begrundede forslag til, hvordan eventuelle svagheder ved rapporten kvalitativt kan forbedres Vurderingskriterier Opfylder den studerende ovenstående læringsmål gives karakteren 12. Karakteren 02 gives, hvis den studerende kan: gengive nogle træk af det danske samfunds udvikling af relevans for det valgte projektemne redegøre for mindst 2 faglige tilgange til den valgte problemstilling udarbejde en problemformulering gennemføre en analyse af den valgte problemformulering kan formidle resultatet af projektarbejdet i et forståeligt sprog, der i tilfredsstillende omfang overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat redegøre for gruppens læring og egen læring påpege styrker og svagheder ved den afleverede projektrapport Prøveform P2-eksamen er en mundtlig individuel eksamen, der afvikles med udgangspunkt i P2-projektrapporten og et indledende oplæg fra den studerende. Projektrapporten indgår indirekte i bedømmelsen. Prøven varer 20 minutter. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Deltagelse forudsætter, at P2-projektrapporten er afleveret rettidigt. Kursus i Det moderne Danmark etablering, udfoldelse og udfordringer At give den studerende en grundlæggende viden om det moderne samfunds institutioner og deres funktioner set i en historisk kontekst At introducere den studerende til centrale begreber og teorier, der kan bruges til at beskrive det moderne og senmoderne samfund At give den studerende færdigheder i at se samfundsmæssige problemstillinger i et tværfagligt perspektiv 5/11

6 Kurset tager udgangspunkt i etableringen af nationalstaterne i 1800-tallet, hvilket markerer overgangen til det moderne samfund og udviklingen af dets grundlæggende institutioner, som marked, demokrati, ret mv., der også er strukturerende for nutidens samfund. Udbygningsfasen omfatter perioden fra 1930 ernes krise og socialreformer til starten af 1970 erne, hvor blandingsøkonomien, udbygningen af velfærdsstaten og den kolde krig er vigtige kendetegn. Den klassiske modernitet udfordres i perioden fra 1970 erne og frem karakteriseret ved deregulering af markedet, opbrud i politiske systemer, europæisk integration, etablering af internationale retsinstanser og betydelige skift i socialpolitikken og solidaritetsfølelsen. I denne periode sker overgangen fra moderne til senmoderne samfund. Kurset afsluttes med en række perspektiverende forelæsninger, der belyser aktuelle udfordringer for de institutionelle grundpiller set fra forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver. De enkelte kursusgange tager udgangspunkt i nedenstående kernetemaer, der alle belyses i et tværfagligt perspektiv: Globalisering Ulighed og klasser Demokrati og deltagelse Danmark i det internationale samfund National identitet Velfærdsstat og social sikring Regulering i en national og global sammenhæng Organisatorisk og institutionel forandring Kurset har et omfang på 8 ECTS Lærerstyrede forelæsninger på store hold. Den studerende skal arbejde med et omfangsrigt pensum og selv gennem læsning, udarbejdelse af notater og brug af forelæsernes notater være i stand til at indfri kursets læringsmål. Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i kurset kan: redegøre for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber redegøre for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) udvalgte institutioners funktioner og funktionsmåder i et historisk perspektiv identificere og argumentere for, hvilke samfundsvidenskabelige teorier og begreber, der kan anvendes til at belyse udvalgte problemstillinger anvende flere fags teorier og begreber i en diskussion af udvalgte problemstillinger Vurderingskriterier Opfylder den studerende ovenstående læringsmål, gives karakteren 12 Karakteren 02 gives hvis den studerende kan: gengive teorier og begreber korrekt beskrive nogle af de fundamentale træk ved den måde udvalgte institutioner fungerer på anvende begreber og teorier, men usystematisk og på en måde der ikke altid er korrekt Prøveform 5 timers individuel skriftlig prøve med egne hjælpemidler. Ingen netadgang. Egen PC og printer medbringes til prøven. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Intern censur. 6/11

7 Kursus i Projektstyring og projektledelse At give den studerende studietekniske redskaber til at forbedre egen læring individuelt og i samarbejde med andre. At give den studerende praktiske og teoretiske redskaber til styre og lede et projektarbejde, samt i at indgå i et forpligtende samarbejde i et team (gruppe). Kursets udgangspunkt er viden om læring i organisationer organisationer som systemer, teamdannelse i organisationer samt ledelse og udvikling af team. I tilknytning til kurset skal projektgrupperne gennemføre en række øvelser, ligesom gruppens erfaringer med teamlæring og egen læring skal indgå som appendiks til P2-projektrapporten. Der vil være mulighed for at studerende, der har lyst til at arbejde videre med studietekniske færdigheder, individuelt kan tilmelde sig ekstra frivillig undervisning efter P1. Kurset har et omfang på 2 ECTS. Forelæsninger kombineret med øvelser. Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det målet at den studerende kan: vælge relevant læsestrategi, afhængig af hvad det læste skal bruges til, og opnå bedre læring redegøre for egen læring og teamets læring i et organisatorisk perspektiv anvende praktiske redskaber, der forebygger usunde konflikter i teamet i at opstå og udvikle sig redegøre for, hvordan kommunikative øvelser har bidraget til gruppens samarbejde styre og lede et projektarbejde på et grundlæggende niveau Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen. Kursus i Problemorienteret metode At understøtte det problemorienterede projektarbejde med særlig henblik på at udvikle færdigheder i at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering, samt i at gennemføre en analyse, herunder forholde sig til teori og metodevalg. Introduktion til problemorienteret projektarbejde. Der lægges vægt på dokumentation, begrundelse og afgrænsning af en problemformulering (P1) henholdsvis gennemførelse af en analyse (P2). Kurset har et omfang på 1 ECTS Forelæsninger. Kurset skal understøtte det problemorienterede projektarbejde og vejlederen vil derfor følge op på kurset i såvel P1, som P2 perioden, når det gennemgåede stof skal anvendes i projektarbejdet. 7/11

8 Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger er det målet at den studerende kan: redegøre for, hvad det betyder at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering forholde sig til, hvad en god problemformulering er på et universitet redegøre for forskellen på forskellige problemformuleringstyper redegøre for, hvad begreberne teori, empiri og analyse betyder redegøre for, hvordan man i et projektarbejde kan opbygge en argumentation og komme fra problemformulering til konklusion redegøre for forskellen på videnskabelige argumenter og meneri Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen Kursus i Praktisk statistik At lære at opstille, læse og forstå statistik på et grundlæggende niveau og forholde sig kritisk til udsagn om faktiske forhold i statistisk materiale. Der introduceres ligeledes til forskellige databaser, hvor den studerende kan finde statistisk materiale til brug i projektarbejdet Introduktion til de grundlæggende statistiske begreber, man er nødt til at forstå for at kunne forholde sig kritisk til statistisk materiale. Præsentation af udvalgte statistiske databaser, der er tilgængelige via nettet. Kurset har et omfang på 1 ECTS. Forelæsninger suppleret med skriftlige øvelser. Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det målet, at den studerende kan: forholde sig kritisk til statistisk materiale med flere variable hente statistiske data via nettet og opstille en simpel tabel anvende statistik i projektarbejdet Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen. Kursus i Tekstanalyse og kildehåndtering At give den studerende nogle redskaber til at læse, fortolke og kritisk forholde sig til forskellige typer af tekster og kildemateriale, der anvendes ved analyse af samfundsvidenskabelige problemstillinger (fx videnskabelige artikler og rapporter, statistisk materiale, historiske dokumenter mv.) Kurset skal gøre den studerende i stand til refleksivt at forholde sig til forskellige teksters indhold og kvalitet ved at anvende tekstanalysen til at fortolke, diskutere og vurdere den videnskabelige litteratur. Introduktion til tekstanalyse, kildehåndtering og tekstens/kildens funktion i projektrapporten. Kurset har et omfang på 1 ECTS. 8/11

9 Forelæsninger suppleret med skriftlige øvelser. Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det målet, at den studerende kan: udarbejde noteapparat og litteraturliste korrekt forholde sig kritisk til forskellige typer af tekster ved hjælp af tekstanalytiske redskaber vurdere teksters og udsagns relevans og videnskabelige kvalitet i forhold til deres funktion i projektrapporten Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen. Det er målet, at den studerende efter modul 1 på et grundlæggende niveau kan: Viden - redegøre for det moderne danske samfunds institutioner og deres funktioner - redegøre for udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber - redegøre for grundlæggende metodiske begreber - Færdigheder - gennemføre et større projektarbejde i gruppe - udarbejde en problemformulering og gennemføre en analyse - anvende kommunikative og styringsmæssige redskaber i det problemorienterede projektarbejde - anvende samfundsvidenskabelige teorier og begreber i en analyse af en problemstilling - overholde videnskabelige konventioner ved udfærdigelse af projektrapporter - reflektere over egen læring og gruppens læring - forholde sig kritisk til eget projektarbejde og til andres Kompetencer - styre og tilrettelægge et projektarbejde - samarbejde i en gruppe - se en problemstilling i et tværfagligt perspektiv og se eget fag, som en af flere mulige tilgange til en problemstilling 7 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang Ved bedømmelsen bachelorprojektet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2 En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. P1-projektrapporten må maksimum fylde 25 normalsider. Enmandsrapporter 10 normalsider. P2-projektrapporten må maksimum fylde 60 normalsider. Enmandsrapporter 25 normalsider. 9/11

10 8 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. 9 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. Stk.2 Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. 10 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 11 Eksamensregler Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen Bestået. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: samt Oversigt over eksamensformer på fællessemestret: ECTS Intern- Bedømmelsesform Prøveform Varighed /ekstern P1-projektseminar 1 ECTS Intern Bestået/ ikke bestået Mundtlig, med udgangspunkt i projekt 45 min. (pr. gruppe) Det moderne Danmark P2:Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv 8 ECTS Intern 7-trins-skala Skriftlig Med hjælpemidler 21 ECTS Intern 7-trins-skala Mundtlig, med udgangspunkt i projekt 5 timer 20 min. 10/11

11 Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 12 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 13 Uddybende information Oplysninger om Fællessemestret, herunder udførlige oplysninger om eksamen findes på hjemmesiden: 14 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2008, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2010, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 11/11