Effektiv regulering af passiv brænderøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv regulering af passiv brænderøg"

Transkript

1 Effektiv regulering af passiv brænderøg

2 Datablad Titel: Undertitel: Forfatter: Hvordan minimeres brænderøgsforureningen i de danske byer? Effektiv regulering af passiv brænderøg Ryan Lund Gruppenummer: 837 ECTS-point: 30 Afleveringsår: 2013 Vejledere: Censorer: Kandidatmodul: Uddannelse: Forsidemotiv: Samfundsvidenskabelig hovedvejleder: Lektor Tyge Kjær, RUC Naturvidenskabelig bivejleder: Adjungeret professor Ole Hertel, RUC Sekretariatschef Berit Asmussen, Informationscenter for Miljø & Sundhed Lektor Ole Gunni Holck, Aalborg Universitet 4. kandidatsemester (speciale) Teknologisk Samfundsvidenskabelig Planlægning (TekSam) Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet Figur 1: PASSIV BRÆNDERØG VERSUS PASSIV TOBAKSRØG: Brænderøg er ca. 12 gange mere kræftfremkaldende end samme mængde tobaksrøg stammer fra et US-EPA studie citeret i publikationen: 'Health effects of Wood Smoke', hvor der står følgende af relevans for dosis-respons faktoren (The Washington State Energy Office 2004: 15): EPA researchers suggest that the lifetime cancer risk from wood stove emissions may be 12 times greater than the lifetime cancer risk from exposure to an equal amount of cigarette smoke. En del publicerede videnskabelige artikler understøtter dette størrelsesforhold, eksempelvis Naeher et al. (2007), Lewtas (2007) og Cupitt et al. (1994). Kilde til illustrationen er Clean Air New Zealand (2013). Brænderøg indeholder en lang række af de samme sundhedsskadelige kemiske komponenter som tobaksrøg (Fine et al. 2001, Fine et al. 2002, Fine et al. 2004, Scian et al. 2009, The Australian Lung Foundation 2012, Pang & Lewis 2011, Czeskleba-Dupont 2008: tabel 2, Laumbach & Kipen 2012: 6, Burning Issues 2012). Side 2 af 385

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ABSTRACT ENGLISH DANSK INDLEDENDE CITATER FORORD INDLEDNING FORMÅL MOTIVATION De betydelige negative sundhedseffekter af den samlede luftforureningskoncentration fra en lang række forskellige kilder Brænderøgsforureningen i mange danske villakvarterer udgør betydeligt sundhedsproblem PROBLEMFELT BRÆNDERØGSREGULERING REGULERINGSPOTENTIALER: DET ER REALISTISK (RENT TEKNISK) MARKANT AT REDUCERE DEN SUNDHEDSSKADELIGE BRÆNDERØGSFORURENING Individuelle træfyringsenheders energieffektivitet og emission under kontrollerede laboratorieforhold Danske miljøteknologivirksomheder: Vi har global styrkeposition inden for luftforureningsreduktion men behov for mere offentlig regulering REGULERINGSUDFORDRINGER Global tendens: Tre hovedårsager til de stigende miljø- og sundhedsproblemer med individuel fastbrændselsfyring Internationale barrierer for effektiv regulering af brænderøgsforureningen Reguleringsbarrierer i Danmark: De væsentligste samfundsrelaterede udfordringer for effektiv brænderøgsregulering Udbredelsen af individuelle fastbrændselsenheder i Danmark BRÆNDERØGSFORURENINGSREDUCERENDE TILTAG SOM P.T. ER (VED AT BLIVE) VEDTAGET, IMPLEMENTERET OG/ELLER HÅNDHÆVET I DANMARK Initiativer under fhv. Energiminister Poul Nielson (S) Initiativer under fhv. Miljøminister Connie Hedegaard (C) Informationsinitiativer under Miljøminister Ida Auken (SF) REGULERINGSBEHOV: INDIVIDUEL BRÆNDEFYRING ER I PRAKSIS EN UKONTROLLABEL PROCES PROBLEMFORMULERINGENS FORFORSTÅELSE PROBLEMFORMULERING DEFINERING AF NØGLEBEGREBER Afgrænsning af brænderøgsforurening til primært byzone i Danmark TILVALG FRAVALG METODE OVERORDNET METODEPERSPEKTIV Litteraturstudie og kvalitative ekspertinterviews i en abduktiv og dernæst deduktiv optik Side 3 af 385

4 7.1.2 Indsamling, sortering og anvendelse af litteratur samt skriveprocessen VALG AF TEORI, CENTRALE BEGREBER OG IAGTTAGELSESVINKLER INTERVIEWS Overordnet Valgte respondenter Fravalgte respondenter ANALYSE OG DISKUSSION Overordnet Første halvdel af mixed-scanning er anvendt som overordnet analyse- og diskussionsramme Toulmins argumentmodel og kritisk argumentation ANALYSEORIENTERET PLANLÆGNINGSTEORI RAMMEFUNDERENDE VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER LØSNINGSVISION FOR ET DANMARK UDEN INDIVIDUEL FASTBRÆNDSELSFYRING I SUNDHEDSSKADELIGT OMFANG DANSKE BYER UDEN PASSIV BRÆNDERØG Visionen fra individets perspektiv Visionen fra samfundets perspektiv UDVALGTE LOVGIVNINGSTILTAG SAMT HISTORISK STATUS OG FREMSKRIVNINGER AF RELEVANS FOR BRÆNDERØGSFORURENINGEN I DANMARK LOVEN OM HØJERE NO X- AFGIFT ENERGIFORLIGET Elementer i energiaftalen, der højst sandsynligt vil medvirke til at reducere den sundhedsskadelige luftforurening fra individuel fastbrændselsfyring Meget vagt formulerede elementer i energiaftalen, som det derfor er vanskeligt at vurdere den samlede effekt af Følgende meget betydelige element i energiaftalen vil højst sandsynligt markant forværre luftkvaliteten i primært byzone i Danmark, idet mange højst sandsynligt vil vælge den relativt billige individuelle træfyring i stedet for individuel olie- eller naturgasfyring Konklusion på energiaftalens miljø- og sundhedseffekt på brænderøgsforureningen i Danmark HISTORISK UDVIKLING, STATUS OG FREMADRETTET ESTIMERING AF BRUGEN AF OG FORURENINGEN FRA INDIVIDUEL TRÆFYRING I DANMARK, SOM CA. ER FORDOBLET OP GENNEM 00 ERNE OG SANDSYNLIGVIS VIL STIGE YDERLIGERE I INDEVÆRENDE OG FORESTÅENDE ÅRTI Brændeforbruget i Danmark Prisforudsætninger Vækstforudsætninger Politiske tiltag som indgår i basisfremskrivningen Estimeret fremadrettet status quo scenarie for individuelle træfyrede enheder i Danmark frem til STATUS OG UDVIKLING INDEN FOR DE SIDSTE PAR ÅRTIER I EMISSIONEN AF DE SUNDHEDSMÆSSIGT VÆSENTLIGSTE FORURENINGSPARAMETRE FRA INDIVIDUEL TRÆFYRING I DANMARK BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSEN EN TILHØRENDE VEJLEDNING MANGLER Side 4 af 385

5 12.2 KOMMUNALE FORSKRIFTER FOR BRUG AF FASTBRÆNDSELSOVNE En tilhørende vejledning: Håndhævelse og anvendelse af supplerende lokale virkemidler er afgørende for miljø- og sundhedseffekten NI KONKRETE FORSLAG TIL VIRKEMIDLER DER KAN BIDRAGE TIL, AT DE KOMMUNALE FORSKRIFTER BLIVER MILJØ- OG SUNDHEDSAMBITIØSE Initierende kortlægning af behov Behov for efteruddannelse af de kommunale miljøsagsbehandlere Tilstrækkelige ressourcer til håndhævelse er væsentligt Et: Miljømærkning To: Efterbehandlingsteknologi Tre: Natfyring Fire: Rent tørt træ Fem: Baggårde Seks: Radius på 200 meter Syv: Skorstenskonditioner Otte: Klausul om minimum jævn vind Ni: Klausul om hyggefyring DET FORUDGÅENDE PRES DER BL.A. FØRTE TIL BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSENS IKRAFTTRÆDELSE HØRINGSUDKAST TIL NY BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSE Andet høringsudkast Begge høringsudkasts potentielle stramninger vedr. regulering af brænderøgsforureningen i Danmark Begge høringsudkasts potentielle svækkelser vedr. regulering af brænderøgsforureningen i Danmark, herunder forringelser af klagerettigheder for brænderøgsgenerede borgere Delkonklusion DCE s høringssvar Mit høringssvar Det Økologiske Råds høringssvar til Miljøstyrelsens 2. udkast Landsforeningen til oplysning om brænderøgsforurenings høringssvar Astma-Allergi Danmarks høringssvar Delkonklusion vedr. høringssvar ØVRIG EKSISTERENDE LOVGIVNING EU S POP- FORORDNING STOCKHOLM- KONVENTIONEN Den opdaterede nationale implementeringsplan for Stockholm-konventionen POP- PROTOKOLLEN UNDER GENEVE- KONVENTIONEN OM LANGTRÆKKENDE GRÆNSEOVERSKRIDENDE LUFTFORURENING; LONG RANGE TRANSPORT OF AIR POLLUTANTS (LRTAP) GÖTEBORG- PROTOKOLLEN UNDER GENEVE- KONVENTIONEN OM LRTAP EU S NEC- DIREKTIV Procesforløbet forud for det reviderede NEC-direktiv EU S LUFTKVALITETSDIREKTIV Overordnet perspektiv på luftforureningsbekæmpelse i EU i forbindelse med bl.a. brænderøgsregulering EU S DIREKTIV OM ARSEN, CADMIUM, KVIKSØLV, NIKKEL OG POLYCYKLISKE AROMATISKE KULBRINTER I LUFTEN (DATTERDIREKTIV TIL LUFTKVALITETSDIREKTIVET) Side 5 af 385

6 13.8 EU S ECODESIGNDIREKTIV EEB s forslag til EU s ecodesigndirektiv for individuelle fastbrændselsbaserede ovne og kedler IIASA-rapports estimater over reduktion i partikeludledning som følge af EU s ecodesigndirektiv for individuelle fastbrændselsbaserede ovne og kedler IIASA s emissionsreduktionsestimat specifikt for Danmark VARMEFORSYNINGSLOVEN PLANLOVEN Delkonklusion MILJØBESKYTTELSESLOVEN LUFTVEJLEDNINGEN Et hovedfokuspunkt i luftvejledningen er emissionsbegrænsning af PAH og dioxin (hovedgruppe 1-stoffer) Kommunal administrativ praksis Forbud mod afbrænding af affald i individuelle fastbrændselsenheder Påbud om bl.a. korrekt installation, vedligehold og justering BYGNINGSREGLEMENTET Skorstensforhold Sammenligning af bygningsreglementets og luftvejledningens anbefalinger af fastbrændselstyper LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING, LOV OM ELFORSYNING OG BYGGELOVEN Forbud mod installation af individuelle brændefyringsanlæg ØKONOMISKE VIRKEMIDLER INTERNALISERING AF EKSTERNALITETER OG MINIMERING AF FANGENS DILEMMA - PROBLEMATIKKEN HVOR ADFÆRDSREGULERENDE (DVS. MILJØ- OG SUNDHEDSEFFEKTIVE) ER GRØNNE AFGIFTER? ARGUMENTER FOR OG IMOD ØKONOMISKE VIRKEMIDLER Kritiske indvendinger mod grønne afgifter Fordele ved grønne afgifter Skriftligt indlæg fra Dansk Energi til rapporten Økonomi og Miljø DET ØKOLOGISKE RÅD: ÅRLIG GRØN EJERAFGIFT PÅ FUNKTIONELLE INDIVIDUELLE BRÆNDEFYRINGSENHEDER I DANMARK Afgiftsforslagets positive samfundsrelaterede miljøeffekter Kraftigt miljø- og sundhedsrelateret evolutionspres på eksisterende brændeovnsbestand Politisk realisme bør prioriteres højere end forureneren betaler -princippet Skal afgiften omfatte individuelt murede masse- og stenovne? Byzonegraduering i områder hhv. med og uden billig fjernvarme? Røgrensningsteknologi kan som virkemiddel ikke stå alene ANVENDELSESDIFFERENTIERET FORURENINGSAFGIFT PÅ INDIVIDUELLE BRÆNDEFYRINGSENHEDER Landsdækkende, standardiseret og opdateret register over alle individuelle fastbrændselsenheder mht. placering, model (emissionsfaktor) og estimeret brændselsforbrug AFGIFT PÅ KØBEBRÆNDE BRÆNDERØGSREGULERING I TASMANIEN OVERFØRT TIL DANSKE FORHOLD: TILSKUD TIL MILJØ- OG SUNDHEDSVENLIG OPVARMNING, INFORMATION OG SKÆRPET TILSYN DELVIST BETALT AF FORURENEREN TILSKUD TIL SKROTNING AF GAMLE BRÆNDEKEDLER Side 6 af 385

7 14.9 SÆNKNING AF DISKONTERINGSRATENS INDFLYDELSE PÅ UDBYGNINGEN AF FJERNVARMENETTET I DANMARK DELKONKLUSION ØVRIGE VIRKEMIDLER JURIDISKE VIRKEMIDLER: FORBUD OG PÅBUD Landsdækkende totalforbud mod individuel brændefyring i byzone eller i fjernvarmeområder Eksempler fra andre lande til efterfølgelse i Danmark mht. forbud mod individuel brændefyring e.l Lavemissionszoner som i Malmø-modellen med anvendelsesrestriktioner eller forbud mod individuel fastbrændselsfyring i byzone Landsdækkende forbud mod reklamer for individuel brændefyring, kombineret med årlige informationskampagner om brændefyrings sundhedsskadelige effekter og oplagte opvarmningsalternativer Landsdækkende forbud mod brændesalg fra offentlige skove Nationalt forbud mod individuel afbrænding af træ med fugtindhold højere end 20 % Nationalt forbud mod natfyring TEKNISKE VIRKEMIDLER/STANDARDER Emissions-reduktionspotentiale med primært tekniske virkemidler Diverse tekniske virkemidler til at reducere emissionen fra individuelle træfyringsenheder Røgrensningsteknologi Elektrostatiske partikelfiltre Posefiltre Cykloner Vådscrubbere Katalysatorer Delkonklusion om røgrensningsteknologi til individuel brændefyring Varmeakkumuleringsenheder Kondenserende varmeveksler Ilt- og kulilte-sensorer Luftindtag direkte gennem ydermur eller tag (stueforseglede fyringsanlæg) Tokammerbrændeovn med omvendt forbrænding og selvregulerende luftindtag SmartBurn Lovkrav om høje, velisolerede og veldimensionerede skorstene Miljøambitiøse tekniske krav medfører behov for efteruddannelse af installatører og skorstensfejere inden for individuelle fastbrændselsanlæg Træpillekedler og -fyr Miljø- og energiambitiøse produktstandarder for individuelle træfyringsenheder Energimærkning af alle nye individuelle fastbrændselsenheder Miljøcertificering af nye individuelle fastbrændselsenheder Delkonklusion om tekniske virkemidler til individuel brændefyring INFORMATIVE VIRKEMIDLER Kørekort til individuel brændefyring Konsekvent og fortløbende oplysning fra Miljøstyrelsen, kommunerne, skorstensfejerne mv Side 7 af 385

8 15.4 ØVRIGE VIRKEMIDLER Kollektiv indsamlingsordning for brænde og flis fra private haver og skove Skærpede krav til grænseværdier for emission og luftkvalitet i Danmark og EU Betydeligt flere luftkvalitetsmålinger i brænderøgsintensive boligområder samt i forbindelse med brænderøgsklager ANALYSE OG DISKUSSION LØSNINGSVISION FOR ET DANMARK UDEN INDIVIDUEL FASTBRÆNDSELSFYRING I SUNDHEDSSKADELIGT OMFANG SKÆVVREDNE PRIVATØKONOMISKE INCITAMENTSSTRUKTURER ER HOVEDÅRSAG TIL MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIG BRÆNDERØGSFORURENING I DANMARK: LANDSPOLITIKERNE MÅ DERFOR LØSE ET PROBLEM, DE HOVEDSAGELIGT SELV HAR SKABT ENERGISTYRELSENS FREMADRETTEDE ESTIMERING AF BRUGEN AF OG DERMED INDIREKTE FORURENINGEN FRA INDIVIDUEL TRÆFYRING I DANMARK Forsyningssikkerhedsafgiftens beskedne ændring af de privatøkonomiske incitamentsstrukturer for individuel træfyring Kritisk diskussion af Energistyrelsens ovenstående fremskrivningsestimat af husholdningernes energiforbrug frem til OVERORDNEDE REGULERINGSOVERVEJELSER Tre særdeles miljø- og sundhedseffektive virkemidler Information og blød regulering bør kombineres med miljø- og sundhedseffektive virkemidler SKEMA OVER VIRKEMIDLER MED UDVALGTE FORSLAG TIL LOVSTRAMNINGER ANALYSE OG DISKUSSION AF UDVALGTE VIRKEMIDLER Landsdækkende forbud mod funktionelle åbne pejse i byzone BAT inden for individuelle træpillefyrede enheder anbefales i land- og kystzone men ikke i byzone Analyse og diskussion af anvendelsesdifferentieret forureningsafgift på funktionelle individuelle fastbrændselsenheder Adfærdsregulerende effekt af forureningsafgift på købebrænde Virkemiddelkombination der både tager hensyn til forureneren betaler -princippet samt skærper de tekniske standarder, regelhåndhævelsen og befolkningens informationsniveau Med differentieret forureningsafgift på gns. ca kr./år/enhed, vil brændefyrbøderne selv betale for alle de samfundsøkonomiske omkostninger, de påfører Danmark og vore nabolande Af realpolitiske årsager bør forureningsafgiften tilbageføres som tilskud til miljø- og sundhedsvenlig opvarmning KRITISK VURDERING AF DE TO RAPPORTER: COFALA & KLIMONT (2012) OG MUDGAL ET AL. (2009A- H), MHT. BORTSELEKTION OG LOBBYPÅVIRKNING FORUD FOR UDARBEJDELSEN AF EU S ECODESIGNDIREKTIVER FOR INDIVIDUELLE OVNE OG KEDLER KONKLUSION LITTERATURLISTE INTERNETADRESSER Side 8 af 385

9 BILAG 1: ORDLISTE BILAG 2: KORRESPONDANCE CIVILINGENIØR OG AC- TEKNIKER CARSTEN BØGSTED MATHIESEN, MILJØTEKNOLOGIENHEDEN, MILJØSTYRELSEN PROFESSOR EMERITUS JENS CHRISTIAN TJELL, INSTITUT FOR VAND OG MILJØTEKNOLOGI, DTU MILJØ (OG FUNGERENDE FORMAND FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS MILJØFAGLIGE UDVALG) BILAG 3: EKSISTERENDE MENINGSMÅLINGER OM BRÆNDERØGSFORURENING SIF OG SBI: MILJØFAKTORER I DANSKERNES HVERDAG MED SÆRLIGT FOKUS PÅ BOLIGMILJØ (2000) DMU: BRÆNDEFYRING I HJEMMET PRAKSIS, HOLDNINGER OG REGULERING ( ) MILJØSTYRELSEN: FØRMÅLING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING (2012) Delkonklusion BILAG 4: REDEGØRELSE FOR ØSTRE LANDSRETS DOM OG AFGØRELSENS POTENTIELLE PRÆCEDENSDANNENDE BETYDNING FOR NABOKLAGESAGER OVER BRÆNDERØGSFORURENING BILAG 5: OVERVEJELSER OM FRAVALGET AF EN KOMMUNAL REGULERINGSVINKEL I SPECIALERAPPORTEN MANGEL PÅ KOMMUNALE ØKONOMISKE RESSOURCER OG MILJØFAGLIGE KOMPETENCER BEGRÆNSEDE KOMMUNALE VIRKEMIDDELSMULIGHEDER MEDFØRER EFTERSPØRGSEL EFTER MILJØ- OG SUNDHEDSEFFEKTIV NATIONAL REGULERING BILAG 6: RAMMEFUNDERENDE VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KRITISK REALISME AKTIONSFORSKNING POST- NORMAL SCIENCE Hvad er post-normal science? Specifik inspiration fra post-normal science BILAG 7: UDDYBENDE METODISKE OVERVEJELSER OVERORDNET METODEPERSPEKTIV Først har den kontinentale og dernæst den anglo-saksiske videnskabstradition domineret specialeudarbejdelsen Indsamling, sortering og anvendelse af litteratur samt skriveprocessen INTERVIEWS Overordnet Uddybende overvejelser i forbindelse med de tre valgte respondenter Fravalgte respondenter Kvalitative dybdegående ekspertinterviews er særdeles tidskrævende Inden interviewet Under interviewet Efter interviewet ANALYSE OG DISKUSSION Overordnet Toulmins argumentmodel og kritisk argumentation Side 9 af 385

10 BILAG 8: ANALYSEORIENTERET PLANLÆGNINGSTEORI DEFINITION PÅ PLANLÆGNING Planlægning er ikke vanebaseret, kopiering eller markedsprocesser DEFINITION PÅ OFFENTLIG PLANLÆGNING Grundspørgsmålene i fysisk planlægning INTERNALISERING AF EKSTERNALITETERNE FANGENS DILEMMA - SITUATIONER INFORMATIONSGRUNDLAG FOR LANGSIGTEDE BESLUTNINGER KAN KØBSLAGNING MELLEM INTERESSEGRUPPER ERSTATTE OFFENTLIG PLANLÆGNING? HVORDAN PLANLÆGGE? Doktrinmodellen Synoptisk planlægning Inkrementel planlægning Mixed-scanning BILAG 9: KVALITATIVE EKSPERTINTERVIEWS KONCENTRERET REFERAT AF INTERVIEW D. 29/05-12 MED CAND.SCIENT. (BIOLOGI), PH.D. I ATMOSFÆREKEMI OG FULDMÆGTIG CHARLOTTE VON HESSBERG, LUFTGRUPPEN, MILJØTEKNOLOGIENHEDEN, MILJØSTYRELSEN Miljøstyrelsen fokuserer på folkesundhed i forbindelse med brænderøgsforurening Partikler og PAH Dioxin NMVOC som prækursor til overfladenær ozon og sekundære partikler CO er ikke et direkte sundhedsrelevant forureningsparameter i det eksterne miljø I august 2012 blev antallet af brænderøgsmedarbejdere halveret i Miljøstyrelsen Den store miljø- og sundhedsudfordring er fyringsadfærd, som får forureningen fra brændeovne til at variere med op til en faktor Vejen frem for brænderøgsregulering er produktstandarder til f.eks. automatiseret lufttilførsel og (katalytisk) efterforbrænding af røggasserne Røgrensningsteknologi Göteborg-protokollen er forløber til det reviderede NEC-direktiv NEC-direktivet er afgørende pga. PM 2,5 s langtransporterende egenskaber Links til Göteborg-protokollen og Svalbard-møde i regi af Nordisk Ministerråd Politikere vil hellere give vælgerne tilskud end pålægge dem afgifter Primær årsag til individuel træfyring er privatøkonomi Oplysningskampagner egner sig til kortvarig opmærksomhed men har på sigt ingen betydelig miljø- og sundhedseffekt Forbud Tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt til kollektiv varmeforsyning Forsyningssikkerhedsafgift Årlig grøn ejerafgift og tilsyn via kundeafhængige skorstensfejere Årlig grøn ejerafgift i relation til det ikke-opdaterede BBR-register Brændeovnsproducenter: Halvér grænseværdien for partikler i den reviderede brændeovnsbekendtgørelse Landets skorstensfejere: Minimum 9 ud af 10 nye brændeovne er i dag svanemærkede Overvejelser om lovkrav om maks. fugtighed på 20 % for individuelt afbrændt træ Side 10 af 385

11 9.2 KONCENTRERET REFERAT AF INTERVIEW D. 14/06-12 MED CAND.TECHN.SOC. OG KONTORCHEF STEEN PEDERSEN, MILJØTEKNOLOGIENHEDEN, MILJØSTYRELSEN KONCENTRERET REFERAT AF INTERVIEW D. 17/07-12 MED CAND.SCIENT. OG (MARTS 2013 FHV.) FUNKTIONSLEDER VIBEKE VESTERGAARD NIELSEN, LUFTGRUPPEN, MILJØTEKNOLOGIENHEDEN, MILJØSTYRELSEN Dansk brænderøgsforurening udgør utvivlsomt et stort miljø- og sundhedsproblem EU-standardiserede emissionsopgørelser for individuel fastbrændselsfyring Lovgivningen stiller generelt større krav til energieffektivitet Individuel træfyring i Tyskland Black carbon (sodpartikler) Halvering af antal årsværk i Miljøstyrelsen, som arbejder med brænderøgsforurening Overordnede betragtninger Den reviderede brændeovnsbekendtgørelse Landsdækkende tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt i alle fjernvarmeområder Landsdækkende obligatorisk kørekort (fyr fornuftigt kursus) Anbefaling: Forøg anvendelsen af fjernvarme i Danmark Betydelig afgift på købebrænde Afgiftsmidlerne tilbagekanaliseres til miljø- og sundhedsvenlige opvarmningsformer Landsdækkende forbud mod individuel fastbrændselsfyring i alle nyudstykkede boligområder Side 11 af 385

12 1. ABSTRACT 1.1 ENGLISH Problem formulation What specific measures (including stricter legislation) could be recommended to reduce the level of pollution from wood smoke in predominantly urban areas in Denmark? To answer this question, effects on the environment and public health as well as pragmatic issues regarding national politics (majority of votes in The Danish Parliament) and the central administration (implementation and enforcement) must be considered. Methodology The resulting methodology is primarily a literature review and secondarily three qualitative interviews with civil servants from the Danish Environmental Protection Agency. As an overall cognitive framework for the analysis and discussion mixed-scanning from planning theory and The Toulmin Model of Argumentation have been used. The thesis has been inspired by selected elements of critical realism, action science and post-normal science from the theory of science. Conclusion This thesis argues that the greatest cause of harmful wood smoke pollution in Denmark today is that domestic wood burning has been exempted from repressive taxation. At the same time, over the past couple of decades, there has been a gradual increase in repressive taxation of the heating alternatives that are recommended from an environmental and public health point of view. These alternatives to domestic wood burning are mainly district heating, natural gas and electricity applied for heat pumps etc. In this way The Danish Parliament has created a considerable health problem in many urban areas around the country. In my opinion The Danish Government and The Danish Parliament therefore have an obvious obligation to solve this environmental and public health problem. Furthermore it will cost the Danish state a great deal of economic resources to implement and enforce the majority of the measures that I have estimated to have a high positive effect on public health and the environment as well as a high probability of obtaining a majority of votes in The Danish Parliament such as e.g. implementation and enforcement of a Danish edition of the Malmoe model. For instance a recommended measure could be a bonus for scrapping old firewood boilers and subsidies for re-insulation and installation of district heating, heat pumps and solar cell panels. Another example is to expand the district heating piping system in Denmark to cover around 70 % of the Danish housing stock before 2020 (against approximately 62 % today). To both regulate domestic wood combustion and finance subsidies etc. I therefore recommend a yearly pollution tax on each functional individual firewood-burning unit in Denmark of initial 1,500 DKK on average. The pollution tax should be differentiated according to location, model type and extent of use if possible. In my estimate this repressive tax will yield an annual revenue of approximately 1.2 billion DKK. Side 12 af 385

13 Regarding the mentioned measures probability of obtaining a political decision, effective regulation of air pollution in Denmark is totally in line with the government platform. Among other things based on public statements by Per Clausen, environment spokesman of The Red-Green Alliance, it is my judgement that The Red-Green Alliance would support effective regulation of domestic wood burning in predominantly urban areas in Denmark and thus would support a government bill on this. 1.2 DANSK Problemformulering Hvilke konkrete virkemidler (herunder udvalgte lovstramninger) kan anbefales for miljø- og sundhedseffektivt samt landspolitisk-centraladministrativt realistisk at reducere brænderøgskoncentrationen i primært byzone i Danmark? Metode Den resulterende metode er primært et litteraturstudie og sekundært tre kvalitative ekspertinterviews af embedsmænd i Miljøstyrelsen. Som overordnet erkendelsesramme for analysen og diskussionen er bl.a. inddraget planlægningsteoretisk mixed-scanning og Toulmins argumentmodel. Videnskabsteoretisk er rapporten inspireret af udvalgte elementer fra kritisk realisme, aktionsforskning og post-normal science. Konklusion Efter min vurdering er den største årsag til den sundhedsskadelige brænderøgsforurening i dagens Danmark, at de miljø- og sundhedsvenlige opvarmningsalternativer (primært fjernvarme, el til bl.a. varmepumper og naturgas) gradvist er blevet pålagt højere afgifter i løbet af de sidste par årtier, mens individuel brændefyring hidtil er afgiftsfritaget (Energistyrelsen 2013a: 45-47). Det landspolitiske niveau i Danmark har således bidraget til at skabe et betydeligt sundhedsproblem i byzone, hvis løsning derfor ligeledes må adresseres til Christiansborg. Endvidere vil det koste staten en del DUT-midler at implementere og håndhæve hovedparten af de virkemidler, jeg har estimeret til at have høj både miljø- og sundhedseffekt samt landspolitiskcentraladministrativ realisme mht. vedtagelse, som f.eks. at implementere og håndhæve en dansk udgave af Malmø-modellen. I samme kategori kan nævnes en skrotningspræmie til gamle brændekedler, tilskud til efterisolering og til installation af miljø- og sundhedsvenlig opvarmning samt udbygning af fjernvarmenettet til dækning af ca. 70 % af den danske boligmasse inden 2020 (mod ca. 62 % i dag). Til adfærdsregulerende finansiering heraf vil jeg derfor anbefale et initierende forureningsafgiftsniveau på funktionelle individuelle brændefyringsenheder på gennemsnitligt ca kr. pr. år pr. enhed, som bør differentieres efter beliggenhed, modeltype og evt. anvendelsesomfang. Denne forureningsafgift har jeg estimeret til i udgangspunktet at indbringe et årligt provenu på ca. 1,2 mia. kr. Hvad angår vedtagelse af nævnte virkemidler på det politiske niveau, er miljø- og sundhedseffektiv regulering af luftforureningen i Danmark helt i tråd med regeringsgrundlaget. Bl.a. baseret på offentlige udtalelser fra gruppeformand og miljøordfører for Enhedslisten, Per Clausen, er det min vurdering, at Enhedslisten er positive over for at regulere brænderøgsforureningen i Danmark og kan forventes at støtte et regeringsudspil. Side 13 af 385

14 2. INDLEDENDE CITATER There are those that look at things the way they are, and ask why? I dream of things that never were, and ask why not? - Robert F. Kennedy (Guthman 1991) It seems to be a recurrent historical pattern that intellectual innovations are first described as misguided by those whose ideas are dominant, then ignored and, finally, taken over by original adversaries as their own invention. (Gibbons et al. 1994) Enhver sandhed passerer gennem tre stadier, før den erkendes: Først latterliggøres den, så modarbejdes den voldsomt, dernæst anses den for indlysende. - Arthur Schopenhauer (tysk filosof; ) (WikiQuote 2012) 3. FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af specialerapporten vil jeg gerne takke mine to specialevejledere: Lektor Tyge Kjær, TekSam, Roskilde Universitet samt dr.scient., ph.d., seniorforsker, sektionsleder og miljøingeniør Ole Hertel, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, som også er adjungeret professor ved ENSPAC, Roskilde Universitet. Derudover vil jeg gerne takke følgende: Ph.D., civilingeniør, HD(A) og luftforureningsekspert ved Det Økologiske Råd, Kåre Press- Kristensen for mange værdifulde faglige input og kommentarer. Ph.D.-studerende og cand.scient. Thor-Bjørn Ottosen for uddybende og kompetent feedback som opponent i forbindelse med både problem- og metodeseminar, midtvejsevaluering samt intern evaluering. Cand.techn.soc. Dorthe Jensen Da Silva for inspirerende feedback. 4. INDLEDNING På videnskabelig transparent og redelig vis vil jeg redegøre for formålet samt min erkendelsesinteresse, motivation og baggrund for at skrive dette speciale omhandlende primært et kvalificeret virkemiddelkatalog om, hvorledes individuel fastbrændselsbaseret opvarmning reguleres miljø- og sundhedseffektivt i primært byzone i Danmark. 4.1 FORMÅL At analysere og diskutere konkrete anbefalelsesværdige virkemidler og lovændringer for miljø- og sundhedseffektivt samt landspolitisk-centraladministrativt realistisk i størst mulig omfang at reducere brænderøgskoncentrationen i primært byzone i Danmark. Den primære grund til, at jeg gerne vil bidrage til at minimere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark, er, at jeg i mit K3-projekt på Tek-Sam har dokumenteret, at brænderøgsforureningen i Danmark med stor sandsynlighed udgør et betydeligt folkesundhedsproblem i mange danske boligområder, opgjort i sygdom og for tidlig død (Lund 2012). Med dødsfald før tid menes i gennemsnit ca. 10 år før tid, og ofte ligger dødsfaldet i forlængelse af en længere livskvalitetsforringende sygdomsperiode, også kaldet tabte gode leveår Side 14 af 385

15 (Trafikministeriet 2003: 33). Se evt. bilag 1 for specifik definition og reference for dødsfald før tid. Renere og sundere luft i landets villakvarterer vil forbedre livskvalitet, sundhedstilstand, samfundsøkonomi og konkurrenceevne i Danmark (European Commission 2013e). En sekundær grund er, at især luftemissionen med sodpartikler (black carbon) sandsynligvis i betydeligt omfang bidrager til global opvarmning, og at der bl.a. derfor ikke er videnskabeligt belæg for at give individuel træfyring i Danmark klima carte blanche (Metz et al. 2007: 397, Bond et al. 2013, Ramskov 2013, Lund 2011). 4.2 MOTIVATION Den akademiske motivation er åbenlys, idet der ikke tidligere er udarbejdet og offentliggjort en tværfaglig teknisk-samfundsvidenskabelig analyse og diskussion af, hvilke konkrete virkemidler (herunder udvalgte lovstramninger) der kan anbefales for miljø- og sundhedseffektivt samt landspolitisk-centraladministrativt realistisk at reducere brænderøgskoncentrationen i primært byzone i Danmark. Hvad angår en både samfundsrelateret og personlig motivation (Machi & McEvoy 2009: 14) er der overordnet to grunde til, at jeg skriver om emner relateret til brænderøgsforurening i Danmark i samtlige TekSam-projekter. Disse hovedmotivationer er, at brænderøgsforureningen i primært byzone udgør et betydeligt sundhedsproblem i dagens Danmark, samt at forureningsproblemet i hvert fald rent teknisk - er realistisk at minimere, hvilket jeg underbygger og sandsynliggør nedenfor DE BETYDELIGE NEGATIVE SUNDHEDSEFFEKTER AF DEN SAMLEDE LUFTFORURENINGSKONCENTRATION FRA EN LANG RÆKKE FORSKELLIGE KILDER Ifølge WHO kan man helt overordnet sige, at luftforureningen i et globalt og EU-perspektiv er den miljøfaktor, der har den største negative helbredseffekt i relation til dødelighed og sygelighed, og disse helbredsskader er særdeles videnskabeligt veldokumenterede (Sigsgaard et al. 2010: 85, WHO-EUROPE 2006, European Commission 2013e: 2). I henhold til IARC (WHO s internnationale kræftforskningsinstitut) udgør udendørs luftforurening (herunder fine partikler, dvs. PM 2,5 ) en førende miljøårsag til kræftdødsfald (dvs. placeres nu i den højeste kategori I) (IARC 2013), og luftforureningen i de større danske byer vurderes af bl.a. Kræftens Bekæmpelse at være lige så sundhedsskadelig som passiv tobaksrøg (Kræftens Bekæmpelse 2013). Mere konkret døde ca mennesker af lungekræft forårsaget af luftforurening (herunder ikke mindst individuel træfyring) i 2010 i Verden som helhed (Loomis et al. 2013). Luftforureningen fra brændeovne, trafik og landbrug udgør højst sandsynligt det mest sundhedsskadelige problem i Danmark i relation til det ydre miljø, opgjort i dødelighed og sygelighed (bilag 2, Brandt et al. 2012: 16). Den samlede TPM-koncentration (totalpartikler) fra alle luftforureningskilder i EU medfører, at EU-borgernes liv i gennemsnit forkortes ca. 8-9 måneder (Mudgal et al. 2009h: 36). Ifølge WHO s estimater fra 2005 medfører partikelemissionen en årlig samfundsøkonomisk omkostning på ca mia. euro pga. sygdom og for tidlig død, hvilket oktober 2012 svarer til ca mia. danske kroner. Dette svarer til en samfundsøkonomisk omkostning på ca Storebæltsbroer hvert år, hvilket primært er forårsaget af PM-emissionen fra trafik og individuel Side 15 af 385

16 fastbrændselsfyring, og sekundært fra store punktkilder (kraftværker, forbrændingsanlæg og virksomheder) i EU (Storebælt 2012, Mudgal et al. 2009h: 36). Dette estimat over øget dødelighed og samfundsøkonomiske omkostninger pga. luftforureningen i EU er sandsynligvis et betragteligt underestimat, idet EU-Kommissionens reviderede og videnskabeligt velfunderede temastrategi for luftforurening A Clean Air Programme for Europe estimerer de samlede årlige samfundsøkonomiske omkostninger pga. luftforurening i EU i 2010 til et sted mellem mia. danske kroner. Endvidere estimerer EU-Kommissionens ren luft program for Europa, at luftforureningsniveauerne for partikler (PM) og overfladenær ozon i 2010 medførte ca dødsfald før tid i EU (European Commission 2013e: 5). Ud fra de to US-amerikanske studier Dockery et al. (1993) og Pope et al. (1995) vurderer den tværministerielle og tværvidenskabelige Partikelredegørelse fra 2003, at de i undersøgelserne målte PM 2,5 -koncentrationsniveauer fra en lang række forskellige forureningskilder i USA havde alvorlige helbredseffekter i samme størrelsesorden, som moderat overvægt og udsættelse for passiv rygning (Trafikministeriet 2003: 35). Ifølge det sammenlignende litteraturstudie Bønløkke (2006), har den samlede PM 2,5 -koncentration, tilsvarende passiv tobaksrøg, ikke nogen nedre tærskel for negative helbredseffekter. For 2012 estimerer DCE, at den samlede sundhedsskadelige luftforureningskoncentration i Danmark resulterer i, at ca danskere hvert år dør før tid. Luftforureningen i Danmark estimeres at koste det danske samfund ca. 30 mia. kr. hvert år, hvilket svarer til en samfundsøkonomisk omkostning på knapt halvanden Storebæltsbro hvert eneste år (Brandt et al. 2012: 12-13, DCE 2012, Videnskabens Verden på P1 2012, Trafikministeriet 2003: 33, Bilag 2: 15, Storebælt 2012) BRÆNDERØGSFORURENINGEN I MANGE DANSKE VILLAKVARTERER UDGØR BETYDELIGT SUNDHEDSPROBLEM Brænderøgsforureningen herhjemme udgør et væsentligt sundhedsproblem i byzone, som i 2008 højst sandsynligt var ca. dobbelt så stort, sammenlignet med luftforureningen fra landbaseret transport (kapitel 11, Brandt et al. 2011a: 5, Brandt et al. 2011b, Brandt et al. 2012: 16). Med ca. dobbelt så stort menes, at de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra individuel brændefyring og vejtrafik ca. var på niveau i år 2000 (Brandt et al. 2011a: 5, Brandt et al. 2011b). I løbet af det forgangne årti er emissionen af luftforureningsparametrene BC, PM 2,5 og PAH fra individuel brændefyring på den ene side knapt fordoblet, mens emissionen af PM 2,5 og NO x fra vejtrafikken på den anden side er ca. halveret pga. trinvise skærpelser i euronormerne (kapitel 11, Nielsen et al. 2013). Emissioner fra individuelle brændefyringsenheder i Danmark står for ca % af de såkaldt indirekte samfundsomkostninger, ifølge beregninger foretaget af Aarhus Universitet og publiceret i forbrugermagasinet TÆNK (Lemke & Mouritsen 2012). Det vil sige omkostninger til hospitalsindlæggelser, tabt arbejdsfortjeneste m.m. Ifølge TÆNK-artiklen resulterer brændeovnsforureningen i Danmark dermed i større samfundsøkonomiske omkostninger end forureningen fra biler, lastbiler, busser og de store kraftværker tilsammen (Lemke & Mouritsen 2012). 1 1 Grundet manglende forskningsbevillinger er ovennævnte beregninger fra Jørgen Brandt m.fl., DCE, Aarhus Universitet, endnu ikke publiceret internationalt. Side 16 af 385

17 Inden for hvilke andre samfundsområder end luftforurening vil de danske folketingspolitikere og den danske centraladministration acceptere så høje dødelighedstal, sygdomstilfælde og samfundsøkonomiske omkostninger, hvad angår et forureningsproblem, som effektivt kan minimeres, hvis den tilstrækkelige politiske vilje er til stede? UNDERESTIMAT: CA DANSKERE DØR HVERT ÅR FØR TID PGA. INDIVIDUEL TRÆFYRING I DANMARK DCE estimerer konservativt (Brandt et al. 2012), at ca danskere hvert år dør før tid pga. PM 2,5 -emissionen fra de individuelle træfyringsenheder i Danmark, og i Europa (inkl. Danmark) dør sammenlagt ca før tid pga. PM 2,5 -emissionen fra de individuelle træfyringsenheder på dansk grund (DCE 2012, Videnskabens Verden på P1 2012, Larsen & Hessberg 2010: 38, Miljøstyrelsen 2008: 89, Raaschou-Nielsen et al. 2002, Palmgren et al. 2001, Trafikministeriet 2003: 33, Bilag 2: 15). De hhv. ca og ca årlige dødsfald før tid er dog højst sandsynligt et underestimat (Brandt et al. 2012), hvilket der er følgende to årsager til: For det første vil DEHM-atmosfæremodellen og dermed EVA-systemet underestimere partikelmassen, fordi DEHM-modellen ikke medregner de sundhedsskadelige sekundære organiske partikler/aerosoler (SOA), der overvejende dannes efter passagen gennem afkastet ved kondensering af NMVOC 2 (Ole Hertel, personlig kommunikation, , Ellermann 2012: 7, Brandt et al. 2012: 26). Grunden, til at SOA ikke er inddraget, er, at den matematiske beskrivelse af de fysisk-kemiske processer er langt mere kompleks for partikler end for gasser (Frohn 2004: 39, Ole Hertel, personlig kommunikation, ). Inkludering af SOA forventes at medføre væsentligt højere vurderede sundhedseffekter fra individuel brændefyring (Brandt et al. 2012: 26). Beregninger af ovenstående dødelighedsrelaterede usikkerhedsintervaller er alene baseret på udledninger af SO 2, NO x, NH 3 og primær PM 2,5 (Brandt et al. 2012: 19). For det andet opererer den anvendte DEHM-atmosfæremodel med en maksimal gitteropløsning for hele Danmark på 16,67 x 16,67 km, hvilket er en forholdsvis grov opløsning, som ikke indbefatter særligt brænderøgsforurenede lokalområder og kvarterer, hvor de største sundhedsproblemer med brænderøgsforureningen i Danmark forefindes (Brandt et al. 2012: 26). For mindre områder kan DEHM-modellen imidlertid operere med en opløsning ned til ca. 5 x 5 km, men der er endnu ikke publiceret videnskabeligt materiale, hvor denne opløsning er lagt til grund for sundhedsestimater. Dvs. at DEHM-modellen endnu ikke er blevet anvendt til at indberegne, at brænderøg udledes i lav højde (typisk 5-6 meter), og derfor bidrager til relativt høje lokale koncentrationsniveauer i fyringssæsonen i tæt-lav bebyggelse, hvor hovedparten af danskerne bor 3. 2 NMVOC er desuden prækursor til dannelse af overfladenær ozon (Press-Kristensen 2013b), som, næst efter partikler, er den mest sundhedsskadelige luftforureningskomponent (EU-Kommissionen 2005: 3, Lund 2012: bilag 3). 3 Ifølge Danmarks Statisk (statistikbanken.dk) boede der i 2011 godt 3 mio. danskere i parcel- eller stuehus og lige godt danskere i række-, kæde- eller dobbelthus. I Danmark boede der i 2011 lige godt 5½ mio. Dvs. at 2/3 af danskerne bor i enten parcel-, stue-, række-, kæde- eller dobbelthus i På baggrund af Danmarks Statistik og med den bopælsfordeling, som forefindes mellem byzone og landzone i dagens Side 17 af 385

18 Bidraget til sundhedseffekter fra individuel træfyring i Danmark - relativt til alle danske luftemissionskilder - er ca. 30 % (ca. 22 % som alene stammer fra brændeovne i Danmark) (Brandt et al. 2012: 26). Derfor udgør individuel brændefyring et af de største bidrag til sundhedseffekter i Danmark, når man ser på effekter relateret til danske udledninger (Brandt et al. 2012: 26) DØDELIGHEDSTAL UDGØR TOPPEN AF ISBJERGET Sammenlignet med hvor mange der årligt dør pga. brænderøgsforureningen i primært byerne i Danmark, bliver langt flere danskere alvorligt syge pga. brænderøgsforureningen udledt fra dansk grund (Sigsgaard 2007: 11). Med alvorlige sygdomsrelaterede lidelser menes bl.a. hjertekarsygdomme, luftvejslidelser (astma, bronkitis, KOL), diabetes og cancer (Raaschou-Nielsen 2012: 9-10, 28-29, Laumbach & Kipen 2012, Sigsgaard 2007: 11, Kocbach Bølling et al. 2009, Pierson et al. 1989, Pope et al. 2002, Pope 2007, Pope et al. 2011, European Commission 2013e: 5). Desuden medfører udsættelse for brænderøgsforurening i fosterstadiet, en øget sandsynlighed for lavere fødselsvægt og udvikling af et lavere intelligensniveau (Pedersen et al. 2013, Sjøgren 2013, EEA 2013a: 18). Figur 2: Illustrerer det human fysiologiske størrelsesforhold mellem død, sygdom, generende helbredsrelaterede symptomer og initierende kropsreaktioner som følge af bl.a. brænderøgsforureningen. Pyramiden afspejler tydeligt, at antallet af dødsfald før tid kun udgør Danmarks, finder jeg det således særdeles sandsynligt, at over halvdelen af danskerne bor i tæt-lav bebyggelse. Side 18 af 385

19 toppen af isbjerget, hvad angår de helbredsrelaterede konsekvenser af sundhedsskadelig luftforurening (Sigsgaard 2007: 11, Sigsgaard 2009: 14, EEA 2013a: 20). Kilde: Professor, Ph.D. og læge Torben Sigsgaard, Afdeling for Miljø- og arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet (personlig kommunikation, ) DE SUNDHEDSMÆSSIGT VÆSENTLIGSTE FORURENINGSPARAMETRE FRA INDIVIDUEL TRÆFYRING Ifølge professor i miljø- og arbejdsmedicin Torben Sigsgaard, AU, er partikler i almindelighed og fine og ultrafine partikler i særdeleshed (herunder PM 2,5 ) de mest sundhedsskadelige luftforureningsparametre fra individuel brændefyring. Med mest sundhedsskadelige luftforureningsparametre menes specifikt dosis-respons værdien sammenholdt med den humane eksponering (Lund 2013: bilag 3). Sammenlignet med andre opvarmningsformer forurener individuel brændefyring uforholdsmæssigt meget med bl.a. PM 2,5, hvilket tydeligt illustreres af nedenstående figur 3 og 4 samt tabel 1. Figur 3: Søjlediagrammet viser gennemsnitlige emissionsfaktorer fra de mest udbredte varmekilder i Danmark (undtagen konventionel elvarme), samt fra en ældre Euro V lastbil (fra 2006) uden partikelfilter. X-aksen afspejler den gennemsnitlige PM 2,5 -emission pr. varmeenhed Side 19 af 385

20 fra lastbil og varmekilder, målt som kondensater via fortyndingstunnel efter den norske standard NS , således at de vægtmæssigt dominerende sekundære partikler langt overvejende medregnes (Mudgal et al. 2009d: 68). Figuren illustrerer tydeligt, at der er en stor miljø- og sundhedsgevinst ved snarest muligt at skrotte flest mulige gamle brændekedler og brændeovne i Danmark, idet disse står for en uforholdsmæssig stor andel af PM 2,5 -emissionen fra individuel træfyring på dansk grund (Miljøstyrelsen 2013c: 73). Acc. og PP er en forkortelse af hhv. akkumuleringstank og kraftværk (Power Plant). Søjlediagrammet viser endvidere den forholdsvis lave masse af fine partikler, som en ældre Euro V lastbil uden partikelfilter i gns. udleder (ca. 5½ g PM 2,5 /GJ) sammenlignet med individuel træfyring. Søjlediagrammet er udarbejdet af Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd, og publiceret i det internationale tidsskrift Acid News (Press-Kristensen 2013c). Emissionsfaktorerne for ovne og kedler stammer fra Illerup et al. (2007: 19), og størrelsesforholdene bekræftes af (Miljøstyrelsen 2013c: 73). Primo juni 2013 blev den tokammerbaserede konvektionsbrændeovn Rais BionicFire med omvendt forbrænding og selvregulerende luftindtag lanceret. Brændeovnen kan præstere 0,6 g TPM pr. kg tørt afbarket træ under kontrollerede laboratorieforhold, hvilket er på niveau med træpillefyr (Rais A/S 2013, Teknologisk Institut 2013, Skøtt 2013a). 0,6 g TPM pr. kg træ svarer til ca. 36 g PM 2,5 /GJ. 4 Tabel 1: Tabellen viser estimerede emissionsdata og er ligeledes udarbejdet af Kåre Press- Kristensen, Det Økologiske Råd, men endnu ikke publiceret. Rådataene stammer fra Iversen et al. (2010) og er af Kåre Press-Kristensen fremskrevet til Tabellen skal ses i sammenhæng med ovenstående søjlediagram, hvorfor der henvises til teksten under figur 3. Derudover kan tilføjes, at tabel 1 tydeliggør det betragtelige miljø- og sundhedspotentiale i snarest muligt at skrotte flest mulige brændeovne og brændekedler fra før hhv og Ifølge tabellen vil en konsekvent skrotning af disse mere end halvere PM 2,5 -emissionen fra alle individuelle træfyringsenheder i 4 0,6 g TPM/kg træ (med en fugtighedsprocent på 18, som er det maksimale fugtindhold jf. Miljøstyrelsens fyringsråd (Miljøstyrelsen 2012c)) svarer til ca. 36 g PM 2,5 /GJ, idet 1 kg træ (med en fugtighedsprocent på 18) har en brændværdi på 0,015 GJ (Pedersen et al. 1996: 16-17). 1 g TPM / 0,015 GJ = ca. 40 g TPM/GJ. Det vægtrelaterede forholdstal for normal brænderøg er - hvis man regner fra TSP til PM 10 og videre til PM 2,5 - hhv. 100, 95 og 90 (Illerup et al. 2007: 19, CEPMEIP 2013, Iversen et al. 2010: 27). Derfor er 40 g TPM/GJ x 0,9 = ca. 36 g PM 2,5 /GJ. Side 20 af 385

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Sundhedsfaglig vurdering af brænderøgsforureningen i primært byzone i dagens Danmark

Sundhedsfaglig vurdering af brænderøgsforureningen i primært byzone i dagens Danmark Datablad Titel: Forfatter: Sundhedsfaglig vurdering af brænderøgsforureningen i primært byzone i dagens Danmark Ryan Lund Gruppenummer: 755 ECTS-point: 15 Afleveringsdato: Mandag d. 9. januar 2012 Vejledere:

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen. Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den 18.5.2010 arrangeret

Læs mere

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 1 FORURENING FRA BRÆNDEFYRING FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 2 INDHOLD 03 05 07 11 13 15 17 19 21 23 25 26 27 Dyreste miljøproblem Forurenende stoffer Partikeludledning Indeklimamålinger Helbredsskader Klimaeffekter

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Brændeovne og små kedler

Brændeovne og små kedler Brændeovne og små kedler - partikelemissioner og reduktionstiltag Jytte Boll Illerup, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Thomas Capral Henriksen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt MILJØMINISTERIET 22. maj 2014 EU og Internationalt Samlenotat til MIU og FEU Samlenotat til miljørådsmøde den 12. juni 2014 2. Kommissionens

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere