Ontario Council of University Libraries. Digitized by the Internet Archive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ontario Council of University Libraries. http://www.archive.org/details/danmarkshistorie01barf. Digitized by the Internet Archive"

Transkript

1 :7 -^^: \ i r/ i^^.-'^.^i

2

3

4 Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Ontario Council of University Libraries

5

6

7 DANMARKS HISTORIE FRA 1536 TIL 1670 FREDEKIK BARFOD. FORSTE BIND: FRA 15H(i TIL Hellere den bageste ad vejen til Kalmar end den forreste ad vejen til Hamburg (Berlin)! KØBENHAVN 1891, KARL SCHONBERGS FORLAPt, Vi -^ T K Y K T H Cl 8 > I E I, s K N LYDIG H E.

8 Ingen glemsel! mindes skal fædres sejre, fædres fald, Rrunkeberg med Fredrikshald! St, St. JUiehet: XL \2C Jér^ i I

9 KONG KRISTIAiN DEN NIENDE OG HANS MÆND HELLIGET.

10

11 : Ikke har jeg lært at smigre, ikke fint at foje ordet, men jeg tror. at Du, min Konge! elsker Danmark som Din moder, ofrer hende hvær Din tanke, ofrer hende helt Dit hjærte. alt. hvad mennesket kan give. dyrt og kært kun ikke æren. Og jeg tror, at Du, min Konge! samled tæt omkring Din trone Mænd, der kende sig som danske. Mænd, der kende ingen anden trang end den at elske Danmark. Ram er tiden: vilde røster lade hånt om fædres odel, om den dyrebare tue. Gud har grundet os i havet. Ram er tiden: vilde i'øster mellem mil og dit ej skelne ville kun som dyret elske. hvad i huj og flæng d<'m tykkes:

12 vilde, hvis de ellers kunde, himmelhvælvingen omstyrte og vor Gud i sølen drukne. Ram er tiden. værre dog var den tit for vore fædre: men den Gud. man vilde trodse, gav kun morkets boin til morket og lod lyset atter sejre. Og som lysets b5rn vi ville kæmpe trøst trods mulm og miu'ke under korsets hellige banner! Ej skal»dejligst vang og vænge tjæne til en ørnerede, til et bo for slimet lindorm! Nej, så længe havet ruller, himlen blåner, stjærner tindre, skal»med G^id for ret og ære< Danmark stå og Danmark kæmpe ærens kamp for freden, livet, værget kækt af stolte sonner, blomstersmvkt af døtre milde! Frederiksberg d. 29de jav Fr. B.

13 FORORD. Forordene til min -^ Danmarks historie fru 1319 til 1536«. skrev jeg d. 1ste maj 1885, og efterskriften d. 27de juli 188G. Jeg har i dette ojeblik gennemlfest dem påny og underskriver dem. atter tiden dog her at gengive dem. Jeg agter ncemlig min»danmarks historie fra 153(1 til 1670«kun som en Simpel fortsættelse af hint ældre arbejde, til hvilket den fuldstændig slutter sig, og til hvilket jeg derfor tillader mig at henvise. Mit udtalte ønske, at man vilde gore mig opmrerksom på fejl i hint mit ældre arbejde, er hidtil kun imødekommet af to forfattere, professorerne Palmen og Kr. Erslev. Palméu har i et //rer af 27. desb været så venlig at sende mig følgende rettelser: I. sid Att Margareta gaf Finland en egen landsrætt, kan vara vilseledande, då landsrætten grundades vid Fh'iks besok i Finland. Fortjensten var påtag- Ugen helt och hållet Eriks och Finlands då varande biskops (Magnus Tavast): for resten blef landsrætten ieke långlifvad.<' [Til min andskyldning kan jeg kun fræmhæve, at jeg selv s. 406 betegner Magnus Tavast som den, der ufik Finland delt i to lovdihumer (»lag- Rentrykt si;,, 1S91.

14 VIII sagor<0, l'tk indrettet en overrlomsfol (»lanclsrætt«) of/ fik en mønt oprettet i Abo.«J»J. sid Erik Axelson hade ej hela Finland i furlaning sedan 1450, utan 1)lott Aho læn; Viborg och dess læn erholl han i [At det er et skødesløst udtrtjli, når jeg s. 4!> I siger: at E. A havde fået Finland i len (isteden for en det af det), vedgår jeg i øvrigt selv, når jeg s. 485 siger, af han 1457»fik Viborg len lagt til Nykøpings''. og s. 5'i6:»blev senere [o: 1450] lensmand pa Åbo 'i... slnftede sig 1457 til ærkebiskop Jons... og fik det stæ,rke Viborg i len«^.]»i. s Bilden af den lielige Giirans strid med. draken har redan længe sedan figttats från Stockholms storkyrka till svenska nationalmuseet, der de)i ænnii finnes.^ [Det er en mærkelig tankeløshed, der har ladet mig skrive hint, da jeg selv fiere gange har set billedet i maseet.] [I. s. S31.] > Claudias Clavius' namn skrifves på hans karta, som Nordenskold låtit facsiniilera, Claudius Clauus. Måhænda han dock sjelf skrifvit sig oftare Clavius.^'- [I sin udgave af Olaus Magnus's kart fra 1539 kalder Oskar Brenner ham stadig»clavus«. / teksten til kartet kaldes han» Clavius <, og, da her tillige hans forældre sijnes navngivne, er denne tekst vistnok meddelt af ham selv. E. Erslev har herefter gjort det sandsynligt. at han førte tilnavnet Svart, og at han er den samme som den Claudius Niger, der af Lyschander kaldes ^en meget lærd filosof og matematiker, hojst navnkundig ved sit kendskab til mange ting. sine lange rejser og sit bekendtskab med lærde mænd«, og om hvem han endvidere siger, at han -»efterlod et helt og fuldstændigt kart over Danmark, udført efter den danske konges be-

15 IX falingoi (Pontamis si(/er kun: tilskyndet ved en bon af kongen«). Når L/fSchander siger, at han ^ forskikket det ad af riget at stilles på tryk, at det skulde blive pnblicuni bnnum«. synes han altså at have udført det her hjemme, men alt tyder tillige på, af kartet i Nancy kan giver forfattt'rr-nfi arbejde i /'//. meget mindsket måle-.<tok.] K r. Erslev spurgte mig i sit brev af 1. marts 1889, hvorfra jeg havde efterretningen om Roskildes brand 1441, hvis pålidelighed han stærkt betvivlede. Jeg søgte, men kunde ikke finde det, og måtte derfor give ham ret. Det var attende gang siden 1853, jeg bragte denne efterretning til torvs, og endnu havde ingen rævset mig for den. Men Erslev skrev siden en lille afhandling {^Når blev København Danmarks hovedstad? ^i-). i hvilken han ikke alene godtgjorde usandsynligheden af hin ildebrand, men slog fast, at JRoskilde aldrig havde haft nogen egen kongeborg, og at der altså, ingen mening var i den gamle tale om, at r. Kristoffer Bairer flyttede regeringens sæde fra Ttoskilde til København«(se I. s. 446). Også i alt dette har han visselig ret, så, sandt som der i hin tid ikke kunde tales om noget y regeringens sæde«i dette ords nærværende betydning. Jeg har tankeløst gået i iitiiuigr forgængeres fodspor. Jeg har I. s IH (jfr. s ) givet alt, hvad jeg vidste om Nils Ebheson, væsentlig, hvad hans slægt angår, støttende mig til Thiset. Der er senere ført en lille kamp om Nils Eljbesons slægt og bosted mellem A. D. Jorgensen og Tiliset, men den har ikke kunnet ændre min opfattelsf..jeg slutter mig endnu til Thiset,

16 X >/('ir hun tinnt'f. af Nils var en Strangeson op oprindelig havde hjemme i Vendsyssel : derimod han jeg ikke følge ham, 7iår han synes at ville frafalde Norringris hovgård som den borg, på hvilken han (i det mindste jævnlig) boede, og fra hvilken han red tid, da han vejede greven. I. s. 380 har jeg ikke turdet udtale nogen mening om, hvad enten den berygtede Josse Eriksson (Jens Eriksen) rar dansk eller svensk, skont det skinner igennem, ci'i jeg finder det sidste troligst. Men i en afhandling (fra 1890) har Thise t, nærmest ledet på spor af E. Hildebrand, gjort det mere end sandsynligt, at han var»en jyde af dansk adel«, ja en systerson af Iver Lykke, dronning Blargretes beromte feltherre. Selv synes han at have været en son af Erik Jensen til Studsgård, som må have hørt til e>/ af de mange jyske slægter, der førte bjælkevåbenet med vinranken,»og da nærmest til Mimkernes vidt forgrenede slægt. Jeg har II. s været slem ved Nils Klemenson. Jeg havde dog det held s. 'j04 at kunne meddele, at»hans minde for en stor del vilde blive renset«af Thiset; og jeg skonncr ikke retfere, end at dette også er sket klart og godt i. Om rig.^råd Nils Klemenfsson til Avnsbjærg og hans bom.' II. s. 394 har jeg fulgt den gængse fræmstilling af den behandling, som blev Kristian II. fil del på Sønderborg. A. D. J orgensen /idgav lidt senere (1886) 'Kong Kristian II. p/å Sønderborg slot«og belyser heri alle de ældre kilder for den traditionelle fremstilling <: af hans hårde fængsel <, samt leverer nye kilder til bedommelsen af de ældre. Ha)i kommer da til det udslag, at den traditionelle fræmstilling er upålidelig, og af Kristian II.s fængsel har været mindre hårdt, end man

17 XI har plejet at tænke sig det. Måske har virkelifi indbildningskraften gjort sig noget gældende i udmalingeit, men jeg tilstår lige fuldt, af, med hvor megen ærbødighed jeg end er vant til at betragte Jorgensens både nedbrydende og opbyggende kritik, kan jeg her ikke finde mig overbevist af ham. Hvis jeg skulde leve at se nærværende mit arbejde afsluttet, vil jeg måske på andet sted få lejlighed til at klare, hvorfor og hvor vidt hans bevisførelse synes mig utilstrækkelig. For djcblikket savner jeg både tid og kræfter. Nu og da vil man- i nærværende arbejde (ligesom i det foregående) finde, at jeg har et noget andet syn både på personer og begivenheder end tidligere. 3Ien grunden er den, af vore mange yngre dygtige historikere have ved flittig og åndrig granskning af mangfåldigc kilder, der tidligere vare ukendte, tildels endog utilgængelige, kastet et nyt lys over mangt og meget, hvor man hidtil stavrede om i mbrke. Og grunden er atter den, at jeg slet ikke agter det for en skam af opgive tidligere vildfarelser, men kun agter det for en skam. ja for en forbrydelse, ikke åbent at vedgå enhvær fejl. som man virkelig er bleven overtydet om tidligere at have begået. Ere da nu alle tidligere fejl virkelig rettede':" Gid det var så vel! Men ingen af os for vel mene. at vi allerede nu have fundet hele sandheden, hvorimod de bedre af os daglig arbejde på af finde den. Mangen fordom og mangen vildfarelse må sikkert endnu lægges filsidr.

18 XII Hermed udgår altså 1ste bind af dette mit arbejde, der allerede i år oij dag har været renskrevet til trgjcningen, om end en opmærksoui læser vil let finde, at der i årets løb må være gjort /idsjcillige rettelser og tillæg. Jeg har i mange år syslet med det, men selvfølgelig agter jeg det desuagtet ikke således for faldkommet, at jeg jo stadig må vedblive at eftergå det. Dette har i de senere år faldet mig så meget vanskeligere, som min helbred har omtrent fuldstændig lukket alle biblioteker og arkiver for mig, og mine kår kun undtagelsesvis have tilladt mig at følge den nyere litteratur. Om mit arbejde nu virkelig kan agtes for nogen berigelse af vor folkelig-historiske litteratur^ må, de afgore, der have forstand derpå; men det ved jeg, at det næppe skulde have set lyset i de forste tyve år, hvis jeg havde været ung nok til at håbe, at jeg vilde have så lang tid tilbage og altså måske kunde gennemgå de hærskarer af alle slags kilder, som jeg ikke hidtil har hinnet at få med. Jeg skulde da ikke have betænkt mig på. at omskrive og atter omskrive det for at tilvejebringe en bedre orden og storre overskuelighed, for at gore det klarere, trolærdigere og læseligere. Nu må jeg være glad, at jeg kan lade det udkomme, som det er, med alle dets fejl og ujævnheder. 3Ien, for at ingen skal ængstes for at købe det forste bind af en bog, som den allerede åttiårige olding måske dør bort fra, inden det halve endnu er udkommet, skal jeg tilfoje, at trykningen af 2det bind ikke alene er begyndt, men at jeg, så vidt det står til mennesker, har draget omsorg for, at udgivelsen også efter min død uden ophold vil blive fortsat og fuldendt.

19 : XIII Uden den innlerstøtlelsc. som H. M. Kongens regerinii' / tre år tilstod utif). havde jeg vanskelig kunnet lidføre mit arbejde, og uden den nnderstøtfelse. som både den Hjelmstjerne-Eosencroneske stiftelse og den Kåben -Lev etzauske fond ydede mig. havde jeg nceppc fået det offentliggjort. Det er mig derfor en kær pligt herved at aflægge min varmeste tak for den hjælp., der således er rakt mig. Jeg vil kun håbe, at den ikke skal agtes for aldeles spildt. 3Ien jeg har andre at takke arkivsekretær A. Tiliset har atter med sin 'uopslidelige velvillie besvaret mig et utal af forespbrgsler om adelige personer og slæ-gter. og, skulde der dog være indløbet fejl hist eller her, er skylden ikke hans, men min, som har glemt at sporgc. Underbibliotekar C. Weeke har med den samme elskværdighed besvaret mig adskillige sporgsmål, som jeg måtte gore ham, da biblioteket jo var lukket for mig; og oberst lojtnanf Xiouwenliuis har på min ttbn rettet de hollandske stednavnes retskrivning. Og endelig, efter af jeg forgæves havde underhandlet med adskillige forlæggere, som )nulig kunde være villige til at hjælp)e mig bogen ud, og var, kan jeg gærne sige. gennemtræ't af disse ørkesløse underhandlinger, overtog min gamle ren Karl Sclionberir forlaget, som han visselig næppe vil spinde silke ved. Det rar atter ef venskabsstykke. Dem alle aflægger jeg min hjærteligste tak. FreAerik^berfi. d. 18de»(arts IS'.''/. Frederik Barfod.

20

21 DANMARKS HISTORIE FEA 1536 TIL 1563.

22 Tredelt et Nordens stamme, meu roden er kun én, og kronens løvtag samler tilsidst hvær stammens gren. iiden (ti>iil ls4ii. Fi-i-)l. liuvfuil- Da skal det frie. mægtige Norden føre til sejer folkenes sag! fi^br. ls4i. P. (. VlOIKJ.

23 1. Indledning. 1. Opfindelser, opdagelser OSV., som arbejde den nye tid ihænde; Luther; forholdene herhjemme: troen på romerkirken rokket, ja rådnet. Kompassets opfindelse, hvorved der vistes alle skibe en pålidehg vej over de store og vide verdenshave, da enhvær sømand nu havde let ved at skonne, i hvad retning han måtte styre, hvis han vilde nå sit mål: skydevåbnenes opfindelse, hvorved hele krigsførelsen blev en helt anden, da den ikke længer blev en nærkamp imellem mand og mand, hvis udslag væsentlig faldt sammen med enkeltmandens kraft og mod. men blev en videnskab for førerne, et håndværk for de menige, der udøvedes bedst og villigst af tillærte og lejede folk (soldater); bogtrykke?'- konstens opfindelse, hvorved ulærde mænd med en mærkelig hurtighed kunde gore til alverdens ejendom, hvad hidtil en lærd og flittig munk havde brugt sin halve levetid til at udpensle for nogle få samboer i hans stille kloster: Konstantinopels indtagelse af Tyrkerne, hvorved græske lærde og græsk lærddom som nu vare blevne landflygtige i sin egen hjemstavn, spredtes i stort mål over Italien, Tyskland og altid Danm.s hist

24 2 Indledning. videre og videre; genopdagelsen af det store, fjærne Amerika med dets æventyrlige rigdomme på guld. sølv og raangfåldige andre kostelige skatte ; opdagelsen af søvejen til det rige Østindien, hvis utallige herligheder hidtil kun havde nået Evropa ad de farhge og mojsommelige veje, som ørkenens karavaner vandrede; disse og mange flere opdagelser og opfindelser havde i slutningen af mellemtiden, midalderen, således ændret vor verdens udseende, at den harlad var bleven ukendelig. De fjærneste lande vare rykkede hinanden langt nærmere, og den gensidige påvirkning mellem folkene i øst og vest var således bleven langt jævnligere. Rigdommen, magten og kundskaben havde skiftet besiddere, og med dem tillige myndigheden. Soldaterne havde nu våbnenes magt i hænde; havde de tiluge kunnet tilvende sig rigdommen og kundskaben, vilde al myndigheden selvfølgehg bleven deres, og vi havde haft et soldatervælde. Men dette var dem umuligt. Derfor fik de ikke engang magten, skont de dog havde den. men rigdommen og kundskaben, herrerne og præsterne, hvis tjænere og redskaber de vare, delte den imellem sig. Rigdommen var nogenlunde ligelig delt imellem herrer og præster; så længe de sidste næsten udelukkende vare ene om kundskaben, vare de derfor de stærkeste. Men, da også kundskaben lidt efter lidt delte sig imellem adel og gejstlighed, måtte selvfølgelig gejstugheden ligge under; ti soldaterne sluttede sig hellere til herrerne end til præsterne, fordi herrerne vare bedre soldater. Da måtte altså magten og myndigheden i det væsentlige gå over til adelen. Og den gik did. Grevefejden, i hvilken Kristian III., adelens lykkelige fører, fuldstændig sejrede, fuldkommede overgangen for vort folks vedkommende.

25 Mårten Luther grunder nytiden. 3 Der skal imidlertid et kraftigt stød til, når en gammel grundmuret bygning skal kastes overende: og, hvis der i samme nu skal rejses en storre og bedre bygning på tomten, kunne selv jættekræfter ingenlunde slå til : Vorherres egen uimodståelige kraft må gore det. Men med en sådan kraft herovenfra var bjærgmandssonnen fra Eisleben benådet, dr. Martin Luther, velsignet ihukommelse; ti det var ham, for hvem mellemtiden sank i grus, da det ikke længer var muhgt at leve hyggelig i den: det var også ham, som samtidig byggede den nye tid, i hvilken vi endnu leve. Af templets forgårde udjog han kræmmerne, som sålgte syndsforladelse for penge, og af den hellige skrift godtgjorde han, at det kan var Guds ord i dåbens og nadverens uudgrundelige hemmehgheder, der gav de døbte, som troede, og de troende, som vare døbte, syndsforladelse og sahghed. uforskyldt, af Guds nåde. Han viste tillige, at Guds ord var alle folkefærds og enhvær enkelt mands retmæssige ejendom, såfræmt de kun vilde tilegne sig det; at Guds Ånd på den hellige pinsefest havde talt både til jøder og grækere og de mangehånde hedningefolk, til enhvær i hans eget tungemål, så den heuige almindehge kirke kunde heller ikke, når den ikke ligefræm vilde trodse Guds egen ojensynlige anvisning og anordning, komme til folkene i norreleden gennem det romerspråg, som ingen heroppe forstod, men måtte tiltale enhvær af os i vort eget modersmål, i hvilket dog trosordet alene kunde modtages og gemmes, og i hvilket det alene var os muligt at fatte, hvorledes Herrens sendebud, de hellige apostler, havde udlagt troen og givet os al den oplysning i vor salighedssag, som ingen kan undvære til sin tros styrkelse og dens fortsatte liv. At skildre Luthers mærkelige levned og male hans Rentrykt "/n *

26 4 Indlpdning. vidunderlige virksomhed hører imidlertid ikke herhid; enhvær luthersk-katolsk kristen må desuden ad mange andre veje have lært både ham og den at kende. Her ville vi altså kun synge med Grundtvig:»Herrens bog var lagt pa hylden. æventyr i kirken lød; for en krone, for en gylden himmerig tilfals man bød. Lyset kom, og morket svandt: paven tabte, ordet vandt; læs af logn, som bjærg at skue. vælted biblens myretue. ^^ Selvfølgelig måtte dog jordbunden være beredt, inden Luther kunde nedlægge sin sæd i den. Romerkirken var i det ene hundredår efter det andet bleven mere og mere vanskabt ved allehånde tilbygninger. Den holdt udelukkende på de såkaldte»gode gerninger«: på faste, almisse, messelæsning, selvpinsler, pilgrimsvandringer osv. Den lærte nærmest kun folket en mængde skikke, hvis mening det ikke fattede: den viste hen til alle mulige»helgeners«forbonner i steden for den uforskyldte frelse af Guds evige nåde i troen på hans enbårne sons frelserdød. Rigtignok havde man længe slået sig til tåls dermed. Der stod endnu kors og helgenbilleder trindt i byerne og på vejene: selv kongelige personer valfartede både til Rom, til Wilsnack og mange andre»hellige«steder; ridderen og hans frue søgte lægedom ved de samme hellige kilder som tiggeren; men jo mere skikkene pristes og trivedes, des hulere blev troens indhold, og i hele den såkaldte kristenhed rådede ikke alene den jammerligste åndløshed, men ved siden ad overtroen rådede den dybeste, den morkeste vantro. Mange vare derfor de dygtige, troende mænd, som snart hist, snart her

27 Romerkirkens forfald; troen på den tabes. 5 havde kæmpet mod de pavelige vildfarelser, forinden, som folkesagnet udtrykker sig, gåsen (Hus) i Kostnitz spåede om svanen (Luther), som skulde komme. Iblandt dem, som 1415 tændte kætterbålet [Kostnitz, vare også bispen i Ribe, Peder Lykke (siden ærkebiskop i Lund) og den skikkelige, fældgamle Johan Skondelev. biskop i Slesvig. De vare sendte did af Erik Pommerinke, og sin gerning udførte de, skont man næppe kan tillægge dem stor indflydelse på det endelige udfald. Dog varede det ikke ret længe, inden vore fædre behandlede såvel paven selv som hans udsendinger med stor frihed plukkede således Kristian I. en afladskræmmer for hele hans indtægt: og, da kort efter en anden vilde, som han sagde, indsamle penge til en tyrkekrig, toldede han denne for åtte tusinde gylden. Den skamløse Arcimbold gik endnu frækkere fræm med sin afladshandel end nogen af hans forgængere, og. da han desuden indlod sig i polittiske rænker med Sten Sture, lod Kristian IL hans broder fængsle og ham selv eftersætte (1519). Han undgik jo rigtignok fængslet ved en hurtig flugt, men kongen fik ligefuldt fat på en mængde af hans sammenskrabede penge, på en god del af hans smor, ost, jærn, skind osv., og gav det heller ikke atter fra sig. Hvor man således kunde forgribe sig på»den allerhelligste faders legat«, som for rede penge og penges værd løste enhvær af hans synder og overtrædelser, de øvede og de endnu ikke påtænkte,»i hvor mange og store de end kunde være,«og gengav alle»de troende«>den renhed og uskyldighed, som de havde, da de døbtes,«så, når de engang kaldtes bort herfra,»skulde helvedes porte være lukkede for dem, men paradisets stå vidt åbne,«tzér kunde der ikke være megen tro tilbage på ham, som dog skulde

28 6 Indledning. have arvet både Peders og Povls myndighed til at løse og binde syndere, til at åbne og lukke pinens porte og paradisets dore efter eget tykke. Derfor se vi jo og, at forst (T520) blev mester Reinhard kaldt herind fra Wittenberg og næste år Carlstadt. Derfor hørte man så længe på Povl Helgesen, til man fandt, at han langtfra gik vidt nok. og vendte sig så med harme fra ham. Ifølge håndfæstningen havde kun adelsmænd adgang til de hojere gejstlige æmbeder, der vare lige så indbringende og indflydelsesrige som magelige; ti i regelen lode de dem styre af slet lonnede og udueuge lejesvende (»vikarer«), for at de selv kunde leve et verdsligt og yppigt liv. svælgende i al slags overdådighed og nydelse, kunde svire, gå på jagt, fiske, øve sig i våbenbrug osv. Mange æmbeder lode bisperne stå ledige, for selv at kunne trække indkomsterne af dem, eller de besatte dem med såkaldte»læsepræster«, uvidende personer, som til nød kunde læse en prædiken op af en bog. Der var ingen, som foregik den lavere gejstlighed med et sommeligt foredomme, ingen, som førte noget ret tilsyn med den, derfor blev den også med undtagelser lige så rå, uvidende og lastefuld som den hojere og hojeste. Dens uvidenhed var tit så stor. at man fandt kanniker. som ikke kunde skrive sit eget navn. Der kunde altså være grumme meget at sige om denne gejstlighed, om den Hgegyldighed, hvormed den jævnlig røgtede sin gerning eller rettere: lod være at røgte den, om dens hovmod og herskesyge, om den skrækkehge usædeughed, hvormed den forargede hele menigheden; og, hvis nogen havde påstået, at Sodoma og Gomorra vare lyslevende genopstandne i flere af vore kapitler, konventer og klostre, vilde han næppe haft stor vanskelighed ved at godt-

29 Gejstlighedens uvidenhed, usædelighed og havesyge. 7 gore sandheden af sin påstand. Ja, galt var det, grumme galt, men værre gjorde dog den ondskabsfulde skæmt det. som når den blandt andet fortalte, at i Odense Knudskloster lå kokken, kældersvenden og bryggerknægten (alle forklædte kvindfolk) samtidig i barselsæng. Og dog blev dette troet, et vidnesbyrd om, med hvilke ojne samtiden så på sine lærere. Storst forargelse vakte dog nok præsteskabets havesyge, fordi den stod i den mest skærende modsætning, til hvad vi vide om Herren selv og hans apostler, og fordi den var kun alt for heldig i sin utrættelige samlerflid. Den fremkaldte da selvfølgelig misundelse hos alle andre havesyge mennesker, og det var de fleste, som ikke havde samme held med sig. Ikke for intet sang Adser Bonde:»Hvor man kommer, i Randers eller Ribe, i Viborg, Århus. Ålborg eller Nibe, og sporger: hvis er den store gård? eller det skonne hus, her står? da får man sådant svar igen: det horer til det store kalent, til sankt Peders gilde eller sankt Knuds, sankt Surens alter eller sankte Gertruds; de trende parter af dette land have de visselig under sin hånd; de lade sig ikke noje med det: de gribe Hugs efter den fjærde med.«og man kom da snart under vejr med, at både helgendyrkelsen og skærsildstruslen og det lonlige skriftemål og fasten og så mange andre lærdomme, som ingen hjemmel fandt i bibelen, vare allesammen kun møntede på at fylde præstepungen. Povl Helgesen havde vissehg ikke ret. når han skrev:»sporgsmålet om skærsilden er kongeåren i hele Luthers sag;«men ligefuldt er der god mening i, hvad hantilfojer:»der-

30 , 8 Indledning. som skærsilden ikke beholder marken, da have de ret anfald og indgang mod det ganske klærkeri til at fordærve og omkaste alle præbender og kirkens len.«det samme siger jo da også»den syge messe«, et af de mange skæmterim, som våksede fræm under kirkekampen :»Skærsild monne hendes føde være, som fisken af vandet sig mon nære«.. men, fojer den lystig spottende til:»de bønder, de ere så såre forvildt: vort vievand har de i skærsild spildt og dermed hannem aisammen udslukt; ti er der nu så ond en lugt.«selvfølgehg gaves der dog også både blandt lærde og læge alvårlig troende kristne, der gave sin saliglighedstro vidnesbyrd såvel i levned som i lære. Enkelte sådanne skulle vi senere påvise. Men, som Hammerich siger:»den romerske kirke, der hidtil havde været alt for folkets bevidsthed,«stod allerede i lang tid» som en skon ruin, hvori der holdtes karneval.«derfor har Allen også ret, når han siger, at papismen faldt, næsten»uden at en hånd rørte sig til dens forsvar, som et offer for folkets had og adelens gærrighed samt regeringens frygt og skinsyge, ved sin egen indre fordærvelse allerede længe moden til undergang.«havde kun folket været mere modent til at modtage det nye! Siden ville vi nærmere komme til at omtale alle disse forhold. Foreløbig ville vi kaste et blik på de mange gæve dannemænd, som atter tændte troens lys herhjemme. Til dem skulle vi derfor nu vende os, men forst tage vi fire hædersmænd under ét.

31 Kirkerensningens forbud (Mårten Børup) Kirkerensningens forbud (Mårten Børup, Hans Mikkelsen, Povl Helgesen, Kristen Pedersen). Den ældste af de fire var»den udmærkede dr. Marteu Berup, kantor og skolastikus«. Han var en bondeson fra egnen om Skanderborg og da sagtens fra den bondeby, efter hvilken han tog sit navn. Født 1446, deltog han i sædvanlig bondegerning til sit tyvetjærde år. Men»i de knøses række han trasked langt æbag; han kunde ej skåret strække med sine tunge drag«(blicher). Da fogden så atter en dag løftede sin svøbe, kastede Mårten sin le og løb ad Århus til hvor han købte sig en fibel og (1470) tiggede sig ind i latinskolens nederste klasse. En dag gik han ind i domkirken og bad en brændende bon til Gud: måtte han kun nå sit mål, vilde han ofre hele sit liv til ungdommens undervisning. Og hans bon vendte ikke tom tilbage, om det end varede en god stund. Forst ti år senere gik han fra skolen til Københavns unge universitet, hvor han 1486 skal være bleven magister, lagde sig her især efter lovkyndigheden og teologien og rejste derpå udenlands. 1 Koln tog han den juridiske doktorgrad. Men hværken i skolen eller ved universiteterne vandt han, hvad man nu kalder den»klassiske«dannelse, og det er endog tvivlsomt, om han nogensinde ved hjemmeflid bragte det så vidt, at han fik fat på Virgil, efter den tids målestok klassikeren blandt klassikerne. Man holdt sig næmlig endnu dengang til læsningen af allehånde»barbariske skrifter og versemagere«, så Bagge Nilsen i Ribe var ifølge Terpagers meddelelse den forste, som indførte brugen af»smagfuldere forfattere«. Efter sin hjemkomst blev Børup 1491 rektor ved Århus latinskole og senere tilhge kantor ved dom-

32 10 Indledning. kirken. Så længe universitetet i alle måder var så svagt udstyret, som det var, havde skolegerningen dobbelt betydning og medførte dobbelt ansvar. Fortrinsvis søgtes skolerne af dem, der engang agtede at træde i kirkens tjæneste, og de øverste klasser, hvis lærlinger jævnlig vare»løbedegne«, vare derfor tillige præsteseminarier, i hvilke der, foruden lidt teologi og selvfølgelig latinsk grammatik, lærtes de tekster, de sange og de seremonier, som brugtes ved kirketjænesten. Den kundskab, der efter dårlige lærebøger under en ti, femten, tyve års skolegang gaves de unge mennesker, var i almindelighed hojst jammerlig, og de modtoge den under idelige oprørende rævselser. Kristen Pedersen siger således, at undervisningen gik med»hudstrygeiser, hug og slag af færler og store bøddelris for en foje brøde og så godt som ingen.«og kammeraterne måtte oven i købet udføre bøddeltjænesten; sloge de ikke hårdt nok,»fik de selv på arsen derfor.«ikke således røgtede Børup sit rektoræmbede; han forestod det i henved en menneskealder med sjælden omhyggelighed og træmragende dygtighed, og han dannede en mængde navnkundige mænd, både for staten og kirken. Man har iblandt disse nævnet flere af kirkerensningens bannerførere, således Hans Tavsen, Jorgen Sadolin. Jakob Skdnning. Jens Sinning. Johan Friis osv., skont vistnok de færreste med fuld ret; ti det blev eftertidens skik at gore alle hin tids beromte mænd til Børups lærlinger. Men allerede dette vidner om hans navnkundighed som skolemand, og der vil desuden altid blive virkelige lærlinger nok, som kunne afgive et levende vidnesbyrd om den ånd, der udgik fra ham. Sikkert er det at Johan Friis nævner sig selv som en af dem.»der en tidlang læste under doktor Mårten Børup. som i de

33 Kirkerensningens forbud (Mårten Børup). 11 dage var navnkundig over alt riget for sin lærddom og flittighed, som han vendte på ungdommen med stor frugt og fræmdragt«; hvorfor han også jævnlig i sin alderdom takkede ham» for den gode undervisning, han fik af hannem, både i skolen og hjemme udi hans hus;«ti de fleste af den tids skolemænd havde en mængde lærlinger både i hus og kost. Han var alvårlig og stræng, men han havde tanker for andet end ^ Doctrinale^^ ^ den snørklede, tungvindte latinske grammatik på vers, som var hin tids vigtigste lærebog. Derom vidner hans beromte latinske»majvise«, der endog fandt vej til Sverrig, og derom vidner den»narredans«, som han opfandt, og med hvilken skoledrengene i Århus længe efter forlystede sig selv og andre: ja, man legede den endnu ved hoffet under festlighederne ved Kristian IV. s dåb. Han bhver jo således vor forste kendte balletkomponist. Og mon det skulde være for dristigt at gætte, at det skuespfl, som drengene i Århus gave 1501 i»vor store frues gilde«, og som blandt sine tilskuere talte adskilhge af rigets fornemste mænd, også var af ham? Desuden har man en latinsk vise af ham om de danske købstæder. Endvidere skriver sig fra ham en vedtægt om en pengeuddeling til de fattige skoledisipler, som medvirkede ved domkirkens gudstjæneste. Som kantor ved domkirken indtil sin død havde han den øverste ledelse af alt, hvad der vedkom kirkesangen; men dette udelukker, som Rørdam bemærker, muligheden af, at han samtidig, hvad der tit er sagt, kunde være præst ved sognealteret, hvflket var»en lavere stifling på den kirkelige rangstige«. Præsten var næmlig en af kannikerne, men kantoren en af prælaterne, der som sådan havde en eller anden kirke liggende tfl sit præbende, hvilken han lod betjæne af en kapeuan.

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet). 13. s.e.trinitatis. 2. tekstrække Lemvig Bykirke kl. 16.00 14. september 2014 Tekst: 1 Tim 1,12-17;Matt. 20,20-28. Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere