Ontario Council of University Libraries. Digitized by the Internet Archive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ontario Council of University Libraries. http://www.archive.org/details/danmarkshistorie01barf. Digitized by the Internet Archive"

Transkript

1 :7 -^^: \ i r/ i^^.-'^.^i

2

3

4 Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Ontario Council of University Libraries

5

6

7 DANMARKS HISTORIE FRA 1536 TIL 1670 FREDEKIK BARFOD. FORSTE BIND: FRA 15H(i TIL Hellere den bageste ad vejen til Kalmar end den forreste ad vejen til Hamburg (Berlin)! KØBENHAVN 1891, KARL SCHONBERGS FORLAPt, Vi -^ T K Y K T H Cl 8 > I E I, s K N LYDIG H E.

8 Ingen glemsel! mindes skal fædres sejre, fædres fald, Rrunkeberg med Fredrikshald! St, St. JUiehet: XL \2C Jér^ i I

9 KONG KRISTIAiN DEN NIENDE OG HANS MÆND HELLIGET.

10

11 : Ikke har jeg lært at smigre, ikke fint at foje ordet, men jeg tror. at Du, min Konge! elsker Danmark som Din moder, ofrer hende hvær Din tanke, ofrer hende helt Dit hjærte. alt. hvad mennesket kan give. dyrt og kært kun ikke æren. Og jeg tror, at Du, min Konge! samled tæt omkring Din trone Mænd, der kende sig som danske. Mænd, der kende ingen anden trang end den at elske Danmark. Ram er tiden: vilde røster lade hånt om fædres odel, om den dyrebare tue. Gud har grundet os i havet. Ram er tiden: vilde i'øster mellem mil og dit ej skelne ville kun som dyret elske. hvad i huj og flæng d<'m tykkes:

12 vilde, hvis de ellers kunde, himmelhvælvingen omstyrte og vor Gud i sølen drukne. Ram er tiden. værre dog var den tit for vore fædre: men den Gud. man vilde trodse, gav kun morkets boin til morket og lod lyset atter sejre. Og som lysets b5rn vi ville kæmpe trøst trods mulm og miu'ke under korsets hellige banner! Ej skal»dejligst vang og vænge tjæne til en ørnerede, til et bo for slimet lindorm! Nej, så længe havet ruller, himlen blåner, stjærner tindre, skal»med G^id for ret og ære< Danmark stå og Danmark kæmpe ærens kamp for freden, livet, værget kækt af stolte sonner, blomstersmvkt af døtre milde! Frederiksberg d. 29de jav Fr. B.

13 FORORD. Forordene til min -^ Danmarks historie fru 1319 til 1536«. skrev jeg d. 1ste maj 1885, og efterskriften d. 27de juli 188G. Jeg har i dette ojeblik gennemlfest dem påny og underskriver dem. atter tiden dog her at gengive dem. Jeg agter ncemlig min»danmarks historie fra 153(1 til 1670«kun som en Simpel fortsættelse af hint ældre arbejde, til hvilket den fuldstændig slutter sig, og til hvilket jeg derfor tillader mig at henvise. Mit udtalte ønske, at man vilde gore mig opmrerksom på fejl i hint mit ældre arbejde, er hidtil kun imødekommet af to forfattere, professorerne Palmen og Kr. Erslev. Palméu har i et //rer af 27. desb været så venlig at sende mig følgende rettelser: I. sid Att Margareta gaf Finland en egen landsrætt, kan vara vilseledande, då landsrætten grundades vid Fh'iks besok i Finland. Fortjensten var påtag- Ugen helt och hållet Eriks och Finlands då varande biskops (Magnus Tavast): for resten blef landsrætten ieke långlifvad.<' [Til min andskyldning kan jeg kun fræmhæve, at jeg selv s. 406 betegner Magnus Tavast som den, der ufik Finland delt i to lovdihumer (»lag- Rentrykt si;,, 1S91.

14 VIII sagor<0, l'tk indrettet en overrlomsfol (»lanclsrætt«) of/ fik en mønt oprettet i Abo.«J»J. sid Erik Axelson hade ej hela Finland i furlaning sedan 1450, utan 1)lott Aho læn; Viborg och dess læn erholl han i [At det er et skødesløst udtrtjli, når jeg s. 4!> I siger: at E. A havde fået Finland i len (isteden for en det af det), vedgår jeg i øvrigt selv, når jeg s. 485 siger, af han 1457»fik Viborg len lagt til Nykøpings''. og s. 5'i6:»blev senere [o: 1450] lensmand pa Åbo 'i... slnftede sig 1457 til ærkebiskop Jons... og fik det stæ,rke Viborg i len«^.]»i. s Bilden af den lielige Giirans strid med. draken har redan længe sedan figttats från Stockholms storkyrka till svenska nationalmuseet, der de)i ænnii finnes.^ [Det er en mærkelig tankeløshed, der har ladet mig skrive hint, da jeg selv fiere gange har set billedet i maseet.] [I. s. S31.] > Claudias Clavius' namn skrifves på hans karta, som Nordenskold låtit facsiniilera, Claudius Clauus. Måhænda han dock sjelf skrifvit sig oftare Clavius.^'- [I sin udgave af Olaus Magnus's kart fra 1539 kalder Oskar Brenner ham stadig»clavus«. / teksten til kartet kaldes han» Clavius <, og, da her tillige hans forældre sijnes navngivne, er denne tekst vistnok meddelt af ham selv. E. Erslev har herefter gjort det sandsynligt. at han førte tilnavnet Svart, og at han er den samme som den Claudius Niger, der af Lyschander kaldes ^en meget lærd filosof og matematiker, hojst navnkundig ved sit kendskab til mange ting. sine lange rejser og sit bekendtskab med lærde mænd«, og om hvem han endvidere siger, at han -»efterlod et helt og fuldstændigt kart over Danmark, udført efter den danske konges be-

15 IX falingoi (Pontamis si(/er kun: tilskyndet ved en bon af kongen«). Når L/fSchander siger, at han ^ forskikket det ad af riget at stilles på tryk, at det skulde blive pnblicuni bnnum«. synes han altså at have udført det her hjemme, men alt tyder tillige på, af kartet i Nancy kan giver forfattt'rr-nfi arbejde i /'//. meget mindsket måle-.<tok.] K r. Erslev spurgte mig i sit brev af 1. marts 1889, hvorfra jeg havde efterretningen om Roskildes brand 1441, hvis pålidelighed han stærkt betvivlede. Jeg søgte, men kunde ikke finde det, og måtte derfor give ham ret. Det var attende gang siden 1853, jeg bragte denne efterretning til torvs, og endnu havde ingen rævset mig for den. Men Erslev skrev siden en lille afhandling {^Når blev København Danmarks hovedstad? ^i-). i hvilken han ikke alene godtgjorde usandsynligheden af hin ildebrand, men slog fast, at JRoskilde aldrig havde haft nogen egen kongeborg, og at der altså, ingen mening var i den gamle tale om, at r. Kristoffer Bairer flyttede regeringens sæde fra Ttoskilde til København«(se I. s. 446). Også i alt dette har han visselig ret, så, sandt som der i hin tid ikke kunde tales om noget y regeringens sæde«i dette ords nærværende betydning. Jeg har tankeløst gået i iitiiuigr forgængeres fodspor. Jeg har I. s IH (jfr. s ) givet alt, hvad jeg vidste om Nils Ebheson, væsentlig, hvad hans slægt angår, støttende mig til Thiset. Der er senere ført en lille kamp om Nils Eljbesons slægt og bosted mellem A. D. Jorgensen og Tiliset, men den har ikke kunnet ændre min opfattelsf..jeg slutter mig endnu til Thiset,

16 X >/('ir hun tinnt'f. af Nils var en Strangeson op oprindelig havde hjemme i Vendsyssel : derimod han jeg ikke følge ham, 7iår han synes at ville frafalde Norringris hovgård som den borg, på hvilken han (i det mindste jævnlig) boede, og fra hvilken han red tid, da han vejede greven. I. s. 380 har jeg ikke turdet udtale nogen mening om, hvad enten den berygtede Josse Eriksson (Jens Eriksen) rar dansk eller svensk, skont det skinner igennem, ci'i jeg finder det sidste troligst. Men i en afhandling (fra 1890) har Thise t, nærmest ledet på spor af E. Hildebrand, gjort det mere end sandsynligt, at han var»en jyde af dansk adel«, ja en systerson af Iver Lykke, dronning Blargretes beromte feltherre. Selv synes han at have været en son af Erik Jensen til Studsgård, som må have hørt til e>/ af de mange jyske slægter, der førte bjælkevåbenet med vinranken,»og da nærmest til Mimkernes vidt forgrenede slægt. Jeg har II. s været slem ved Nils Klemenson. Jeg havde dog det held s. 'j04 at kunne meddele, at»hans minde for en stor del vilde blive renset«af Thiset; og jeg skonncr ikke retfere, end at dette også er sket klart og godt i. Om rig.^råd Nils Klemenfsson til Avnsbjærg og hans bom.' II. s. 394 har jeg fulgt den gængse fræmstilling af den behandling, som blev Kristian II. fil del på Sønderborg. A. D. J orgensen /idgav lidt senere (1886) 'Kong Kristian II. p/å Sønderborg slot«og belyser heri alle de ældre kilder for den traditionelle fremstilling <: af hans hårde fængsel <, samt leverer nye kilder til bedommelsen af de ældre. Ha)i kommer da til det udslag, at den traditionelle fræmstilling er upålidelig, og af Kristian II.s fængsel har været mindre hårdt, end man

17 XI har plejet at tænke sig det. Måske har virkelifi indbildningskraften gjort sig noget gældende i udmalingeit, men jeg tilstår lige fuldt, af, med hvor megen ærbødighed jeg end er vant til at betragte Jorgensens både nedbrydende og opbyggende kritik, kan jeg her ikke finde mig overbevist af ham. Hvis jeg skulde leve at se nærværende mit arbejde afsluttet, vil jeg måske på andet sted få lejlighed til at klare, hvorfor og hvor vidt hans bevisførelse synes mig utilstrækkelig. For djcblikket savner jeg både tid og kræfter. Nu og da vil man- i nærværende arbejde (ligesom i det foregående) finde, at jeg har et noget andet syn både på personer og begivenheder end tidligere. 3Ien grunden er den, af vore mange yngre dygtige historikere have ved flittig og åndrig granskning af mangfåldigc kilder, der tidligere vare ukendte, tildels endog utilgængelige, kastet et nyt lys over mangt og meget, hvor man hidtil stavrede om i mbrke. Og grunden er atter den, at jeg slet ikke agter det for en skam af opgive tidligere vildfarelser, men kun agter det for en skam. ja for en forbrydelse, ikke åbent at vedgå enhvær fejl. som man virkelig er bleven overtydet om tidligere at have begået. Ere da nu alle tidligere fejl virkelig rettede':" Gid det var så vel! Men ingen af os for vel mene. at vi allerede nu have fundet hele sandheden, hvorimod de bedre af os daglig arbejde på af finde den. Mangen fordom og mangen vildfarelse må sikkert endnu lægges filsidr.

18 XII Hermed udgår altså 1ste bind af dette mit arbejde, der allerede i år oij dag har været renskrevet til trgjcningen, om end en opmærksoui læser vil let finde, at der i årets løb må være gjort /idsjcillige rettelser og tillæg. Jeg har i mange år syslet med det, men selvfølgelig agter jeg det desuagtet ikke således for faldkommet, at jeg jo stadig må vedblive at eftergå det. Dette har i de senere år faldet mig så meget vanskeligere, som min helbred har omtrent fuldstændig lukket alle biblioteker og arkiver for mig, og mine kår kun undtagelsesvis have tilladt mig at følge den nyere litteratur. Om mit arbejde nu virkelig kan agtes for nogen berigelse af vor folkelig-historiske litteratur^ må, de afgore, der have forstand derpå; men det ved jeg, at det næppe skulde have set lyset i de forste tyve år, hvis jeg havde været ung nok til at håbe, at jeg vilde have så lang tid tilbage og altså måske kunde gennemgå de hærskarer af alle slags kilder, som jeg ikke hidtil har hinnet at få med. Jeg skulde da ikke have betænkt mig på. at omskrive og atter omskrive det for at tilvejebringe en bedre orden og storre overskuelighed, for at gore det klarere, trolærdigere og læseligere. Nu må jeg være glad, at jeg kan lade det udkomme, som det er, med alle dets fejl og ujævnheder. 3Ien, for at ingen skal ængstes for at købe det forste bind af en bog, som den allerede åttiårige olding måske dør bort fra, inden det halve endnu er udkommet, skal jeg tilfoje, at trykningen af 2det bind ikke alene er begyndt, men at jeg, så vidt det står til mennesker, har draget omsorg for, at udgivelsen også efter min død uden ophold vil blive fortsat og fuldendt.

19 : XIII Uden den innlerstøtlelsc. som H. M. Kongens regerinii' / tre år tilstod utif). havde jeg vanskelig kunnet lidføre mit arbejde, og uden den nnderstøtfelse. som både den Hjelmstjerne-Eosencroneske stiftelse og den Kåben -Lev etzauske fond ydede mig. havde jeg nceppc fået det offentliggjort. Det er mig derfor en kær pligt herved at aflægge min varmeste tak for den hjælp., der således er rakt mig. Jeg vil kun håbe, at den ikke skal agtes for aldeles spildt. 3Ien jeg har andre at takke arkivsekretær A. Tiliset har atter med sin 'uopslidelige velvillie besvaret mig et utal af forespbrgsler om adelige personer og slæ-gter. og, skulde der dog være indløbet fejl hist eller her, er skylden ikke hans, men min, som har glemt at sporgc. Underbibliotekar C. Weeke har med den samme elskværdighed besvaret mig adskillige sporgsmål, som jeg måtte gore ham, da biblioteket jo var lukket for mig; og oberst lojtnanf Xiouwenliuis har på min ttbn rettet de hollandske stednavnes retskrivning. Og endelig, efter af jeg forgæves havde underhandlet med adskillige forlæggere, som )nulig kunde være villige til at hjælp)e mig bogen ud, og var, kan jeg gærne sige. gennemtræ't af disse ørkesløse underhandlinger, overtog min gamle ren Karl Sclionberir forlaget, som han visselig næppe vil spinde silke ved. Det rar atter ef venskabsstykke. Dem alle aflægger jeg min hjærteligste tak. FreAerik^berfi. d. 18de»(arts IS'.''/. Frederik Barfod.

20

21 DANMARKS HISTORIE FEA 1536 TIL 1563.

22 Tredelt et Nordens stamme, meu roden er kun én, og kronens løvtag samler tilsidst hvær stammens gren. iiden (ti>iil ls4ii. Fi-i-)l. liuvfuil- Da skal det frie. mægtige Norden føre til sejer folkenes sag! fi^br. ls4i. P. (. VlOIKJ.

23 1. Indledning. 1. Opfindelser, opdagelser OSV., som arbejde den nye tid ihænde; Luther; forholdene herhjemme: troen på romerkirken rokket, ja rådnet. Kompassets opfindelse, hvorved der vistes alle skibe en pålidehg vej over de store og vide verdenshave, da enhvær sømand nu havde let ved at skonne, i hvad retning han måtte styre, hvis han vilde nå sit mål: skydevåbnenes opfindelse, hvorved hele krigsførelsen blev en helt anden, da den ikke længer blev en nærkamp imellem mand og mand, hvis udslag væsentlig faldt sammen med enkeltmandens kraft og mod. men blev en videnskab for førerne, et håndværk for de menige, der udøvedes bedst og villigst af tillærte og lejede folk (soldater); bogtrykke?'- konstens opfindelse, hvorved ulærde mænd med en mærkelig hurtighed kunde gore til alverdens ejendom, hvad hidtil en lærd og flittig munk havde brugt sin halve levetid til at udpensle for nogle få samboer i hans stille kloster: Konstantinopels indtagelse af Tyrkerne, hvorved græske lærde og græsk lærddom som nu vare blevne landflygtige i sin egen hjemstavn, spredtes i stort mål over Italien, Tyskland og altid Danm.s hist

24 2 Indledning. videre og videre; genopdagelsen af det store, fjærne Amerika med dets æventyrlige rigdomme på guld. sølv og raangfåldige andre kostelige skatte ; opdagelsen af søvejen til det rige Østindien, hvis utallige herligheder hidtil kun havde nået Evropa ad de farhge og mojsommelige veje, som ørkenens karavaner vandrede; disse og mange flere opdagelser og opfindelser havde i slutningen af mellemtiden, midalderen, således ændret vor verdens udseende, at den harlad var bleven ukendelig. De fjærneste lande vare rykkede hinanden langt nærmere, og den gensidige påvirkning mellem folkene i øst og vest var således bleven langt jævnligere. Rigdommen, magten og kundskaben havde skiftet besiddere, og med dem tillige myndigheden. Soldaterne havde nu våbnenes magt i hænde; havde de tiluge kunnet tilvende sig rigdommen og kundskaben, vilde al myndigheden selvfølgehg bleven deres, og vi havde haft et soldatervælde. Men dette var dem umuligt. Derfor fik de ikke engang magten, skont de dog havde den. men rigdommen og kundskaben, herrerne og præsterne, hvis tjænere og redskaber de vare, delte den imellem sig. Rigdommen var nogenlunde ligelig delt imellem herrer og præster; så længe de sidste næsten udelukkende vare ene om kundskaben, vare de derfor de stærkeste. Men, da også kundskaben lidt efter lidt delte sig imellem adel og gejstlighed, måtte selvfølgelig gejstugheden ligge under; ti soldaterne sluttede sig hellere til herrerne end til præsterne, fordi herrerne vare bedre soldater. Da måtte altså magten og myndigheden i det væsentlige gå over til adelen. Og den gik did. Grevefejden, i hvilken Kristian III., adelens lykkelige fører, fuldstændig sejrede, fuldkommede overgangen for vort folks vedkommende.

25 Mårten Luther grunder nytiden. 3 Der skal imidlertid et kraftigt stød til, når en gammel grundmuret bygning skal kastes overende: og, hvis der i samme nu skal rejses en storre og bedre bygning på tomten, kunne selv jættekræfter ingenlunde slå til : Vorherres egen uimodståelige kraft må gore det. Men med en sådan kraft herovenfra var bjærgmandssonnen fra Eisleben benådet, dr. Martin Luther, velsignet ihukommelse; ti det var ham, for hvem mellemtiden sank i grus, da det ikke længer var muhgt at leve hyggelig i den: det var også ham, som samtidig byggede den nye tid, i hvilken vi endnu leve. Af templets forgårde udjog han kræmmerne, som sålgte syndsforladelse for penge, og af den hellige skrift godtgjorde han, at det kan var Guds ord i dåbens og nadverens uudgrundelige hemmehgheder, der gav de døbte, som troede, og de troende, som vare døbte, syndsforladelse og sahghed. uforskyldt, af Guds nåde. Han viste tillige, at Guds ord var alle folkefærds og enhvær enkelt mands retmæssige ejendom, såfræmt de kun vilde tilegne sig det; at Guds Ånd på den hellige pinsefest havde talt både til jøder og grækere og de mangehånde hedningefolk, til enhvær i hans eget tungemål, så den heuige almindehge kirke kunde heller ikke, når den ikke ligefræm vilde trodse Guds egen ojensynlige anvisning og anordning, komme til folkene i norreleden gennem det romerspråg, som ingen heroppe forstod, men måtte tiltale enhvær af os i vort eget modersmål, i hvilket dog trosordet alene kunde modtages og gemmes, og i hvilket det alene var os muligt at fatte, hvorledes Herrens sendebud, de hellige apostler, havde udlagt troen og givet os al den oplysning i vor salighedssag, som ingen kan undvære til sin tros styrkelse og dens fortsatte liv. At skildre Luthers mærkelige levned og male hans Rentrykt "/n *

26 4 Indlpdning. vidunderlige virksomhed hører imidlertid ikke herhid; enhvær luthersk-katolsk kristen må desuden ad mange andre veje have lært både ham og den at kende. Her ville vi altså kun synge med Grundtvig:»Herrens bog var lagt pa hylden. æventyr i kirken lød; for en krone, for en gylden himmerig tilfals man bød. Lyset kom, og morket svandt: paven tabte, ordet vandt; læs af logn, som bjærg at skue. vælted biblens myretue. ^^ Selvfølgelig måtte dog jordbunden være beredt, inden Luther kunde nedlægge sin sæd i den. Romerkirken var i det ene hundredår efter det andet bleven mere og mere vanskabt ved allehånde tilbygninger. Den holdt udelukkende på de såkaldte»gode gerninger«: på faste, almisse, messelæsning, selvpinsler, pilgrimsvandringer osv. Den lærte nærmest kun folket en mængde skikke, hvis mening det ikke fattede: den viste hen til alle mulige»helgeners«forbonner i steden for den uforskyldte frelse af Guds evige nåde i troen på hans enbårne sons frelserdød. Rigtignok havde man længe slået sig til tåls dermed. Der stod endnu kors og helgenbilleder trindt i byerne og på vejene: selv kongelige personer valfartede både til Rom, til Wilsnack og mange andre»hellige«steder; ridderen og hans frue søgte lægedom ved de samme hellige kilder som tiggeren; men jo mere skikkene pristes og trivedes, des hulere blev troens indhold, og i hele den såkaldte kristenhed rådede ikke alene den jammerligste åndløshed, men ved siden ad overtroen rådede den dybeste, den morkeste vantro. Mange vare derfor de dygtige, troende mænd, som snart hist, snart her

27 Romerkirkens forfald; troen på den tabes. 5 havde kæmpet mod de pavelige vildfarelser, forinden, som folkesagnet udtrykker sig, gåsen (Hus) i Kostnitz spåede om svanen (Luther), som skulde komme. Iblandt dem, som 1415 tændte kætterbålet [Kostnitz, vare også bispen i Ribe, Peder Lykke (siden ærkebiskop i Lund) og den skikkelige, fældgamle Johan Skondelev. biskop i Slesvig. De vare sendte did af Erik Pommerinke, og sin gerning udførte de, skont man næppe kan tillægge dem stor indflydelse på det endelige udfald. Dog varede det ikke ret længe, inden vore fædre behandlede såvel paven selv som hans udsendinger med stor frihed plukkede således Kristian I. en afladskræmmer for hele hans indtægt: og, da kort efter en anden vilde, som han sagde, indsamle penge til en tyrkekrig, toldede han denne for åtte tusinde gylden. Den skamløse Arcimbold gik endnu frækkere fræm med sin afladshandel end nogen af hans forgængere, og. da han desuden indlod sig i polittiske rænker med Sten Sture, lod Kristian IL hans broder fængsle og ham selv eftersætte (1519). Han undgik jo rigtignok fængslet ved en hurtig flugt, men kongen fik ligefuldt fat på en mængde af hans sammenskrabede penge, på en god del af hans smor, ost, jærn, skind osv., og gav det heller ikke atter fra sig. Hvor man således kunde forgribe sig på»den allerhelligste faders legat«, som for rede penge og penges værd løste enhvær af hans synder og overtrædelser, de øvede og de endnu ikke påtænkte,»i hvor mange og store de end kunde være,«og gengav alle»de troende«>den renhed og uskyldighed, som de havde, da de døbtes,«så, når de engang kaldtes bort herfra,»skulde helvedes porte være lukkede for dem, men paradisets stå vidt åbne,«tzér kunde der ikke være megen tro tilbage på ham, som dog skulde

28 6 Indledning. have arvet både Peders og Povls myndighed til at løse og binde syndere, til at åbne og lukke pinens porte og paradisets dore efter eget tykke. Derfor se vi jo og, at forst (T520) blev mester Reinhard kaldt herind fra Wittenberg og næste år Carlstadt. Derfor hørte man så længe på Povl Helgesen, til man fandt, at han langtfra gik vidt nok. og vendte sig så med harme fra ham. Ifølge håndfæstningen havde kun adelsmænd adgang til de hojere gejstlige æmbeder, der vare lige så indbringende og indflydelsesrige som magelige; ti i regelen lode de dem styre af slet lonnede og udueuge lejesvende (»vikarer«), for at de selv kunde leve et verdsligt og yppigt liv. svælgende i al slags overdådighed og nydelse, kunde svire, gå på jagt, fiske, øve sig i våbenbrug osv. Mange æmbeder lode bisperne stå ledige, for selv at kunne trække indkomsterne af dem, eller de besatte dem med såkaldte»læsepræster«, uvidende personer, som til nød kunde læse en prædiken op af en bog. Der var ingen, som foregik den lavere gejstlighed med et sommeligt foredomme, ingen, som førte noget ret tilsyn med den, derfor blev den også med undtagelser lige så rå, uvidende og lastefuld som den hojere og hojeste. Dens uvidenhed var tit så stor. at man fandt kanniker. som ikke kunde skrive sit eget navn. Der kunde altså være grumme meget at sige om denne gejstlighed, om den Hgegyldighed, hvormed den jævnlig røgtede sin gerning eller rettere: lod være at røgte den, om dens hovmod og herskesyge, om den skrækkehge usædeughed, hvormed den forargede hele menigheden; og, hvis nogen havde påstået, at Sodoma og Gomorra vare lyslevende genopstandne i flere af vore kapitler, konventer og klostre, vilde han næppe haft stor vanskelighed ved at godt-

29 Gejstlighedens uvidenhed, usædelighed og havesyge. 7 gore sandheden af sin påstand. Ja, galt var det, grumme galt, men værre gjorde dog den ondskabsfulde skæmt det. som når den blandt andet fortalte, at i Odense Knudskloster lå kokken, kældersvenden og bryggerknægten (alle forklædte kvindfolk) samtidig i barselsæng. Og dog blev dette troet, et vidnesbyrd om, med hvilke ojne samtiden så på sine lærere. Storst forargelse vakte dog nok præsteskabets havesyge, fordi den stod i den mest skærende modsætning, til hvad vi vide om Herren selv og hans apostler, og fordi den var kun alt for heldig i sin utrættelige samlerflid. Den fremkaldte da selvfølgelig misundelse hos alle andre havesyge mennesker, og det var de fleste, som ikke havde samme held med sig. Ikke for intet sang Adser Bonde:»Hvor man kommer, i Randers eller Ribe, i Viborg, Århus. Ålborg eller Nibe, og sporger: hvis er den store gård? eller det skonne hus, her står? da får man sådant svar igen: det horer til det store kalent, til sankt Peders gilde eller sankt Knuds, sankt Surens alter eller sankte Gertruds; de trende parter af dette land have de visselig under sin hånd; de lade sig ikke noje med det: de gribe Hugs efter den fjærde med.«og man kom da snart under vejr med, at både helgendyrkelsen og skærsildstruslen og det lonlige skriftemål og fasten og så mange andre lærdomme, som ingen hjemmel fandt i bibelen, vare allesammen kun møntede på at fylde præstepungen. Povl Helgesen havde vissehg ikke ret. når han skrev:»sporgsmålet om skærsilden er kongeåren i hele Luthers sag;«men ligefuldt er der god mening i, hvad hantilfojer:»der-

30 , 8 Indledning. som skærsilden ikke beholder marken, da have de ret anfald og indgang mod det ganske klærkeri til at fordærve og omkaste alle præbender og kirkens len.«det samme siger jo da også»den syge messe«, et af de mange skæmterim, som våksede fræm under kirkekampen :»Skærsild monne hendes føde være, som fisken af vandet sig mon nære«.. men, fojer den lystig spottende til:»de bønder, de ere så såre forvildt: vort vievand har de i skærsild spildt og dermed hannem aisammen udslukt; ti er der nu så ond en lugt.«selvfølgehg gaves der dog også både blandt lærde og læge alvårlig troende kristne, der gave sin saliglighedstro vidnesbyrd såvel i levned som i lære. Enkelte sådanne skulle vi senere påvise. Men, som Hammerich siger:»den romerske kirke, der hidtil havde været alt for folkets bevidsthed,«stod allerede i lang tid» som en skon ruin, hvori der holdtes karneval.«derfor har Allen også ret, når han siger, at papismen faldt, næsten»uden at en hånd rørte sig til dens forsvar, som et offer for folkets had og adelens gærrighed samt regeringens frygt og skinsyge, ved sin egen indre fordærvelse allerede længe moden til undergang.«havde kun folket været mere modent til at modtage det nye! Siden ville vi nærmere komme til at omtale alle disse forhold. Foreløbig ville vi kaste et blik på de mange gæve dannemænd, som atter tændte troens lys herhjemme. Til dem skulle vi derfor nu vende os, men forst tage vi fire hædersmænd under ét.

31 Kirkerensningens forbud (Mårten Børup) Kirkerensningens forbud (Mårten Børup, Hans Mikkelsen, Povl Helgesen, Kristen Pedersen). Den ældste af de fire var»den udmærkede dr. Marteu Berup, kantor og skolastikus«. Han var en bondeson fra egnen om Skanderborg og da sagtens fra den bondeby, efter hvilken han tog sit navn. Født 1446, deltog han i sædvanlig bondegerning til sit tyvetjærde år. Men»i de knøses række han trasked langt æbag; han kunde ej skåret strække med sine tunge drag«(blicher). Da fogden så atter en dag løftede sin svøbe, kastede Mårten sin le og løb ad Århus til hvor han købte sig en fibel og (1470) tiggede sig ind i latinskolens nederste klasse. En dag gik han ind i domkirken og bad en brændende bon til Gud: måtte han kun nå sit mål, vilde han ofre hele sit liv til ungdommens undervisning. Og hans bon vendte ikke tom tilbage, om det end varede en god stund. Forst ti år senere gik han fra skolen til Københavns unge universitet, hvor han 1486 skal være bleven magister, lagde sig her især efter lovkyndigheden og teologien og rejste derpå udenlands. 1 Koln tog han den juridiske doktorgrad. Men hværken i skolen eller ved universiteterne vandt han, hvad man nu kalder den»klassiske«dannelse, og det er endog tvivlsomt, om han nogensinde ved hjemmeflid bragte det så vidt, at han fik fat på Virgil, efter den tids målestok klassikeren blandt klassikerne. Man holdt sig næmlig endnu dengang til læsningen af allehånde»barbariske skrifter og versemagere«, så Bagge Nilsen i Ribe var ifølge Terpagers meddelelse den forste, som indførte brugen af»smagfuldere forfattere«. Efter sin hjemkomst blev Børup 1491 rektor ved Århus latinskole og senere tilhge kantor ved dom-

32 10 Indledning. kirken. Så længe universitetet i alle måder var så svagt udstyret, som det var, havde skolegerningen dobbelt betydning og medførte dobbelt ansvar. Fortrinsvis søgtes skolerne af dem, der engang agtede at træde i kirkens tjæneste, og de øverste klasser, hvis lærlinger jævnlig vare»løbedegne«, vare derfor tillige præsteseminarier, i hvilke der, foruden lidt teologi og selvfølgelig latinsk grammatik, lærtes de tekster, de sange og de seremonier, som brugtes ved kirketjænesten. Den kundskab, der efter dårlige lærebøger under en ti, femten, tyve års skolegang gaves de unge mennesker, var i almindelighed hojst jammerlig, og de modtoge den under idelige oprørende rævselser. Kristen Pedersen siger således, at undervisningen gik med»hudstrygeiser, hug og slag af færler og store bøddelris for en foje brøde og så godt som ingen.«og kammeraterne måtte oven i købet udføre bøddeltjænesten; sloge de ikke hårdt nok,»fik de selv på arsen derfor.«ikke således røgtede Børup sit rektoræmbede; han forestod det i henved en menneskealder med sjælden omhyggelighed og træmragende dygtighed, og han dannede en mængde navnkundige mænd, både for staten og kirken. Man har iblandt disse nævnet flere af kirkerensningens bannerførere, således Hans Tavsen, Jorgen Sadolin. Jakob Skdnning. Jens Sinning. Johan Friis osv., skont vistnok de færreste med fuld ret; ti det blev eftertidens skik at gore alle hin tids beromte mænd til Børups lærlinger. Men allerede dette vidner om hans navnkundighed som skolemand, og der vil desuden altid blive virkelige lærlinger nok, som kunne afgive et levende vidnesbyrd om den ånd, der udgik fra ham. Sikkert er det at Johan Friis nævner sig selv som en af dem.»der en tidlang læste under doktor Mårten Børup. som i de

33 Kirkerensningens forbud (Mårten Børup). 11 dage var navnkundig over alt riget for sin lærddom og flittighed, som han vendte på ungdommen med stor frugt og fræmdragt«; hvorfor han også jævnlig i sin alderdom takkede ham» for den gode undervisning, han fik af hannem, både i skolen og hjemme udi hans hus;«ti de fleste af den tids skolemænd havde en mængde lærlinger både i hus og kost. Han var alvårlig og stræng, men han havde tanker for andet end ^ Doctrinale^^ ^ den snørklede, tungvindte latinske grammatik på vers, som var hin tids vigtigste lærebog. Derom vidner hans beromte latinske»majvise«, der endog fandt vej til Sverrig, og derom vidner den»narredans«, som han opfandt, og med hvilken skoledrengene i Århus længe efter forlystede sig selv og andre: ja, man legede den endnu ved hoffet under festlighederne ved Kristian IV. s dåb. Han bhver jo således vor forste kendte balletkomponist. Og mon det skulde være for dristigt at gætte, at det skuespfl, som drengene i Århus gave 1501 i»vor store frues gilde«, og som blandt sine tilskuere talte adskilhge af rigets fornemste mænd, også var af ham? Desuden har man en latinsk vise af ham om de danske købstæder. Endvidere skriver sig fra ham en vedtægt om en pengeuddeling til de fattige skoledisipler, som medvirkede ved domkirkens gudstjæneste. Som kantor ved domkirken indtil sin død havde han den øverste ledelse af alt, hvad der vedkom kirkesangen; men dette udelukker, som Rørdam bemærker, muligheden af, at han samtidig, hvad der tit er sagt, kunde være præst ved sognealteret, hvflket var»en lavere stifling på den kirkelige rangstige«. Præsten var næmlig en af kannikerne, men kantoren en af prælaterne, der som sådan havde en eller anden kirke liggende tfl sit præbende, hvilken han lod betjæne af en kapeuan.

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere