Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille"

Transkript

1 Sponsoreret af: Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille 1

2 INDHOLD Når et barn får kræft Familie i krise Reaktioner kan være forskellige Om at tage kontakt Hvor tæt er jeg på? Støtte til familien Omsorg for barnet Konkret hjælp er god hjælp Forslag til hjælpeliste 12 Hvis du er i tvivl Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt os, at dette kunne være en stor trussel for vores parforhold og hele vores familie? Far til kræftramt barn et år efter diagnosen 2

3 Når et barn får kræft Når et barn får kræft, kastes hele familien ud i en krise. Den hverdag børn og forældre havde i går, har de ikke i dag. Sorg, angst, kaos og et virvar af følelser, tanker og informationer fylder pludselig alt. Som pårørende eller ven til en familie, der får et barn med kræft, kan det være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til familien. Man vil gerne hjælpe og støtte, men man vil ikke trænge sig på. Det er en svær balance, og det kan være hårdt at stå på sidelinien og føle sig magtesløs. Denne håndbog er skrevet til dig, der er ven, nabo, søster, kollega eller i familie med en familie med et kræftramt barn. Håndbogen indeholder en række gode råd om, hvordan man kan tage kontakt til, støtte og hjælpe forældre, der har et barn med kræft. FAKTA OM BØRNEKRÆFT I Danmark rammes omkring 200 børn årligt af kræft. Størstedelen rammes i børnehavealderen og typisk af kræftformerne: Leukæmi, hjernetumorer, lymfekræft, nyrekræft og neuroblastomer. Du kan læse om kræftformer, behandlinger, prognoser og meget mere på Familie i krise Familier til et kræftramt barn er hårdt ramt. Tiden med et sygt barn sætter dybe og varige spor i enhver berørt familie. Barnets gentagne indlæggelser, forældrenes følelsesmæssige stress og angst gør, at det er svært for forældrene at støtte hinanden indbyrdes. Der er en overvægt af skilsmisser og depressioner både under sygdommen, men også efter at barnet er blevet rask eller måske er dødt. Når forældrene vender tilbage til arbejdsmarkedet sker det ofte, at de føler, de er sakket bagud, skifter arbejdssted eller har svært ved at få job. Den raske bror eller søster lider også voldsomt. De frygter at miste deres bror eller søster, og kan føle sig svigtet af forældrene, fordi de aldrig er i centrum. Det kan skade dem på lang sigt. 3

4 Enlige forældre kan have et ekstra stort behov for hjælp og støtte, da de kan stå meget alene med både de praktiske problemer og deres angst og sorg. Jeg bruger alt mit overskud på min syge søn. Hvis der er noget tilbage, går det til min raske datter, dernæst til mig selv og sidst i køen står min kone hvis jeg da har mere at give af. Far til dreng med leukæmi Foto: Patrick Hickey Netværket spiller en helt essentiel rolle for den kræftramte families krise og håndteringen af den. Som ven, nabo eller familiemedlem kan du være med til at gøre en forskel for den cancerramte familie. Reaktioner kan være forskellige Set i bakspejlet er det svært at forstå, hvad der egentlig skete med mig dengang. Men sandheden er, at jeg sommetider ikke en gang kunne overskue at smøre en spegepølsemad. Det var helt uoverkommeligt. Jeg kan også huske den første juleaften hvor jeg bare tænkte lad os hente noget fra Mc Donalds, men samtidig var jeg helt desperat over, at jeg ikke kunne formå at lave en helt almindelig familiejul med and og juletræ. Mor til kræftbarn 2½ år efter diagnosen 4

5 Når man er i krise, kan selv den mindste ting virke uoverkommelig. Det kan være ulogisk både for en selv og for udenforstående men når al energi bliver brugt på sygdommen, kan de praktiske hverdagsting blive uoverstigelige bjerge. Det er ofte kendetegnende for folk i krise, at deres humør bliver meget svingende og at deres tolerancetærskel bliver lav. Den kriseramte kan have svært ved at tolke de signaler, som vi til daglig bruger i vores kommunikation. Det kan derfor være vanskeligt for familien at forstå dig, hvis du eksempelvis bruger dit kropssprog og din stemmeføring til at betone dine ord med. Sig klart og tydeligt hvad du har på hjerte. Nogle pårørende kan komme til at opleve vrede og afvisninger både fra det syge barn og forældrene. Måske vil de ikke have besøg, måske skælder de ud, etc. Men dette er en helt normal reaktion, især over for dem, som familien er tættest på og dermed føler sig mest trygge ved. Reaktionerne er ofte midlertidige, og det gælder derfor som pårørende om at hænge på og ikke lade sig gå på, eller tage det personligt, men blot blive ved med at tilbyde omsorg og støtte. En afvisning i dag, er ikke nødvendigvis en afvisning i morgen. Om at tage kontakt En af mine arbejdskollegaer kom og ringede på med en kurv fra arbejdspladsen, kort tid efter min søn havde fået konstateret leukæmi. Han kom uanmeldt, men vi tilbød kaffe fordi vi lige havde overskud til det den dag. Det var hyggeligt og det passede os rigtig godt lige der. Havde han ringet et par dage i forvejen, havde vi helt sikkert sagt nej, af angst for om det nu også passede, når han kom. Far til dreng på 4 år med leukæmi Når man får at vide, at et barn man kender har fået kræft, kan man blive usikker på, hvordan man skal kontakte familien. Det gælder både den allerførste gang man skal konfronteres med familien efter diagnosen, såvel som senere hen i forløbet. Gør så vidt muligt det, du føler er rigtigt og naturligt. Tænk ikke alt for længe over, hvordan du tror, familien vil reagere eller hvordan de har det, for forestillingerne kan nogle gange være værre end virkeligheden, og dine forestillinger kan måske hindre dig i at gøre det, du gerne vil. Forældrene til barnet kan have et lille eller et stort behov for at tale om sygdommen, men som udgangspunkt må du lytte efter familiens behov. Det vigtigste er, at du ikke undgår at kontakte dem, fordi du synes det er svært at ringe, tænker det er bedst for familien at være i fred, eller at du er bange for, at de begynder at græde, når du ringer til 5

6 dem. Uanset hvad er familien selvfølgelig interesseret i at bevare kontakten til dig, men kan have svært ved selv at finde overskuddet til at ringe. I lang tid kan det derfor være op til dig at holde kontakten. Selvom familien gerne vil have besøg, kan det være svært for den at planlægge ud i fremtiden. Familier til børn med kræft går fra en normal hverdag til et uforudsigeligt kaos af indlæggelser, blodprøver og samtaler. Desuden kan barnets sygdomstilstand svinge meget. Hvis du ønsker at lave aftaler med familien om besøg eller andet, er det vigtigt at være opmærksom på, at familien kun kan se få dage, og nogen gange endda kun få timer, frem. Derfor: Vær fleksibel. Ring f.eks. og spørg, om det passer her og nu. Jeg ville rigtig gerne besøge min veninde, men hendes søn var meget dårlig, og det svingede fra time til time hvordan det gik. Jeg gjorde det, at jeg lagde et par besøgs-huller ind i min egen kalender i løbet af ugen. Jeg ringede så eller sendte en sms og spurgte, om det passede at jeg kom forbi om 10 minutter. Det kunne hun forholde sig til, og 2. gang jeg forsøgte, passede det hende. Veninde til en mor med et kræftramt barn En af mine venner ringede op til mig på hospitalet og spurgte, om han måtte komme forbi med en burger om 20 minutter. Det var befriende Far til dreng på 3 år med kræfttumor i maven Mange pårørende fortæller, at de kan være nervøse for hvilken følelsesmæssig tilstand forældrene til et sygt barn kan være i, når de tager kontakt. Man kan være bange for at komme til at træde ved siden af. Det går jo ikke, at jeg kommer og begynder at græde fordi jeg er bange for at miste min nevø, hvis det lige er i dag forældrene er glade og ser lyst på fremtiden. Omvendt går det jo heller ikke at jeg kommer og fortæller om noget sjovt fra mit arbejde, hvis de lige har fået en dårlig besked. Men faktisk kommer det helt automatisk og man kan fornemme det, når man træder ind af døren. Moster til et kræftramt barn Et godt råd kan være, at det handler om at stikke en finger i jorden og føle sig frem til stemningen i familien men uden at du nødvendigvis tilsidesætter dine egne behov og følelser. 6

7 Hvor tæt er jeg på? Mange gange kan man som kollega, ven eller pårørende føle, at man måske ikke er en hel tæt del af familien, og at der sikkert er andre, der er tættere på, og som familien har mere brug for. Man kan derfor holde sig tilbage, for at give plads til andre. Men måske er der ikke så mange andre som man forestiller sig, eller måske er det netop alle dem kollegaer, venner, naboer mv., der tidligere var en del af den almindelige hverdag, som kan være rar for familien at høre fra og have kontakt med. Nogle dage er min eneste kontakt med andre voksne udenfor hospitalet, når jeg henter og bringer mit raske barn i institutionen. De andre forældre ved, at min store søn er syg, men der er aldrig nogle af dem, der siger noget til mig ikke engang hej længere. Jeg tror, at de tror, at jeg begynder at græde eller sådan noget. De er jo heller ikke særlig tæt på mig, men hold op jeg ville blive glad, hvis der var nogle, der ville spørge mig, hvordan det går. Mor til dreng med leukæmi Støtte til familien Der findes mange forskellige måder at tackle en krise på. Nogle har behov for at tale om det igen og igen. Andre vil have behov for slet ikke at tale om det, eller de kaster sig over nye projekter, så de får en pause fra det svære. Det er vigtigt at huske på, at det man forestiller sig, at man selv ville have allermest behov for i en krisesituation, måske slet ikke er det, som den ramte familie har behov for. Lyt til familien. Prøv at lade være med at komme med for mange gode råd og forslag til hvordan de skal tackle det hele. Selvom det er velmenende, kan det være nødvendigt for familien at gøre det på deres egen måde også selvom det er en helt anden måde, end man selv ville reagere. Én ting er dog sikkert hvis du formår at lytte og være til stede for familien, lige der hvor de selv er, så er det den bedste støtte. Jeg synes, det kan være svært at være sammen med andre. Nogle begyndte næsten at græde og kunne ikke holde ud at høre min historie. Andre signalerede helt tydeligt til mig, at det eneste der kunne hjælpe mig var at komme op på hesten igen og komme videre. Det, der er svært at forklare er, at jeg selv gik ind og ud af begge dele nogle gange græd jeg og andre gange var jeg oppe på hesten. Det bedste er, når andre formår at møde mig og acceptere mig, lige præcis som jeg har det i dag. Mor der har mistet sit barn 7

8 Flere af mine venner har spurgt mig, om vi får professionel hjælp fra hospitalet. Når jeg har svaret, at der er tilknyttet en psykolog til afdelingen er det som om de ånder lettet op og tænker puha så behøver jeg ikke at spørge hvordan hun har det Men jeg har aldrig brugt psykologen og jeg ville meget hellere have, at de spurgte mig hvordan jeg har det. Mor til dreng med leukæmi Hvis du synes det er svært at finde din rolle, så tal med familien om det. Det er langt det letteste for alle, hvis du siger, hvordan du har det. Nogle kan have det svært med at komme på hospitalet, og andre kan være bange for, om de fx selv begynder at græde, hvis de mødes med familien. At tale med og omgås forældre med cancerramte børn giver også en ubehagelig påmindelse om, at der pludselig kan opstå kriser og sygdom også i ens eget liv. Husk; brug også dit eget netværk til at få bearbejdet dine egne reaktioner og følelser. Min veninde bor langt fra mig og havde lige født. En dag ringede hun og sagde til mig, at hun havde det meget svært med ikke at kunne være der for mig og hjælpe mig. Hun havde tænkt over hvordan hun alligevel kunne finde en rolle i forhold til mig, og sagde at jeg måtte ringe til hende hvornår som helst jeg havde brug for det hun ville altid være der til at lytte. Det har jeg gjort rigtig, rigtig mange gange siden. Jeg tror slet ikke jeg kunne have klaret det uden hende. Mor til dreng med kræft Omsorg for barnet Børn, der bliver ramt af kræft, har også brug for hjælp, støtte og omsorg. De er meget syge og har det ofte dårligt, de kan være angste, urolige, forvirrede og deres venner og den hverdag de havde for et øjeblik siden, er pludselig revet væk. For de lidt større børn, særligt teenagere, er det vigtigt også at have fokus på hjælp og omsorg rettet mod barnet. Igen er det vigtigt at stikke en finger i jorden og evt. tage en snak med forældrene om hvad der er barnets behov og hvad der kan gøre en forskel i et langt sygdomsforløb. At holde kontakten til barnet kan være helt afgørende. Hvis barnet oven i sin sygdom pludselig føler sig alene, isoleret og venneløs, gør det ekstra ondt. 8

9 Foto: Patrick Hickey Min søn har brugt computeren til at holde kontakt med omverdene på. Det har været utroligt givende for ham, når venner, lærer og andre har sendt små søde beskeder, vittigheder og andre opmuntringer. Det betyder utrolig meget for ham at vide, at netværket ikke har glemt ham. Far til kræftramt barn Beskyt barnet mod løs snak vær opmærksom på, at børn har store ører også selv om de ser TV eller spiller computer. Som pårørende vil man naturligvis gerne følge med i hvordan det går, men det er vigtigt at huske, at børn skal have information om deres sygdom i et sprog de forstår, og som svarer til deres udviklingstrin. Når børn overhører de voksnes snak om deres sygdom, vil de tolke det de hører ud fra deres alderstrin og det kan potentielt give grobund for misforståelser, angst og bekymring, der måske kunne være undgået. Noget andet er, at børnene nogle gange bare vil holde fri fra deres sygdom og ikke orker mere voksensnak. 9

10 ADFÆRDSREGLER OVERFOR IMMUNSVÆKKEDE BØRN Børn der får kemoterapi, har intet eller begrænset immunforsvar. Derfor må de ofte hverken komme i institution/skole, bruge offentlig transport, tage med i supermarkedet, biografen osv., for at undgå at blive smittet med vira der er uskadelige for raske mennesker. Når man omgås et kræftramt barn og dennes familie, så er hygiejne livsvigtigt for barnet. Spørg familien hvordan du skal forholde dig. Konkret hjælp er god hjælp Mange pårørende og venner ønsker at hjælpe familien. Man er vidne til, hvor svært det er at få hverdagen til at hænge sammen med mange indlæggelser og eventuelle raske søskende, der også skal passes. I de perioder, hvor familien er hjemme fra hospitalet, er der pasning, pleje og underholdning af det syge barn, ekstra krav til rengøring i hjemmet, samtidig med at barnets isolation fra skole/institution og fra offentlige steder betyder, at det kan være svært for familien at få gjort ærinder og få handlet. Når mennesker er i krise kan det virke uoverkommeligt at indløse et stående tilbud om hjælp i form af I kan bare sige til hvis der er noget vi kan gøre. Man kan ofte ikke tage initiativ til at bede andre om hjælp, og nogle gange kan man heller ikke selv se den hjælp, man kan have brug for. Giver du et uafgrænset og åbent hjælpetilbud, kan det være svært for familien at vide, hvad du egentlig mener. Vil du slå græsset, tage et par liter mælk med når du handler eller er det et tilbud om en lasagne til fryseren? Kan du i næste uge eller hvornår mener du? Der er med garanti rigtig mange ting du kan hjælpe med, men det er bedst, hvis du tilbyder en hjælp der er konkret og afgrænset. Fremsæt derfor din hjælp så den kan modtages med et ja tak eller nej tak. Fx: Jeg vil gerne komme og gøre rent for jer på lørdag, jeg vil gerne tage lillesøster med i Zoologisk Have i dag eller jeg vil gerne lave noget lasagne til jeres fryser. 10 Forslag til hjælpeliste Det er meget forskelligt, hvad familier har brug for hjælp til. En tommelfingerregel kan være, at alt det praktiske, der får en hverdag til at fungere, kan være svært at overskue for en kræftramt familie. Samtidig kan familien have et stort behov for at bevare en så normal hverdag som mulig. Hav føling med familiens behov og ønsker for hjælp og deltagelse. Der er ingen, der siger, at du absolut skal hjælpe, men hvis det føles rigtigt for dig at give en håndsrækning, så tilbyd den hjælp, som du lyster, magter og evner. Om det så er stort eller småt. Du kan finde inspiration i listen på næste side.

11 Foto: Hanne Paludan Kristensen Forslag til hjælpeliste kunne være: Slå græsplænen Tilbyd hjælp til rengøring Lav mad, boller eller kager til fryseren Køb ind hvis du har mulighed for det Pasning af husdyr Vær behjælpelig med transport Tilbyd at passe raske søskende Forslå aktiviteter der afspejler det, I gjorde sammen før sygdommen Tilbyd generelt at hjælpe med det huslige Lån bøger på biblioteket Lyt vær det tålmodige øre Hvis du har børn på samme alder, så kom og leg med det syge barn når de er raske Lån dem dine DVD er Forkæl de raske søskende tag dem med en tur i biografen, på museum eller inviter på pandekager 11

12 Leg/underhold det syge barn mens forældrene laver noget andet. Adspredelse kan være uvurderlig for at få nyt overskud Koordination af håndværksmæssige opgaver eller bidrag med en hammer eller en malerkost, hvis der er behov for det Varetag kontakten til andre venner/pårørende/arbejdspladsen med informationer om sygdomsforløbet Giv denne håndbog videre til andre i netværket Hjælp og støtte kan være mange ting ikke kun konkrete handlinger, men også hjælp i form af at kunne lytte, se fodbold sammen eller bare sende en kærlig tanke på mail eller sms Nogle af vores venner har tilbudt at hjælpe med vores vasketøj. De bor lige rundt om hjørnet, og nu vasker og tørrer de vores tøj for os. Det er en virkelig stor hjælp. Far til dreng på 3 år med kræfttumor i maven Én af mine kollegaer ringede hjem til mig for at høre hvordan det gik. Lidt inde i samtalen sagde hun pludselig Kan I lide chili con carne? For så vil jeg gerne lave det til jeres fryser. Det var utrolig konkret og et virkelig godt tilbud, for vi havde spist skiftevis rugbrød og Mc Donalds mad i en måned. Mor til dreng med leukæmi 12

13 Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre om du skal ringe, om du skal komme forbi på besøg, om du skal hjælpe, om hvad du skal sige så er det bedste råd, at hvis det føles rigtigt for dig, så er det også rigtigt, og så skal du gøre det. Lyt til dig selv og mærk efter men gør noget. Tag kontakten forvent ikke, at familien tager initiativet Fortæl familien at du er der, og gør dem jævnligt opmærksom på det Vær konkret og tydelig Tilbyd din hjælp, hvor du kan Tal om din rolle også om det der er svært for dig, som ven eller pårørende Det er tilladt at sige fra men gør det tydeligt Spørg om det, du er i tvivl om tal åbent om tingene Gør hvad du føler er rigtigt men gør noget Jeg kan ikke mindes én eneste ting, som nogen har gjort for mig, som jeg er blevet ked af, stødt over eller har følt anmassende. Tværtimod husker jeg alle opkald, mails, sms er og praktisk hjælp som utrolig rart og positivt. Det har varmet meget, når nogle har tænkt på vores familie, og ofte har det hjulpet os til et lille lufthul og en smule overskud til os selv og hinanden. Mor til barn med lymfekræft Håndbogen er produceret i juni 2008 af cand.scient.pol Maj Morgenstjerne og cand.komm Hanne Bille til gavn for Foreningen Cancerramte børn og andre interesserede. Råd og anbefalinger bygger på undersøgelser af berørte familiers erfaringer. Grafisk layout: Sascha Jespersen 13

14 14 Sponsoreret af:

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid. Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere