Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille"

Transkript

1 Sponsoreret af: Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille 1

2 INDHOLD Når et barn får kræft Familie i krise Reaktioner kan være forskellige Om at tage kontakt Hvor tæt er jeg på? Støtte til familien Omsorg for barnet Konkret hjælp er god hjælp Forslag til hjælpeliste 12 Hvis du er i tvivl Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt os, at dette kunne være en stor trussel for vores parforhold og hele vores familie? Far til kræftramt barn et år efter diagnosen 2

3 Når et barn får kræft Når et barn får kræft, kastes hele familien ud i en krise. Den hverdag børn og forældre havde i går, har de ikke i dag. Sorg, angst, kaos og et virvar af følelser, tanker og informationer fylder pludselig alt. Som pårørende eller ven til en familie, der får et barn med kræft, kan det være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til familien. Man vil gerne hjælpe og støtte, men man vil ikke trænge sig på. Det er en svær balance, og det kan være hårdt at stå på sidelinien og føle sig magtesløs. Denne håndbog er skrevet til dig, der er ven, nabo, søster, kollega eller i familie med en familie med et kræftramt barn. Håndbogen indeholder en række gode råd om, hvordan man kan tage kontakt til, støtte og hjælpe forældre, der har et barn med kræft. FAKTA OM BØRNEKRÆFT I Danmark rammes omkring 200 børn årligt af kræft. Størstedelen rammes i børnehavealderen og typisk af kræftformerne: Leukæmi, hjernetumorer, lymfekræft, nyrekræft og neuroblastomer. Du kan læse om kræftformer, behandlinger, prognoser og meget mere på Familie i krise Familier til et kræftramt barn er hårdt ramt. Tiden med et sygt barn sætter dybe og varige spor i enhver berørt familie. Barnets gentagne indlæggelser, forældrenes følelsesmæssige stress og angst gør, at det er svært for forældrene at støtte hinanden indbyrdes. Der er en overvægt af skilsmisser og depressioner både under sygdommen, men også efter at barnet er blevet rask eller måske er dødt. Når forældrene vender tilbage til arbejdsmarkedet sker det ofte, at de føler, de er sakket bagud, skifter arbejdssted eller har svært ved at få job. Den raske bror eller søster lider også voldsomt. De frygter at miste deres bror eller søster, og kan føle sig svigtet af forældrene, fordi de aldrig er i centrum. Det kan skade dem på lang sigt. 3

4 Enlige forældre kan have et ekstra stort behov for hjælp og støtte, da de kan stå meget alene med både de praktiske problemer og deres angst og sorg. Jeg bruger alt mit overskud på min syge søn. Hvis der er noget tilbage, går det til min raske datter, dernæst til mig selv og sidst i køen står min kone hvis jeg da har mere at give af. Far til dreng med leukæmi Foto: Patrick Hickey Netværket spiller en helt essentiel rolle for den kræftramte families krise og håndteringen af den. Som ven, nabo eller familiemedlem kan du være med til at gøre en forskel for den cancerramte familie. Reaktioner kan være forskellige Set i bakspejlet er det svært at forstå, hvad der egentlig skete med mig dengang. Men sandheden er, at jeg sommetider ikke en gang kunne overskue at smøre en spegepølsemad. Det var helt uoverkommeligt. Jeg kan også huske den første juleaften hvor jeg bare tænkte lad os hente noget fra Mc Donalds, men samtidig var jeg helt desperat over, at jeg ikke kunne formå at lave en helt almindelig familiejul med and og juletræ. Mor til kræftbarn 2½ år efter diagnosen 4

5 Når man er i krise, kan selv den mindste ting virke uoverkommelig. Det kan være ulogisk både for en selv og for udenforstående men når al energi bliver brugt på sygdommen, kan de praktiske hverdagsting blive uoverstigelige bjerge. Det er ofte kendetegnende for folk i krise, at deres humør bliver meget svingende og at deres tolerancetærskel bliver lav. Den kriseramte kan have svært ved at tolke de signaler, som vi til daglig bruger i vores kommunikation. Det kan derfor være vanskeligt for familien at forstå dig, hvis du eksempelvis bruger dit kropssprog og din stemmeføring til at betone dine ord med. Sig klart og tydeligt hvad du har på hjerte. Nogle pårørende kan komme til at opleve vrede og afvisninger både fra det syge barn og forældrene. Måske vil de ikke have besøg, måske skælder de ud, etc. Men dette er en helt normal reaktion, især over for dem, som familien er tættest på og dermed føler sig mest trygge ved. Reaktionerne er ofte midlertidige, og det gælder derfor som pårørende om at hænge på og ikke lade sig gå på, eller tage det personligt, men blot blive ved med at tilbyde omsorg og støtte. En afvisning i dag, er ikke nødvendigvis en afvisning i morgen. Om at tage kontakt En af mine arbejdskollegaer kom og ringede på med en kurv fra arbejdspladsen, kort tid efter min søn havde fået konstateret leukæmi. Han kom uanmeldt, men vi tilbød kaffe fordi vi lige havde overskud til det den dag. Det var hyggeligt og det passede os rigtig godt lige der. Havde han ringet et par dage i forvejen, havde vi helt sikkert sagt nej, af angst for om det nu også passede, når han kom. Far til dreng på 4 år med leukæmi Når man får at vide, at et barn man kender har fået kræft, kan man blive usikker på, hvordan man skal kontakte familien. Det gælder både den allerførste gang man skal konfronteres med familien efter diagnosen, såvel som senere hen i forløbet. Gør så vidt muligt det, du føler er rigtigt og naturligt. Tænk ikke alt for længe over, hvordan du tror, familien vil reagere eller hvordan de har det, for forestillingerne kan nogle gange være værre end virkeligheden, og dine forestillinger kan måske hindre dig i at gøre det, du gerne vil. Forældrene til barnet kan have et lille eller et stort behov for at tale om sygdommen, men som udgangspunkt må du lytte efter familiens behov. Det vigtigste er, at du ikke undgår at kontakte dem, fordi du synes det er svært at ringe, tænker det er bedst for familien at være i fred, eller at du er bange for, at de begynder at græde, når du ringer til 5

6 dem. Uanset hvad er familien selvfølgelig interesseret i at bevare kontakten til dig, men kan have svært ved selv at finde overskuddet til at ringe. I lang tid kan det derfor være op til dig at holde kontakten. Selvom familien gerne vil have besøg, kan det være svært for den at planlægge ud i fremtiden. Familier til børn med kræft går fra en normal hverdag til et uforudsigeligt kaos af indlæggelser, blodprøver og samtaler. Desuden kan barnets sygdomstilstand svinge meget. Hvis du ønsker at lave aftaler med familien om besøg eller andet, er det vigtigt at være opmærksom på, at familien kun kan se få dage, og nogen gange endda kun få timer, frem. Derfor: Vær fleksibel. Ring f.eks. og spørg, om det passer her og nu. Jeg ville rigtig gerne besøge min veninde, men hendes søn var meget dårlig, og det svingede fra time til time hvordan det gik. Jeg gjorde det, at jeg lagde et par besøgs-huller ind i min egen kalender i løbet af ugen. Jeg ringede så eller sendte en sms og spurgte, om det passede at jeg kom forbi om 10 minutter. Det kunne hun forholde sig til, og 2. gang jeg forsøgte, passede det hende. Veninde til en mor med et kræftramt barn En af mine venner ringede op til mig på hospitalet og spurgte, om han måtte komme forbi med en burger om 20 minutter. Det var befriende Far til dreng på 3 år med kræfttumor i maven Mange pårørende fortæller, at de kan være nervøse for hvilken følelsesmæssig tilstand forældrene til et sygt barn kan være i, når de tager kontakt. Man kan være bange for at komme til at træde ved siden af. Det går jo ikke, at jeg kommer og begynder at græde fordi jeg er bange for at miste min nevø, hvis det lige er i dag forældrene er glade og ser lyst på fremtiden. Omvendt går det jo heller ikke at jeg kommer og fortæller om noget sjovt fra mit arbejde, hvis de lige har fået en dårlig besked. Men faktisk kommer det helt automatisk og man kan fornemme det, når man træder ind af døren. Moster til et kræftramt barn Et godt råd kan være, at det handler om at stikke en finger i jorden og føle sig frem til stemningen i familien men uden at du nødvendigvis tilsidesætter dine egne behov og følelser. 6

7 Hvor tæt er jeg på? Mange gange kan man som kollega, ven eller pårørende føle, at man måske ikke er en hel tæt del af familien, og at der sikkert er andre, der er tættere på, og som familien har mere brug for. Man kan derfor holde sig tilbage, for at give plads til andre. Men måske er der ikke så mange andre som man forestiller sig, eller måske er det netop alle dem kollegaer, venner, naboer mv., der tidligere var en del af den almindelige hverdag, som kan være rar for familien at høre fra og have kontakt med. Nogle dage er min eneste kontakt med andre voksne udenfor hospitalet, når jeg henter og bringer mit raske barn i institutionen. De andre forældre ved, at min store søn er syg, men der er aldrig nogle af dem, der siger noget til mig ikke engang hej længere. Jeg tror, at de tror, at jeg begynder at græde eller sådan noget. De er jo heller ikke særlig tæt på mig, men hold op jeg ville blive glad, hvis der var nogle, der ville spørge mig, hvordan det går. Mor til dreng med leukæmi Støtte til familien Der findes mange forskellige måder at tackle en krise på. Nogle har behov for at tale om det igen og igen. Andre vil have behov for slet ikke at tale om det, eller de kaster sig over nye projekter, så de får en pause fra det svære. Det er vigtigt at huske på, at det man forestiller sig, at man selv ville have allermest behov for i en krisesituation, måske slet ikke er det, som den ramte familie har behov for. Lyt til familien. Prøv at lade være med at komme med for mange gode råd og forslag til hvordan de skal tackle det hele. Selvom det er velmenende, kan det være nødvendigt for familien at gøre det på deres egen måde også selvom det er en helt anden måde, end man selv ville reagere. Én ting er dog sikkert hvis du formår at lytte og være til stede for familien, lige der hvor de selv er, så er det den bedste støtte. Jeg synes, det kan være svært at være sammen med andre. Nogle begyndte næsten at græde og kunne ikke holde ud at høre min historie. Andre signalerede helt tydeligt til mig, at det eneste der kunne hjælpe mig var at komme op på hesten igen og komme videre. Det, der er svært at forklare er, at jeg selv gik ind og ud af begge dele nogle gange græd jeg og andre gange var jeg oppe på hesten. Det bedste er, når andre formår at møde mig og acceptere mig, lige præcis som jeg har det i dag. Mor der har mistet sit barn 7

8 Flere af mine venner har spurgt mig, om vi får professionel hjælp fra hospitalet. Når jeg har svaret, at der er tilknyttet en psykolog til afdelingen er det som om de ånder lettet op og tænker puha så behøver jeg ikke at spørge hvordan hun har det Men jeg har aldrig brugt psykologen og jeg ville meget hellere have, at de spurgte mig hvordan jeg har det. Mor til dreng med leukæmi Hvis du synes det er svært at finde din rolle, så tal med familien om det. Det er langt det letteste for alle, hvis du siger, hvordan du har det. Nogle kan have det svært med at komme på hospitalet, og andre kan være bange for, om de fx selv begynder at græde, hvis de mødes med familien. At tale med og omgås forældre med cancerramte børn giver også en ubehagelig påmindelse om, at der pludselig kan opstå kriser og sygdom også i ens eget liv. Husk; brug også dit eget netværk til at få bearbejdet dine egne reaktioner og følelser. Min veninde bor langt fra mig og havde lige født. En dag ringede hun og sagde til mig, at hun havde det meget svært med ikke at kunne være der for mig og hjælpe mig. Hun havde tænkt over hvordan hun alligevel kunne finde en rolle i forhold til mig, og sagde at jeg måtte ringe til hende hvornår som helst jeg havde brug for det hun ville altid være der til at lytte. Det har jeg gjort rigtig, rigtig mange gange siden. Jeg tror slet ikke jeg kunne have klaret det uden hende. Mor til dreng med kræft Omsorg for barnet Børn, der bliver ramt af kræft, har også brug for hjælp, støtte og omsorg. De er meget syge og har det ofte dårligt, de kan være angste, urolige, forvirrede og deres venner og den hverdag de havde for et øjeblik siden, er pludselig revet væk. For de lidt større børn, særligt teenagere, er det vigtigt også at have fokus på hjælp og omsorg rettet mod barnet. Igen er det vigtigt at stikke en finger i jorden og evt. tage en snak med forældrene om hvad der er barnets behov og hvad der kan gøre en forskel i et langt sygdomsforløb. At holde kontakten til barnet kan være helt afgørende. Hvis barnet oven i sin sygdom pludselig føler sig alene, isoleret og venneløs, gør det ekstra ondt. 8

9 Foto: Patrick Hickey Min søn har brugt computeren til at holde kontakt med omverdene på. Det har været utroligt givende for ham, når venner, lærer og andre har sendt små søde beskeder, vittigheder og andre opmuntringer. Det betyder utrolig meget for ham at vide, at netværket ikke har glemt ham. Far til kræftramt barn Beskyt barnet mod løs snak vær opmærksom på, at børn har store ører også selv om de ser TV eller spiller computer. Som pårørende vil man naturligvis gerne følge med i hvordan det går, men det er vigtigt at huske, at børn skal have information om deres sygdom i et sprog de forstår, og som svarer til deres udviklingstrin. Når børn overhører de voksnes snak om deres sygdom, vil de tolke det de hører ud fra deres alderstrin og det kan potentielt give grobund for misforståelser, angst og bekymring, der måske kunne være undgået. Noget andet er, at børnene nogle gange bare vil holde fri fra deres sygdom og ikke orker mere voksensnak. 9

10 ADFÆRDSREGLER OVERFOR IMMUNSVÆKKEDE BØRN Børn der får kemoterapi, har intet eller begrænset immunforsvar. Derfor må de ofte hverken komme i institution/skole, bruge offentlig transport, tage med i supermarkedet, biografen osv., for at undgå at blive smittet med vira der er uskadelige for raske mennesker. Når man omgås et kræftramt barn og dennes familie, så er hygiejne livsvigtigt for barnet. Spørg familien hvordan du skal forholde dig. Konkret hjælp er god hjælp Mange pårørende og venner ønsker at hjælpe familien. Man er vidne til, hvor svært det er at få hverdagen til at hænge sammen med mange indlæggelser og eventuelle raske søskende, der også skal passes. I de perioder, hvor familien er hjemme fra hospitalet, er der pasning, pleje og underholdning af det syge barn, ekstra krav til rengøring i hjemmet, samtidig med at barnets isolation fra skole/institution og fra offentlige steder betyder, at det kan være svært for familien at få gjort ærinder og få handlet. Når mennesker er i krise kan det virke uoverkommeligt at indløse et stående tilbud om hjælp i form af I kan bare sige til hvis der er noget vi kan gøre. Man kan ofte ikke tage initiativ til at bede andre om hjælp, og nogle gange kan man heller ikke selv se den hjælp, man kan have brug for. Giver du et uafgrænset og åbent hjælpetilbud, kan det være svært for familien at vide, hvad du egentlig mener. Vil du slå græsset, tage et par liter mælk med når du handler eller er det et tilbud om en lasagne til fryseren? Kan du i næste uge eller hvornår mener du? Der er med garanti rigtig mange ting du kan hjælpe med, men det er bedst, hvis du tilbyder en hjælp der er konkret og afgrænset. Fremsæt derfor din hjælp så den kan modtages med et ja tak eller nej tak. Fx: Jeg vil gerne komme og gøre rent for jer på lørdag, jeg vil gerne tage lillesøster med i Zoologisk Have i dag eller jeg vil gerne lave noget lasagne til jeres fryser. 10 Forslag til hjælpeliste Det er meget forskelligt, hvad familier har brug for hjælp til. En tommelfingerregel kan være, at alt det praktiske, der får en hverdag til at fungere, kan være svært at overskue for en kræftramt familie. Samtidig kan familien have et stort behov for at bevare en så normal hverdag som mulig. Hav føling med familiens behov og ønsker for hjælp og deltagelse. Der er ingen, der siger, at du absolut skal hjælpe, men hvis det føles rigtigt for dig at give en håndsrækning, så tilbyd den hjælp, som du lyster, magter og evner. Om det så er stort eller småt. Du kan finde inspiration i listen på næste side.

11 Foto: Hanne Paludan Kristensen Forslag til hjælpeliste kunne være: Slå græsplænen Tilbyd hjælp til rengøring Lav mad, boller eller kager til fryseren Køb ind hvis du har mulighed for det Pasning af husdyr Vær behjælpelig med transport Tilbyd at passe raske søskende Forslå aktiviteter der afspejler det, I gjorde sammen før sygdommen Tilbyd generelt at hjælpe med det huslige Lån bøger på biblioteket Lyt vær det tålmodige øre Hvis du har børn på samme alder, så kom og leg med det syge barn når de er raske Lån dem dine DVD er Forkæl de raske søskende tag dem med en tur i biografen, på museum eller inviter på pandekager 11

12 Leg/underhold det syge barn mens forældrene laver noget andet. Adspredelse kan være uvurderlig for at få nyt overskud Koordination af håndværksmæssige opgaver eller bidrag med en hammer eller en malerkost, hvis der er behov for det Varetag kontakten til andre venner/pårørende/arbejdspladsen med informationer om sygdomsforløbet Giv denne håndbog videre til andre i netværket Hjælp og støtte kan være mange ting ikke kun konkrete handlinger, men også hjælp i form af at kunne lytte, se fodbold sammen eller bare sende en kærlig tanke på mail eller sms Nogle af vores venner har tilbudt at hjælpe med vores vasketøj. De bor lige rundt om hjørnet, og nu vasker og tørrer de vores tøj for os. Det er en virkelig stor hjælp. Far til dreng på 3 år med kræfttumor i maven Én af mine kollegaer ringede hjem til mig for at høre hvordan det gik. Lidt inde i samtalen sagde hun pludselig Kan I lide chili con carne? For så vil jeg gerne lave det til jeres fryser. Det var utrolig konkret og et virkelig godt tilbud, for vi havde spist skiftevis rugbrød og Mc Donalds mad i en måned. Mor til dreng med leukæmi 12

13 Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre om du skal ringe, om du skal komme forbi på besøg, om du skal hjælpe, om hvad du skal sige så er det bedste råd, at hvis det føles rigtigt for dig, så er det også rigtigt, og så skal du gøre det. Lyt til dig selv og mærk efter men gør noget. Tag kontakten forvent ikke, at familien tager initiativet Fortæl familien at du er der, og gør dem jævnligt opmærksom på det Vær konkret og tydelig Tilbyd din hjælp, hvor du kan Tal om din rolle også om det der er svært for dig, som ven eller pårørende Det er tilladt at sige fra men gør det tydeligt Spørg om det, du er i tvivl om tal åbent om tingene Gør hvad du føler er rigtigt men gør noget Jeg kan ikke mindes én eneste ting, som nogen har gjort for mig, som jeg er blevet ked af, stødt over eller har følt anmassende. Tværtimod husker jeg alle opkald, mails, sms er og praktisk hjælp som utrolig rart og positivt. Det har varmet meget, når nogle har tænkt på vores familie, og ofte har det hjulpet os til et lille lufthul og en smule overskud til os selv og hinanden. Mor til barn med lymfekræft Håndbogen er produceret i juni 2008 af cand.scient.pol Maj Morgenstjerne og cand.komm Hanne Bille til gavn for Foreningen Cancerramte børn og andre interesserede. Råd og anbefalinger bygger på undersøgelser af berørte familiers erfaringer. Grafisk layout: Sascha Jespersen 13

14 14 Sponsoreret af:

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen - En pjece til forældre om raske søskende til kræftsyge børn - Indhold: FORORD:... 1 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE SØSKENDE?... 2 ÆNDRINGER I FAMILIEN:... 3 Eksempler

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere