Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december TEORI

Transkript

1 Den Danske Kvalitetsmodel Opbygning og tidsplan 1 Torsdag den 1. december 2011 TEORI 2 1

2 3 Kvalitetsteori Når man måler kvalitetsparametre, ser man variation Variation er udtryk for ét af to fænomener: Systematisk afvigelse fra standard Tilfældig afvigelse fra standard 4 2

3 Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel? Ideen om DDKM blev født midt i 1990 erne pga. fokus på dårlige historier om det danske sygehusvæsen fejloperationer, kræftoverdødelighed, sygehusinfektioner, dårlig kommunikation mellem sektorerne m.v. Formålet med Den Danske Kvalitetsmodel er at skabe et system, som på én gang: forebygger fejl og dårlig kvalitet inddrager ny viden i daglig praksis fremmer samarbejde mellem sektorer fremmer kvaliteten af patientforløb skaber løbende kvalitetsudvikling 5 DDKM skaber rammerne for kvalitetsudvikling. Hvordan målet for god kvalitet nås, er op til den enkelte institution. Som metode til kvalitetsvurdering anvendes akkreditering. 6 3

4 7 Standarder i Den Danske Kvalitetsmodel udvikling 104 standarder 35 organisatoriske 54 generelle 15 sygdomsspecifikke (f.eks. Hjerteinsufficiens, KOL) ca. 500 indikatorer Der stilles i standarderne krav om retningsgivende dokumenter. Dette kan f.eks. være retningslinjer eller instrukser. 8 4

5 Standardbetegnelse Kvalitets- og risikostyring Patientidentifikation (7/10) Standard Der foretages identifikation af patienten forud for enhver sundhedsaktivitet. Standardens formål At sikre, at den rette behandling gives til den rette patient Målgruppe Alle ledere og medarbejdere Anvendelsesområde Hele institutionen Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurde ring af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for identifikation af patienter. Vejledning For at sikre korrekt identifikation kan særlige tiltag overvejes for alle, men specielt hos børn eller inhabile patienter fx som følge af medicinpåvirkning, psykisk lidelse, bevidsthedssvækkelse eller bevidstløshed eller ved sproglige vanskeligheder; disse tiltag kan fx være anvendelse af identitetsbånd med navn og CPR-nummer. Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne for patientidentifikation. PLAN DO 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 3 Rapporteringer om utilsigtede hændelser på baggrund af ikke korrekt patientidentifikation vurderes mindst en gang årligt, jf. Kvalitets- og risikostyring, standard STUDY Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 4 På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer, jf. Kvalitets- og risikostyring, standard ACT Referencer 1.Vejledning nr af 1. maj 1998 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen Opbygning af akkrediteringsstandarder Alle standarder er bygget op omkring 4 trin Trin 1: Forekomst af retningsgivende dokumenter ( Plan ) Plan 10 Act Do Study 5

6 Opbygning af akkrediteringsstandarder Alle standarder er bygget op omkring 4 trin Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter ( Do ) Plan 11 Act Do Study Opbygning af akkrediteringsstandarder Alle standarder er bygget op omkring 4 trin Trin 3: Kvalitetsovervågning ( Study ) Plan 12 Act Do Study 6

7 Opbygning af akkrediteringsstandarder Alle standarder er bygget op omkring 4 trin Trin 4: Kvalitetsforbedring ( Act ) Plan 13 Act Do Study Hvad er akkreditering? Akkreditering kan defineres som: Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder 14 (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006) 7

8 Akkrediteringsstatus Akkrediteringsnævnet kan tildele tre slags akkrediteringsstatus: Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Akkrediteringsstatus gives på baggrund af om institutionen lever op til formålet i standarderne. Når en institution er akkrediteret, gælder det tre år, hvorefter processen skal gentages. Akkrediteringsnævnets beslutning kan ikke ankes. 15 Proces for udvikling af 2. version Følgegruppe Workshops Bestyrelsesgodkendelse af høringsversion 14.december 2012 Høring fra 2.januar til 8.februar 2012 Særlig dialogbaseret høring med videnskabelige selskaber Bestyrelsesgodkendelse af endelige version 24. april 2012 Offentliggørelse maj 2012 Gælder for eksterne surveys efter 1.januar december

9 Hovedtræk i den foreløbige udgave af 2. version Rationalisering af opdeling i standarder og temaer Ændrede sygdomsspecifikke standarder Øget fleksibilitet på trin 3 Krav om kontinuerlig kvalitetsudvikling på trin 4 Standarder formuleres, så anvendelsen i forskellige kontekster (fx privathospitaler og forskellige afdelinger) bliver mere tydelig december 2011 Hovedtræk i den foreløbige udgave af 2. version Indikatorer formuleres, så det er tydeligere, hvad der vurderes på (ikke mindst trin 2) Klar adskillelse mellem krav og vejledning Styrkelse af patientinddragelse Bemyndigelse af klinisk personale december

10 Organisering af kvalitetsarbejdet påp OUH Torsdag den 1. december Kvalitetspolitik (1/4) Kvalitetspolitikken på OUH er udarbejdet i Kvalitetsrådet og er godkendt på Direktionens møde den 24. november Kvalitetspolitikken på OUH skal medvirke til at understøtte Region Syddanmarks overordnende mission og størst mulig sundhed for borgerne. understøtte OUH s Udviklingsplan for perioden

11 Kvalitetspolitik (2/4) Kvalitetspolitikken skal være med til at sikre, at organisationen til stadighed bestræber sig på at nå WHO s kvalitetsmål. 1. Høj professionel standard 2. Effektiv resurseudnyttelse 3. Minimal patientrisiko 4. Høj patienttilfredshed 5. Helhed i patientforløbet 21 Kvalitetspolitik (3/4) OUH akkrediteres i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel i OUH skal leve op til alle faglige nationale standarder (NIP, kliniske databaser), og OUH lægger afgørende vægt på at leve op til kritiske kvalitetsmål. 22 OUH skal leve op til servicemålene, dvs. have grønne lys på de regionale servicemål. 11

12 Kvalitetspolitik (4/4) OUH skal ligge over gennemsnittet på de landsdækkende målinger af patientoplevelser, LUP. OUH vil arbejde aktivt mod en højere grad af patient- og pårørendeinddragelse. 23 Kvalitetsorganisation (1/3) Kvalitetsorganisationen på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Et kvalitetsråd, som ledes af institutionens øverste ledelse Et akkrediteringsforum, der bl.a. planlægger og følger op på interne audits. Kvalitetsgrupper på afdelingsniveau. Tværgående, rådgivende udvalg på udvalgte områder (f.eks. hygiejne). Ad hoc nedsatte arbejdsgrupper/teams f.eks. til udarbejdelse af tværgående retningslinjer og til opfølgning på kvalitetsbrister i organisationen (f.eks. journalaudit) 24 12

13 Kvalitetsorganisation (2/3) Hygiejnekomite Direktion Lægemiddelkomite Kvalitetsråd Ernæringsråd Akkrediteringsforum Kvalitetsafdelingen 25 Afdeling, Odense Kvalitetsgruppe Nøgleperson for patientsikkerhed Nøgleperson Nøgleperson for patientsikkerhed for kvalitet Nøgleperson for kvalitet Ad hoc arbejdsgruppe Ad hoc arbejdsgruppe Ad hoc arbejdsgruppe Ad hoc arbejdsgruppe Ad Ad hoc arbejdsgruppe Afdeling, Svendborg Kvalitetsgruppe Nøgleperson for patientsikkerhed Nøgleperson for patientsikkerhed for kvalitet Nøgleperson for kvalitet Kvalitetsorganisation (3/3) Ledelsesforan kret Ledelsesforankret 26 Ledelsesforankret Ledel sesforankret 13

14 Dokumentation og monitorering af kvalitet og patientsikkerhed (1/2) Dokumentationen og monitoreringen tager udgangspunkt i Den organisatoriske kvalitet Den kliniske kvalitet Den patientoplevede kvalitet Den organisatoriske kvalitet dokumenteres og monitoreres bl.a. gennem pakkeforløb og gennem de regionale kvalitetsmål. 27 Dokumentation og monitorering af kvalitet og patientsikkerhed (2/2) Den kliniske kvalitet dokumenteres og monitoreres gennem indberetning til anerkendte kliniske databaser og gennem deltagelse i NIP programmerne. Den patientoplevede kvalitet dokumenteres og monitoreres gennem LUP. Patientsikkerhed monitoreres gennem Dansk Patient Sikkerhedsdatabase og der udarbejdes årsrapport på baggrund af afdelingernes bidrag

15 Kvalitetsforbedring (1/2) Kvalitetsforbedringerne på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus tager udgangspunkt i de monitorerede og dokumenterede data. Disse data gøres til genstand for drøftelser mellem afdeling og Direktionen. Dette sker f.eks. i forbindelse med de halvårlige store dialogmøder mellem kontaktdirektør og afdelingsledelse. Kvalitetsparametrene bliver desuden drøftet på netværksmøder for kvalitetsnøglepersoner. 29 Kvalitetsforbedring (2/2) Organisationen har en NIP organisering, der skal tager udgangspunkt i ledelsesstrengen (programledelser). For hver af disse programledelser er det en direktør, der er formand. Resten af medlemmerne er ledelser fra de afdelinger, der indgår i NIP forløbet. En lignende organisering er etableret for kræftpakkerne