Indstilling. Investeringsmodel med henblik på nedbringelse af udgifter på sygedagpengeområdet. 1. Resume

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 28. juli 2008 Investeringsmodel med henblik på nedbringelse af udgifter på sygedagpengeområdet Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Igennem de seneste år har udgifterne på sygedagpengeområdet været stigende i Århus Kommune såvel som på landsplan. Det er en udvikling, der giver kommunen store økonomiske udfordringer. Samtidig har det stigende antal sygedagpengesager med lang varighed store personlige omkostninger for de borgere, det berører. Det har ligeledes negative konsekvenser for virksomhederne og erhvervslivet. Der er således mange incitamenter til at prioritere en forstærket indsats på området. Jægergården 8000 Århus C Sagsnummer M1/2008/01225 Sagsbehandler Mette Damm Telefon Direkte telefon Telefax E-post ama@aarhus.dk E-post direkte mda@ama.aarhus.dk Indstillingen foreslår en investering i sygedagpengeområdet, der skal forstærke den kommunale indsats på det administrative område. Investeringen skal give mulighed for dels at opjustere den kommunale indsats ved at reducere antallet af sager pr. medarbejder, dels at prioritere en fremrykket indsats. Investeringen skal sikre en stabil drift på sygedagpengeområdet med et hensigtsmæssigt sagstal på omkring sager pr. medarbejder. Dertil forslås en fremrykket og hurtigere indsats, der flytter opfølgningsforpligtelsen til 6. uge i sygdomsforløbet frem for de lovpligtige 8 uger. Investeringen vil give besparelser på det ikke-styrbare område Målsætningen for den forstærkede indsats er et fald i sygedagpengesager o. 26 uger på 15 % over en 3-årig periode. Der skal udarbejdes en evaluering efter 2 år, hvor effekten af forsøget skal vurderes. Målet skal blandt andet holdes op mod udviklingen på landsplan, for at få en perspektiverende vurdering af udviklingen i Århus.

2 Den forstærkede indsats kræver en investering på 11,3 mio. kr. i 2009, 9 mio. kr. i 2010 samt 6,8 mio. kr. i Forsøget evalueres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010 og der vil her blive taget stilling om investeringen skal videreføres, justeres eller eventuelt opgives. Budgetmæssigt afsættes investeringsbeløbet også i Investeringen forventes alt andet lige at give besparelser på det ikkestyrbare område på 62 mio. kr. over en 3-årig periode ved opfyldelse af målsætningen. Det skal påpeges, at besparelsen af beregnet ud fra nogle valgte forudsætninger. Og det skal understreges at en evt. besparelse er afhængig af udviklingen på landsplan herunder reguleringer via bloktilskuddet. Såfremt målsætningen på 15 % fald efter tre år er opfyldt bliver investeringen mere end fuldt finansieret af de forventede besparelser på overførselsområdet. Såfremt målsætningerne ikke er 100 % opfyldt, skal Beskæftigelsesforvaltningen selv finansiere en del af investeringen svarende til graden af underopfyldelsen. Der er allerede foretaget interne omplaceringer af ressourcer i Beskæftigelsesforvaltningen for at styrke sygedagpengeområdet. Indenfor de sidste år har området fået tilført stillinger finansieret indenfor egen ramme ved interne omprioriteringer. Med nærværende indstilling afsluttes analysearbejdet mellem Borgmesterens Afdeling og Beskæftigelsesforvaltningen vedr. normeringsmodeller igangsat ved vedtagelsen af indstillingen Initiativer på sygedagpengeområdet d. 26. juli 2007 som led i styrbar/ ikke-styrbaranalysen. Beskæftigelsesforvaltningen fortsætter arbejdet med normeringsmodeller internt. 2. Beslutningspunkter At 1) Forslaget foreslås henvist til budgetforhandlingerne for budget Det indebærer såfremt det vedtages merudgifter på serviceområdet på 11,3 mio. kr. i 2009, 9 mio. kr. i 2010 og 6,8 mio. kr. i 2011 i alt 27,0 mio. kr. At 2) Indsatsen finansieres delvis via udmøntning af reserve til initiativer på de ikke-styrbare udgiftsområder ( kr. årligt). Restbelø- Side 2 af 1010

3 bet finansieres via optagelse af en mindreudgiftsreserve på det ikkestyrbare område. At 3) Målet er, at antallet af sygedagpengesager på over 26-ugers varighed over en tre-årig periode skal falde med 15 %. At 4) Forsøget evalueres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for At 5) Såfremt målet ikke er opfyldt, finansierer Beskæftigelsesforvaltningen selv en andel af investeringen svarende til underopfyldelsen. 3. Baggrund Antallet af sygedagpengesager i Århus Kommune er stigende. Nedenstående tabel viser, hvordan antallet af sygedagpengesager fordelt efter varighed o. 8 uger - er steget fra ultimo 2005 til ultimo 2007: Stigning % over 8 uger ,7 % Heraf over ,4 % uger Heraf over 52 uger ,4 % Til sammenligning er antallet af sygedagpengesager o. 8 uger steget med 25,2 % på landsplan i samme periode. I den klynge kommuner Århus Kommune normalt sammenligner sig med, er den gennemsnitlige stigning i sager på 26,5 %. Økonomisk har udviklingen på sygedagpengeområdet betydet kraftigt stigende udgifter. Ikke mindst til sygedagpengesager over 52-uger, hvor kommunen bærer hele udgiften, da disse sager ikke udløser refusion fra staten. Den samlede udgift på sygedagpengeområdet beløb sig i 2006 til netto 291 mio. kr. I 2007 var den samlede udgift steget til 350 mio. kr. i løbende priser. Samme udvikling ses på landsplan. Der er de seneste år tilført ekstra ressourcer til sygedagpengeområdet i Århus Kommune finansieret indenfor Beskæftigelsesforvaltningens egen ramme. I forlængelse af vedtagelsen af indstillingen Initiativer på sygedagpengeområdet, vedtaget af byrådet d. 26. juli 2007, blev sygedagpengeområdet opnormeret med 8 medarbejdere og 4 afdelingsledere primært finansieret via omplaceringer fra kontanthjælps- Side 3 af 1010

4 området. Herudover er normeringen på sygedagpengeområdet blevet opjusteret med 13 medarbejdere bl.a. i forbindelse med indførelsen af lean-principper på området, ligeledes gennem omplaceringer. Nærværende indstilling skal ses i sammenhæng med det arbejde der blev igangsat med vedtagelsen af indstillingen Initiativer på sygedagpengeområdet. Her blev det besluttet, at se nærmere på sammenhængen mellem den administrative opgaveløsning og udgifterne på overførselsområdet. Dels med henblik på at sikre den optimale fordeling af de administrative ressourcer i relation til overførselsområdet, dels for at vurdere det optimale niveau for den samlede administrative indsats med henblik på at begrænse kommunens udgifter på overførselsområdet, herunder sikre mod tab af refusion. Med indstillingen afsluttes analysearbejdet mellem Borgmesterens Afdeling og Beskæftigelsesforvaltningen vedr. normeringsmodeller igangsat ved vedtagelsen af indstillingen Initiativer på sygedagpengeområdet d. 26. juli 2007 som led i styrbar/ikke-styrbar-analysen. Analysearbejdet har vist, at det på nuværende tidspunkt er mest relevant at fokusere på sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesforvaltningen fortsætter arbejdet med normeringsmodeller internt. 4. Den forventede effekt Det forventes, at forsøget med en tidligere indsats og et lavere sagstal pr. medarbejder vil føre til hurtigere afklaring af sygedagpengesagerne og dermed til færre langvarige sager. Den forventede effekt er et fald i antallet af sygedagpengesager over 26 uger med 15 % over en 3-årig periode. Et fald i de langvarige sager vil give både økonomiske og samfundsmæssige gevinster. Forslaget i indstillingen understøtter opfyldelsen af budgetmålet vedrørende nedbringelse af andelen af sygedagpengesager med over 26 ugers varighed, samt at andelen af sygedagpengesager af over 52 ugers varighed skal ligge inden for top tre i klyngen, der er de kommuner Århus Kommune normalt sammenligner sig med 1. Budgetmålet lægger sig op ad Beskæftigelsesministeren udmeldte mål for 2009 om, at Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Regerin- 1 Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Esbjerg, Randers. Side 4 af 1010

5 gen har samtidig som målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med 20 pct. frem til Indstillingens mål understøtter tillige Beskæftigelsesforvaltningens udvælgelse af sygedagpenge som særligt indsatsområde i budget Her forudsættes det, at antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge skal reduceres. Det forslås, at der udarbejdes en evaluering efter 2 år med en perspektivering i forhold til udviklingen på sygedagpengeområdet på landsplan og i klyngekommunerne. Dette skal give et billede af, hvorvidt der er basis for en fortsættelse eller eventuelt justering af indsatsen og målsætningen, når der sammenlignes med den generelle udvikling på området. Evalueringen skal udarbejdes i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for Såfremt forsøget opgives eller justeres vurderes det, hvorvidt Beskæftigelsesforvaltningen skal bidrage til finansieringen og i givet fald hvor meget jf. afsnit De planlagte ydelser Opnormering i forhold til sagstal: Sygedagpengeafdelingerne på de decentrale jobcentre, hvor opfølgningsforpligtelsen er placeret, er organiseret i en sygedagpengemodtagelse- (DPM), hvor man visiterer og kategoriserer sagerne samt en sygedagpengeopfølgningsafdeling (DPO). Der er en normering på ca. 62 stillinger i DPO og DPM, med et samlet gennemsnitligt sagstal på ca sager med opfølgningsforpligtelse. Det er en sagsnormering på ca sygedagpengesager pr. medarbejder. Der findes ikke nogen landsdækkende analyse af, hvad der er det optimale sagstal for en sygedagpengemedarbejder, men erfaring fra andre kommuner viser, at en sagsnormering på omkring sager pr. medarbejder har givet gode resultater på sygedagpengeområdet. Det er den sagsnormering, man finder i de kommuner, der har haft størst succes med nedbringelse af langvarige sygedagpengesager og nedbringelse af udgifter til sygedagpenge. Sagsnormeringen på sygedagpengeområdet i Århus Kommune er således højere end det, der erfaringsmæssigt er det mest effektive. 2 Sagstallet er fratrukket antal sager over 8 uger der ikke er opfølgningskrævende pga. raskmelding mv. Side 5 af 1010

6 Et hensigtsmæssigt sagstal er afgørende for kvaliteten og grundigheden i opfølgningsarbejdet. Et lavere sagstal giver mulighed for at kunne følge sagen tættere end det er muligt med de ressourcer, der er til rådighed i dag. Dette forventes at følge til en hurtigere afklaring og dermed et fald i antallet af sager over hhv. 26 og 52 uger. De udviklingstiltag der er taget initiativ til på sygedagpengeområdet i forbindelse med indarbejdelse af LEAN-principper, forventes at give resultater i form af en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. På baggrund af denne effektiviseringsgevinst forventes det, at man i Århus Kommune kan opnå en optimal udnyttelse af medarbejderressourcer, og et kvalitetsmæssigt løft af sygedagpengeopfølgningen ved at tage udgangspunkt i et sagstal, der ligger på et gennemsnit omkring de sager pr. medarbejder. En sagsnormering på omkring de sager pr. medarbejder vil i 2009 kræve en tilførsel på 20 sygedagpengemedarbejdere til de decentrale jobcentre, hvilket svarer til et aktuelt investeringsbehov på 9 mio. kr. i Den forstærkede indsats kombineret med effektiviseringsgevinsterne fra Lean-projektet forventes at mindske sagstallet over årene, og dermed er behovet for ressourcer nødvendige for at opfylde målsætningen faldende i de efterfølgende år. I 2010 forventes der at være behov for en tilførsel på 15 sygedagpengemedarbejdere for at opretholde samme effektivitet og 10 medarbejdere i Dette svarer til et investeringsbehov på 6,75 mio. kr. i 2010 og 4,5 mio. kr. i Vurderingen er med andre ord, at der til en vis grad er tale om en ophobning af sager, som vil kunne reduceres via den forstærkede indsats og via Lean-projektet. Indsatsen og investeringen i 2011 vil dog være afhængig af hvad evalueringen viser og om der af den grund skal ske justeringer eller ændringer. Fremrykket indsats: Tidlig opfølgning er en vigtig faktor i forhold til afklaring og evt. afvikling af sygedagpengesager. Der tages derfor initiativ til, at prioritere den tidlige opfølgningsindsats før de lovpligtige 8 uger er gået. Målet er, at den første opfølgningsindsats skal foretages når sagen er af maksimalt 6 ugers varighed. Arbejdsgiverne har 4 ugers anmeldelsesfrist vedrørende sygemeldte medarbejdere. Det er den centrale dagpengeafdeling, der skal sørge for at få bevillingsgrundlaget klar og det lovbestemte oplysningsskema indhentet, så sagen ved fortsat sygefravær kan sendes til jobcentret så hurtigt som muligt. I dag er en gennemsnitssag 7,2 uger når den Side 6 af 1010

7 videresendes til Jobcenteret. Målet er, at sagslængden skal ned på maksimalt 6 uger, når den modtages på jobcentrene. Jobcentrene kan således nå at visitere og kategorisere sagen ved 6 ugers sygemelding i stedet for indenfor de lovbestemte 8 uger. For at nedbringe sagsbehandlingstiden og få opfølgningssagerne ud til jobcentrene så hurtigt som muligt er det vigtigt med hurtig og stabil drift i den centrale dagpengeafdeling. Med den nuværende normering og et stigende antal sager i takt med at flere er i beskæftigelse, er det svært at følge med. En fremskyndet fremsendelse af sager fra den centrale dagpengeafdeling til dagpengeafdelingerne på de decentrale centre vil kunne lade sig gøre ved en opnormering af den centrale dagpengeafdeling på 5 medarbejdere svarende til et investeringsbehov på 2,25 mio. kr. pr. år. 6. Organisering af indsatsen Dagpengeopfølgningen foregår på de decentrale jobcentre. Det er ud fra lean tankegangen tilstræbt at arbejde efter Best practice. Ensartethed og effektivitet skal sikres ved, at alle skal følge fælles bedste praksis. Det gælder arbejdsgange, faglig udvikling, styring og organisering mv. Der er i 2008 tildelt ekstra ressourcer indenfor egen ramme til sygedagpengeområdet for netop at opnå en ensartet normering på de enkelte centre i forhold til sagstallene ud fra princippet om best practice. Sagstallet ligger dog stadig på omkring sager pr. medarbejder. Dertil skal synlighed og gennemskuelighed på tværs bruges til forbedringer og benchmarking på området. Der er blandt andet stort fokus på best practice i forhold til sagsflowet pr. uge og normtider på alle opgaver i hele sygedagpengeområdet. I processen omkring Lean har der været udbredt involvering af medarbejdere og lokale ledere. Lean skal på sigt sikre en øget produktivitet på sygedagpengeområdet, så der, i sammenhæng med en tilførsel af flere ressourcer på området, kan opnås den ønskede effekt i form af et fald på 15 % i antallet af langvarige sager. Der er ligeledes en implementeringsproces af lean i gang i den centrale dagpengeafdeling i ydelsesafdelingen, hvor man varetager arbejdsgiverrefusionerne til sygemeldte medarbejdere og ansatte på barsel. I den centrale dagpengeafdeling har man til opgave at få bevillings- Side 7 af 1010

8 grundlaget klar og det lovbestemte oplysningsskema indhentet, så sagerne ved fortsat sygefravær kan sendes til jobcenteret så hurtigt som muligt. 7. Konsekvenser for ressourcer Antallet af sager pr. sagsbehandler samt tidlig indsats spiller som sagt en stor rolle for kvaliteten og intensiteten af opfølgningsarbejdet. En ekstra sagsbehandler vil typisk kunne tjene sin løn hjem i form af forkortede sygedagpengeperioder, herunder færre sager over 52 uger. Det foreslås, at der reserveres et beløb inden for servicerammen. En investering på 11,3 mio. kr. i 2009, 9 mio. kr. i 2010 og 6,8 mio. kr. i I alt en investering på 27 mio. kr. på 3 år. Det indstilles, at investeringsbeløbene bliver tillagt Beskæftigelsesforvaltningens budget og ramme. Der blev i 2005 afsat en reserve til initiativer vedr. analyser m.v. på det ikke-styrbare område på 1 mio. kr. Af denne reserve resterer kr. årligt. Det foreslås at dette reservebeløb udmøntes og anvendes i denne sammenhæng, samt at den resterende udgift til investeringen optages som en modpost på reserven, der svarer til merudgiften. Det nye reservebeløb (modposten) udmøntes i takt med, at den forventede mindreudgift på det ikke-styrbare område realiseres. Målet er at reducere antallet af sygedagpengesager over 26 uger med 15 % i forhold til niveauet i I perioden marts 2007-marts 2008 var der i alt 2131 sager. Dette antal er brugt som udgangspunkt for beregning af den kommunale besparelse. Der forventes et gradvist fald over årene. Opfyldes målsætningen, vil der alt andet lige være tale om en kommunal besparelse på det ikke-styrbare område på ca. 62 mio. kr. for den samlede periode. Der forventes således en nettobesparelse for kommunen på knap 35 mio. kr. ved en tre-årig forsøgsperiode, idet besparelsen på det ikke-styrbare område skal modregnes investeringen på i alt 27 mio. kr. Det skal understreges, at beregningen af en formodet besparelse på det ikke-styrbare område, altid vil være præget af en række skøn og vedtagne forudsætninger. Det forudsættes i beregningen, at 50 % af faldet på sygedagpenge betyder stigende udgifter på øvrig forsørgelse, samt at 2/3 af faldet er på sager o. 52 uger. Nettobesparelsen vil være væsentlig højere hvis målet primært opnås gennem reduktion af antallet af lange sager over Side 8 af 1010

9 52 uger, hvor kommunen bærer hele udgiften uden refusion fra staten. Konsekvensen for kommunens økonomi er ligeledes afhængig af udviklingen i udgifter til sygedagpengeområdet på landsplan, da kommunerne reguleres i bloktilskuddet ud fra den generelle udvikling på sygedagpengeområdet. Et generelt fald i sygedagpengeudgifter på landsplan vil således mindske Århus Kommunes gevinst. Når man skal beregne målopfyldelsen på en reduktion på 15 % af antal sager over 26 uger over en 3-årig periode, skal der tages højde for, at udviklingen på sygedagpengeområdet er afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet generelt. I en periode med højkonjunktur vil flere personer komme ud på arbejdsmarkedet herunder personer med et relativt svagere helbred. I en lavkonjunktur vil denne gruppe typisk have vanskeligere ved at opnå eller fastholde beskæftigelse. Derfor vil presset på sygedagpengeområdet typisk falde i en lavkonjunktur og stige i en højkonjunktur. Den lovpligtigt kommunale opfølgningsindsats begynder efter 8 ugers sygdom, og det foreslås derfor, at 8 uger fastlægges som det tidspunkt fra hvilket Beskæftigelsesforvaltningens indsats skal måles. Hvor mange sager, der passerer 8 uger, anses for at være ikke styrbart. Målet på et fald på 15 % af antal sygedagpengesager skal således korrigeres for en stigning eller et fald i tilførslen af nye sygedagpengesager med en varighed på over 8 uger. Det indstilles, at investeringsbeløbene bliver tillagt Beskæftigelsesforvaltningens budget og ramme. Såfremt målopfyldelsen ikke er nået, skal Beskæftigelsesforvaltningen selv finansiere underopfyldelsen. Er sagstallet eksempelvis kun faldet med 10 % efter 3 år, skal Beskæftigelsesforvaltningen finansiere 5/15 af beløbet svarende til underopfyldelsen i procentpoint. En tilsvarende opgørelse foretages i forbindelse med evalueringen efter 2 år, såfremt forsøget justeres eller opgives på dette tidspunkt. Beregningsmetoden fremgår af bilag 1. Baggrunden for at afsætte midler til en indsats i tre år trods en evaluering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen efter to år (i foråret 2011) er, at der så er reserveret midler til en videreførelse af forsøget i resten af 2011, hvis evalueringen anbefaler dette. I tilfælde af en Side 9 af 1010

10 eventuel yderligere forlængelse eller permanentgørelse af forsøget kan der afsættes de nødvendige midler i forbindelse med budgetlægningen for Gert Bjerregaard / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Beregningsmetode vedr. målsætning om fald i sygedagpengesager over 26 uger. Tidligere beslutninger Den 22. marts 2005 vedtog byrådet ikke-styrbar-analysen samt evaluering af fleksjobindsatsen og projekt straksafklaring. Der blev bevilget knap 11 stillinger i denne forbindelse. Disse stillinger skulle dække administrative meropgaver både på sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Der var oprindelig ansøgt om 24 stillinger. De 11 stillinger blev primært tilført sygedagpengeområdet. Tilførslen af ressourcer til området viste sig at være utilstrækkelig set i forhold til den kraftigt øgede tilgang og de stigende krav til opfølgning kommunen er stillet overfor. Indstillingen Initiativer på sygedagpengeområdet blev vedtaget af byrådet d. 26. juli I forlængelse heraf blev sygedagpengeområdet opnormeret med 8 medarbejdere og 4 afdelingsledere finansieret via omplaceringer indenfor egen ramme. Side 10 af 1010