Selvevaluering af Københavns Universitets strategiske indsats for tværfaglig it i forskning og uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering af Københavns Universitets strategiske indsats for tværfaglig it i forskning og uddannelser"

Transkript

1 CENTER FOR IT INNOVATION KØBENHAVNS UNIVERSITET 21. december 2012 Selvevaluering af Københavns Universitets strategiske indsats for tværfaglig it i forskning og uddannelser Resumé Denne selvevaluering har til formål at afdække, i hvilken grad Københavns Universitets (KU) indsats for fremme af tværfaglig it i forskning og uddannelser er lykkedes, eller vil kunne lykkes, inden den foreløbige indsatsperiode udløber 31. marts Det overordnede formål med indsatsen var, som formuleret i direktøropslaget:... to build world-class, cross-disciplinary IT capabilities to fuel innovation based on IT in all academic areas of the university. Blandt resultaterne for perioden kan fremhæves, at med i alt 292 optagne studerende på KUs it-bacheloruddannelser i 2011, er universitets andel af it-optaget på landsplan vokset fra 8 pct. i 2007 til 13,2 pct. i Dette er sket, uden at det er gået ud over optaget på datalogiuddannelsen, der er steget med 46% i perioden. Dog er der langt før universitetet når den andel af it-optaget, der modsvarer universitets totale kapacitet på ca. 28% af en universitetsårgang. Med bacheloruddannelserne er der etableret et godt grundlag for de fire tværfaglige it-kandidatuddannelser. It-certifikaterne er kommet langsomt fra start. Dog har mere end 300 studerende ved udgangen af 2011 modtaget et it-certifikat, og der er netop aftalt! en realistisk udrulningsstrategi med rektor via Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR). Endelig har der været en vækst i eksternt finansieret tværfaglig it-forskning fra 75 mio. kr. i 2009 til 92 mio. kr. i Det er dog ikke lykkedes at fortsætte denne vækst i 2011, ligesom det stadig udestår at få flere af de akademiske miljøer involveret i tværfaglig it-forskning. Meget tyder på, at det overordnede formål ikke vil blive opfyldt i tilstrækkelig grad allerede i Der er behov for: Flere it-studerende. Dette forudsætter fortsat støtte til de eksisterende tværfaglige it-bachelor- og -kandidatuddannelser i form af videreudvikling, implementering, markedsføring og synlighed, samt identificering og udvikling af nye it-uddannelser Flere studerende som vælger at lægge it til deres faglighed. Dette kræver udvikling af tilvalgspakker, specialiseringer og masteruddannelser, der supplerer monofaglige kompetencer med it-innovationskompetencer. Større udbredelse og synlighed af it-certifikater. Dette kræver fortsat faglig sparring og nytænkning ifm udrulning af it-certifikaterne på hele KU. Mere tværfaglig it-forskning. Dette forudsætter fortsat støtte til initiering af tværfaglig it-forskning, herunder etablering af forskningscentre inden for

2 prioriterede områder samt styrkelse af bottom-up forsker initiativer fx gennem en innovationspulje. Desuden viser tilbagemeldingerne fra fakulteterne, at den fremtidige indsats kan styrkes ved: At gentænke governancemodellen for at sikre størst mulig forankring og motivation på hele KU. At tydeliggøre mandat og opgaveportefølje. At der er større synlighed og udbredelse såvel internt som eksternt. I relation hertil er en mulighed at etablere en Copenhagen School for Computational Sciences (arbejdstitel), som en mere ambitiøs strategisk satsning med en bedre funderet faglig, organisatorisk og økonomisk ramme. Såvel internt som i forhold til omverdenen vil signalet være, at KU organiserer sig for at fremme en ambitiøs satsning, der imødekommer omverdenens behov for it-baseret innovation. Signalet vil være: It på KU er kommet for at blive - til mere. 2

3 Indhold Selvevaluering af Københavns Universitets strategiske indsats for tværfaglig it i forskning og uddannelser... 1 Resumé Indledning Baggrund Vision Mål Indsatsområder Budget Formål med evalueringen Metode for selvevalueringen It-uddannelser KUs andel vokser Baggrund Indsats CITIs oplevelse af proces og resultater Fakulteternes oplevelse af proces (ledelse, VIP, stud) It-certifikater vinder frem dog langsomt Baggrund Indsats CITIs oplevelse af resultater og proces Fakulteternes oplevelse af proces (ledelse, VIP, stud) Tværfaglig it-forskning er blevet mere udbredt Baggrund Indsats CITIs oplevelse af resultater og proces Fakulteternes oplevelse af proces (ledelse, VIP) Konklusion og forbedringsrum Oplæg til ny vision for tværfaglig it på KU Appendix Bilag 1 til selvevalueringsrapport - Idéoplæg om fremtidens IT-uddannelser på KU Bilag 2 til selvevalueringsrapport - Stillingsopslag for direktør for Center for IT Innovation Bilag 3 til selvevalueringsrapport - Program for Center for IT Innovation Bilag 4 til selvevalueringsrapport - Kommissoriet for evaluering af Københavns Universitets strategiske indsats for tværfaglig it Bilag 5 til selvevalueringsrapport - Resultater for Center for IT Innovations Key Performance Indicators Bilag 6 til selvevalueringsrapport - Oversigt over optag på universiteternes ituddannelser Bilag 7 til selvevalueringsrapport - Evaluering af pilotprojekt om it-certifikater på HUM og LIFE Bilag 8 til selvevalueringsrapport Fakulteternes svar på høring af selvevalueringsrapport okt-nov Bilag 8a KUURs svar på selvevaluering Bilag 8b HUMs svar på selvevaluering Bilag 8c SAMFs svar på selvevaluering Bilag 8d LIFEs svar på selvevaluering Bilag 8e SUNDs svar på selvevaluering Bilag 8f FARMAs svar på selvevaluering Bilag 8g NATs svar på selvevaluering

4 1. Indledning 1.1 Baggrund En af de udfordringer som Københavns Universitet stod over for i 2007 var, at universitetet havde en lav produktion af kandidater med it-kompetencer, og at dette var en vækstbarriere for det danske samfund. Mere it i uddannelser og forskning blev udpeget som et indsatsområde, og det blev fremhævet, at it skal være et stærkere element i samtlige uddannelser, og at det er vigtigt, at de studerende får mulighed for at udvikle it-kompetencer tidligt i uddannelsesforløbet Vision Visionen er, at Københavns Universitet skal:... build world-class, cross-disciplinary IT capabilities to fuel innovation based on IT in all academic areas of the university Mål Der blev opstillet følgende mål: 1 Der skal udvikles en vifte af tværfaglige it/informatik -uddannelser, som kombinerer et solidt datalogisk fundament med et eller flere andre fag. Alle studerende skal på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet tilbydes et it kursusmodul, som er tæt integreret i relation til deres faglige område. Modulet skal udvikles af det nye Center for IT Innovation i samarbejde med de enkelte fakulteter. Modulet afsluttes med udstedelse af et særligt certifikat. Der skal opbygges stærke tværfaglige forskningsmiljøer f.eks. i form af centerdannelser som det nye escience Center eller som et tæt samarbejde mellem et it-miljø (computing) og et fagligt område (core) som kan sikre at de nye uddannelser bliver forskningsbaserede, og at kvaliteten af undervisningen bliver høj. Målene blev efterfølgende konkretiseret i key performance indicators som ses i Program for Center for IT Innovation Indsatsområder Med sigte på at realisere målene blev Center for IT Innovation lanceret som en tværgående satsning i KUs strategiske handlingsplan for Centret blev oprettet i 2008 for en 5-årig periode med direkte reference til rektor og med egen styregruppe, bestående af de seks dekaner fra SAMF, HUM, SCIENCE, SUND, LIFE og FARMA (to fakulteter deltager ikke: det teologiske fakultet og det juridiske fakultet). Desuden nedsatte KU et it-advisory board, som fik til opgave at rådgive og sparre med KUs ledelse i forhold til strategiens gennemførelse samt bidrage med viden om og overblik over tendenser inden for området. Center for IT Innovation skulle operere som lille agil enhed på tværs af fakulteter og med tilknytning til universitetets linjeorganisation via styregruppen. Centret fik tilknyttet en innovationsgruppe bestående af en VIP-repræsentant fra hvert fakultet. I Bilag 1: Idéoplæg om fremtidens IT-uddannelser på KU. Dekan Nils O. Andersen, december Bilag 2: Direktøropslag for Center for IT Innovation, 2008 Bilag 3: Program for Center for IT Innovation,

5 samarbejde med fakulteterne skulle målene for KUs indsats om tværfaglig it i forskning og uddannelser realiseres. Tre indsatsområder fik hovedprioritet: 1. At initiere og støtte tværfaglige it-uddannelser 2. At designe indholdet af it-certifikater 3. At initiere og støtte tværfaglig it-forskning Som støtte til de tre indsatsområder, oprettede Center for IT Innovation en fjerde key performance indicator vedrørende aktiviteter, netværk og synlighed. Senere blev yderligere en key performance indicator for fakulteternes ejerskab oprettet. 1.5 Budget Center for IT Innovation blev etableret i april 2008 med ansættelse af direktøren. I juni 2008 blev centret indviet og efterfølgende er to konsulenter blevet ansat. Den økonomiske ramme for centres virke er: Intern bevilling 2,0 2,5 3,0 2,5 (2,5) Regnskab (udgifter) 1,1 2,5 2,6 (3,1) (3,1) Akkumuleret overførsel af midler til næste år 0,8 0,8 1,2 0,6 0 Tabel 1: Budget og regnskab for Center for IT Innovation i perioden (i mio. kr.) Note: 1) Regnskab (udgifter) for 2011 på 3,1 mio. kr. er et foreløbigt tal 2) Tallene for 2012 er Center for IT Innovations foreløbige budget indspil. Udgifter på 3,1 mio. kr. i 2012 indeholder en ompostering på 0,2 mio. kr., som tidligere fejlagtigt har været indtægtsført under CITI. 1.6 Formål med evalueringen Evalueringen har til formål at afdække, om Københavns Universitet har opnået eller vil kunne opnå de ønskede resultater frem til Evalueringen har karakter af en lidt-over-midtvejs-status, som skal indgå som beslutningsgrundlag for Københavns Universitets ledelse om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - den strategiske indsats herunder Center for IT Innovation skal videreføres, når den 5 årige periode udløber den 31. marts Det betyder, at evalueringen skal kunne bruges fremadrettet til at udvikle og forbedre indsatsen. Denne selvevalueringsrapport etablerer en intern status i form af et datagrundlag suppleret med refleksioner over processen samt identificering af forbedringsrum. Selvevalueringen indgår som bilag i den endelige evalueringsrapport, som udarbejdes at et eksternt evalueringspanel. Kommissoriet for evalueringen fremgår af bilag Metode for selvevalueringen Selvevalueringen er gennemført af Center for IT Innovation i samarbejde med de seks fakulteter: SAMF, SCIENCE, LIFE, FARMA, HUM og SUND. Center for IT Innovation har udarbejdet et første udkast til selvevaluering, som efterfølgende er sendt i høring på fakulteterne. De kvalitative input fra fakulteterne er efterfølgende blevet indarbejdet af Center for IT Innovation i nærværende selvevalueringsrapport. 5

6 2. It-uddannelser KUs andel vokser 2.1 Baggrund I december 2007 tiltrådte Københavns Universitets ledelse en plan for et sammenhængende system af it-uddannelser på KU (bilag 1). Målet var at supplere den eksisterende datalogi-uddannelse med en række tværfaglige it-bachelor og kandidatuddannelser, for at bidrage til samfundets efterspørgsel efter it-kandidater. Uddannelsesstrategien blev omsat til key performance indicators, som Center for IT Innovation (CITI) sammen med fakulteterne har arbejdet på at realisere: - udvikling af tværfaglige it-bacheloruddannelser - udvikling af tværfaglige it-kandidatuddannelser - tilgang af it-studerende - udvikling af it-innovationskurser til ikke-it-studerende Resultaterne for alle CITIs key performance indicators er opgjort i bilag 5. Da strategien blev vedtaget i 2007 var KUs andel af KOT-optaget på it-uddannelser 8,0 %, mens det i 2011 er oppe på 13,2 %. Samlet set har it-universitetsuddannelserne i DK fordoblet antallet af optagne i løbet af de sidste fem år, og i 2011 blev hver tolvte af alle nye universitetsstuderende optaget på en it-uddannelse, svarende til 8,8% af KOT-optaget mod 6,3% i KU er det universitet, der i perioden har oplevet den største procentvise vækst inden for it-optag på 343% i sammenligning med den samlede vækst på 116%. Det skal bemærkes, at særligt humanistisk orienterede it-uddannelser, på landsplan har vakt ansøgernes interesse, hvilket kan aflæses af oversigten i bilag 6. Selvom KU har oplevet den største procentvise fremgang på it-uddannelsesområdet, er der langt før universitetet når den andel af it-optaget, der modsvarer universitets totale kapacitet på ca. 28% af en universitetsårgang, hvilket dog heller ikke har været et formuleret mål for perioden. Tabel 2 viser KOToptag på it-uddannelserne pr. universitet fra Ændr. % Andel af itoptag 2011 KU % 13,2% Datalogi It og sundhed Kommunikation og it Naturvidenskab og it CBS % 7,0% ITU % 10,4% DTU % 8,1% SDU % 6,8% AU % 15,5% AAU % 39,0% It-udd. total % 100,0% VTU-optag total % It-udd. % af VTU-optag 5,3% 6,3% 7,5% 7,5% 7,9% 8,8% Tabel 2. Optag på universiteternes it-bacheloruddannelser. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Optagne ekskl. standby pr. 30. juli. 6

7 2.2 Indsats Den stigende KU-andel af it-optaget kan forklares med: det øgede udbud af it-uddannelser den fælles plan på KUs ledelsesniveau, herunder organisering og rollefordeling mellem fakulteter og CITI den målrettede indsats inden for udvikling, implementering, markedsføring, netværk og synlighed for KUs it-uddannelser Øget udbud af it-uddannelser Beslutningen om at udbyde flere it-uddannelser med andre profiler end den eksisterende datalogiuddannelse, har udvidet ansøgermålgruppen til også at favne unge med interesser inden for andre grene af naturvidenskab, biovidenskab og lægemiddelvidenskab samt sundhedsvidenskab og humaniora. Samtidig har disse nye tværfaglige it-uddannelser appelleret mere til kvinder, end andre it-uddannelser. Det var bemærkelsesværdigt, at årgang 2010 bestod af 50% kvinder på alle de tre tværfaglige it-bacheloruddannelser. På uddannelserne i Naturvidenskab og it samt Datalogi er årgang 2011 nu mere domineret af mænd. De tværfaglige it-kandidatuddannelser har haft begrænset søgning. Dette skyldes dels manglende fødekæde og dels manglende intern tradition for at udbyde og markedsføre uddannelser, der alene findes på kandidatniveau. Samtidig kan den forholdsvis smalle faglighed og forskningsorienteringen på kandidatuddannelserne forklare de lave optag. Det blev i 2010 besluttet at lukke for optaget til escience. Kandidatuddannelserne i Datalogi, Bioinformatik og It og kognition har valgt at lade sig udbyde på engelsk, og har dermed øget optaget, som nu også omfatter internationale studerende (tabel 3). Datalogi (Computer Science) er tilmed akkrediteret som en Copenhagen Master of Excellence, som er KUs betegnelse for elitekandidatuddannelser KU (heraf 42 udl.) Datalogi (heraf 30 udl.) Bioinformatik (heraf 11 udl.) It og kognition (heraf 1 udl.) escience It og sundhed (heraf 0 udl.) Tabel 3. Optag på it-kandidatuddannelser på KU opgjort årligt pr. 30/9. For 2011 refereres til antal optagne pr. 1/9. De store optag på bacheloruddannelserne It og sundhed i 2010 og 2011 og dobbeltoptaget på Kommunikation og it i 2011 forventes at slå igennem på de tilhørende kandidatuddannelser i de kommende år. (En kandidatuddannelse i Kommunikation og it er under præakkreditering og forventes oprettet med studiestart i 2012) Kandidatproduktionen fra kandidatuddannelserne har været yderst begrænset og fremgår af tabel 4. Der er taget en række initiativer på Datalogi for at sikre 7

8 studieaktive studerende, og kandidatproduktionen er da også fordoblet i perioden KU Datalogi Bioinformatik It og kognition escience Tabel 4. Kandidatproduktion fra it-kandidatuddannelser på KU opgjort årligt pr. 30/9 Fælles plan på ledelsesniveau Det har været en styrke for den tværfaglige satsning på it-uddannelser, at der på øverste ledelsesniveau blev tiltrådt en fælles plan for udvidelse af ituddannelsesporteføljen. Det er i høj grad lykkedes for fakulteterne at løfte i flok, på trods af at de enkelte involverede fakulteter i forskellige perioder har været presset pga. store nedskæringer. I disse situationer har CITI lagt mildt pres på fakulteterne, så planen alligevel blev fulgt. Strategien for udvikling af det sammenhængende system af it-uddannelser er blevet fulgt med undtagelse af to uddannelser, henholdsvis kandidatuddannelsen i It og logistik, som fik tildelt et lavere taxameter end forventet og derfor ikke blev udbudt, og bacheloruddannelsen i It kombineret med samfundsvidenskab (fx digital forvaltning), som SAMF ikke ønskede at udvikle, idet fakultetet satser på de store kendte klassiske fagområder med succesfulde ansøgningsrater. Der er dog en åbning på masterniveau og specialisering på kandidatniveau inden for særligt digital forvaltning Rollefordelingen omkring udvikling af de tværfaglige it-uddannelser har været forskellig fra uddannelse til uddannelse. For de uddannelser, der var søsat inden etableringen af CITI, har CITIs rolle været at yde support gennem sparring i form af markedsføring, koncepttest, review og koordinering på tværs af fakulteterne. For bacheloruddannelsen i Naturvidenskab og it, som blev udviklet på tværs af tre fakulteter, samt kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, har CITI i høj grad været udfarende kraft mht. arbejdsgruppe, akkrediteringsansøgning, behovsafdækning, underviserseminarer, markedsføring m.m. Se tabel 5. 8

9 Indsats Datalogi It og sundhed Udvikling Tværfakultær projektgr. Akkrediteringsansøgn. Arbejdsmarkedsbehov Koncepttest Underviserseminarer Review Studietur Implementering Overgang til engelsk Styregruppe m.m. Underviserseminarer Støtte til studiemiljø Studiestartsundersøgelser Markedsføring Strategi og sparring Film om studiet Plakater/postkort Outdoorbanner Avisannoncering Annonce i gym-blade TV-reklame Cykelsaddelbetræk Google adwords Facebook Karriereprofiler Webudvikling Skole- og gym.besøg Åbent hus Netværk og synlighed Præs. for arbejdsgivere Præs. for studievalg*7 Præs. for UU-vejl. Præs. på UUG-messe Omfattet af Future People- PR : Instituttet har selv stået for indsatsen : CITI har helt eller delvist stået for indsatsen Kommunikation og it () Naturvidenskab og it Bioinformatik escience IT and Cognition Tabel 5. Målrettet indsats for initiering og støtte af it-uddannelserne på KU. Som et eksempel på underviserseminarer kan nævnes et kompetenceudviklingsforløb, hvor CITI sammen med Institut for Naturfagenes Didaktik og studielederen for Naturvidenskab og it, har arrangeret en seminarrække for uddannelsens undervisere på LIFE og NAT, der blandt andet fokuserer på, hvordan man uddanner til tværfaglighed, når man selv har et monofagligt udgangspunkt og hvordan man etablerer rød tråd og anvendelsesfokus i uddannelsen. Målrettet indsats for udvikling og synlighed Med etableringen af CITI blev der sammen med strategien for et sammenhængende system af it-uddannelser allokeret ressourcer til at udvikle it-uddannelser og synliggøre den strategiske indsats. Således blev der på CITIs initiativ taget kontakt til en lang række interessenter inden for og udenfor KU. Et eksempel er, at CITI sammen med DI-ITEK lavede en undersøgelse efterfulgt af en workshop om virksomhedernes it-kompetencebehov. Et andet eksempel er, at CITI deltager i styregruppe og følgegruppe for Copenhagen Finance IT Region, og har bidraget til modning af idé om et fælles finans-it studieforløb for it-studerende på KU, CBS og ITU. CITI er tillige KUs repræsentant i Future People-brandingnetværket, og har i den forbindelse holdt oplæg om it-uddannelser og it-arbejdsmarked for alle studievalgscentre i DK. 9

10 Synlighed omkring KUs strategiske it-uddannelsesindsats er ligeledes fremmet ved at CITI har afsat midler til koncepttest og markedsføring, som skal ses som supplement til den markedsføring fakulteterne i øvrigt laver for it-uddannelserne. Således har CITI været i tæt kontakt med studielederne og/eller fakulteternes kommunikationsafdelinger for at koordinere markedsføringstiltag, hvoraf en del tiltag er gennemført og finansieret af CITI. I tillæg hertil udgiver CITI 2-4 nyhedsbreve, som sendes til omkring 500 personer i det interne og eksterne netværk og i februar 2011 blev der trykt et dansksproget profilmagasin om it-innovation på KU, som blev distribueret til 2000 interessenter. Der er trykt en engelsksproget version af profilmagasinet med et oplag på 500 eksemplarer. 2.3 CITIs oplevelse af proces og resultater Det er CITIs oplevelse, at der i de eksterne netværk har været stor interesse for og tilslutning til KUs indsats på it-uddannelsesområdet. At afdække og argumentere for behovet for tværfaglige og innovative aspekter af it-uddannelserne, har været som at sparke åbne døre ind, og virksomheder såvel som interesseorganisationer har villigt bidraget til processen i form af oplæg på uddannelserne, input til indhold, interviews m.m. Udfordringen har været at vække de unges ansøgernes interesse for uddannelserne, hvilket i vid udstrækning er lykkedes, ikke mindst pga. en fælles indsats på tværs af universiteter og interesseorganisationer. It-uddannelsesinitiativer indgik ikke i KUs Destination 2012 og heller ikke i fakultetskontrakterne. I mangel af dette har Københavns Universitets strategi om et sammenhængende system af it-uddannelser været et stærkt kort, når der har skullet skubbes på fakulteterne, for at realisere planerne. Ligeledes har det været nemmere at sætte markedsføring i gang, når CITI har kunnet tilbyde (med)finansiering af initiativerne og bidrag i form af sparring og arbejdskraft. Omkring selve udviklingen af it-uddannelserne har fakulteterne taget yderst positivt imod tilbuddet om sekretariatsbistand fra CITI, fx til akkrediteringsansøgning, behovsafklaring og markedsføring. Den viden der er tilvejebragt gennem CITIs måde at konceptteste uddannelser på, er blevet meget positivt modtaget af institutterne, som har brugt det i studieudviklingen. Der har været stor velvillighed fra institutterne til at deltage i arbejdsgrupper, møder, skrivearbejde og studieture, og der er etableret gode samarbejdsrelationer mellem de faglige miljøer. Samarbejdet er blevet bakket op på dekanniveau. På SCIENCE har der desuden været særlig stor opbakning til markedsføring fra fakultetets kommunikationsafdeling. Kun med hensyn til udvikling af en SAMF-uddannelse samt udvikling af ittilvalgspakke til økonomistudiet, har det været svært at få en proces til at lykkes. Dette skyldes bla., at optaget til økonomiuddannelsen var vigende, hvilket betød reduktion i underviserstaben. Derudover har Institut for Psykologi på SAMF trukket sig fra kandidatuddannelsen i It og kognition, idet oplevelsen var, at arbejdet med uddannelsen ikke stod mål med det lave optag. Trods lidt stigende optag på uddannelsen i 2011 har SAMF ikke ønsket at genindtræde i samarbejdet. Den strategiske indsats inden for it-uddannelsesområdet er lykkedes, og de ønskede resultater i form af flere såvel monofaglige som tværfaglige it-kandidater er som følge af de stigende optag på vej. Det er i sig selv positivt, at porteføljeudvidelsen ikke har kannibaliseret datalogiuddannelsen, som også har oplevet fremgang. 10

11 Der kan dog stadig argumenteres for nye initiativer for at imødekomme KU s ambition om at bidrage til at... build world-class, cross-disciplinary IT capabilities to fuel innovation based on IT in all academic areas of the university.... Nye initiativer kan omfatte udvikling af valgfag/tilvalgspakker, specialiseringer og efteruddannelsesprogrammer. Disse skal supplere de it-kurser fakulteterne allerede udbyder, og som fremgår af CITIs hjemmeside Argumentet skal ikke mindst findes i lyset af offentlige it-projekters succesrate og behovet for it-innovation i såvel private som offentlige virksomheder. Med hensyn til om tværfaglig it er blevet forankret i uddannelserne, må der skelnes mellem tre niveauer: Tværfaglige it-uddannelser er nu forankret i KUs uddannelsesportefølje. Administrativt er de tværfaglige it-uddannelser godt forankret på institutterne, i studienævnene og i fakultetsadministrationerne. Det er i høj grad lykkedes at overvinde barrierer omkring fx kursusplanlægning på trods af forskellige blokog semestertraditioner på fakulteterne. Intern økonomisk udligning har i højere grad voldt kvaler, ligesom der har været mindre uklarheder om ansvar for kursusevaluering. Der er en afklaring på vej om økonomisk udligning mellem fakulteterne, som CITI har givet input til. Fagligt set er de tværfaglige aspekter forankret i studieordningerne, men der har vist sig behov for med CITIs støtte jævnligt at idéudvikle og samle grupper på tværs af de involverede fakulteter for at sikre tværfaglighed og engagement. Dette har særligt været i fokus omkring Naturvidenskab og it samt It og kognition. Flere af de tværfaglige it-uddannelser kunne tage ved lære af uddannelsen i Kommunikation og it, hvor der i stigende grad oprettes kurser, hvor undervisere fra medievidenskab og datalogi planlægger og underviser sammen. Ved at oprette flere kurser i krydsfeltet kunne flere uddannelser blive mere tværfaglige og mindre flerfaglige. Et tværfagligt itmindset kan fremmes yderligere, ved at uddannelsernes undervisere etablerer flere forskningsprojekter sammen, fx organiseret i strategiske forskningscentre. 2.4 Fakulteternes oplevelse af proces (ledelse, VIP, stud) Fakulteternes svar findes samlet i bilag 8. NAT, SUND og HUM har alle haft en strategisk målsætning om og stigende fokus på tværfaglige it-uddannelser. De tre fakulteter har erfaring med udvikling af nye tværfaglige it-uddannelser og har alle haft et godt samarbejde med CITI. Det fremhæves fx, at CITI har bidraget betydeligt både fagligt og administrativt til udvikling af de tværfaglige it-uddannelser, til formulering af rekrutteringsstrategier og til markedsføring. Både inden for bachelor- og kandidatuddannelser. Desuden fremhæver HUM, at CITI har løftet en stor opgave i relation til præakkreditering af kandidatuddannelsen i Kommunikation og it., ligesom CITIs faglige kompetencer på dette område fremhæves af Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), bla. ifm. fødselshjælp til Naturvidenskab og it. 11

12 FARMA, SAMF og LIFE har begrænset erfaring i samarbejde med CITI om udvikling af nye tværfaglige it-uddannelser. SAMF nævner, at den kommende strategi er mere åben over for etablering af nye uddannelser, og ser positivt på at drøfte etablering af et uddannelsestilbud i it og forvaltning, fx en masteruddannelse. SAMF efterlyser desuden et it-kursus katalog med en samlet oversigt over alle it kurser på KU. Set i et fremadrettet perspektiv foreslår både LIFE og NAT, at CITI deltager i en analyse af det kommende NAT-LIFE fakultets behov for yderligere naturvidenskabelige it-uddannelser. SUND bemærker, at der er behov for en stærkere forskningsforankring af uddannelserne specielt inden for velfærdsteknologi. 12

13 3. It-certifikater vinder frem dog langsomt 3.1 Baggrund I Idéoplæg om fremtidens it-uddannelser på KU står der: Det er KU s målsætning, at alle studerende på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet skal tilbydes et IT kursusmodul, som er tæt integreret i relation til deres faglige område. Modulet skal udvikles af det nye Center for IT Innovation i samarbejde med de enkelte fakulteter. Modulet afsluttes med udstedelse af et særligt certifikat. I stillingsopslaget for direktøren for CITI omtales det som: A second task is to design and supervise the content of appropriate IT certificates to be offered to all students at the university. The vision is that the IT certificates will give all students generic insight and skills in IT relevant for their academic development. Formålet med it-certifikater er dels, at flere studerende bliver i stand til at udnytte it i deres studie, dels at flere kandidater kommer ud på arbejdsmarkedet med itkvalifikationer, der er relevante for udførelsen af deres job. I forbindelse med konkretiseringen af CITIs opgaver og formulering af tilhørende key performance indicators i foråret 2009, tiltrådte styregruppen et mål om, at alle KUstuderende har mulighed for at tage et it-certifikat som en del af deres uddannelse i Tabel 6 viser den foreløbige fordeling på studier samt udviklingen i antal udstedte itcertifikater Akkumuleret It-certifikater i alt Spansk Film og medie LIFE bacheloruddannelser (40) 0 Tabel 6. Udstedte it-certifikater fordelt på studier. I alt er der udskrevet 302 it-certifikater samt 40 itcertifikater, der afventer på LIFE. I 2012 vil yderligere ca. 150 spansk- og film- og mediestuderende samt 102 antropologistuderende (årgang 2010) få et it-certifikat, mens 235 danskstuderende (årgang 2012) og 245 farmaceutstuderende (årgang 2012) først vil få det i Indsats Arbejdet med it-certifikater har været opdelt i et pilotprojekt og et implementeringsprojekt. I forhold til pilotprojektet blev der fra efteråret 2008 til foråret 2011 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra direktion, VIP og studerende fra HUM og LIFE samt CITI. Følgende studier valgte at indgå i pilotafprøvningen: Naturressourcer, Biologi og bioteknologi samt Fødevarevidenskab på LIFE, Spansk samt Film- og medievidenskab på HUM og senere Antropologi på SAMF. Endelig er yderligere Danskstudiet på HUM og farmaceutuddannelsen på FARMA ved at forberede implementering. Arbejdsgruppen fremlagde sit forslag til indhold og pilotafprøvning for Københavns Universitets Uddannelses Råd (KUUR) ved årsskiftet 2008/2009 på baggrund af en behovsafklaring blandt aftagere, undervisere og studerende. I foråret 2011 fik KUUR forelagt en evaluering af pilotprojektet samt en plan for implementeringsprojektet for 13

14 hele universitetet. Evalueringen findes i bilag 7. Arbejdsgruppen blev samtidig planmæssigt nedlagt. It-certifikatet er blevet designet på baggrund af input fra studerende, undervisere og aftagere for at sikre, at det afspejler fagenes og arbejdsmarkedernes behov. Det består af fire kompetencekategorier, som er et udtryk for generic insight and skills (som der stod i direktøropslaget), mens det konkrete indhold og placering i eksisterende eller nye kurser aftales med de respektive studienævn og studieledere. På baggrund af pilotafprøvningen valgte arbejdsgruppen at justere fra oprindeligt at have et dobbelt fokus på både bruger- og udviklerperspektiv, til udelukkende at fokusere på brugerperspektivet. De fire kompetencekategorier hedder nu: hands on it, it i faglig kontekst, it-begrebskendskab samt kritisk og kreativ brug af it. Illustrerende eksempler på indhold fremgår af tabel 7. Hands on it - teknikker og funktioner It i faglig kontekst It-begrebskendskab Kritisk og kreativt brug af it - tekstbehandling (evt. online grupperedigering) - regneark - præsentation - informationssøgning - download + installering Evt.også: - sortering, vurdering og kvalitetskontrol af kilder - håndtering af forskellige filformater - datahygiejne, datadokumentation - citeringsteknik - oversættelsesværktøjer - værktøjer til grammatisk og stilistisk analyse - webredigering Eksempler fra forskellige udd.: - it i sprogvidenskab (korpora) - it til kommunikation - it til indsamling og analyse af data eller tekster - it til modellering og simulering - kendskab til begreber anvendt på bruger-niveau Herunder fx: - hvad er en editor - forskelle på filtyper, fx programfiler, lydfiler, dokumentfiler Herunder fx: - grafik/visualisering - principper for - billedbehandling databaseopbygning - databaser/korpora - økonomistyringsystemer - projektledelsessystemer - statistikværktøjer - håndtere store datamængder - evt. programmere Tabel 7. Det generiske it-certifikats fire kompetencekategorier med eksempler på indhold. - hvornår og hvordan støtter it (ikke) en faglig sammenhæng - kreativt brug af it i forbindelse med produktion eller formidling af viden Herunder fx: - fordele og ulemper v. eksperimenter i den virtuelle vs. den fysiske verden - muligheder og begrænsninger v. forskellige it-medier til målgruppeorienteret formidling I samarbejde mellem de respektive studienævn og/eller studieledere og CITI blev studieordninger og kursusbeskrivelser gennemgået for at se, hvor de forskellige dele af kompetencekategorierne allerede blev varetaget eller hvor de kunne passes ind. Der er praktiseret to modeller for implementering. Nogle studier har valgt at implementere alle 4 kompetencekategorier i et (eksisterende eller nyt) selvstændigt kursus på minimum 7,5 ECTS. Andre har integreret kompetencekategorierne i flere eksisterende kurser. I alle tilfælde er læringsmålene skrevet ind i de respektive studieordninger og kursusbeskrivelser for at sikre forankringen på uddannelserne. Efter et afklarende møde med rektor og vicedirektøren for uddannelse om mandatet for it-certifikaternes udrulning, er status nu, at den organisatoriske udrulning af itcertifikatet overgår til KUUR, som sekretariatsbetjenes af Uddannelsesservice. CITI vil fortsat være involveret i den faglige sparring omkring it-certifikatets implementering i uddannelserne. Via KUUR indkaldes der tilsagn om ønske om 14

15 implementering af it-certifikater fra 8 uddannelser om året startende i efteråret I december 2011 har uddannelserne første frist for at melde deres ønsker. Fire uddannelser indkaldes pr. halvår. Fra SUND er der ønske om at være blandt de første fire, og der er etableret kontakt mellem CITI og repræsentanter fra de fire uddannelser, som tæller Tandlægeuddannelsen, lægeuddannelsen, cand.scient.sankandidatuddannelsen og humanbiologi kandidatuddannelsen. Desuden har HUM givet udtryk for, at der er nye uddannelser, der gerne vil have et it-certifikat. 3.3 CITIs oplevelse af resultater og proces Som det fremgår er det ikke muligt at nå målsætningen om it-certifikat på alle uddannelser i Her følger CITIs vurdering af forløbet samt et forslag til en mere realistisk målsætning og plan. CITI påtog sig naturligt nok rollen som den udfarende kraft mens resten af arbejdsgruppen var aktive deltagere i idé-generering og feedback på oplæg. Ligeledes har der været tilfredsstillende respons fra studerende, undervisere og eksterne aftagere på de behovsundersøgelser og evalueringer som arbejdsgruppen tog initiativ til. Det tætteste samarbejde har naturligt nok været med studienævn og studieledere for de involverede uddannelser. De væsentligste udfordringer var her at få identificeret hvordan indholdet af certifikaterne kunne indfris på hvilke eksisterende eller nye kurser. De 6 miljøer er gået konstruktivt ind i opgaven. For de 3 studier på LIFE har det været en stor udfordring at få implementeret den fjerde af certifikaternes kompetencekategorier, fordi det fagligt ville passe bedst at placere denne kategori på kandidatuddannelsen. Men med prodekanens hjælp er der taget initiativ til at tænke det sammen med implementering af LIFEs innovations- og entrepreneurstrategi. Evalueringsrapporten for pilotprojektet samt planen for den videre udrulning blev fremlagt for KUUR i april Her opstod der tvivl om, hvorvidt alle studerende skal have tilbudt et it-certifikat. Den oprindelige målsætning blev efterfølgende bekræftet på et møde med rektor, hvor der samtidig blev besluttet en langsommere udrulningsproces samt en mere hensigtsmæssig fremgangsmåde med fokus på frivillighed fra uddannelserne. Her i sensommeren 2011, ved overgangen til implementeringsprojektet på hele KU, er der to sammenhængende og store udfordringer: 1) Skalering; samt at de resterende studienævn og studieledere finder 2) motivation og tid til it-certifikatinitiativet samtidig med mange andre initiativer, de bliver pålagt eller selv starter. Den tid som CITI har brugt ift de uddannelser, der indgik i pilotprojektet har været omfattende. Ift. udfordringen om skalering, så kan implementering på hele KU kun lykkes, hvis alle tre medarbejdere i CITI nedprioriterer den tid de bruger på andre dele af porteføljen. Derfor blev tidsplanen forlænget. Den anden udfordring ligger ikke inden for CITIs aktionsradius. CITI vurderer, at motivationen kunne være styrket, hvis beslutningen om at indføre it-certifikater var fremgået af KUs Destination 2012 og af fakultetskontrakterne. Aftalen om placering af ansvaret for udrulning i KUUR forventes at kunne imødegå denne udfordring. 3.4 Fakulteternes oplevelse af proces (ledelse, VIP, stud) LIFE er det eneste fakultet, der nævner, at man har en formuleret målsætning om at styrke de studerendes it-kompetencer. Alle seks fakulteter har øget fokus på de 15

16 studerendes it-kompetencer. For FARMA, HUM og SAMFs vedkommende kan det stigende fokus henføres til samarbejdet med CITI om udvikling af it-certifikater. For SUNDs vedkommende gælder det, at fakultetet har fulgt KUs overordnede kurs om, at de studerendes it kompetencer skal øges. Generelt har alle fakulteter oplevet, at samarbejdet med CITI om it-certifikater har fungeret tilfredsstillende. Fra LIFEs side peges der dog på, at det har været en udfordring, at der har været en ledelsesmæssig uklarhed i processen, og at den 4. kategori kritisk og kreativ brug af it har været uklar. Det har påvirket ejerskab og motivation i negativ retning. LIFE foreslår, at kategori 4 tænkes sammen med det øgede fokus på innovation og entreprenørskab på KU. KUUR anfører, at den eksisterende governancemodel er en udfordring, hvilket giver problemer med at få beslutninger forankret i resten af organisationen. KUUR bemærker, at det fortsat er uklart om målet er en certificering af samtlige uddannelser eller at alle studerende skal have mulighed for at erhvervet et it-certifikat. I dag er der stor fagtrængsel, og KUUR har en gate-keeper rolle ift., hvad der skal indgå som obligatoriske elementer i uddannelserne. Fra de studerendes side nævnes, at det er centralt, at it-certifikatet er et tilbud. NAT vurderer, at it-certifikatets elementer er relevante for fakultetets uddannelser, men påpeger, at der er behov for at afdække behovet på de enkelte uddannelser. Hvad angår forbedringsrum, ser HUM gerne en videreudvikling af it-certifikatet til andre uddannelser og efterlyser konstruktiv sparring og input. Det er SAMF s vurdering, at it-certificeringen af antropologi har styrket både de studerendes it-kompetencer og deres muligheder på arbejdsmarkedet. 16

17 4. Tværfaglig it-forskning er blevet mere udbredt 4.1 Baggrund Københavns Universitet har som strategisk prioritering at styrke tværfaglig itforskning. Når andre fagområder fx SCIENCE eller SUND kombineres med forskning i it, skabes der særlige potentialer for innovation, der kan bidrage til løsning af store samfundsudfordringer. Det gælder fx inden for klima, energi og sundhed. Samtidigt er det afgørende for sikring af høj kvalitet i de nye tværfaglige it-uddannelser, at de er forskningsbaserede. Derfor er det et mål, at der i perioden : a. Er en stigende årlig tilgang af ekstern finansieret tværfaglig it-forskning. b. Er en årlig vækst i antallet af forskere, der bedriver forskning inden for tværfaglig it, herunder vækst i antallet af PhD-studerende. Til at støtte disse mål er det yderligere en ambition, at der opbygges stærke tværfaglige it-forskningsmiljøer - f.eks. i form af en eller flere centerdannelser. Vækst i ekstern finansieret tværfaglig it-forskning Tabel 8 viser, at tværfaglig it-forskning, har vundet frem på Københavns Universitet i perioden I 2009 var forskere på Københavns Universitet bevillingsmodtager på 10 større strategiske forskningsprojekter med en samlet bevilling på ca. 75 mio. DKK. I 2010 steg den samlede eksterne bevilling til strategiske tværfaglig it-forskning til 92 mio. DKK. I begge år har CITI medvirket til at initiere og støtte en række ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråd og til andre offentlige og private funding institutioner. Det fremgår af tabellen, at CITI var involveret i henholdsvis 29 pct. af de succesfulde ansøgninger i 2009 og 49 pct. i 2010 (målt på bevillingernes størrelse). Eksterne bevillinger til tværfaglig it forskning på KU mio. DKK 92 mio. DKK (20 mio. DKK) Heraf har CITI har understøttet 22 mio. DKK 45 mio. DKK (20 mio. DKK) Andel af bevilgende midler som CITI 29 % 49 % (100 %) har supportet Tabel 8. Udvikling i eksterne bevillinger til tværfaglig it-forskning i Note 1: Tabellen omfatter strategiske forskningsprojekter, hvor en forsker på KU er hovedbevillingsmodtager. Den er baseret på CITIs kendskab til tværfaglige it-forskningsprojekter. Tabellen er således måske ikke udtømmende. Note 2: De endelige tal for 2011 er først tilgængelige i starten af Flere forsker i tværfaglig it Det fremgår af tabel 9, at der sandsynligvis har været en stigning i antallet af forskere, der bedriver tværfaglig it-forskning på 16 pct. fra 2009 til Når man alene ser på professorer og lektorer, så har stigningen været på 26 pct. i den betragtede periode. 4 Indsatsen ift. forskning tog først form i 2009 med ansættelse af CITI s anden konsulent 17

18 Det må tages med i betragtningen, at CITI i samme periode er blevet bedre til at identificere og indhente disse data, hvilket kan være med til at forklare stigningen. Det er dog sandsynligt at stigningen også skyldes, at forskerne på Københavns Universitet er blevet mere opmærksomme på at søge om midler og / eller deltage i tværfaglige it-forskningsprojekter. Flere faktorer kan spille ind i den sammenhæng. Det forhold at Københavns Universitet har det som en strategisk prioritering kan have bidraget positivt. Desuden må det antages, at det har haft en effekt, at der i den offentligt støttede forskning i stigende grad lægges vægt på at fremme tværfaglig forskning. Antal VIP er der bedriver tværfaglig it forskning på KU Heraf antal professorer og lektorer Tabel 9 Udvikling i antal forskere der bedriver tværfaglig it-forskning Note 1: Tabellen er baseret på data, som CITI har indhentet som led i en årlig it- benchmarking undersøgelse foretaget i samarbejde med andre universiteter. Note 2: Tal for 2011 vil først være tilgængelige i juni-juli 2012 Tre nye tværfaglige it-forskningscentre og flere er på vej Den første januar 2011 åbnede Datalogisk Institut et nyt forskningscenter HIPERFIT, der skal forske i krydsfeltet mellem finans og it og udvikle et nyt computersprog, der skal gøre det muligt at forudsige om der er nye problemer på vej i finanssektoren. Centret er støttet af det Strategiske Forskningsråd med 31 mio. kr., og finanssektoren er repræsenteret med bl.a. Den Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Nykredit. Etableringen af HIPERFIT må forstås i sammenhæng med CITIs deltagelse i Finans-it klyngen Copenhagen Finance IT Region, der har faciliteret centrets tilblivelse. Samtidigt blev et nyt center for Anvendt Transskriptom Analyse etableret, der forsker i krydsfeltet mellem sundhed og it og udvikler avancerede computermodeller, der letter udviklingen af nye lægemidler. Centret har modtaget 36 mio. kr. i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. CITI har bidraget til at der er blevet etableret et nyt tværfagligt og tværfakultært Center for Communication and Computing som skal danne en fysisk ramme for forskere fra Datalogi (SCIENCE) og Medier, Erkendelse og Formidling samt Center for Sprogteknologi (HUM). Centret vil desuden bidrage til forskningsforankringen af Kommunikation og it-uddannelserne samt kandidatuddannelsen It og kognition. 4.2 Indsats Organisering og roller Der er flere enheder på Københavns Universitet, der bistår forskere med at skrive ansøgninger med henblik på at sikre flest mulige eksterne bevillinger til forskningsprojekter fra såvel private som offentlige funding institutioner samt fra EU. 18

19 Med udvidelsen af CITI s stab fra 2 til 3 i 2009 kom CITI med et nyt tilbud til forskere, der ønsker at udvikle og starte innovative tværfaglige it-forskningsprojekter. CITIs rolle er - i den sammenhæng - bl.a. at være opsøgende, idegenererende og udviklende i forhold til ansøgningers indhold, samt deltage i produktion og review af disse. CITIs indsats CITIs indsats spænder over hele processen fra ide til den færdige ansøgning. Den omfatter fx sparring om ideen, identifikation af fundingmuligheder, identifikation af mulige partnere, budgetlægning, bidrag til skrivning af ansøgning mv. I nogle tilfælde er der tale om en omfattende ressourceindsats (fra start til slut) mens der i andre tilfælde er tale om en mere begrænset indsats - fx review af en ansøgning. Som eksempel på det førstnævnte har CITI i 2009 arbejdet tæt sammen med forskere fra SAMF og LIFE og fik involveret SCIENCE i at initiere og udvikle et strategisk forskningsprojekt med fokus på Borgerinddragelse i den lokale miljøindsats (CIDEA). Resultatet blev, at CIDEA startede i begyndelsen af 2010 som et 4-årigt forskningsprojekt - med uddannelse af to PhD er og en 2-årig post.doc. - og med 10,9 mio. kr. i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Et eksempel på en mere begrænset indsats er, at CITI - i læste review på ansøgningen Experience-oriented Sharing of Health Knowledge via Information and Communication Technology (ESICT), som involverede forskere fra HUM og SUND. Ansøgningen nåede i mål og forskningsprojektet, der inkluderer 2 PhD er, blev sat i gang i starten af 2010 med 10,7 mio. kr. i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. I 2010 var CITI dybt involveret i to ansøgninger. I den ene ansøgning Den Selvhjulpne Patient, arbejdede CITI sammen med Rigshospitalet og it virksomheden Logica om en ansøgning på 9,1 mio. kr. til ABT Fonden, som sigtede på at demonstrere og virkeliggøre forskningsresultaterne fra et tidligere forskningsprojekt (CITH). Den anden ansøgning Integrated Water Monitoring Platform var rettet mod Højteknologifonden. Her faciliterede CITI en række møder og skrivning af ansøgningen. Fra Københavns Universitet deltog forskere fra Datalogisk Institut og Biologisk Institut. Derudover deltog en række eksterne partnere: GEUS, DMU, København Energi, Orbicon og to mindre it virksomheder. Ingen af de to ansøgninger kom i mål, hvilket illustrerer, at det ikke er alle investeringer, der kommer hjem. I tillæg hertil indgik CITI i identifikation af partnere, matchmaking og læste review på to tværfaglige ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråd i 2010 som efterfølgende resulterede i en bevilling på henholdsvis 31 mio. kr. (HIPERFIT) og 14 mio. kr. (WallViz). I første halvår 2011 har CITI arbejdet tæt sammen med forskere fra SCIENCE, SUND og HUM om en centeransøgning - i krydsfeltet kommunikation, it og sundhed - til Det Strategiske Forskningsråd. Desuden har CITI deltaget i den fulde proces fra ide til færdig ansøgning i yderligere 3 ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråd i 19

20 samarbejde med forskere fra LIFE, SCIENCE, SAMF og SUND. En ansøgning - den strategiske alliance PigIT, hvor LIFE er hovedansøger, kom i mål med en samlet bevilling på 20 mio. kr. ultimo Tabel 10 sammenfatter CITIs indsats ift fundinginstitutioner i perioden Indsats SCIENCE SUND SAMF LIFE FARMA HUM Det Strategiske Forskningsråd: Strategiske forskningsprojekter (12) Strategisk forskningsalliance (1) Strategisk forskningscenter (2) Højteknologifonden Højteknologiske projekter (2) ABT Fonden Demonstrationsprojekt (1) Program Brugerdreven Innovation Innovationsprojekter (2) Rådet for Teknologi og Innovation Innovationskonsortier og netværk (5) Grundforskningsfonden Grundforskningscenter (1) KU-center Tværfagligt forskningscenter (1) Det Frie Forskningsråd Projekter (3) Private fonde Projekter (2) Region H vækstforum Klyngeansøgninger (2) Tabel 10 CITIs involvering af fakulteternes forskere i funding af tværfaglig it-forskning. Parenteserne angiver antallet af ansøgninger 20

CITI strategi for 2013-2015

CITI strategi for 2013-2015 CITI strategi for 2013-2015 Udfordringer og muligheder Center for IT Innovation (CITI) har siden 2008 bidraget til vækst i tværfaglig it i uddannelser og forskning på Københavns Universitet (KU). I perioden

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Finn Kensing Center for IT Innovation Dias 1 Udfordringer for sundhedsvæsenet: Det aldrende samfund Flere (multi) kronikere Der er bl.a. behov for: Bedre koordinering

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Notat. Bilag B: Øvrig tværgående lederudvikling i Århus Kommune. Personalestyregruppen. Kopi til: Den 15. januar 2009.

Notat. Bilag B: Øvrig tværgående lederudvikling i Århus Kommune. Personalestyregruppen. Kopi til: Den 15. januar 2009. Notat Til: Til: Kopi til: Personalestyregruppen Drøftelse Den 15. januar 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Bilag B: Øvrig tværgående lederudvikling i Århus Kommune Følgende tiltag skal planlægges

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

AU VIDEN. Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130

AU VIDEN. Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130 Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130 Deltagere: Gorm Hansbøl, Karen Lund, Elina Maslo, Bent B. Andreasen, Nina Tange, Anne Larson, Hanne Knudsen,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

DeIC escience komité møde

DeIC escience komité møde Bilag 1: Referat fra den 17. november 2014 Bilag 2: Udkast til handlings- og organisationsplan inkl. buget for Kompetencecentrets særlige indsatsområder (ved Lene) Bilag 3: Udkast til national escience

Læs mere

Direktionen vedtog at arbejde videre med innovation inden for tre overordnede perspektiver:

Direktionen vedtog at arbejde videre med innovation inden for tre overordnede perspektiver: Vedrørende: Oplæg til rammer for arbejdet med innovation i 2013 Sagsnavn: Innovation i Randers Kommune Sagsnummer: 00.01.00-P22-4-12 Skrevet af: Rasmus Bak-Møller E-mail: rbm@randers.dk Forvaltning: Politik,

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Strategi for it-vest

Strategi for it-vest Styregruppen for it-vest Strategi for it-vest 2012-2017 November 2011 Redaktion: Gitte Møldrup Baggrund I 2002 besluttede den daværende bestyrelse for it-vest følgende mål og indsatsområder for it-vest:

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Brandingproces kombineret med Vision 2021:

Brandingproces kombineret med Vision 2021: Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

I løbet af 2006 identificeres sammenligningsparametre, som ITU forpligter sig til at opgøre og offentliggøre parametrene årligt fra 2007.

I løbet af 2006 identificeres sammenligningsparametre, som ITU forpligter sig til at opgøre og offentliggøre parametrene årligt fra 2007. Side 1 af 9 Bilag 7 Benchmarking af forskningen Resultatmål 13 i udviklingskontrakten er: I løbet af 2006 identificeres sammenligningsparametre, som ITU forpligter sig til at opgøre og offentliggøre parametrene

Læs mere