Forslag. Forslag til lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald. Lovforslag nr. L 68 Folketinget

Transkript

1 Lovforslag nr. L 68 Folketinget Fremsat den 12. november 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Forslag til lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald (Anmeldelsespligt ved fødsler og dødsfald) 1 I lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald som ændret ved 12 i lov nr. 279 af 26. maj 1976 og lov nr. 235 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer: 1. I 1 ændres»folkekirkens ministerialbøger«til:»den elektroniske Kirkebog og CPR« affattes således:» 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket, påhviler anmeldelsespligten den eller dem, der har forældremyndigheden. Stk. 2. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold. Stk. 3. Har fødslen fundet sted om bord på et skib eller i et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller dennes stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1 og 2 er til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen. Stk. 4. Den læge, der udfærdiger dødsattesten, skal anmelde dødsfaldet gennem sundhedsvæsenets it-systemer. 3. I 3 ændres»ministerialbogsføreren«til:»folkekirkens personregisterfører«. 2 Loven træder i kraft den 1. oktober Loven gælder ikke for de sønderjyske landsdele, Færøerne og Grønland.«Kirkeministeriet, j.nr /09 AJ000422

2 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold Formålet med lovforslaget er at forenkle borgernes og myndighedernes opgaver i forbindelse med anmeldelse af fødsler og dødsfald. Med lovforslaget ændres ikke på det forhold, at ansvaret for personregistreringen påhviler folkekirken 1). Ligeledes vil ansvarsfordelingen i forbindelse med navngivningen være som hidtil. Som en mindre del af lovændringen foreslås terminologien i forhold til enkelte udtryk i loven ført ajour, således at folkekirkens ministerialbøger erstattes af Den elektroniske Kirkebog og CPR og ministerialbogsfører erstattes af folkekirkens personregisterfører. I 1968 skete den civile personregistrering via papirbaserede ministerialbøger, men med indførelsen af den elektroniske registreringsløsning i 2002/2003 registreres oplysninger af civil karakter i CPR, og dermed ikke i folkekirkens elektroniske kirkebog. Her registreres kun oplysninger vedrørende kirkelige handlinger for medlemmer af folkekirken. På personregistreringsområdet har der siden 2004 været overvejelser vedrørende udvikling af elektroniske selvbetjeningsløsninger som et alternativ til personligt fremmøde eller fremsendelse af dokumenter med almindelig post. Kirkeministeriet har i perioden været i løbende dialog med Finansministeriet om områder i personregistreringen, der med fordel kan effektiviseres, bl.a. ved digitalisering. Disse overvejelser er bl.a. mundet ud i, at det siden 1. maj 2007 har været muligt for borgerne at indsende deres digitalt signerede anmeldelser via internettet på Den nuværende løsning giver mulighed for at fødselsanmelde, afgive omsorgs- og ansvarserklæring, navngive, ændre navn, bestille attester, samt se, hvilke oplysninger der er registreret om borgeren selv i Den elektroniske Kirkebog og CPR. Erfaringer med den digitalt baserede personregistrering og den rivende udvikling, der har været med hensyn til befolkningens anvendelse af internettet, har imidlertid gjort det interessant at se på en yderligere digitalisering af personregistreringen. Begrundelsen for at fortsætte digitaliseringen er dels et ønske om at forenkle og effektivisere arbejdsgangene til gavn for borgere, myndigheder og personregisterførere og dels at leve op til regeringens overordnede planer om et digitalt Danmark, som er udmøntet i digitaliseringsstrategien»mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde«(regeringen, KL og Danske Regioner, 2007). I har Kirkeministeriet analyseret hele personregistreringsområdet med henblik på at udarbejde en plan for, hvordan personregistreringen samlet set kan effektiviseres. Analysen indeholder forslag til ændringer i regler, arbejdsprocesser og it-systemer, som lægger op til, at myndighederne hvor det er muligt kommunikerer digitalt og anvender det fælles CPR-system. Målsætningen er at erstatte manuelle arbejdsrutiner med digitale processer, herunder at indføre selvbetjening, hvor det er muligt. Tilbud til borgerne om selv at foretage deres registrering via eller og til andre myndigheder om at kommunikere elektronisk med Den elektroniske Kirkebog og CPR fra deres egne systemer indgår derfor i de nærmeste års udviklingsplaner. Udviklingsplanerne omfatter en omlægning af fødselsanmeldelsen, således at der i hele landet kun modtages indrapportering digitalt fra sygehusenes jordemødre. Det giver forældre en lettelse. Desuden omfatter udviklingsplanerne en omlægning af dødsanmeldelsen, således at de nuværende arbejdsgange, baseret på papirblanketten»anmeldelse af dødsfald og anmodning om begravelse eller ligbrænding«, opdeles i en registrering af dødsfaldet i CPR henholdsvis en ekspedition af en aftale om tid og sted og af en aftale om, hvorvidt der skal være borgerlig eller kirkelig begravelse, samt om der skal ske jordfæstelse eller ligbrænding. Endvidere omfatter udviklingsplanerne en automatisk behandling af borgernes digitale anmeldelser og ansøgninger, når disse omhandler forhold, der maskinelt kan godkendes, og hvor manuel sagsbehandling ikke i sig selv er værdiskabende. For eksempel kan det maskinelle regelsæt indrettes således, at navngivning med et navn, der står på Familiestyrelsens liste over godkendte fornavne kan resultere i, at navngivningen umiddelbart falder på plads i Den elektroniske Kirkebog og CPR. Endelig omfatter udviklingsplanerne en indførelse af et enklere attestsystem hvor attester primært udstedes i de særlige tilfælde, hvor de skal anvendes i udlandet. Men derimod ikke til brug for offentlige myndigheders behandling af en ansøgning om pas eller udstedelse af kørekort m.m., hvor den offentlige myndighed - ved opslag i CPR - selv kan verificere de afgivne oplysninger.

3 3 2. Gældende ret De gældende regler er fastsat i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald. I medfør af lovens 4 og 5, stk. 2, er udstedt bekendtgørelse nr. 392 af 26. april 2007 om anmeldelse af fødsler og dødsfald. For de sønderjyske landsdele er de gældende regler fastsat i lov nr. 258 af 28. juni 1920 om indførelse af dansk personret, familieret og arveret i de sønderjyske landsdele samt i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele. Hvis et barn er født på et sygehus, fødeklinik eller lignende, udtager jordemoderen efter fødslen barnets personnummer fra CPR. Herefter udfærdiger jordemoderen en institutionsanmeldelse af fødslen, som sendes til personregisterføreren i moderens bopælssogn, eller bopælskommune for så vidt angår de sønderjyske landsdele. Herudover har forældrene, eller moderen hvis barnet er født udenfor ægteskab, en selvstændig pligt til at foretage anmeldelse af fødslen til folkekirkens personregisterfører i bopælssognet. Dette gælder dog ikke i de sønderjyske landsdele, hvor forældrene, eller moderen hvis barnet er født udenfor ægteskab, kun har pligt til at anmelde fødslen, hvis dette ikke gøres af en jordemoder. Uden for Sønderjylland sker der således en dobbelt anmeldelse, idet både forældre og sygehuse indberetter de fødsler, der finder sted på et sygehus til personregisterføreren. Ved dødsfald skal afdødes samlevende ægtefælle, børn over 18 år, eller forældre, i nævnte rækkefølge, anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden i afdødes bopælssogn. Personregisterføreren registrerer herefter dødsfaldet. I Sønderjylland videresender begravelsesmyndigheden dødsanmeldelsen til kommunens personregister, der så foretager registreringen af dødsfaldet. Samtidig med dødsanmeldelsen skal de pårørende afgive en anmodning om begravelse eller ligbrænding. 3. Lovforslagets indhold 3.1 Fødsler Der finder ca fødsler sted i Danmark om året. Heraf finder ca sted på et sygehus eller hospital. I alle tilfælde hvor fødsler sker på sygehus - bortset fra fødsler i de sønderjyske landsdele - sker der med den nuværende retstilstand således en dobbelt anmeldelse. Der er ingen væsentlig forskel på oplysningerne i jordemoderens anmeldelse og forældrenes anmeldelse, og folkekirkens personregisterfører har derfor ikke noget behov for at få anmeldelsen fra flere sider. Jordemødrene har også nu anmeldelsespligt, når de medvirker ved hjemmefødsler. Denne kan gøres elektronisk, så en skelnen mellem hjemmefødsler og fødsler på sygehus er derfor unødvendig. Der skal blot skelnes mellem fødsler, hvor en jordemoder medvirker og dem, hvor ingen jordemoder medvirker. Det er på baggrund heraf unødvendigt at opretholde en selvstændig pligt for forældrene, eller moderen hvis barnet er født udenfor ægteskab, til at anmelde deres barns fødsel til folkekirkens personregisterfører, når der samtidig foretages anmeldelse fra jordemoderens side. Derfor foreslås denne pligt afskaffet, mens den skal bibeholdes i de tilfælde, hvor der ikke foretages anmeldelse fra anden side. En vedtagelse vil betyde en lettelse for forældrene, og samtidig vil reglerne for, hvem der skal foretage anmeldelse af fødsler, blive ens for hele landet. Det foreslås derfor at afskaffe forældrenes, eller moderens hvis barnet er født udenfor ægteskab, pligt til at foretage fødselsanmeldelse, hvis barnet er født på et sygehus. I lovforslaget lægges der endvidere op til, at udtrykket forældre og moderen erstattes af forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fælles forældremyndighed, forældremyndighedsindehaverne, hvilke er mere præcise udtryk for, hvem ansvaret kan påhvile. Der er allerede nu mulighed for elektronisk fødselsanmeldelse til CPR for sygehusene. Kirkeministeriet har udviklet en webservice i samarbejde med Region Syddanmark, og systemet afprøves på flere sygehuse i regionen. Hvis alle regionerne implementerer den funktionalitet, der understøtter, at jordemoderen kan indgive sin anmeldelse elektronisk, forenkles jordemoderens opgaver med hensyn til anmeldelsen, der i så fald overføres elektronisk til CPR. Herudover kan regionernes implementering indrettes således, at der samtidig sendes en»elektronisk kopi«til den kommunale sundhedspleje. Med lovforslaget ændres ikke på forældrenes pligt til at navngive barnet. Navngivning skal som hidtil ske inden 6 måneder og kan foretages via nettet, ved personlig henvendelse eller skriftligt. Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald indeholder en hjemmelsbestemmelse i 4, hvorefter de nærmere regler om afgivelse af anmeldelser fastsættes af kirkeministeren. Det er målsætningen, at alle anmeldelserne bliver elektroniske. Da der kan være forskel på, hvor langt de enkelte regioner er med hensyn til digitaliseringen, vil

4 4 den nye bekendtgørelse tage højde for, at regionernes overgang til elektronisk fødselsanmeldelse kan ske i den takt, regionerne er parate til Dødsfald Det har ingen selvstændig værdi, at anmeldelsen af dødsfaldet foretages af en borger. Tværtimod vil anmeldelsen lige så vel kunne foretages af den læge, der udfærdiger dødsattesten. Den nuværende attest, der udskrives på baggrund af registrering i det af Sundhedsstyrelsen udviklede system, kan ændres til en elektronisk registrering af dødsfaldet i CPR. Det foreslås derfor, at dødsattesten, som lægen i forvejen udskriver via et edb-system, fremtidigt overføres fra dette system til CPR, hvorved dødsfaldet bliver registreret. For de involverede myndigheder vil omlægningen af dødsanmeldelsen betyde, at de nuværende sammenfaldende arbejdsgange, baseret på papirblanketten»anmeldelse af dødsfald og anmodning om begravelse eller ligbrænding«, opdeles i en registrering af dødsfaldet i CPR henholdsvis i en ekspedition af aftale om tid og sted, om der skal være borgerlig eller kirkelig begravelse, samt om der skal ske jordfæstelse eller ligbrænding. Endelig vil vedtagelsen af lovforslaget lette borgerne for den forpligtelse, der ligger i at skulle foretage en dødsanmeldelse, idet denne forpligtelse overgår til den læge, der udfærdiger dødsattesten. Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald indeholder en hjemmelsbestemmelse i 4, hvorefter de nærmere regler om afgivelse af anmeldelser fastsættes af kirkeministeren. Hvis lovforslaget vedtages, vil kirkeministeren udstede en bekendtgørelse, der gør det muligt at basere dødsanmeldelsen på overførsel af oplysninger fra det system, Sundhedsstyrelsen har udviklet til brug for lægernes udskrivning af dødsattest og registreringer i dødsårssagsregistret. Sundhedsstyrelsen stiller således et indberetningssystem til rådighed for den elektroniske indberetning af dødsattester, Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI). Såfremt sygehusenes systemer opfylder Sundhedsstyrelsens normer for dødsattestens indhold og kan kommunikere elektronisk med Sundhedsstyrelsens modtagesystem for de elektroniske dødsattester, kan indberetning ske via alternative systemer. Sundhedsstyrelsens system vurderes velegnet til også at håndtere elektronisk indberetning af dødsfald til CPR, og en anvendelse vil i høj grad medføre forenklede og effektiviserede arbejdsgange hos de berørte myndigheder. En digital indberetning af dødsfaldet direkte fra lægens side vil bl.a. betyde, at dødsfaldet vil blive registreret i CPR langt hurtigere end i dag, hvor der i gennemsnit går 4,5 dage, inden personregisterføreren har de nødvendige papirbaserede oplysninger til at foretage indberetningen Særligt vedrørende Sønderjylland Det foreslås, at loven ikke gælder for de sønderjyske landsdele, selvom retstilstanden, for så vidt angår fødselsanmeldelser, med lovforslaget gøres ens for hele landet. Det skyldes, at der allerede et fuldt udbygget regelsæt, der regulerer de sønderjyske forhold. Den ændrede dødsanmeldelse tænkes for Sønderjyllands vedkommende i stedet gennemført ved at ændre 8 i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele. Bestemmelsen regulerer, hvem der skal foretage dødsanmeldelse i de sønderjyske landsdele. Det bemærkes i den forbindelse, at Kirkeministeriet er ressortmyndighed i forhold til regelfastsættelse for de sønderjyske landsdele, efter at området ved kgl. resolution af 6. marts 2006 er overført fra justitsministeren til kirkeministeren Øvrige forhold Lovforslaget indebærer desuden ikke ændringer i de gældende regler om anmodning om begravelse eller ligbrænding, jf. bestemmelserne herom i lov om begravelse og ligbrænding som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni Hidtil har det i forbindelse med registreringen i CPR været påset af personregisterføreren, at habilitetsreglerne for den attestudstedende læge ikke var overtrådt. Med det fremlagte lovforslag vil der fremover ikke længere være en kontrolinstans til dette. Det vurderes, at dette er uproblematisk, både fordi lægen som hidtil ved sin underskrift på dødsanmeldelsen erklærer, at der ikke foreligger tilknytningsforhold som omhandlet i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 27. marts 2007 om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion. 4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget vurderes at få en mindre positiv økonomisk konsekvens for det offentlige, idet de papirbaserede og manuelle registreringer bortfalder. I forbindelse med fødselsanmeldelser er lovforslagets administrative konsekvenser, at regionerne fremtidigt

5 5 kan fremsende jordemoderanmeldelsen digitalt. For kommunerne vil der være den fordel, at de kommunale sundhedsplejesystemer samtidigt kan modtage underretning om fødsler. For registreringen af dødsfald består den administrative konsekvens i, at lægens dødsattest, der allerede nu udskrives fra et it-system, fremtidigt overføres fra dette system til CPR. Lovforslaget har dermed ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. 5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Forslagets administrative konsekvenser for borgerne Administrativt vil der være tale om lettelser for borgerne, idet forældrenes pligt til at foretage selvstændig fødselsanmeldelse afskaffes i de tilfælde, hvor der tillige sker jordemoderanmeldelse. Samtidig gives de pårørende bedre tid til omtanke og opgaver i forbindelse med dødsfaldet, idet dødsanmeldelsen ikke længere skal foretages af borgeren indenfor en to dages frist, men af den læge, der udfærdiger dødsattesten. 7. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Samtlige biskopper, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegneforening, KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Jordemoderforeningen samt Landsforeningen af Menighedsråd. 10. Sammenfattende skema Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for det offentlige Samlet set en mindre rationaliseringsgevinst ved øget digitalisering. Administrative konsekvenser for det offentlige Forenkling og effektivisering af sagsgange. Automatisk underretning om fødsler til kommunernes sundhedsplejesystemer Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for Borgere fritages for at skulle anmelde borgere fødsler og dødsfald. Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1. (Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald 1)»Folkekirkens ministerialbøger«er et forældet udtryk, idet personregistreringen siden 2002/2003 ikke længere sker i ministerialbøgerne, men elektronisk i Den elektroniske Kirkebog og CPR. Med den foreslåede ændring bliver terminologien korrekt. Til nr. 2. (Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald 2) Med den foreslåede ændring af stk. 1, bortfalder pligten for forældrene til at foretage anmeldelse af fødsel,

6 6 når en jordemoder har medvirket. Da jordemoderanmeldelsen samtidig skal være hovedreglen, er denne flyttet op først i bestemmelsen. I de tilfælde, hvor ingen jordemoder medvirker, består forældrenes pligt til at anmelde fødslen fortsat. I bestemmelsen anvendes udtrykket forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fælles forældremyndighed, forældremyndighedsindehaverne. Stk. 2, reguleres anmeldelsen af de fødsler, hvor ingen jordemoder har medvirket, og hvor hverken barnets mor eller far er i stand til at foretage fødselsanmeldelse for eksempel fordi de er afgået ved døden. Det fastlægges, hvem der i så fald skal foretage fødselsanmeldelsen. Stk. 3 regulerer, hvem der har pligt til at anmelde en fødsel i de få særlige tilfælde, hvor et barn fødes om bord på et skib eller i et luftfartøj på vej til landet. Med den foreslåede ændring af stk. 4 bortfalder den selvstændige pligt for pårørende til afdøde til at foretage anmeldelse af dødsfaldet. I stedet indføres der pligt for den læge, der udfærdiger dødsattesten, til også at anmelde dødsfaldet. Dette gælder, uanset hvor dødsfaldet sker. Til nr. 3. (Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald 3)»Ministerialbogsføreren«er et forældet udtryk, idet den civile registrering siden 2002/2003 ikke længere sker i ministerialbøgerne, men elektronisk i Den elektroniske Kirkebog og CPR. I stedet foreslås udtrykket»folkekirkens personregisterfører«anvendt. Med den foreslåede ændring bliver terminologien korrekt. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober Til 3 Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Det er foreslået, at loven ikke skal gælde for de sønderjyske landsdele. Selvom retstilstanden, for så vidt angår fødselsanmeldelser, med lovforslaget gøres ens for hele landet, findes der allerede et fuldt udbygget regelsæt, der regulerer de sønderjyske forhold, og det vurderes ikke nødvendigt at erstatte disse regler med nye. Den ændrede dødsanmeldelse tænkes for Sønderjyllands vedkommende i stedet gennemført ved at ændre 8 i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele. Bestemmelsen regulerer, hvem der skal foretage dødsanmeldelse i de sønderjyske landsdele. Det bemærkes i den forbindelse, at Kirkeministeriet er ressortmyndighed i forhold til regelfastsættelse for de sønderjyske landsdele, efter at området ved kgl. resolution af 6. marts 2006 er overført fra justitsministeren til kirkeministeren.

7 1) Dog varetages opgaven i Sønderjylland af kommunerne. 7

8 8 Gældende formulering Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget Bilag 1 1 I lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald som ændret ved 12 i lov nr. 279 af 26. maj 1976 og lov nr. 235 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer: 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted her i landet eller om bord i skibe eller luftfartøjer, hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn, skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre, for barn uden for ægteskab af moderen. Anmeldelse skal tillige foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Stk. 2. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle, hvis samlivet bestod, og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. Stk. 3. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-2, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes eller afdødes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold. Stk. 4. Har fødslen eller dødsfaldet fundet sted om bord i et skib eller et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller hans stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-3 er til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen. 3. Er en anmeldelse ufyldestgørende, kan ministerialbogsføreren pålægge den anmeldelsespligtige at afgive personlig forklaring til ham. 1. I 1 ændres»folkekirkens ministerialbøger«til:»den elektroniske Kirkebog og CPR« affattes således:» 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket, påhviler anmeldelsespligten den eller dem, der har forældremyndigheden. Stk. 2. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold. Stk. 3. Har fødslen fundet sted om bord på et skib eller i et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller dennes stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1 og 2 er til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen. Stk. 4. Den læge, der udfærdiger dødsattesten, skal anmelde dødsfaldet gennem sundhedsvæsenets it-systemer. 3. I 3 ændres»ministerialbogsføreren«til:»folkekirkens personregisterfører«.