Juristers karriereforløb ved Danmarks Domstole
|
|
- Margrethe Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rambøll Management Juristers karriereforløb ved Danmarks Domstole en spørgeundersøgelse Rapport August 2007
2
3 Juristers karriereforløb ved Danmarks Domstole - en spørgeundersøgelse Rapport August 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
4
5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 1 1. Indledning Baggrund og formål Datagrundlag og metode Disposition 6 2. De potentielle medarbejderes krav og forventninger Potentielle medarbejderes jobønsker Krav og forventninger til jobbet 9 3. De potentielle medarbejderes opfattelse af Domstolene Kendskab til Domstolene Karriere ved Domstolene Vurdering af arbejdsvilkår Nuværende og tidligere ansattes forventninger til job og opfattelse af Domstolene Krav til jobbet Vurdering af arbejdsvilkår Fratrædelse og genansættelse ved retterne Årsag til fratrædelse/orlov fra retterne Motivation for genansættelse ved retterne Uddannelse ved Domstolene Vurdering af grunduddannelsen Behov for efteruddannelse Landsretskonstitution Landsretskonstitutionen i dag Forslag til ændring af og supplement til landsretskonstitutionen 36 Bilag 1 Undersøgelsens målgrupper og metode De anvendte spørgeskemaer Deltagelse i undersøgelsen 39 Undersøgelsens repræsentativitet 39 Usikkerheder 40 Bilag 2 Notat fra fokusgrupper blandt nuværende og tidligere jurister ved Domstolene 41 Bilag 3 Studerende og kandidater Baggrundsoplysninger 58 Bilag 4 Jurister ved Domstolene Baggrundsoplysninger 62
6
7 Sammenfatning I denne sammenfatning præsenteres resultaterne af to undersøgelser blandt potentielt fremtidige medarbejdere og blandt nuværende og tidligere jurister ansat ved Domstolene. Undersøgelserne er gennemført af Rambøll Management for Domstolsstyrelsen i maj Potentielle medarbejderes krav og forventninger En stor del af de studerende og kandidaterne ønsker at arbejde inden for advokatsektoren. 39% har sektoren som deres 1. prioritet. Som argument gives blandt andet, at det er et alsidigt og udfordrende job med en god løn. Indholdet i jobbet er det klart vigtigste for de studerende og kandidaterne, når de skal vælge job. 85% angiver, at indholdet i jobbet, såsom variationen i opgaverne, har størst betydning. Herefter er der et stort spring til de øvrige forhold arbejdstilrettelæggelse (37%), karrieremuligheder (33%), arbejdsmiljøet (31%) og lønnen (29%). Forhold som har mindst betydning ved valg af job er høj jobsikkerhed (2%), organisationskulturen (4%) og muligheden for at arbejde som generalist (4%). Inden for området arbejdsmiljø og arbejdsgange mv. er det særligt vigtigt for de potentielle medarbejdere, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Herefter følger balancen mellem arbejde og fritid, gode ledelsesforhold og indflydelsen på egne opgaver. Mindre vigtig er den tætte borgerkontakt, mulighederne for at arbejde alene og som generalist. I forhold til karriere- og udviklingsmæssige områder, er det vigtigst for de potentielle medarbejdere, at der er mange faglige udfordringer i jobbet, og mindre vigtigt er det, at jobbet kan være et godt springbræt til en anden karriere. Potentielle medarbejderes kendskab og opfattelse af Domstolene 17% kender i høj grad eller meget høj grad til Domstolene som arbejdsplads, 48% i nogen grad, mens de resterende 34% slet ikke eller i nogen grad kender til Domstolene som arbejdsplads. 73% af de potentielle medarbejdere har ikke kendskab til volontørordningen ved Domstolene, 25% kender til ordningen uden at have deltaget i den, mens 2% har deltaget. Overordnet set har underviserne på universiteterne størst indflydelse på de potentielle medarbejderes opfattelse af Domstolene som arbejdsplads (49%) efterfulgt af venner, kolleger eller studiekammerater (42%), samt omtalen i medierne (39%). Domstolsstyrelsens informationsmøder og volontørordningen har samlet set mindst indvirkning på de potentielle medarbejderes opfattelse af Domstolene som arbejdsplads. Blandt potentielle medarbejdere, som ikke inden for de seneste måneder har søgt ansættelse ved Domstolene, vurderer 75% jobindholdet som den primære motivationsfaktor, hvis de skulle søge en stilling ved Domstolene. De øvrige motivationsfaktorer vælges af væsentlig færre dog er karrieremuligheder, arbejdstilrettelæggelsen, de samlede ansættelsesvilkår og udviklings- og uddannelsesmulighederne blandt de vigtigste. Undersøgelsen viser endvidere, at det især er lønnen (28%) og arbejdspladsens geografiske placering (26%), der kan afholde de potentielle medarbejdere fra at søge en stilling ved Domstolene. Det er samtidig forhold som ikke er de store motivationsfaktorer for at søge en stilling ved Domstolene, og 1
8 lønnen er endvidere blandt de områder, der har størst betydning for de potentielle medarbejdere, når de skal søge et job generelt. De potentielle medarbejdere vurderer på nuværende tidspunkt den høje jobsikkerhed som det mest positive ved Domstolene i forhold til forskellige områder. Samtidig har de øvrige resultater vist, at den høje jobsikkerhed ved Domstolene ikke er en stor motivationsfaktor, når der skal søges job. Nuværende og tidligere ansattes opfattelse af Domstolene Jobindholdet har størst betydning for juristerne ved Domstolene (90%), når de skal vælge job dog en anelse mere for de tidligere end nuværende ansatte. Herefter er der et stort spring til de øvrige forhold, hvor de vigtigste er arbejdstilrettelæggelsen (35%), karrieremuligheder (29%) og lønnen (24%). Karrieremuligheder, udviklings- og uddannelsesmuligheder og ledelsesforholdene har større betydning for de tidligere ansatte end de nuværende ansatte. Rettes fokus mod de nuværende medarbejderes primære motivation for at søge en stilling ved retterne første gang angives især Nye og mere faglige udfordringer Jobindholdet Et spændende arbejde Et selvstændigt arbejde Ønsket om at blive dommer Inden for området arbejdsmiljø og arbejdsgange mv. er det især vigtigt for de nuværende og tidligere ansatte ved Domstolene, at der er gode muligheder for at arbejde selvstændigt, godt arbejdsmiljø, stor indflydelse på egne opgaver, gode ledelsesforhold og en passende balance mellem arbejde og fritid. Juristerne er samtidig ikke lige så enige i udsagnene, når der ses på opfattelsen af disse forhold ved Domstolene. I forhold til karriere- og udviklingsmæssige områder, er det vigtigst for de nuværende og tidligere ansatte ved Domstolene, at der er mange faglige udfordringer. Igen er de ikke lige så enige, når der ses på opfattelse af disse forhold ved Domstolene. Der er relativ stor forskel på opfattelsen af forskellige udsagn om Domstolene mellem de nuværende og tidligere ansatte. Eksempelvis er de nuværende ansatte mere enige i, at de har stor indflydelse på egne arbejdsopgaver, fleksible arbejdsforhold, godt tilfreds med den øverste ledelse og at der er høj jobsikkerhed. Lidt over halvdelen (52%) af de adspurgte jurister vil i høj grad eller meget høj grad anbefale en god ven eller et nært familiemedlem at søge ansættelse ved Domstolene, 36% vil i nogen grad give en anbefaling, 10% vil slet ikke eller i ringe grad, mens de resterende 3% ikke kan tage stilling. Fratrædelse og genansættelse ved retterne Jurister, der på et tidspunkt har søgt om orlov eller valgt at fratræde deres stilling, angiver som baggrund særligt lysten til andre udfordringer. 68% har angivet dette som en årsag. Skelnes mellem jurister, der stadig er på orlov eller er fratrådt deres stilling, og jurister der har været på orlov, men vendt tilbage, viser undersøgelsen, at jurister der ikke er vendt tilbage i relativ højere grad angiver særligt lysten til andre udfordringer, jobindholdet, sen karriereafklaring ved retterne 2
9 og utilfredshed med organisationskulturen som baggrund for deres orlov eller fratrædelse. Det er især jobindholdet og dernæst karrieremulighederne, som er motivationsfaktorer for at vende tilbage til job ved retterne, og som også har været de primære årsager til, at jurister er vendt tilbage til job ved retterne. Blandt jurister, der enten pt. har orlov fra retterne til anden beskæftigelse eller er fratrådt stillingen ved Domstolene, er der en tendens til, at de overvejende vælger job som ansat advokat, i justitsministeriet, job som selvstændig advokat eller som virksomhedsjurist. Uddannelse ved Domstolene Af de deltagende jurister i undersøgelsen har i alt 46% gennemført grunduddannelsen, 7% er i gang med grunduddannelsen, mens de resterende 47% ikke har gennemført grunduddannelsen. 36% af de jurister, der har gennemført grunduddannelsen, mener i høj eller meget høj grad, at den var tilrettelagt hensigtsmæssigt i forhold til deres forløb ved Domstolene. Hvad angår uddannelsens relevans for den senere beskæftigelse, angiver kun 16% af de nuværende domstolsjurister ved retterne, at de slet ikke eller i ringe grad anvender det tillærte. Hovedparten af de tidligere domstolsjurister anser det ligeledes som en fordel i deres nuværende arbejde, at de har gennemgået grunduddannelsen. Godt hver femte (22%) af de jurister, der har gennemført grunduddannelsen, mener, at der manglede fag eller emner i grunduddannelsen, som ville være relevante for deres nuværende arbejde. De angivne mangler varierer, men en rimelig stor andel nævner administration og ledelse som relevante emner. Langt hovedparten af domstolsjuristerne (84%) med nuværende ansættelse ved retterne eller med orlov derfra tilkendegiver, at der i høj grad eller meget høj grad er behov for efteruddannelse blandt domstolsjuristerne. Domstolsjuristerne efterspørger især efteruddannelse inden for civilret, personaleledelse, strafferet og retsledelse. Adspurgt om behovet for en formel efteruddannelse på linje med grunduddannelsen mener 55% af domstolsjuristerne, at der i høj grad eller meget høj grad bør etableres et egentligt efteruddannelsesforløb for domstolsjurister. Flertallet mener, at efteruddannelsen bør være kontinuerlig afstemt efter den enkeltes karriereforløb. I forhold til selve kursusformen er der splittelse om, hvorvidt efteruddannelsen bør foregå på kurser arrangeret af Domstolsstyrelsen eller på kurser med deltagelse af andre faggruppe. Landsretskonstitution I alt har 67% af juristerne i undersøgelsen været konstitueret i landsretten. Heraf har de 57% været konstitueret i Østre Landsret, mens 43% har været konstitueret i Vestre Landsret. Hvad angår landsretskonstitutionens tidsmæssige placering, er der større enighed om, at den lå på et godt tidspunkt i forhold til deres karriereforløb end i forhold til deres privatliv. F.eks. angiver mange, at det var problematisk at gennemføre konstitutionen med små børn. 3
10 Hovedparten (81%) af dem, der har været igennem en landsretskonstitution, følte sig tilstrækkelig moden rent personligt til at gennemgå forløbet. Ikke helt så mange (64%) følte, at de var fagligt godt klædt på til at gennemgå konstitutionen, og under halvdelen (40%) er enige eller helt enige i, at de forud for konstitutionsperioden vidste, hvilke faglige krav der ville blive stillet, og hvilke faglige kvalifikationer der ville blive lagt vægt på, under konstitutionen. De jurister, der har angivet, at de var utilfredse med deres forudsætninger for at gennemføre landsretskonstitutionen, efterlyser i høj grad mere information forud for forløbet om krav og forventninger til den konstituerede og om forløbets indhold. Hvad angår det faglige udbytte af landsretskonstitutionen, er de tidligere konstituerede generelt rigtigt godt tilfredse. De utilfredse efterspørger dog mere vejledning og løbende evalueringer under konstitutionsperioden. De tidligere konstituerede er endvidere kommet med en lang række konstruktive kommentarer og ændringsforslag, hvor blandt andet nedenstående punkter går igen: Landsretsudtalelsen bør ikke være eneafgørende for muligheden for at blive dommer den har alt for stor betydning for det videre karriereforløb Mulighed for flere landsretskonstitutionsperioder Bedre introduktion til forløbet Løbende evaluering af indsatsen undervejs i konstitutionsperioden; bedre feedback Mere ensartet, objektiv og gennemsigtig bedømmelse (mange har oplevet, at udtalelsen var påvirket af personlige antipatier) 4
11 1. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af to undersøgelser - blandt potentielt fremtidige medarbejdere og blandt nuværende og tidligere jurister ansat ved Domstolene. Undersøgelserne er gennemført af Rambøll Management for Domstolsstyrelsen i maj I forlængelse af de kvantitative undersøgelser er der endvidere blevet gennemført to fokusgrupper i august en blandt dommere og en blandt øvrige jurister. Vigtige resultater fra fokusgrupperne indgår i denne rapport Baggrund og formål Domstolene oplever for tiden nye organisatoriske reformer, nye opgaver og øget krav fra offentligheden. Det stiller krav til medarbejderne ved Domstolene, som dermed har brug for blandt andet kompetenceudvikling igennem hele arbejdslivet. Som det er i dag, er der ingen samlet udviklingsplan for jurister i alderen år og op til pensionsalderen. Domstolsstyrelsen er derfor interesseret i at sikre en grundig og løbende udvikling i karriereforløbet for domstolsjurister. Domstolsstyrelsen er endvidere også interesseret i tiltag, der kan sikre, at Domstolene fremover kan tiltrække og fastholde medarbejdere med de rette kvalifikationer og kompetencer. Domstolsstyrelsen har nedsat et visionsudvalg, som skal klarlægge de overordnede visioner for et samlet karriere- og kompetenceudviklingsforløb. Spørgeskemaundersøgelserne skal bruges til støtte for visionsudvalgets arbejde og dermed til sikring af optimal rekruttering og kontinuerlig kompetenceudvikling for domstolsjuristerne. 1.2 Datagrundlag og metode Målgrupperne i undersøgelsen blandt potentielt fremtidige medarbejdere er jurastuderende, nyuddannede kandidater og personer, som indenfor de seneste måneder har søgt ansættelse som jurist ved Domstolene. Målgrupperne i undersøgelsen blandt nuværende og tidligere jurister ved Domstolene er jurister, der pt. er ansat ved Domstolene og jurister, der inden for de seneste fem år har været ansat ved Domstolene. Undersøgelserne er alle blevet gennemført som internetbaserede spørgeskemaundersøgelser. De studerende har haft mulighed for at deltage via Syddansk Universitet, Århus Universitet og Københavns Universitets hjemmesider, kandidater og tidligere medarbejdere har modtaget postalt brev med kode til internetskema, mens ansøgere og nuværende ansatte har modtaget invitation via . Der er sendt en reminder om undersøgelsen og en ny adgang til at deltage i undersøgelsen til alle grupper undtaget de studerende og kandidater fra KU. Ved igangsættelsen af dataanalyserne var der modtaget henholdsvis 168 og 50 skemaer fra henholdsvis juridiske kandidater og ansøgere, hvilket svarer til en svarprocent på henholdsvis 28% og 47%. Dertil er der indkommet 599 besvarelser blandt studerende. Samlet er der således indkommet 817 besvarelser fra potentielt fremtidige medarbejdere, fordelt på 514 fra Københavns 1 Resultaterne fra de to fokusgrupper findes i notatet Notat fra fokusgrupper blandt nuværende og tidligere jurister ved Domstolene, optrykt som bilag til denne rapport. 5
12 Universitet, 268 fra Århus Universitet og 35 besvarelser fra Syddansk Universitet. Blandt nuværende og tidligere ansatte er svarprocenten henholdsvis 53% og 43%. Der kan ikke udledes noget om årsagen til, at de øvrige ikke har ønsket at bidrage til undersøgelsens resultater. I tabellen herunder fremgår totalpopulationen, undersøgelsernes stikprøver, samt antal besvarelser og svarprocent inden for de forskellige målgrupper. Der henvises til bilag 1 for en yderligere beskrivelse af datagrundlag og metode, herunder information om udtrækskilde. Tabel 1.1 Oversigt over målgrupper, populationer, stikprøver, antal besvarelser og svarprocent Total (population) Udvalgt til undersøgelsen (stikprøve) Besvarelser Målgrupper Antal Antal Antal Svarprocent Jurastuderende * Potentielle Juridiske kandidater** medarbejdere Ansøgere Nuværende og tidligere Nuværende medarbejdere medarbejdere Tidligere medarbejdere Kilde: Domstolsstyrelsen, KU, AU og SDU * Potentielt har alle haft mulighed for at deltage, idet undersøgelsen har været tilgængelig på institutternes hjemmesider. Reelt har alle studerende sandsynligvis ikke benyttet hjemmesiden i indsamlingsperioden. **Kandidater, der har afsluttet jurastudiet inden for de seneste fem år. 1.3 Disposition Rapporten er disponeret i 7 kapitler. Efter dette indledende kapitel 1, ser vi i kapitel 2 på jobønsker hos de potentielle medarbejdere, og hvad der har betydning for deres valg af job. I kapitel 3 rettes fokus på deres kendskab og opfattelse af Domstolene, herunder hvad der især motiverer dem til at søge en stilling ved Domstolene. De resterende kapitler viser resultaterne fra undersøgelsen blandt nuværende og tidligere jurister ansat ved Domstolene. Kapitel 4 behandler juristernes forventninger til et job generelt, samt deres opfattelse af jobbet ved Domstolene. Kapitel 5 ser på årsagerne til orlov eller fratrædelse fra en stilling ved retterne, samt årsagerne til tilbagevenden til arbejde ved retterne. Kapitel 6 viser juristernes vurdering af grunduddannelsen og deres behov for efteruddannelse, og endelig behandler kapitel 7 forhold vedrørende landsretskonstitution. 6
13 2. De potentielle medarbejderes krav og forventninger I dette kapitel ser vi nærmere på, inden for hvilke områder de potentielle medarbejdere (studerende og kandidater) helst vil arbejde, og hvorvidt deres tidligere joberfaring har betydning for deres ønsker. Endvidere rettes fokus på forhold, der har betydning for valg af job. 2.1 Potentielle medarbejderes jobønsker De studerende og kandidaterne er blevet bedt om at angive op til tre områder i prioriteret rækkefølge, som de helst vil arbejde med. Figur 2.1 viser de områder, som har fået flest 1. prioriteter. Det fremgår således af figuren, at en stor del af de studerende og kandidaterne ønsker at arbejde inden for advokatsektoren - 66% af de adspurgte har angivet sektoren som en af deres tre første prioriteter, hvoraf hele 39% har sektoren som deres 1. prioritet. Som argument gives blandt andet, at det er et alsidigt og udfordrende job med en god løn. Undersøgelsen har endvidere vist, at særligt mænd angiver advokatsektoren som 1. prioritet. Figur 2.1 Inden for hvilket område vil du helst arbejde? Advokatsektoren Anklagemyndighed Domstole Privat virksomhed Centraladministrationen Private organisationer mv EU 13% 14% 13% 12% 10% 11% 20% 17% 11% 20% 15% 6% 8% 9% 5% 5% 7% 3% 5% 3% 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Anm.: Figuren er baseret på 817 besvarelser. Det har været muligt at vælge blandt 15 områder. Figuren viser de syv områder, der har fået flest 1. prioritet. 7
14 Over halvdelen af de adspurgte mener, at deres hidtidige erfaring fra studiejob i høj grad eller meget høj grad har betydning for deres fremtidige jobønsker. Ikke overraskende angiver kandidater i højere grad end studerende, at tidligere erhvervserfaring har betydning for fremtidige ønsker, jf. figur Figur 2.2 I hvilken grad har din hidtidige joberfaring betydning for dine fremtidige jobønsker? Total (n=596) 10% 35% 55% Jeg er i gang med bachelordelen (n=168) 18% 37% 45% Jeg er i gang med overbygningen (n=224) 8% 38% 54% Jeg har afsluttet uddannelsen (n=204) 5% 31% 63% 0% 25% 50% 75% 100% Slet ikke eller i ringe grad I nogen grad I høj eller meget høj grad Anm.: Ved ikke indgår ikke i figuren. 8 2 n angiver antal besvarelser.
15 2.2 Krav og forventninger til jobbet Indholdet i jobbet er klart det vigtigste for studerende og kandidater, når de skal vælge job. 85% angiver jobindholdet som den vigtigste faktor ved jobvalg. Herefter er der et stort spring til de øvrige forhold arbejdstilrettelæggelse (37%), karrieremuligheder (33%), arbejdsmiljøet (31%) og lønnen (29%), jf. figur 2.3. Høj jobsikkerhed (2%), organisationskulturen (4%) og muligheden for at arbejde som generalist (4%) fremgår at have mindre betydning ved jobvalg. Figur 2.3 Hvilke af følgende forhold har størst betydning for dig, når du skal vælge job? Indholdet i jobbet 85% Arbejdstilrettelæggelsen Karrieremuligheder Arbejdsmiljøet Lønnen Udviklings- og uddannelsesmuligheder Samlede ansættelsesvilkår 37% 33% 31% 29% 24% 24% Arbejdspladsens geografiske placering 13% Arbejdspladsens image Ledelsesforholdene Muligheden for at arbejde som generalist Organisationskulturen Høj jobsikkerhed Andet 5% 5% 4% 4% 2% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm.: Figuren er baseret på 817 besvarelser. Det har været muligt at sætte op til tre kryds. En opdeling på køn viser blandt andet, at mænd har relativ mere fokus på karrieremuligheder og lønnen end kvinder, mens kvinders fokus i højere grad er på forhold som arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og arbejdstilrettelæggelsen. Opdelt på uddannelsesinstitution viser undersøgelsen endvidere, at studerende og kandidater fra Syddansk Universitet i højere grad lægger vægt på karrieremuligheder end studerende og kandidater fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 9
16 Med henblik på at nuancere ovenstående er de potentielle medarbejdere blevet bedt om at vurdere en række specifikke forholds betydning ved jobvalg. Resultaterne er illustreret i figur 2.4 og figur 2.5, som viser forhold omkring arbejdsmiljø og arbejdsgange henholdsvis karriere og karriereudvikling. Figurerne præsenterer enigheden som en indeksscore gående fra 0 til 100. Jo højere indeksscore, des større enighed i udsagnet. Inden for området arbejdsmiljø og arbejdsgange mv. er det særligt vigtigt for de potentielle medarbejdere, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen med en indeksværdi på 92. Herefter følger balancen mellem arbejde og fritid (85), gode ledelsesforhold (83) og indflydelsen på egne opgaver (81). Mindre vigtig er den tætte borgerkontakt (54), mulighederne for at arbejde alene (54) og som generalist (55). Figur 2.4 Det er meget vigtigt for mig, at Helt uenig Helt enig... der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen... jeg får en passende balance mellem arbejde og fritid... der er gode ledelsesforhold... jeg får stor indflydelse på egne opgaver... jeg får gode muligheder for at arbejde selvstændigt... lønnen er god... jeg får fleksible arbejdsforhold arbejdspladsen har et godt image (omdømme mv.)... der er høj jobsikkerhed... jeg får gode muligheder for at arbejde i tværfaglige teams/projektgrupper... jeg får gode muligheder for at arbejde som generalist... jeg får gode muligheder for at arbejde alene... arbejdet involverer tæt borgerkontakt Indeks En opdeling på uddannelsesniveau viser blandt andet, at især kandidater mener, at det er vigtigt, at jobbet giver gode muligheder for at arbejde selvstændigt. Undersøgelsen viser endvidere, at det i relativ højere grad er vigtigere for studerende og kandidater fra Syddansk Universitet, at der er høj jobsikkerhed i forhold til studerende og kandidater fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 10
17 I forhold til karriere- og udviklingsmæssige områder, er det vigtigst for de potentielle medarbejdere, at der er mange faglige udfordringer i jobbet (87), og mindre vigtigt er det, at jobbet kan være et godt springbræt til en anden karriere (66). Sammenholdt med figur 2.4 er de faglige udfordringer samlet set det næst vigtigste område i forhold til at vælge job. Figur 2.5 Det er meget vigtigt for mig, at Helt uenig... der er mange faglige udfordringer... jeg får gode muligheder for kompetenceudvikling og efter/videreuddannelse... jobbet giver mig gode muligheder for at gøre karriere Helt enig jeg får gode muligheder for at erhverve og udvikle ledelseskompetencer... jobbet kan være et godt springbræt til en anden karriere Indeks En opdeling på uddannelsesniveau viser, at særligt kandidater lægger vægt på, at jobbet kan være et godt springbræt til en anden karriere. Tilsvarende er det i højere grad studerende og kandidater fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der er af denne opfattelse. 11
18 3. De potentielle medarbejderes opfattelse af Domstolene Dette kapitel sætter først fokus på studerende og kandidaters kendskab til Domstolene, og dernæst hvad der især kan motivere dem til at søge en stilling ved Domstolene. Efterfølgende ser vi på deres vurdering af vilkårene på forskellige områder ved henholdsvis Domstolene, i den offentlige sektor og i den private sektor. 3.1 Kendskab til Domstolene 17% kender i høj grad eller meget høj grad til Domstolene som arbejdsplads, 48% i nogen grad, mens de resterende 34% slet ikke eller i nogen grad kender til Domstolene som arbejdsplads, jf. figur 3.1. Kendskabet er størst blandt kandidater, der har afsluttet deres uddannelse (23%). Mindst kendskab ses blandt studerende på overbygningen. Figur 3.1 I hvilken grad kender du til Domstolene som arbejdsplads? Total (n=817) 34% 48% 17% Jeg er i gang med bachelordelen (n=360) 31% 53% 16% Jeg er i gang med overbygningen (n=247) 40% 45% 15% Jeg har afsluttet uddannelsen (n=210) 33% 44% 23% 0% 25% 50% 75% 100% Slet ikke eller i ringe grad I nogen grad I høj eller meget høj grad Anm.: Ved ikke indgår ikke i figuren. En opdeling på geografi viser, at kendskabet til Domstolene som arbejdsplads, er lavest blandt studerende fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 73% af de potentielle medarbejdere har ikke kendskab til volontørordningen ved Domstolene, jf. figur 3.2 på næste side. 25% kender til ordningen uden at have deltaget i den, mens 2% har deltaget. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at der er størst kendskab til volontørordningen blandt de årige og dermed tilsvarende blandt studerende på overbygningen og kandidaterne. 12
19 Figur 3.2 Kender du volontørordningen ved Domstolene, og har du deltaget i den? Kender ikke ordningen 73% Kender ordningen, men har ikke deltaget i den 25% Har deltaget i ordningen 2% Ved ikke 0,5% Anm.: Figuren er baseret på 817 besvarelser. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% En analyse på tværs af uddannelsesinstitution viser, at andelen uden kendskab til volontørordningen er størst blandt studerende og kandidater fra Københavns Universitet (80% mod 62% ved Aarhus Universitet og 63% ved Syddansk Universitet). I forhold til at påvirke potentielle medarbejderes opfattelse af Domstolene som arbejdsplads viser undersøgelsen, at vejen overordnet primært går via undervisere på universiteterne (49%), efterfulgt af venner, kolleger eller studiekammerater (42%), samt omtalen i medierne (39%), jf. figur 3.3 på næste side. En opdeling på uddannelsesniveau viser ikke overraskende, at det især er studerende, der bliver påvirket af underviserne (56% for bachelor, 50% for overbygningen), mens kandidaternes opfattelse i højere grad er påvirket af deres venner og kolleger (52%). Figur 3.3 viser endvidere, at de studerende på bachelordelen i relativ højere grad lader sig påvirke af Domstolenes omtale i medierne end de to øvrige grupper. Domstolsstyrelsens informationsmøder og volontørordningen har samlet set mindst indvirkning på de potentielle medarbejderes opfattelse af Domstolene som arbejdsplads. 18% angiver, at andre forhold end de angivne har påvirket deres opfattelse af Domstolene som arbejdsplads. Der nævnes især studieture, nuværende ansættelse, beskæftigelse som domsmand, tilskuer ved retsmøder og internettet. 13
20 Figur 3.3 Hvad/Hvem har påvirket din opfattelse af Domstolene som arbejdsplads? Undervisere på studiet Venner, kolleger eller studiekammerater Omtale i medierne Familiemedlemmer Studiejob Domstolsstyrelsens informationsmøder Volontørordningen ved Domstolene Andet Ved ikke 12% 14% 10% 10% 7% 6% 12% 3% 4% 1% 4% 9% 2% 1% 1% 3% 18% 16% 15% 23% 10% 11% 10% 9% 49% 56% 50% 34% 42% 38% 41% 52% 39% 44% 35% 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Total (n=817) Bachelor (n=360) Overbygning (n=247) Kandidat (n=210) Anm.: Figuren er baseret på 817 besvarelser. 14
21 3.2 Karriere ved Domstolene 62% af de potentielle medarbejdere vurderer, at en karriere ved Domstolene vil være attraktiv eller meget attraktiv for dem, 19% angiver at Domstolene vil være mindre attraktiv eller slet ikke attraktiv, mens 17% angiver hverken/eller. Samtlige potentielle medarbejdere (11 respondenter) med kursusfag primært rettet mod arbejde ved Domstolene vurderer en karriere her som attraktiv eller meget attraktiv. Studerende og kandidater fra Syddansk Universitet angiver i højere grad, at en karriere ved Domstolene vil være attraktiv for dem i forhold til studerende og kandidater fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Potentielle medarbejdere, som ikke inden for de seneste måneder har søgt ansættelse ved Domstolene, er blevet bedt om at angive deres primære motivation for at søge en stilling ved Domstolene, og hvad der kunne afholde dem fra at søge. 75% vurderer indholdet i jobbet som den primære motivationsfaktor, jf. figur 3.4. De øvrige motivationsfaktorer vælges af væsentlig færre potentielle medarbejdere dog er karrieremuligheder (30%), arbejdstilrettelæggelsen (28%), de samlede ansættelsesvilkår (26%) og udviklingsog uddannelsesmulighederne (21%) blandt de vigtigste. Figur 3.4 viser endvidere, at det især er lønnen (28%) og arbejdspladsens geografiske placering (26%), der kan afholde potentielle medarbejdere fra at søge en stilling ved Domstolene. 15
22 Figur 3.4 Primær motivation og hvad der kan afholde potentielle medarbejdere fra at søge stilling ved Domstolene (blandt ikke ansøgere) Indholdet i jobbet Karrieremuligheder Arbejdstilrettelæggelsen De samlede ansættelsesvilkår Udviklings- og uddannelsesmuligheder Lønnen Arbejdspladsens image Arbejdsmiljøet Muligheden for at arbejde som generalist Høj jobsikkerhed 8% 30% 10% 28% 16% 26% 6% 21% 6% 14% 28% 13% 6% 13% 18% 12% 17% 11% 75% Arbejdspladsens geografiske placering Organisationskulturen Ledelsesforholdene Andet 9% 5% 11% 2% 13% 1% 8% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Primære motivation for at søge en stilling ved Domstolene (n=766) Årsager til ikke at søge en stilling ved Domstolene (n=760) Anm.: Svarkategorier, der er valgt som motivationsfaktor, er ikke vist ved spørgsmål om, hvad der kan afholde en fra at søge en stilling ved Domstolene. Det har ikke været muligt at vælge svarmuligheden Høj jobsikkerhed i spørgsmålet om, hvad der kan afholde en fra at søge en stilling ved Domstolene. Det har været muligt at sætte op til tre kryds. En opdeling på tværs af uddannelsesniveau viser, at kandidater i mindre grad end studerende motiveres af karrieremulighederne i Domstolene. Derimod lægger kandidaterne mere vægt på arbejdstilrettelæggelsen end de studerende. Der er endvidere en tendens til, at studerende og kandidater fra Syddansk Universitet i relativ højere grad lægger vægt på jobindholdet og karrieremuligheder end studerende og kandidater fra de to andre universiteter. En analyse på tværs af uddannelsesniveau viser endvidere, at kandidater og studerende på overbygningen i højere grad end studerende på bachelordelen ville undlade at søge stilling ved Domstolene på grund af lønnen. Tilsvarende har arbejdspladsens geografiske placering også større betydning for kandidater end studerende. 16
23 3.3 Vurdering af arbejdsvilkår Når der rettes fokus på arbejdsvilkår ved Domstolene, vurderer de potentielle medarbejdere på nuværende tidspunkt den høje jobsikkerhed (75) som det mest positive i forhold til forskellige områder. Det er tilsvarende det område ved Domstolene, som vurderes mest positivt i forhold til både den offentlige og private sektor, men samtidig har de øvrige resultater vist, at den høje jobsikkerhed ved Domstolene ikke er en væsentlig motivationsfaktor, når der skal søges job, jf. figur 2.3 og figur 3.4. Figur 3.5 Vurdering af forskellige vilkår ved Domstolene, i den offentlige sektor og den private sektor Meget negativ Meget positivt Jobsikkerhed De samlede ansættelsesvilkår Image og omdømme Indholdet i jobbet Udviklings- og uddannelsesmuligheder Karrieremuligheder Organisationskulturen Arbejdstilrettelæggelsen Arbejdsmiljøet Ledelsesforholdene Lønnen Indeks Domstolene Offentlig sektor Privat sektor Den private sektor scorer klar højest på udvikling (77), karriere (86) og løn (89). Særligt lønnen og karrieremuligheder ligger markant højere end for både Domstolene (50 for løn; 61 for karrieremuligheder) og den offentlige sektor (31 for løn; 53 for karrieremuligheder). Det bemærkes samtidig, at både lønnen og karrieremuligheder er blandt de områder, der har størst be- 17
24 tydning for de potentielle medarbejdere, når de skal vælge job. Dertil er blandt andet lønnen det område, der især kan afholde de potentielle medarbejdere fra at søge en stilling ved Domstolene. Figur 3.5 viser endvidere, at Domstolene scorer højt på image væsentlig højere end den øvrige offentlige sektor og næsten på niveau med den private sektor. Derudover har Domstolene sammen med den øvrige offentlige sektor en fordel på ansættelsesvilkår og arbejdstilrettelæggelsen. Der er således mere balance mellem arbejde og fritid ved Domstolene og den offentlige sektor end den private. De tidligere resultater har vist, at indholdet i jobbet har meget stor betydning for de potentielle medarbejdere, når de skal vælge job. Når der ses på vurderingen af dette vilkår, bemærkes et mindre forbedringspotentiale for både Domstolene, den offentlige og private sektor; jobindholdet vurderes lidt mindre positivt end karrieremuligheder og løn i den private sektor. 18
25 4. Nuværende og tidligere ansattes forventninger til job og opfattelse af Domstolene De resterende kapitler viser resultaterne fra undersøgelsen blandt de nuværende og tidligere ansatte ved Domstolene. 4.1 Krav til jobbet Figur 4.1 viser, hvilke forhold der har størst betydning for nuværende og tidligere jurister ved Domstolene, når de skal vælge job. Figur 4.1 Hvilke af følgende forhold har størst betydning for dig, når du skal vælge job? Indholdet i jobbet Arbejdstilrettelæggelsen Karrieremuligheder Lønnen Samlede ansættelsesvilkår Arbejdspladsens geografiske placering Udviklings- og uddannelsesmuligheder Arbejdsmiljøet Ledelsesforholdene Muligheden for at arbejde som generalist Arbejdspladsens image Høj jobsikkerhed Organisationskulturen Andet Ved ikke 35% 36% 30% 29% 28% 38% 24% 24% 20% 19% 20% 15% 18% 20% 8% 18% 17% 33% 16% 16% 15% 11% 9% 25% 8% 8% 5% 8% 8% 3% 5% 6% 0% 3% 3% 5% 2% 2% 3% 1% 1% 0% 90% 89% 93% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Total (n=395) Nuværende ansatte (n=355) Tidligere ansatte (n=40) Anm.: Figuren er baseret på 395 besvarelser. Det har været muligt at sætte op til tre kryds. 19
26 Som det var gældende for studerende og kandidater har jobindholdet størst betydning for nuværende og tidligere ansatte jurister ved Domstolene (ca. 90%). Herefter er der igen et stort spring til de øvrige forhold, hvor de vigtigste er arbejdstilrettelæggelsen (35%), karrieremuligheder (29%) og lønnen (24%). Af figuren fremgår det endvidere, at karrieremuligheder, udviklings- og uddannelsesmuligheder og ledelsesforholdene har større betydning for de tidligere ansatte end de nuværende ansatte. Rettes fokus mod de nuværende medarbejderes primære motivation for at søge en stilling ved retterne første gang angives især Nye og mere faglige udfordringer Jobindholdet Et spændende arbejde Et selvstændigt arbejde Ønsket om at blive dommer 4.2 Vurdering af arbejdsvilkår Figur 4.2 og figur 4.3 sammenholder vigtigheden af forskellige udsagn i forbindelse med valg af job generelt med opfattelsen af jobbet ved Domstolene. Figurerne er tematiseret, så figur 4.2 viser forhold som arbejdsmiljø og arbejdsgange, mens figur 4.3 behandler karriere og karriereudvikling. Figurerne præsenterer enigheden som en indeksscore gående fra 0 til 100. Jo højere indeksscore, des større enighed i udsagnet. Det fremgår af figuren, at det inden for området arbejdsmiljø og arbejdsgange mv. især er vigtigt for de nuværende og tidligere ansatte ved Domstolene, at der er gode muligheder for at arbejde selvstændigt (88), godt arbejdsmiljø (88), stor indflydelse på egne opgaver (86), gode ledelsesforhold (84) og en passende balance mellem arbejde og fritid (82). Når man ser på deres vurdering af disse forhold som fleksibilitet, balance og ledelse, er der et vist forbedringspotentiale. Juristerne er knap så enige i disse forhold, når der spørges til deres opfattelse af jobbet ved Domstolene. Fokusgrupperne bekræfter endvidere figuren meget godt. Eksempelvis giver deltagerne udtryk for, at der er gode muligheder for at arbejde selvstændigt, og at Domstolene fortsat skal sikre selvstændigheden i arbejdet. Deltagerne giver også udtryk for, at det faglige arbejdsmiljø er vigtigt, men som det er i dag, er det langt de fleste steder i høj grad baseret på uformel og individuel basis. Der skal derfor være langt mere fokus på dette område, blandt andet ved mere teamsamarbejde, en systematisk indsats for at sikre kompetenceudvikling både blandt det juridiske og administrative personale samt en langt større indsats for at sikre vidensdeling indenfor de enkelte retter og mellem retterne, end tilfældet er i dag. Resultaterne fra fokusgrupperne viser også, at der ikke er stor tilfredshed med organisationsstrukturen og dommernes mulighed for ledelse dette kan eventuelt være baggrunden for den relative mindre tilfredshed med ledelsen i forhold til vigtigheden, jf. figuren. 20
27 Figur 4.2 Vigtigheden ved forskellige forhold når der vælges job generelt sammenholdt med opfattelsen af jobbet ved Domstolene Gode muligheder for at arbejde selvstændigt Godt arbejdsmiljø Stor indflydelse på egne opgaver Godt tilfreds med nærmeste leder Godt tilfreds med den øverste ledelse Passende balance mellem arbejde og fritid Fleksible arbejdsforhold Arbejdspladsen har et godt image Høj jobsikkerhed God løn Gode muligheder for at arbejde som generalist Tæt borgerkontakt Gode muligheder for at arbejde alene Gode muligheder for at arbejde i tværfaglige teams/projektgrupper Helt uenig Helt enig Indeks Vigtigheden generelt Opfattelse af Domstolene Anm.: Det bemærkes, at udsagnet Godt tilfreds med nærmeste leder og Godt tilfreds med den øverste ledelse ved Domstolene sammenlignes begge med vigtigheden af gode ledelsesforhold. Det bemærkes yderligere af figuren, at der heller ikke er overensstemmelse mellem vigtigheden og opfattelsen af fleksible arbejdsforhold og en god løn igen ligger opfattelsen af disse forhold lavere end vigtigheden. Lønnen er det forhold, hvor der er størst afvigelse mellem vigtigheden og opfattelsen. Det bliver også bekræftet af fokusgrupperne. Flere dommere og øvrige jurister peger på den stigende lønforskel mellem den offentlige og private del af sektoren som en meget væsentlig udfordring for Domstolene i de kommende år. Lønnen står ikke mål med det, man ofte kan tjene uden for Domstolene. Af figuren fremgår det endvidere, at de nuværende og tidligere ansatte i højere grad oplever en tæt borgerkontakt og gode muligheder for at arbejde alene og som generalist i forhold til, hvad der er vigtigt for dem. 21
28 I forhold til karriere- og udviklingsmæssige områder, er det vigtigst for de nuværende og tidligere ansatte ved Domstolene, at der er mange faglige udfordringer, jf. figur 4.3. Igen er der et vist forbedringspotentiale på mange af forholdene, når der spørges til deres opfattelse af jobbet ved Domstolene. Figur 4.3 Vigtigheden ved forskellige forhold når der vælges job generelt sammenholdt med opfattelsen af jobbet ved Domstolene Mange faglige udfordringer Helt uenig 85 Helt enig 89 Gode muligheder for kompetenceudvikling og efter/videreuddannelse Gode muligheder for at gøre karriere Gode muligheder for at erhverve og udvikle ledelseskompetencer Jobbet - et godt springbræt til en anden karriere Indeks Vigtigheden generelt Opfattelse af Domstolene At det er vigtigt med gode muligheder for karriere samt efter- og videreuddannelse, men at dette ikke helt er tilfældet ved Domstolene, bliver endvidere bekræftet af deltagerne i fokusgrupperne. I forhold til karrieren nævnes det blandt andet, at det er meget vigtigt, at de enkelte medarbejdere kan se, mere præcist, hvor de med en stærk og kompetent arbejdsindsats ender. Der skal være en mere klar karrierevej i systemet med flere attraktive slutstillinger. Tilsvarende er der også bred enighed blandt deltagerne i fokusgrupperne om, at det er vigtigt med efter- og videreuddannelse, men at mulighederne er begrænsede ved Domstolene. Der er generelt kun mindre forskelle mellem nuværende og tidligere medarbejderes prioritering af overnævnte områder ved jobvalg. Derimod er nuværende ansatte generelt mere positive i deres vurdering af forholdende ved Domstolene, end det er tilfældet blandt tidligere ansatte, jf. figur 4.4. Tidligere ansatte vurderer dog i højere grad, at jobbet er et godt springbræt til en anden karriere, og at der er tæt borgerkontakt i forbindelse med arbejdet. Det bemærkes, at tallene for de tidligere ansatte er beregnet på relativ få respondenter. 22
29 Figur 4.4 Opfattelsen af jobbet ved Domstolene Helt uenig Helt enig Godt arbejdsmiljø Stor indflydelse på egne arbejdsopgaver Fleksible arbejdsforhold Gode muligheder for at gøre karriere Jobbet - et godt springbræt til en anden karriere Gode muligheder for at arbejde i tværfaglige teams/projektgrupper Godt tilfreds med min nærmeste leder Godt tilfreds med den øverste ledelse Tæt borgerkontakt Gode muligheder for at erhverve og udvikle ledelseskompetencer Høj jobsikkerhed Indeks Nuværende ansat Tidligere ansat Anm.: Figuren viser de forhold, hvor der er statistisk signifikante forskelle. Lidt over halvdelen (52%) af de adspurgte vil i høj grad eller meget høj grad anbefale en god ven eller et nært familiemedlem at søge ansættelse ved Domstolene, 36% vil i nogen grad give en anbefaling, 10% vil slet ikke eller i ringe grad, mens de resterende 3% ikke kan tage stilling. Det bemærkes, at der, grundet gennemførelse af domstolsreformen, har været en vis usikkerhed på arbejdspladsen i perioden for dataindsamlingen, hvilket kan have betydning for ambassadørvilligheden. Undersøgelsen viser endvidere, at jurister, der ikke har været konstitueret i landsretten med henblik på opnåelse af landsretsudtalelse, i relativ højere grad vil give en anbefaling end jurister, der har været konstitueret. Derudover er præsidenter og embedschefer i noget højere grad villige til at anbefale Domstolene end domstolsjurister i øvrige stillingskategorier. Der er ligeledes en svag tendens til, at de yngre og senest uddannede jurister i højere grad vil anbefale Domstolene. 23
30 5. Fratrædelse og genansættelse ved retterne Kapitel 5 er inddelt i to afsnit, som behandler henholdsvis årsagerne til orlov eller fratrædelse fra en stilling ved retterne, og årsagerne til genansættelse ved retterne. 5.1 Årsag til fratrædelse/orlov fra retterne Dette afsnit har fokus på jurister, der har været ansat ved retterne, men som pt. har fratrådt deres stilling ved Domstolene eller har orlov fra retterne, samt jurister, der er ansat ved retterne, men tidligere haft orlov eller været fratrådt. Særligt lysten til andre udfordringer er angivet som baggrund for, at disse jurister har søgt om orlov eller valgt at fratræde deres stilling. 68% har angivet dette som en årsag, jf. figur 5.1. Figur 5.1 Hvad var baggrunden for, at du søgte om orlov/valgte at fratræde din stilling ved retterne? Lyst til andre udfordringer 68% Opnå større bredde i mit karriereforløb for derved at være bedre kvalificeret til at søge dommerstillinger 40% Indholdet i jobbet Sen karriereafklaring ved retterne M anglende udsigt til ønsket karriere Utilfredshed med ledelsesforholdene Lønnen Arbejdspladsens geografiske placering Arbejdstilrettelæggelsen Arbejdsmiljøet Utilfredshed med organisationskulturen Manglende udviklings- og uddannelsesmuligheder Domstolsreformens ændring af arbejdsopgaver De samlede ansættelsesvilkår Arbejdspladsens image Andet 27% 20% 16% 16% 14% 13% 11% 10% 7% 7% 2% 1% 0% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Anm.: Figuren er baseret på 122 besvarelser fra jurister, der har været ansat ved retterne, men som pt. har fratrådt deres stilling ved Domstolene eller har orlov fra retterne, samt jurister, der er ansat ved retterne, men tidligere haft orlov eller været fratrådt. Det har været muligt at sætte flere kryds. 24
31 Dernæst kommer ønsket om muligheden for at opnå en større bredde i deres karriereforløb for derved at være bedre kvalificeret til at søge dommerstillinger (40%). Ca. ¼ af juristerne har angivet jobindholdet som en årsag til at arbejde med noget andet. Der er endvidere 30%, der har angivet en anden forklaring som baggrund for orloven/fratrædelsen. Andre forklaringer er blandt andet ønske om udfordrende job uden for retterne, arbejde med internationale opgaver, en arbejdsplads med mere frie rammer, for store krav til ens mobilitet og undgå forflyttelse. En prioritering af årsagerne viser endvidere, at det særligt er lysten til andre udfordringer, muligheden for at opnå større bredde i karriereforløbet og andre forhold, som især har haft betydning for orloven eller fratrædelsen. Især jurister, der ikke er vendt tilbage til Domstolene, angiver lysten til andre udfordringer, jobindholdet, sen karriereafklaring ved retterne og utilfredshed med organisationskulturen som baggrund for deres orlov eller fratrædelse. Resultaterne fra fokusgrupperne bekræfter endvidere, at bredden i karriereforløbet kan være en medvirkede årsag til orlov eller fratrædelse. Der er bred enighed om, at det er vigtigt at komme ud og prøve noget andet for at sikre et godt karriereforløb. Dommerne foreslår blandt andet, at man burde kigge på den såkaldte norske model, hvor man efter en periode som dommerfuldmægtig ved Domstolene skal ud og være advokat, ansat i en styrelse eller lignende. Derefter kan man søge tilbage til Domstolene. Det vil endvidere være bedst, hvis der bliver fastlagt et eksternt forløb. Mulighederne skal ligge klar til den enkelte medarbejder, så de ikke selv skal ud og finde et job. Blandt jurister, der enten pt. har orlov fra retterne til anden beskæftigelse eller er fratrådt stillingen ved Domstolene, er der en tendens til, at de overvejende vælger job som ansat advokat, i justitsministeriet, job som selvstændig advokat eller som virksomhedsjurist. Det bemærkes, at denne tendens er beskrevet på baggrund af få respondenter (40 respondenter). Jurister, der har uddybet årsagen til, at de har været på orlov eller fratrådt deres stilling ved retterne, angiver blandt andet: Var frustreret over "dårlige" kollegaer - manglende team-work - fælleskabssånd - dårlig organisation Ledelse og ledelseskompetencer prioriteres ikke/meget lavt. Landsretstjenesten som stopklods i forhold til karrieremuligheder Som det fremgår af min prioritering var det først og fremmest lysten til nye udfordringer, der ansporede mig til at skifte job. Men det var klart en medvirkende årsag, at jeg efter knap 7 års ansættelse som dommerfuldmægtig følte, at jeg ikke havde mulighed for at udvikle mig Jeg kedede mig med at arbejde så meget alene. Det blev lidt ensomt Jeg ønskede at udvikle mig personligt Der er ingen fokus på, hvordan man kan anvende den enkeltes ressourcer/evner bedst muligt. Det eneste der er/var fokus på er de juridiske kompetencer 25
32 5.2 Motivation for genansættelse ved retterne Blandt jurister, der enten pt. har orlov fra retterne til anden beskæftigelse, eller som tidligere har været ansat ved retterne, men nu er fratrådt deres stilling ved Domstolene, forventer 27% (svarende til 12 jurister), at de vil vende tilbage til et job ved retterne. 31% giver udtryk for, at de ikke vil vende tilbage, mens 42% ikke kan tage stilling til, om de vender tilbage. Figur 5.2 Forventer du at vende tilbage til et job ved retterne? Ja 27% Nej 31% Ved ikke 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Anm.: Figuren er baseret på 45 besvarelser fra jurister, der enten pt. har orlov fra retterne til anden beskæftigelse, eller som tidligere har været ansat ved retterne, men nu er fratrådt deres stilling ved Domstolene. Blandt de 12 jurister, der forventer at vende tilbage, vurderer én, at det sker inden for det næste år. 5 jurister vurderer, at det sker inden for de næste 1-2 år, mens ligeledes 5 forventer at vende tilbage inden for de næste 2-8 år. Figur 5.3 på næste side viser motivationsfaktorer for at vende tilbage til et job ved retterne, og hvad der ligger til grund for, at nogle jurister allerede har valgt at vende tilbage til retterne. 26
33 Som det fremgår af figuren, er det især indholdet i jobbet og dernæst karrieremulighederne, som er motivationsfaktorer for at vende tilbage til job ved retterne, og som også har været de primære årsager til, at jurister er vendt tilbage til job ved retterne. Figur 5.3 Motivationsfaktorer for at vende tilbage og årsager til genansættelse til job ved retterne Indholdet i jobbet Karrieremuligheder Arbejdstilrettelæggelsen Arbejdspladsens geografiske placering Udviklings- og uddannelsesmuligheder Lønnen Samlede ansættelsesvilkår Muligheden for at arbejde som generalist Organisationskulturen Høj jobsikkerhed Ledelsesforholdene Min orlov udløber Arbejdsmiljøet Arbejdspladsens image Ønsket om at vende tilbage til "trygge rammer" Andet Ved ikke 13% 13% 12% 11% 5% 11% 4% 9% 8% 9% 5% 7% 1% 7% 9% 4% 1% 4% 16% 2% 1% 2% 3% 0% 5% 11% 17% 7% 3% 29% 29% 38% 61% 71% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Motivation til at vende tilbage til job ved retterne (n=45) Årsag til genansættelse til job ved retterne (n=77) Anm.: Spørgsmål vedrørende motivation er besvaret af jurister, der pt. har orlov fra retterne til anden beskæftigelse og jurister, der er fratrådt deres stilling ved Domstolene men tidligere været ansat ved retterne. Spørgsmål vedrørende genansættelse er besvaret af jurister, der er ansat ved retterne, men tidligere haft orlov til anden beskæftigelse eller været fratrådt. Det har været muligt at sætte flere kryds. 27
Helbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereRef. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf
Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mere4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.
16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser
Læs mereHoldningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse
Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse Baggrund Denne undersøgelse er planlagt og gennemført som et samarbejde mellem AK-Samvirke og Arbejdsdirektoratet, hvor
Læs mereSURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereTest arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mereUNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE
UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE BORGERPANELUNDERSØGELSE RESULTATOVERSIGT OPDELT PÅ BAGGRUNDSOPLYSNINGER AUGUST 2016 Undersøgelsen Holbæk Kommune skal være en stærk medspiller for vores borgere og virksomheder.
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereAnalyse 8. marts 2016
Analyse 8. marts 2016 Hvor udbredt er kønsdiskrimination i? Af Nicolai Kaarsen Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Men hvordan forholder det sig egentligt med ligestillingen i? Dette
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole
Datarapportering Medarbejderundersøgelse Ingrid Jespersens Gymnasieskole ASPEKT R&D Medarbejderundersøgelse på IJG - Sådan læses tabellerne De arbejdsområder, du har i dag 76 Særdeles tilfreds 5 6,% Tilfreds
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereCharter for Flere kvinder i ledelse Baseline rapport august 2008, IBM Danmark A/S
Ministeriet for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Slotholmsgade 10 1216 København K IBM Danmark A/S Nymøllevej 91 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark +45 45 23 30 00 +45 45 93 54 45 Telefax www.ibm.com/dk Kgs.
Læs mereRundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere
Rundspørge om tilbagetrækning blandt De Erfarne Ledere Resumé af rundspørge til medlemmer af 13 faglige organisationer foretaget for Væksthus for ledelse i perioden 13. januar.-1. marts 2011 Indhold Om
Læs mereTømrerbranchens udfordringer og muligheder
Tømrerbranchens udfordringer og muligheder Træsektionens temamøde 2016 Tømrerbranchens udfordringer og muligheder marts 2016 side 2/12 Udfordringer og muligheder Generelt I figur 1 og 2 ses det, at der
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser
Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser FOA Kampagne og Analyse 14.05.13 FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012
Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Fakta om undersøgelsen... 4 Succesmål for tilfredsheden...
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereBillund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014
Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereFaktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet
Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,
Læs mereforhandlingsret 10:Layout 1 14/04/10 10:50 Side 1 FORHANDLING Danske Fysioterapeuters pjece om hvordan forhandlingsretten håndteres i praksis
forhandlingsret 10:Layout 1 14/04/10 10:50 Side 1 FORHANDLING Danske Fysioterapeuters pjece om hvordan forhandlingsretten håndteres i praksis forhandlingsret 10:Layout 1 14/04/10 10:50 Side 2 2/FORHANDLINGSRET
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMotivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads
Motivationsundersøgelsen 2006 Motivationsundersøgelsen 2006 vejen til en attraktiv arbejdsplads Oktober 2006 Personalestyrelsen 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Oktober 2006 Frederiksholms
Læs mereResultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til
Læs mereBilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse
Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse Formålet med Charter for flere kvinder i ledelse er: At sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereTrivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015
Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2015 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereFørste udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008
Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereMedlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008
FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske
Læs mereAnalysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger
Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om
Læs mereMøder og mødekultur Lederne Oktober 2015
Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereFællesrådet for dagtilbud
FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereSygehus-/regionsrapporten
Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til
Læs mereTilfredshed med uddannelsen. Udbytte af uddannelsen. Tilknytning til studiet. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen?
Tilfredshed med uddannelsen Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen? Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er ^uddannelse^? Kunne være længere fra Kunne være tættere på Ved
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereJob- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune
Job- og personprofil Jobcenterchef Greve Kommune Indledning Greve Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Jobcenterchef. Job- og personprofilen er udarbejdet
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mere