Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

Transkript

1 Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA DEFF projekt genereret på workshop Kend din bruger Arrangeret af DEFF programgruppen Mødet med Brugeren (MmB) Tirsdag, d. 3. maj 2011 på Aarhus Universitet

2 Indhold ÂÂAbstract...3 ÂÂHvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende?...4 ÂÂForord...4 ÂÂMetoder...5 ÂÂFokusgruppeinterview...7 ÂÂResultater...9 ÂÂUdfordringer ved campusdannelserne...12 ÂÂVidere arbejde...14 Abstract Bibliotekarer fra Erhvervsakademi Aarhus, IBC Kolding, Tietgen Business College har interviewet 15 østeuropæiske og asiatiske studerende efter konceptet fra Brugerkaravanen. Alle studerende afsluttede akademiuddannelsen i Marketing Management i juni 2011 og fortsatte på professionsbacheloren i International Sales & Marketing i september Formålet var at lære de internationale studerende bedre at kende for på denne måde at få indsigt i de udfordringer, de møder på og uden for studiet. Væsentlige indsigter har været: målgruppens kamp for at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk, den svage relation til danske medstuderende, den vanskelige tilvænningsproces fra hjemlandets studieform til den danske og den ufatteligt lille plads, biblioteket har i deres bevidsthed. Indsigterne kan bruges til at forbedre de internationale studerendes studieliv på de områder, hvor skolen og biblioteket kan spille en rolle. 2

3 Afrapportering på projektet Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA Udarbejdet af Birgit Brink Lund, Tietgen Business College, Odense Marianne Lund, International Business College, Kolding Birgitte Moltke-Leth, Erhvervsakademi Aarhus Mette G. Hansen, Erhvervsakademi Aarhus Indledning Erhvervsakademierne (EA) udbyder foruden kortere videregående uddannelser (2-årig AP) på dansk og engelsk også professionsbachelor (1½ år) som overbygning til flere af deres uddannelser. Flere af disse udbydes også i en engelsksproget version (PBA) til internationale studerende, der har gennemført en AP. Vi har lagt mærke til, at de internationale studerende sjældnere opsøger biblioteket end danske studerende, og når de gør, så møder de os på en anden måde end de danske studerende; de stiller andre typer spørgsmål og vi ved ikke hvorfor. Internationale studerende kommer med forskellige kulturelle baggrunde og studietraditioner, og vores manglende kendskab til disse kan være en barriere i forhold til, hvordan vi møder dem og formidler bibliotekets mange services, der burde være en vigtig støtte i deres studieliv. Behovet for god research og valide kilder melder sig især, når de studerende begynder på PBA en, og det er baggrunden for dette projekt. Vi ønsker at lære dem bedre at kende: hvem er de, hvilke studietraditioner og vilkår kommer de fra, og kan vi og biblioteket være med til at gøre deres studieliv nemmere? Projektgruppen består af fire bibliotekarer fra tre erhvervsakademier: Erhvervsakademi Aarhus (EAA), International Business College Kolding (IBC) og Tietgen Business College i Odense (TBC). Formål Vores primære formål med projektet var at få en øget kulturel indsigt i målgruppen og dermed øget kendskab til og forståelse for de internationale studerendes behov. Vi ville læse eksisterende undersøgelser af målgruppen i det danske uddannelsessystem og tale om vore egne institutioners nuværende praksis på området. Vi forventede at opleve en synergieffekt og få gensidig inspiration gennem samarbejdet mellem tre akademibiblioteker med henblik på at udvikle bibliotekernes services til målgruppen. Til sidst håbede vi gennem projektet at få ambassadører for biblioteket på PBA-studiet. Vi håbede ligeledes på, at de interviewede ville komme til at reflektere over deres læringstilgang og brug/ikke-brug af biblioteket, og at det ville øge kendskabet og incitamentet til at bruge bib- 3

4 liotekets ressourcer på PBA-studiet. Best case scenario ville være, at de og hele målgruppen kunne se frem til et bedre studieliv. Metode Vi udvalgte i alt 15 studerende - 5 studerende på hvert EA. De studerende skulle have taget AP en Marketing Managemt (MM) på det lokale EA og være optaget på PBA i International Sales & Marketing. De havde således alle været i Danmark i mindst 2 år. Vi valgte at fokusere på studerende fra Østeuropa og Asien, da de er mest fremmede for os og ofte vælger at tage en hel uddannelse i Danmark, i modsætning til vesteuropæere, som i højere grad er her i nogle få semestre. Vi interviewede seks mænd og ni kvinder fordelt på følgende lande: Polen 2 personer Bulgarien 3 personer Letland 2 personer Litauen 2 personer Rumænien 3 personer Ungarn 1 person Nepal 2 personer Interviewene var semistrukturerede, dvs. at vi i fællesskab lavede en interviewramme, men med plads til at kunne improvisere efter behov. Interviewene skulle foregå ansigt-til-ansigt og så vidt muligt i den studerendes eget hjem for derved at kunne observere forhold, der ikke ville blive afdækket af selve interviewet. Vi tog udgangspunkt i de kvalitative metoder, vi blev præsenteret for på DEff-projektet Brugerkaravanen : at spørge ind til livet, til baggrund og erfaringer samt observere den interviewede i eget miljø. Indsigter - opsamling på interviews 1. Ambitioner Aldersmæssigt er de studerende fra 19 år til først i 20 erne, når de starter på MM en. De helt unge kommer direkte fra en gymnasial ungdomsuddannelse i hjemlandet, og de lidt ældre har i flere tilfælde afbrudt/fuldført en videregående uddannelse i hjemlandet før studiet i Danmark. Vore internationale studerende er ambitiøse, målrettede og dygtige i deres hjemland. Mange har taget ekstra engelskkurser, da de er bevidste om, at engelskkompetencer er vigtige i det globale samfund men at læse fagsproget kræver noget tilvænning. Danmark er ofte et bevidst valg, bl.a. fordi en vesteuropæisk uddannelse er værdifuld og giver respekt hjemme. At EU-borgere ikke skal betale for uddannelse i Danmark er heller ikke en uvæsentlig faktor. Flere fortæller, at de påtænker senere at tage en master i København, England, Sverige, Belgien eller allerhelst i USA. Så vi har at gøre med ambitiøse unge - ofte mønsterbrydere - der kæmper for et bedre liv! 4

5 2. Unge alene i verden Der er mange udfordringer, som fylder meget for den internationale studerende. Mange bunder i, at den studerende er helt ung og netop flyttet hjemmefra for første gang og til et fremmed land. Flytningen til Danmark har betydet debut for madlavning og tøjvask, og hvad der ellers hører med til at styre en husholdning. Det viste sig, at flere lever på kanten af loven i starten bor flere på ét kollegieværelse osv. Det tætte liv er både godt og skidt, du er ikke alene, men mangler privatliv og ro. Hjemve er et kendt fænomen, og kontakten til venner, familie og kæreste betyder rigtig meget, så kommunikation via en god internetforbindelse er altafgørende. Ikke alle har råd til egen forbindelse, så der nasses på åbne netværk, og man holder til på åbne hotspots (folkebiblioteket, skolen osv.). Kun få har fået danske venner og fx besøgt et dansk hjem. De oplever ikke, at danske studerende er interesserede i tættere kontakt. I det hele taget er der ikke meget liv i fritiden, og der er sjældent råd til fritidsaktiviteter. Heller ikke til at lege turist - efter 2 år i Danmark har de oftest kun set deres studieby og Kastrup lufthavn! 3. Kulturchok Vi bad de interviewede placere sig selv i Hofstede s kulturtilpasningskurve (Hofstede, 2010, s. 385). De studerende er ret euforiske, når de starter, men mange praktiske problemer og alle de anderledes krav i den danske studieform dræner dem for energi. Der går ofte et år med kulturchok, men så kører det, og it is much, much better than home. Det var også tydeligt, at kulturchokket er mindre, hvis man kommer fra de nordlige østeuropæiske lande, end hvis man er fra den sydøstlige del af Europa. Og kommer man fra Nepal, er man nærmest havnet på en anden planet. De fleste køber ikke pensumbøgerne, de er simpelthen for dyre. Nogle deles om en bog eller låner og scanner/kopierer. Andre fravælger helt den fysiske bog, de finder titlerne helt eller delvist digitaliseret på nettet, affotograferer siderne med deres mobiltelefoner osv., og klarer sig med de vigtigste kapitler. Udenlandske studerende oplever, at danske studerende og de har forskellige forudsætninger. De oplever også, at der er hierarki i klassen: danskere, vesteuropæere, østeuropæere (nord syd), asiater. Også et økonomisk hierarki: ERASMUS studerende er meget heldige, for de får stipendium og får udleveret bøger af skolen, men de er dovne og drikker for meget! 4. Den skandinaviske studieform De internationale studerende skal omstille sig til en anderledes måde at lære på. De kommer fra studieformer, der er autoritative, reproducerende og teoretisk baserede. Det tager tid at blive dus med den skandinaviske studieform, der vægter refleksion, debat og gruppearbejde meget højt. Til gengæld er alle meget positive overfor det praktiske element i studiet det er det, der gør teorierne forståelige. De uformelle omgangsformer med underviserne, og at underviserne virker oprigtigt interesserede i de studerende og i hvervet som underviser, er også noget de interviewede fortæller positivt om. Men det en kæmpebarriere at overskride at turde sige noget i timerne de er bange for at sige noget forkert, og de skammer sig over at spørge og derved afsløre, at de ikke har forstået. Der er både sproglige, faglige og personlige barrierer. Fra hjemlandet er de oplært til at blive belønnet for nøjagtig reproduktion af viden, så den danske studieform, der belønner refleksion, debat og selvstændige konklusioner kræver længere tids tilvænning. Flere havde problemer til deres første eksamen. Der er langt fra udenadslære til forståelse. 5

6 I Danmark stilles der krav om kvalitativ research på egen hånd, og det er svært - både fordi de studerende ikke er vant til at lave research, men også fordi det at benytte internettet som researchværktøj for mange er temmelig ukendt. Internettet har for flere hovedsageligt været hjemstedet for sociale medier og kommunikationsværktøjer (Facebook og Skype). De kan heller ikke overskue, at viden kan findes i (betalings)databaser, hvilket gør, at de bruger uforholdsmæssigt lang tid med Google som værktøj. 5. Study is important. Work is necessary. Asiaterne skal betale for at tage en uddannelse i Danmark, mens det for europæerne er gratis. Men leveomkostningerne er høje, og indtil den studerende har fået et job, der giver en stabil indkomst, lever mange kummerligt. Behovet for mad, penge til husleje og transport overskygger alle andre problemer. De fleste lever af lånte penge eller opsparing i det første halve år, og det økonomiske afhængighedsforhold til familien piner de unge studerende. Desværre er det pga. sproget meget svært for dem at finde et studierelevant arbejde, så de må nøjes med jobs inden for rengøring, opvask og lagerarbejde. 6. Biblioteket fylder meget lidt Emnet vendes kun, fordi vi spørger til det, og det viser sig, at de ikke har de store erfaringer med at bruge biblioteker, hvilket bl.a. skyldes, at de kommer direkte fra gymnasiet. Deres opfattelse af biblioteker er, at det er et sted med (gamle) bøger endda ikke altid til udlån. Heldigvis føler de sig velkomne på skolernes biblioteker, men de kommer der sjældent og er ikke bevidste om, hvilke ressourcer der er til rådighed via biblioteket. Måske er det igen en barriere at spørge om hjælp, selv om vi reklamerer for biblioteket. Fx har vi alle tre sendt mails med tilbud om hjælp til informationssøgning i forbindelse med hovedopgaven, men kun få har benyttet sig af det. Mailen er druknet blandt mange andre, og desuden var flere i hjemlandet, da hovedopgaven blev skrevet. Som nævnt er de uvante med at lave selvstændig research, og deres viden om at bruge internettet til informationssøgning er begrænset, og selv om vi præsenterer diverse databaser i klasserne, er det åbenbart svært at forstå nytten af dem i forhold til en googlesøgning. Vi kan konstatere, at de langt fra er digital natives. Inspiration til udvikling af bibliotekernes service Som vi lærte på Brugerkaravanen, skulle vi ikke forvente, at de studerende ville forsyne os med mange nye ideer til forbedring af bibliotekernes services vi skulle uddrage fra indsigterne. Det blev klart for os, at mange tidligere kun har brugt det sociale internet og er uvante med at bruge internettet til seriøs informationssøgning, samt at det er en stor barriere for dem at lave selvstændig research til opgaver. Det kan være en ide at imødekomme dem ved at lave selvstændige databasekurser, der starter mere grundlæggende (især for asiaterne) samt nogle trin for trin-guides til databaserne: ikke kun how men også why for at forklare, hvorfor denne og hin database eller metode er hensigtsmæssig. Guiderne skal findes både online og off-line. Hvis vi bliver inddraget mere som sparringspartner for underviserne ved udarbejdelse af emner/ temaer til især de første projekter, kan vi sikre, at de internationale studerende får en succesoplevelse af informationssøgningsprocessen. Vi kan undersøge tilgængeligheden af informationskilder om det valgte emne på engelsk, således at den internationale studerende ikke både skal kæmpe med selvstændig informationssøgning OG den uvante danske studie- og projektform. 6

7 Senere i studiet vil det være relevant, at vi er med, når de studerende får orientering om hovedopgaven så bibliotekets ressourcer igen bliver synliggjort. I det hele taget er det vigtigt at markedsføre bibliotekaren internt på akademierne som ressourceperson, ikke kun som administrativ bogstøtte - fx også via en nærmere kontakt med de undervisere, der er mentorer og vejledere for de internationale studerende. Generelt er vi blevet mere bevidste om de internationale studerende i biblioteket, og en sidegevinst er, at vi nu ofte giver os bedre tid til at tale med dem, når de henvender sig på biblioteket for at låne en bog, printe eller spørge om hjælp. Omvendt kan vi konstatere, at flere af de interviewede nu bruger biblioteket og tager deres venner med, så vi har opnået en ambassadør-effekt. Vi kan konkludere, at mund-til-mund metoden er effektiv, når der skal gøres opmærksom på bibliotekets værdi. Vi har ikke kun fået ideer til at udvikle bibliotekernes services, men også akademiernes modtagelse af de internationale studerende kan måske trænge til et serviceeftersyn. EAA gør meget ud af at forberede de internationale studerende på fænomenet kulturchok og de forskellige op- og nedture, de kan forvente i starten. Her benyttes Hofstedes kulturtilpasningskurve for at visualisere forløbet, og for at forklare, at det er noget, der rammer alle. Kulturmødet og de danske undervisningsformer er andre emner, man med fordel kunne gøre mere ud af i første semester, dels for at lette de internationale studerendes studiestart og dels for at fremme bedre integration mellem de studerende, så også danske studerende kunne opdage fremmede kulturer som noget positivt på studiet. Desuden mangler vi generelt sociale arrangementer uden alkohol måske kunne man som IBC ansætte en person på deltid til at lave out of class activities. TBC kunne fx etablere et samarbejde med Syddansk Universitets idrætsklubber, hvor det er muligt at møde både danske og udenlandske studerende om en fælles aktivitet. Det slog os, at de har oplevet så lidt af Danmark. Kunne der etableres et samarbejde med hhx, hvor elever derfra sammen med deres forældre lavede Mød en international studerende med en udflugt og middag i det private hjem? Det vil give hhx-eleven mulighed for at øve sit engelske og møde en anden kultur. Konklusion og perspektivering Konceptet har været enkelt og overkommeligt, og det har været uhyre spændende at gennemføre de enkelte interviews. Vi har fået indsamlet 15 interviews, der i høj grad er sammenlignelige, og det er tydeligvis de samme ting, der går igen, selvom de studerende repræsenterer forskellige lande. Samarbejdet mellem de tre biblioteker har bevirket, at vi har fået både volumen og bredde på resultaterne. Projektet har været en øjenåbner på mange måder. Det har været godt at få differentieret gruppen, så man ikke bare skærer dem over én kam. Gennem vores interviews har vi i høj grad lært de internationale studerende at kende. Førhen kategoriserede vi dem måske ubevidst som en ret ensartet gruppe måske grovinddelt i asiatere eller dem fra Østeuropa. Nu har vi fået øjnene op for, hvor fremmedartet vores kultur er for den nepalesiske studerende, at der er stor forskel på, om du kommer fra Polen eller Rumænien, og at de internationale studerende er lige så forskellige af sind som alle andre. De er unge mennesker, der sætter rigtig meget ind på at få et bedre liv. 7

8 De forbinder biblioteker med bøger og ikke med databaser, og hvordan skal man vide, at biblioteksansatte er ressourcepersoner, man kan spørge om faglige emner? Hvor vi med danske studerende står i en tradition med skole- og folkebiblioteker, hvor de fleste studerende dog kender fx Infomedia, mødte vi her en gruppe, der begynder et helt, helt andet sted. De danske studieog eksamensformer volder dem vanskeligheder, da de er vant til reproducere lærebogen, så de har svært ved at få gode karakterer her, hvor vi fordrer problemorientering og egne ideer. Vi er overbevidste om, at biblioteket og bibliotekarerne har noget at byde på i forhold til at sikre de internationale studerende et godt studieliv. Vi skal som profession være mere synlige for underviserne og blande os kvalitativt i forhold til opgaver og være med til at sikre, at de internationale studerende ikke overvældes på 1. semester. På TBC er projektet blevet præsenteret på et lærermøde, og det har medført en opfordring til at komme med et oplæg for de internationale studievejledere på akademiet samt på landsmødet for PBA i International Hospitality Management. Vi har både fået forventede svar og overraskende indsigter, som har fået mange brikker til at falde på plads. Det har været en stor oplevelse at få denne anledning til at lære nogle studerende bedre at kende. Vores brugerland bebos af rigtig mange spændende og interessante mennesker, hvis man får øje på dem. Det tror vi, at vi er blevet lidt bedre til. Referencer Damgaard, Gitte og Risgaard Olsen, Mette Kulturelle forskelle i undervisningsrummet på Erhvervsakademiet: Konsekvenser for pædagogisk praksis? [Hovedopgave, pædagogikum] Viby, Erhvervsakademi Aarhus Engelsksprogede uddannelser: erfaringer fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Danmarks Evalueringsinstitut. ISBN: Hofstede, Geert, Hofstede Gert Jan & Minkov, Michael Cultures and organizations: software of the mind, 3rd ed. New York, McGraw-Hill i-graduate, Danish International Student Barometer: exit wave 2011 [for Styrelsen for International Uddannelse] Fundet på Set d