Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen.

Transkript

1 Notat om økonomi og Køge Kommunes anvendelse af produktionsskoler. Baggrund og vurdering Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har på et tidligere møde forespurgt om en oversigt over økonomien ved brug af produktionsskoler. Herunder sammenlignet med tilsvarende udgifter som led i den kommunale tilbudsvifte primært til unge uden kompetencegivende uddannelse. På mødet i august 2014 blev det aftalt, at der planlægges et fællesmøde med bestyrelsen på Produktionsskolen Klemmenstrupgaard. Til brug for dette er der udarbejdet dette nye fælles notat på baggrund af fælles drøftelser med skolen og en repræsentant for Produktionsskoleforeningen. Reglerne for produktionsskolerne er baseret på følgende regler: Lov nr. 456 af 23. maj 2012 om produktionsskoler (loven). Bekendtgørelse nr. 835 af 25. juni 2010 om statstilskud m.v. til produktionsskoler (tilskudsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 22. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskoler samt finansloven. I lovgrundlaget er formålet overordnet beskrevet, således at Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen. Den kommunale andel af økonomien til produktionsskolerne i Danmark er opdelt således, at kommunerne betaler et grundtilskud og et bidrag pr. helårselev.(åe) Grundtilskud til produktionsskolerne: Grundtilskuddet gives til alle produktionsskoler i kommunen ( kr. pr. skole i 2014) Da der i Køge Kommune er en produktionsskole Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård er udgifterne til grundtilskud i 2014 kr I Køge Kommune afregnes for nuværende for 106,8 årselever dvs. at grundtilskuddet svarer til kr. pr. årselev på nuværende tidspunkt. I den videre gennemgang vil grundtilskuddet blive indregnet i årsprisen. Kommunale bidrag pr. helårselev Kommunen betaler for brug af produktionsskoler gennem et bidrag til staten pr. årselev henholdsvis under eller over 18 år. Kommunen betaler for deltagere, som pr. 5. september året før var bopælsregistreret i kommunen uanset hvilken produktionsskole i Danmark de vælger at gå på. Bidraget er afhængigt af varigheden og den samlede varighed omregnes til årselever. Side 1 / 5

2 Bidraget udgør i 2014 kr for personer under 18 år og kr for personer over 18 år. Eleverne på produktionsskoler både over og under 18 år modtager en produktionsskoleydelse. Den offentlige økonomi i de danske produktionsskoler består af dels et taxametertilskud dels et kommunalt bidrag som bidrag som medfinansiering til statens. I 2013 var der i Køge Kommune 49,1 årselev under 18 år og 57,7 årselev over 18 år som gjorde brug af produktionsskoler. Disse elever er fordelt på 18 forskellige skoler hvoraf over 50 % har gået på Klemmestrupgård. Tilsvarende har Klemmestrupgård over halvdelen af deres elever fra andre kommuner. Nedenfor er opgjort kommunale nettoudgifter. Der er i oversigten medtaget ikke- personrelaterede tilskud. Det er tilskud som kommer i spil uanset, hvor mange elever, der går på produktionsskole i den enkelte kommune. Det drejer sig om det kommunale grundtilskud som kommunen betaler og et anslået bloktilskud, som kommunen modtager via det årlige samlede bloktilskud. Kommunale nettoudgifter 2013 inklusive grundtilskud og fratrukket bloktilskud. Tal i hele kroner Kommunalt bidrag pr. årselev (40 uger) Kommunalt grundtilskud Anslået statsligt bloktilskud pr. årselev (40 uger) I alt netto Under 18 år hjemmeboende udeboende Kommunale udgifter til unge ledige på uddannelseshjælp For en ung på uddannelseshjælp ville omkostningen for Køge kommune være kr. i 40 uger for en udeboende og kr. for en hjemmeboende. Da vi antager at den unge er i aktivering nedbringes omkostningen med 30 % som er statens refusion til kommunen. Aktiveringsudgiften udgør kr. for 40 uger, men der fratrækkes 50% i statsrefusion, hvilket bringer den reelle omkostning ned på kr. for 40 ugers aktivering. Dvs. at nettoudgiften ved en helårsperson kan opgøres på følgende vis: Side 2/5

3 Tal i hele kroner Aktivering i 40 uger efter refusion Kontanthjælp i 40 uger efter refusion I alt netto Under 18 år 0 hjemmeboende Udeboende Som det ser ud for 2013 når man indregner de personuafhængige tilskud, så er der en kommunal merudgift for de unge under 20 år mens det er omvendt for gruppen over 18 år. Konkret er den gennemsnitlige aktiveringstid i 2013, 10 uger for en ung på kontanthjælp. Den gennemsnitlige tid for en ung på Produktionsskole er 20 uger. Køge Kommunes andel af produktionsskoleelever og kompensation via bloktilskud På landsplan var der årselever i 2013 under 18 år og årselever over 18 år på produktionsskolerne i Danmark. Køge Kommune udgør ca. 1 % af det nationale niveau. Med det forholdstal ville det svare til ca. 33 årselever under 18 år og 38 årselever over 18 år i Det konkrete niveau er for 2013, at Køge Kommune havde 49,1 årselev under 18 år og 57,7 årselev over 18 år. Så hvis man anvende denne målestok for anvendelsen af produktionsskolerne så er der for Køge Kommunes vedkommende 48 % flere unge under 18 år og 54 % unge over 18 år der går på produktionsskole end gennemsnittet på landsplan. Kommunernes finansiering til produktionsskolerne har gennemgået en række forandringer senest i 2004, hvor der som følge heraf blev lavet en regulering af bloktilskuddet. Produktionsskoleforeningen har i et notat oplyst, at bloktilskudstildelingen som følge af reguleringen blev baseret på et samlet antal årselever på i 2006 i hele landet. Som det fremgår ovenfor er det steget til årselever i 2013 eller en stigning på ca. 33 % over 7 år. I samme periode er den økonomiske kompensation via bloktilskuddet ikke reguleret efter antallet af elever, men udelukkende reguleret med pris- og lønfremskrivning. Side 3/5

4 I samme notat angiver Produktionsskoleforeningen, at det samlede bloktilskud til kommunerne omregnet til 2014-priser er på 157,3 millioner kroner til kommunerne under et. Det vil svare til et niveau for Køge Kommune på ca. 1,58 millioner kroner som modtages via bloktilskuddet. Køge Kommunes samlede udgifter til produktionsskoler i 2014 er på ca. 5,5 millioner kroner. Uden at der hermed skeles til alternative omkostninger som beregnet ovenfor. Køge Kommune og tilgangen til produktionsskoler. Som angivet ovenfor anvender Køge Kommune i stort omfang produktionsskolerne generelt, som en del af indsatsen for at få løftet målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Med samme tilgang har Køge Kommune i de senere år bakket op om, at den lokale produktionsskole Klemmenstrupgaard skal spille en vigtig rolle i denne målsætning. Etablering af STU tilbud, håndteringen af EGU sammen med Stevns Kommune og den kommende KUU er alle tiltag, som Køge kommune har bakket op. Ved at have et så differentieret uddannelsestilbud som muligt kan så mange som muligt få en ungdomsuddannelse. Med en generel udslusningsprocent på 60 procent og ca. 70 % for Klemmenstrupgaard medvirker denne type af skoler til at de unge starter på en uddannelse. Det er fine udslusningsprocenter, som falder godt i tråd med Køge Kommunes generelle niveau for ungeindsatsen. I 2013 var resultatet, at mellem 55 % og 88 % af alle unge under 25 år på kontanthjælp stadig var fri af kontanthjælp 26 uger efter udslusningen. Endvidere er det væsentligt at understrege, at produktionsskoler generelt og ikke mindst Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet både som virksomhed da en stor del af skolens omsætning bliver til skatteindtægter og forbrug i Køge Kommune og som element i en uddannelsespolitisk aktør. Side 4/5

5 Side 5/5