Offentlige ansattes ytringsfrihed anno 2010

Transkript

1 - Mela Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: e ansattes ytringsfrihed anno 2010 Halvdelen af de offentligt ansatte FTF ere bruger ikke deres ret til udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads, da de forventer at udtalelserne efterfølgende kan medfører negative konsekvenser for dem på arbejdspladsen. Det viser en helt ny FTF-undersøgelse. Samtidig viser FTF-undersøgelsen, at kun 10 pct. af de offentlige ansatte FTF ere, der har oplevet uholdbare forhold på arbejdspladsen, som de syntes at offentligheden burde have kendskab til, rent faktisk vælger at træde frem. _ Ytringsfrihed er en af grundpillerne i vores demokrati og en forudsætning for en bred og kvalificeret offentlig debat om vores velfærdsamfund. Ved at offentligt ansatte bruger deres grundlovssikrede ret til at ytre sig, bidrager de til debatten og udviklingen af velfærdssamfundet. Det er derfor afgørende, at offentligt ansatte frit udtale sig om forhold på deres arbejdsplads. FTF har derfor gennemført en undersøgelse om offentligt ansatte FTF eres muligheder for at bruge ytringsfriheden om forhold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra ca offentligt ansatte FTF ere bl.a. skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, politi-, militær- og skatteansatte. Undersøgelsen er opdelt i to hovedområder. For det første afdækker undersøgelsen de offentligt ansattes opfattelse af de muligheder de har for at benytte deres ytringsfrihed. For det andet viser undersøgelsen de erfaringer FTF ere i den offentlige har med at udtale sig om uholdbare forhold på arbejdspladsen. Undersøgelsen dækker offentlige ansattes ytringsfrihed på områder, hvor de har ret til at udtale sig. Områder, hvor de offentlige ansatte er underlagt tavshedspligtig indgår derfor ikke i undersøgelsen. Det er overfor deltagerne i undersøgelsen gjort klart, at mulighederne for og erfaringer med at udtale sig offentligt ikke omfatter områder, der er dækket af tavshedspligt. Det drejer sig derimod om udtalelser om forhold, omstændigheder, tilstande eller situationer på arbejdspladsen, som deltagerne synes, at offentligheden bør have kendskab til. I 2006 gennemførte FTF en lignende undersøgelse. Den nuværende undersøgelse fra 2010 sammenlignes neden for med 2006-undersøgelsen. Muligheder for ytringsfrihed Godt halvdelen af offentlige ansatte FTF ere mener, at det kan få negative konsekvenser for dem at udtale sig om visse forhold på deres arbejdsplads til offentligheden, fx til offentlige møder eller i medierne. At så mange offentligt ansatte FTF ere har den opfattelse indikerer, at ytringsfriheden for offentligt ansatte er presset. Knap hver fjerde eller 23 pct. af FTF ere mener ikke, at det vil føre til negative konsekvenser at ytre sig offentligt. Mens mere end hver fjerde - 26 pct. - oplyser, at de er i tvivl, hvilke konsekvenser offentlige udtalelser om arbejdspladsen, vil have. Notat Side 1

2 En opdeling af offentligt ansatte FTF ere på stat, region og kommune viser, at statsligt ansatte FTF ere i højere grad end ansatte i kommuner og regioner mener, at offentlige ytringer kan få negative konsekvenser for dem. Af FTF erne ansat i staten drejer det sig 62 pct. mod 50 pct. af de kommunale ansatte og 46 pct. af FTF ere ansat i regionerne. Hver anden forventer negative konsekvenser af ytringsfrihed Andel offentligt ansatte FTF ere fordelt efter om offentlige udtalelser forventes at have negative konsekvenser for den ansatte, 2010 Ja Nej Ved ikke I alt Antal Andelen af FTF ere, der mener, at der ikke vil være negative konsekvenser af offentlige udtalelser er stort set ens i de tre deler. Den større andel i staten, der forventer negative konsekvenser skal derfor ses i sammenhæng med, at statsansatte er mere afklarede omkring, hvilke konsekvenser offentlige udtalelser kan få end kommunalt og regionalt ansatte FTF ere. Kun 17 pct. af de statsansatte FTF ere er i tvivl om konsekvenserne. Den samme andel for kommunalt og regionalt ansatte er hhv. 26 pct. og 34 pct. FTF undersøgte offentligt ansattes mulighed for ytringsfrihed i En sammenligning af den nuværende undersøgelse med undersøgelsen fra 2006 viser, at ytringsfriheden blandt offentligt ansatte ikke har fået bedre vilkår i løbet af de seneste fire år, men stort set er uændret. Også i 2006 mente ca. 50 pct. af de offentlige ansatte, at offentlige udtalelser kunne føre til negative konsekvenser og også i 2006 forventede regional ansatte FTF ere i højere grad at offentlige ytringer ville have negativ betydning for dem. Negative konsekvenser af offentlige udtalelser Undersøgelsen afdækker, hvilke negative konsekvenser FTF erne forventer at opleve ved at udtale sig til offentligheden. Blandt offentligt ansatte FTF ere, der mener at offentlige udtalelser kan have negative konsekvenser for dem, forudser hovedparten - svarende til 62 pct. - at blive opfattet som illoyal af sin arbejdsgiver. Over halvdelen 57 pct. forventer at blive kaldt til en kammeratlig samtal af arbejdsgiveren, hvis de udtaler sig offentligt. Lidt under halvdelen 45 pct. - mener, at deres arbejdsforhold vil blive påvirket negativt. Udover en forventning om, at arbejdsforholdene kan blive forringet, så forventer mange offentligt ansatte FTF ere også ansættelsesretlige konsekvenser. Knap 30 pct. mener, at ansættelsesforholdet kan blive truet og hver fjerde 25 pct. - mener at de vil få en advarsel af deres arbejdsgiver. Der er således en stor andel af FTF ere, der forventer vidtrækkende konsekvenser af offentlige meningstilkendegivelser. Derudover forventer 26 pct. at de vil modtage et påbud mod at udtale sig fremover, og 15 pct. regner med at blive opfattet illoyal af deres kollegaer. Notat Side 2

3 Mange FTF ere forventer ansættelsesretlige konsekvenser af ytringsfrihed Andel offentligt ansatte FTF ere fordelt efter forventede negative konsekvenser af offentlige udtalelser, 2010 Indkaldt til "kammeratlig samtale" af min arbejdsgiver Få påbud mod at udtale sig fremover Få en advarsel Ansættelsesforholdet kan blive truet Opfattet som illoyal af min arbejdsgiver Opfattet som illoyal af mine kolleger Påvirke mine arbejdsforhold negativt Ved ikke Andet I alt antal Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere ud fra flere konsekvenser. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der forventer negative konsekvenser af offentlige udtalelser. Inden for den offentlige er der meget små forskelle i forventede konsekvenser af offentlige ytringer. Flere statslige end kommunalt ansatte regner med, at arbejdsforholdene bliver forringet. Modsat forventer kommunalt og regionalt FTF-ansatte i lidt højre fra, at ansættelsesforholdet kan blive truet. En sammenligning med FTF s ytringsfrihedsundersøgelse fra 2006 viser, at de forventede konsekvenser af at udtale til offentligheden ikke er ændret væsentligt. Der er dog lidt flere offentligt ansatte FTF ere, der frygter for ansættelsesforholdet. I 2006-undersøgelsen drejede det sig om 23 pct. af offentlig ansatte FTF ere. I 2010 er andelen steget til 28 pct. Erfaringer med ytringsfrihed Undersøgelsen afdækker, hvilke erfaringer FTF erne har gjort sig i forhold til at ytre sig om uholdbare forhold på arbejdsplads. Det drejer sig bl.a. om, hvor mange der har stået i situationer eller oplevet forhold på arbejdspladsen, som har været af en sådan karakter, at de mente at offentligheden burde for kendskab til forholdene. Derudover viser undersøgelsen, hvor mange FTF ere, der rent faktisk har brugt deres ret til ytringsfrihed og hvilke konsekvenser ytringerne afstedkom. Endelig fastslår undersøgelsen baggrunden for at så mange FTF erne vælger ikke at stå frem med deres synspunkter, selvom de mener at det burde komme til offentlighedens kendskab. I undersøgelsen er det gjort klart, at det alene drejer sig om forhold, som ikke er tavshedsbelagte, så det drejer sig som forhold, som de ifølge lovgivningen har ret til at gå til offentligheden med. Næsten halvdelen af de offentlige ansatte FTF ere 48 pct. har stået i situationer eller oplevet forhold på den nuværende eller tidligere arbejdsplads, som har været af en sådan art, at de synes, at offentligheden burde få kendskab til forholdene. 37 pct. af FTF erne har oplevet uholdbare forhold på nuværende arbejdsplads, mens 18 pct. har haft disse oplevelser på tidligere arbejdsplads. Notat Side 3

4 Halvdelen af FTF ere har ønsket at inddrage offentligheden Andel offentlige ansatte FTF ere, der har stået i en uholdbar situation på sin arbejdsplads, som offentligheden burde få kendskab til, 2010 Ja, i alt Ja, i mit tidligere job Ja, i mit nuværende job Aldrig I alt I alt antal Note: Andelen af FTF erne som har oplevet uholdbare forhold på nuværende eller tidligere arbejdsplads summer til 48 pct., da 5 pct. både har oplevet uholdbare forhold på nuværende og tidligere arbejdsplads De kritisable forhold, som man ønsker til gå til offentligheden med er mest udbredt i regioner og mindst i kommuner. I regionerne mener 53 pct. af FTF erne, at de har haft oplevelser på arbejdet som burde offentliggøres. I kommunerne drejer det sig om 45 pct. af FTF erne. En sammenligning med FTF s undersøgelse om ytringsfrihed i den offentlige fra 2006 viser, at i 2006 var andelen af offentligt ansatte FTF ere, der har stået i situationer på arbejdspladsen som burde formidles offentligt, 63 pct. Der er således tale om en reduktion af andelen på ca. 15 procentenheder i 2010-undersøgelsen. Årsagen til nedgangen kan enten være, at der i løbet af de sidste fire år er blevet færre uholdbare forhold som FTF erne vurdere burde offentliggøres eller at FTF erne i mindre omfang overvejer at inddrage offentligheden i problemerne. Det giver undersøgelserne desværre ikke svar på. Få ytrer sig offentligt Blandt offentligt ansatte FTF ere, som har stået i situationer, hvor offentligheden burde inddrages, er det kun en lille andel 10 pct. - der rent faktisk påtalte den uholdbare situation overfor offentligheden. Der er forskel på i, hvilken omfang kommunalt, regions- og statsansatte bruger ytringsfriheden. I regionerne er det kun 6 pct. af FTF erne, der har ytret sig offentligt om sin arbejdsplads, mens kommunerne og i staten drejer det om ca. 10 pct. I løbet af den fireårige periode siden FTF s sidste ytringsfrihedsundersøgelse er andelen, der bruger sin ytringsfrihed reduceret. I 2006-undersøgelsen havde 13 pct. af de offentlig ansatte FTF ere valgt at inddrage offentligheden. Notat Side 4

5 Kun hver tiende går til offentligheden Andel offentlige ansatte FTF ere, der har påtalt en uholdbar situation overfor offentligheden, 2010 Ja Nej I alt Antal Konsekvenser af at udtale sig Ansatte, der vælger at stille sig offentligt frem med kritik af arbejdspladsen bliver efterfølgende mødt med negative, positive eller ingen reaktioner af sin arbejdsgiver eller kollegaer. For 30 pct. af de offentlige ansatte FTF ere, der har udtalt sig om de uholdbare forhold på arbejdspladen, fik udtalelserne efterfølgende negative konsekvenser for dem i form af en sanktion på arbejdspladsen. Omkring 15 pct. oplevede enten at blive kaldt til kammeratlig samtale med arbejdsgiveren eller blev opfattet som illoyal af arbejdsgiveren. Over 10 pct. oplyser, at det påvirkede deres arbejdsforhold negativt. For en del af FTF erne har de offentlige udtalelser også haft ansættelsesretlige konsekvenser, idet 3 pct. har fået en advarsel og 1 pct. blev afskediget. Selvom de fleste oplever knap 50 pct. - at udtalelser efterfølgende ikke har givet anledning til nogle ændringer for dem på arbejdspladsen så er der flere af FTF erne, der har stillet sig offentligt frem med kritik, der oplever, at udtalelserne har haft negative konsekvenser end FTF ere der oplever at udtalelserne har haft positive konsekvenser. Da relativt få FTF ere har udtalt sig til offentligheden, jf. forrige afsnit, bygger opgørelsen på få besvarelser 119 respondenter. Det betyder, at andelene af FTF erne, der har oplevet forskellige konsekvenser er behæftet med nogen usikkerhed. Det er derfor også med usikkerhed, at undersøgelsen viser, at kommunalt ansatte FTF ere i højere grad end ansatte i regioner og i staten oplever negative konsekvenser af at ytre sig. I den kommunale har 34 pct. af dem, der gik til offentligheden med deres kritik, efterfølgende mødt negative konsekvenser. Det drejer sig om 25 pct. i staten og 14 pct. regionerne. Notat Side 5

6 e udtalelser giver bagslag Andel offentligt ansatte FTF ere fordelt efter konsekvenser af offentlige udtalelser, 2010 Ingen konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser Blev indkaldt til "kammeratlig samtale" af min arbejdsgiver Fik påbud mod at udtale sig fremover Fik en advarsel Ansættelsesforholdet blev opsagt Blev opfattet som illoyal af min arbejdsgiver Blev opfattet som illoyal af mine kolleger Påvirkede mine arbejdsforhold negativt Ved ikke Andet Antal Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere ud fra flere konsekvenser. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der har udtalt sig offentligt om uholdbare forhold på arbejdspladsen. Sammenlignet med ytringsfrihedsundersøgelsen fra 2006 har konsekvenserne af at udtale sig, ikke ændret sig nævneværdigt i løbet af den fireårige periode. Årsager til ikke at udtale sig Præcis 90 pct. af de offentligt ansatte FTF ere, der har oplevet uholdbare forhold på arbejdspladsen som de egentlige syntes, at offentligheden burde få kendskab til, valgt ikke at træde frem med kritikken. Undersøgelsen viser, at der er en lang række forskellige årsager til, at de ikke valgte at ytre sig offentligt. Årsagerne spænder fra konsekvenser for ansættelsen og arbejdsforholdene, over påbud mod at udtale sig til at mødet/lysten ikke var til stede. Mange FTF erne har angivet flere årsager til ikke at udtale. Det tyder på, at flere forskellige forhold spiller ind i forhold til overvejelserne om, hvorvidt man skal gå til offentligheden med sin kritik. En meget stor del af FTF erne udtalte sig ikke offentligt på grund af risikoen for at udtalelserne kunne få negative konsekvenser for dem selv på arbejdspladsen eller i forhold til ansættelsesforholdet. Knap 40 pct. af FTF erne ville undgå at det skabe problemer for sig selv på arbejdspladsen og 23 pct. frygtede at udtalelser kunne give ansættelsesmæssige konsekvenser. Anden årsag til, at mange FTF ere ikke brugte deres ytringsfrihed er arbejdspladsens regler om, hvem der må udtale sig. 17 pct. oplyser således, at det på deres arbejdsplads, er det kun ledelsen som må udtale sig. Mens 9 pct. har fået direkte påbud om at udtale sig. Notat Side 6

7 Mange FTF ere frygter for ansættelsen ved offentlige udtalelser Andel offentligt ansatte FTF ere fordelt efter årsagen til ikke at ytre sig om uholdbare forhold på arbejdspladsen, 2010 Fik påbud om ikke at udtale sig Kun ledelsen må udtale sig En kollega udtalte sig Risikoen for at det ville skabe problemer på arbejdspladsen Undgå eventuelle konsekvenser for ansættelsen Undgå at sætte arbejdspladsen i et dårligt lys Havde ikke modet/lysten til at stå frem Ville løse situationen internt Ved ikke Andet I alt antal Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere ud fra flere årsager. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der ikke har udtalt sig offentligt om uholdbare forhold, selvom de syntes, at offentligheden bude have kendskab til situationen. Mange offentlige ansatte FTF ere valgte ikke at gå til offentligheden med kritikken ud fra et hensyn til arbejdspladsen. Næsten 25 pct. af FTF erne fravalgte offentligheden, idet de ikke ville sætte deres arbejdsplads i et dårligt lys. Dertil kommer 27 pct. som ville løse situationen internt. Endelig viser undersøgelsen, at mange af FTF erne ikke havde lysten/modet til at stå offentligt frem. Det gælder for 36 pct. af FTF erne. Der er nogen variation af årsagerne til ikke at gå til offentligheden mellem delerne i den offentlige. De statslige ansatte FTF ere frygter i højere grad, at offentlige meningstilkendegivelser efterfølgende kan skabe personlige problemer på arbejdspladsen eller medfører ansættelsesmæssige konsekvenser. Staten har også hyppigere regler for, at det kun er ledelsen som må udtale sig end især i regionerne. Mens kommunalt ansatte FTF ere i højere grad har fået påbud om at udtale sig offentligt. Regionalt ansatte har i højere grad ikke udtalt sig på grund af manglende mod/lyst til at træde offentligt frem. Samstemmende viser undersøgelsen således, at for mange offentligt ansatte FTF ere ligger enten arbejdspladsens regler/påbud eller de ansættes ængstelse for konsekvenserne en dæmper på ytringsfriheden. Men også hensynet til arbejdspladsens ry kan være en årsag til ikke at ytre sig. Endelige spiller personlige forhold som manglende lyst/mod til at træde frem en rolle. En sammenligning med FTF-ytringsfrihedsundersøgelsen fra 2006 viser, at årsagerne blandt offentligt ansatte FTF ere til ikke at ytre sig stort set er de samme i 2010 som i I 2010 er der dog færre som angiver, at årsagen til den manglende offentlige meningstilkendegivelse er, at det kun er ledelsen, som må udtale sig. Hvad siger lovgivningen t ansattes ytringsfrihed er omfattet af den beskyttelse, der ligger i grundlovens 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Beskyttelsen gælder kun, hvis den ansatte ytrer sig på egne vegne (som privat person). Notat Side 7

8 I tilfælde af, at den ansatte udtaler sig som privatperson må offentlige myndigheder ikke indføre censur. Ledelsen kan heller ikke beslutte, at de ansatte (som privatpersoner) kun må udtale sig, hvis ledelsen på forhånd har godkendt udtalelsen. t ansatte er dog omfattet af de samme begrænsninger, der gælder for andre personer, dvs. straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser. Fakta om undersøgelsen Undersøgelse om Ytringsfrihed i den offentlige anno 2010 er iværksat af FTF og gennemført i samarbejde FTF s organisationer på det offentlige område. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret undersøgelse på FTFpanelet via en mail. Mailenes indeholdt en beskrivelse af undersøgelsen og et link til spørgeskemaet. Alle paneldeltagere i FTF-panelet er rekrutteret på baggrund af et tilfældigt udtræk af aktive beskæftigede medlemmer i FTF-organisationer med over medlemmer. I alt har offentligt ansatte FTF ere besvaret spørgeskemaet, hvoraf FTF ere ansat i selvejende institutioner er henført til den, de er tilknyttet. Undersøgelsen bygger på svar fra offentligt ansatte. 48 af besvarelserne er bortsorteret, da de ikke længere er medlem af FTF. Data er vægtet for organisationsstørrelse. Dataindsamlingen blev gennemført i uge 7 uge Deltagende organisationer: BUPL CS-centralforeningen for stampersonel Danmarks Lærerforening Dansk Skuespillerforbund Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Dansk Told og Skatteforbund Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Farmakonomforeningen Frie skolers lærerforening Jordbrugsteknikere Jordemoderforeningen Kost og Ernæringsforbundet Konstruktørforeningen PROSA Politiforbundet i Danmark TAT - Tekniske og Administrative Tjenestemænd Uddannelsesforbundet Notat Side 8