Det kommunale arbejdsmarked i tal landstal og regionale tal

Transkript

1 Juni 20141

2 2

3 Det kommunale arbejdsmarked i tal landstal og regionale tal 1. Det kommunale arbejdsmarked - Et overblik Hver 5. på arbejdsmarkedet er ansat i en kommune Fald i antal kommunalt ansatte Effektiv arbejdstid - Forskel i betalt frihed Over 1/3 arbejder på deltid Tre ud af fire af de kommunale medarbejdere er kvinder, der har høj deltidsfrekvens SOSU-erne er flest hver 5. medarbejder er en SOSU Mange snarlige pensionister Etnicitet samme niveau som i arbejdsstyrken og i det private Ansættelsesformer fald i antal tjenestemænd Ansatte i arbejdsmarkedspolitiske ordninger Lønudviklingen Lønniveauer uddannelse betaler sig Sygefravær og udvikling højt, men faldende

4 Datamaterialet En stor del af datamaterialet stammer fra KRL Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (tidligere FLD, Det Fælleskommunale Løndatakontor), der har til formål, at producere og formidle statistikker om løn- og personaleforhold på det kommunale og det regionale område samt at udvikle og vedligeholde et system af beregningsprogrammer til brug for overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Med kommunalreformen skete der i 2007 et databrud, og man bør som hovedregel sammenligne de samme måneder i hvert år. Derfor er udgangspunktet november 2007, og der er hentet data fra november måned i hvert af årene Hvor der kun er anført aktuelle tal, stammer disse fra november

5 1. Det kommunale arbejdsmarked - Et overblik Der er knapt personer ansat i kommunerne, svarende til godt årsværk. Lønnen til disse udgør godt 160 mia. kr. årligt. Det svarer til, at lønudgifterne udgør ca. 70 % af kommunernes samlede driftsudgifter. En kommunal medarbejder er typisk: En kvinde tre ud af fire er kvinder Arbejder med ældrepleje eller som lærer eller pædagog Arbejder ofte mindre end 30 timer om ugen - kun lige godt 50 % er på fuld tid Er over 45 år 50 % er 45+ år, og for mange er pensionen ikke langt væk Karakteristika ved det kommunale arbejdsmarked: Det kommunale arbejdsmarked er kraftigt kønsopdelt: o Kvinder arbejder typisk indenfor omsorg med ældrepleje og som pædagoger og dagplejere o De fleste mænd arbejder indenfor det tekniske område (teknisk service og speciala r- bejdere) eller som lærere eller pædagoger Den største aldersgruppe er de årige. Udviklingstendenser: Antallet af kommunale medarbejdere toppede i november 2009 med Siden da er antallet af kommunale medarbejdere faldet med til (november 2013). Faldet svarer til en reduktion på ca. 7 % Faldet er stort set sket inden for samtlige medarbejdergrupper dog undtaget sundhedspersonale og akademikere. For begge disse grupper er der sket en stigning De ekstraordinært ansatte (inkl. fleksjobbere og seniorjobbere) øges fra godt til godt fra november 2007 til november 2013 Antallet af elever er næsten fordoblet siden 2007, fra godt til knap Lønudviklingen er i aftagende men der har været en pæn reallønsfremgang i de sidste knapt syv år Sygefraværet i kommunerne er faldet 14 % siden 2007 men ligger fortsat over sygefraværet i den private sektor. Regionale variationer: I henhold til en række af temaerne er eventuelle variationer mellem kommunerne samlet set i hver af de 5 regioner også vist. Det skal her bemærkes, at gennemsnittene for kommunerne samlet i hver af de regioner, kan dække over mærkbare forskelle mellem de enkelte kommuner inden for hver af regionerne. 5

6 2. Hver 5. på arbejdsmarkedet er ansat i en kommune Figur 1. Fuldtidsbeskæftigede efter sektor 61% 3% 8% 5% 2% 20% Stat Regioner Kommuner Offentlige virksomheder Private virksomheder Øvrige privat sektor Kilde: Danmarks Statistisk (RASOFF23). Anm.: Målt i fuldtidsansatte. Sektorinddelingen på baggrund af ESA2010. Off. Virksomheder: Selskaber, som hovedsagelig ejes af det offentlige eller af andre offentlige selskaber, placeres i sektoren offentlige virksomheder herunder også fx DSB, DONG og SAS. Der er i alt knap 2,5 mio. beskæftigede på det danske arbejdsmarked, svarende til godt 2,1 mio., når der omregnes til fuldtid. Den private sektor udgør 64 % og den offentlige sektor 36 % af det samlede arbejdsmarked. Den kommunale sektor alene udgør 20 %. Dvs. hver femte beskæftiget i Danmark er ansat i en kommune. Den kommunale sektor udgør ca. 57 % af den offentlige sektor. Dvs. over halvdelen af alle offentligt ansatte arbejder i en kommune. På det regionale plan er den statslige sektor størst i Region Hovedstaden, den kommunale sektor størst i Region Sjælland og den private sektor mindst i Region Sjælland, jf. nedenstående tabel. Tabel 1. Fuldtidsbeskæftigede efter sektor fordelt efter region Stat Regioner Kommuner Offentlige virksomheder Private virksomheder Øvrige privat sektor Hele landet 8% 5% 20% 2% 61% 3% Region Hovedstaden 10% 5% 18% 4% 61% 3% Region Sjælland 7% 6% 25% 2% 57% 3% Region Syddanmark 6% 5% 21% 2% 63% 3% Region Midtjylland 7% 5% 20% 2% 63% 3% Region Nordjylland 8% 6% 22% 2% 61% 2% Kilde: Danmarks Statistisk (RASOFF23). Anm.: Målt i fuldtidsansatte. Sektorinddelingen på baggrund af ESA2010. Off. Virksomheder: Selskaber, som hovedsagelig ejes af det offentlige eller af andre offentlige selskaber, placeres i sektoren offentlige virksomheder herunder også fx DSB, DONG og SAS. 6

7 3. Fald i antal kommunalt ansatte Figur 2. Udvikling i antallet af kommunalt ansatte (fuldtid) nov-07 nov-08 nov-09 nov-10 nov-11 nov-12 nov-13 Anm.: Målt i fuldtidsansatte. Pr. november 2013 er der personer ansat i kommunerne. Omregnet til fuldtidsårsværk svarer det til ,7. Efter kommunalreformen i 2007 og frem til 2009 steg antallet af kommunalt ansatte. Men siden 2009 er antallet af ansatte faldet med ca. 7 %. Fra november 2009 til november 2013 er der således sket et samlet fald på årsværk. Faldet i perioden fordeler sig således på de forskellige personalegrupper: ca SOSU-personale (-8 %), heraf ca flere assistenter, ca færre hjælpere og ca færre ufaglærte ca lærere (-10 %) ca pædagoger (-5 %) + pædagogmedhjælpere (-11 %) ca dagplejere (-28 %) ca kontor- og it-personale (-6 %) ca rengøringsassistenter (-32 %) ca specialarbejdere (-27 %). 7

8 Der er dog også enkelte personalegrupper som tværtimod har oplevet en vækst. Således er der blevet: godt flere syge- og sundhedsmedarbejdere (sygeplejersker m.fl.) (11 %) knap flere akademikere (12 %). Som det fremgår, er faldet i antal ansatte størst blandt de ikke-uddannede/kort-uddannede medarbejdergrupper. Der sker således også en forskydning mellem personalegrupperne i retning af et stigende uddannelsesniveau blandt de kommunale medarbejdere. Antallet af årsværk i regionerne og staten er ikke faldet tilsvarende. Faktisk er der ifølge Danmarks Statistik her tale om en svag stigning i antal medarbejdere fra november 2009 til november For regionerne er der tale om en vækst på knap årsværk fra november 2009 til november 2013 (til et niveau på knap årsværk i november 2013) og for staten ligeledes en vækst på knap (til et niveau på knap årsværk i november 2013). Tabel 2. Udvikling i antallet af kommunalt ansatte efter region (2007=100) nov-07 nov-08 nov-09 nov-10 nov-11 nov-12 nov-13 Antal, nov-13 Hele landet 100% 102% 104% 103% 100% 98% 97% Region Hovedstaden 100% 102% 105% 103% 101% 100% 100% Region Sjælland 100% 103% 104% 101% 98% 96% 94% Region Syddanmark 100% 103% 105% 102% 99% 96% 96% Region Midtjylland 100% 102% 105% 104% 101% 98% 98% Region Nordjylland 100% 101% 102% 101% 100% 98% 97% Anm.: Målt i fuldtidsansatte. Indeks (2007=100). Samlet set har kommunerne i alle regioner et fald i personaletallet siden november 2009 men mens kommunerne i Region Hovedstaden under et i november 2013 ligger på samme niveau som i november 2007, så er der for kommunerne i Region Sjælland tale om, at man her ligger 6% under niveauet i november Det bemærkes også, at kommunerne i Region Nordjylland havde den laveste stigning i personaletallet fra november

9 4. Effektiv arbejdstid - Forskel i betalt frihed Figur 3. Effektiv arbejdstid Offentlig sektor Privat sektor 10,0 7,8 27,0 29,3 Betalt frihed og fravær Effektiv arbejdstid Kilde: Produktivitetskommissionen. Anm.: Betalt frihed/fravær er bl.a. betalt spisepause, ferie, særlige fridage, sygefravær, omsorgsdage osv. Opgjort i timer pr. uge. Produktivitetskommissionen peger på, at medarbejderne i den private sektor i gennemsnit har over 2 timers effektiv arbejdstid mere end medarbejderne i den offentlige sektor, herunder medarbejderne i kommunerne. Det svarer til ca. 2½ uges ekstra arbejde pr. medarbejder om året eller næsten ekstra fuldtids årsværk i kommunerne om året. Omregnet til kroner svarer det til ca. 11 mia. kr. om året. De færre effektive arbejdstimer på det offentlige område skyldes bl.a., at man på det offentlige o m- råde: i langt højere grad har betalt spisepause, har mere betalt frihed ifm. sygdom, barsel, barns sygdom mv. og har flere sygedage pr. medarbejder end det private. En del af forskellen på den effektive arbejdstid mellem det offentlige og det private skyldes fo r- mentlig kønsforskelle. Der er en langt højere andel af kvinder ansat i det offentlige end i det private, og de faglige organisationer på det offentlige område har bl.a. pga. kønsforskellene prioriteret frihedsrettigheder frem for højere løn. Og der har været en generel konsensus om, at kommunale arbejdspladser skal være attraktive og familievenlige. Kvinder har også både på det private og det offentlige arbejdsmarked generelt flere sygedage end mænd. Et andet væsentligt element er, at mens hovedparten af de offentligt ansatte har betalt frokostpa u- se, så gælder dette kun for ca. 40 % af de ansatte på det private arbejdsmarked. Man skal dog her 9

10 være opmærksom på, at betalt frokostpause forudsætter, at medarbejderen står til rådighed for og er til stede på arbejdspladsen i pausen. Dette har stor praktisk betydning for en lang række kommunale arbejdspladser. 10

11 5. Over 1/3 arbejder på deltid Figur 4. De kommunalt ansatte fordelt efter beskæftigelsesgrad Diagramtitel 13,3% 3,2% 4,1% 13,1% 50,7% Heltid (37 timer) timer/uge timer/uge timer/uge 0-19 timer/uge Timelønnede 15,6% Anm.: Målt i antal personer pr. november Godt 36 % af de kommunale medarbejdere arbejder på deltid. Kun godt og vel halvdelen (51 %) arbejder 37 timer eller mere om ugen. Denne fordeling mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte har ligget nogenlunde stabil i de seneste 6 år. Af de deltidsansatte arbejder lige knap 80 % dog mere end 27 timer om ugen. Godt 13 % af de kommunale medarbejdere er timelønnede. Timelønnede er enten ansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid under 8 timer om ugen eller med en beskæftigelse af under en måneds varighed (fx tilkaldevikarer). Timelønnede arbejder i gennemsnit 8,0 timer om ugen. Den store andel deltidsansatte på det kommunale arbejdsmarked betyder, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for de kommunale medarbejdere ligger på 30,5 timer om ugen (november 2013). Dette timetal har ligget nogenlunde stabilt i de sidste 6 år. 11

12 Tabel 3. De kommunalt ansatte fordelt efter beskæftigelsesgrad og efter region Heltid (37 timer) timer/uge timer/uge timer/uge 0-19 timer/uge Timelønnede Antal Hele landet 50,7% 15,6% 13,1% 4,1% 3,2% 13,3% Region Hovedstaden 51,4% 16,1% 10,9% 4,1% 3,5% 11,8% Region Sjælland 52,0% 16,6% 12,2% 3,6% 2,9% 15,1% Region Syddanmark 49,8% 15,8% 15,1% 4,5% 3,2% 11,6% Region Midtjylland 48,4% 14,9% 14,3% 4,3% 3,0% 14,0% Region Nordjylland 53,7% 14,9% 14,3% 4,3% 3,0% 12,8% Anm.: Målt i antal personer pr. november Mens kommunerne i Region Nordjylland har den højeste andel på heltid, så har kommunerne i den tilstødende Region Midtjylland den laveste andel på heltid. Kommunerne i Region Nordjylland har også en forholdsvis lav andel af timelønnede. 12

13 6. Tre ud af fire af de kommunale medarbejdere er kvinder, der har høj deltidsfrekvens Figur 5. Mænd og kvinder, heltid/deltid Kvinder pers. (76 %) Mænd pers. (24 %) 11,9% 46,4% 17,9% 41,7% 18,1% 64,0% På heltid På deltid Timelønnede Anm.: Målt i antal personer pr. november Kvinder udgør 76 % af de kommunalt ansatte, mens andelen af mænd er 24 %. Mindre end hvert fjerde kommunale job er altså besat af en mand. Kvindeandelen er nogenlunde stabil set over de seks år (november 2007 november 2013). Det er primært kvinder, der er på deltid. Over halvdelen af kvinderne på det kommunale arbejdsmarked arbejder på deltid, mens 7 ud af 10 mænd arbejder på fuld tid. Inden for den kommunale sektor er der en tydelig kønsopdeling. Som det vil fremgå af afsnit 7 er en række faggrupper i høj grad domineret af kvinder. Det gælder fx SOSU-området, hvor mere end 90 % af medarbejderne er kvinder. 13

14 Tabel 4. Mænd og kvinder i kommunerne, heltid/deltid efter region På heltid På deltid Kvinder Timelønnede Antal På heltid På deltid Mænd Timelønnede Hele landet 46,4% 41,7% 11,9% ,0% 18,1% 17,9% Region Hovedstaden 47,3% 39,8% 12,9% ,2% 20,7% 17,1% Region Sjælland 48,4% 40,7% 10,9% ,6% 17,4% 19,0% Region Syddanmark 45,0% 44,7% 10,3% ,5% 17,2% 16,3% Region Midtjylland 44,1% 42,5% 13,4% ,5% 17,1% 20,4% Region Nordjylland 49,3% 40,2% 10,5% ,4% 14,2% 16,5% Anm.: Målt i antal personer pr. november Antal Når der ses på mænd og kvinder for sig, er det igen kommunerne i Region Nordjylland, der har den højeste heltidsfrekvens og laveste deltidsfrekvens og også en lav andel timelønnede. For kommunerne i den tilstødende Region Midtjylland er det tæt på omvendt. 14

15 7. SOSU-erne er flest hver 5. medarbejder er en SOSU Figur 6. De ti største overenskomstgrupper Diagramtitel SOSU 22,3% 19,9% Lærere, folkeskolen Pædagoger, daginst. Kontor- og It-personale Pædagogmedhj. og ass. 2,2% 2,6% 3,6% 4,6% 13,5% Sygeplejersker og andet sundhedspersonale Pædagogisk personale, døgninst. Akademikere Dagplejere 5,1% 7,3% 8,5% 10,5% Socialrådg./socialformidlere Øvrige Anm.: Målt i antal personer, november De ti største medarbejdergrupper udgør godt 77 % af alle kommunalt ansatte. De ti største overenskomstgrupper er: 1. SOSU: Der er godt (godt årsværk), 92 % er kvinder og kun 24 % er på fuld tid 2. Lærere: Der er godt (knap årsværk), 68 % er kvinder og 73 % er på fuld tid 3. Pædagoger: Der er knap (godt årsværk), 81 % er kvinder og 39 % er på fuld tid 4. Kontor- og it-personale: Der er godt (knap årsværk), 80 % er kvinder og 69 % er på fuld tid 5. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Der er godt (knap årsværk), 76 % er kvinder og kun 22 % er på fuld tid 6. Sygeplejersker og andet sundhedspersonale: Der er knap (godt årsværk), 95 % er kvinder og kun 35 % er på fuld tid 7. Pædagogisk personale ved døgninst.: Der er knap (godt årsværk), 76 % er kvinder og 58 % er på fuld tid 8. Akademikere: Der er knap (knap årsværk), 64 % er kvinder og 82 % er på fuld tid 9. Dagplejere: Der er knap (knap årsværk), 98 % er kvinder og 99 % er på fuld tid 10. Socialrådgivere/-formidlere: Der er godt (knap årsværk), 87 % er kvinder og 84 % er på fuld tid. 15

16 Tabel 5. De ti største overenskomstgrupper i kommunerne efter region SOSU Lærere, folkeskolen Pædagoger, daginst. Kontorog Itpersonale Pædagog gogmedhj. og ass. Syge- og sundhedspersonale Pædagogisk personale, døgninst. Akademikere Dagplejere Socialrådg./soc ialformidlere Hele landet 19,9% 13,5% 10,5% 8,5% 7,3% 5,1% 4,6% 3,6% 2,6% 2,2% 22,3% Region Hovedstaden 18,8% 13,2% 11,3% 8,9% 8,9% 4,9% 3,8% 4,8% 0,9% 1,8% 22,5% Region Sjælland 19,8% 14,3% 10,1% 8,9% 7,0% 4,6% 4,8% 3,0% 2,4% 1,9% 23,1% Region Syddanmark 21,5% 13,0% 9,6% 8,2% 5,6% 5,3% 5,1% 2,9% 3,6% 2,6% 22,7% Region Midtjylland 19,0% 13,7% 11,1% 8,0% 7,8% 5,5% 4,8% 3,2% 3,5% 2,5% 21,0% Region Nordjylland 21,7% 13,7% 9,6% 8,1% 5,1% 5,3% 5,1% 2,9% 3,6% 2,4% 22,6% Anm.: Målt i antal personer, november Øvrige Kommunerne i Region Syddanmark har den højeste andel af SOSU og laveste andel af pædagoger, hvilket måske er udtryk for aldersfordelingen blandt borgerne. En ting der også springer i øjnene er den lave andel dagplejere i kommunerne i Region Hovedstaden man anvender vel i højere grad vuggestuer og har nok også svært ved at rekruttere dagplejere. Akademikerandelen varierer også en del fra 4,8% i kommunerne i Region Hovedstaden til 2,9% i kommunerne i Region Syddanmark og Nordjylland. 16

17 8. Mange snarlige pensionister Figur 7. De kommunalt ansattes aldersfordeling 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% -15 år år år år år år år år år år år 65+ år Kommunal sektor, total Private sektor Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Danmarks Statistik (RASOFF22). Anm.: Målt i antal personer pr Det kommunale arbejdsmarked har flere ældre medarbejdere end den private sektor og tilsvarende færre yngre medarbejdere. Der er således en betydelig lavere andel af kommunalt ansatte i de yngre aldersgrupper under 30 år (17 % mod 29 % i den private sektor). Til gengæld har kommunerne en højere andel i aldersgrupperne over 50 år (37 % i den kommunale sektor mod 25 % i den private sektor). Fordeles de kommunalt ansatte efter alder, er de største grupper mellem 45 til 59 år, svarende til i alt 41 %. Den største femårsaldersgruppe blandt de kommunalt ansatte er medarbejdere i alderen 55 til 59 år (15 %). Denne gruppe vil formentlig om relativt få år forlade arbejdsmarkedet. Der ses et stort fald i andelen efter de 60 år. Det tyder på en relativt tidlig afgangsalder for de kommunalt ansatte. Især HK og de tekniske grupper har dog en relativ høj andel i de ældre aldersgrupper over de 60 år. 17

18 Alt i alt tyder dette på, at der kan ligge en fremtidig udfordring i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til at overtage de opgaver, som bliver efterladt af de ansatte, der snart forlade r arbejdsmarkedet. Gennemsnitsalderen for en kommunal medarbejder ligger på 44,6 år i november 2013, hvilket er en stigning på 0,7 år (1,6 %) i forhold november 2007, hvor gennemsnitsalderen lå på 43,9 år. Gennemsnitsalderen for de 10 største medarbejdergrupper (ordnet efter alder) er: 1. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 37,9 år 2. Akademikere: 42,6 år 3. Pædagoger: 43,1 år 4. Socialrådgivere/-formidlere: 43,4 år 5. SOSU: 43,9 år 6. Sygeplejersker og andet sundhedspersonale: 44,4 år 7. Lærere: 45,0 år 8. Pædagogisk personale ved døgninst.: 45,6 år 9. Kontor- og it-personale: 47,3 år 10. Dagplejere: 48,2 år Som det fremgår, er en gruppe som akademikere, der har en lang uddannelse, blandt dem med relativt lav gennemsnitsalder. Dette skyldes formodentlig, at denne gruppe har været stigende i antal siden kommunalreformen, altså at der er sket mange nyrekrutteringer. Omvendt er årsagen til, at dagplejere til gengæld er gruppen med den højeste gennemsnitsalder sandsynligvis, at denne gruppe er faldet relativt kraftigt i antal, dvs. at der er sket få nyrekrutteri n- ger. Gennemsnitsalder efter region Gennemsnitsalderen for en kommunal medarbejder, opdelt efter region, er som følger (ordnet efter alder): 1. Region Hovedstaden: 43,9 år 2. Hele landet: 44,6 år 3. Region Midtjylland: 44,6 år 4. Region Syddanmark: 45,1 år 5. Region Sjælland: 45,2 år 6. Region Nordjylland: 45,2 år Kommunerne i Region Hovedstaden har den laveste gennemsnitsalder blandt de ansatte og ko m- munerne i Region Nordjylland og Sjælland den højeste. 18

19 9. Etnicitet samme niveau som i arbejdsstyrken og i det private Figur 8. De kommunalt ansattes etnicitet Diagramtitel 2,4 5,5 Etnisk, dansk oprindelse Indvandrere, vestlig baggrund Indvandrere, ikke-vestlig baggrund 92,0 Kilde: KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik. Anm.: Målt i antal personer pr. september Anm.2: Definition af herkomst: Indvandrere er personer født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er født i Danmark: Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Knap 8 % af de kommunale medarbejdere har anden etnisk baggrund end dansk. Heraf er godt 2,4 % indvandrere eller efterkommere med vestlig baggrund og godt 5,5 % er indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Andelen af ansatte ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i kommunerne på 5,5 % svarer til andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere generelt i arbejdsstyrken og er på niveau med det private arbejdsmarked. Andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund og efterkommere er steget væsentlig i de sidste knapt 10 år, idet de 5,5 % er næsten en fordobling i andel siden 2005, hvor andelen lå på 2,9 %. Mens det samlede antal kommunalt ansatte faldt med godt fra 2009 til 2013, blev der alligevel 651 flere ansatte, indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed steg andelen af ikke-vestligt ansatte med 10 %, nemlig fra 5,0 % i 2009 til 5,5 % i Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt de kommunalt ansatte er dermed ikke reduceret på baggrund af finanskrisen, sådan som det ellers er tilfældet på de øvrige dele af arbejdsmarkedet. 19

20 Der er markant forskel imellem, hvor stor en andel af de ansatte der er indvandrere/efterkommerne i kommunerne i de forskellige regioner. En forskel der dog også genfindes i arbejdsstyrken generelt. Tabel 6. De kommunalt ansattes etnicitet efter region Indvandrere/efterkommere (Ikkevestlig herkomst) Indvandrere/efterkommere (Vestlig herkomst) Etniske danskere Hele landet 5,5% (5,8%) 2,4% (3,9%) 92,0% (90,3%) Region Hovedstaden 10,3% (9,7%) 3,4% (5,4%) 86,3% (85,0%) Region Sjælland 3,8% (4,1%) 1,8% (2,5%) 94,4% (93,4%) Region Syddanmark 3,5% (4,1%) 2,5% (3,7%) 94,0% (92,2%) Region Midtjylland 3,8% (4,1%) 1,9% (3,5%) 94,3% (92,4%) Region Nordjylland 2,4% (2,9%) 1,7% (2,9%) 95,9% (94,2%) Kilde: KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik. Anm.: Tallet til venstre er andelen i kommunerne i regionen, mens tallet i parentes er andelen i arbejdsstyrken. Målt i antal personer pr. september Anm.2: Definition af herkomst: Indvandrere er personer født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er født i Danmark: Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. 20

21 10. Ansættelsesformer fald i antal tjenestemænd Figur 9. Udvikling i antallet af tjenestemænd i kommunerne Diagramtitel Nov 2007 Nov 2010 Nov 2013 Anm.: Målt i fuldtidsansatte. Langt størstedelen af de kommunalt ansatte (86,5 %) er overenskomstansatte, mens 3,8 % er tjenestemænd. 4,2 % er elever og de resterende 5,5 % er ansatte i arbejdsmarkedspolitiske ordninger (ekskl. seniorjob). Antallet af tjenestemænd falder kraftigt. Antallet er således halveret fra knap i 2007 til nu knap Med den aldersprofil som tjenestemændene har, kan der forventes et fortsat kraftigt fald i de kommende år. Der sker stort set ikke nyansættelse i tjenestemandsstillinger. Af de tjenestemænd er knap (42 %) lærere, godt (17 %) kontor- og it-personale og godt (13 %) ledere på undervisningsområdet. Dvs. at over halvdelen af tjenestemændene findes på undervisningsområdet. Der er et lavere relativt fald i antallet af tjenestemænd i Region Hovedstaden end generelt, jf. tabellen nedenfor. Tabel 7. Udvikling i antallet af tjenestemænd i kommunerne efter region nov-07 nov-10 nov-13 Antal nov-13 Hele landet 100% 73% 49% Region Hovedstaden 100% 75% 52% Region Sjælland 100% 72% 48% Region Syddanmark 100% 71% 47% Region Midtjylland 100% 73% 46% Region Nordjylland 100% 70% 46% Kilde: KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Anm.: Målt i fuldtidsansatte. 21

22 11. Ansatte i arbejdsmarkedspolitiske ordninger Figur 10. Seniorjob, fleksjob og løntilskudsjobs andel af alle ansatte, 2012 Diagramtitel 7,0% 6,0% 5,0% 6,3% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 2,8% 1,5% 2,2% 0,0% Privat Stat Regioner Kommuner Kilde: KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og DREAM-databasen. Anm.: Målt i andel af det samlede antal personer i sektoren. De kommunale arbejdsgivere varetager i dag et stort socialt ansvar, for at inkludere borgere med mindre eller meget lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne ligger klart over de fire øvrige sektorer i andel af ansatte på særlige arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Næste hver 15. medarbejder i kommunerne er ansat på en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning. Figur 11. Udvikling i andelen af ansatte i hhv. fleksjob, ekstraordinær ansættelse og seniorjob Diagramtitel 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% nov-07 nov-08 nov-09 nov-10 nov-11 nov-12 nov-13 fleksjob ekstraord. ansatte seniorjob Anm.: Målt i andel af det samlede antal månedslønnede. 22

23 Fleksjobberes andel har ligget ret stabilt i hele perioden omkring de 3,5 %. Andelen af ekstraord i- nært ansatte (løntilskudsjob mv.) er derimod steget over ét procentpoint dvs. med over tre år, dog mest markant fra i forbindelse med den økonomiske krise. I løbet af 2012 og især fra 2013 er antallet af seniorjobbere steget kraftigt i kommunerne. Antallet af ansatte i løntilskudsjob er faldet i takt med denne stigning. Pr. 1. januar 2014 er der yderligere kommet nyttejob til. Tabel 8. Andelen af ansatte i hhv. fleksjob, ekstraordinær ansættelse og seniorjob i kommunerne efter region Fleksjob Ekstraord. Ansatte Seniorjob Antal personer i arbjm.pol. ordn. i alt Hele landet 3,6% 2,2% 1,0% Region Hovedstaden 1,9% 2,1% 0,8% Region Sjælland 3,9% 2,5% 1,1% Region Syddanmark 4,7% 2,2% 1,2% Region Midtjylland 4,4% 2,4% 1,0% Region Nordjylland 4,3% 2,0% 1,2% Anm.: Målt i andel af det samlede antal månedslønnede pr. nov Især andelen af fleksjob udviser stor variation men i det hele taget ligger kommunerne i Region Hovedstaden med den laveste andel blandt ansatte i arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Elever Antallet af elever er næsten fordoblet siden 2007, nemlig fra godt til knap Væksten ligger især på antallet af Pau-elever (pædagogisk assistent uddannelse), pædagogstuderende og SO- SU. Væksten i antallet af elever hænger blandt andet sammen med øget dimensionering af antal elever på de pågældende uddannelser (jf. 3-partsaftalen fra 2007). Siden 2011 er der dog sket et fald i antal elever. Faldet er især sket på SOSU-området. 23

24 Figur 12. Udvikling i antal elever i kommunerne Diagramtitel Nov 2007 Nov 2008 Nov 2009 Nov 2010 Nov 2011 Nov 2012 Nov 2013 Tabel 9. Udvikling i antal elever efter region (100=2007) Antal nov-13 Hele landet 100% 107% 148% 179% 195% 194% 185% Region Hovedstaden 100% 114% 159% 185% 201% 197% 179% Region Sjælland 100% 110% 163% 202% 217% 223% 213% Region Syddanmark 100% 111% 153% 188% 206% 203% 204% Region Midtjylland 100% 93% 122% 150% 161% 166% 159% Region Nordjylland 100% 110% 151% 182% 207% 197% 187% Udviklingen i antallet af elever udviser en del variation. Faldet siden 2011 ses primært at ske i kommunerne i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Kommunerne i Region Midtjylland har den laveste stigning siden november 2007 men et meget lille fald siden november

25 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 12. Lønudviklingen Som andre lønmodtagergrupper har de kommunale medarbejdere siden 2009, dvs. efter krisege n- nemslaget, haft en periode med relativt lave lønstigninger. Dette fulgte efter en periode med meget høje lønstigningstakter. Lønudviklingen har dog inden for alle sektorer for perioden efter 2007 ligget et stykke over prisudviklingen i samfundet. Dermed har der fra 2007-niveauet været en positiv reallønsudvikling. De kommunalt ansatte, og de ansatte i regionerne og i staten har i perioden haft en lønudvikling, der ligger lidt over den private. Ellers er det overordnede billede en høj grad af parallelitet i lønudviklingen, såvel mellem de offentlige arbejdsmarkeder indbyrdes som i forhold til det private arbejdsmarked. Denne parallelitet i lønudviklingen kan i høj grad tilskrives den reguleringsordning, som er aftalt som en del af lønreguleringen på de 3 offentlige arbejdsmarkeder, og som (med en vis forsinkelse) tilpasser lønudviklingen på hver af disse, til lønudviklingen i den private sektor. Figur 13. Løn- og prisindeks siden kommunalreformen , ,6 119,4 117,8 114, Kommuner Regioner Staten Private Forbrugerpriser Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Lønudviklingsindeks med 2007K1=100. Den samlede pris- og lønudvikling siden kommunalreformen fra Danmarks Statistik er: 19,4 % i kommunerne 19,6 % i regionerne 21,3 % i staten 17,8 % i den private sektor (sæsonkorrigeret) 14,4 % i forbrugerpriserne 25

26 13. Lønniveauer uddannelse betaler sig Figur 14. Lønniveau for de ti største grupper Diagramtitel Alle Pædagogmedhj. og ass. Dagplejere SOSU Pædagoger, daginst. Syge- og sundhedspersonale - basis Pædagogisk personale, døgninst. Kontor- og It-personale Socialrådg./socialformidlere Lærere, folkeskolen Akademikere 0 Anm.: Gennemsnitlig bruttoløn pr. måned pr. november Bruttoløn er grundløn, tillæg, genetillæg, pension, beregnet pension for tjenestemænd samt særlig feriegodtgørelse. Den månedlige gennemsnitsløn for en kommunalt ansat (månedslønnet, tjenestemand eller overenskomstansat) udgjorde kr. i november 2013 (inkl. genetillæg, pension mv.). Hvis der ses bort fra genetillæg på i gennemsnit 690 kr. månedligt, udgjorde den kr. Gennemsnitslønnen for de kommunale stillingsgrupper varierer. Akademikere er den stillingsgruppe, der tjener mest, mens pædagogmedhjælpere tjener mindst. Alt i alt fremgår det, at uddannelse betaler sig. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser 1 udgjorde gennemsnitslønnen på månedsbasis kr. for den kommunale sektor. Til sammenligning udgjorde den knap kr. for den regionale sektor, knap kr. for den statslige sektor og godt kr. for den private sektor. Dette dækker over store forskelle i medarbejdersammensætningen de 4 sektorer imellem. 1 Danmarks Statistiks lønniveauer for de fire sektorer opgøres en smule anderledes end hos KRL og er fra Lønbegrebet hos Danmarks Statistik er den gennemsnitlige standardberegnede månedsfortjeneste. 26

27 Tabel 10. Lønniveau for de ti største grupper efter region Gens. for alle OK-gr. Pædagogmedhj. og ass. SOSU Dagplejere Pædagoger, daginst. Pædagogisk personale, døgninst. Syge- og sundhedspersonale Kontorog Itpersonale Socialrådg./so cialformidlere Lærere, folkeskolen Akademikere Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Gennemsnitlig bruttoløn pr. måned pr. november Bruttoløn er grundløn, tillæg, genetillæg, pension, beregnet pension for tjenestemænd samt særlig feriegodtgørelse. Det bemærkes at det at lønniveauet generelt ligger højest for alle overenskomstgruppe ri kommunerne i Region Hovedstaden, hvilket bl.a. kan hænge sammen med, at der her er den største andel af kommuner i det højeste stedtillægsområde. Tabel 11. Lønniveau for de ti største grupper efter region (Gens. for alle OK-gr. =100) Gens. for alle OK-gr. Pædagogmedhj. og ass. SOSU Dagplejere Pædagoger, daginst. Pædagogisk personale, døgninst. Syge- og sundhedspersonale Kontorog Itpersonale Socialrådg./so cialformidlere Lærere, folkeskolen Akademikere Hele landet 100% 73% 81% 89% 94% 99% 99% 101% 104% 114% 129% Region Hovedstaden 100% 72% 81% 89% 93% 99% 100% 101% 104% 113% 127% Region Sjælland 100% 74% 81% 89% 94% 99% 99% 101% 107% 114% 129% Region Syddanmark 100% 73% 82% 89% 95% 99% 100% 100% 103% 115% 128% Region Midtjylland 100% 73% 82% 89% 95% 98% 99% 100% 104% 115% 129% Region Nordjylland 100% 75% 83% 89% 95% 98% 99% 101% 104% 116% 129% Anm.: Gennemsnitlig bruttoløn pr. måned pr. november Bruttoløn er grundløn, tillæg, genetillæg, pension, beregnet pension for tjenestemænd samt særlig feriegodtgørelse. 27

28 14. Sygefravær og udvikling højt, men faldende De kommunale medarbejdere havde i gennemsnit knap 12 sygedage pr. fuldtidsansat i Det er mere end en halv dag mindre end i Samtidig er det femte år i træk, at det kommunale sygefravær falder. Siden 2007 er sygefraværet faldet med godt 14 %. De kommunalt ansatte er således i gennemsnit to dage mere på arbejde om året, fordi de er mindre syge. Det svarer til godt ekstra medarbejdere på årsbasis eller ca. 1,4 mia. kr. Sygefraværet i kommunerne er dog betydeligt højere end i den private og statslige sektor. Dette skal ses i sammenhæng med, at jobfunktionerne og andelen af kvinder i kommunerne er meget forskellig fra disse sektorer. Figur 15. Udvikling i det kommunale sygefravær 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 Diagramtitel 6, Kommuner Regioner Stat Privat Kilde: KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik. Anm.: Udviklingen i sygefravær fra 2007 til Målt i dagsværk pr. fuldtidsansat. 28

29 Hver fjerde var slet ikke syg Der er stor forskel i omfanget af sygefravær blandt medarbejderne i kommunerne. En stor del af det samlede fravær er således samlet hos en mindre gruppe. 10 % af de kommunale medarbejdere står således for 46 % af sygefraværet. I den anden ende af skalaen, havde hver fjerde medarbejder i kommunerne slet ikke en sygedag i Til sammenligning var det kun hver femte i 2011, der ingen sygedage havde. Forskellen mellem øst og vest Der er en tydelig sammenhæng mellem sygefravær og geografisk placering af arbejdspladsen. Medarbejdere i det østlige Danmark har således mere sygefravær end medarbejdere i Jylland. Dette gælder på hele det danske arbejdsmarked både i det offentlige og i det private. Denne tendens kan også læses ud af den kommunefordelte opgørelse over sygefraværet. De ko m- munalt ansatte på Sjælland har generelt et højere sygefravær, end deres kolleger mod vest. Figur 16. Det kommunale sygefravær Kilde: KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Anm.: Gennemsnitligt sygefravær for en kommunal medarbejder i den pågældende kommune målt i dagsværk pr. fuldtidsansat i

30 Tabel 12. Det kommunale sygefravær efter region 2012 Hele landet 11,9 Region Midtjylland 11,4 Region Syddanmark 11,6 Region Nordjylland 11,6 Region Hovedstaden 12,4 Region Sjælland 12,5 Anm.: Gennemsnitligt sygefravær for en kommunal medarbejder målt i dagsværk pr. fuldtidsansat i Kommunerne i Region Midtjylland har det laveste sygefravær og det højeste findes i kommunerne i Region Sjælland og Hovedstaden. Kvinder har mest sygefravær Kvinder har væsentligt mere sygefravær end mænd. Det skal dog bemærkes at de to køn varetager forskellige jobfunktioner. Figur 17. Det kommunale sygefravær forskellen mellem mænd og kvinder 14,0 Diagramtitel 12,0 12,6 10,0 8,0 6,0 9,7 Mænd Kvinder 4,0 2,0 0,0 Anm.: Gennemsnitligt sygefravær for en kommunal medarbejder målt i dagsværk pr. fuldtidsansat i

31 Sygefravær opdelt på stillingsgrupper Der er stor forskel på sygefraværet for de kommunale stillingsgrupper. Tendensen er, at stillingsgrupper med højere uddannelsesniveau har lavere sygefravær. Social- og sundhedspersonalet (SO- SU) og pædagogmedhjælperne har det højeste sygefravær, mens akademikerne har det laveste. Forskellen i sygefravær mellem mænd og kvinder afspejles også i stillingsgrupperne, idet de stillingsgrupper, som udfører de kommunale pleje- og omsorgsopgaver, primært udgøres af kvinder. Figur 18. Det kommunale sygefravær forskellen mellem stillingsgrupper 18,0 Diagramtitel 16,0 Alle 14,0 12,0 10,0 8,0 11,9 15,3 10,0 14,0 9,4 14,5 10,2 14,0 12,9 11,5 SOSU Lærere, folkeskolen Pædagoger, daginst. Kontor- og It-personale Pædagogmedhj. og ass. Syge- og sundhedspersonale - basis 6,0 4,0 6,1 Pædagogisk personale, døgninst. Akademikere Dagplejere 2,0 Socialrådg./socialformidlere 0,0 Anm.: Gennemsnitligt sygefravær for en kommunal medarbejder målt i dagsværk pr. fuldtidsansat i De årige i kommunerne er mere syge end deres kolleger mellem 20 og 60 år. Dette skyldes formentlig, at der i denne aldersgruppe er en større andel elever. Eleverne har med 13,3 dagsværk større sygefravær end de ordinært ansatte i kommunerne (11,6 dage for overenskomstansatte og 9,2 dage for tjenestemænd). 31

32 32