Kulturaspektet i teknisk oversættelse en ny runde i et gammelt spil 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturaspektet i teknisk oversættelse en ny runde i et gammelt spil 1"

Transkript

1 Peter Kastberg* 179 Kulturaspektet i teknisk oversættelse en ny runde i et gammelt spil 1 Abstract My point of departure is opposition towards what seems to be a stereotypical notion of technical communication; namely that it is an instance of domain-specific communication devoid of cultural context, a cultural tabula rasa, so to speak. The main focus of this article is to discuss critically this notion and on the basis of this diskussion to point to the drawing of a clear line between the technical matter on the one hand and the textualization of technical matter on the other hand. 1. Indledning Baggrunden for denne artikel er en opposition til en holdning til tekniske tekster, som man støder på, hvis man beskæftiger sig med teknisk kommunikation (måske mest udpræget inden for oversættelseslitteraturen), nemlig at teknisk sprog som udgangspunkt er kulturuafhængigt. En af konsekvenserne af denne holdning er, at man typisk projicerer nogle kendetegn ved teknikken eller de tekniske videnskaber såsom eksakthed, almengyldighed, objektivitet, en- eller sågar en-entydighed osv. over på sprogliggørelsen eller fortekstningen af tekniske fænomener. Det overordnede formål med denne artikel er en kritisk diskussion af denne projektion. Nedenstående citat skal både tjene som eksponent for den opfattelse, som der her skal opponeres imod, samt som indledning til den videre diskussion: 1 Jeg vil gerne rette en varm tak til de af mine kolleger, der har brugt tid og kræfter på at øve konstruktiv kritik af tidligere versioner af dette arbejde. * Peter Kastberg Tysk institut Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V Hermes, Journal of Linguistics no Hermes-28-PK.p65 179

2 180 [ ] tekniske [tekster er] informative tekster. I sådanne tekster som fx varedeklarationer og brugsanvisninger refereres der jo til fænomener, ting, der eksisterer uafhængigt af den sproglige kultur, hvori de findes eller opfindes. Her er der tale om gennemført forudsigelige tekster! De kan oversættes uden sproglig intuition, rent mekanisk. Det nødvendige værktøj er kun ordlister, ordfrekvenslister og grammatiske omsættelsesformler. (Gottlieb 1994:47) 2 Som læser må jeg formode, at det rationale, der ligger bag en sådan udtalelse, kunne opsummeres omtrent således: [...] kulturbaggrunden for fagligt sprog [er hovedsagelig] den samme i alle lande, sammenholdt med at de forhold, der beskrives, sjældent er subjektivt prægede. I teknisk sprog kan man måske endda næppe tale om en kulturbaggrund. Maskiner og elektroniske kredsløb virker ens i alle lande, økonomiske sammenhænge og problemer er de samme overalt osv. (Krogh-Hansen 1994: 111) Jeg skal her ikke gå yderligere ind på kulturbaggrunden for økonomiske sammenhænge og problemer 3, men i det følgende fokusere på kulturbaggrunden for teknisk sprog. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at selvom idéen ikke er ny, har jeg dog måttet gå knapt tohundrede år tilbage i tiden for at finde et tilnærmelsesvist tilsvarende apodiktisk udsagn på skrift (retfærdigvis skal det siges, at Schleiermacher som det vil fremgå herunder dog modificerer udsagnet en smule): Da die Wörter solcher Schriften nach den Gegenständen und Tätigkeiten oder durch Gesetz und Gewohnheit gleichsam geeicht sind, gibt es hier kein Verstehensproblem: Die Übertragung auf diesem Gebiet ist fast nur ein mechanisches Geschäft. (Schleiermacher 1813; her citeret efter Kloepfer 1976:51) Ovenstående citater er problematiske på en lang række punkter, der tilmed befinder sig på en lang række niveauer. Jeg har derfor valgt at isolere et antal temaer fra Gottlieb-citatet, som jeg vil tage op og behandle enkeltvist ud fra et kritisk tekstlæsningsperspektiv. Det være sig tekniske teksters funktion (afsnit 2), deres reference (3), og deres oversættelse (4). Behandlingen af hvert af disse temaer munder ud i en konstruktiv nuancering af 2 Kursiveringerne stammer fra originalen. 3 Det skal nødvendigvis tilføjes, at det formodentlig er tvivlsomt, om man i faglige kredse i f.eks. USA og Nordkorea ser ens på økonomiske sammenhænge og problemer. Hermes-28-PK.p65 180

3 181 det behandlede tema; undervejs vil der løbende blive plæderet for en bevidst skelnen mellem på den ene side tekniske genstande/sagforhold/ handlingssammenhænge og på den anden side fortekstningen af tekniske genstande/sagforhold/handlingssammenhænge. 2. Funktion At tekniske tekster i deres egenskab af tekster jf. Gottlieb-citatet kan siges at være informative, er naturligvis rigtigt. Således er informativitet bl.a. ét af de alment anerkendte kriterier for tekstualitet, som de Beaugrande/Dressler (1981) opstiller. Men det er ikke rigtigt, at tekniske tekster kun skulle være informative, hhv. at deres konstituerende træk er informativitet. Det gælder hverken, når man ser på den enkelte tekniske tekst, eller når man ser på tekniske tekster som en særlig gruppe af tekster. I sin egenskab af tekst er den enkelte tekniske tekst polyfunktional. Således er fx Bühlers tre sprogfunktioner, appelfunktion, symbolfunktion og symptomfunktion (1982[1934]:24 ff.) 4 præsente i enhver tekst, også i enhver teknisk tekst. Alt efter tekstforfatterens intention og tekstens brugssituation (i bred forstand) kan den ene eller anden sprogfunktion siges være mere eller mindre dominant tilstede i en konkret tekst som tekstfunktion. Opfatter man tekniske tekster som en særlig gruppe af tekster, der har den fællesnævner, at de omhandler et teknisk tema hhv. har et teknisk indhold og det er formodentlig den eneste operationaliserbare fællesnævner, så dækker denne fællesnævner over så forskellige tekster som lærebøger, encyklopædier, manualer, reklamer, patentskrifter, monografier, populærvidenskabelige artikler m.m. 5 (se dertil afsnit 2.1). Som det fremgår, er gruppen af tekniske tekster med andre ord alt andet end homogen, hvad angår genretilhørsforhold, dominant tekstfunktion eller brugssituation. Når Gottlieb i sin argumentation eksemplificerer sådanne informative tekniske tekster ved hjælp af bl.a. brugsanvisninger, løber han i øvrigt ydermere ind i det problem, at brugsanvisningen typisk har en dominant instruktiv tekstfunktion. 4 Den danske oversættelse af Bühlers termer stammer fra Hansen/Henneberg (1972). 5 Hos Göpferich (1995) findes en omfattende fagteksttypoplogi over tekniske tekster. Hermes-28-PK.p65 181

4 Teknisk tekstproduktion I forlængelse heraf kan man forsøgsvis vise bredden og dybden af det diskursunivers, som tekniske tekster findes i, ved at se på teksternes anvendelsesområder i relation til de tekniske produkter, som de på den ene eller anden måde, af den ene eller anden grund fortekster. Tager man udgangspunkt i et prototypisk teknisk produkts ontogenese, kan man se på, hvilke forskellige tekster, der følger produktet fra vugge til grav. Ud fra et sådant dynamisk-materialistisk perspektiv inddeles ontogenesen i et antal faser, der hver især følges af hhv. udløser et antal tekster 6 : Kognition Her forstået som udvikling af idéen til et nyt produkt (eller at produktudvikle et allerede eksisterende produkt). Til udviklingsfasen hører tekster som fx forskerens/udviklerens noter og skitser, interne memoer osv. Invention Her forstået som koncipering af et produkt. Til en konciperingsfase vil typisk høre tekster som fx produktbeskrivelse og/eller patentanmeldelse osv. Innovation Her forstået som realisering af et produkt, fx at det sættes i produktion. Til en produktionsfase hører tekster som fx ansøgninger af forskellig art, produktionsmanual og anvisning, opstillings- og kalibreringsvejledninger, advarselstekster af forskellig slags osv. Diffusion Her forstået som kommercialisering af et produkt. I denne fase kan således nævnes reklametekster af forskellig art samt brugsanvisninger; men ligeledes varedeklarationer, beskrivelser af produktet i fx populærvidenskabelige tidsskrifter, produktinformation i branche- og organisationsmagasiner, omtale i leksika mv. 6 For en introduktion til fænomenet henvises der til Kastberg (2000), for et empirisk studie endvidere til Askehave/Kastberg (2001). Hermes-28-PK.p65 182

5 183 Degeneration I naturlig forlængelse af et produkts diffusion kan man inddrage produktets nedslidning, dets destruktion og evt. recycling. Til denne del af fasen hører tekster, der informerer om evt. miljø- eller andre farer ved destruktion samt tekster, der beskriver korrekt opbevaring og deponering osv. Teknisk kommunikation er dermed ikke blot noget, der kan isoleres til at finde sted i tekster med en særlig funktion. Der er tværtimod tale om en lang række af genrer, der ydermere dækker over kommunikation inden for og mellem en række forskellige diskursfællesskaber. Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at kun traditionelle skriftsproglige tekster er indbefattet i ovenstående opstilling. 3. Reference I Gottlieb-citatet hedder det endvidere, at der i tekniske tekster jo refereres til fænomener, ting, der eksisterer uafhængig af den sproglige kultur, hvori de findes. Men hvis noget findes i en sproglig kultur, det være sig som fænomen eller som ting 7, hvordan kan dette noget så siges at være uafhængigt af den sproglige kultur, hvori det findes? Hvis vi kan gå ud fra, at det middel, hvormed man refererer til fænomener eller ting, ikke blot er sprog, men sprog i tekster, så vil en sådan fortekstning alt andet lige bevirke, at det, der refereres til, er (hhv. i fortekstningen: bliver) en del af den sproglige kultur. Eller sagt på en anden måde: Hvis noget findes som fænomen eller ting i en sproglig kultur, så må dette noget alt andet lige være kommet ind i denne sproglige kultur via en fortekstning (i et eller andet medium). I den forstand kan dette noget ikke være uafhængig af dets sproglige kultur. Denne uafhængighed af den sproglige kultur bliver om muligt endnu mere problematisk, hvis man som Gottlieb udvider uafhængigheden til også at omfatte fænomener og ting, der ikke blot findes i, men som endog opfindes i en sproglig kultur. Læser jeg udsagnet med de polemiske briller, vil det være min udlægning, at et (sprogligt) fænomen som fx subjekt i så tilfælde måtte være lige så uafhængigt af den sproglige kultur, hvori den findes eller opfindes, som et (teknisk) fænomen som fx inerti måtte være det. 7 En sidestilling, der i sig selv er problematisk. Hermes-28-PK.p65 183

6 184 For forsøgsvis at nærme mig baggrunden for, hvorfor tekniske tekster alligevel tilskrives denne kulturuafhængige entydighed, vil jeg tage udgangspunkt i det plan, som typisk tildeles denne egenskab, nemlig det leksikalske. Det vil for teknisk sprogs vedkommende sige teknisk begrebsdannelse eller terminologisering Teknisk begrebsdannelse eller terminologisering 8 Udgangspunktet for den prototypiske terminologisering er genstanden også kaldet et individuum eller individuel genstand, denne beskrives som: [...] ein Ausschnitt aus der sinnlich wahrnehmbaren (objektiven), der gedachten oder denkbaren (subjektiven) Wirklichkeit. (Felber 1986:114) Genstanden har egenskaber såsom form, farve, stof(lighed) osv. (Wüster 1959/60:184; Felber/Budin 1989:25 ff.), disse egenskaber tildeles under erkendelsesprocessen kendetegn (Felber 1986:116). Disse kendetegn er, sådan slutter man, også selv abstraktioner af egenskaber af genstande 9. Af genstande og deres kendetegn skaber mennesker mentale repræsentationer (Felber 1986:115). Bestemmes en sådan mental repræsentation, dvs. identificeres den indadtil og afgrænses den udadtil, kaldes den et begreb. I modsætning til genstanden er begrebet altså som sådan ikke en størrelse, som vi kan opfatte med vore sanser. For at et begreb kan opfattes med sanserne, skal det gennemgå det, som Jakobson kalder en transmutation (Jakobson 1992[1959]:483), dvs. den intersemiotiske oversættelse, hvor tegn fra et tegnsystem (her: den mentale repræsentation) oversættes til tegn fra et andet tegnsystem (her: et naturligt sprog). Det sproglige hhv. sprogliggjorte korrelat til begrebet er definitionen, der tilordnes en benævnelse. Problematisk er her i første række en af Wüsters idéer, der stadig synes at have en vis appel, nemlig at genstande (i terminologisk forstand; som defineret i citatet af Felber ovenfor) skulle være universelle. Diskussionen hverken kan eller skal dog efter min mening føres her (under 8 Dette afsnit er baseret på Kastberg (1997: Anhang A). 9 Som en konsekvens af denne argumentation er disse kendetegn således også tankeenheder, der er vundet via abstraktion, og dermed også selv begreber, der ved dannelsen af andre begreber kan tage funktion af kendetegn; dertil DIN Norm 2330:4 (1993). Hermes-28-PK.p65 184

7 185 terminologisering ), den bør i stedet føres på et andet og mere abstrakt niveau, nemlig som en diskussion mellem perception og apperception. I det øjeblik man normerer sprogbrugen på det leksikalske plan ved på denne måde nøje at definere leksikalske enheders indholdsside, tildele dem en udtryksside og efterfølgende fastlægge reglerne for deres brug, kan man sandsynligvis effektivisere kommunikationen (og netop det var da også en af Wüsters kongstanker). Det er sandsynligvis sådanne normerende intentioner, der har ansporet til, at man har anset den tekniske term for at være entydig eller sågar en-entydig 10. Men er man lidt polemisk, kan man faktisk sige, at der ud fra et semiotisk perspektiv blot er tale om (bevidst) tegndannelse, eller at der ud fra et leksikologisk perspektiv blot er tale om orddannelse eller rettere neologismedannelse. Som sammenligneligt gælder i alle tilfælde, at motivationen for terminologisering er et socialt hhv. et kommunikativt behov, og at det tekniske begreb er et socialt konstrukt. Men når man med en vis ret kan anse et teknisk begreb for at være kulturneutralt (fx Engberg 1998:86) hvilket er noget ganske andet end kulturuafhængigt entydig (!) på en anden måde end tegn- og neologismedannelse, skyldes det formodentligt to forhold. For det første at begrebet trækker på hhv. refererer til en viden, der anses for at være uafhængigt af nationalkulturer, og for det andet fordi man inden for tekniske videnskaber og fag har en lang og stærk tradition for at normere diskursfællesskabers sprog og sprogbrug i indflydelsesrige sprognormerende institutioner både nationalt (fx DIN) og internationalt (fx ISO). Og med netop denne henvisning til normerende og normfølgende, faglige diskursfællesskaber, kan kulturuafhængigheden tages op. For når Krogh-Hansen ovenfor fremfører, at [m]askiner og elektroniske kredsløb virker ens i alle lande [ ], og bruger dette som belæg for at sige, at [i] teknisk sprog kan man måske endda næppe tale om en kulturbaggrund [ ], så kan opfattelsen af den bagvedliggende tekniske kulturbaggrund nuanceres noget. Det er formodentlig rigtigt, at teknik i vore dage ikke besidder kultur i en mere klassisk lokal eller nationalkulturel forstand. Men denne klassiske kulturopfattelse er da heller ikke længere den eneste gældende kulturopfattelse. Det brede kulturbegreb, der i dag synes at være fremherskende, er, at kultur er den menneskeskabte del af den verden, der 10 Entydighedsdiskussionen berøres i afsnit 4. Hermes-28-PK.p65 185

8 186 omgiver os, det være sig af materiel som af immateriel karakter (Sløk 1968:14ff). Set ud fra dette brede perspektiv bliver kultur bl.a. også et socialt fænomen: Culture is the totality of non-hereditary information acquired, preserved and transmitted by the various groups of human society. (Cobley/Jansz 1998:136) Som en væsentlig konsekvens af opfattelsen af kultur som værende et ikke-biologisk, socialt fænomen, der konstrueres i og kommunikeres inden for og mellem grupper, gælder, at kultur er noget tillært: Culture is seen here as a group s dominant and learned sets of habits, as the totality of its non-biological inheritance involving presuppositions, values and preferences. (House; her citeret efter Horn-Helf 1999:361) Ud fra et semiotisk grundsynspunkt drager Johansen på sin vis konsekvensen heraf, når hun med afsæt i en typologisering af en række nyere kulturmodeller (Johansen 1999:36ff.) 11 abstraherer en kulturdefinition, der opfatter kultur som [ ] det netværk af betydninger, som en gruppe af mennesker [ ] skaber i interaktion med hinanden (ibid.:45). De samfund, der konstruerer disse netværk af betydninger, kan være nationer (nationalkulturer) og andre større eller mindre samfund, som fx brancher, organisationer, fag, virksomheder eller lignende grupperinger (subkulturer). Til disse sidste grupperinger kan man uden videre regne faglige samfund bestående af fx teknikere, der inden for deres internationale, nationale, regionale, lokale, branchemæssige, firmamæssige, afdelingsmæssige eller arbejdspladsmæssige ramme skaber netværk af betydninger, eller netop subkulturer iflg. Johansen. Det er med andre ord svært ikke at tilskrive teknik en eller anden form for kulturalitet i denne forstand, ikke at tilskrive forskellige tekniske subkulturer forskellig kulturalitet og dermed ikke at tilskrive tekniske tekster fra forskellige subkulturer forskellige kulturbaggrunde på dette plan. Det skal naturligvis tilføjes, at denne kulturalitet ikke nødvendigvis er stedbunden, men snarere vidensbunden, hhv. social snarere end lokal 12. Men det, at man inden for faglige grupperinger på 11 For en systematisk gennemgang af et udvalg af indflydelsesrige, nyere kulturmodeller henvises der også til Göpferich (1998:295 ff.). 12 Ej heller er muligt ud fra et diakront perspektiv at affærdige teknik som kulturløst i denne forstand, lav (de facto: tekniske subkulturer) har i århundreder været ikke blot bærere af kultur, men i mange tilfælde kulturformende (dertil fx Møller 1982). Hermes-28-PK.p65 186

9 187 tværs af landegrænser kan siges at have et antal fælles tekniske (sub)- kulturer, betyder ikke eo ipso, at teknik er kulturuafhængigt. I lyset af ovenstående er det snarere et argument for, at teknik opviser en høj grad af interkulturalitet. 4. Oversættelse Vender vi igen tilbage til Gottlieb-citatet, så er han nu så langt i sin argumentation, at han på basis af sine præmisser drager den konklusion for oversættelsen af tekniske tekster, at disse kan oversættes rent mekanisk. Med til konklusionen hører, at det [ ] nødvendige værktøj er kun ordlister, ordfrekvenslister og grammatiske omsættelsesformler [ ]. Som det er fremgået ovenfor, finder jeg ikke præmisserne holdbare, hvorfor jeg da heller ikke kan acceptere konklusionen; men skal man tage et sådant postulat alvorligt og det vælger jeg for min egen argumentations skyld her bevidst at gøre, vil jeg indledningsvist sige, at forstår man det at oversætte tekniske tekster som et spørgsmål om mekanisk at udskifte ord fra sprog A med ord fra sprog B, så siger det først og fremmest noget om en tilgang til det at oversætte, der i alle tilfælde ikke kan siges at være tidssvarende. Kloepfers lakoniske karakteristik lyder således: Die primitiv-wörtliche Übersetzung steht immer am Beginn der Entwicklung zu einer Übersetzungskunst, sie wird natürlich auch heute noch von den Anfängern praktiziert [...]. (Kloepfer 1967:21) Hvad angår de i Gottlieb-citatet nævnte hjælpemidler, nemlig ordlister og ordfrekvenslister, så er disse betegnelser i sig selv problematiske i leksikografisk forstand. Den diskussion vil jeg dog ikke føre her, men kun se på hjælpemidlerne ud fra et oversættelsesmæssigt perspektiv. Jeg formoder, at der med ordlister ikke blot menes en oplistning af ord på ét sprog, men en oplistning af ord på to sprog, hvor et bestemt enkelt medlem af en liste står i et ækvivalensforhold til et bestemt enkelt medlem af en anden liste. Som oversættelsesværktøj betragtet må ordlister generelt siges at være betænkelige; dette gælder også, når de tænkes brugt specifikt i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster. Et forsøg på at udvikle sådanne bilingvale fagordslister til brug for teknisk oversættelse, de såkaldte L&H-ordbøger, har således fået en temmelig hård medfart (se fx Bergenholtz/Pedersen 1992). Idéen om, at ordfrekvenslister skulle være særligt egnede som hjælpemiddel i forbindelse med tekniske oversættelser, Hermes-28-PK.p65 187

10 188 er i øvrigt dybt problematisk (jf. diskussionen om leksikografiske værkers genuine formål hos Wiegand 1988:743 ff. og katalogiseringen af brugssituationer og disses konsekvenser for leksikografiske opslagsværker hos Bergenholtz 1992:256 samt Bergenholtz/Tarp et al. 1994:21). Dermed kommer jeg til det sidste, iflg. citatet, nødvendige oversættelsesværktøj, nemlig grammatiske omsættelsesformler. Som eksponent for idéen om grammatiske omsættelsesformler gælder fx Wilss arbejder fra sidst i halvfjerdserne (se fx Poulsen 1980), hvori han ansporet af ækvivalensteorien plæderede for udviklingen af didaktiske oversættelsesgrammatikker. Der er flere problemer forbundet med denne idé (grundlæggende dertil se Snell-Hornby 1986:13ff.); men som et fundamentalt problem gælder, at der ikke er lykkedes at skabe operationaliserbare algoritmer for komplekse mentale processer, og dermed ej heller for den komplekse mentale proces, det er at oversætte. En anden om end mere verdslig argumentation lyder: Hvis sådanne algoritmer fandtes, så er der ikke umiddelbart nogen grund til, hvorfor fuldautomatiske oversættelsesmaskiner eller -software, der ville kunne oversætte lige så godt som eller bedre end den menneskelige oversætter, ikke allerede for længst skulle have været en realitet 13. Dette gælder stadig, på trods af at man inden for rammerne af AI (artificial intelligence eller kunstig intelligens) længe har søgt at udvikle computere, der ikke kun arbejder sekventielt, men som ligeledes er i stand til at forvandle et sekventielt forløb til et parallelt hhv. simultane parallelle og sekventielle forløb forbundet i problemløsende netværk (se dertil fx Kommer/Reinke 2001: 43-44). Det skal hertil siges, at et mere ydmygt aspekt af idéen om fuldautomatiske oversættelsesmaskiner har fundet bred anvendelse, nemlig oversættelseshukommelser. Disse er dog fortrinsvist anvendelige inden for strengt normerede og statiske diskursfællesskaber tekstmiljøer om man vil, eller i kommunikationssituationer, hvis tekster er kontrolleret uniforme. Den nødvendige tilføjelse er, at disse diskursfællesskabers viden, deres tekster og genrer ikke må udvikle sig, eller i alle tilfælde ikke må udvikle sig 13 Se Kastberg (2001) som denne passus er baseret på for en kort historisk gennemgang af udviklingen inden for oversættelsesmaskiner samt deres muligheder og grænser i det tyvende århundrede. For et mere oversættelseskritisk perspektiv henviser jeg til Wilss (1988) og Schwanke (1991), for en gennemgang af oversættelsesværktøjer ud fra et mere praktisk perspektiv henviser jeg til Schmitt (1996). Hermes-28-PK.p65 188

11 189 hurtigere, end at denne udvikling kan registreres, dokumenteres og implementeres i maskinens oversættelseshukommelse. I den forbindelse er det en bemærkning værd, at det tekniske domæne måske er et af de mest udbyggede, mest differentierede og mest dynamiske domæner i nyere tid 14. Idéen om grammatiske oversættelsesformler er opgivet mange steder, og inden for teknisk oversættelsesteori arbejder man da også typisk med funktionel adækvathed som oversættelsesmål; som oftest under et mere generelt skopos-perspektiv (se fx Göpferich 1995:172ff., Horn-Helf 1999 og Schmitt 1999) Tekstorganisering I forlængelse af den funktionelle adækvathed som oversættelsesmål (og dermed i sidste ende som fortekstningsmål) vil jeg afslutningsvist nævne et antal arbejder, der på det mere konkrete tekstproduktionsplan beskæftiger sig med kulturelt betingede forskelle i organiseringen af tekster. Med omfattende empiri fra den videnskabelige diskurs generelt påviser Clyne kulturafhængighed i sprogliggørelsen af videnskabelige arbejder på det overordnede tekststruktureringsplan (fx Clyne 1987, 1988 og 1993). På det makrostrukturelle plan kan bl.a. Göpferich (1995: 283ff.) og Nielsen (2001) påvise, at man inden for samme tekniske genre, nemlig brugsanvisningen, på tysk, engelsk og dansk har tendens til at serialisere delteksterne forskelligt. Men også på det endnu mere konkrete tekstplan findes der hos Schmitt (fx 1985, 1986 og 1999) en lang, lang række eksempler på, at samme genstand/sagforhold/handlingssammenhæng fortekstes forskelligt i forskellige (national)kulturer. Med den eksplicitte reference til kultur, er der også på dette mere konkrete plan slået en kompleksitet an, der er noget mere overordnet, og som inddrager faktorer, der med en leksikalsk orienteret oversættelsesgrammatik eller -teori ikke ville kunne blive taget hensyn til. Baggrunden for et udsagn om, at tekniske tekster 14 Einstein opsummerer det for en af teknikkens stamdiscipliner således: [W]e have seen new realities created by the advance of physics (Einstein/Infield 1971[1938]:294). Eksemplificeringen dertil lyder: Absolute time and the inertial co-ordinate system were abandoned by the relativity theory. The background for all events was no longer the onedimensional time and the three-dimensional space continuum, but the four-dimensional time-space continuum [ ]. The quantum theory again created new and essential features of our reality. Discontinuity replaced continuity. Instead of laws governing individuals, probability laws appeared. (Einstein/Infield 1971[1938]:296). Hermes-28-PK.p65 189

12 190 kan oversættes rent mekanisk, dvs. 1:1, kan formodentlig føres tilbage til en idé om tekniske teksters entydighed eller sågar en-entydighed. Idéen er overbevisende tilbagevist flere gange inden for den tekniske oversættelseslitteratur i nyere tid (fx Schmitt 1986 og Roelcke 1991), men synes stadig at øve en vis tiltrækning (jf. diskussionen i afsnit 3). 5. Afrunding At tekniske tekster eller teknisk sprogbrug skulle være kulturuafhængigt beror formodentlig på en projektion af den kulturuafhængighed, som man traditionelt tilskriver teknikkens stamdiscipliner, nemlig naturvidenskaberne. En opfattelse, der formentlig bevirker, at man ikke synes at skelne mellem den tekniske genstand/sagforhold/handlingssammenhæng på den ene side og genstandens/sagforholdets/handlingssammenhængens sprogliggørelse på den anden side. Det ser ud som om, at man med basis i det forhold, at tekniske genstande/sagforhold/handlingssammenhænge som fænomener betragtet, kan siges at være ens overalt, afleder, at så er sprogliggørelsen af disse fænomener i form af tekniske tekster også ens overalt. At denne projektion kan og skal nuanceres noget, er der argumenteret for ovenfor. Denne nuancering baner vejen for, at man kan se på tekniske tekster, teknisk sprogbrug og teknisk oversættelse som det, det er i første række er, nemlig teknisk kommunikation. Som det gælder for al anden ikke-fiktional kommunikation, er også det primære i teknisk kommunikation et socialt behov, der søges dækket i eller vha. kommunikation, det sekundære er det udtryk, som behovet har i form af genre- og medievalg, og endelig er det tertiære det, der skal opfylde behovet, nemlig den tekniske tekst. Den tekniske tekst er dermed lige såvel som alle andre tekster først og fremmest resultatet af en lang række kommunikativtstrategiske overvejelser på en lang række niveauer (dertil fx Kastberg 2002). Bibliografi Askehave/Kastberg (2001) = Askehave, Inger; Peter Kastberg (2001). Inter-Generic Derivation on the genealogy of an LSP text. In TEXT. Volume Bergenholtz, Henning (1992). Almensproglige informationer i fagordbøger. In Nordiske Studier i Leksikografi. Rapport fra Konferenanse om leksikografi i Norden mai 1991 (=Skrifter utgitt av nordisk forening for leksiokografi; Skrift nr. 1) Hermes-28-PK.p65 190

13 191 Bergenholtz/Pedersen (1992) = Bergenholtz, Henning; Jette Pedersen (1992). Anmeldelse af Charlotte Langkilde et al.: L&H Teknisk Ordbog. Dansk-engelsk/engelsk-dansk. L&H ordbøger In Hermes Bergenholtz/Tarp et al. (1994) = Bergenholtz, Henning; Sven Tarp et al. (1994). Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger. Problemer og løsningsforslag. Systime. Herning. Bühler, Karl (1982[1934]). Sprachtheorie. Die Darstellungsfunktion der Sprache. Gustav Fischer Verlag. Stuttgart/New York (=UTB für Wissenschaft; 1159). Clyne, Michael (1987). Cultural Differences in the Organization of Academic Texts: English and German. In Journal of Pragmatics 11(1987) Clyne, Michael (1988). Cross-cultural Responses to Academic Discourse Patterns. In Folia Linguistica 1988 / 22 / Clyne, Michael (1993). Pragmatik, Textstruktur und kulturelle Werte. Eine interkulturelle Perspektive. In Fachtextpragmatik / Harmut Schröder (Hrsg.). Gunter Narr Verlag. Tübingen Cobler/Jansz (1998) = Cobler, Paul; Litza Jansz (1998). Introducing Semiotics. Icon Books UK / Totem Books USA. de Beaugrande/Dressler (1981) = de Beaugrande, Robert; Wolfgang Dressler (1981). Einführung in die Textlinguistik. Niemeyer. Tübingen(= Konzepte der Sprach- und Literaturwissenschaft; Bd. 28). DIN 2330 (1993). Begriffe und Benennungen. Allgemeine Grundsätze. Normenauschuß Terminologie (NAT) im DIN Deutsches Institut für Normung e.v. Beuth Verlag. Berlin. Einstein/Infeld (1971[1938]) = Einstein, Albert; Leopold Enfield (1971[1938]). The Evolution of Physics. The Growth of Ideas from Early Concepts to Relativity and Quanta. By Albert Einstein and Leopold Enfield. At the University Press. Cambridge. Engberg, Jan (1998). Introduktion til fagsprogslingvistikken. Systime. Herning. Felber, Helmut (1986). Einige Grundfragen der Terminilogiewissenschaft aus der Sicht der Allgemeinen Terminologielehre. In Fachsprache Felber/Budin (1989) = Felber, Helmut; Gerhard Budin (1989). Terminologie in Theorie und Praxis. Gunter Narr Verlag. Tübingen (=Forum für Fachsrpachen-Forschung; Band 9). Göpfereich, Susanne (1995). Textsorten in Naturwissenschaften und Technik. Pragmatische Typologie Kontrastierung Translation. Gunter Narr Verlag. Tübingen (=Forum für Fachsprachen-Forschung; Band 27). Göpferich, Susanne (1998). Interkulturelles Technical Writing : Fachliches adressatengerecht vermitteln : Ein Lehr- und Arbeitsbuch. Gunter Narr Verlag. Tübingen(=Forum für Fachsprachen-Forschung; Band 40). Gottlieb, Henrik (1994). Tekstning Synkron billedmedieoversættelse. Center for Oversættelse, Københavns Universitet (DAO = Danske Afhandlinger om Oversættelse; Nr. 5) Hermes-28-PK.p65 191

14 192 Hansen/Henneberg (1972) = Hansen, Kjeld; Jens Henneberg (1972). Tekstforståelse. Referat og karakteristik. Gyldendals Forlag. København. Horn-Helf, Brigitte (1999). Technisches Übersetzen in Theorie und Praxis. Francke Verlag. München (= UTB für Wissenschaft; 2038). Jakobson, Roman (1992[1959]). Linguistische Aspekte der Übersetzung. In Roman Jaokobson Semiotik. Ausgewählte Texte Hrsg. von Elmar Holenstein. Suhrkamp. Frankfurt am Main Johansen, Winni (1999). Kultursignaler i tekst og billede : Kultur og kommunikation i danske og franske præsentationsbrochurer. Ph.D.-afhandling. Handelshøjskolen i Århus. Kastberg, Peter (1997). Kondensation und Expansion in der Fachsprache der Technik. Ph.D.-afhandling. Handelshøjskolen i Århus. Kastberg, Peter (2000). Wissenstransfer unter dem Gesichtspunkt der Textoptimierung: adressatengerechtes Vermitteln fachlicher Themen. In Internationales Kolloquium der Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg in Naumburg. Transferwissenschaft : Wissenstransfer durch Sprache als gesellschaftliches Problem Oktober Reader Kastberg, Peter (2001). Oversættelsesværktøjer. IT-VEST. Master i IT, Sprog of Læring. Ålborg/Århus. Kastberg, Peter (2002). Textoptimierung über Textsortenwechsel - Wissenstransfer als Wissensselektion. In Transferwissenschaft. Hrsg. von Wichter/Antos. Verlag Peter Lang. In print. Kloepfer, Rolf (1967). Die Theorie der literarischen Übersetzung. Fink Verlag. München. Kommer/Reinke (2001) = Kommer, Isolde; Helmut Reinke (2001). Mind Mapping am PC für Präsentationen, Vorträge, Selbstmanagement mit MindManager Auflage. Hanser. Krogh-Hansen, Niels (1994). Oversættelseshåndbogen. Munksgaards Forlag. Møller, Jonas (1982) (redaktionssekretær). Håndværkets kulturhistorie. Bind 1-6. Håndværksrådets Forlag. København. Nielsen, Susanne (2001). Kulturforskelle mellem danske og tyske brugsanvisninger: En komparativ analyse af makrostruktur og udvalgte deltekster. Cand.ling.merc.-speciale. Handelshøjskolen i Århus. Poulsen, Sven-Olaf (1980). Die Ausfüllung des Vorfeldes im dänischen und im deutschen Satz: Bespiele für den Nutzen und die Notwendigkeit einer Frequenz-paradigmatischen Erforschung der Topologie dänischer und deutscher Sätze. Ein Beitrag zu Vorüberlegungen zu einer Übersetzungsgrammatik. In Angewandte Übersetzungswissenschaft. Internationales Übersetzungswissenschaftliches Kolloquium an der Wirtschaftsuniversität Århus/Dänemark Juni Hrsg. von Poulsen/Wilss Roelcke, Thorsten (1991). Das Eineindutigkeitspostulat der lexikalischen Fachsprachensemantik. In Zeitschrift für Germanistische Linguistik (ZGL). 19, Hermes-28-PK.p65 192

15 193 Schmitt, Peter (1985). Interkulturelle Kommunikationsprobleme in multinationalen Konzerne. In Lebende Sprachen. Heft 1/ Schmitt, Peter A. (1986). Die Eindeutigkeit von Fachtexten: Bemerkungen zu einer Fiktion. In Übersetzungswissenschaft eine Neuorientierung : zur Integration von Theorie und Praxis / Mary Snell-Hornby (Hrsg.). Francke Verlag. Tübingen (UTB für Wissenschaft:Uni-Taschenbücher; 1415). Schmitt, Peter A. (1996). Computereinsatz in der Translation. In Übersetzungswissenschaft im Umbruch. Gunter Narr Verlag. Tübingen Schmitt, Peter A. (1999). Translation und Technik. Verlag Peter Lang. Schwanke, Martina (1991). Maschinelle Übersetzung Ein Überblick über Theorie und Praxis. Springer Verlag. Berlin. Sløk, Johannes (1968). Hvad er idéhistorie? København. Snell-Hornby, Mary (1996). Übersetzungswissenschaft eine Neuorientierung: zur Integration von Theorie und Praxis / Mary Snell-Hornby (Hrsg.). Francke Verlag. Tübingen (UTB für Wissenschaft:Uni-Taschenbücher ; 1415) Wiegand, Herbert Ernst (1988). Was ist eigentlich Fachlexikographie? Mit Hinweisen zum Verhältnis von sprachlichen und enzyklopädischem Wissen. In Deutscher Wortschatz Lexikologische Studien. Hrsg. von Horst Haider Munske. De Gruyter. Berlin/New York Wilss, Wolfram (1988). Kognition und Übersetzen. Zu Theorie und Praxis der menschlichen und der maschinellen Übersetzung. Max Niemeyer Verlag. Tübingen. Wüster, Eugen (1959/60). Das Worten der Welt. Schaubildlich und terminologisch dargestellt. In Sprachforum 3. 3 / Hermes-28-PK.p65 193

16 194 Hermes-28-PK.p65 194

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil Fag: Tysk Hold: 28 Lærer: Rikke Balle Larsen 32-42 Undervisningsmål 9/10 klasse Udtalekorrekthed hovedindhold af lyd- og billedmedier ordforråd Vælge og anvende læsestrategier, herunder nærlæsning og skimming

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Morten Pilegaard Wörterbücher der Medizin. Beiträge zur Fachlexikographie. Tübingen: Lexicographica, 1994. Kilde: LexicoNordica 2, 1995, s. 261-264 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Landeskunde und deutsche Kultur

Landeskunde und deutsche Kultur Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014-2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vejen Business College HHX TYSK - B Linda Block Petersen UVB-TyskBhh1214-F15 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hhx Tysk fortsættersprog

Læs mere

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch.

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch. Made in Germany Niveau 8. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kendte tyske varemærker, hvor elevene stifter bekendtskab med store, kendte mærker som f.eks. Aldi, Adidas

Læs mere

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse.

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse. Tierisch Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Mange elever har selv et kæledyr, og næsten alle har en mening om, hvilke dyr der er søde, og hvilke, der er rædselsfulde. Derudover er vores

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Skriveprocesser i dansk og tysk Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Indledende skriveøvelse Hurtigskrivning Skriv løs om, hvordan du arbejder med skrivning og om de gode skriveøvelser,

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Tysk B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. På mailadressen: tt@kvuc.dk Med venlig hilsen Torben Recke Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Læs mere

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Danfoss Air PC Tool. Installation guide. Danfoss Heating Solutions

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Danfoss Air PC Tool. Installation guide. Danfoss Heating Solutions MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Air Tool Installation guide Danfoss Heating Solutions 1. How to connect your to the Installer: Connection by USB cable (standard mini USB cable) USB cable End user:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby

Læs mere

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation 1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Side 1 af 19 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2009/11 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Lisbet Mikkelsen Buhl & Anke Tästensen

Lisbet Mikkelsen Buhl & Anke Tästensen Lisbet Mikkelsen Buhl & Anke Tästensen University College Syddanmark Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Dansk Skoleforening for Sydslesvig at udvikle og formidle faglig og pædagogisk kompetence

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Tønder Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Gerd Diercksen

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Line Marie

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Torben Recke. Kære selvstuderende i: (fag/niveau) Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Torben Recke. Kære selvstuderende i: (fag/niveau) Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: (fag/niveau) Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes efter aftale På mailadressen: tt@kvuc.dk Eller telefonnr.: Med venlig

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2010/12 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Oversættelsesstrategi

Oversættelsesstrategi Oversættelsesstrategi Disse sider er centreret omkring fire hovedtemaer 1. Om strategisk tekstproduktion 2. Om det at oversætte tekniske tekster 3. Om oversættelsesprocessen 3.1 Ækvivalens og adækvathed

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Vise lytteforståelse

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Vise lytteforståelse Fag: Tysk Hold: 21 Lærer: Tine Kent Jensen U- ger Undervisningsmål 9. klasse 32-43 Deltage i samtale om centrale nære emner Forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af skrevet tysk centrale og nære

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - maj 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Tysk fortsættersprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

30.09.2011. Fælggodkendelser

30.09.2011. Fælggodkendelser Fælggodkendelser TÜV godkendelse Hvad er TÜV? TÜV er en uafhængig anerkendt instans, der har hjemmel til at udstede certifikater om en given kvalitet på stort set alt, lige fra medicinsk udstyr, elektriske

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk I tysk i 8. klasse vil vi arbejde med følgende fem temaer: Mit Musik geht alles besser Familie

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Workshop 4 Kulturforandring

Workshop 4 Kulturforandring Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære

Læs mere

Markedsføring Af Økologiske Fødevarer

Markedsføring Af Økologiske Fødevarer Markedsføring Af Økologiske Fødevarer En undersøgelse af internetbaseret kommunikation målrettet tyske økologiske forbrugere Cand.ling.merc.-speciale Udarbejdet af: Anja Christensen November 200 BILAG

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx Tyskfortsættersprog

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere