Kulturaspektet i teknisk oversættelse en ny runde i et gammelt spil 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturaspektet i teknisk oversættelse en ny runde i et gammelt spil 1"

Transkript

1 Peter Kastberg* 179 Kulturaspektet i teknisk oversættelse en ny runde i et gammelt spil 1 Abstract My point of departure is opposition towards what seems to be a stereotypical notion of technical communication; namely that it is an instance of domain-specific communication devoid of cultural context, a cultural tabula rasa, so to speak. The main focus of this article is to discuss critically this notion and on the basis of this diskussion to point to the drawing of a clear line between the technical matter on the one hand and the textualization of technical matter on the other hand. 1. Indledning Baggrunden for denne artikel er en opposition til en holdning til tekniske tekster, som man støder på, hvis man beskæftiger sig med teknisk kommunikation (måske mest udpræget inden for oversættelseslitteraturen), nemlig at teknisk sprog som udgangspunkt er kulturuafhængigt. En af konsekvenserne af denne holdning er, at man typisk projicerer nogle kendetegn ved teknikken eller de tekniske videnskaber såsom eksakthed, almengyldighed, objektivitet, en- eller sågar en-entydighed osv. over på sprogliggørelsen eller fortekstningen af tekniske fænomener. Det overordnede formål med denne artikel er en kritisk diskussion af denne projektion. Nedenstående citat skal både tjene som eksponent for den opfattelse, som der her skal opponeres imod, samt som indledning til den videre diskussion: 1 Jeg vil gerne rette en varm tak til de af mine kolleger, der har brugt tid og kræfter på at øve konstruktiv kritik af tidligere versioner af dette arbejde. * Peter Kastberg Tysk institut Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V Hermes, Journal of Linguistics no Hermes-28-PK.p65 179

2 180 [ ] tekniske [tekster er] informative tekster. I sådanne tekster som fx varedeklarationer og brugsanvisninger refereres der jo til fænomener, ting, der eksisterer uafhængigt af den sproglige kultur, hvori de findes eller opfindes. Her er der tale om gennemført forudsigelige tekster! De kan oversættes uden sproglig intuition, rent mekanisk. Det nødvendige værktøj er kun ordlister, ordfrekvenslister og grammatiske omsættelsesformler. (Gottlieb 1994:47) 2 Som læser må jeg formode, at det rationale, der ligger bag en sådan udtalelse, kunne opsummeres omtrent således: [...] kulturbaggrunden for fagligt sprog [er hovedsagelig] den samme i alle lande, sammenholdt med at de forhold, der beskrives, sjældent er subjektivt prægede. I teknisk sprog kan man måske endda næppe tale om en kulturbaggrund. Maskiner og elektroniske kredsløb virker ens i alle lande, økonomiske sammenhænge og problemer er de samme overalt osv. (Krogh-Hansen 1994: 111) Jeg skal her ikke gå yderligere ind på kulturbaggrunden for økonomiske sammenhænge og problemer 3, men i det følgende fokusere på kulturbaggrunden for teknisk sprog. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at selvom idéen ikke er ny, har jeg dog måttet gå knapt tohundrede år tilbage i tiden for at finde et tilnærmelsesvist tilsvarende apodiktisk udsagn på skrift (retfærdigvis skal det siges, at Schleiermacher som det vil fremgå herunder dog modificerer udsagnet en smule): Da die Wörter solcher Schriften nach den Gegenständen und Tätigkeiten oder durch Gesetz und Gewohnheit gleichsam geeicht sind, gibt es hier kein Verstehensproblem: Die Übertragung auf diesem Gebiet ist fast nur ein mechanisches Geschäft. (Schleiermacher 1813; her citeret efter Kloepfer 1976:51) Ovenstående citater er problematiske på en lang række punkter, der tilmed befinder sig på en lang række niveauer. Jeg har derfor valgt at isolere et antal temaer fra Gottlieb-citatet, som jeg vil tage op og behandle enkeltvist ud fra et kritisk tekstlæsningsperspektiv. Det være sig tekniske teksters funktion (afsnit 2), deres reference (3), og deres oversættelse (4). Behandlingen af hvert af disse temaer munder ud i en konstruktiv nuancering af 2 Kursiveringerne stammer fra originalen. 3 Det skal nødvendigvis tilføjes, at det formodentlig er tvivlsomt, om man i faglige kredse i f.eks. USA og Nordkorea ser ens på økonomiske sammenhænge og problemer. Hermes-28-PK.p65 180

3 181 det behandlede tema; undervejs vil der løbende blive plæderet for en bevidst skelnen mellem på den ene side tekniske genstande/sagforhold/ handlingssammenhænge og på den anden side fortekstningen af tekniske genstande/sagforhold/handlingssammenhænge. 2. Funktion At tekniske tekster i deres egenskab af tekster jf. Gottlieb-citatet kan siges at være informative, er naturligvis rigtigt. Således er informativitet bl.a. ét af de alment anerkendte kriterier for tekstualitet, som de Beaugrande/Dressler (1981) opstiller. Men det er ikke rigtigt, at tekniske tekster kun skulle være informative, hhv. at deres konstituerende træk er informativitet. Det gælder hverken, når man ser på den enkelte tekniske tekst, eller når man ser på tekniske tekster som en særlig gruppe af tekster. I sin egenskab af tekst er den enkelte tekniske tekst polyfunktional. Således er fx Bühlers tre sprogfunktioner, appelfunktion, symbolfunktion og symptomfunktion (1982[1934]:24 ff.) 4 præsente i enhver tekst, også i enhver teknisk tekst. Alt efter tekstforfatterens intention og tekstens brugssituation (i bred forstand) kan den ene eller anden sprogfunktion siges være mere eller mindre dominant tilstede i en konkret tekst som tekstfunktion. Opfatter man tekniske tekster som en særlig gruppe af tekster, der har den fællesnævner, at de omhandler et teknisk tema hhv. har et teknisk indhold og det er formodentlig den eneste operationaliserbare fællesnævner, så dækker denne fællesnævner over så forskellige tekster som lærebøger, encyklopædier, manualer, reklamer, patentskrifter, monografier, populærvidenskabelige artikler m.m. 5 (se dertil afsnit 2.1). Som det fremgår, er gruppen af tekniske tekster med andre ord alt andet end homogen, hvad angår genretilhørsforhold, dominant tekstfunktion eller brugssituation. Når Gottlieb i sin argumentation eksemplificerer sådanne informative tekniske tekster ved hjælp af bl.a. brugsanvisninger, løber han i øvrigt ydermere ind i det problem, at brugsanvisningen typisk har en dominant instruktiv tekstfunktion. 4 Den danske oversættelse af Bühlers termer stammer fra Hansen/Henneberg (1972). 5 Hos Göpferich (1995) findes en omfattende fagteksttypoplogi over tekniske tekster. Hermes-28-PK.p65 181

4 Teknisk tekstproduktion I forlængelse heraf kan man forsøgsvis vise bredden og dybden af det diskursunivers, som tekniske tekster findes i, ved at se på teksternes anvendelsesområder i relation til de tekniske produkter, som de på den ene eller anden måde, af den ene eller anden grund fortekster. Tager man udgangspunkt i et prototypisk teknisk produkts ontogenese, kan man se på, hvilke forskellige tekster, der følger produktet fra vugge til grav. Ud fra et sådant dynamisk-materialistisk perspektiv inddeles ontogenesen i et antal faser, der hver især følges af hhv. udløser et antal tekster 6 : Kognition Her forstået som udvikling af idéen til et nyt produkt (eller at produktudvikle et allerede eksisterende produkt). Til udviklingsfasen hører tekster som fx forskerens/udviklerens noter og skitser, interne memoer osv. Invention Her forstået som koncipering af et produkt. Til en konciperingsfase vil typisk høre tekster som fx produktbeskrivelse og/eller patentanmeldelse osv. Innovation Her forstået som realisering af et produkt, fx at det sættes i produktion. Til en produktionsfase hører tekster som fx ansøgninger af forskellig art, produktionsmanual og anvisning, opstillings- og kalibreringsvejledninger, advarselstekster af forskellig slags osv. Diffusion Her forstået som kommercialisering af et produkt. I denne fase kan således nævnes reklametekster af forskellig art samt brugsanvisninger; men ligeledes varedeklarationer, beskrivelser af produktet i fx populærvidenskabelige tidsskrifter, produktinformation i branche- og organisationsmagasiner, omtale i leksika mv. 6 For en introduktion til fænomenet henvises der til Kastberg (2000), for et empirisk studie endvidere til Askehave/Kastberg (2001). Hermes-28-PK.p65 182

5 183 Degeneration I naturlig forlængelse af et produkts diffusion kan man inddrage produktets nedslidning, dets destruktion og evt. recycling. Til denne del af fasen hører tekster, der informerer om evt. miljø- eller andre farer ved destruktion samt tekster, der beskriver korrekt opbevaring og deponering osv. Teknisk kommunikation er dermed ikke blot noget, der kan isoleres til at finde sted i tekster med en særlig funktion. Der er tværtimod tale om en lang række af genrer, der ydermere dækker over kommunikation inden for og mellem en række forskellige diskursfællesskaber. Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at kun traditionelle skriftsproglige tekster er indbefattet i ovenstående opstilling. 3. Reference I Gottlieb-citatet hedder det endvidere, at der i tekniske tekster jo refereres til fænomener, ting, der eksisterer uafhængig af den sproglige kultur, hvori de findes. Men hvis noget findes i en sproglig kultur, det være sig som fænomen eller som ting 7, hvordan kan dette noget så siges at være uafhængigt af den sproglige kultur, hvori det findes? Hvis vi kan gå ud fra, at det middel, hvormed man refererer til fænomener eller ting, ikke blot er sprog, men sprog i tekster, så vil en sådan fortekstning alt andet lige bevirke, at det, der refereres til, er (hhv. i fortekstningen: bliver) en del af den sproglige kultur. Eller sagt på en anden måde: Hvis noget findes som fænomen eller ting i en sproglig kultur, så må dette noget alt andet lige være kommet ind i denne sproglige kultur via en fortekstning (i et eller andet medium). I den forstand kan dette noget ikke være uafhængig af dets sproglige kultur. Denne uafhængighed af den sproglige kultur bliver om muligt endnu mere problematisk, hvis man som Gottlieb udvider uafhængigheden til også at omfatte fænomener og ting, der ikke blot findes i, men som endog opfindes i en sproglig kultur. Læser jeg udsagnet med de polemiske briller, vil det være min udlægning, at et (sprogligt) fænomen som fx subjekt i så tilfælde måtte være lige så uafhængigt af den sproglige kultur, hvori den findes eller opfindes, som et (teknisk) fænomen som fx inerti måtte være det. 7 En sidestilling, der i sig selv er problematisk. Hermes-28-PK.p65 183

6 184 For forsøgsvis at nærme mig baggrunden for, hvorfor tekniske tekster alligevel tilskrives denne kulturuafhængige entydighed, vil jeg tage udgangspunkt i det plan, som typisk tildeles denne egenskab, nemlig det leksikalske. Det vil for teknisk sprogs vedkommende sige teknisk begrebsdannelse eller terminologisering Teknisk begrebsdannelse eller terminologisering 8 Udgangspunktet for den prototypiske terminologisering er genstanden også kaldet et individuum eller individuel genstand, denne beskrives som: [...] ein Ausschnitt aus der sinnlich wahrnehmbaren (objektiven), der gedachten oder denkbaren (subjektiven) Wirklichkeit. (Felber 1986:114) Genstanden har egenskaber såsom form, farve, stof(lighed) osv. (Wüster 1959/60:184; Felber/Budin 1989:25 ff.), disse egenskaber tildeles under erkendelsesprocessen kendetegn (Felber 1986:116). Disse kendetegn er, sådan slutter man, også selv abstraktioner af egenskaber af genstande 9. Af genstande og deres kendetegn skaber mennesker mentale repræsentationer (Felber 1986:115). Bestemmes en sådan mental repræsentation, dvs. identificeres den indadtil og afgrænses den udadtil, kaldes den et begreb. I modsætning til genstanden er begrebet altså som sådan ikke en størrelse, som vi kan opfatte med vore sanser. For at et begreb kan opfattes med sanserne, skal det gennemgå det, som Jakobson kalder en transmutation (Jakobson 1992[1959]:483), dvs. den intersemiotiske oversættelse, hvor tegn fra et tegnsystem (her: den mentale repræsentation) oversættes til tegn fra et andet tegnsystem (her: et naturligt sprog). Det sproglige hhv. sprogliggjorte korrelat til begrebet er definitionen, der tilordnes en benævnelse. Problematisk er her i første række en af Wüsters idéer, der stadig synes at have en vis appel, nemlig at genstande (i terminologisk forstand; som defineret i citatet af Felber ovenfor) skulle være universelle. Diskussionen hverken kan eller skal dog efter min mening føres her (under 8 Dette afsnit er baseret på Kastberg (1997: Anhang A). 9 Som en konsekvens af denne argumentation er disse kendetegn således også tankeenheder, der er vundet via abstraktion, og dermed også selv begreber, der ved dannelsen af andre begreber kan tage funktion af kendetegn; dertil DIN Norm 2330:4 (1993). Hermes-28-PK.p65 184

7 185 terminologisering ), den bør i stedet føres på et andet og mere abstrakt niveau, nemlig som en diskussion mellem perception og apperception. I det øjeblik man normerer sprogbrugen på det leksikalske plan ved på denne måde nøje at definere leksikalske enheders indholdsside, tildele dem en udtryksside og efterfølgende fastlægge reglerne for deres brug, kan man sandsynligvis effektivisere kommunikationen (og netop det var da også en af Wüsters kongstanker). Det er sandsynligvis sådanne normerende intentioner, der har ansporet til, at man har anset den tekniske term for at være entydig eller sågar en-entydig 10. Men er man lidt polemisk, kan man faktisk sige, at der ud fra et semiotisk perspektiv blot er tale om (bevidst) tegndannelse, eller at der ud fra et leksikologisk perspektiv blot er tale om orddannelse eller rettere neologismedannelse. Som sammenligneligt gælder i alle tilfælde, at motivationen for terminologisering er et socialt hhv. et kommunikativt behov, og at det tekniske begreb er et socialt konstrukt. Men når man med en vis ret kan anse et teknisk begreb for at være kulturneutralt (fx Engberg 1998:86) hvilket er noget ganske andet end kulturuafhængigt entydig (!) på en anden måde end tegn- og neologismedannelse, skyldes det formodentligt to forhold. For det første at begrebet trækker på hhv. refererer til en viden, der anses for at være uafhængigt af nationalkulturer, og for det andet fordi man inden for tekniske videnskaber og fag har en lang og stærk tradition for at normere diskursfællesskabers sprog og sprogbrug i indflydelsesrige sprognormerende institutioner både nationalt (fx DIN) og internationalt (fx ISO). Og med netop denne henvisning til normerende og normfølgende, faglige diskursfællesskaber, kan kulturuafhængigheden tages op. For når Krogh-Hansen ovenfor fremfører, at [m]askiner og elektroniske kredsløb virker ens i alle lande [ ], og bruger dette som belæg for at sige, at [i] teknisk sprog kan man måske endda næppe tale om en kulturbaggrund [ ], så kan opfattelsen af den bagvedliggende tekniske kulturbaggrund nuanceres noget. Det er formodentlig rigtigt, at teknik i vore dage ikke besidder kultur i en mere klassisk lokal eller nationalkulturel forstand. Men denne klassiske kulturopfattelse er da heller ikke længere den eneste gældende kulturopfattelse. Det brede kulturbegreb, der i dag synes at være fremherskende, er, at kultur er den menneskeskabte del af den verden, der 10 Entydighedsdiskussionen berøres i afsnit 4. Hermes-28-PK.p65 185

8 186 omgiver os, det være sig af materiel som af immateriel karakter (Sløk 1968:14ff). Set ud fra dette brede perspektiv bliver kultur bl.a. også et socialt fænomen: Culture is the totality of non-hereditary information acquired, preserved and transmitted by the various groups of human society. (Cobley/Jansz 1998:136) Som en væsentlig konsekvens af opfattelsen af kultur som værende et ikke-biologisk, socialt fænomen, der konstrueres i og kommunikeres inden for og mellem grupper, gælder, at kultur er noget tillært: Culture is seen here as a group s dominant and learned sets of habits, as the totality of its non-biological inheritance involving presuppositions, values and preferences. (House; her citeret efter Horn-Helf 1999:361) Ud fra et semiotisk grundsynspunkt drager Johansen på sin vis konsekvensen heraf, når hun med afsæt i en typologisering af en række nyere kulturmodeller (Johansen 1999:36ff.) 11 abstraherer en kulturdefinition, der opfatter kultur som [ ] det netværk af betydninger, som en gruppe af mennesker [ ] skaber i interaktion med hinanden (ibid.:45). De samfund, der konstruerer disse netværk af betydninger, kan være nationer (nationalkulturer) og andre større eller mindre samfund, som fx brancher, organisationer, fag, virksomheder eller lignende grupperinger (subkulturer). Til disse sidste grupperinger kan man uden videre regne faglige samfund bestående af fx teknikere, der inden for deres internationale, nationale, regionale, lokale, branchemæssige, firmamæssige, afdelingsmæssige eller arbejdspladsmæssige ramme skaber netværk af betydninger, eller netop subkulturer iflg. Johansen. Det er med andre ord svært ikke at tilskrive teknik en eller anden form for kulturalitet i denne forstand, ikke at tilskrive forskellige tekniske subkulturer forskellig kulturalitet og dermed ikke at tilskrive tekniske tekster fra forskellige subkulturer forskellige kulturbaggrunde på dette plan. Det skal naturligvis tilføjes, at denne kulturalitet ikke nødvendigvis er stedbunden, men snarere vidensbunden, hhv. social snarere end lokal 12. Men det, at man inden for faglige grupperinger på 11 For en systematisk gennemgang af et udvalg af indflydelsesrige, nyere kulturmodeller henvises der også til Göpferich (1998:295 ff.). 12 Ej heller er muligt ud fra et diakront perspektiv at affærdige teknik som kulturløst i denne forstand, lav (de facto: tekniske subkulturer) har i århundreder været ikke blot bærere af kultur, men i mange tilfælde kulturformende (dertil fx Møller 1982). Hermes-28-PK.p65 186

9 187 tværs af landegrænser kan siges at have et antal fælles tekniske (sub)- kulturer, betyder ikke eo ipso, at teknik er kulturuafhængigt. I lyset af ovenstående er det snarere et argument for, at teknik opviser en høj grad af interkulturalitet. 4. Oversættelse Vender vi igen tilbage til Gottlieb-citatet, så er han nu så langt i sin argumentation, at han på basis af sine præmisser drager den konklusion for oversættelsen af tekniske tekster, at disse kan oversættes rent mekanisk. Med til konklusionen hører, at det [ ] nødvendige værktøj er kun ordlister, ordfrekvenslister og grammatiske omsættelsesformler [ ]. Som det er fremgået ovenfor, finder jeg ikke præmisserne holdbare, hvorfor jeg da heller ikke kan acceptere konklusionen; men skal man tage et sådant postulat alvorligt og det vælger jeg for min egen argumentations skyld her bevidst at gøre, vil jeg indledningsvist sige, at forstår man det at oversætte tekniske tekster som et spørgsmål om mekanisk at udskifte ord fra sprog A med ord fra sprog B, så siger det først og fremmest noget om en tilgang til det at oversætte, der i alle tilfælde ikke kan siges at være tidssvarende. Kloepfers lakoniske karakteristik lyder således: Die primitiv-wörtliche Übersetzung steht immer am Beginn der Entwicklung zu einer Übersetzungskunst, sie wird natürlich auch heute noch von den Anfängern praktiziert [...]. (Kloepfer 1967:21) Hvad angår de i Gottlieb-citatet nævnte hjælpemidler, nemlig ordlister og ordfrekvenslister, så er disse betegnelser i sig selv problematiske i leksikografisk forstand. Den diskussion vil jeg dog ikke føre her, men kun se på hjælpemidlerne ud fra et oversættelsesmæssigt perspektiv. Jeg formoder, at der med ordlister ikke blot menes en oplistning af ord på ét sprog, men en oplistning af ord på to sprog, hvor et bestemt enkelt medlem af en liste står i et ækvivalensforhold til et bestemt enkelt medlem af en anden liste. Som oversættelsesværktøj betragtet må ordlister generelt siges at være betænkelige; dette gælder også, når de tænkes brugt specifikt i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster. Et forsøg på at udvikle sådanne bilingvale fagordslister til brug for teknisk oversættelse, de såkaldte L&H-ordbøger, har således fået en temmelig hård medfart (se fx Bergenholtz/Pedersen 1992). Idéen om, at ordfrekvenslister skulle være særligt egnede som hjælpemiddel i forbindelse med tekniske oversættelser, Hermes-28-PK.p65 187

10 188 er i øvrigt dybt problematisk (jf. diskussionen om leksikografiske værkers genuine formål hos Wiegand 1988:743 ff. og katalogiseringen af brugssituationer og disses konsekvenser for leksikografiske opslagsværker hos Bergenholtz 1992:256 samt Bergenholtz/Tarp et al. 1994:21). Dermed kommer jeg til det sidste, iflg. citatet, nødvendige oversættelsesværktøj, nemlig grammatiske omsættelsesformler. Som eksponent for idéen om grammatiske omsættelsesformler gælder fx Wilss arbejder fra sidst i halvfjerdserne (se fx Poulsen 1980), hvori han ansporet af ækvivalensteorien plæderede for udviklingen af didaktiske oversættelsesgrammatikker. Der er flere problemer forbundet med denne idé (grundlæggende dertil se Snell-Hornby 1986:13ff.); men som et fundamentalt problem gælder, at der ikke er lykkedes at skabe operationaliserbare algoritmer for komplekse mentale processer, og dermed ej heller for den komplekse mentale proces, det er at oversætte. En anden om end mere verdslig argumentation lyder: Hvis sådanne algoritmer fandtes, så er der ikke umiddelbart nogen grund til, hvorfor fuldautomatiske oversættelsesmaskiner eller -software, der ville kunne oversætte lige så godt som eller bedre end den menneskelige oversætter, ikke allerede for længst skulle have været en realitet 13. Dette gælder stadig, på trods af at man inden for rammerne af AI (artificial intelligence eller kunstig intelligens) længe har søgt at udvikle computere, der ikke kun arbejder sekventielt, men som ligeledes er i stand til at forvandle et sekventielt forløb til et parallelt hhv. simultane parallelle og sekventielle forløb forbundet i problemløsende netværk (se dertil fx Kommer/Reinke 2001: 43-44). Det skal hertil siges, at et mere ydmygt aspekt af idéen om fuldautomatiske oversættelsesmaskiner har fundet bred anvendelse, nemlig oversættelseshukommelser. Disse er dog fortrinsvist anvendelige inden for strengt normerede og statiske diskursfællesskaber tekstmiljøer om man vil, eller i kommunikationssituationer, hvis tekster er kontrolleret uniforme. Den nødvendige tilføjelse er, at disse diskursfællesskabers viden, deres tekster og genrer ikke må udvikle sig, eller i alle tilfælde ikke må udvikle sig 13 Se Kastberg (2001) som denne passus er baseret på for en kort historisk gennemgang af udviklingen inden for oversættelsesmaskiner samt deres muligheder og grænser i det tyvende århundrede. For et mere oversættelseskritisk perspektiv henviser jeg til Wilss (1988) og Schwanke (1991), for en gennemgang af oversættelsesværktøjer ud fra et mere praktisk perspektiv henviser jeg til Schmitt (1996). Hermes-28-PK.p65 188

11 189 hurtigere, end at denne udvikling kan registreres, dokumenteres og implementeres i maskinens oversættelseshukommelse. I den forbindelse er det en bemærkning værd, at det tekniske domæne måske er et af de mest udbyggede, mest differentierede og mest dynamiske domæner i nyere tid 14. Idéen om grammatiske oversættelsesformler er opgivet mange steder, og inden for teknisk oversættelsesteori arbejder man da også typisk med funktionel adækvathed som oversættelsesmål; som oftest under et mere generelt skopos-perspektiv (se fx Göpferich 1995:172ff., Horn-Helf 1999 og Schmitt 1999) Tekstorganisering I forlængelse af den funktionelle adækvathed som oversættelsesmål (og dermed i sidste ende som fortekstningsmål) vil jeg afslutningsvist nævne et antal arbejder, der på det mere konkrete tekstproduktionsplan beskæftiger sig med kulturelt betingede forskelle i organiseringen af tekster. Med omfattende empiri fra den videnskabelige diskurs generelt påviser Clyne kulturafhængighed i sprogliggørelsen af videnskabelige arbejder på det overordnede tekststruktureringsplan (fx Clyne 1987, 1988 og 1993). På det makrostrukturelle plan kan bl.a. Göpferich (1995: 283ff.) og Nielsen (2001) påvise, at man inden for samme tekniske genre, nemlig brugsanvisningen, på tysk, engelsk og dansk har tendens til at serialisere delteksterne forskelligt. Men også på det endnu mere konkrete tekstplan findes der hos Schmitt (fx 1985, 1986 og 1999) en lang, lang række eksempler på, at samme genstand/sagforhold/handlingssammenhæng fortekstes forskelligt i forskellige (national)kulturer. Med den eksplicitte reference til kultur, er der også på dette mere konkrete plan slået en kompleksitet an, der er noget mere overordnet, og som inddrager faktorer, der med en leksikalsk orienteret oversættelsesgrammatik eller -teori ikke ville kunne blive taget hensyn til. Baggrunden for et udsagn om, at tekniske tekster 14 Einstein opsummerer det for en af teknikkens stamdiscipliner således: [W]e have seen new realities created by the advance of physics (Einstein/Infield 1971[1938]:294). Eksemplificeringen dertil lyder: Absolute time and the inertial co-ordinate system were abandoned by the relativity theory. The background for all events was no longer the onedimensional time and the three-dimensional space continuum, but the four-dimensional time-space continuum [ ]. The quantum theory again created new and essential features of our reality. Discontinuity replaced continuity. Instead of laws governing individuals, probability laws appeared. (Einstein/Infield 1971[1938]:296). Hermes-28-PK.p65 189

12 190 kan oversættes rent mekanisk, dvs. 1:1, kan formodentlig føres tilbage til en idé om tekniske teksters entydighed eller sågar en-entydighed. Idéen er overbevisende tilbagevist flere gange inden for den tekniske oversættelseslitteratur i nyere tid (fx Schmitt 1986 og Roelcke 1991), men synes stadig at øve en vis tiltrækning (jf. diskussionen i afsnit 3). 5. Afrunding At tekniske tekster eller teknisk sprogbrug skulle være kulturuafhængigt beror formodentlig på en projektion af den kulturuafhængighed, som man traditionelt tilskriver teknikkens stamdiscipliner, nemlig naturvidenskaberne. En opfattelse, der formentlig bevirker, at man ikke synes at skelne mellem den tekniske genstand/sagforhold/handlingssammenhæng på den ene side og genstandens/sagforholdets/handlingssammenhængens sprogliggørelse på den anden side. Det ser ud som om, at man med basis i det forhold, at tekniske genstande/sagforhold/handlingssammenhænge som fænomener betragtet, kan siges at være ens overalt, afleder, at så er sprogliggørelsen af disse fænomener i form af tekniske tekster også ens overalt. At denne projektion kan og skal nuanceres noget, er der argumenteret for ovenfor. Denne nuancering baner vejen for, at man kan se på tekniske tekster, teknisk sprogbrug og teknisk oversættelse som det, det er i første række er, nemlig teknisk kommunikation. Som det gælder for al anden ikke-fiktional kommunikation, er også det primære i teknisk kommunikation et socialt behov, der søges dækket i eller vha. kommunikation, det sekundære er det udtryk, som behovet har i form af genre- og medievalg, og endelig er det tertiære det, der skal opfylde behovet, nemlig den tekniske tekst. Den tekniske tekst er dermed lige såvel som alle andre tekster først og fremmest resultatet af en lang række kommunikativtstrategiske overvejelser på en lang række niveauer (dertil fx Kastberg 2002). Bibliografi Askehave/Kastberg (2001) = Askehave, Inger; Peter Kastberg (2001). Inter-Generic Derivation on the genealogy of an LSP text. In TEXT. Volume Bergenholtz, Henning (1992). Almensproglige informationer i fagordbøger. In Nordiske Studier i Leksikografi. Rapport fra Konferenanse om leksikografi i Norden mai 1991 (=Skrifter utgitt av nordisk forening for leksiokografi; Skrift nr. 1) Hermes-28-PK.p65 190

13 191 Bergenholtz/Pedersen (1992) = Bergenholtz, Henning; Jette Pedersen (1992). Anmeldelse af Charlotte Langkilde et al.: L&H Teknisk Ordbog. Dansk-engelsk/engelsk-dansk. L&H ordbøger In Hermes Bergenholtz/Tarp et al. (1994) = Bergenholtz, Henning; Sven Tarp et al. (1994). Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger. Problemer og løsningsforslag. Systime. Herning. Bühler, Karl (1982[1934]). Sprachtheorie. Die Darstellungsfunktion der Sprache. Gustav Fischer Verlag. Stuttgart/New York (=UTB für Wissenschaft; 1159). Clyne, Michael (1987). Cultural Differences in the Organization of Academic Texts: English and German. In Journal of Pragmatics 11(1987) Clyne, Michael (1988). Cross-cultural Responses to Academic Discourse Patterns. In Folia Linguistica 1988 / 22 / Clyne, Michael (1993). Pragmatik, Textstruktur und kulturelle Werte. Eine interkulturelle Perspektive. In Fachtextpragmatik / Harmut Schröder (Hrsg.). Gunter Narr Verlag. Tübingen Cobler/Jansz (1998) = Cobler, Paul; Litza Jansz (1998). Introducing Semiotics. Icon Books UK / Totem Books USA. de Beaugrande/Dressler (1981) = de Beaugrande, Robert; Wolfgang Dressler (1981). Einführung in die Textlinguistik. Niemeyer. Tübingen(= Konzepte der Sprach- und Literaturwissenschaft; Bd. 28). DIN 2330 (1993). Begriffe und Benennungen. Allgemeine Grundsätze. Normenauschuß Terminologie (NAT) im DIN Deutsches Institut für Normung e.v. Beuth Verlag. Berlin. Einstein/Infeld (1971[1938]) = Einstein, Albert; Leopold Enfield (1971[1938]). The Evolution of Physics. The Growth of Ideas from Early Concepts to Relativity and Quanta. By Albert Einstein and Leopold Enfield. At the University Press. Cambridge. Engberg, Jan (1998). Introduktion til fagsprogslingvistikken. Systime. Herning. Felber, Helmut (1986). Einige Grundfragen der Terminilogiewissenschaft aus der Sicht der Allgemeinen Terminologielehre. In Fachsprache Felber/Budin (1989) = Felber, Helmut; Gerhard Budin (1989). Terminologie in Theorie und Praxis. Gunter Narr Verlag. Tübingen (=Forum für Fachsrpachen-Forschung; Band 9). Göpfereich, Susanne (1995). Textsorten in Naturwissenschaften und Technik. Pragmatische Typologie Kontrastierung Translation. Gunter Narr Verlag. Tübingen (=Forum für Fachsprachen-Forschung; Band 27). Göpferich, Susanne (1998). Interkulturelles Technical Writing : Fachliches adressatengerecht vermitteln : Ein Lehr- und Arbeitsbuch. Gunter Narr Verlag. Tübingen(=Forum für Fachsprachen-Forschung; Band 40). Gottlieb, Henrik (1994). Tekstning Synkron billedmedieoversættelse. Center for Oversættelse, Københavns Universitet (DAO = Danske Afhandlinger om Oversættelse; Nr. 5) Hermes-28-PK.p65 191

14 192 Hansen/Henneberg (1972) = Hansen, Kjeld; Jens Henneberg (1972). Tekstforståelse. Referat og karakteristik. Gyldendals Forlag. København. Horn-Helf, Brigitte (1999). Technisches Übersetzen in Theorie und Praxis. Francke Verlag. München (= UTB für Wissenschaft; 2038). Jakobson, Roman (1992[1959]). Linguistische Aspekte der Übersetzung. In Roman Jaokobson Semiotik. Ausgewählte Texte Hrsg. von Elmar Holenstein. Suhrkamp. Frankfurt am Main Johansen, Winni (1999). Kultursignaler i tekst og billede : Kultur og kommunikation i danske og franske præsentationsbrochurer. Ph.D.-afhandling. Handelshøjskolen i Århus. Kastberg, Peter (1997). Kondensation und Expansion in der Fachsprache der Technik. Ph.D.-afhandling. Handelshøjskolen i Århus. Kastberg, Peter (2000). Wissenstransfer unter dem Gesichtspunkt der Textoptimierung: adressatengerechtes Vermitteln fachlicher Themen. In Internationales Kolloquium der Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg in Naumburg. Transferwissenschaft : Wissenstransfer durch Sprache als gesellschaftliches Problem Oktober Reader Kastberg, Peter (2001). Oversættelsesværktøjer. IT-VEST. Master i IT, Sprog of Læring. Ålborg/Århus. Kastberg, Peter (2002). Textoptimierung über Textsortenwechsel - Wissenstransfer als Wissensselektion. In Transferwissenschaft. Hrsg. von Wichter/Antos. Verlag Peter Lang. In print. Kloepfer, Rolf (1967). Die Theorie der literarischen Übersetzung. Fink Verlag. München. Kommer/Reinke (2001) = Kommer, Isolde; Helmut Reinke (2001). Mind Mapping am PC für Präsentationen, Vorträge, Selbstmanagement mit MindManager Auflage. Hanser. Krogh-Hansen, Niels (1994). Oversættelseshåndbogen. Munksgaards Forlag. Møller, Jonas (1982) (redaktionssekretær). Håndværkets kulturhistorie. Bind 1-6. Håndværksrådets Forlag. København. Nielsen, Susanne (2001). Kulturforskelle mellem danske og tyske brugsanvisninger: En komparativ analyse af makrostruktur og udvalgte deltekster. Cand.ling.merc.-speciale. Handelshøjskolen i Århus. Poulsen, Sven-Olaf (1980). Die Ausfüllung des Vorfeldes im dänischen und im deutschen Satz: Bespiele für den Nutzen und die Notwendigkeit einer Frequenz-paradigmatischen Erforschung der Topologie dänischer und deutscher Sätze. Ein Beitrag zu Vorüberlegungen zu einer Übersetzungsgrammatik. In Angewandte Übersetzungswissenschaft. Internationales Übersetzungswissenschaftliches Kolloquium an der Wirtschaftsuniversität Århus/Dänemark Juni Hrsg. von Poulsen/Wilss Roelcke, Thorsten (1991). Das Eineindutigkeitspostulat der lexikalischen Fachsprachensemantik. In Zeitschrift für Germanistische Linguistik (ZGL). 19, Hermes-28-PK.p65 192

15 193 Schmitt, Peter (1985). Interkulturelle Kommunikationsprobleme in multinationalen Konzerne. In Lebende Sprachen. Heft 1/ Schmitt, Peter A. (1986). Die Eindeutigkeit von Fachtexten: Bemerkungen zu einer Fiktion. In Übersetzungswissenschaft eine Neuorientierung : zur Integration von Theorie und Praxis / Mary Snell-Hornby (Hrsg.). Francke Verlag. Tübingen (UTB für Wissenschaft:Uni-Taschenbücher; 1415). Schmitt, Peter A. (1996). Computereinsatz in der Translation. In Übersetzungswissenschaft im Umbruch. Gunter Narr Verlag. Tübingen Schmitt, Peter A. (1999). Translation und Technik. Verlag Peter Lang. Schwanke, Martina (1991). Maschinelle Übersetzung Ein Überblick über Theorie und Praxis. Springer Verlag. Berlin. Sløk, Johannes (1968). Hvad er idéhistorie? København. Snell-Hornby, Mary (1996). Übersetzungswissenschaft eine Neuorientierung: zur Integration von Theorie und Praxis / Mary Snell-Hornby (Hrsg.). Francke Verlag. Tübingen (UTB für Wissenschaft:Uni-Taschenbücher ; 1415) Wiegand, Herbert Ernst (1988). Was ist eigentlich Fachlexikographie? Mit Hinweisen zum Verhältnis von sprachlichen und enzyklopädischem Wissen. In Deutscher Wortschatz Lexikologische Studien. Hrsg. von Horst Haider Munske. De Gruyter. Berlin/New York Wilss, Wolfram (1988). Kognition und Übersetzen. Zu Theorie und Praxis der menschlichen und der maschinellen Übersetzung. Max Niemeyer Verlag. Tübingen. Wüster, Eugen (1959/60). Das Worten der Welt. Schaubildlich und terminologisch dargestellt. In Sprachforum 3. 3 / Hermes-28-PK.p65 193

16 194 Hermes-28-PK.p65 194

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Henning Bergenholtz * 21 Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Bemærkninger til Undine Kramer: Lexikologischlexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Berlin

Læs mere

30.09.2011. Fælggodkendelser

30.09.2011. Fælggodkendelser Fælggodkendelser TÜV godkendelse Hvad er TÜV? TÜV er en uafhængig anerkendt instans, der har hjemmel til at udstede certifikater om en given kvalitet på stort set alt, lige fra medicinsk udstyr, elektriske

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk

Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk Evaluering og målstyret undervisning Eksempler med fokus på produkter og observation inkl. drøftelse Øvrige eksempler med forskellige fokuspunkter; mobilisering

Læs mere

Koncernrelateret energi- og miljøordbog

Koncernrelateret energi- og miljøordbog Franziskus Geeb* 203 Koncernrelateret energi- og miljøordbog Dette bidrag kommer ikke så meget ind på de metaleksikografiske aspekter, men vil fokusere på praktiske erfaringer fra en virksomhed. Her vises

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Trine

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

ÅRSPLAN 2014/2015 TYSK 10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40

ÅRSPLAN 2014/2015 TYSK 10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40 uge 36 liniefagsuge uge 38 studietur Deutschland - Anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. - Vise forståelse

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen.

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. European Regional Development Fund Investing in your future Unsere Angebote 2012 auf einen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter.

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter. Tema: Märchen Fag: Tysk Målgruppe: 5.-7. kl ARD, 2013, 5 min. Faustnr.: TV0000026386 Alle billeder er hentet fra tv-udsendelsen At arbejde med eventyr i tyskundervisningen er en oplagt mulighed for fhv.

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY 0 0 MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY Stoppesteder Bus stops Haltestellen Marstal - Reberbanen Bakkevej / Ronæsvej Bymarksvej Ærøskøbing Havn Tranderupvej Vindeballe Vesterløkke Øster Bregninge Ø. Bregninge

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere