Fra håndskrevne breve til Facebook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra håndskrevne breve til Facebook"

Transkript

1 Fra håndskrevne breve til Facebook Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag Bakkehusmuseet 2014 Tekst: Rikke Lagersted-Olsen Foto: Ole Akhøj og Stuart McIntyre

2 Indhold 4 Forord 5 Hvad er brevet for en genre? 6 Antikkens breve 8 Middelalderens og renæssancens brevskrivning 10 Det naturlige brev genren skifter karakter 11 Romantikkens breve 13 Brevskrivning i Danmark 14 Bakkehussamlingens brevskrivere 20 Brevskrivning i dag og sociale medier 23 Hvordan skal brevgenren forstås? 25 Supplerende litteratur 3

3 Forord Fra håndskrevne breve til Facebook er et undervisningsforløb om brevskrivning, som er udviklet af Bakkehusmuseet til brug i gymnasieskolen. Forløbet kan dog også anvendes af folkeskolens ældste klassetrin. Udgangspunktet for forløbet er Bakkehussamlingen, som er en samling af ca breve, manuskripter og andre dokumenter, som præsenteres i Bakkehusmuseets internetbaserede database, Databasen rummer ikke alene skanninger og transskriptioner af samlingens originale dokumenter, men også noter, kommenterer, emnebeskrivelser og biografier, der formidler dokumenterne. Samlingen består først og fremmest af breve, skrevet af en række centrale personer og forfattere med relation til ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek, heriblandt H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Thomasine Gyllembourg og Johanne Luise Heiberg. Igennem undervisningsforløbet får eleverne mulighed for at arbejde med det historiske materiale ved hjælp af databasen, og IT blandes herved med traditionel undervisning. De lærer at bruge databasens muligheder for informationssøgning og lærer at anvende kildematerialet på en kritisk måde. Samtidig giver det historiske materiale anledning til en diskussion af moderne kommunikation og brugen af digitale platforme, hvilket også afspejles i projektets titel. Brevet opnåede som litterær tekst og som privat meddelelsesform sin storhedstid i Europa i og 1800-tallet, hvilket er sammenfaldende med den periode, hvorfra Bakkehussamlingens materiale stammer. Samlingen rummer både rejsebreve, kærlighedsbreve, venskabsbreve og forretningsorienterede breve. Fælles for størstedelen af disse breve er, at de er skrevet i privat øjemed, fra én person til én anden, og at de sjældent er tiltænkt publikation. Undervisningsforløbet vil derfor primært fokusere på privatbrevet som genre og diskutere forholdet imellem afsender og modtager, afsenders selviscenesættelse i brevene, brevenes komposition, sprog og retorik. Projektet er særligt velegnet for undervisningen i fagene historie og dansk, og det rummer flere opgavemuligheder, hvor de to fag kombineres (se projektets lærervejledning). Brevene giver en unik mulighed for at arbejde med både litteratur, sprog, kommunikation og medier, som er klassiske grundelementer i bekendtgørelsen for danskfaget. Men de rummer også muligheder for historiefagets arbejde med kildekritik. Flere forfattere fra den danske kanonliste er repræsenteret i samlingen, og man kan derfor kombinere arbejdet med enkelte forfatterskaber med genre- og periodestudier. Dette kompendium giver en beskrivelse af, hvad brevet er for en genre, hvordan og hvorfor man har skrevet breve fra antikken til moderne tid og hvordan breve kan analyseres. Til sidst perspektiveres der til moderne kommunikationsformer og digitale platforme som , sms, Facebook, Twitter m.m. 4

4 Hvad er brevet for en genre? Et brev formidler et indhold fra en afsender til en modtager, og i den forstand er brevgenren et kommunikationsmedie. Et brev kan både være en enkeltstående tekst, eller være del af en større tekstmængde, en brevveksling. Et brev udgør typisk en slags skriftlig dialog, fordi afsender ofte forventer et svar fra modtager, stiller spørgsmål, som modtager skal tage stilling til, eller giver rum for debat i sit brev. Brevskrivning aktiverer derfor afsender og modtager på en anden måde end andre tekster, fordi der etableres et fællesskab imellem dem. Fællesskabet mellem de to parter giver som regel brevene en stemning af ægthed, spontanitet og intimitet. Breves funktion er at etablere netværk imellem mennesker, og brevskrivning er derfor en social handling. I modsætning til mange andre teksttyper har den skrivende som regel et konkret billede af, hvem der skal læse brevet. Nogle breve er personlige, mens andre er professionelle. Personlige breve kan være breve til venner og familiemedlemmer, fødselsdagshilsener, postkort m.fl. Professionelle breve kan være breve med et retsligt indhold, en kontrakt, et testamente eller lignende. Ifølge dansk ret er det forbudt at åbne andre folks breve, medmindre brevets modtager har givet sin tilladelse, og loven om brevhemmelighed er til for at sikre og beskytte folks privatliv. Derfor kan det virke ekstra intimt, hvis man får lov til at læse andre folks breve. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet. Straffelovens 263, stk. 1 Helt op til 1900-tallet anvendte man segl til at lukke konvolutterne, for at sikre brevenes indhold mod uvedkommende læsere. Var lakseglet brudt ved modtagelsen, så vidste modtageren, at nogen havde læst det under forsendelsen. Kamma Rahbeks segl og stempel. Med stemplet lavede man et aftryk i en klat flydende voks på brevets konvolut, og dette aftryk kaldes segl. Det var kun tilladt brevets modtager at bryde seglet. Selvom brevene blev forseglet, var det dog ikke altid sikkert, at brevet kun blev læst af den modtager, hvis navn stod på konvolutten. Fra 1600-tallet og frem blev det nemlig opfattet som prestigefyldt at skrive gode breve, og breve blev derfor sendt rundt og læst af mange personer, hvis det blev vurderet til at være særlig godt. Udover at fungere som kommunikationsmedium kan breve fungere som litteratur. Et brev behøver altså ikke at være afsendt for at få betegnelsen brev. Litterære breve kan være komponeret efter et litterært eller poetisk mønster og fx være skrevet på vers, men de kan også være litterære i den forstand, at enten afsender eller modtager er fiktive personer. Litterære breve er et godt eksempel på brevtyper, som ofte er skrevet med henblik på offentliggørelse. De kan have karakter af små afhandlinger, essays, rejsebreve, poetiske breve o. lign. Intentionen med breve kan være meget forskellig. Udover at berette om hverdagens begivenheder, kan breve bruges til at udtrykke afsenders filosofiske tanker, de kan bruges i opdragende øjemed, fx i forsøget på at danne modtageren åndeligt eller intellektuelt, eller de 5

5 kan bruges til at give udtryk for følelser og lidenskaber. Breve inviterer os ofte med ind bag kulisserne, hvor vi hører om følelser og personlige begivenheder, der bringer os tæt på afsenders privatliv. Som medie formidler brevet alle disse tanker og oplevelser, og brevet skaber dermed et intimt link mellem afsender og modtager. Ligesom jeg-personen i en god roman, kan afsenderen blive en jegfortæller, der beretter om sit eget liv. Brevskrivning kan dermed også være en måde, hvorpå afsenderen kan iscenesætte sig selv. Udover at give et indblik i brevskrivernes private tanker og følelser kan breve være interessante for en bredere offentlighed. Dette gør sig især gældende, hvis en eller begge brevskrivende er offentligt kendte personer, der i brevform omtaler vigtige historiske begivenheder, politiske handlinger og lignende. De kan fortælle om tanker og motiver bag de handlinger, som har påvirket den historiske gang og det offentlige rum, eller de kan give et stemningsbillede, som supplerer den saglige og nøgterne beskrivelse af et handlingsforløb. Brevskrivning kan tage sig forskellig ud, når man betragter den på forskellige tidspunkter i historien og på tværs af kulturer, og derfor kan det være interessant at dykke ned i brevskrivningens historie for at få et billede af, hvad det er for en genre, og hvordan breve er blevet brugt igennem tiden. Brevpung af tekstil med form af konvolut Antikkens breve I oldtidens Grækenland anvendtes breve både som litterære formidlingsformer og som redskab i skolernes undervisning. Retorikken øvede stor indflydelse på brevgenren og for at udforme et godt brev, måtte man følge forskrifterne for veltalenhed. Brevenes komposition mindede ofte om taler, der på samme måde blev komponeret efter særlige, retoriske regler. I skolerne blev brevformen tit anvendt i forbindelse med undervisning indenfor emnerne stilistik og grammatik, og det handlede derfor ikke så meget om at skrive egne breve, men om at mestre en særlig stil. Stilistik er læren om sprogets stilmæssige virkemidler, dvs. ordvalg, sætningsopbygning, metaforer, rytme. I oldtidens Grækenland blev breve først og fremmest brugt som diplomatiske redskaber under forhandlinger, men der findes også eksempler på breve, som indeholder oplysninger af mere personlig karakter. Et brev blev typisk udformet som en dialog mellem afsender og modtager, og både sprogligt og indholdsmæssigt skulle det leve op til tidens formelle krav om klarhed og entydighed. Billedsproget måtte dog gerne være præget af skønhed. Forskellen på breve og andre tekster var, at brevene skulle indeholde en indledning og en afslutning, hvori afsender hilste modtager. Fra Grækenland blev brevgenren overleveret til romerne, og særligt brevgenrens muligheder for at gengive personlige oplevelser, blev dyrket i antikkens Rom. Brevene blev enten skrevet på voksbeklædte trætavler, som man ridsede bogstaverne ind i, eller de blev skrevet på papir eller pergament med pen og blæk. Der eksisterede endnu ikke et postsystem i Rom, så brevene blev sendt med private budbringere, hvilket ikke altid var en sikker forsendelsesform. 6

6 Forfattere og filosoffer skriver breve Blandt de mest berømte romerske brevskrivere er forfatteren Marcus Tullius Cicero ( f.kr.), som udover breve skrev politiske og juridiske taler samt teoretiske værker. Han skrev omkring breve igennem sit liv, og hans breve er en righoldig kilde til vores forståelse af samtidens historiske begivenheder. Da Cicero døde i 43 f.kr., blev hans breve samlet og udgivet af den frigivne slave Tiro. Ciceros breve blev hurtigt berømte og inspirerede andre forfattere, heriblandt Plinius den Yngre (ca e.kr.) og L. Annaeus Seneca (ca. 4 f.kr e.kr.). Plinius var politiker, og han udviklede brevgenren i litterær-kulturel retning. Han skrev breve til betydningsfulde personer som historikeren Tacitus og den romerske kejser Trajan, og brevene blev senere udgivet. Flere af dem minder om essays, og de handler om alt fra den politiske administration i Romerriget, til juridiske og militære spørgsmål. Nogle af brevene havde en dybere personlig karakter og blev skrevet til venner og bekendte. I Plinius breve etableres der hurtigt et intimt forhold til læseren, og han skrev malende og indlevende, som i denne beskrivelse af onklens død under vulkanen Vesuvs udbrud i august 79 e.kr.: "Man kunne høre kvinders skrig og børns gråd og mænds stønnen: Nogle kaldte på deres forældre, nogle på deres ægtefælle, og de kunne kun kende dem på deres stemmer. Nogle jamrede over deres ulykke og andre over deres naboers ulykke; nogle ønskede sig døde af frygt for døden, og mange opløftede deres hænder mod himlen; en stor del mistede troen på alle guderne og var overbeviste om, at den sidste time var kommet og jordens undergang og den varslede nat var kommet. Nogle forstørrede faren ved at forestille sig allehånde indbildte rædsler. Andre fortalte, at alle huse i Misenum var faldet sammen og brændte; det var alt sammen urigtigt, men mange troede på det. Seneca skrev alle sine breve, kaldet Epistulae morales ad Lucilium, til én bestemt modtager, Lucilius, som var fuldmægtig på Sicilien under den romerske kejser Nero. Disse breve havde et filosofisk indhold, som havde til formål at danne læseren i moralsk forstand. Seneca beretter i brevene om hverdagsbegivenheder, men begivenhederne er gerne valgt, fordi Seneca mente, at de kunne lære én noget. Brevsamlingen er derfor også komponeret efter et pædagogisk mønster, hvor de skal læses sammenhængende fra begyndelse til slutning. Filosoffer og forfattere benyttede altså brevene til at beskrive og undersøge både filosofiske, historiske og samfundsrelaterede spørgsmål. Deres breve har derfor lige så stor værdi, som traktater eller andre former for teoretiske skrifter. Nogle forfattere skrev deres breve på vers, hvilket styrkede brevenes litterære karakter. Poeten Ovid (43 f.kr. 18 e.kr.) brugte bl.a. fiktive afsendere i sine Heltindebreve (Epistulae Heroidum), hvor heltinder og mytologiske figurer henvender sig til den elskede. Ovid er forfatteren, men ikke afsenderen af brevene. Brevenes poetisk skær styrkes ved brugen af vers og metriske mønstre, som denne epistel nr. 1 fra Penelope til Odysseus: Dette, min sløve Odysseus, er skrevet af din Penelope, et brev fra dig er mig ikke nok: kom selv! Paulus breve I den kristne tradition er apostlen Paulus (1. århundrede e.kr.) en af de store brevskrivere, og i Det nye testamente findes en række på 13 breve fra omkring år 55 e.kr., som tilskrives ham. Paulus breve er ikke alene en kilde til hans eget liv, hans åbenbaringer og hans omvendelse til kristendommen, men de er også en kilde til hans teologi. Kirkefædre som Paulus brugte typisk brevgenren, når de skulle henvende sig til de kristne menigheder, når de skulle udveksle tanker med hinanden, eller til belæring af læserne. Plinius den Yngre: Epistel nr. 20, bog 4. 7

7 Middelalderens og renæssancens brevskrivning De romerske breve fik stor betydning for middelalderens og renæssancens brevskrivere. I middelalderen blomstrede brevgenren primært i klostrene, blandt adelen og i statsadministrationen. Statsadministrationens udbygning bevirkede, at juridiske, politiske og andre former for officielle breve fik stor betydning. Brevene blev nemlig brugt til at dokumentere juridiske og politiske beslutninger samt ved indgåelse af forretningsforbindelser. Disse breve kunne indeholde oplysninger af indenrigspolitisk eller udenrigspolitisk betydning, kontraktforhold mellem konge, adel og kirke, gavebreve eller testamenter. Ved siden af de juridiske og erhvervsrettede breve, blev der udgivet en lang række religiøse breve, og mange kristne mystikere brugte i middelalderen brevgenren til at udtrykke sig om deres religiøse oplevelser og syn. Mystikerne dyrkede en særlig åndelig form for kristendom, hvor den troendes forening med det guddommelige var i højsædet. Foreningen skete bl.a. igennem ekstase, meditation m.m. Middelalderen ( ): I Danmark såvel som i det øvrige Vesteuropa spillede den katolske kirke og paven i Rom en afgørende rolle for samfundet. Magten i samfundet var primært fordelt mellem kirken og kongen, og monarket blev efterhånden konsolideret som styreform i Danmark. Mange nye byer grundlagdes og befolkningstallet steg markant. Landbruget udvikledes og agerbruget blev dominerende, hvilket medførte en langt større vækst. Der skete et boom indenfor handel og håndværk, og handelsforbindelserne til Tyskland var stærke. Både kirken og den høviske kultur ved hoffet inspirerede til digtning, og de primære kilder fra perioden er religiøse skrifter og krøniker. Blandt adelen og ved hoffet vandt brevgenren også frem, og her dyrkedes først og fremmest de poetiske brevvekslinger og kærlighedsbreve. Der var imidlertid ikke tale om private breve i den forstand, at brevene udelukkende var tiltænkt en bestemt modtager. Man skelnede ikke på samme måde som i dag mellem offentlige og private breve, og typisk blev brevene læst op for større forsamlinger enten på klostrene eller ved adelens sammenkomster. Langt størstedelen af både de officielle, de religiøse og de poetiske breve blev skrevet på latin. Renæssancen ( ): Genopdagelsen af antikken i denne periode fik afgørende betydning for kunst, videnskab og filosofi. Individet blev sat i centrum og verdensbilledet udvidedes, dels med Kopernicus opstilling af det heliocentriske verdensbillede, hvor solen blev universets midte, dels med opdagelsesrejsende som Coloumbus. Martin Luther oversatte Biblen til tysk, og Reformationen gennemførtes i flere europæiske lande, heriblandt Danmark (1536). Bogtrykkerkunsten blev opfundet i Tyskland og fik afgørende betydning for mangfoldiggørelsen af skrifter samt for befolkningens læsning. I løbet af 1500-tallet blev de første breve skrevet på modersmålet. Brevgenren blev på dette tidspunkt stadig opfattet som en seriøs litterær genre, der bl.a. beskæftigede sig med alvorlige emner af samfundsmæssig og religiøs karakter. Kravene til god brevskrivning var høje og derfor steg behovet for håndbøger, som kunne vejlede den brevskrivende i, hvordan breve skulle komponeres. De første afhandlinger om brevskrivning Til trods for de formelle krav, der var knyttet til brevskrivningen, så så man i renæssancen også små tegn på, hvordan brevskrivningen begyndte at antage mere frie former. Brevenes emnekreds udvidedes, og man gav i stigende grad udtryk for sine egne tanker om samfund og hverdag på en ny, personlig måde. I renæssancen genopdagede man antikkes brevskrivere. Den italienske lyriker Francesco Petrarca ( ) og den hollandske humanist Erasmus af Rotterdam ( ) var nogle af periodens mest berømte brevskrivere, og de var begge dybt inspireret af både Cicero, Seneca, Plinius og Ovid. 8

8 I 1522 skrev Erasmus af Rotterdam bogen De Conscribendis Epistulis, på dansk Om brevskrivning. Idealet for ham var antikkens brevskrivning og ideen om stilens enkelhed, naturlighed og personlighed. Erasmus mente, at breve skulle minde om private samtaler. Brevskrivning var omfattet af mange regler, og det blev derfor mere og mere nødvendigt at få udgivet brevbøger, som de brevskrivende kunne skelne til, når de skulle komponere breve, titulere hinanden og vælge den rette stil og brevtype. Brevbøger er en bred betegnelse, som dels beskriver de små lommebøger, hvori man opbevarede breve, dels beskriver såkaldte mønsterbøger, hvori man havde trykt forskellige brevtyper, som den brevskrivende kunne bruges som inspiration for egen brevskrivning. Der udkom efterhånden også bøger om brevskrivning på dansk, fx Efter nu brugelig Maade vel indrettede Breve-Bog, der blev udgivet af tyskeren Johann Günther August Placius i 1742 med et dansk forord af udgiveren L.H. Lillie. Bogens første del indeholdt en række forskrifter for, hvordan man som brevskriver skulle opbygge sit brev, og senere blev der givet en række eksempler på breve, som andre brevskrivere kunne tage ved lære af. Stil og tone Placius skelnede mellem forskellige stillejer: 1. den høje skrive- og talemåde, 2. middel skrivemåde og 3. den lavere eller nederste skrivemåde. Den høje skrivemåde passede sig for poetiske værker og var fyldt med citater og referencer til mytologi og andre poetiske værker. Brevskrivning hørte til middel skrivemåde. Det karakteristiske for denne skrivemåde var, at man udtrykte sig naturligt og ligefremt uden at virke højtravende eller grov. Brevpung af læder med broderi Titulering Tituleringer, dvs. måden at tiltale hinanden på, var et andet vigtigt aspekt af brevskrivningen, og titulering optager hele 118 sider i Placius håndbog. Breve skulle både indledes og afsluttes med tituleringer af typen højstærede herre, ridder, højlærde, tugtige ungmø, frue osv., men tituleringer kunne også indgå i brevets indholdsdel. Tituleringen var et udtryk for høflighed, men den var også med til at opretholde det sociale hierarki imellem brevskriverne. Det havde stor betydning, om man kaldte hinanden du eller De, og frue eller frøken, fordi titlen og tiltalen af den anden afspejlede ens stand og sociale forhold. Tilhørte man adelsstanden, blev man tituleret på én måde, tilhørte man bondestanden, blev man tituleret på en anden måde. Giftermål havde ligeledes stor betydning for tituleringen. Brugen af titler var omfattende, men titelsystemet blev i løbet af 1700-tallet mere indskrænket. Langt op i 1900-tallet var det dog stadig almindeligt at tiltale hinanden med De/Dem, før man var blevet dus. Selv nære venner kunne vedblive med at kalde hinanden De/Dem, hvilket man ser et godt eksempel på, i et brev fra Christiane Oehlenschläger til svogeren K.L. Rahbek i Christianes søster, K.L. Rahbeks hustru, Kamma, døde i 1829 og brevet er skrevet umiddelbart efter søsterens død i forsøget på at trøste svogeren midt i sorgen. 9

9 Knud Lyne Rahbek, 1814 Pastel af Chr. Horneman (Bakkehusmuseet). På konvolutten tiltaler Christiane ham Hr. Etatsråd Rahbek, mens brevet indledes med ordene: Kiæreste Rahbek. Igennem hele brevet tiltaler hun ham med ordene De/Dem, mens hun afslutningsvis skriver Deres hengivne Søster / Christiane Oehlenschläger. Tiltalen De/Dem kan virke distancerende, som om Christiane tager afstand fra svogeren, men tituleringerne skal blot betragtes som et udtryk for respekt imellem parterne. Christiane Oehlenschläger Silhuet af F.L. Schmitz (Bakkehusmuseet). Idealet for 1700-tallets privatbreve var begrebet naturlighed. Med naturlighed mentes en særlig tone og stil i brevene, som var stemningsbåret og knyttet til det private og intime på en anden måde, end man tidligere havde set. Brevskiverne gjorde op med tidligere tiders stive og formelle tone og med de mange regler og forskrifter. Det nye naturlige skulle inddrage følelserne i langt højere grad. Helt private var brevene imidlertid ikke, og ofte blev de ikke kun skrevet med henblik på at blive læst af én person, men på en hel kreds af venner og bekendte. Disse breve kunne have karakter af intime betroelser, men måtte samtidig have litterær karakter med anvendelse af poetiske vendinger, metrik og lignende. Selvom antallet af privatbreve steg markant, blev der stadig skrevet breve, som havde en fagligt funderet profil, indeholdende alt fra litteraturhistorie og filosofi til politik og økonomi. Brev, samtale og salonkultur i Frankrig Opblomstringen af det naturlige brev i tallet og de idealer, der blev knyttet til privatbrevene, skal findes i 1600-tallets franske salonkultur. I de parisiske saloner dyrkede man samtalen som en kunstform, og gæsternes evne til at mestre sprog og stil under samtalerne spillede en afgørende rolle. Samtalerne blev ikke kun ført mundtligt, men også skriftligt, og salongæsterne videreførte ofte de mundtlige dialoger i brevform. Det naturlige brev genren skifter karakter I løbet af 1700-tallet begyndte brevgenren at forandre sig. Fra at være formelle og alvorlige breve, der omhandlede politiske, forretningsmæssige eller kirkelige emner, fokuseredes brevene i stigende grad mod en beskrivelse af brevskrivernes egne personlige og følelsesmæssige oplevelser. Brevene fik dermed en mere privat og intim tallets salon var et sted, hvor kunstnere, videnskabsfolk og andre intellektuelle mødtes for at diskutere, læse op, spille musik og på anden vis underholde sig med hinanden. Deres samvær blev typisk ledet af en salonværtinde. Med tiden fik fornøjelses- og underholdningselementet en mere underordnet betydning i salonerne, mens lærdom, litteratur og kunst kom til at spille en større rolle. Eftersom de færreste kvinder fik en egentlig uddannelse, blev salonerne et af de få steder, hvor kvinder kunne tilegne sig viden og dannelse. 10

10 Samtalen var vigtig, fordi man igennem den kunne portrættere sig selv og hinanden. Man begyndte at iagttage sig selv udefra, dvs. se sig selv igennem samtalepartnerens øjne, og man var derfor meget bevidst om, hvordan man tog sig ud for andre både mentalt og fysisk. Breve blev ofte læst op ved salonerne, og brevskriverne var derfor ikke kun fokuseret på den enkelte brevmodtager, men også på hvordan deres brev ville blive modtaget i det større fællesskab. Flere af brevvekslingerne blev senere udgivet, og en del skrev endda deres breve med offentliggørelse som mål. De franske præciøser I 1600-tallet udgjorde den gruppe af kvinder, som gik under betegnelsen præciøser, et særligt univers indenfor den franske salonkultur. Præciøserne lagde stor vægt på, at omgangstonen i deres saloner var dannet, og at man kunne udtrykke sig forfinet om emner som kærlighed, følelsesliv, behag og forførelse. Kærlighed var et hyppigt samtaleemne, og med kærlighed mente man ikke den fysiske og erotiske drift, men en åndelig og følsom størrelse. Madame de Sévigné Marie de Rabutin-Chantal, også kaldet Madame de Sévigné, var en af de mest berømte kvindelige brevskrivere i Frankrig. Hun skrev over 1200 breve igennem sit liv, herunder en lang række personlige breve til datteren, Francoise Marguerite. Francoise Marguerite flyttede hjemmefra, da hun giftede sig, og Madame de Sévignés ofte tårevædede breve til hende handler om morens afsavn. Til trods for det stærkt følsomme og private udgangspunkt, er brevene fyldt med litterære kvaliteter. Selvom de var stilet til datteren blev de afskrevet og læst af Sévignés vennekreds, og de kom dermed til at fungere som en slags halvoffentlige breve. Da Sévigné døde i 1696, blev de første af hendes breve udgivet. De blev hurtigt en stor succes, og i flere lande, heriblandt Danmark, blev Madame de Sévigné et stort forbillede. Ordet præciøs kommer af fransk précieux, og det betegner noget, der er forfinet og kunstfærdigt. Præciøserne optrådte ofte selv som kunstnere, og de dyrkede litterære genrer som brevet, dagbogen og selvbiografien. Deres litterære mål var at fremstille et følsomt billede af jeget, dvs. den skrivende selv, men også at få et dybt indblik i andres følelsesliv. Kvinder var ofte afskåret fra at beskæftige sig med emner af politisk, økonomisk og videnskabelig art, fordi de var henvist til hjemmet og intimsfæren, men med det nye fokus på følelser, natur og intuition, fik kvinderne nu en mulighed for at gøre sig gældende som kunstnere. Mange af tidens kvindelige forfattere debuterede derfor ofte som brevskrivere, før de begyndte at udgive andre værker. Norsk vandfald, 1826 Akvarel af J.M. Calmeyer (Bakkehusmuseet). Romantikkens breve I sidste halvdel af 1700-tallet brød romantikken igennem i Europa. Digterne satte nu fokus på begreber som følsomhed, naturlighed og inderlighed samt dyrkede individets isolation fra det øvrige sociale liv. Man mente, at følsomhed gjorde mennesket i stand til at erkende virkeligheden på en mere intuitiv og umiddelbar måde, og den var derfor et godt alternativ til fornuftens erkendelse af verden. 11

11 Romantikken: I oprør mod oplysningstidens tiltro til den menneskelige fornuft, dyrkede romantikerne følelseslivet, kærligheden, poesien, fantasien og den kunstneriske skabelseskraft. Ideen om, at alt i verden er gennemstrømmet af en og samme ånd blev central. I Danmark er romantikken næsten sammenfaldende med guldaldertiden, og i denne periode får diskussionen af den nationale arv, herunder den danske natur, sproget, historien, religionen og folket stor betydning. Skikkelser som Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og H.C. Andersen var dominerende i den danske litteratur. Brevet blev i romantikken betragtet som en særlig velegnet genre, når jeget skulle udtrykke sine subjektive oplevelser. Brevromaner I 1700-tallet blev brevromanen introduceret som genre, og her var der tale om romaner med et handlingsforløb fortalt i brevform. Brevromanerne kunne enten være skrevet med udgangspunkt i en bestemt persons breve, fx romanen Den unge Werthers Lidelser, eller de kunne være baseret på flere forskellige fiktive personers breve, fx romanen Farlige forbindelser af den franske forfatter Pierre Choderlos de Laclo fra I Laclos roman er der tale om to forførere i det franske hofmiljø, som over et længere tidsrum skriver saftige breve til hinanden om deres forskellige forførelser og samtidig udpensler deres strategier for nye erobringer. Den tyske forfatter J.W. Goethe udgav Den unge Werthers Lidelser i Romanen handler om titelfiguren Werther, som forelsker sig lidenskabeligt i den gifte kvinde, Lotte. Werther og Lotte indleder et platonisk forhold, som dog må afbrydes til sidst pga. Lottes mand, Albert. Werther ender med at begå selvmord pga. ulykkelig kærlighed. Romanen udkom på tysk i 1774 og blev oversat til dansk allerede i Romanen blev imidlertid forbudt i Danmark, fordi man mente, den kunne have en farlig indvirkning på unge. Brevromaner var særligt populære i og 1800-tallet, og i modsætning til brevgenren, der i stor stil var domineret af kvindelige brevskrivere, var brevromanerne typisk skrevet af mandlige forfattere. Richardsons Pamela Den engelske forfatter Samuel Richardsons brevroman Pamela var den mest berømte i perioden. Den handler om den unge tjenestepige Pamela, der modstår sin herres tilnærmelser og forførelsesforsøg. På grund af modstanden ender Pamela med at blive belønnet og heltindegjort. I romanen folder fortællingen om Pamela sig ud igennem de fiktive breve, hun sender til sin far, og den fortælles dels som en dialog mellem to eller personer, dels som en monolog. Dialogformen havde den fordel, at læserne kunne indleve sig i fortællingen, som om det var et drama, de overværede nu og her, mens monologformen havde den fordel, at de beskrivende her kunne beskrive og analysere deres egne følelser. Ofte havde de fiktive brevskrivere ikke et fuldt overblik over sig selv og den situation, de var i færd med at beskrive, og det betød, at læserne typisk kunne gennemskue handlingerne og personerne bedre end romanfigurerne. Brevformen havde ydermere den fordel, at fortælleren kunne gemme sig bag ved de fiktive brevskrivere, sådan at læserne ikke vidste, hvilken romanfigur fortælleren identificerede sig med. I stedet blev læserne præsenteret for flere forskellige personers synsvinkler på én gang. Pamela blev en af 1700-tallets bestsellere og måtte genudgives fem gange alene indenfor det første år. Den blev samtidig oversat til flere andre europæiske sprog og fik dermed en endnu større læserskare. I Danmark tjente den blandt andet som inspirationskilde for forfatteren Johannes Ewald, da han skrev romanen Levnet og Meeninger. 12

12 Johannes Ewald foran højen ved Elben, 1900 Tegning af Knud Larsen (Bakkehusmuseet). I Levnet og Meeninger skildrer den unge fortæller sin stormende forelskelse i den unge pige Arendse. Her ses han på rejse til Tyskland. Brevskrivning i Danmark Holbergs epistler Langt størstedelen af de breve, der blev skrevet i Danmark indtil midten af 1700-tallet, var af offentlig karakter og blev typisk skrevet på latin. Under inspiration fra antikkens brevskrivere udgav Ludvig Holberg, som en af de første velskrivende danske brevskrivere, i perioden fra 1748 til 1754 en lang række breve under titlen Epistler. Værkets længere titel er Epistler, befattende adskillige historiske, politiske, metaphysiske, moralske, philosophiske item skiemtsomme Materier, og af denne titel fremgår det, at brevene ikke var private, men var skrevet til et offentligt publikum. Formålet med dem var at oplyse og skabe debat blandt læserne. Flere af brevene havde nærmest karakter af poetiske, essay-lignende eller videnskabelige dokumenter. Af og til berettede Holberg dog også om sig selv som privatperson ved at fortælle om sin levevis, sit helbred, de bøger, han læste, og meget andet. Ludvig Holberg, 1752 Litografi af O.H. Ladhe (Bakkehusmuseet). Postvæsen og forsendelse På Holbergs tid begyndte brevgenren at ændre karakter. Forandringerne skyldtes dels udviklingen af postvæsenet, dels inspiration fra salonkulturen. I 1700-tallet kunne man enten sende breve med posten eller med et bud. Postvæsnet var imidlertid hverken særligt udbygget eller indrettet til forsendelse af private breve. Der var kun få postruter, og de fulgte typisk handelsvejene, hvilket gjorde det både omstændeligt, dyrt og usikkert at poste breve. Først omkring 1750 blev dele af postudbringningen fra posthusene sat i system med ansættelse af få, men faste brevdragere. Den første postudbringning var udelukkende fokuseret på at få bragt breve ud af hovedstaden. Skulle man sende breve rundt til private personer indenfor byens mure, måtte man selv sørge for udbringningen. De velhavende havde derfor særlige folk ansat til at bringe posten ud. 13

13 Det handlede altså om at udtrykke sig naturligt og dermed fri for tvang, hvis ens brevstil skulle kunne beskrives som smuk. Med naturlighed mentes, at man skulle bruge formuleringer, der passede til indholdet. Hvis man fx ville beskrive en hverdagsbegivenhed, skulle man finde en stil, som matchede disse begivenheder. Stempel og segl. I løbet af 1800-tallet sker der en langsom udvikling imod det postsystem, som vi kender det i dag, med frimærker, postkasser og udbringningssystem. Udviklingen af postsystemet havde afgørende betydning for brevgenrens udvikling, eftersom den regelmæssige udbringning efterhånden betød, at det blev langt mere almindeligt og lettere at sende breve til hinanden. Teoretikeren C.F. Gellert Den bog, der fik størst betydning for brevskrivning Danmark, var Breve, tilligemed en praktisk Afhandling om den gode Smag i Breve, hvis forfatter var den tyske digter og lærebogsforfatter Christian Fürchtegott Gellert ( ). Gellerts værk blev oversat til dansk i 1762 af Jacob Baden ( ), der var professor i filologi og latinsk veltalenhed ved Københavns Universitet. Gellert skrev igennem sit liv en lang række breve, og hans egen brevskrivning kom siden til at danne grundlaget for det teoretiske værk om brevskrivning. Gellert mente, at brevet ideelt set skulle minde om den mundtlige samtale. Derfor burde breve ikke bære præg af højtravende formuleringer i skøn skrivestil, men ligesom samtalen være præget af naturlighed og frihed: Gellert gav i værket en række eksempler på, hvordan et godt brev skulle skrives, og for ham havde brevets komposition helt afgørende betydning. For at opnå en god komposition måtte brevskriveren vide fra begyndelsen, hvad der skulle meddeles i brevet, og det var således ikke kun indholdet, men også måden, hvorpå det blev formidlet, som afslørede, om et brev var godt eller dårligt. Bakkehussamlingens brevskrivere I løbet af 1800-tallet forandredes brevskrivningen i Danmark, og langt flere kvinder begyndte at skrive breve. Antallet af privatbreve steg, og brevene fik en friere og mere personlig form end tidligere. Penneholder af pap, udfærdiget af Kamma Rahbek. Den som vil skrive breve smukt, må ikke skrive såvel som enhver taler, men som en person ville tale uden tvang i omgang, der fuldkommen havde veltalenheden i sin magt, der talte smukt, uden at hans udtryk gik så vidt fra andres, at denne forskel straks blev øret mærkelig. C.F. Gellert, 1762 Kamma Rahbeks breve Den danske brevskriver Kamma Rahbek ( ) var gift med litteraten, forfatteren, tidsskriftredaktøren og meningsdanneren Knud Lyne Rahbek. Sammen med sin mand skabte hun i sit hjem, Bakkehuset, en form for litterær salon, hvor mange af romantikkens 14

14 forfattere mødtes for at underholde sig, læse op af egne og andres værker og få litterær kritik. Kamma Rahbek var en af samtidens flittigste brevskrivere, og hun brevvekslede med en lang række personer igennem sit liv, dels familiemedlemmer, dels venner. Næsten alle hendes breve kan betegnes som private breve i den forstand, at de er skrevet af hende som privatperson til en anden privatperson, og som udgangspunkt ikke har været beregnet til udgivelse. Blandt hendes brevvekslinger er der særligt to, som stikker ud ved deres intimitet og personlige karakter: brevvekslingen med teologen J.P. Mynster ( ) og brevvekslingen med bibliotekaren og historikeren Chr. Molbech ( ). I begge tilfælde var der tale om et følsomt venskabsforhold. Brevvekslingen mellem Kamma Rahbek og Chr. Molbech varede ca. to år, indtil den ebbede ud omkring foråret Deres venskab forandrede sig herefter fra at være dybt personligt til at blive mere formelt. Chr. Molbech, 1820 Litografi af M.P. Hansen (Bakkehusmuseet). Allerede fra begyndelsen definerede de to brevskrivere, hvordan deres forhold skulle være: Chr. Molbech, der var yngre end Kamma, indtog rollen som den unge lærling, der skulle opdrages af den ældre veninde. I et af Molbechs breve fra 1813 omtaler han hende som sit livs direktrice eller instruktør. Kamma fik rollen som den litterære figur Natalie, der kendtes fra en af periodens berømte romaner, W. Goethes Wilhelm Meisters Læreår fra Natalie er i Goethes roman den følsomme kvinde, som hovedpersonen Wilhelm Meister forenedes med i et åndeligt kærlighedsforhold. Hun er en harmonisk, kærlig idealfigur, der endnu ikke har fået erfaring med livets erotiske sider. Kamma fik i form af Natalie samme ideelle karakter i brevvekslingen med Molbech. Molbech gav i et af sine breve udtryk for, hvor let det var at fortælle om sig selv til Natalie i stedet for at skrive til Fru Rahbek. Den litterære figur fungerede som et dække over Kammas og Molbechs virkelige følelsesliv, og figuren kunne bruges til at udtrykke det følelsesliv, de ellers ikke kunne fortælle andre om. Den var en åbning mod det, man skulle lægge bånd på, og samtidig kunne de igennem den iscenesætte deres egen personlighed. Referencerne til Goethes roman dannede på den måde en litterær baggrund bag hele brevvekslingen. Kamma Rahbek, 1805 Silhuet af F.L. Schmitz, (Bakkehusmuseet). Kammas opdragelse af Molbech gik ud på at forme ham som menneske og få ham til at opnå en form for indre harmoni. Molbech var ofte præget af melankoli og tungsind, og han så derfor mødet med Kamma som en mulighed for 15

15 at slippe ud af sine stemninger. De sider af Kammas personlighed, som blev værdsat af Molbech, var hendes evne til at udtrykke varme, inderlighed og medfølelse: hvad jeg kan skrive her på dette fremmede sted, med dårligt blæk og dårlig pen, ikke engang kan fortjene at gemmes i det tillukkede rum i bordet langt mindre i noget af de åbne. - Brev fra Chr. Molbech til Kamma Rahbek, 13. aug Jeg mærker alt for vel, hvorledes tiden dagligt tærer på min ungdoms idylliske natur, af hvis sentimentale lyksalighed næsten intet mere er tilbage; og den romantisk, episke natur, som fortrænger hin, trykkes igen af for mange lænker, til at den kunne ret levende bryde frem. Hvad bliver det da til? ( ) Vil det ikke klæde godt for den geniale Fru R. [Kamma Rahbek], at træde op i et sådant drama ( )? Ak, men De er vist alt for god dertil; thi, med Deres tilladelse, det forekommer mig, som De med alt Deres geni er en af de koner, for hvis kvindelige hjerte, jeg kaster mig dybt i støvet. Brev fra Chr. Molbech til Kamma Rahbek, 22. marts Selvom Kammas brevveksling med Molbech betegnes som privat, så er deres breve ikke private i moderne forstand. Molbech viste ofte sine breve fra Kamma til sin far og søster, fordi de var så smukke. Deres breve indeholdt ofte situationsbilleder, hvor ting, personer eller begivenheder fra omgivelserne brød forstyrrende ind i skriveprocessen, men samtidig blev en del af det skrevne indhold. Dette var med til at dramatisere skrivesituationen, som i følgende eksempel, hvor Christian Molbech undskylder sit forsinkede svar til Kamma pga. diverse afbrydelser: Ved siden af brevvekslingen var Molbech en hyppig gæst hos Kamma på Bakkehuset, men brevvekslingen fik et selvstændigt liv, som rakte ud over deres fysiske møde. Den mundtlige samtale imellem dem erstattede ikke brevene. Molbechs søn, som også hed Christian, har beskrevet, hvordan deres breve behandlede dybe personlige og følsomme emner, som slet ikke egnede sig til den mundtlige samtale. Deres korrespondance var derfor heller ikke rig på faktuelle oplysninger om litterære og kulturhistoriske begivenheder, som andre brevvekslinger fra samme tid er, men den giver et følsomt indblik i de to brevskriveres personlighed og karakter. Molbech sendte af og til brevene til Kamma straks, andre gange skrev han på det samme brev over flere dage. Ofte tog han selv det skrevne brev med sig ud til Bakkehuset og afleverede det personligt til Kamma ved besøgets slutning. Han kunne også finde på at tage brevet med sig tilbage og først aflevere det til hende en anden dag. Men lige til nu har jeg på biblioteket [Det Kgl. Bibliotek, hvor Chr. Molbech arbejdede] forgæves søgt nogle rolige minutter for i det mindste at takke Dem for Deres inderlige, uforanderlige godhed, da jeg vist ikke kommer til at besvare noget af alt, hvad den har ladet Dem sige mig. Som jeg ventede, gik det. Næppe havde jeg sat mig ned for at skrive, forend vort bud kom fra arkivet for at lukke biblioteket, og da jeg ikke havde mine nøgler med mig, måtte jeg forføje mig bort, og efter at have spist, hen i Deichmanns boglade, for dog endnu i eftermiddag at få sagt Dem et par ord, jeg nødvendig må sige. Denne bagvendte brevskrivning, som jeg ikke lidt ærgrer mig over, er da også en følge af at være eksileret [her i betydningen send bort] til Christianshavn. De vil let kunne forestille Dem, at Hjørnestuen på Bakkehuset, der fungerede som litterært mødested på Kamma Rahbeks tid. Bakkehussproget Det var ikke kun i Kamma Rahbeks saloner og korrespondancer, man gav hinanden kæle- og øgenavne. Allerede i præciøsers saloner havde man givet hinanden navne, som typisk var 16

16 inspireret af samtidens romaner, og disse navne anvendtes både i de mundtlige samtaler og i breve. Brugen af kæle- og øgenavne er meget karakteristisk for Kamma Rahbeks breve, og den udsprang ikke alene af Kammas eget sociale liv, men af hele Bakkehuskredsens jargon og sprogstil. Navngivningen kaldes derfor for Bakkehussproget og dækker over en række navne og udtryk, som primært var kendt af personkredsen i Kammas salon. Når nye forfattere skulle præsenteres for kredsen på Bakkehuset, måtte de derfor lære Bakkehussproget at kende. Kammas tildeling af kælenavne udsprang ofte af samtaler, hun havde ført med folk, eller af de besøgendes udseende. Hun kaldte fx forfatteren Adam Oehlenschläger for Adagiospilleren, fordi han mindede hende om en musiker, hun engang havde set, mens Oehlenschlägers far, den tyskfødte Joachim C. Oehlenschläger, blev kaldt Pålekom, fordi dette var måden, hvorpå han udtalte ordet publikum. I følgende brev fra Kamma Rahbek til søsteren Christiane indgår der flere Bakkehusnavne, heriblandt Adagio, Pålekom og Krudttårnet, hvoraf det sidste var navnet på Adam Oehlenschlägers søster Sophie: Alt hvad jeg nu kunne fortælle dig, som kan fornøje dig, er om brylluppet / jeg mener Krudttårnets / og dertil vil jeg ufortøvet ile. I lørdags aftes klokken 7 blev de viet i Frederiksberg kirke af Liebenberg, fost nok, og den øvrige del af aftenen vilbragte vi hos Pålekom. Der var ingen andre end Madam Møller, Kommisionæren, Jomfru Prosphain, Adagio og jeg. Brev fra Kamma Rahbek til Christiane Heger 12. juli Bakkehusnavnene kunne også være udsprunget af de besøgendes handlinger. Chr. Molbech fik navnet Den ottekantede, fordi han havde beskrevet en kunstfærdig æske med disse ord og selv havde en kantet personlighed. Udover ironien havde navngivningen og Bakkehussproget den betydning, at Bakkehusets kreds blev bundet sammen. Kun de indviede kunne tyde navne og vendinger til forskel fra udenforstående, og i brevvekslingerne skabte det sproglige fællesskab en særlig intimitet imellem afsender og modtager. Adam Oehlenschlägers Hundeposter Joachim C. Oehlenschläger, 1785 Oliemaleri af Peder Faxøe (Bakkehusmuseet). Kammas mand, K.L. Rahbek, fik flere Bakkehusnavne og blev bl.a. kaldt Egernet pga. sin røde hårpragt og hans hang til at nippe af kanariefuglenes frø. Selv gik hun under navnet Bocca-Mèla, hvilket er betegnelsen for et lille væseldyr, som elsker honning. Tegning fra Adam Oehlenschlägers Hundepost. Mens forfatterens Adam Oehlenschläger ( ) opholdt sig på sin udenlandsrejse, skrev han en lang række breve hjem til venner og bekendte, ikke mindst til sin forlovede Christiane Heger. En del af disse breve havde en ganske særlig karakter og var forsynet med en lille tegning i sidehovedet, som typisk forestillede en lille hund. 17

17 Brevene bærer betegnelsen Hundeposter, en betegnelse, som Oehlenschläger gav dem under inspiration fra den tyske bog Hesperus oder 45 Hundsposttage, skrevet af forfatteren Jean Paul i Jean Pauls bog handler om hunden Spitzius Hoffmann, som svømmer til en ø med en flaske i munden, indeholdende en række breve. Oehlenschlägers Hundeposter var en slags spøgefuld avis, som handlede om de mennesker, han traf på sin rejse. Forleden ville det forbandede bæst [hunden] bilde mig ind at en stor løve, var en hund, der var klippet ud som en løve; herover blev jeg meget forbitret, og sparkede hunden for Rombussen, så den faldt ud i Tiberstrømmen[flod i Rom]. Brev fra Adam Oehlenschläger, Bologna april Den første Hundepost blev skrevet i januar 1806 i Berlin og foruden en sammenhængende tekst indeholder brevet både et digt, hvori højen ved Bakkehuset (dvs. Valby Bakke) hyldes, en vise, der henvender sig til lægen Ole H. Mynsters børn, samt to tyske digte. I flere af brevene blander Oehlenschläger oplysninger af faktuel karakter med fiktive beretninger, og det fremgår derfor ikke helt tydeligt, hvad der er sandt, og hvad der er opdigtet. I en af Hundeposterne skiver han til Kamma Rahbek, at han er glad for, at Kammas bror Carl er blevet ansat som bibliotekar i kronprins Chr. Frederiks bibliotek, men i stedet for at tale selv, lader han hunden tale for sig: Hunden fornøjer sig meget over at Carl er blevet allernådigst bibliotekar eller hvad det er, hos Hans Majestæt han håber, at alle de bøger som han ruller op i Herkulanum komme i biblioteket; Brev fra Adam Oehlenschläger, Bologna april I andre breve blandes brevskriverens og hundens beretninger sammen, så der nærmest er to fortællerstemmer på samme tid. En af Adam Oehlenschlägers Hundeposter. Hundeposterne var samtidig domineret af Bakkehuskredsens sproglige univers, og de indeholdt en række opdigtede personnavne, som kun Bakkehuskredsens medlemmer forstod. I brevene henvises der til både hunde og katte, der hver især besidder forskellige egenskaber, og brevskriveren leger med sproget på en spøgefuld måde, som besværliggør læsningen. Oehlenschläger referer til hunden, som om den er med ham på rejse, og fra Rom skriver han fx således: Adam Oehlenschläger, 1809 Tegning af brødrene Riepenhausen (Bakkehusmuseet). 18

18 Da Oehlenschläger vendte hjem fra sin dannelsesrejse i november 1809, fortsatte han med at sende Kamma Hundeposter, og den sidste blev skrevet 29. juli 1828, et halvt år før Kamma Rahbek døde. Af Kammas svar til Oehlenschläger efter modtagelsen af Hundeposten i 1828 fremgår det, hvordan brevene blev opfattet af modtagerne: de var først og fremmest ment som spøg og opfordrede til munterhed. brevene, men også fungerer som en vigtig nøgle til at forstå Andersens eget forfatterskab. H.C. Andersens rejsebreve H.C. Andersen ( ) tilbragte store dele af sit voksne liv på rejser, og faktisk følte han sig allermest hjemme, når han var ude for at opleve verden. Rejserne tilfredsstillede hans nysgerrighed og kurerede ham for hverdagens rastløshed. Hans mange rejsebreve har stor betydning, ikke alene giver de os et subjektivt stemningsbillede af lande, folk, transportformer, klædedragter, landskaber, bygningsværker osv., vi får også et indblik i Andersens personlighed. Andersens breve er sansemættede billeder fra rejserne, som denne beskrivelse fra en togrejse i 1841: Som de interessanteste punkter af hele rejsen, må jeg imidlertid fremhæve min dampvogns rejse på jernbanen mellem Magdeburg og Leipsig, det er 16 mil og disse kørte vi på 3 1/4 time. Det var som en flugt med fuglene. Den ene by rykkede den anden nærmere! Genstandene tæt ved jog forbi, som et snurrende rokkehjul og dog havde hele farten intet ubehageligt [ved sig]; jeg kunne læse, men før jeg fik en halv side læst var vi altid ved en ny stad. O, det er just en flugt jeg ynder! Brev fra H.C. Andersen til Helene Balling, 22. februar På rejserne mødte Andersen berømte komponister, sangere og skuespillere og han giver et levende øjebliksbillede af lokale begivenheder som fx karnevallet i Rom og andre fænomener, som ikke alene fremstod fremmede og eksotiske for samtidens læsere af H.C. Andersen Litografi efter maleri af Em. Bærentsen (Bakkehusmuseet). Andersen skrev i 1840 skuespillet Mulatten, der blev opført på Det Kgl. Teater i København, og inspirationskilderne til dette skuespil beskriver han netop i nogle af rejsebrevene, som dette fra Paris i 1843 til hans københavnske veninde Helene Balling: Fra den ene soire [aftenunderholdning] drager jeg i den anden og ser næsten daglig en eller anden af Paris berømte personer; Victor Hugo har vist mig flere små opmærksomheder og Alexander Dumas, forfatter til Kean og Gabrielle de Belisle, fører mig meget om. Alfred de Vigni og Marmier er ligeså elskværdige. I Madam Rybaulds soireer, (hun har skrevet den lille fortælling der gav mig stof til Mulatten), seer jeg de fleste teaterdigtere. Brev fra H.C. Andersen til Helen Balling, 18. april Andersen skrev en lang række værker, der tog afsæt i hans egne rejseoplevelser, heriblandt værkerne Skyggebilleder og En Digters Bazar fra 1842, fortællingen I Sverrig fra 1851 og rejsebeskrivelserne I Spanien (1863) og Et Besøg i Portugal 1866, som blev udgivet i

19 I brevene omtaler Andersen af og til tilblivelsen af sådanne værker, eller man kan finde beskrivelser af hans rejseoplevelser, som senere genfindes i hans værker. På den måde kan breve være en righoldig kilde til oplysninger om tilblivelsen af forfatteres værker. Brevskrivning i dag og sociale medier I dag sendes der fortsat maskinskrevne breve og ved særlige lejligheder også håndskrevne breve, men i takt med den digitale udvikling erstattes disse klassiske brevformer i stigende grad af nye brev-, forsendelses- og kommunikationsformer. , sms og sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest, LinkedIn m.m. er brevtyper og platforme, som vi alle bruger næsten dagligt, og de er med til at forme vores hverdag. Hvor ofte og hvordan vi bruger de forskellige kommunikationsformer er ofte afhængig af alder, temperament og interesser. er en forkortelse for electronic mail, og de første s blev sendt allerede i 1965, dvs. flere år før internettet blev opfundet. E- mails er den brevform, der minder mest om tidligere tiders, klassiske brevformer, og de første s fulgte også de traditionelle konventioner for brevskrivning. Den store forskel fra både håndskrevne og maskinskrevne breve er, at s sendes digitalt. I takt med den elektroniske udvikling og brugernes erfaringer med nye medier har e- mail-kommunikationen udviklet sig, og s er blevet en særlig genre. Selvom forsendelsen foregår digitalt, indeholder en stadig flere elementer, som minder om det klassiske, postforsendte brev. Man skal kende og anføre modtagerens adresse i tekstens hoved, hvilket svarer til konvolutten, og herefter er der et indholdsfelt med den egentlige besked. Typisk indledes en med en indledende hilsen og afsluttes af en hilsen og eventuelt afsenders signatur, men ved længere korrespondancer med den samme person, kan indledende og afsluttende hilsen nogle gange udelades, sådan at afsender går direkte til hovedbudskabet. s bruges typisk i den hverdagslige kontakt både med familie, venner og offentlige myndigheder, hvor formidlingen skal gå hurtigt og være effektiv. Ved særlige lejligheder kan man få et håndskrevet brev, men da hyppigheden af sådanne breve er begrænset, forbindes håndskrevne breve gerne med noget personligt, privat, følsomt og til dels eftertænksomt. Sms og mobil kommunikation Den første sms blev sendt den 3. dec. 1992, og siden har den mobile kommunikationsform bredt sig i hele verden. Særligt fra slutningen af 1990 erne hittede sms-kommunikationen, idet sms nu blev en del af teleselskabernes udbudstjenester. I begyndelsen var det typisk unge, som brugte de korte tekstbeskeder, og gruppen af årige fremstår også i dag som de mest smsaktive. Det er endnu uvist, om smskommunikationen har toppet, eller om brugen vil stige. Efter smartphonens udbredelse synes der at være en tendens til, at smskommunikationen afløses af web-baserede platforme som Facebook, Instagram m.fl. Sms-beskeder havde oprindeligt visse begrænsninger såsom lille skriftstørrelse, få grafiske virkemidler og kort tekstmængde, men moderne smartphones giver nye muligheder for at skrive længere tekster med brug af diverse grafiske virkemidler og billeder. Der er samtidig mulighed for at dele video og lydfiler på en helt ny måde. Sociale medier Sociale medier er en bred betegnelse for online, netværksbaserede medier, som forbinder 20

20 forskellige brugere. Klassiske nyhedsmedier som tv og aviser formidler typisk et budskab fra én afsender til et stort publikum, hvorimod de sociale medier formidler ét budskab fra mange til mange. Fælles for de sociale medier er netværksstrukturen. Netværket udgøres af brugernes profiler, som indeholder navn, billeder og tekster, og her er det muligt for brugerne at kommunikere med hinanden. Via profilerne kan man tale med hinanden og følge hinandens præsentationer og færden på platformen. Mange har flere profiler på forskellige sociale medier og dermed mulighed for at fremvise forskellige sider af identiteten. Brugerne af de sociale medier responderer aktivt på de budskaber, de modtager, og de er dermed også med til at skabe nyheder og budskaber på nettet. Det gratis leksikon, Wikipedia, er et klassisk eksempel på en online platform, hvor brugerne deler viden med hinanden. Facebook I 2004 stiftede Mark Zuckerberg Facebook den online platform, som formidler tekst, billeder, lyd og video mellem brugerne. Siden stiftelsen har Facebook fået mange nye funktioner, heriblandt applikationer som spil og konkurrencer. Netop applikationerne er med til at understrege Facebooks profil som en underholdende og bruger-aktiverende platform, der hele tiden søger at få folk til at blive hængende i længere tid. Det anslås, at der i dag er omkring 3,4 mio. brugere alene i Danmark. Facebook bruges typisk til at meddele sig i kort og hurtig form, men kommunikationen på Facebook har også en vigtig social funktion. Ved at følge med i vennernes beskeder og opdateringer på Facebook, er man en del af et fællesskab, som hele tiden skal plejes. Facebook har mange ligheder med sociale platforme som Instagram, Pinterest og Snapchat, men på de to sidste platforme er det billedsiden, som er det primære. Her deler brugerne billeder fra deres hverdag i albums, som vennerne/følgerne kan se, og på den måde skaber man sin identitet i kraft af det visuelle. Skærmbillede af Bakkehusmuseets Facebook-profil. I dag er det ikke kun private brugere, som anvender Facebook, mange institutioner og virksomheder bruger platformen til at brande sig selv og deres produkter. Twitter Det sociale netværk Twitter blev grundlagt i 2006, og her kan brugerne dele forskellige egne og hinandens opdateringer, såkaldte tweets, som typisk kan bestå af maksimalt 140 tegn. Kendetegnende for Twitter er, at netværket bruges af mange politikere og journalister. Brugerne engagerer sig i den daglige nyhedsstrøm og diskuterer politiske begivenheder. Twitter fik bl.a. stor omtale i forbindelse med det arabiske forår, fordi man mente, at denne platform havde haft afgørende betydning for udvekslingen og formidlingen af de begivenheder, som udspillede sig i de arabiske lande. Blogs En blog er en slags personlig hjemmeside, som er søgbar for alle, men drives af en enkelt person. Blogs har mange ligheder med dagbøger, fordi en blog løbende opdateres med 21

Fra håndskrevne breve til Facebook

Fra håndskrevne breve til Facebook Fra håndskrevne breve til Facebook Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag Bakkehusmuseet 2014 Tekst: Rikke Lagersted-Olsen Foto: Ole Akhøj og Stuart McIntyre Indhold 4 Forord 5 Hvad er brevet for en genre?

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Fra håndskrevne breve til Facebook

Fra håndskrevne breve til Facebook Fra håndskrevne breve til Facebook Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag Bakkehusmuseet 2014 Tekst: Rikke Lagersted-Olsen Foto: Ole Akhøj og Stuart McIntyre Indhold 4 Forord 5 Hvad er brevet for en genre?

Læs mere

Victor, Sofia og alle de andre

Victor, Sofia og alle de andre Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens

Læs mere

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012.

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. Salmer: 26 - (Musik) - 571 / 277-192, 7-787. Læsninger: Esajas Bog 49:8-11. Johannes Åbenbaring 21:1-7. Matthæusevangeliet 5:13-16

Læs mere

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre

Læs mere

Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12

Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12 Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12 Salmer: 754 Se nu stiger solen, 549 Vi takker dig for livet, 571 Den store hvide, 565 Med sorgen og klagen, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 732 Dybt hælder

Læs mere

Ritual for velsignelse af forlovede

Ritual for velsignelse af forlovede Ritual for velsignelse af forlovede Indledning 195. Det kan være en vigtig apostolisk opgave for kristne ægtepar at hjælpe unge mennesker, som forbereder sig til ægteskab. Da kristne menneskers forlovelse

Læs mere

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Konfirmationsprædiken: Store bededag Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået

Læs mere

Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234

Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234 Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234 Det er 2. påskedag og vi har foran os en af de mest nærværende beretninger. Jeg holder meget af den for Maria Magdalene og hendes møde med havemanden

Læs mere

Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00

Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 290 I al sin glans 288 Drag ind af disse porte 285 Hør himmelsus 292 Kærligheds og sandheds ånd 439 O, du Guds lam 294 v. 3 af Talsmand som på jorderige 291 Du som

Læs mere

En fauns eftermiddag. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

En fauns eftermiddag. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 En fauns eftermiddag Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du blandt andet høre dem spille et musikstykke, der hedder En fauns

Læs mere

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger. Forberedelsesmateriale

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger. Forberedelsesmateriale Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Forberedelsesmateriale Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet, og vi skal

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Privat foto. Et undervisningsforløb om erindringer

Privat foto. Et undervisningsforløb om erindringer Privat foto Et undervisningsforløb om erindringer MIT DANMARK Et projekt, der sætter ord og billeder på vores mangfoldighed. Projektet er et danskfagligt forløb med inddragelse af forskellige medier. (udskoling)

Læs mere

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias

Læs mere

De små læser 2013 Lena Bülow-Olsen

De små læser 2013 Lena Bülow-Olsen Lyrikken i fokus Lyt, tal, læs og skriv og bliv klogere på sproget og på livet. Kære konferencedeltagere Dette er et udvalg af de slides, jeg brugte ved mit oplæg i Rebild, MEN de er layoutmæssigt meget

Læs mere

Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697 1. s. i fasten II 14. februar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697 Bøn:

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO. Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -

Læs mere

Ugeplan for 7B i uge 03-2015

Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Mandag 12/1-15 Vi starter et forløb om forfatterlæsning op i denne uge: I dette forløb skal du beskæftige dig med forfatterskabslæsning. Forfatterskabslæsning handler i dette

Læs mere

rørende Kulturstyrelsens afgørelse om manglende tildeling af biblioteksafgift to titler

rørende Kulturstyrelsens afgørelse om manglende tildeling af biblioteksafgift to titler Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 1. maj 2013 Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med

Læs mere

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11 Du skal elske Herren din Gud, siger Jesus. Det er det første og største bud. Men et andet bud står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvad betyder det, at man skal elske andre lige

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag F - Caroline 00.00 Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Mellem minoritet og majoritet Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Baggrund for undersøgelsen Fortælling og livshistorie Uddannelsesbiografier Spørgsmål vedrørende forholdet mellem

Læs mere

#17 Hvorfor Gud tillader lidelse

#17 Hvorfor Gud tillader lidelse #17 Hvorfor Gud tillader lidelse Lidelse! Det er alle vegne rundt omkring os i form af vold, voldtægt, skilsmisse, krig, naturkatastrofer og sygdom. Folk vil gerne vide hvorfor. Vi gisper efter vejret,

Læs mere

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Skip dogmerne og kend verden

Skip dogmerne og kend verden Preben Valdemar Bagger Skip dogmerne og kend verden Scientia Intuitiva SKIP DOGMERNE OG KEND VERDEN Preben Valdemar Bagger Scientia Intuitiva Skip dogmerne og kend verden 2013 by Scientia Intuitiva og

Læs mere

#29 Profeti sandt eller falsk?

#29 Profeti sandt eller falsk? #29 Profeti sandt eller falsk? I mange år har de fleste kristne kirker troet, at den profetiske gave ikke blev givet mere efter Jesu tolv apostles død. De tænker, at det Nye Testamente er Guds sidste åbenbaringer

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvilken slags forandring

Læs mere

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651 1 8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Sommerferietid. Søndag,

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

#4 Guds ultimative opofrelse for dig

#4 Guds ultimative opofrelse for dig #4 Guds ultimative opofrelse for dig Korset blev opfundet omtrent 600 år f.kr af fønikerne. Herefter blev det indført af egypterne og senere af romerne, som udviklede det og brugte det til henrettelse

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Analyse af den største sorg

Analyse af den største sorg Analyse af den største sorg Forfatter og titel Digtets titel er Den største sorg. Digtet er skrevet af den kendte musiker Kim Melius Flyvholm Larsen. Han blev født den 23. oktober 1945 i København. Kim

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Bruger Side 1 04-10-2015 Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 18. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 22,34-46.

Bruger Side 1 04-10-2015 Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 18. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 22,34-46. Bruger Side 1 04-10-2015 Prædiken til 18. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 22,34-46. Må man stjæle en andens småkager? Hun havde god tid, det var hendes fridag, og hun ville bruge den på at ose

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der

Læs mere

Danmark FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Danmark FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

denne fortællingernes

denne fortællingernes PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. JANUAR 2016 HTK VESTER AABY KL. 10.15, ØSTER HÆSINGE KL. 14. Tekster: Es. 60,1-6; 1.Joh. 2,7-11; Matth. 2,1-12 Salmer: 136,362,138,98,121 Hellig Tre Kongers søndag. Det er denne

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Jeg være vil, O Jesus mild, Hvor du mig helst vil have; Jeg lukker ind I sjæl og sind Dig, Herre min, Med al din nådegave

Jeg være vil, O Jesus mild, Hvor du mig helst vil have; Jeg lukker ind I sjæl og sind Dig, Herre min, Med al din nådegave PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.AUGUST 2013 11.SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Job.5,8-16; 1.Kor.15,1-10a; Luk.18,9-14 Salmer: 14,356,444,655,518 Jeg være vil, O Jesus

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 18,31-43 Åbningshilsen

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Instruktion: Hvad ved du om Søren Kierkegaard? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet.

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Instruktion: Hvad ved du om Søren Kierkegaard? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. E R OPGAVER TIL Søren Kierkegaard NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om Søren Kierkegaard? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Film (spilletid: 2 min.)

Film (spilletid: 2 min.) Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og

Læs mere

for, at vi også i dag hører dagens tekst som et glædeligt budskab om Guds uforanderlige godhed.

for, at vi også i dag hører dagens tekst som et glædeligt budskab om Guds uforanderlige godhed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MARTS 2015 2.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 42,2-6; 1.Thess.4,1-7; Matth.15,21-28 Salmer: 737,410,38,158,217 Helligånd, Guds åndedræt, Lær du mig at bede ret,

Læs mere

Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan

Læs mere

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis 2016 29-05-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis 2016 29-05-2016 side 1 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2016 Tekst. Lukas. 12,13-21. Kærmindeparken. Nu har vi hørt nogle stærke tekster fra Bibelen, som alle taler om penge, om rigdom, ja om griskhed. Nu var vi

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes

Læs mere

Hvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17

Hvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17 Hvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17 I en tidligere artikel i dette blad var jeg det inde på døden, og hvad der sker efter døden. De ikketroende kommer i dødsriget, der

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål: Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)

UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde

Læs mere

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine

Læs mere