COASTERKIT! Malershop. Udsugning i maskinrum APV. Kemi. Runderingsskemaer. Vejledning til små skibe

Transkript

1 Skibets navn: M/S Svar: COASTERKIT! Malershop Udsugning i maskinrum APV Kemi Runderingsskemaer (Kan udfyldes af skibsføreren alene, men bedst af alle besætningsmedlemmer hver for sig. Efterfølgende bør besvarelsen diskuteres af hele besætningen) +YDGPHQHUGX,XGJ UGHQVW UVWHULVLNRIRUDWGHUSnGHWWHVNLENDQVNHHQV XO\NNH" Skibets navn: M/S (Kan udfyldes af skibsføreren alene, men bedst af alle besætningsmedlemmer hver for sig. Efterfølgende bør besvarelsen diskuteres af hele besætningen) 'LVNXWHUMHUHVVYDUYHGKM OSDIQHGHQVWnHQGHSXQNWHU Vedligeholdelse af skib og udstyr (god dårlig?) Indbyrdes kommunikation (sprog/kultur) Arbejdstid kontra hviletid Redningsmidlernes tilstand og vedligeholdelse /DYGLQHQRWDWHUKHU Svar: +YDGPHQHUGX,HUGHWUHIDUOLJVWHNHPLVNHSURGXNWHUGHUDQYHQGHVKHURPERUG" Produkt 1: Produkt 2: Produkt 3: 'LVNXWHUGHWUHNHPLVNHSURGXNWHUGX,KDUYDOJWYHGKM OSDIGLVVHVS UJVPnO Er produkterne nødvendige eller kan forbruget begrænses? Kan produkterne erstattes af mindre farlige produkter? (kig på sikkerhedsdatabladene; kodenumre, faresymboler, R&S sætninger) Kan man ændre på arbejdsmetoden eller lave tekniske eller udstyrsmæssige løsninger så kontakten med/udsættelsen for stoffet bliver minimal. (eksempelvis lokaludsugning) Bruger du/i, de rigtige personlige værnemidler, når I arbejder med de tre produkter? Da hvilke? /DYGLQHQRWDWHUKHU Produkt 1: Besvarelsen gennemført, dato/måned/år: Navn: Produkt 2: Produkt 3: Besvarelsen gennemført, dato/måned/år: Navn: b jdsmiljøråd Distribution: Iver C. Weilbach & Co. A/S Vejledning til små skibe

2 Søfartens Arbejdsmiljøråd ISBN No.: Tryk: JBK Offset ApS, Ishøj Tekst: Søren Bøge Pedersen Foto: Jon Ranheimsæter Sats: Tegneriet ApS, København Oversættelse: Stebbing & Co, London Udgivet af Salg og distribution fra Søfartens Arbejdsmiljøråd The Danish Maritime Occupational Health Service Amaliegade 33 B DK-1256 København K Tel Fax E-post: info@seahealth.dk Iver C. Weilbach & Co. A/S Toldbodgade København K Tel Fax E-post: nautical@weilbach.dk

3 Vejledning til små skibe COASTERKIT! Malershop Udsugning i maskinrum APV Kemi Runderingsskemaer Søfartens Arbejdsmiljøråd 2003

4 »Coasterkit«Ud fra devisen»alt arbejde om bord skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt«, har Søfartens Arbejdsmiljøråd med denne vejledning, som vi kalder for»coasterkit«, prøvet at komme med nogle praktiske og overskuelige løsninger for coasterflåden. Løsningerne er udarbejdet i samarbejde med Søfartsstyrelsen. Hvilke skibe kan bruge Coasterkit? Coastere op til 1600 BT med en sikkerhedsbesætning på 1-6 søfarende. Hvilke emner indeholder Coasterkittet? 1. Malershop/opbevaring af maling. (herunder brug af værnemidler). 2. Maskinrum (den mobile lokaludsugning). 3. APV (ArbejdsPladsVurderinger). 4. Kemi (Arbejdpladsbrugsanvisninger kemikalieregistrering og sanering). 5. Runderingsskemaer. 2

5 1. Malershop/opbevaring af maling! Der er særlige krav til de rum, hvor man opbevarer og/eller håndterer maling om bord. Da der er tale om meget brandfarlige væsker, sættes der krav om brandsikring, og ligeledes er der krav om, at arbejdet skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, når man håndterer malingen. Vi har ud fra lovgivningen prøvet at give tre løsninger på, hvordan man kan opbevare malingen om bord. Det anbefales, at man tager stilling til de sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter i de følgende tre løsningsmodeller og vælger en løsning, der passer til skibets vedligeholdelsesbehov, funktion samt fartsområde. For at holde styr på begreberne, gælder følgende definitioner i dette afsnit: Har man om bord et rum, hvori man ønsker at opbevare maling, og bliver i tvivl om, nedenstående tre løsningsmodeller kan bruges, anbefales det at kontakte Søfartens Arbejdsmiljøråd for en konkret vurdering af rummet.»malershop«. Et rum, hvor man både opbevarer og håndterer maling, organiske opløsningsmidler, brændbare væsker mv. Storesrum. Et rum, der kun anvendes til opbevaring af maling, organiske opløsningsmidler, brændbare væsker mv. Malerskab. Et stålskab med låger, hvori man opbevarer maling eller et rum, hvor pladsen er så trang, at man må betragte det som et malerskab. Lokaludsugning. En udsugning, som fjerner luftbårne partikler, dampe, gasser, aerosoler og lignende så tæt på forureningskilden som muligt.»havnediesel«. Hjælpemaskineri, som producerer strøm til skibet. Også kaldet»hjælpehakker«. Eksplosionssikring. Sikring mod lysarmaturer, ventilationsmotorer og andre elektriske installationer, der kan forårsage gnistdannelser. 3

6 Løsning 1: Malershoppen Løsning 2: Malerskabet til både åbnet og uåbnet maling I mindre skibe, hvor der kun medtages en begrænset mængde maling og de fysiske rammer gør, at der ikke kan etableres et rum, hvor man kan håndtere og/eller opbevare sin maling, kan malerskabet være en løsning. Der er i det nedenstående beskrevet to eksempler A og B. Fælles for begge er, at man håndterer malingen udenfor. Eksempel på en malershop. Ønsker man at have et rum, hvor man opbevarer maling (både åbnede og uåbnede bøtter), og hvor der samtidig er plads til et arbejdsted, hvor man kan blande maling op, rense pensler og lignende, er malershoppen en god løsning. Man skal her etablere: Mekanisk rumventilation (minimum 6 luftskift i timen) Eksplosionssikring Fastinstalleret brandslukningsudstyr Lokaludsugning ved arbejdsstedet, hvor malingen håndteres. Såfremt lokaludsugningen er i drift kontinuerligt, er kravet om yderligere mekanisk ventilation ikke påkrævet, hvis denne lokaludsugning giver 6 luftskift i timen. Ved etablering af lokaludsugning, skal denne være forsynet med driftsindikering for nedsat funktion. Eksempel på malerskab A (uden cirkulationshuller). Malerskabet A: Skabet skal være af stål og påsvejset et skot. Det anbefales, at udstyre skabet med cirkulationshuller, så en naturlig ventilation kan opstå. Skabet må kunne indeholde op til 200 liter. Adgang til frit dæk 4

7 Løsning 3: Malerskab til ibrugtaget maling + storesrum til opbevaring af uåbnet maling I denne løsning er der tale om to opbevaringssteder. Malerskabet fra løsning 2 samt et ekstra storesrum. Det er en løsning, man kan bruge, såfremt man på grund af et stort vedligeholdelsesbehov har brug for mere maling end den mængde, som kan stå i et malerskab. Håndteringen af maling sker her på frit dæk, eventuelt ud for det pågældende malerskab. Storesrummet må kun fungere som et lagerrum af uåbnet maling. Storesrummet skal udstyres med: Mekanisk rumventilation (minimum 6 luftskift i timen) Eksplosionssikring Fastinstalleret brandslukningsudstyr Eksempel på malerskab B. Pladsen i dette rum er så trang, at man vil betragte det som et malerskab. Der er, som man kan se, ikke plads til et fast arbejdssted. Malerskabet B: Mekanisk rumventilation (minimum 6 luftskift i timen) Eksplosionssikring Adgang til frit dæk Fastinstalleret brandslukningsudstyr Bemærk: Vælger man løsningen med malerskab, betyder det, at man blander og håndterer malingen på åbent dæk. Det anbefales at udarbejde en risikovurdering for denne arbejdsproces, hvori man bl.a. beskriver korrekt valg af personlige værnemidler. Rum til opbevaring af uåbnet maling. 5

8 Bemærk: Såfremt man finder, at etablering af lokaludsugning eller almen mekanisk ventilation er for teknisk vanskelig eller uhensigtsmæssig, kan en mobil lokaludsugning erstatte disse, så længe der i rummet altid er 6 luftskift i timen, og at den søfarende ikke bliver udsat for unødige dampe ved håndtering af malingen. Der skal her anvendes typer, som er eksplosionssikret. Spørg Søfartens Arbejdsmiljøråd om råd og vejledning! I storesrum med et dæksareal mindre end 4 m 2, og hvorfra der ikke er adgang til apteringsrum, kan en transportabel CO 2 -slukker af en størrelse, som giver et minimumvolumen af fri gas på 40 % af bruttovolumenet af rummet, accepteres i stedet for et fastinstalleret brandslukningsanlæg. For at finde ud af, om man kan nøjes med en transportabel CO 2 -slukker, må man først finde ud af, hvor stort rummet er. Grundarealet må ikke overstige 4 m 2. Lad os antage, at grundarealet er 3 m 2 og loftshøjden 2 m. Det vil give et rumvolume på 6 m 3. 40% af 6 m 3 = 2,4 m 3. Man ved, at for hver 0,56 m 3 skal man bruge et kg CO 2. Dvs 2,4 m 3 : 0,56 = 4,3 kg. Dvs at en 5 kg CO 2 -slukker kan anvendes. Eller: aktuel rumvolume x 40 = antal kg 100 x 0,56 Husk tillige: Opbevar ibrugtagne pensler og ruller i vand frem for opløsningsmidler. Produktvalgsskema fra Søfartsstyrelsen samt øjenskylleflasker skal være tilgængelige, hvor malingen håndteres. Brug af personlige værnemidler Når man skal beskytte sig mod de sundhedsskadelige dampe, er personlige værnemidler tit og ofte den eneste praktiske løsning om bord, men før man bruger disse, bør man dog overveje nogle bedre løsninger: 1. Bortskaffelse af de mest sundhedsskadelige malingstyper fra skibet. 2. Løsninger for bortledning af farlige dampe ved benyttelse af lokaludsugning eller god ventilation. Man kan hos Søfartsstyrelsen bestille et kodenummerskema (lamineret A4-ark med en for- og bagside) til at hænge op der, hvor man håndterer malingen. På skemaet kan man orientere sig om, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved brug af kodenummererede produkter. Et kodenummer angiver, hvor farligt et produkt er, og det består af to tal adskilt af en bindestreg. Tallet før bindestregen er et udtryk for faren ved indånding. Tallet efter bindestregen er et udtryk for faren ved indtagelse eller kontakt med stoffet. For eksisterende skibe med en bruttotonnage/bt under 500 bortfalder kravet om fastinstalleret brandslukningsudstyr. 6

9 Tallet før stregen: Tallet efter stregen: KODENR Der er 7 grupper med kodetallene 00-, 0-, 1-, 2-, 3-, 4-, 5- KODENR Der er 6 grupper med kodetallene -1, -2, -3, -4, -5, -6 Jo højere kodetal, Jo højere kodetal, jo større risiko jo større risiko ved ved indånding af dampe. direkte kontakt og indtagelse af produktet. Skal man i gang med at male indendørs, kan man på forsiden af skemaet se det højst tilladte tal før bindestregen i kodenummeret til den maling, man må bruge. Man bør orientere sig i denne tabel, før man bestiller maling til indendørs brug. Den teknologiske udvikling har medført, at man i dag kan lave slidstærke vandbaserede malingstyper, og der lægges her op til, at man skal bruge vandbaseret maling ved almindelige påvirkninger og funktionskrav. Har man om bord malingstyper med højere kodenummer til indendørs brug, end skemaet angiver, bør man kontakte sin malerleverandør for at høre om mulighederne for at skifte til vandbaserede malingstyper. Når man skal finde ud af, hvorledes man skal beskytte sig, kan man på bagsiden finde skemaer, der angiver beskyttelsesgraden. Dvs. skal man bruge gasfiltermaske, eller kræver produktet luftforsynet åndedrætsværn? Skal man bruge øjenværn, hætte, handsker eller overtræksdragt? På skemaet kan man orientere sig både ved indenog udendørs malerarbejde. Husk at læse de små noter, som henfører til supplerende bemærkninger. Disse noter er ikke beskrevet nærmere i denne vejledning. Risiko for indånding af dampe: Man bruger tallet før bindestregen for at undersøge, hvilke personlige værnemidler man skal bruge for at beskytte sig åndedrætsmæssigt. Eksempel ved maling af store overflader indendørs: Når man følger skemaet og anvender malinger med et kodenr. på højest 1-, skal man anvende filtermasker. Til de særlige opgaver, hvor det er nødvendigt at bruge maling med højere kodenummer, må man kun male 4 m 2, hvis luftforsynet åndedrætsværn ikke kan etableres. Har man malingstyper med kodenummer 4- om bord, kan man i nedenstående skema se, at man skal bruge luftforsynet halvmaske udendørs ved brug af spartel, pensel eller rulle (markeret med fed i skema). Ved at man tilrettelægger malerarbejdet, så man max. maler 1 time pr. dag eller vurderer, at den naturlige ventilation (god vind/skibets fart) kan bortlede de sundhedsskadelige dampe, da er en gasfiltermaske med A2 - filter tilstrækkelig frem for den luftforsynede halvmaske. 7

10 Kodenr. Tallet før bindestregen 00- Ingen særlige 0- Ingen særlige 1- Ingen særlige Spartel, pensel, rulle o.lign. 2- Ingen særlige 10) 0), 9) 3- Gasfiltermaske 4- Øjenværn, luftforsynet 1), 6) halvmaske 5- Luftforsynet helmaske Tallet efter bindestregen: Nedenstående skema viser, hvorledes man skal beskytte sig mod hudkontakt/indtagelse af stoffet ved anvendelse udendørs. Det er lige så vigtigt at beskytte sin hud mod kontakt med stoffet som at beskytte sig åndedrætsmæssigt. Mange stoffer bliver optaget gennem huden og kan i værste fald forårsage kroniske hudlidelser, eksem eller allergi. Eksempelvis skal man ved brug af epoxy-produkter være særlig opmærksom på de høje tal efter bindestregen. Husk at undersøge, om de tilgængelige handsker om bord beskytter tilstrækkeligt mod malingen. Tallet efter bindestregen Spartel, pensel, rulle o.lign. 3), 4), 5) -1 Handsker 3), 4), 5) -2 Handsker 4), 5) -3 Handsker Arbejder man med kodenummererede produkter om bord, skal man have set videofilmen/dvd en»god kemi om bord«. Dette er et krav fra Søfartsstyrelsen. Der findes to forskellige typer af åndedrætsværn: 1. Filtermasker (helmaske, halvmaske og turbomaske). 2. Luftforsynet åndedrætsværn. Helmasken er den filtermaske, der beskytter bedst. Den er lettere at tilpasse til forskellige ansigtsforme end en halvmaske. Der er derfor mindre risiko for utætheder omkring masken. Samtidig beskytter den øjnene. Halvmasken er lettere og giver et bedre udsyn end helmasken. Til gengæld er der større risiko for utætheder, og det kan være svært at undgå utætheder omkring overgangen fra ansigt til maske, hvis samme masketype vælges til alle, som har behov for maske. Vil man undgå den daglige arbejdstidsgrænse for max. brugstid på 3 timer for filtermaske, kan man anvende turbomaske i stedet. Turboudstyr er en fællesbetegnelse for alle åndedrætsværn med filter, hvor brugeren ikke selv skal suge luften fra omgivelserne gennem filteret eller filtrene. I turboudstyr sørger en ventilator for at suge luften gennem filteret. Der er derfor ingen indåndingsmodstand at overvinde for brugeren Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt Luftforsynet åndedrætsværn. Med luftforsynet åndedrætsværn får man tilført luft fra en kompressor, der skal have sit luftindtag et sted, hvor der er ren luft. Dermed bliver dette åndedrætsværn uafhængig af den luft, man er omgivet af. 8

11 Læs mere: Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A: Kapitel I, Arbejdets udførelse samt kapitel II, kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger. Branchevejledningen om lokaludsugning i malershop udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B: Kapitel II-1, regel 45, stk. 10 (vedr. eksplosionssikring). Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B: Kapitel II-2, afsnit C, regel 10, punkt side 102 (vedr. brandslukningsanlæg). Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B: Kapitel II-4, Arbejdsrums og arbejdssteders indretning og udstyr. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen 2/95, side 30 Fortolkning vedr. brandslukningsanlæg til rum for opbevaring af maling og brandbare væsker. Har man yderligere spørgsmål til personlige værnemidler, bør man kontakte Søfartens Arbejdsmiljøråd. Her ses kodenummerskemaet fra Søfartsstyrelsen ophængt i malershop. 9

12 2. Maskinrum (den mobile lokaludsugning) Dette afsnit er kun gældende såfremt motorydelsen ikke overstiger 749 KW. Her forstås, at såfremt nogen af de ombordværende har fast arbejdssted i maskinrummet, kan man ikke bruge løsningerne i dette afsnit. Denne mobile løsning er især ideel ved svejseopgaver rundt om på skibet. Ved arbejdsopgaver ud over svejsning kan den med fordel være stationært placeret ved afrensningen af maskindele i værkstedet. I maskinrummet kan der være mange forureningskilder: Afrensning af maskindele i væske (især ved brug af med trykluft) Trykprøvning af brændstofventiler Arbejde med vinkelslibere, båndsliber eller slibemaskine Svejsning Man kan tillige bruge den ved slibemaskinen, trykprøvning af brændstofventiler samt ved kemikalietilsætning til f.eks. kedler eller kølevandssystemer. Vær opmærksom på, at den udsugede forurenede luft skal føres til det fri. Sugetragten kan leveres med magneter, så der er mulighed for at fastgøre sugehovedet på skottet. Ved hver forureningskilde skal der efter lovgivningen etableres lokaludsugning, så de søfarende ikke udsættes for unødige påvirkninger, der på kort eller længere sigt forringer deres helbred. Ved afrensningen af maskindele og den almindelige rengøring i maskinrummet anbefales det at bruge rensemidler uden indhold af organiske opløsningsmidler. I disse tilfælde er der ikke behov for lokaludsugning. Man kan finde afrensningsmidler uden organiske opløsningsmidler i grupperne F2 og G2 i mappen»arbejdspladsbrugsanvisninger«eller på cd-rommen»arbejdsmiljø til søs 3«fra Søfartens Arbejdsmiljøråd. Eksempler på transportable lokaludsugninger. En praktisk løsning, man med fordel kan bruge om bord i coastere, er den mobile lokaludsugning. Trykprøvning af brændstofventiler kræver lokaludsugning. Såfremt etablering af lokaludsugning er for teknisk vanskelig eller uhensigtsmæssig, kan man få denne arbejdsproces udført i land. 10

13 3. APV (ArbejdsPladsVurderinger) Ifølge lovgivningen skal alle arbejdsfunktioner om bord risikovurderes. De funktioner, man finder særligt farlige, skal risikovurderes skriftligt. Den endelige skriftlige risikovurdering kaldes også for en APV. Nedenstående skemaform er et udsnit af et eksempel på, hvorledes man kan kortlægge, hvilke arbejdssituationer der findes særlig farlige. Kontakt Søfartens Arbejdsmiljøråd for et eventuelt»skræddersyet«skema til jeres skib. Kortlægning af risiko Risikovurdering af arbejdsfunktioner på dæk Ikke relevant Minimal Nogen 1 Ankring X 2 Arbejde i højder og udenbords X Særlig Typiske arbejdsprocesser man om bord i en coaster finder særligt farlige er: Arbejde med luger Fortøjning Ankring Udsætning af redningsmidler Disse er tilbagevendende arbejdsprocesser, som er en del af arbejdsgangen om bord. Eksemplet på side 12 er en»hjemmelavet«risikovurdering for M.S. Sikkerskiv for håndtering af luger på dækket. Teksten i eksemplet er ikke det afgørende, men det viser, hvorledes en APV kan laves på skibet. Hjælpemidler fra Søfartens Arbejdsmiljøråd: - Arbejdsmiljømanualen - Cd-rommen»Arbejdsmiljø til søs 3«3 Arbejde med kran / bomme X 4 Arbejde med luger X 5 Bugsering X 6 Eventuelt.. At udarbejde APV er for mange besætninger en god proces til at få gang i en bedre sikkerhedskultur om bord. Under udarbejdelsen af relevante APV er anbefales det at inddrage hele besætningen og få en god dialog i gang for derved at øge kendskabet til skibets sikkerheds- og arbejdsmiljørutiner. På denne måde kan man med fordel få gjort processen»levende«og synliggjort om bord samt få diskuteret samtlige elementer og risici, der måtte være. 11

14 Lugehåndtering og arbejde i lastrum M/S Sikkerskiv ULYKKER, SKADER OG SYGDOMME Akutte: Nedstyrtningsfare. Fare for at blive ramt af nedfaldende gods, krog eller byrde. Fare for at få fødder, hænder og andre dele af kroppen klemt. Fald, skrid eller snublen og fare for forstrækninger. Hekseskud eller anden akut rygskade. På længere sigt: Belastning og nedslidning af skuldre og ryg på grund af dårlige arbejdsstillinger samt tunge løft og træk. Billede af M/S Sikkerskiv FOREBYGGELSE: På skibet: God belysning. Faldsikring. God kommunikation. God instruks. God løfteteknik. (læs afsnit K i arbejdsmiljømanualen). Personlige værnemidler: Sikkerhedssko med skridhæmmende sål. Hjelm. Arbejdshandsker. Høreværn ved højt støjniveau. REGLER AFTALT PÅ M/S Sikkerskiv under sikkerhedsmødet Skipper Rudolf Rask, skibsassistent Søren Sund, styrmand Sven Sikker VIGTIGT: Al færden på lugekarme uden faldsikring skal undgås. Vær særlig forsigtig ved påsætning og aftagning af wirer. Hav altid aftalt arbejdsgangen ved håndtering af lugerne. Hold øje med hinandens bevægelser. Før åbning! Check at alle skalkeskruer er los, at alle kiler er slået tilbage, før der åbnes, at alle hjul er vendt samt sektionerne er klar til at køre op. Påse, at alt er klart før der hives på spillet dvs. at der ikke ligger noget på lugekarmen, og at ingen personer er i fare for at komme i klemme. Før åbningswiren sjækles fri SKAL sikringswirer påsættes - så sektionerne ikke kører tilbage og forårsager ulykker. Før lukning! Påsæt bremsewire før sikringskæder frigøres. Bremsewirer bruges altid, når skibet har trim over 1½m. Hav altid for øje, hvor du færdes der er langt ned! Brug altid korrekte tegngivningssignaler! Hav altid god belysning over dækket, mens der arbejdes. Afpas tempo og hastighed så surring af lasten kan udføres forsvarligt. Spørg ALTID - hvis der er noget, du er tvivl om! Der fi ndes ingen dumme spørgsmål, når det angår sikkerhed på Sikkerskiv. Fejl er normalvis ikke forbudt, men det er forbudt ikke at lære af dem. 12

15 Der stilles ingen krav om, hvorledes en APV skal se ud. Såfremt skibet er udstyret med et digitalkamera, kan man i et EDB-program gøre en APV mere vedkommende ved at»krydre«teksten med billeder.»et billede af en specifik arbejdssituation illustrerer bedre meningen end alverdens tekst«. Til nedenstående billede kan teksten evt. suppleres med»husk faldsikring«. Såfremt I ønsker hjælp til dette, er man altid velkommen til at kontakte Søfartens Arbejdsmiljøråd. Har man enkeltstående arbejdsfunktioner, som kan være risikofyldte, såsom»projektlaster med heavylift«, er der normalt ikke krav om udarbejdelse af APV, såfremt besætningen instrueres grundigt i den forekommende arbejdsproces. 13

16 4. Kemi (registrering og sanering) Først og fremmest gælder det om at få registreret samtlige kemiske stoffer og materialer om bord (skemaer til registrering af kemikalier kan bestilles hos Iver C. Weilbach). Følgende ting bør registreres: På opbevaringsstedet: Handelsnavn Firmanavn Emballage størrelse Kodenummer De orange faresymboler Videre på kontoret: Anvendelsesområde Findes der et sikkerhedsdatablad fra leverandøren? Er der farlige stoffer i indholdet? (Læs i sikkerhedsdatabladet) Når de produkter, der findes om bord, er registreret, bør man lave en kemikaliesanering, så der bliver ryddet op i kemikaliebeholdningen. Lovgivningen foreskriver, der altid skal vælges det mindst farlige produkt - også kaldet substitution. Tx Meget Giftig Xn T Giftig C Saneringen: 1. Grovsortering! Bruger vi overhovedet produktet mere? 2. Bortskaf de produkter, hvor indholdet er ukendt 3. Bortskaf de produkter, hvor leverandørens sikkerhedsdatablad ikke kan skaffes 4. Vurdér om produkterne er nødvendige, eller om en begrænsning kan opnås 5. Vurdér om produktet kan erstattes af et mindre farligt produkt ud fra leverandørens sikkerhedsdatabladet (se på: Kodenumre, faresymboler) Faresymbol Eksempel på en fareetiket Farebetegnelse SUPPERREN PR-nr.: R-sætninger Sundhedsskadelig Xi Ætsende R38 R41 S24/25 S26 S39 Lokalirriterende Irriterer huden. Risiko for alvorlig øjenskade. Undg å kontakt med huden og ø jnene. Kommer stoffet i ø jnene, skylles straks grundigt med vand og l æ ge kontaktes. Brug beskyttelsesbriller/ansigtssk æ rm under arbejdet. Importør/producent: SuperKemi Kemlgade 2 Tlf.: FAX: S-sætninger 6. Vurdér, om der er flere produkter, som anvendes til det samme stykke arbejde, og hvilket af dem der er mindst farligt Lokalirriterende Faresymboler, der illustrerer sundhedsfaren - faldende mod højre og nedefter. 14

17 Listen over resterende produkter kan kaldes for skibets produktliste, og ud fra denne udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisningerne. Jo færre produkter man har tilbage på produktlisten - jo færre arbejdspladsbrugsanvisninger skal der udarbejdes. En arbejdspladsbrugsanvisning er et supplement til det sikkerhedsdatablad, som leverandøren leverer sammen med produktet, og skal forstås som en vejledning, der gør det muligt for den enkelte sømand at læse sig til, hvor sundhedsskadeligt produktet er, og hvorledes man beskytter sig, når man håndterer det. Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for de kemiske produkter, der anvendes om bord. Start med de kemikalier, som er mest farlige. Det er som hovedregel dem, der har orange faresymbol, højt kodenummer (over 2) eller indeholder organiske opløsningsmidler. Efter udarbejdelsen af disse, kan I fortsætte med de mindre farlige produkter, der anvendes om bord. Efterhånden som arbejdspladsbrugsanvisningerne bliver udarbejdet og taget i brug, er det en god idé at informere besætningen løbende. Mener man, at udarbejdelse af en selvstændig arbejdspladsvurdering er et for stort stykke administrativt arbejde, kan de skibsrelevante oplysningeres på selve sikkerhedsdatabladet fra leverandøren tilføjes under punkterne 4, 5, 6, 7, 8, 13 og 16. Hermed er der på en simpel måde udarbejdet en arbejdspladsbrugsanvisning. Hjælpemidler fra Søfartens Arbejdsmiljøråd: - Ringbindet til»arbejdspladsbrugsanvisninger«- Cd-rommen»Arbejdsmiljø til søs 3«Den tekst, der skal tilføjes arbejdspladsbrugsanvisningen, er skibsspecifikke oplysninger, det på forhånd ikke har været muligt at beskrive. Altså oplysninger der passer til jeres skib. Eksempelvis: Skal der anvendes lokaludsugning ved klargøring og afrensning? Hvor er øjenskylleflaskerne placeret? Hvor findes de personlige værnemidler såsom ansigtsskærm, filtermaske osv.? Skal der bruges transportabel lokaludsugning ved omhældning/blanding? Hvor er nærmeste transportable brandslukker? Der er mange gode grunde til at der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. 15

18 5.»Runderingsskemaer«Sikkerhedsudvalg: Sikkerhedsbesætning 1-3: I coastere med en besætning under 4 er der ingen krav om sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsbesætning 4-6: Er der om bord 4-6 besætningsmedlemmer inkl. skibsføreren, skal der efter lovgivningen vælges en sikkerhedsrepræsentant mellem de menige. Den menige sikkerhedsrepræsentant udgør sammen med arbejdslederen og skibsføreren sikkerhedsudvalget. I udvalget skal der være en person, som har gennemgået et godkendt 16-kursus. Sikkerhedsudvalget skal holde møde hvert kvartal og skrive et efterfølgende referat, der skal opbevares om bord som dokumentation. denne måde være med til at fremme en dialog om bord, så arbejdet bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Brug skemaerne, som det passer jeres skib bedst!»runderingsskemaerne«skal skrives under af skibsføreren og opbevares som dokumentation for myndighederne. Dvs. ingen sikkerhedsmøder eller referatskrivning. De emner, som måtte blive berørt i den efterfølgende dialog om bord, kan man med fordel bruge til at sætte gang i APV-arbejdet. Husk, at skemaerne skal ses som et værktøj til at sætte gang i en endnu bedre sikkerhedskultur og ikke et endegyldigt dokument, der udarbejdes for myndighedernes skyld.»runderingsskemaerrunderingsskemaer«er et alternativ til afholdelse af sikkerhedsudvalgsmøder og den efterfølgende referatskrivning. Der skal om bord dog fortsat etableres en sikkerhedsorganisation efter reglerne. Vurdér selv, hvad der passer bedst til jeres skib! Der skal udfyldes et»runderingsskema«hvert kvartal. En angrebsvinkel kunne være: Forestil jer, der er kommet en ny mand om bord, der ikke har kendskab til skibet. Meningen er at forsøge at vurdere skibet med friske øjne. Den nye mand har brug for hjælp til at identificere de mest farlige forhold, således at han kan blive godt instrueret. Der er sammen med»coasterkittet«udsendt fire»runderingsskemaer«, så der burde være skemaer til et år. Hvis skemaerne er en succes om bord i skibene, vil der blive udarbejdet yderligere skemaer. Kontakt venligst Søfartens Arbejdsmiljøråd, og fortæl os hvordan»runderingsskemaer«bliver oplevet ombord, og hvorledes skemaerne med tiden kan udformes rent indholdsmæssigt. Der skal her opfordres til, at man giver tilbagemeldinger med ris og ros. Nye folk om bord kræver særlig opmærksomhed. Vores tanke bag skemaerne er, at besætningen sammen går en runde på skibet med»sikkerhedsbrillerne på«og derefter udfylder et skema med en efterfølgende drøftelse om de ting, som er blevet nedskrevet. Skemaerne kan forhåbentlig på 16

19 (Kan udfyldes af skibsføreren alene, men bedst af alle besætningsmedlemmer hver for sig. Efterfølgende bør besvarelsen diskuteres af hele besætningen) Skibets navn: M/S +YDGV\QHVGX,HUGHWUHIDUOLJVWHDUEHMGVIXQNWLRQHURPERUG" Valg 1: Valg 2: Valg 3: 'LVNXWHUKYHUWYDOJXGIUDI OJHQGHVS UJVPnO Kan man fjerne faremomentet fra skibet (evt. lukkede systemer, nyt maskineri osv.)? Kan man isolere faren ved afskærmning eller benyttelse af fjernbetjening? Kan man undgå kontakt med faren (bedre planlægning, procedurer, skiltning)? Bruger du/i de nødvendige personlige værnemidler? Da hvilke? /DYGLQHQRWDWHUKHU Valg 1: Valg 2: Valg 3: Besvarelsen gennemført, dato/måned/år: Navn:

20 (Kan udfyldes af skibsføreren alene, men bedst af alle besætningsmedlemmer hver for sig. Efterfølgende bør besvarelsen diskuteres af hele besætningen) Skibets navn: M/S +YDGPHQHUGX,HUGHWUHIDUOLJVWHNHPLVNHSURGXNWHUGHUDQYHQGHVKHURPERUG" Produkt 1: Produkt 2: Produkt 3: 'LVNXWHUGHWUHNHPLVNHSURGXNWHUGX,KDUYDOJWYHGKM OSDIGLVVHVS UJVPnO Er produkterne nødvendige eller kan forbruget begrænses? Kan produkterne erstattes af mindre farlige produkter? (kig på sikkerhedsdatabladene; kodenumre, faresymboler, R&S sætninger) Kan man ændre på arbejdsmetoden eller lave tekniske eller udstyrsmæssige løsninger så kontakten med/udsættelsen for stoffet bliver minimal. (eksempelvis lokaludsugning) Bruger du/i, de rigtige personlige værnemidler, når I arbejder med de tre produkter? Da hvilke? /DYGLQHQRWDWHUKHU Produkt 1: Produkt 2: Produkt 3: Besvarelsen gennemført, dato/måned/år: Navn:

21 (Kan udfyldes af skibsføreren alene, men bedst af alle besætningsmedlemmer hver for sig. Efterfølgende bør besvarelsen diskuteres af hele besætningen) Skibets navn: M/S 1 YQWRIRUKROGKHURPERUGKYRUULVLNRHQIRUV\JGRPHOOHUODQJWLGVVNDGHUDI KHOEUHGHWHUVW UVW 'HWNXQQHHNVHPSHOYLVY UH Støj og vibrationer i aptering, dæk og i maskine. Malerarbejde (udsættelse for organiske opløsningsmidler, risiko for direkte kontakt med stofferne eller manglende lokaludsugning) Fysisk belastende arbejde, som tunge løft og akavede arbejdsstillinger. Psykisk arbejdsmiljø, stress. Valg 1: Valg 2: 'LVNXWHUIRUKROGHQHYHGKM OSDII OJHQGHVS UJVPnO Hvilke problemer kan du/i løse med det samme? Hvad kan du/i gøre på længere sigt? Er der nogle tekniske foranstaltninger du/i kan lave? /DYGLQHQRWDWHUKHU Valg 1: Valg 2: Besvarelsen gennemført, dato/måned/år: Navn: