En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen"

Transkript

1 En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst Skrevet af: Annette Dinesen Horsbøl Niels Verner Larsen Vejleder: Birthe Mousten Cand.ling.merc. speciale Engelsk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet December

2 1. Indledning Forbehold Deadline Definition af en teknisk tekst (Annette) Fagsprog Leksikalsk orienteret fagsprog Stilistisk orienteret fagsprog Pragmatisk orienteret fagsprog Vidensorienteret fagsprog Teksttyper og genrer Teknisk sprogbrug Verbalfraser Passiv Nominalisering Nominalfraser Participialkonstruktioner Komposita Delkonklusion Oversættelsesstrategier (Niels) Oversættelsesenheder Teksten, den globale oversættelsesenhed Tekstanalyse (Annette) Afsender og modtager Målgruppe Analyse af kildeteksten Globale oversættelsesstrategier (Annette) De lokale oversættelsesenheder (Niels) Sætningen Sammenhængen Konnektorer Argumentative markører Anaforer Inferenser Ledstilling og kommunikativ dynamik Deiksis og de ekstratekstuelle referencer Det sammensatte udtryk og flerordsstørrelser Den overførte betydning Ordet Semerne De lokale oversættelsesstrategier (Niels) De tre direkte oversættelsesstrategier Lån Oversættelseslån Ordret oversættelse De fire indirekte oversættelsesstrategier Ordklasseskift Synsvinkelskift Ækvivalens

3 Tilpasning Delkonklusion Oversættelsesværktøjer Internet og ordbøger (Niels) Fordele og ulemper ved ordbøger Fordele og ulemper ved Internet Internetværktøjer - Ordbogen.com Internetværktøjer - Google Citationstegn Not-operatoren (udelukkelse af bestemte ord) Søgning på stopord Wildcard-søgning Billedsøgning Opsummering Internetværktøjer - Wikipedia.org/dk Delkonklusion Kildekritik (Annette) Cancer.dk Biokemi.org BioTIK.dk Medterms.com Ugeskriftet.dk Ku.dk og andre højere undervisningsinstitutioner Delkonklusion Informationssøgning (Annette) Modellen med flere tilgange Bærplukningsmodellen Delkonklusion Oversættelsesprocessen (Annette) Kategori 3 (Niels) Opsummering Kategori 4 (Niels) Opsummering Kategori 2(Annette) Opsummering Kategori 1(Annette) Opsummering Delkonklusion (Annette) Konklusion Executive Summary Litteraturliste Bilag 1 - vedlagt kilde Bilag 2 - oversættelsen Bilag 3 - kildeteksten

4 1. Indledning Internettet har, siden det blev opfundet, udviklet sig til, at være et af de bedste oversættelsesværktøjer man kan finde, hvis man ser bort fra ordbøgerne, som ikke længere er tilstrækkelige. Internettet stiller nye krav til oversætteren og dennes tilgang til oversættelsen, da der er mange muligheder for at finde termer på målsproget, definitioner af termer på både kilde- og målsproget og finde ud af, i hvilke forbindelser i en given kontekst en term bruges. Dette kan man ikke med ordbøgerne, der i sagens natur ikke kan tage højde for alle givne kontekster. Specielt når det gælder fagsproglig oversættelse, er internettet uundværligt, da videnskaben og teknologien er i en rivende udvikling, der kræver nye termer og begreber og oversættelser af disse. Internettets uendelige størrelse gør det svært at overskue, hvor man kan finde den information, man skal bruge, og besidder man ikke den relevante, korrekte viden om internettets værktøjer, samt hvordan disse anvendes, er det svært at udnytte internettet ordentligt i praksis. Selvom man har både internetværktøjer og ordbøger, er det dog stadig nødvendigt at have et vist kendskab til oversættelsesteori- og strategier. Derfor er det spændende og ikke mindst relevant at undersøge, hvordan man med en kombination af relevante oversættelsesstrategier, ordbøger og internetværktøjer kan lave den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har i dette speciale valgt at beskæftige os med oversættelse inden for den videnskabelige og teknologiske genre, da vi synes, at mulighederne og udviklingen i denne genre er spændende set i forhold til brugen af internettet. Vores fremgangsmåde er baseret på først, at definere hvad en teknisk tekst er ved, at se på hvilke stilistiske træk disse tekster har, da der ikke findes en fast definition på dette, hvorefter vi vil gennemgå en relevant oversættelsesteori og -strategier for at finde ud af, hvilke strategier der kan anvendes i forbindelse med fagsproglig oversættelse. Herefter afprøver vi resultaterne på en oversættelse i en rent praktisk del, hvor vi også viser, hvordan man kan bruge udvalgte internetværktøjer baseret på teori om informationssøgning. På 4

5 denne måde gennemgår vi den proces, man som oversætter skal igennem for, at kunne levere den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har prøvet at lave oversættelsen under så realistiske arbejdsforhold som muligt, hvilket betyder, at vi på forhånd havde fastlagt en deadline på tre dage til at lave oversættelsen. Dette har vi gjort for at simulere en realistisk arbejdssituation. 2. Forbehold Til gruppespecialer, hvor gruppen består af to personer, er kravet at man skriver mellem normalsider. En normalside svarer til tegn ekskl. blanktegn. Dette speciale er på 194 sider, hvilket svarer til tegn /2.200 = 95 normalsider. Grunden til det store antal sider, hvis man ikke tager højde for normalsider, er at vi har benyttet os meget af screen dumps til at illustrere vores Google-søgninger, og selvom vi har begrænset omfanget af disse til kun at tage de mest relevante med fylder denne del af specialet meget. Annette tegn /2200 = 48 normalsider Niels tegn /2200 = 47 normalsider Afsnittet i kildeteksten Materials and Metohds har vi ikke oversat, da det er udover vores kompetenceområde, ligesom vi heller ikke har oversat billedteksterne, da dette ikke var relevant for at bevise vores tese. Til sidst vil vi gerne gøre opmærksom på, at der kan forekomme forskelle på resultater i ordbogen.com. Ligesom der kan være forskelle på resultaterne fra Google-søgningerne, da der hele tiden bliver tilføjet og fjernet sider fra Internettet. 5

6 3. Deadline Formålet med oversættelsen var ikke at lave den perfekte oversættelse men derimod en brugbar oversættelse inden for den deadline man ville have som freelance oversætter eller oversætter i en virksomhed. Normalen er, at man oversætter et vist antal ord om dagen afhængig af tekstens sværhedsgrad. Kildeteksten er på ca ord og er af en meget høj teknisk sværhedsgrad, hvorfor vi har sat en deadline på 3 dage til at lave oversættelsen. 4. Definition af en teknisk tekst Det er ikke nogen endelig definition på, hvad en teknisk tekst er, derfor vil vi, ved at kigge nærmere på fagsprog, teksttyper, den tekniske genre og stilistiske træk, komme frem til vores definition af en teknisk tekst Fagsprog Fagsprog knytter sig til bestemte grupper i samfundet, bestemte fagområder og fagspecifikke opgaver og en bestemt vidensbase. Ifølge Jan Engberg er der fire måder at inddele fagsprog på: Leksikalsk orienteret Stilistisk orienteret Pragmatisk orienteret Vidensorienteret Vi vil i det følgende kort beskrive disse fire kategorier Leksikalsk orienteret fagsprog Når man snakker om leksikalsk orienteret fagsprog, er det fagordene, der er i fokus. Der bliver lagt vægt på, at fagsproget er karakteriseret ved ord, som har en svæver betydning, og som angår specielle begreber inden for et fag, og derfor er der forskel på fagsprog og dagligdagsprog. I dagligdagssproget kan ét ord anvendes om flere forskellige genstande, men i fagsprog kan ét fagord 6

7 kun anvendes om én bestemt genstand, da disse ord er meget snævert definerede og som følge deraf har en præcis betydning. Derfor kan man sige, at fagord mere eller mindre har en kontekstfri betydning inden for fagsproget, da de, fordi de er så snævert definerede, er knyttet til specifikke genstande inden for det relevante fagområde. I den leksikalske tilgang til fagsprog opfattes det dagligdags ordforråd som en mængde af et sprogs samlede ordforråd og fagsprogets ordforråd som andre mængder af hele sprogets ordforråd. De to mængder overlapper hinanden, da der også i fagsproglige tekster anvendes ord fra dagligdagssproget Stilistisk orienteret fagsprog Denne tilgang til fagsprog lægger mere vægt på beskrivelsen af stilen, af udvalget af ord og konstruktioner, end på funktionerne og sammenhængen mellem funktioner og sprog. Den stilistiske tilgang baserer sig på undersøgelser af store tekstmængder, der med henblik på deres funktion er ens, og hvor man ved optælling af sproglige elementer og former i disse tekster har det formål at finde ud af, hvilke sproglige elementer der er kendetegnende for specielle former for den faglige sprogbrug Pragmatisk orienteret fagsprog Denne tilgang er forskellig fra de to først nævnte, idet den tager udgangspunkt i funktionerne, de personer der udfører funktionerne og de situationer, som funktionerne udføres i. Den pragmatiske tilgang undersøger, hvilke sproglige virkemidler der anvendes til udførelsen af disse funktioner og ikke de enkelte sproglige midlers hyppighed i sig selv, som er tilfældet ved den stilistiske tilgang og ikke selve ordet og dets betydning, som er den leksikalske tilgang. Den pragmatiske tilgang fokuserer på hele sprogsystemets anvendelse i fagsproglige tekster for at opfylde bestemte mål beskrevet i teksten og ikke kun fagordene og deres relation til fagområdets genstande Vidensorienteret fagsprog Denne tilgang fokuserer mere på den viden, der ligger bag anvendelsen af et fagsprog, og om hvorvidt man er fagmand eller lægmand end på selve området og dets funktioner. 1 J. Engberg: Introduktion til fagsprogslingvistikken, Viborg 2003, pp Op. cit., pp Op. cit., pp

8 En tekst, der er skrevet i fagsprog, er skrevet på en måde, så man kan se ud fra de anvendte sproglige træk, hvorvidt afsenderen er i besiddelse af den viden, der gør, at han er fagmand. Det er også muligt at skrive en tekst om det samme emne, men uden at det er muligt at afgøre, hvorvidt afsenderen er fagmand eller lægmand, afsenderen er på denne måde neutral. En sådan tekst har den laveste grad af fagsproglighed, mens den markerede fagsproglige tekst har den højeste grad af fagsproglighed. I modsætning til de andre tilgange har den vidensorienterede tilgang ikke et særskilt dagligdagssprog. Tilgangen her er, at den enkelte person har forskellige grader af viden på forskellige fagområder, og på den måde kan vi være fagmænd på et område og lægmænd på et andet, hvilket kommer til udtryk i de fagsproglige tekster, vi skriver. 4 Disse fire tilgange til fagsprog er også relevante, når man skal oversætte ikke bare en teknisk tekst, men tekster generelt. At tilgangene er delt op i fire betyder ikke, at man kun anvender en af dem. Fra vores synspunkt er det mere naturligt at sige, at man anvender flere af tilgangene til fagsprog på hver sin måde på hver sit tidspunkt i oversættelsesprocessen, hvilket også kommer til udtryk i vores google-søgning senere i processen. Dog kan man diskutere, hvorvidt den pragmatiske tilgang er relevant for selve arbejdet med oversættelsen. Medmindre oversætteren har fået andet at vide, skal målteksten have samme funktion som kildeteksten, og derfor er der efter vores mening ikke så meget fokus på den pragmatiske tilgang som på de tre andre tilgange, da de mere går ud på at finde betydningen af fagtermerne, og hvordan de bruges på målsproget. Afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation vil derfor altid være den samme. Der hvor man kan sige, at man fokuserer lidt mere på den pragmatiske tilgang og ikke så meget på den leksikalske, stilistiske eller vidensorienterede tilgang, er når man overvejer, hvilke konnektorer og argumentative markører man skal bruge for ikke at gengive afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation enten for svagt eller for stærkt. Sådan som vi ser det, anvender man derfor under oversættelsesprocessen den leksikalske tilgang til at finde ud af, hvad fagtermerne i kildeteksten betyder, og hvordan de skal oversættes i målteksten. Den stilistiske tilgang anvendes til at finde ud af, hvilke stilistiske træk der er hyppige i lignende tekster på målsproget inden for det samme emne. Den vidensorienterede tilgang bruger man til dels også i denne proces til at finde ud af, hvilken tilgang man skal have til fagtermerne; om de skal 4 Op. cit., pp

9 oversættes på samme niveau i målteksten som i kildeteksten, eller om det er nødvendigt at tilføje forklaringer og bruge mere almensproglige ord. Dette kommer an på modtageren af oversættelsen, hvorfor det er vigtigt at have en definition af sin målgruppe. Den pragmatiske tilgang er ikke en tilgang, vi bruger lige så aktivt under oversættelsesprocessen, som de tre andre tilgange, da det at målteksten skal have samme funktion som kildeteksten, er noget, der hele tiden ligger i baghovedet Teksttyper og genrer Fagsproglige tekster kan inddeles i forskellige typer: 6 Deskriptiv, der fokuserer på beskrivelsen af, hvordan genstande eller personer ser ud. Dette kan ofte forekomme i form af billeder i tekniske tekster, da nogle ting er nemmere at beskrive ved hjælp af et billede Narrativ, der fokuserer på beskrivelsen af hændelser. Ekspositorisk, der fokuserer på forklaringen af, hvordan noget er bygget op eller sat sammen. Argumentativ, der fokuserer på eksplicit at overbevise modtageren om det rigtige eller forkerte i det synspunkt, der gøres udtryk for i teksten. Instruerende, der fokuserer på, at teksten skal bruges til at fortælle andre, hvad de skal gøre. Kort sagt kan man sige, at deskriptive tekster fokuserer på, hvordan det ser ud, narrative på hvad der sker, og ekspositoriske på hvordan det er lavet. Ifølge den finske sprogforsker Christer Laurén kan fagsproglige tekster deles op i to genrer: 7 Den nomotetiske genre som indeholder videnskabelige tekster og søger lovmæssigheder i naturfænomener. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en naturvidenskabelig tekst, da disse tekster har til hovedopgave at studere naturen for at finde forklaringer på spørgsmål og fænomener, som opstår inden for dette område. Som hovedregel kan man sige, at tekster i den nomotetiske genre er (natur)videnskabelige tekster, som opstiller generelle årsagssammenhænge på baggrund af iagttagelser og eksperimenter. 5 Op. cit., p Op. cit., pp Op. cit., pp

10 Den idiografiske genre indeholder videnskabelige tekster, som har til hovedopgave at beskrive og forstå individuelle hændelser for et bestemt forløb. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en juridisk tekst, da disse tekster ser på den konkrete situation og på den måde forsøger, gennem beskrivelser af så mange faktorer som muligt, at forstå hvorfor en bestemt hændelse tager en bestemt form. I modsætning til den nomotetiske genre beskriver man her specielle årsager i stedet for generelle årsager. Ud fra denne opdeling af de fagsproglige genrer fremgår det tydeligt, at tekniske tekster ikke hører til den idiografiske genre, men derimod til den nomotetiske genre, da resultater af eksperimenter vil være de samme uanset hvor i verden, og i hvilken kultur de bliver udført, så længe de bliver udført på samme måde. Hvorimod i den idiografiske genre spiller der andre ting ind såsom, hvor i verden den juridiske handling finder sted og i hvilken kultur. F.eks. vil udfaldet af en retssag sikkert ikke blive den samme i et kristent land og et muslimsk land. Tekster i denne genre er kulturbundne, hvorimod tekster i den nomotetiske genre er kulturneutrale. Naturvidenskaben opfører sig ens i alle lande og alle kulturer. En anden forskel på disse to genrer er teksttyperne, der optræder i disse genrer. I den nomotetiske genre vil man typisk finde tekster, der overvejende er deskriptive, narrative, ekspositoriske og instruerende, da denne type tekster søger at informere om, hvordan elementer i verden hænger sammen, ser ud og hvordan man gør. Mens tekster i den idiografiske genre overvejende vil være argumenterende, da de søger at argumentere for en den synsvinkel, der er til stede i teksten. I denne genre kan der være forskellige opfattelser af, hvordan tingene hænger sammen, hvorfor det er nødvendigt at argumentere for sine synsvinkler. Endnu en forskel på tekster i disse to genrer er, at i den nomotetiske genre vil teksterne ofte benytte sig af andre former for sprog end det skrevne og talte. Det er almindeligt, at der i tekniske tekster anvendes andre semiotiske systemer f.eks. diagrammer og tegninger, der mere overskueligt kan forklare en sammenhæng, end hvis man skulle forklare den kun ved hjælp at skrift eller tale. 10

11 Ifølge Dr. Jody Byrne, som underviser i Translation Studies ved University of Sheffield, er det muligt at lave endnu en opdeling af de nomotetiske tekster i to undergrupper. 8 Tekniske videnskabelige tekster såsom rapporter Tekniske tekster såsom produktbeskrivelser, manualer og instruktioner One of the easiest ways of disambiguating the matter is to look at the words themselves: Scientific and technical: Scientific relates to science which is defined by the Chambers Dictionary as knowledge ascertained by observation and experiment, critically tested, systematised and brought under general principles. Technical related to technology which is defined by the Concise Oxford English Dictionary as the application of scientific knowledge for practical purposes. 9 Fra dette kan man udlede, at scientific er den videnskabelige og teoretiske del af det tekniske spektrum såsom rapporter, mens technical er den rent tekniske del, hvor man bruger den videnskabelige viden rent praktisk såsom manualer, produktbeskrivelser og instruktioner. På dansk har man ikke denne skildring, da teknisk oversættelse og tekniske tekster bruges både videnskabeligt og teknisk. Man kan dog argumentere for at opdele de tekniske tekster på dansk i tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster, hvilket vi også har gjort i det ovenstående, hvor vi præsenterede de to undergrupper. I dette speciale bruger vi imidlertid teknisk som et overbegreb for både tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster. Denne inddeling i videnskabelig og teknisk kan også have en konsekvens for sprogbrugen, da man i rapporter vil skrive mere simpelt, sammenhængende og flydende end i en produktbeskrivelse eller en instruktion som til en større del vil være præget af en tungere sætningskonstruktion. Dette er der også et eksempel på i vores tekst. Den er skrevet i rapport-form, men i metodeafsnittet, som ikke er en del af vores oversættelse, bliver den meget teknisk og tungere at læse end resten af teksten. Human ES cells were plated on irradiated (35 gray g irradiation) mouse embryonic fibroblasts. Culture medium for the present work consisted of 80% KnockOut Dulbecco s modified Eagle s medium, an optimized medium for mouse ES cells (Gibco BRL, Rockville, MD), 1 mm L-glutamine, 0.1 mm b-mercaptoethanol, and 1% nonessential amino acids stock (Gibco BRL), supplemented 8 J. Byrne: Technical Translation, Sheffield, 2006, p Op. cit.,

12 with either 20% fetal bovine serum (HyClone, Logan, UT) or 20% KnockOut SR, a serum replacer optimized for mouse ES cells (Gibco BRL). 10 Som det fremgår af ovenstående uddrag af metode- og materialeafsnittet fra vores kildetekst, er det meget tungere at læse end resten af teksten, da der er mange forkortelser og mange navne på produkter, der er brugt til de undersøgelser, der er blevet lavet. Hvis modtageren ikke er på ekspertniveau, vil dette afsnit være sværere af forstå end resten af rapporten. Man kan sige, at metodeafsnittet i denne sammenhæng er det tekniske tekniske afsnit i modsætning til resten af kildeteksten, der er videnskabelig, da det viser, hvordan man ved hjælp af videnskaben har brugt bestemte metoder og midler til at opnå de resultater, der er beskrevet i rapporten. Man kan ikke, som sådan, lave en skilning mellem hvilke af teksttyperne, der er videnskabelige og hvilke der er tekniske, da de alle vil have deskriptive, narrative, ekspositoriske eller instruerende træk. Dog kan man sige, at en teknisk tekst vil være mere instruerende end en videnskabelig tekst Teknisk sprogbrug For at kunne give vores definition af, hvad en teknisk tekst er, mener vi, at det er vigtigt at se på, hvilke træk en teknisk tekst har. Derfor har dette afsnit til formål at beskrive de elementer i en teknisk tekst, der gør at en sådan tekst fra den nomotetiske genre adskiller sig fra tekster i den idiografiske genre og almene sproglige tekster generelt Verbalfraser 11 Tekniske tekster er ofte upersonlige og objektive, hvorfor der ofte gøres brug af den passive form. Hvis det er nødvendigt at angive agens, kan en præpositionsfrase tilføjes. Når man møder verber der angiver handling, er det ofte verber såsom at køre, at producere, at generere osv. Brugen af verbalfraser i teknisk engelsk er lidt forskellig fra dagligdags engelsk, idet både mennesker og genstande kan være agenter og dermed verbalfrasens subjekt. Hvorimod der på mange andre europæiske sprog foretrækkes en menneskelig agent. 10 Se bilag 3 11 B. Mousten: Communicating English for Science and Technology, Århus 2004, p

13 Den engelske simple tense er mest anvendt i tekniske tekster, da processer og fakta er beskrevet generelt og ikke i relation til tid eller handling, hvorimod den engelske progressive tense ligger vægt på, at processen ikke er afsluttet eller finder sted lige nu Passiv 12 Passiv bruges til at flytte fokus fra agenten til genstanden, hvilket ofte bruges inden for teknisk sprogbrug, da det er handlinger og genstande, der er i fokus og ikke personen bag handlingen. Dette medvirker også til, at teksten bliver mere upersonlig og objektiv. En anden form for passiv er pseudo-passiv, der er en verbal form som har en aktiv form grammatisk, men hvor meningen er passiv. Denne form for passiv er nok en af de hyppigst forekommende inden for teknisk sprogbrug. 13 Der hersker dog en del uenighed omkring brugen af passiv i tekniske tekster, og nogle teoretikere som f.eks. Robert A. Day mener at: Passive-voice sentences are always wordier than active-voice sentences. Therefore, the guideline should be: The passive voice should be avoided. 14 og at: The main reason for avoiding the passive voice is not it wordiness, but its confusion as to who is doing what to whom. More often than not, the confusion results from avoidance of first-person pronouns. 15 Robert A. Day modsiger sig selv her: først siger han, at man skal undgå passiv fordi sætningerne er længere, og senere siger han, at sætningslængden ikke er grunden til, at man skal undgå passiv, men at man skal undgå brugen af passiv, fordi der ofte kan opstå forvirring om, hvem der udfører processen. Han mener yderligere, at en del af forvirringen opstår, fordi man ikke bruger pronomener i første person, men dette er jo hele kernen i teknisk sprogbrug; at man netop bruger 12 Engberg, op. cit., p Mousten, op. cit., p Robert A. Day: Scientific English, Arizona 1995, p Op. cit., p

14 passiv ofte og derved ikke pronomener, fordi det ikke er vigtigt at vide, hvem der udfører handlingen, men hvad der sker, når handlingen udføres, fordi teknisk sprog er informationsorienteret, som også Jan Engberg skriver i sin bog Introduktion til fagsprogslingvistikken. Blandt de vigtigste træk for fagsprogets udseende er, at teknisk fagsprog overvejende er en informationsorienteret form for fagsprog. Det betyder, at det i tekniske fagsprog i sin ideelle form må være organiseret sådan, at det sætter det beskrevne i fokus for kommunikationen, og på den måde giver den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette ideal er, at den beskrivende og de personer, der udfører handlinger med det, der beskrives, eller som udfører de handlinger, der beskrives, skal optræde så lidt som muligt i en ideel teknisk tekst. 16 Når det kommer til brugen af passiv i tekniske tekster, er vi enige med Jan Engberg. Når vægten i tekniske tekster ikke ligger på hvem, der udfører handlingen, men selve handlingen er det ikke nødvendigt at beskrive det i aktive sætninger. I denne forbindelse er brugen af personlige pronomener ikke forvirrende, ligesom Robert A. Day hævder i sin bog Scientific English, da det ganske enkelt ikke er nødvendigt at vide, hvem der udfører handlingen. Det ville virke underligt, hvis der i brugsanvisninger stod Du skal trykke på play i stedet for tryk på play. Læseren ved jo godt, at det er ham eller hende der skal udføre handlingen, og på samme måde vil man, når man læser en teknisk tekst, også godt være klar over, at der er mennesker bag de handlinger der udføres. Det er bare ikke de mennesker, det drejer sig om, men derimod selve handlingen, og hvad der sker når den udføres. Et andet kendetegn for teknisk sprog er, at det er objektivt, og denne objektivitet opnås bedst ved brugen af passive sætninger, så der igen ikke er fokus på den person, der udfører handlingen og denne persons meninger. Robert A. Day hører til den gruppe af teoretikere der mener, at teknisk sprog skal være simpelt, og derfor kan man godt forstå, hvorfor han mener, at man skal undgå brugen af passive sætninger, men kendetegnene ved teknisk sprog er jo netop, at der er komplekse sætninger ofte med lange nominalfraser som Birthe Mousten skriver i sin bog Communicating English for Science and Technology 16 Engberg, op.cit., p

15 The sentence structure in EST varies from the general use of the sentence structure. First and foremost, it is far more complex with especially long pre-modifications, but also post-modifications, in the form of noun phrases 17 Igen er vi uenige med Robert A. Day, da vi i processen med at udvælge den tekst, som vi skulle oversætte i forbindelse med dette speciale, oftere fandt tekster, der var præget af passiv og af lange og komplekse sætninger i overensstemmelse med, hvordan både Jan Engberg og Birthe Mousten karakteriserer teknisk sprogbrug, end tekster, der var simple i sprogbrugen, og holdte sig til korte sætninger, der overvejende var aktive. Vi fastslog tidligere, at en teknisk tekst overvejende er informationsorienteret, og dette har naturligvis nogle konsekvenser for udformningen af teksten. Både dansk og engelsk teknisk fagsprog sætter det beskrevne i fokus, for på den måde at give den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette vil være, at den beskrivende og de personer der udfører handlinger med det, der skal beskrives, eller handlinger der skal beskrives, skal optræde så lidt som muligt. Man fjerner simpelthen den aktive person fra teksten. Dette kan gøres på forskellige måder: Nominalisering 18 Nominalisering er verber, der ofte anvendes til at udtrykke handlinger, som bliver ændret til substantiver. Nominaliserede verber kaldes verbalsubstantiver og optræder i forbindelse med præpositionsforbindelser eller sammen med betydningssvage verber såsom foregå, have eller være. Ved at danne verbalsubstantiver bliver handlingen og kohærens udført af substantiverne og nominalfraserne, hvilket er kendetegnende for tekniske tekster. 17 Mousten, op. cit., p Engberg, op. cit., p

16 Nominalfraser 19 Nominalfraser i teknisk sprog er normalt meget komplekse og har lange pre-modifikationer og postmodifikationer. Man skelner mellem tre elementer: Kernen, som de andre elementer dannes omkring, og som angiver kongruens og andre former for overensstemmelser for sætningen uden for nominalfrasen. Pre-modifikation, som indeholder alle elementer (normalt adjektiver og substantiver), der står foran kernen i nominalfrasen. Post-modifikation, som indeholder alle elementer, der står efter kernen. Hvilket normalt er prepositionsfraser, ikke-finite sætninger og relativsætninger. Nominalfraser er ofte tvetydige, da forholdet mellem modifikatorne og kernen kan variere. Nogle gange er det en beskrivelse af modifikatoren, og andre gange beskriver modifikatoren kernen Participialkonstruktioner 20 I danske tekniske tekster forekommer der både foranstillede og efterstillede participialkonstruktioner, men normalt er kun de efterstillede udvidede. I tekniske tekster er der også bestemte måder at danne ord på, som er kendetegnede for denne genre, pga. den informationsfunktion, teksterne skal udfylde. Det drejer sig om substantiver, som skal angive en genstand eller en proces på en måde, så den kan indgå som subjekt i en deagentiveret sætning og adjektiver, som skal angive egenskaber ved en genstand eller en proces, som skal beskrives i den tekniske tekst. At det ikke er agenten, der er i fokus, men det der gøres noget ved, kommer også til udtryk i de verber, der bruges i teksten: Verber, der ikke angiver handling: at være, at blive, at forblive, at resultere i, at involvere osv. Hvis det er nødvendigt at angive handling lavet af en person eller maskine bruges der: Verber der angiver handling: at installere, at hamre, at skubbe osv. 19 Mousten, op. cit., pp. 14 og Op. cit., p

17 Komposita 21 Komposita er sammensætninger af selvstændige ord til nye selvstændige ord og har selvsagt med substantiver at gøre. Dette stilistiske træk er kun at finde i danske tekster, da engelsk ikke bruger sammensatte navneord på samme måde som dansk. Derivation er tilføjelse af foranstillede eller efterstillede elementer uden egen betydning til selvstændige ord. Der er ingen grænse for længden af komposita i en fagsproglig tekst, men jo længere de er, jo højere grad af faglighed forudsættes det, at modtageren har. Man kan også danne substantiver ved afledning. Der dannes substantiver på basis af verber og så tilføjes der et præfix (trans-, inter-, under-) eller suffix (-else, -ing, -ion). Det ses ofte at internationale præ- og suffixer bruges i tekniske tekster, hvilket er en følge af, at tekniske begreber er kulturneutrale, og derfor er der en tendens til, at man på de højeste faglighedsniveauer anvender afledningsmekanismer, der er kendt fra andre sprog. Der er også en tendens til, at man overtager fremmede termer mere eller mindre direkte i den danske tekst. Dog vil der næsten altid ske en tilpasning af disse termer, så de kommer til at ligne danske ord. Hvad angår adjektiver bruges der en blanding af fremmede suffixer (-et, -al) og dagligdags (-lig, - isk) Delkonklusion Ud fra de beskrevne teksttyper, genrer og stilistiske træk mener vi at kunne definere en teknisk tekst, som en tekst, der enten er overvejende deskriptiv, narrativ, ekspositorisk eller instruerende og inden for en nomotetiske genre. Endvidere skal teksten for at kunne betegnes som værende en teknisk tekst indeholde, ikke nødvendigvis alle, men en stor del af ovenstående stilistiske træk. Herunder har vi opstillet de stilistiske træk beskrevet i de foregående afsnit og givet eksempler fra vores kildetekst. På denne måde er det nemmere at overskue, hvilke stilistiske træk kildeteksten benytter og hvorfor vi mener, at den kildetekst vi har valgt, er en teknisk tekst. 21 Ibid. 17

18 Teksttype Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 22 Deskriptiv X Der er mange billeder i kildeteksten, der bruges som illustrationer. The previously described human ES cell lines appeared to be a morphologically homogeneous population of cells and expressed cell surface markers characteristic of clonally derived primate ES cells. Narrativ X To demonstrate the long-term pluripotency and replicative immortality of single human ES cells, we have derived clonal human ES cell lines. Ekspositorisk X The H9 cell line was recloned by placing cells individually into wells of a 96-well plate under direct microscopic observation. Argumentativ X Instruerende X Genre Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 23 Nomotetisk X Det er en naturvidenskabelig tekst Idiografiske X Stilistiske træk Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 24 Verbalfraser Simple tense X The fibroblast feeder layer remains the most poorly defined component of the human ES cell culture environment. 22 Se bilag 3 23 Ibid. 24 Ibid. 18

19 Progressive tense X However, to date, H9 is still proliferating well at PD 304. Upersonlig X Serum is a complex mixture Ikke-menneskelig agent og X Identifying the factors that the fibroblasts produce handlingsverbum Passiv X have been derived 25, was used Pseudo-passiv X the repost addresses two critical issues:, the telomere hypothesis suggests Nominalisering X the addition of, evaluation of Nominalfraser X Human pluripotent cell lines, experimental mamalian developmental biology, well-vascularized extraembryonic tissue Participialkonstruktioner X Populations destroyed by disease, Komposita X *Engelsk bruger ikke sammensatte navneord på samme måde som på dansk. Det fremgår af ovenstående tabeller, at vores kildetekst besidder en stor del af de elementer, der er medvirkende til, at den kan klassificeres som værende en teknisk videnskabelig tekst, og endda som en teknisk videnskabelig tekst pga. dens udformning som en rapport. Denne viden om de forskellige tilgange til fagsprog og inddelingen af tekniske tekster i genrer og typer samt de stilistiske træk danner grundlag for den videre oversættelsesproces

20 5. Oversættelsesstrategier Efter man har identificeret, hvilken teksttype der er tale om, er det næste trin i oversættelsesprocessen at finde ud af, hvilken teoretisk tilgang man vil have til oversættelsen både på et overordnet plan med globale oversættelsesstrategier og et underordnet plan med lokale oversættelsesstrategier. I det følgende vil vi gennemgå de oversættelsesstrategier, vi har anvendt i forbindelse med vores oversættelse, som er baseret på teorien i Lita Lundquists bog Oversættelse. Grunden til, at vi har valgt lige præcis denne teori, er, at vi mener, at den som udgangspunkt virker til at dække alle de oversættelsesteoretiske områder, vi forventer at skulle berøre i forbindelse med vores oversættelse. Lundquist introducerer tre elementer i forbindelse med sin oversættelsesteori: de lokale oversættelsesstrategier, de globale oversættelsesstrategier samt oversættelsesenhederne, der danner grundlaget for valg og anvendelse af de lokale og globale oversættelsesstrategier. Vi vil beskrive hvert af disse tre elementer og derefter vurdere og analysere hvert af elementerne i forhold til den oversættelse, vi har lavet, samt komme med en evaluering af de oversættelsesteorier, som Lundquist beskriver. Formålet med denne fremgangsmåde er at klargøre, hvilke dele af Lundquists oversættelsesteori der bedst kan anvendes i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster Oversættelsesenheder 26 Det første, grundlæggende, element i Lita Lundquists oversættelsesteori er oversættelsesenhederne, som hun definerer, som de enkelte betydningsenheder en tekst kan bestå af. Ifølge Lundquists oversættelsesteori skal der i forbindelse med anvendelse af både lokale og globale oversættelsesstrategier først udpeges en konkret oversættelsesenhed, hvorefter der kan anvendes en oversættelsesstrategi til at oversætte denne enhed. 26 Lita Lundquist: Oversættelse, Frederiksberg 2005, pp

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

1.1 Indledning... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3 Emneafgrænsning... 2 1.4 Målgruppe... 3 1.5 Bogens struktur... 3. 2 Fagsprog og oversættelse...

1.1 Indledning... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3 Emneafgrænsning... 2 1.4 Målgruppe... 3 1.5 Bogens struktur... 3. 2 Fagsprog og oversættelse... Introduktion til fagsprogslingvistik og sammenligning af sprogbrugen i danske tekniske, juridiske og økonomiske tekster - et oversættelsesredskab Sanne Johansen, HHÅ 2003 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk

Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk Speciale Cand.ling.merc. Engelsk Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk - Et forslag til en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk, eksemplificeret ved den danske

Læs mere