En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen"

Transkript

1 En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst Skrevet af: Annette Dinesen Horsbøl Niels Verner Larsen Vejleder: Birthe Mousten Cand.ling.merc. speciale Engelsk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet December

2 1. Indledning Forbehold Deadline Definition af en teknisk tekst (Annette) Fagsprog Leksikalsk orienteret fagsprog Stilistisk orienteret fagsprog Pragmatisk orienteret fagsprog Vidensorienteret fagsprog Teksttyper og genrer Teknisk sprogbrug Verbalfraser Passiv Nominalisering Nominalfraser Participialkonstruktioner Komposita Delkonklusion Oversættelsesstrategier (Niels) Oversættelsesenheder Teksten, den globale oversættelsesenhed Tekstanalyse (Annette) Afsender og modtager Målgruppe Analyse af kildeteksten Globale oversættelsesstrategier (Annette) De lokale oversættelsesenheder (Niels) Sætningen Sammenhængen Konnektorer Argumentative markører Anaforer Inferenser Ledstilling og kommunikativ dynamik Deiksis og de ekstratekstuelle referencer Det sammensatte udtryk og flerordsstørrelser Den overførte betydning Ordet Semerne De lokale oversættelsesstrategier (Niels) De tre direkte oversættelsesstrategier Lån Oversættelseslån Ordret oversættelse De fire indirekte oversættelsesstrategier Ordklasseskift Synsvinkelskift Ækvivalens

3 Tilpasning Delkonklusion Oversættelsesværktøjer Internet og ordbøger (Niels) Fordele og ulemper ved ordbøger Fordele og ulemper ved Internet Internetværktøjer - Ordbogen.com Internetværktøjer - Google Citationstegn Not-operatoren (udelukkelse af bestemte ord) Søgning på stopord Wildcard-søgning Billedsøgning Opsummering Internetværktøjer - Wikipedia.org/dk Delkonklusion Kildekritik (Annette) Cancer.dk Biokemi.org BioTIK.dk Medterms.com Ugeskriftet.dk Ku.dk og andre højere undervisningsinstitutioner Delkonklusion Informationssøgning (Annette) Modellen med flere tilgange Bærplukningsmodellen Delkonklusion Oversættelsesprocessen (Annette) Kategori 3 (Niels) Opsummering Kategori 4 (Niels) Opsummering Kategori 2(Annette) Opsummering Kategori 1(Annette) Opsummering Delkonklusion (Annette) Konklusion Executive Summary Litteraturliste Bilag 1 - vedlagt kilde Bilag 2 - oversættelsen Bilag 3 - kildeteksten

4 1. Indledning Internettet har, siden det blev opfundet, udviklet sig til, at være et af de bedste oversættelsesværktøjer man kan finde, hvis man ser bort fra ordbøgerne, som ikke længere er tilstrækkelige. Internettet stiller nye krav til oversætteren og dennes tilgang til oversættelsen, da der er mange muligheder for at finde termer på målsproget, definitioner af termer på både kilde- og målsproget og finde ud af, i hvilke forbindelser i en given kontekst en term bruges. Dette kan man ikke med ordbøgerne, der i sagens natur ikke kan tage højde for alle givne kontekster. Specielt når det gælder fagsproglig oversættelse, er internettet uundværligt, da videnskaben og teknologien er i en rivende udvikling, der kræver nye termer og begreber og oversættelser af disse. Internettets uendelige størrelse gør det svært at overskue, hvor man kan finde den information, man skal bruge, og besidder man ikke den relevante, korrekte viden om internettets værktøjer, samt hvordan disse anvendes, er det svært at udnytte internettet ordentligt i praksis. Selvom man har både internetværktøjer og ordbøger, er det dog stadig nødvendigt at have et vist kendskab til oversættelsesteori- og strategier. Derfor er det spændende og ikke mindst relevant at undersøge, hvordan man med en kombination af relevante oversættelsesstrategier, ordbøger og internetværktøjer kan lave den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har i dette speciale valgt at beskæftige os med oversættelse inden for den videnskabelige og teknologiske genre, da vi synes, at mulighederne og udviklingen i denne genre er spændende set i forhold til brugen af internettet. Vores fremgangsmåde er baseret på først, at definere hvad en teknisk tekst er ved, at se på hvilke stilistiske træk disse tekster har, da der ikke findes en fast definition på dette, hvorefter vi vil gennemgå en relevant oversættelsesteori og -strategier for at finde ud af, hvilke strategier der kan anvendes i forbindelse med fagsproglig oversættelse. Herefter afprøver vi resultaterne på en oversættelse i en rent praktisk del, hvor vi også viser, hvordan man kan bruge udvalgte internetværktøjer baseret på teori om informationssøgning. På 4

5 denne måde gennemgår vi den proces, man som oversætter skal igennem for, at kunne levere den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har prøvet at lave oversættelsen under så realistiske arbejdsforhold som muligt, hvilket betyder, at vi på forhånd havde fastlagt en deadline på tre dage til at lave oversættelsen. Dette har vi gjort for at simulere en realistisk arbejdssituation. 2. Forbehold Til gruppespecialer, hvor gruppen består af to personer, er kravet at man skriver mellem normalsider. En normalside svarer til tegn ekskl. blanktegn. Dette speciale er på 194 sider, hvilket svarer til tegn /2.200 = 95 normalsider. Grunden til det store antal sider, hvis man ikke tager højde for normalsider, er at vi har benyttet os meget af screen dumps til at illustrere vores Google-søgninger, og selvom vi har begrænset omfanget af disse til kun at tage de mest relevante med fylder denne del af specialet meget. Annette tegn /2200 = 48 normalsider Niels tegn /2200 = 47 normalsider Afsnittet i kildeteksten Materials and Metohds har vi ikke oversat, da det er udover vores kompetenceområde, ligesom vi heller ikke har oversat billedteksterne, da dette ikke var relevant for at bevise vores tese. Til sidst vil vi gerne gøre opmærksom på, at der kan forekomme forskelle på resultater i ordbogen.com. Ligesom der kan være forskelle på resultaterne fra Google-søgningerne, da der hele tiden bliver tilføjet og fjernet sider fra Internettet. 5

6 3. Deadline Formålet med oversættelsen var ikke at lave den perfekte oversættelse men derimod en brugbar oversættelse inden for den deadline man ville have som freelance oversætter eller oversætter i en virksomhed. Normalen er, at man oversætter et vist antal ord om dagen afhængig af tekstens sværhedsgrad. Kildeteksten er på ca ord og er af en meget høj teknisk sværhedsgrad, hvorfor vi har sat en deadline på 3 dage til at lave oversættelsen. 4. Definition af en teknisk tekst Det er ikke nogen endelig definition på, hvad en teknisk tekst er, derfor vil vi, ved at kigge nærmere på fagsprog, teksttyper, den tekniske genre og stilistiske træk, komme frem til vores definition af en teknisk tekst Fagsprog Fagsprog knytter sig til bestemte grupper i samfundet, bestemte fagområder og fagspecifikke opgaver og en bestemt vidensbase. Ifølge Jan Engberg er der fire måder at inddele fagsprog på: Leksikalsk orienteret Stilistisk orienteret Pragmatisk orienteret Vidensorienteret Vi vil i det følgende kort beskrive disse fire kategorier Leksikalsk orienteret fagsprog Når man snakker om leksikalsk orienteret fagsprog, er det fagordene, der er i fokus. Der bliver lagt vægt på, at fagsproget er karakteriseret ved ord, som har en svæver betydning, og som angår specielle begreber inden for et fag, og derfor er der forskel på fagsprog og dagligdagsprog. I dagligdagssproget kan ét ord anvendes om flere forskellige genstande, men i fagsprog kan ét fagord 6

7 kun anvendes om én bestemt genstand, da disse ord er meget snævert definerede og som følge deraf har en præcis betydning. Derfor kan man sige, at fagord mere eller mindre har en kontekstfri betydning inden for fagsproget, da de, fordi de er så snævert definerede, er knyttet til specifikke genstande inden for det relevante fagområde. I den leksikalske tilgang til fagsprog opfattes det dagligdags ordforråd som en mængde af et sprogs samlede ordforråd og fagsprogets ordforråd som andre mængder af hele sprogets ordforråd. De to mængder overlapper hinanden, da der også i fagsproglige tekster anvendes ord fra dagligdagssproget Stilistisk orienteret fagsprog Denne tilgang til fagsprog lægger mere vægt på beskrivelsen af stilen, af udvalget af ord og konstruktioner, end på funktionerne og sammenhængen mellem funktioner og sprog. Den stilistiske tilgang baserer sig på undersøgelser af store tekstmængder, der med henblik på deres funktion er ens, og hvor man ved optælling af sproglige elementer og former i disse tekster har det formål at finde ud af, hvilke sproglige elementer der er kendetegnende for specielle former for den faglige sprogbrug Pragmatisk orienteret fagsprog Denne tilgang er forskellig fra de to først nævnte, idet den tager udgangspunkt i funktionerne, de personer der udfører funktionerne og de situationer, som funktionerne udføres i. Den pragmatiske tilgang undersøger, hvilke sproglige virkemidler der anvendes til udførelsen af disse funktioner og ikke de enkelte sproglige midlers hyppighed i sig selv, som er tilfældet ved den stilistiske tilgang og ikke selve ordet og dets betydning, som er den leksikalske tilgang. Den pragmatiske tilgang fokuserer på hele sprogsystemets anvendelse i fagsproglige tekster for at opfylde bestemte mål beskrevet i teksten og ikke kun fagordene og deres relation til fagområdets genstande Vidensorienteret fagsprog Denne tilgang fokuserer mere på den viden, der ligger bag anvendelsen af et fagsprog, og om hvorvidt man er fagmand eller lægmand end på selve området og dets funktioner. 1 J. Engberg: Introduktion til fagsprogslingvistikken, Viborg 2003, pp Op. cit., pp Op. cit., pp

8 En tekst, der er skrevet i fagsprog, er skrevet på en måde, så man kan se ud fra de anvendte sproglige træk, hvorvidt afsenderen er i besiddelse af den viden, der gør, at han er fagmand. Det er også muligt at skrive en tekst om det samme emne, men uden at det er muligt at afgøre, hvorvidt afsenderen er fagmand eller lægmand, afsenderen er på denne måde neutral. En sådan tekst har den laveste grad af fagsproglighed, mens den markerede fagsproglige tekst har den højeste grad af fagsproglighed. I modsætning til de andre tilgange har den vidensorienterede tilgang ikke et særskilt dagligdagssprog. Tilgangen her er, at den enkelte person har forskellige grader af viden på forskellige fagområder, og på den måde kan vi være fagmænd på et område og lægmænd på et andet, hvilket kommer til udtryk i de fagsproglige tekster, vi skriver. 4 Disse fire tilgange til fagsprog er også relevante, når man skal oversætte ikke bare en teknisk tekst, men tekster generelt. At tilgangene er delt op i fire betyder ikke, at man kun anvender en af dem. Fra vores synspunkt er det mere naturligt at sige, at man anvender flere af tilgangene til fagsprog på hver sin måde på hver sit tidspunkt i oversættelsesprocessen, hvilket også kommer til udtryk i vores google-søgning senere i processen. Dog kan man diskutere, hvorvidt den pragmatiske tilgang er relevant for selve arbejdet med oversættelsen. Medmindre oversætteren har fået andet at vide, skal målteksten have samme funktion som kildeteksten, og derfor er der efter vores mening ikke så meget fokus på den pragmatiske tilgang som på de tre andre tilgange, da de mere går ud på at finde betydningen af fagtermerne, og hvordan de bruges på målsproget. Afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation vil derfor altid være den samme. Der hvor man kan sige, at man fokuserer lidt mere på den pragmatiske tilgang og ikke så meget på den leksikalske, stilistiske eller vidensorienterede tilgang, er når man overvejer, hvilke konnektorer og argumentative markører man skal bruge for ikke at gengive afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation enten for svagt eller for stærkt. Sådan som vi ser det, anvender man derfor under oversættelsesprocessen den leksikalske tilgang til at finde ud af, hvad fagtermerne i kildeteksten betyder, og hvordan de skal oversættes i målteksten. Den stilistiske tilgang anvendes til at finde ud af, hvilke stilistiske træk der er hyppige i lignende tekster på målsproget inden for det samme emne. Den vidensorienterede tilgang bruger man til dels også i denne proces til at finde ud af, hvilken tilgang man skal have til fagtermerne; om de skal 4 Op. cit., pp

9 oversættes på samme niveau i målteksten som i kildeteksten, eller om det er nødvendigt at tilføje forklaringer og bruge mere almensproglige ord. Dette kommer an på modtageren af oversættelsen, hvorfor det er vigtigt at have en definition af sin målgruppe. Den pragmatiske tilgang er ikke en tilgang, vi bruger lige så aktivt under oversættelsesprocessen, som de tre andre tilgange, da det at målteksten skal have samme funktion som kildeteksten, er noget, der hele tiden ligger i baghovedet Teksttyper og genrer Fagsproglige tekster kan inddeles i forskellige typer: 6 Deskriptiv, der fokuserer på beskrivelsen af, hvordan genstande eller personer ser ud. Dette kan ofte forekomme i form af billeder i tekniske tekster, da nogle ting er nemmere at beskrive ved hjælp af et billede Narrativ, der fokuserer på beskrivelsen af hændelser. Ekspositorisk, der fokuserer på forklaringen af, hvordan noget er bygget op eller sat sammen. Argumentativ, der fokuserer på eksplicit at overbevise modtageren om det rigtige eller forkerte i det synspunkt, der gøres udtryk for i teksten. Instruerende, der fokuserer på, at teksten skal bruges til at fortælle andre, hvad de skal gøre. Kort sagt kan man sige, at deskriptive tekster fokuserer på, hvordan det ser ud, narrative på hvad der sker, og ekspositoriske på hvordan det er lavet. Ifølge den finske sprogforsker Christer Laurén kan fagsproglige tekster deles op i to genrer: 7 Den nomotetiske genre som indeholder videnskabelige tekster og søger lovmæssigheder i naturfænomener. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en naturvidenskabelig tekst, da disse tekster har til hovedopgave at studere naturen for at finde forklaringer på spørgsmål og fænomener, som opstår inden for dette område. Som hovedregel kan man sige, at tekster i den nomotetiske genre er (natur)videnskabelige tekster, som opstiller generelle årsagssammenhænge på baggrund af iagttagelser og eksperimenter. 5 Op. cit., p Op. cit., pp Op. cit., pp

10 Den idiografiske genre indeholder videnskabelige tekster, som har til hovedopgave at beskrive og forstå individuelle hændelser for et bestemt forløb. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en juridisk tekst, da disse tekster ser på den konkrete situation og på den måde forsøger, gennem beskrivelser af så mange faktorer som muligt, at forstå hvorfor en bestemt hændelse tager en bestemt form. I modsætning til den nomotetiske genre beskriver man her specielle årsager i stedet for generelle årsager. Ud fra denne opdeling af de fagsproglige genrer fremgår det tydeligt, at tekniske tekster ikke hører til den idiografiske genre, men derimod til den nomotetiske genre, da resultater af eksperimenter vil være de samme uanset hvor i verden, og i hvilken kultur de bliver udført, så længe de bliver udført på samme måde. Hvorimod i den idiografiske genre spiller der andre ting ind såsom, hvor i verden den juridiske handling finder sted og i hvilken kultur. F.eks. vil udfaldet af en retssag sikkert ikke blive den samme i et kristent land og et muslimsk land. Tekster i denne genre er kulturbundne, hvorimod tekster i den nomotetiske genre er kulturneutrale. Naturvidenskaben opfører sig ens i alle lande og alle kulturer. En anden forskel på disse to genrer er teksttyperne, der optræder i disse genrer. I den nomotetiske genre vil man typisk finde tekster, der overvejende er deskriptive, narrative, ekspositoriske og instruerende, da denne type tekster søger at informere om, hvordan elementer i verden hænger sammen, ser ud og hvordan man gør. Mens tekster i den idiografiske genre overvejende vil være argumenterende, da de søger at argumentere for en den synsvinkel, der er til stede i teksten. I denne genre kan der være forskellige opfattelser af, hvordan tingene hænger sammen, hvorfor det er nødvendigt at argumentere for sine synsvinkler. Endnu en forskel på tekster i disse to genrer er, at i den nomotetiske genre vil teksterne ofte benytte sig af andre former for sprog end det skrevne og talte. Det er almindeligt, at der i tekniske tekster anvendes andre semiotiske systemer f.eks. diagrammer og tegninger, der mere overskueligt kan forklare en sammenhæng, end hvis man skulle forklare den kun ved hjælp at skrift eller tale. 10

11 Ifølge Dr. Jody Byrne, som underviser i Translation Studies ved University of Sheffield, er det muligt at lave endnu en opdeling af de nomotetiske tekster i to undergrupper. 8 Tekniske videnskabelige tekster såsom rapporter Tekniske tekster såsom produktbeskrivelser, manualer og instruktioner One of the easiest ways of disambiguating the matter is to look at the words themselves: Scientific and technical: Scientific relates to science which is defined by the Chambers Dictionary as knowledge ascertained by observation and experiment, critically tested, systematised and brought under general principles. Technical related to technology which is defined by the Concise Oxford English Dictionary as the application of scientific knowledge for practical purposes. 9 Fra dette kan man udlede, at scientific er den videnskabelige og teoretiske del af det tekniske spektrum såsom rapporter, mens technical er den rent tekniske del, hvor man bruger den videnskabelige viden rent praktisk såsom manualer, produktbeskrivelser og instruktioner. På dansk har man ikke denne skildring, da teknisk oversættelse og tekniske tekster bruges både videnskabeligt og teknisk. Man kan dog argumentere for at opdele de tekniske tekster på dansk i tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster, hvilket vi også har gjort i det ovenstående, hvor vi præsenterede de to undergrupper. I dette speciale bruger vi imidlertid teknisk som et overbegreb for både tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster. Denne inddeling i videnskabelig og teknisk kan også have en konsekvens for sprogbrugen, da man i rapporter vil skrive mere simpelt, sammenhængende og flydende end i en produktbeskrivelse eller en instruktion som til en større del vil være præget af en tungere sætningskonstruktion. Dette er der også et eksempel på i vores tekst. Den er skrevet i rapport-form, men i metodeafsnittet, som ikke er en del af vores oversættelse, bliver den meget teknisk og tungere at læse end resten af teksten. Human ES cells were plated on irradiated (35 gray g irradiation) mouse embryonic fibroblasts. Culture medium for the present work consisted of 80% KnockOut Dulbecco s modified Eagle s medium, an optimized medium for mouse ES cells (Gibco BRL, Rockville, MD), 1 mm L-glutamine, 0.1 mm b-mercaptoethanol, and 1% nonessential amino acids stock (Gibco BRL), supplemented 8 J. Byrne: Technical Translation, Sheffield, 2006, p Op. cit.,

12 with either 20% fetal bovine serum (HyClone, Logan, UT) or 20% KnockOut SR, a serum replacer optimized for mouse ES cells (Gibco BRL). 10 Som det fremgår af ovenstående uddrag af metode- og materialeafsnittet fra vores kildetekst, er det meget tungere at læse end resten af teksten, da der er mange forkortelser og mange navne på produkter, der er brugt til de undersøgelser, der er blevet lavet. Hvis modtageren ikke er på ekspertniveau, vil dette afsnit være sværere af forstå end resten af rapporten. Man kan sige, at metodeafsnittet i denne sammenhæng er det tekniske tekniske afsnit i modsætning til resten af kildeteksten, der er videnskabelig, da det viser, hvordan man ved hjælp af videnskaben har brugt bestemte metoder og midler til at opnå de resultater, der er beskrevet i rapporten. Man kan ikke, som sådan, lave en skilning mellem hvilke af teksttyperne, der er videnskabelige og hvilke der er tekniske, da de alle vil have deskriptive, narrative, ekspositoriske eller instruerende træk. Dog kan man sige, at en teknisk tekst vil være mere instruerende end en videnskabelig tekst Teknisk sprogbrug For at kunne give vores definition af, hvad en teknisk tekst er, mener vi, at det er vigtigt at se på, hvilke træk en teknisk tekst har. Derfor har dette afsnit til formål at beskrive de elementer i en teknisk tekst, der gør at en sådan tekst fra den nomotetiske genre adskiller sig fra tekster i den idiografiske genre og almene sproglige tekster generelt Verbalfraser 11 Tekniske tekster er ofte upersonlige og objektive, hvorfor der ofte gøres brug af den passive form. Hvis det er nødvendigt at angive agens, kan en præpositionsfrase tilføjes. Når man møder verber der angiver handling, er det ofte verber såsom at køre, at producere, at generere osv. Brugen af verbalfraser i teknisk engelsk er lidt forskellig fra dagligdags engelsk, idet både mennesker og genstande kan være agenter og dermed verbalfrasens subjekt. Hvorimod der på mange andre europæiske sprog foretrækkes en menneskelig agent. 10 Se bilag 3 11 B. Mousten: Communicating English for Science and Technology, Århus 2004, p

13 Den engelske simple tense er mest anvendt i tekniske tekster, da processer og fakta er beskrevet generelt og ikke i relation til tid eller handling, hvorimod den engelske progressive tense ligger vægt på, at processen ikke er afsluttet eller finder sted lige nu Passiv 12 Passiv bruges til at flytte fokus fra agenten til genstanden, hvilket ofte bruges inden for teknisk sprogbrug, da det er handlinger og genstande, der er i fokus og ikke personen bag handlingen. Dette medvirker også til, at teksten bliver mere upersonlig og objektiv. En anden form for passiv er pseudo-passiv, der er en verbal form som har en aktiv form grammatisk, men hvor meningen er passiv. Denne form for passiv er nok en af de hyppigst forekommende inden for teknisk sprogbrug. 13 Der hersker dog en del uenighed omkring brugen af passiv i tekniske tekster, og nogle teoretikere som f.eks. Robert A. Day mener at: Passive-voice sentences are always wordier than active-voice sentences. Therefore, the guideline should be: The passive voice should be avoided. 14 og at: The main reason for avoiding the passive voice is not it wordiness, but its confusion as to who is doing what to whom. More often than not, the confusion results from avoidance of first-person pronouns. 15 Robert A. Day modsiger sig selv her: først siger han, at man skal undgå passiv fordi sætningerne er længere, og senere siger han, at sætningslængden ikke er grunden til, at man skal undgå passiv, men at man skal undgå brugen af passiv, fordi der ofte kan opstå forvirring om, hvem der udfører processen. Han mener yderligere, at en del af forvirringen opstår, fordi man ikke bruger pronomener i første person, men dette er jo hele kernen i teknisk sprogbrug; at man netop bruger 12 Engberg, op. cit., p Mousten, op. cit., p Robert A. Day: Scientific English, Arizona 1995, p Op. cit., p

14 passiv ofte og derved ikke pronomener, fordi det ikke er vigtigt at vide, hvem der udfører handlingen, men hvad der sker, når handlingen udføres, fordi teknisk sprog er informationsorienteret, som også Jan Engberg skriver i sin bog Introduktion til fagsprogslingvistikken. Blandt de vigtigste træk for fagsprogets udseende er, at teknisk fagsprog overvejende er en informationsorienteret form for fagsprog. Det betyder, at det i tekniske fagsprog i sin ideelle form må være organiseret sådan, at det sætter det beskrevne i fokus for kommunikationen, og på den måde giver den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette ideal er, at den beskrivende og de personer, der udfører handlinger med det, der beskrives, eller som udfører de handlinger, der beskrives, skal optræde så lidt som muligt i en ideel teknisk tekst. 16 Når det kommer til brugen af passiv i tekniske tekster, er vi enige med Jan Engberg. Når vægten i tekniske tekster ikke ligger på hvem, der udfører handlingen, men selve handlingen er det ikke nødvendigt at beskrive det i aktive sætninger. I denne forbindelse er brugen af personlige pronomener ikke forvirrende, ligesom Robert A. Day hævder i sin bog Scientific English, da det ganske enkelt ikke er nødvendigt at vide, hvem der udfører handlingen. Det ville virke underligt, hvis der i brugsanvisninger stod Du skal trykke på play i stedet for tryk på play. Læseren ved jo godt, at det er ham eller hende der skal udføre handlingen, og på samme måde vil man, når man læser en teknisk tekst, også godt være klar over, at der er mennesker bag de handlinger der udføres. Det er bare ikke de mennesker, det drejer sig om, men derimod selve handlingen, og hvad der sker når den udføres. Et andet kendetegn for teknisk sprog er, at det er objektivt, og denne objektivitet opnås bedst ved brugen af passive sætninger, så der igen ikke er fokus på den person, der udfører handlingen og denne persons meninger. Robert A. Day hører til den gruppe af teoretikere der mener, at teknisk sprog skal være simpelt, og derfor kan man godt forstå, hvorfor han mener, at man skal undgå brugen af passive sætninger, men kendetegnene ved teknisk sprog er jo netop, at der er komplekse sætninger ofte med lange nominalfraser som Birthe Mousten skriver i sin bog Communicating English for Science and Technology 16 Engberg, op.cit., p

15 The sentence structure in EST varies from the general use of the sentence structure. First and foremost, it is far more complex with especially long pre-modifications, but also post-modifications, in the form of noun phrases 17 Igen er vi uenige med Robert A. Day, da vi i processen med at udvælge den tekst, som vi skulle oversætte i forbindelse med dette speciale, oftere fandt tekster, der var præget af passiv og af lange og komplekse sætninger i overensstemmelse med, hvordan både Jan Engberg og Birthe Mousten karakteriserer teknisk sprogbrug, end tekster, der var simple i sprogbrugen, og holdte sig til korte sætninger, der overvejende var aktive. Vi fastslog tidligere, at en teknisk tekst overvejende er informationsorienteret, og dette har naturligvis nogle konsekvenser for udformningen af teksten. Både dansk og engelsk teknisk fagsprog sætter det beskrevne i fokus, for på den måde at give den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette vil være, at den beskrivende og de personer der udfører handlinger med det, der skal beskrives, eller handlinger der skal beskrives, skal optræde så lidt som muligt. Man fjerner simpelthen den aktive person fra teksten. Dette kan gøres på forskellige måder: Nominalisering 18 Nominalisering er verber, der ofte anvendes til at udtrykke handlinger, som bliver ændret til substantiver. Nominaliserede verber kaldes verbalsubstantiver og optræder i forbindelse med præpositionsforbindelser eller sammen med betydningssvage verber såsom foregå, have eller være. Ved at danne verbalsubstantiver bliver handlingen og kohærens udført af substantiverne og nominalfraserne, hvilket er kendetegnende for tekniske tekster. 17 Mousten, op. cit., p Engberg, op. cit., p

16 Nominalfraser 19 Nominalfraser i teknisk sprog er normalt meget komplekse og har lange pre-modifikationer og postmodifikationer. Man skelner mellem tre elementer: Kernen, som de andre elementer dannes omkring, og som angiver kongruens og andre former for overensstemmelser for sætningen uden for nominalfrasen. Pre-modifikation, som indeholder alle elementer (normalt adjektiver og substantiver), der står foran kernen i nominalfrasen. Post-modifikation, som indeholder alle elementer, der står efter kernen. Hvilket normalt er prepositionsfraser, ikke-finite sætninger og relativsætninger. Nominalfraser er ofte tvetydige, da forholdet mellem modifikatorne og kernen kan variere. Nogle gange er det en beskrivelse af modifikatoren, og andre gange beskriver modifikatoren kernen Participialkonstruktioner 20 I danske tekniske tekster forekommer der både foranstillede og efterstillede participialkonstruktioner, men normalt er kun de efterstillede udvidede. I tekniske tekster er der også bestemte måder at danne ord på, som er kendetegnede for denne genre, pga. den informationsfunktion, teksterne skal udfylde. Det drejer sig om substantiver, som skal angive en genstand eller en proces på en måde, så den kan indgå som subjekt i en deagentiveret sætning og adjektiver, som skal angive egenskaber ved en genstand eller en proces, som skal beskrives i den tekniske tekst. At det ikke er agenten, der er i fokus, men det der gøres noget ved, kommer også til udtryk i de verber, der bruges i teksten: Verber, der ikke angiver handling: at være, at blive, at forblive, at resultere i, at involvere osv. Hvis det er nødvendigt at angive handling lavet af en person eller maskine bruges der: Verber der angiver handling: at installere, at hamre, at skubbe osv. 19 Mousten, op. cit., pp. 14 og Op. cit., p

17 Komposita 21 Komposita er sammensætninger af selvstændige ord til nye selvstændige ord og har selvsagt med substantiver at gøre. Dette stilistiske træk er kun at finde i danske tekster, da engelsk ikke bruger sammensatte navneord på samme måde som dansk. Derivation er tilføjelse af foranstillede eller efterstillede elementer uden egen betydning til selvstændige ord. Der er ingen grænse for længden af komposita i en fagsproglig tekst, men jo længere de er, jo højere grad af faglighed forudsættes det, at modtageren har. Man kan også danne substantiver ved afledning. Der dannes substantiver på basis af verber og så tilføjes der et præfix (trans-, inter-, under-) eller suffix (-else, -ing, -ion). Det ses ofte at internationale præ- og suffixer bruges i tekniske tekster, hvilket er en følge af, at tekniske begreber er kulturneutrale, og derfor er der en tendens til, at man på de højeste faglighedsniveauer anvender afledningsmekanismer, der er kendt fra andre sprog. Der er også en tendens til, at man overtager fremmede termer mere eller mindre direkte i den danske tekst. Dog vil der næsten altid ske en tilpasning af disse termer, så de kommer til at ligne danske ord. Hvad angår adjektiver bruges der en blanding af fremmede suffixer (-et, -al) og dagligdags (-lig, - isk) Delkonklusion Ud fra de beskrevne teksttyper, genrer og stilistiske træk mener vi at kunne definere en teknisk tekst, som en tekst, der enten er overvejende deskriptiv, narrativ, ekspositorisk eller instruerende og inden for en nomotetiske genre. Endvidere skal teksten for at kunne betegnes som værende en teknisk tekst indeholde, ikke nødvendigvis alle, men en stor del af ovenstående stilistiske træk. Herunder har vi opstillet de stilistiske træk beskrevet i de foregående afsnit og givet eksempler fra vores kildetekst. På denne måde er det nemmere at overskue, hvilke stilistiske træk kildeteksten benytter og hvorfor vi mener, at den kildetekst vi har valgt, er en teknisk tekst. 21 Ibid. 17

18 Teksttype Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 22 Deskriptiv X Der er mange billeder i kildeteksten, der bruges som illustrationer. The previously described human ES cell lines appeared to be a morphologically homogeneous population of cells and expressed cell surface markers characteristic of clonally derived primate ES cells. Narrativ X To demonstrate the long-term pluripotency and replicative immortality of single human ES cells, we have derived clonal human ES cell lines. Ekspositorisk X The H9 cell line was recloned by placing cells individually into wells of a 96-well plate under direct microscopic observation. Argumentativ X Instruerende X Genre Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 23 Nomotetisk X Det er en naturvidenskabelig tekst Idiografiske X Stilistiske træk Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 24 Verbalfraser Simple tense X The fibroblast feeder layer remains the most poorly defined component of the human ES cell culture environment. 22 Se bilag 3 23 Ibid. 24 Ibid. 18

19 Progressive tense X However, to date, H9 is still proliferating well at PD 304. Upersonlig X Serum is a complex mixture Ikke-menneskelig agent og X Identifying the factors that the fibroblasts produce handlingsverbum Passiv X have been derived 25, was used Pseudo-passiv X the repost addresses two critical issues:, the telomere hypothesis suggests Nominalisering X the addition of, evaluation of Nominalfraser X Human pluripotent cell lines, experimental mamalian developmental biology, well-vascularized extraembryonic tissue Participialkonstruktioner X Populations destroyed by disease, Komposita X *Engelsk bruger ikke sammensatte navneord på samme måde som på dansk. Det fremgår af ovenstående tabeller, at vores kildetekst besidder en stor del af de elementer, der er medvirkende til, at den kan klassificeres som værende en teknisk videnskabelig tekst, og endda som en teknisk videnskabelig tekst pga. dens udformning som en rapport. Denne viden om de forskellige tilgange til fagsprog og inddelingen af tekniske tekster i genrer og typer samt de stilistiske træk danner grundlag for den videre oversættelsesproces

20 5. Oversættelsesstrategier Efter man har identificeret, hvilken teksttype der er tale om, er det næste trin i oversættelsesprocessen at finde ud af, hvilken teoretisk tilgang man vil have til oversættelsen både på et overordnet plan med globale oversættelsesstrategier og et underordnet plan med lokale oversættelsesstrategier. I det følgende vil vi gennemgå de oversættelsesstrategier, vi har anvendt i forbindelse med vores oversættelse, som er baseret på teorien i Lita Lundquists bog Oversættelse. Grunden til, at vi har valgt lige præcis denne teori, er, at vi mener, at den som udgangspunkt virker til at dække alle de oversættelsesteoretiske områder, vi forventer at skulle berøre i forbindelse med vores oversættelse. Lundquist introducerer tre elementer i forbindelse med sin oversættelsesteori: de lokale oversættelsesstrategier, de globale oversættelsesstrategier samt oversættelsesenhederne, der danner grundlaget for valg og anvendelse af de lokale og globale oversættelsesstrategier. Vi vil beskrive hvert af disse tre elementer og derefter vurdere og analysere hvert af elementerne i forhold til den oversættelse, vi har lavet, samt komme med en evaluering af de oversættelsesteorier, som Lundquist beskriver. Formålet med denne fremgangsmåde er at klargøre, hvilke dele af Lundquists oversættelsesteori der bedst kan anvendes i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster Oversættelsesenheder 26 Det første, grundlæggende, element i Lita Lundquists oversættelsesteori er oversættelsesenhederne, som hun definerer, som de enkelte betydningsenheder en tekst kan bestå af. Ifølge Lundquists oversættelsesteori skal der i forbindelse med anvendelse af både lokale og globale oversættelsesstrategier først udpeges en konkret oversættelsesenhed, hvorefter der kan anvendes en oversættelsesstrategi til at oversætte denne enhed. 26 Lita Lundquist: Oversættelse, Frederiksberg 2005, pp

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder:

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere?

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? Et speciale om dansk tekstning af amerikansk humor Navn: Tina Henriksen Friis Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Uddannelse: Cand.ling.merc

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Oversættelse af EU-dokumenter

Oversættelse af EU-dokumenter Oversættelse af EU-dokumenter - en undersøgelse af retningslinjer for oversættelse inden for Den Europæiske Union SPECIALE Tina Thorsø Yde Sørensen Handelshøjskolen i Århus Cand.ling.merc.-studiet i spansk

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog.

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Udarbejdet af Kristin Andreassen Vejleder: Arnt Lykke Jakobsen, Institut for Internationale Sprogstudier

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 - et online opslagsværk af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 Vejleder: Henrik Køhler Simonsen, Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse Copenhagen Business School CLM Engelsk og Translatør & Tolk Speciale om Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse - en kvalitativ undersøgelse af brugen af de to oversættelsesstrategier i

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere?

Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Aarhus University, Business and Social Sciences, Department of Business Communication Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Randi Petersen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv Maskinoversættelse i et dansk perspektiv - En empirisk undersøgelse af kvaliteten af maskinoversættelse for sprogparret engelsk- dansk - Af Marianne Lund Laursen (404468) Vejleder: Anne Gram Schjoldager

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere