ALMEN HISTOLOGI. Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall

Transkript

1 ALMEN HISTOLOGI Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall

2 Fiksering Indstøbning Snit Farvning Montering

3 4 VÆVSTYPER Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv

4 EPITEL Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv tætlejrede celler beklæder overflader og/eller producerer sekret Inddeling: dækepitel kirtelepitel

5 STØTTEVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv meget grundsubstans få celler Inddeling: bindevæv bruskvæv benvæv blod og lymfe

6 MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv evne til kontraktion Inddeling: glat muskulatur tværstribet muskulatur hjertemuskulatur

7 NERVEVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv veludviklet ledningsevne bl a neuroner

8

9 EPITEL - almen histologi

10 Epitel dækepitel kirtelepitel

11 Epitel dækepitel beskytter beskytter det underliggende bindevæv mod udefrakommende irritamenter

12 Epitel dækepitels beskytter beskytter mod: bakterier mekaniske og termiske påvirkninger væsketab

13 Epitel dækepitel fladerne er beskyttede ingen sammenvoksning

14 Epitel dækepitel på overflader undtagelse: overflader i ledhuler og seneskeder mangler epitel

15 overfladeepitel med flere Epitel funktioner overfladeepitelet i mavesækken har her tillige kirtelfunktion, idet samtlige celler secernerer slim & saltsyre

16 epitel kan absorbere Epitel væske og opløste stoffer tarmenes epitelbeklædning er særlig velegnet til absorption.

17 epitel mangler kar, men Epitel indeholder mange nervetråde her ses fx et smagsløg hvor (N) er en nervetråd, der løber op i smagsløget.

18 Epitel bindevæv nedenunder bindevævet skal ernære epitelet, der mangler blodkar

19 epitel kan ikke modstå Epitel tryk med mindre det understøttes af bindevæv.

20 Epitel epitel hænger sammen

21 Epitel pga molekylære strukturer forbindelser mellem celler cytoskelet..

22 Epitel hemidesmosom

23 Epitel desmosom

24 Epitel intermediære filamenter

25 epitel hænger sammen pga molekylære strukturer Epitel forbindelser mellem celler: hemidesmosomer desmosomer cytoskelet: netværk af intermediære filamenter keratiner

26 epitel har forskellige Epitel funktioner beskyttelse sekretion absorption sensitive bifunktioner

27 Epitel celleform

28 Epitel Epitelcellers form A Pladeformet B Kubisk C Prismatisk

29 Epitel

30 Epitel flerlaget pladeepitel pladeformede i overfladen prismatiske/kubiske i dybere lag uforhornet forhornet

31 Epitel enlaget pladeepitel flade celler med uregelmæssige kanter som fliser på et gulv endotel blodkar hjerte lymfekar mesotel i bughinden andre serøse hinder

32 flerlaget pladeepitel med Epitel forhorning cellerne deler sig og skubbes opad rest-keratin mv bliver ophobet Ved ortokeratose går cellekernerne tabt og celleresterne danner forhorningen

33 flerlaget pladeepitel uden Epitel forhorning findes fx i mundhulen, spiserøret og dele af svælget Ved parakeratose ses kerner i de pladeformede overflade celler, men de er mørke og små. De kaldes pyknotiske. Pyknotisk betyder lille og tæt.

34 Epitel kubisk epitel enlaget terningelignende celler i kirtelgange (A) flerlaget overgangsepitel i urinblæren (B)

35 prismatisk epitel A enlaget og enradet højde større end bredde kerner ligger ud for hinanden B enlaget og flerradet alle celler når basalmembranen celler har forskellige højde kernerække i forskellig højde tyndtarmepitel luftvejsepitel

36 dækepitel er forskelligt - Epitel sammenfatning enlaget: flerlaget: forhornet: enradet: flerradet: alle celler når basalmembranen celler står ovenpå hinanden keratinudfældning i overfladen kerner i samme række kerner i flere rækker ( pseudolagdelt )

37 Epitel dækepitel - typer Pladeepitel enlaget flerlaget Kubisk epitel enlaget flerlaget Prismatisk epitel enlaget flerlaget uforhornet/forhornet overgangsepitel enradet/flerradet (sjældent)

38 alle epitelceller har en Epitel basalmembran

39 Epitel luftvejsepitel enlaget flerradet prismatisk epitel har også fimrehår..

40 cytoplasmaudløbere 7 Mikrovilli Kinocilier Stereocilier Smagsstift (resorption) (fimrehår) (udløber) ( sansehår ) fx i tarm i luftveje i Cortiske i smagsløg bevægelige organ

41 KIRTELEPITEL EPITEL: dækepitel kirtelepitel

42 EPITEL: dækepitel kirtelepitel kirtelepitel UDFØRSELSGANG SEKRETORISKE CELLER

43 kirteltyper EPITEL: dækepitel kirtelepitel Eksokrine tømmes på overflade fx spytkirtler Endokrine tømmes i blodet fx hypofyse Ekso- & endokrine gør begge dele fx bugspytkirtel

44 endokrine kirtler EPITEL: dækepitel kirtelepitel A trabekulære endokrine kirtler danner epitelstrenge i et net med kapillærer B follikulære endokrine kirtler danner sække med sekret uden udførselsåbninger omgivet af bindevæv

45 eksokrine kirtler EPITEL: dækepitel kirtelepitel Unicellulære bægerceller fx i luftveje og tarm Multicellulære resten

46 endestykke (acinus) EPITEL: dækepitel kirtelepitel rør-formet drue-formet rør-drue-formet tubulært alveolært tubulo-alveolært

47 lobulus EPITEL: dækepitel kirtelepitel enhed bestående af udførselsgange og tilhørende endestykker 1-20 mm

48 endestykker: EPITEL: dækepitel kirtelepitel Serøse: runde kerner midt i cellerne lille lumen granuleret cytoplasma Mucøse: flade kerner basalt i cellerne stort lumen lyst cytoplasma

49 blandede endestykker EPITEL: dækepitel kirtelepitel serøse celler i lukket ende mucøse celler i åbne ende

50 sekretets art: EPITEL: dækepitel kirtelepitel serøst vandigt mucøst slimet sero-mucøst blandet