Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk

Transkript

1 Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk En empirisk undersøgelse af forskellige oversættelsesmetoder i tekniske forbrugertekster med særligt fokus på den ortografiske repræsentation Kandidatafhandling Udarbejdet af: Thomas Brøndel Frost Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen Business School Cand.ling.merc Tolk og translatør December 2011 Antal normalsider: 79,8 Antal typeenheder:

2 Abstract Translating nominal compounds from English into Danish An empirical study of different translation methods in technical language consumer texts, with special attention to orthographic representation Nominal style is a predominant feature of both English and Danish technical language. The high frequency of complex and often very long nominal compounds in English consumer-oriented technical texts presents a problem for the Danish translator, as the possibility of nominal compounding in Danish is far more restricted than it is the case with English. The great difference between English and Danish nominal compounding is seen in the orthographic representation. Where English nominal compounds use separate orthography and hence split up a compound in separate units, Danish nominal compounds use solid orthography and are written in one word. Like in English, there are no structural limitations to the length or number of constituents in Danish nominal compounds. It must be assumed though, that in practice there is a limit for the length and complexity of such solid orthography Danish compounds, and that in some cases a translation by means of paraphrasing would be advisable. The compounds in question are often nonce formations which have not yet become established in the discourse community which the text is aimed at. Despite the fact that the formation of new words or nonce formations by means of compounding is following the orthographic conventions and is not structurally limited in neither English nor Danish, a direct translation into a Danish nominal compound may not be the most appropriate translation method when the receiver is the average consumer. This thesis examines the structure of English nominal compounds in technical consumer texts and their different possible translations into Danish. The purpose is to decide on a general method for translating English nominal compounds into Danish should they be translated directly into equivalent Danish compounds or should they be paraphrased? As a theoretical basis for the empirical study and the analysis, a great deal of attention is given to the identification and definition of a nominal compound. The difference between nominal compounds and syntactical nominal phrases is a subject of great divergence and therefore also a relevant one to examine and discuss in connection with 2

3 this thesis. The different views on the subject form the basis of a working definition of a nominal compound, which is used for picking out compounds to form part of the empirical study. In order to find answers to the question of an advisable translation method, a study was performed. By means of a questionnaire containing a series of English nominal compounds and different Danish translations, two respondent groups were asked to rate the different Danish translations from different criteria rooted in three different translation strategies. One respondent group consisting of state certified translators and the other group consisting of randomly selected consumers. The result of this questionnaire allows for a comparative analysis of the answers from the two groups of respondents. The study shows an overall tendency of agreement between the two groups of respondents. The answers given from the criteria relevant to consumer-oriented technical texts show that to a great extent, paraphrasing of nominal compounds is the preferred solution to at translation into Danish. Despite the overall tendency of agreement between the two groups of respondents, the translators show a fondness of the direct translations into Danish nominal compounds while the layman group to some extent accepts the separate orthography compounds, which do not follow orthographic conventions for Danish language. It is concluded that nonce formation English nominal compounds should generally be translated for layman receivers by means of paraphrasing. Nominal compounds which have become lexicalized and somewhat established in the discourse community in question will have the highest acceptability when translated into this lexicalized and established compound. 3

4 Indhold Abstract Indledning Motivation Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Konstruktioner, som ikke behandles i dette speciale Ad hoc-dannelser og leksikalisering Metode Empiri Teori Anvendt materiale Definitioner af kompositum Det danske kompositum Det engelske kompositum den umulige definition Det engelske kompositum en arbejdsdefinition Definition af nominalkompositum Nominalkompositum eller nominalfrase? Kriterier til identificering af nominalkomposita Fonologiske kriterier Morfologiske kriterier Semantiske kriterier Semantiske relationer i nominalkomposita Sammenfatning af semantiske relationer Fire typer af nominalkomposita Endocentriske nominalkomposita Exocentriske komposita Appositionelle komposita Kopulative komposita Ortografi Engelske komposita Danske komposita

5 2.7 Oversættelsesteori Globale og lokale oversættelsesstrategier Oversættelse af nominalkomposita Ordret oversættelse eller opløsning? Empiri Testens opbygning Oplysninger om respondent Testens indhold Udvælgelse af respondenter Fejlkilder og usikkerheder Definition af begreber i testen Rendyrket funktionel oversættelse Analyse og diskussion Præsentation og oversættelse af komposita i testen a) The browser interface language b) Manual transmission operation c) Advanced spam identification capabilities d) safety belt energy management retractors e) lemon wedges Komparativ analyse af testresultater a) The browser interface language b) Manual transmission operation c) Advanced spam identification capabilities d) safety belt energy management retractors e) lemon wedges Sammenfatning af komparativ analyse af testresultater Konklusion Bibliografi Bilag Bilag 1: Kopi af test Bilag 2: Registrering og optælling af translatørgruppens besvarelser Bilag 3: Registrering og optælling af lægmandsgruppens besvarelser

6 1 Indledning Nominalkomposita kan være en stor udfordring i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster fra engelsk til dansk. Denne udfordring består i, at det engelske sprog tilbyder en stor frihed i forbindelse med dannelsen af disse konstruktioner en frihed der i høj grad gøres brug af hos forfatterne af engelske tekniske tekster, og det er denne frihed, der kan ende med at volde problemer for den danske oversætter og potentielt for den endelige modtager af teksten. Det danske sprog tilbyder nemlig langt mere begrænsede muligheder for dannelsen af denne type konstruktioner. Oversætteren vil altså kun i sjældne tilfælde kunne foretage en direkte oversættelse af disse konstruktioner, men må oftest tage midler såsom orddannelse ved sammensætning, bindestreger og forskellige former for omskrivning i brug. Her er det oversætteren, der står med beslutningen om, hvornår én løsning skal vælges frem for en anden. I engelsk teknisk sprog er der som sagt en stor frekvens af ofte meget lange og komplekse substantiviske komposita. Den høje frekvens af nominalkomposita gør sig særligt gældende inden for fagsproglige tekster, hvor det forudsættes, at læseren besidder en vis viden om emnet og den dertilhørende terminologi. Her stilles der høje krav til oversætterens indsigt og evne til at tilegne sig viden om tekstens emne for at kunne formidle kildetekstens indhold på nøjagtig vis. Udover det universelle krav om læsbarhed og idiomatisk sprog er det i høj grad tekstens fagligt specialiserede indhold, der er i fokus. Det er dog ikke kun inden for den meget specialiserede fagsprogsgenre, at oversætteren støder på nominalkomposita, som volder problemer, når de skal oversættes til dansk. Også engelske tekniske tekster rettet mod den almindelige forbruger har en tendens til at lægge sig op ad fagsprogsgenren og indeholder derfor også ofte mange af disse komposita. Her, hvor emnet normalvis er mindre specialiseret, end det er tilfældet i fagsproglige tekster, stilles der krav til oversætterens evne til at formidle kildetekstens indhold, på en måde så den giver den rette mening for modtageren, som i dette tilfælde er lægmand. Der er i dette tilfælde mindre fokus på tekstens fagspecifikke indhold og større fokus på tekstens overordnede formål samt på det rent sproglige. Når tekstens modtager er lægmand skal oversætteren nøje afstemme sine valg i forbindelse med oversættelsen af disse komposita, således at han/hun formidler 6

7 tekstens indhold på nøjagtig vis, og ikke mindst i et sprog, som giver mening for modtageren og fremkalder eventuelle påkrævede handlinger fra dennes side, hvis der er tale om appelbetonede tekster som f.eks. instruktionsmanualer. Oversætteren skal altså have flere kvalitetskriterier i spil i valget af oversættelsesstrategi og -løsning, hvor der således skal tages hensyn til ting som retskrivning, sprogpolitik fra kundens side, som kan stille krav til alt lige fra formalitetsniveau over idiomatisk sprog til tegnbegrænsning, men først og fremmest skal han sørge for, at teksten i sidste ende får en reel funktion hos slutbrugeren i kraft af, at denne ved gennemlæsning forstår tekstens indhold og dermed sættes i stand til at udføre eventuelle handlinger, som teksten har til formål at fremkalde. Det er dette valg, eller dilemma om man vil, hos oversætteren, jeg med denne opgave vil undersøge og om muligt udpege én oversættelsesløsning, der som udgangspunkt bør foretrækkes i forbindelse med oversættelse af nominalkomposita i engelske tekniske tekster, hvor modtageren er den almindelige danske forbruger. 1.1 Motivation I mit daglige arbejde med oversættelse af betjeningsmanualer, software, internettekster og lignende oplever jeg ofte, at tvivlen melder sig, når jeg skal vælge mellem den ene eller anden oversættelse af ofte meget lange engelske nominalkomposita. Jeg savner indsigt i, hvorledes modtageren af den oversatte tekst vurderer og opfatter den ene og den anden oversættelsesløsning. Motivationen for dette speciale er altså, at jeg ønsker et fingerpeg om, hvorledes modtagerne af de oversatte tekster opfatter og vurderer eksempelvis en direkte oversættelse af et kompositum over for eksempelvis en opløsning i en fri frase. Jeg håber således at kunne bruge resultaterne i dette speciale som støtte i mit daglige arbejde, når jeg støder på nominalkomposita, hvor jeg skal vælge én oversættelsesløsning frem for en anden. 1.2 Problemstilling I engelske tekster af teknisk karakter optræder der ofte meget lange substantiviske komposita, som ved direkte oversættelse til dansk sammenskrives i meget lange komposita. Disse kan blive så lange, at det kan tænkes at være vanskeligt for lægmand 7

8 at læse dem og endog afkode deres betydning. Dette problem kan ofte omgås gennem forskellige typer af parafrasering. Ved en sammenligning af de forskellige oversættelsesløsninger vil der dog ofte være forskelle i betydning, ækvivalens med kildeteksten samt stilistiske forskelle. Forskelle, som kan have større eller mindre betydning afhængigt af kommunikationssituationen og det diskursfællesskab, målsprogsteksten er rettet mod. Jeg ønsker at undersøge egnetheden af de forskellige oversættelsesløsninger, som oversætteren kan vælge mellem ved oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk. Jeg vil undersøge, hvorvidt hhv. translatør og lægmand foretrækker en direkte oversættelse ord for ord eller den ene eller anden form for parafrasering Problemformulering Hvorledes stemmer translatørers og lægmands vurdering af egnetheden af forskellige oversættelser af engelske nominalkomposita overens? Hvordan vurderes en direkte oversættelse til et dansk kompositum over for en form for parafrasering? Kan der udpeges en metode, der generelt bør tages udgangspunkt i ved oversættelse af denne type konstruktioner, når modtageren er lægmand? 1.3 Afgrænsning Jeg beskæftiger mig i dette speciale udelukkende med nominalkomposita altså komposita, der fungerer som substantiver i en sætning. (Se udredning for denne definition under teoriafsnittet der er langt fra enighed om en definition blandt teoretikerne). Der er hovedsageligt tale om nominalkomposita, som er dannet til den tekst, de optræder i, såkaldte ad hoc-dannelser, som er hyppige i tekster af teknisk karakter (Jakobsen 1992). Derfor vil der blive lagt særlig stor vægt på dannelse og analyse af komposita, som vil blive betragtet som nye ord og mindre vægt på analyse af de forskellige typer af allerede etablerede nominalkomposita. Af praktiske grunde vil den teoretiske gennemgang dog hovedsageligt være opbygget omkring komposita, som allerede er etablerede i sprogbrugen. 8

9 1.3.1 Konstruktioner, som ikke behandles i dette speciale Der er visse ordforbindelser, der ofte betragtes som komposita, men som ikke vil blive behandlet i dette speciale. Det drejer sig mestendels om konstruktioner, hvor der er uenighed om hvorvidt de kan klassificeres som komposita eller ej samt stærkt leksikaliserede konstruktioner, som kun har få ligheder med den type komposita, der optræder i det empiriske materiale i dette speciale. I det empiriske materiale optræder der næsten udelukkende komposita af typen substantiv + substantiv, som også klart er de hyppigst forekommende. De anvendte komposita er svagt eller ikke-leksikaliserede og er således ikke etableret i sprogbrugen såkaldte ad hoc-komposita. Derfor skønnes det irrelevant at gå i dybden med visse andre typer af konstruktioner, om de så måtte kunne klassificeres som komposita eller ej. Disse konstruktioner skal kort opsummeres herunder. Jeg vil kun beskæftige mig med konstruktioner, som er dannet ved komposition af leksikalske morfemer (rødder og stammer). Orddannelsesprocesser som derivation, hvor der føjes et grammatisk morfem i form af en afledning (derivativ) eller bøjningsendelse (fleksiv) til et allerede eksisterende ord eller kompositum (f.eks. -lig, -hed, -ning eller u-) og derved danner et nyt kompositum, vil ikke blive behandlet (Herslund og Jensen 2003: 130). Mange komposita dannes ved netop derivation, men denne orddannelsesproces er ikke relevant for den aktuelle problemstilling, da den som sagt er grammatisk betinget. Heller ikke konversion, hvor et ord skifter ordklasse uden ellers at ændres, vil blive behandlet. Der er altså i dette speciale udelukkende fokus på orddannelsesprocessen komposition, hvor to eller flere selvstændige morfemer eller komposita sættes sammen og derved danner et nyt ord i form af et kompositum. Andre konstruktioner som ellers må betragtes som værende komposita, f.eks. teleskopord, samdannelser, reduplikativer (Quirk et al. 1985: 1579), skabsafledninger og kryptosammensætninger (også kaldet neoklassiske komposita (Christensen et al. 2009: 38 og Plag 2003: 155)) vil ikke blive behandlet af den årsag, at disse ofte enten er grammatisk afledte eller allerede er etableret i sprogbrugen og derfor ikke er udvalgt til at optræde i det empiriske materiale, som fokuserer på ad hoc-dannelser. 9

10 1.3.2 Ad hoc-dannelser og leksikalisering Ad hoc-komposita Ad hoc-dannelser er komposita, som ikke er etableret i sprogbrugen, men som typisk er dannet til den tekst de optræder i. Af den årsag vil disse aldrig være at finde i opslagsværker som f.eks. ordbøger, og oversætteren må derfor forsøge at udlede betydningen ud fra kompositummets enkelte bestanddele og af dets kontekst. Grunden til at disse ad hoc-komposita er særligt interessante og problematiske er, at der til stadighed vil dannes nye komposita af denne type. Dette sker typisk i tekster som medfølger f.eks. elektronik og it-udstyr eller andre tekster af teknisk karakter, hvor der grundet den konstante udvikling på området, mangler ord til at beskrive nye genstande og funktioner, som tekstens forfatter så opfinder ved komposition af eksisterende og etablerede ord. Isoleret set er ad hoc-dannelserne flertydige og semantisk vage, hvorfor oversætteren ofte må benytte sig af konteksten, for at finde ud af, hvilket indhold konstruktionen refererer til. Dette kan i sig selv være et problem, da konteksten langt fra altid er tilgængelig for oversætteren. Eksempelvis oversættes webtekster ofte i brudstykker, da der hele tiden opdateres på webstederne, og oversætteren kan således modtage en overskrift uden nogen kontekst, som består af en ad hoc-dannelse. Ydermere kan denne konstruktion bestå af uoverskueligt mange konstituenter, som så giver anledning til overvejelsen om, hvordan dette overføres til forståeligt dansk uden at bryde med konventionerne for sammenskrivning af komposita Leksikaliserede komposita De leksikaliserede komposita er komposita, som er etableret i sprogbrugen, men som ikke nødvendigvis er registreret i ordbøgerne. Der vil altid være tale om forskellige grader af leksikalisering. Stærkt leksikaliserede komposita har en nøje fastlagt betydning og har været etableret i sproget så længe, at betydningen af de enkelte bestanddele kan være gået tabt, hvorfor betydningen ofte ikke kan udledes ud fra de enkelte bestanddele alene. F.eks. blackmail og gummiged (Bauer 1978: 74). Der er altså tale om en selekteret betydning, der ikke er udtrykt i de enkelte led (Jakobsen 1992). Disse stærkt 10

11 leksikaliserede komposita vil oftest være at finde i ordbøgerne, hvilket gør dem uinteressante i forbindelse med dette speciale. De mere svagt leksikaliserede komposita vil i mindre grad optræde i diverse opslagsværker, og en eventuel selekteret betydning vil ikke kunne udledes af de enkelte konstituenter. En rent semantisk fortolkning af visse svagt leksikaliserede komposita vil således kunne give en decideret misvisende betydning. Eksempler på leksikaliserede komposita med selekteret betydning: hundekiks, citronbåd, fiskefingre. Betydningen af kompositummet indeholder altså noget mere end betydningen af de enkelte konstituenter tilsammen, og der forudsættes altså en vis viden om, hvad der er tale om. Dog vil uheldige fortolkninger af ovenstående kunne udelukkes ud fra de fleste personers almenviden. 1.4 Metode Jeg vil starte med at finde frem til en brugbar definition af undersøgelsens genstand, nemlig nominalkompositummet. Hvorledes adskiller et nominalkompositum sig fra andre lignende konstruktioner som f.eks. syntaktiske fraser? Jeg vil på grundlag af eksisterende teorier finde frem til en definition, som kan bruges i forbindelse med dette speciale, men som ikke nødvendigvis finder den store anvendelse uden for det meget afgrænsede område, der behandles i dette speciale. Jeg vil gøre rede for, hvorledes nominalkomposita dannes på henholdsvis engelsk og dansk. For at illustrere de forskellige muligheder for oversættelse af komposita fra engelsk til dansk vil jeg foretage en kontrastiv analyse af, hvordan nominalkomposita dannes på henholdsvis engelsk og dansk, hvor der lægges særlig vægt på den ortografiske repræsentation, da jeg vurderer, at det netop er forskellene i den ortografiske repræsentation af nominalkomposita på henholdsvis engelsk og dansk, der volder problemer i forbindelse med oversættelse af denne type konstruktioner. Til at besvare min problemstilling om valget mellem de forskellige oversættelsesløsninger har jeg valgt at lade translatører, som ofte er dem, der reelt træffer afgørelsen om den ene eller anden løsning til oversættelse af nominalkomposita, 11

12 vurdere kvaliteten af de forskellige oversættelser af en række engelske nominalkomposita af forskellig kompleksitet og længde. Ligeledes har jeg ladet en målgruppe af tilfældigt udvalgte respondenter, som betragtes som mulige modtagere af målsprogsteksten, foretage samme vurdering af de forskellige oversættelsesløsninger. Jeg vil ud fra en komparativ analyse af de to respondentgruppers besvarelser kunne vurdere, om der er overensstemmelse mellem de to respondentgruppers vurdering af de forskellige oversættelsesløsninger. Jeg vil ud fra translatørgruppens besvarelser kunne udlede, om der er en løsning, der generelt foretrækkes blandt translatørerne, hvilket i sig selv kan tjene som en rettesnor, når man sidder med valget mellem den ene eller anden oversættelsesløsning. Dog håber jeg, at jeg ved analyse af lægmandsgruppens besvarelser i endnu højere grad kan finde frem til en generel anbefalet oversættelsesløsning. En løsning, jeg kan tage udgangspunkt i, hver gang jeg kommer ud for at skulle oversætte et kompositum af denne type. Jeg vil gå induktivt til værks ved at søge at opstille generelle anbefalinger på baggrund af de indsamlede data. Ud fra en kvantificering af de indsamlede data håber jeg at kunne udlede tendenser samt danne grundlag for en analyse med et mere kvalitativt præg, hvor der søges at finde årsager og sammenhænge mellem besvarelser som måtte have uventede eller på anden måde interessante resultater. 1.5 Empiri Det empiriske grundlag for afhandlingen udgøres af en test, som besvares af to forskellige respondentgrupper, hhv. translatør og lægmand. Testen består af en række udvalgte nominalkomposita af forskellig længde og kompleksitet. Der er for hvert engelsk kompositum dannet seks forskellige danske oversættelser, som respondenterne ved rangordning bedes vurdere kvaliteten af ud fra tre forskellige kriterier. De udvalgte komposita er alle uddrag fra forskellige tekster af teknisk karakter, der har lægmand som målgruppe. I udvælgelsen af kildemateriale er der lagt vægt på at benytte tekster med forskellige fokusområder, og som appellerer til en bred del af befolkningen. 12

13 Hovedformålet med testen og med opgaven i det hele taget er at finde frem til en generel anbefaling af en bestemt løsning til oversættelse af nominalkomposita i tekniske tekster med forbrugeren som modtager. Testen indeholder en omfattende mængde svarmuligheder, som kan synes at trække i en anden retning, bl.a. særskrevne komposita, som næppe kan anbefales som løsning, da disse ikke overholder normerne for dansk retskrivning. Inklusionen af svarmuligheder med særskrivning skyldes en mistanke om, at denne løsning i høj grad vil blive accepteret af den brede befolkning, og disse svarmuligheder tjener altså det formål at sætte de korrekte svarmuligheder i relief samt at give en forklaring på en eventuel uoverensstemmelse mellem de to respondentgruppers præferencer af svarmulighederne. Disse spørgsmål og alternative svarmuligheder er altså tænkt som en række tjekspørgsmål eller sikkerhedsspørgsmål, om man vil, der kan hjælpe til at give afklaring på eventuel tvivl og undren som måtte opstå ud af svarene og vurderingen af de mere anbefalelsesværdige løsninger. Svarmulighederne, som udgøres af særskrevne komposita skal sætte de andre løsninger i relief og vise os, hvor god en løsning er i forhold til noget, som faktisk er direkte forkert (det særskrevne kompositum), ligesom disse kan give et fingerpeg om, hvorvidt særskrivning er ved at vinde indpas og accepteres af den brede befolkning. Selve testen vil blive præsenteret nærmere efter teoriafsnittet, umiddelbart før analysen af de indkomne testbesvarelser. Her vil der også indgå et afsnit med teoretiske og metodiske overvejelser i forbindelse med udformningen af testen. 13

14 2 Teori Jeg vil i dette afsnit gøre rede for det materiale, jeg har valgt at benytte som teoretisk grundlag for dette speciale. Jeg benytter dette materiale til at afgrænse mit undersøgelsesområde samt til at finde frem til en definition af undersøgelsens genstand. Ud fra forskellige teoretikeres definitioner vil jeg forsøge at finde frem til den definition, der er den mest anvendelige i forbindelse med netop mine undersøgelser. Jeg vil i denne forbindelse præsentere nogle metoder til at skelne mellem nominalkomposita og lignende konstruktioner. 2.1 Anvendt materiale Som teoretisk grundlag for afhandlingen vil jeg hovedsageligt benytte materiale, som beskæftiger sig med komposita på engelsk. Dette virker oplagt, da afhandlingen jo beskæftiger sig med engelske komposita og oversættelsen af disse til dansk oversættelser, som ikke nødvendigvis resulterer i noget, der ville blive klassificeret som værende komposita i sin danske form. Jeg ser det i øvrigt som en nødvendighed at tage udgangspunkt i engelsk, da området forekommer forholdsvis uudforsket på dansk, hvilket dog er noget, jeg også håber at kunne give et ydmygt bidrag til med denne opgave. Teoridelen for engelsk tager hovedsageligt udgangspunkt i Laurie Bauers teorier, som præsenteres i The Grammar of Nominal Compounding (1978). Jeg har valgt at lade dette værk udgøre en stor del af det teoretiske grundlag af flere årsager. På trods af, at der siden udgivelsen (som er en forkortet version af Bauers doktordisputats fra University of Edinburgh fra 1975) er kommet meget ny viden til på området, både fra Bauers egen hånd og fra andre, mener jeg, at netop dette værk udgør et godt grundlag for at arbejde med nominalkomposita generelt, hvor senere udgivelser er mere specialiserede i forskellige retninger og derfor ikke i nævneværdig grad beskæftiger sig med nominalkomposita generelt eller for den sags skyld med oversættelse af disse til dansk. Desuden arbejder Bauer i dette værk med bl.a. dansk som referencesprog, hvilket gør det yderst oplagt at benytte i et speciale om oversættelse af nominalkomposita til netop dansk. I behandlingen af det engelske kompositum vil jeg, der hvor det er relevant, supplere med andre værker af Bauer, ligesom Ingo Plags Word-formation in English (2003) vil 14

15 være en af hjørnestenene i det teoretiske grundlag for dette speciale. Ligeledes inddrages værker af bl.a. Judith Levi, Valerie Adams og Heinz J. Giegerich som referencemateriale. Jeg vil sammenholde teorierne for engelske komposita med gældende dansk retskrivning for dannelse af komposita og foretage en kontrastiv analyse af dannelsen af nominalkomposita på hhv. engelsk og dansk. Der lægges særlig vægt på den ortografiske repræsentation, og hvordan engelsk og dansk adskiller sig fra hinanden på netop dette område. De danske retskrivningsregler og diverse danske grammatikker vil danne grundlag for en kortere gennemgang af dannelsen af nominalkomposita på dansk. Ligesom disse, sammenholdt med generel oversættelsesteori, vil danne grundlag for at illustrere de forskellige metoder til oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk. Det overordnede oversættelsesteoretiske grundlag finder jeg i Lita Lundquists Oversættelse (2007), som har en tekstlingvistisk og pragmatisk tilgang til emnet. Dette vil sammen med gældende dansk retskrivning danne det teoretiske grundlag for min gennemgang af de muligheder, der findes for oversættelse af engelske komposita til dansk. I arbejdet med udformningen af testen, som udgør det empiriske grundlag for dette speciale, har jeg i første omgang støttet mig til Spørgeskemaundersøgelser (Boolsen 2008). En afprøvning af testen i praksis på en mindre respondentgruppe har dog givet anledning til de væsentligste beslutninger i forbindelse med den endelige udformning samt indholdet af testen. 2.2 Definitioner af kompositum Sammensætning af ord ved komposition er en af de mest produktive metoder til at danne nye ord på både engelsk og dansk. Samtidig er det et af de mest kontroversielle emner, når det gælder den sproglige analyse. Således er det også lettere sagt end gjort at finde frem til en endegyldig definition af, hvornår en konstruktion er et kompositum eller en anden lignende konstruktion. 15

16 For at afgrænse undersøgelsen er vi dog nødt til at finde frem til en brugbar definition af undersøgelsens genstand, nemlig nominalkompositum. Jeg vil starte med at finde frem til, hvad vi overordnet definerer som et kompositum, og hvorledes et kompositum adskiller sig fra eksempelvis en syntaktisk frase. Ud fra dette vil jeg finde frem til en definition af nominalkompositum, som er anvendelig i forbindelse med undersøgelserne i dette speciale Det danske kompositum I tilfældet engelsk er der stor uenighed bland de forskellige teoretikere om, hvornår en konstruktion klassificeres som værende et kompositum kontra en syntaktisk konstruktion eller en anden type komplekst ord end lige netop kompositum. Når det gælder dansk, har vi dog lidt nemmere ved at blive enige, da normen på dansk er at sammenskrive komposita og særskrive andre lignende ordforbindelser. Overordnet synes der at være enighed om en definition, og der er kun mindre formuleringsmæssige forskelle at spore i de forskellige teoretikeres definitioner (bl.a. Christensen 2009, Galberg Jacobsen og Skyum-Nielsen 2004). Sammenfattende kan man sige, at et kompositum (sammensætning) er en sammensætning af flere stammer, der optræder som ét ord. Begreberne stamme og sammensætning er de termer, der benyttes og anbefales af Dansk Sprognævn (Dansk sprognævn 1996). Jeg har dog valgt at anvende termen kompositum frem for sammensætning, da jeg mener at sammensætning nemmere forveksles med andre fænomener som eksempelvis sammenstillede substantiver eller kollokationer samt sammenskrivning. Kompositum er så at sige mindre tvetydigt. Anvendeligheden af begrebet stamme i forbindelse med definitionen af et kompositum kan diskuteres, da begrebet leksem, som også benyttes af Bauer i hans definition (1978: 54), kan siges at være mere dækkende. Ifølge Dansk Sprognævn (1996: 52) er en stamme den del af et ord der ikke er bøjningsendelse. eller en sammensætning eller afledning der indgår som del af en afledning. Hvis vi definerer et kompositum som værende flere stammer sat sammen til én enhed, udelukker vi potentielt konstruktioner, som normalt vil blive betragtet som komposita. F.eks. konstruktioner med verber i infinitiv (f.eks. gravemaskine) samt gruppesammensætninger (f.eks. gå hjem-møde, ad hoc-kompositum). Skifter vi stamme ud med leksem, får vi derimod en betegnelse, der indbefatter alle former i kraft af forskellige bøjninger samt betydninger af et ord, og 16

17 dermed får vi en generel definition af kompositum, som favner bredere, da leksem ifølge Christensen et al. (2009: 31) indbefatter alle ordets former og betydninger. Da dette speciale ikke beskæftiger sig med komposita, som er dannet ved afledning, ville ovenstående definition altså teoretisk set være dækkende for så vidt angår definitionen af det danske kompositum. Jeg vil dog stadig mene, at nedenstående definition er mere retvisende for så vidt angår det danske kompositum. Et kompositum er en sammensætning af flere leksemer, der optræder som ét leksem Det engelske kompositum den umulige definition Blandt de forskellige forskere, der har beskæftiget sig med engelske komposita er der langt fra enighed om en definition. Mange har forsøgt at nå en endelig definition ud fra en række forskellige kriterier og videnskaber inden for lingvistikken. De færreste har dog haft held med at overbevise hverken sig selv eller andre om holdbarheden af deres definitioner. Mange har måttet konstatere, at det er så godt som umuligt at finde frem til en endegyldig definition endsige konsekvente kriterier, som gennemgående kan finde anvendelse til at adskille komposita fra andre komplekse konstruktioner. Der er altså, trods uenighederne om en klar definition af et kompositum, blandt mange enighed om hvor problematisk det er, at nå en endegyldig definition. I stedet for at opstille en række forskellige definitioner, som de enkelte teoretikere har fundet frem til ud fra forskellige kriterier og med forskellige formål, og som ikke nødvendigvis ville være relevante for problematikken i dette speciale, vælger jeg indledningsvis at komme med en række citater fra selvsamme teoretikere, som illustrerer, hvor problematisk det er, at nå frem til en endegyldig definition (disse er også citeret i Klinge (2005)): the criteria to which reference is generally made do not allow us to distinguish between a class of noun + noun compounds and a class of noun + noun syntactic constructions (Bauer 1998: 1). There is no easy answer, covering all cases, to the question of what is a compound (Adams 1973: 58). Because we have failed to identify any valid and mutually consistent criteria for isolating compounds from the set of complex nominals, the problem of ascertaining the relationship of compounds to complex nominals becomes moot (Levi 1978: 48). 17

18 Although compounding is the most productive type of word-formation process in English, it is perhaps also the most controversial one in terms of its linguistic analysis and I must forewarn readers seeking clear answers to their questions that compounding is a field of study where intricate problems abound, numerous issues remain unresolved, and convincing solutions are generally not so easy to find (Plag 2003: 132). Ligesom Plag her advarer sine læsere mod at søge endegyldige svar og definitioner i undersøgelsen af komposita, vil jeg ligeledes benytte muligheden til at sætte betydningen og anvendeligheden af en sådan endegyldig definition i relief for så vidt angår dette speciale. Da undersøgelsen i dette speciale går på at vælge mellem den ene eller anden danske oversættelse af et engelsk kompositum, og da jeg beskæftiger mig med enkelte udvalgte eksempler, er en sådan endegyldig definition ikke af afgørende betydning. Jeg vil altså stille mig tilfreds med en definition, der er dækkende for de engelske og danske komposita, som optræder i den test, der udgør det empiriske grundlag for specialet. De adskillige forsøg på at finde frem til en definition af et kompositum går på at kunne udpege, hvornår to sammensatte engelske leksemer udgør et nyt leksem i form af et kompositum eller en syntaktisk frase. Ved oversættelse til dansk vil selv en syntaktisk frase typisk kunne oversættes til et dansk kompositum eller den ene eller anden syntaktiske konstruktion, hvilket er et valg, der træffes af oversætteren. Dette gælder i øvrigt også ved oversættelse fra dansk til engelsk. Det er altså sjældent af afgørende betydning om man har at gøre med et kompositum eller en syntaktisk konstruktion, som til forveksling ligner et kompositum (f.eks. med mange præmodificerende led), da problematikken ved oversættelse af begge disse typer konstruktioner er den samme. Nemlig valget mellem oversættelse til et kompositum eller opløsning i en syntaktisk konstruktion. Da dette speciale beskæftiger sig med oversættelsen af netop komposita, vil jeg dog for en god ordens skyld forsøge at komme nærmere en definition. Eventuelle syntaktiske konstruktioner, som har ligheder med komposita, vil som sagt ikke nødvendigvis vil blive oversat anderledes end hvis de var komposita, hvorfor resultaterne af undersøgelserne i dette speciale i mange tilfælde også vil kunne finde anvendelse ved oversættelse af disse syntaktiske konstruktioner. 18

19 2.2.3 Det engelske kompositum en arbejdsdefinition Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Bauers definition af kompositum. Det skyldes, at Bauer hele tiden har et realistisk syn på problematikken, da han ikke forsøger at fremtvinge en endegyldig definition, men holder så at sige sin definition åben, hvorved han helgarderer sig. Han har en bredere definition af komposita end visse andre, der afskriver mange sammensatte substantiver som værende syntaktiske konstruktioner (f.eks. Bloomfield 1933, Lees 1963, Marchand 1969, Pane & Huddleston 2002 i Giegerich 2004). I den anden grøft har vi dem, der opfatter disse sammensatte substantiver som værende komposita, dannet i leksikonet altså morfologisk afledte konstruktioner (bl.a. Levi 1978, Selkirk 1982, DiSciullo & Williams 1987 i Giegerich 2004). Det er denne skelnen mellem komposita og syntaktiske konstruktioner af typen substantiv + substantiv eller adjektiv + substantiv, der er gennemgående i diskussionen om hvordan et kompositum defineres. Bauer stiller sig kritisk over for denne opdeling i syntaks og leksikon, da det ikke kan påvises, at dannelsen af disse sammensatte substantiver er forskelligt grammatisk motiveret (Bauer 1998: 1). Bauer foreslår i stedet at behandle disse konstruktioner som varianter af samme type konstruktion, om den så er syntaktisk eller morfologisk motiveret. Bauer benytter sig gennem sine undersøgelser af en arbejdsdefinition og lægger sig ikke fast på noget endeligt. Netop Bauers arbejdsdefinition er også anvendelig som arbejdsdefinition i netop dette speciale. En tilbundsgående udredning af de forskellige synspunkter og teorier for hvorledes et kompositum defineres vil formentlig ikke bringe os meget nærmere en holdbar definition, ligesom en sådan teoretisk udredning ikke vil rokke ved resultatet af opgaven. Det er med andre ord svært at analysere sig frem til en definition. Derfor låner jeg denne arbejdsdefinition fra Bauer (1978), som i hvert fald er dækkende for de komposita, der indeholdes i opgavens empiriske grundlag: a compound is a morphologically complex unit, made up of two words (lexemes) acting as a single word (lexeme) (s. 54). Bauer (1978) bemærker i samme forbindelse: The words or (in most cases) potentially free formatives may themselves be further subdivided (s. 54). 19

20 De to leksemer, som kompositummet er sat sammen af, kan altså selv være komposita, hvorfor denne definition ikke begrænser et kompositum til kun at bestå af to leksemer. Dog analyseres komposita altid som bestående af to og kun to sammensætningsled (Jakobsen 1992: 7). Bauer (1978) nævner også en mulig definition af kompositum som værende en sammensætning af to eller flere selvstændigt forekommende enheder (potentielt frie morfemer) til én morfologisk enhed (s. 49). Jeg undgår at bruge udtrykket potentielt frie morfemer i min definition, da dette ikke altid er tilfældet (hvilket Bauer også selv gør opmærksom i sin bemærkning til definitionen ovenfor). Undtagelsen er de såkaldte tyttebærmorfemer, som er sammensat af flere dele, hvoraf den ene del ikke kan optræde alene og således ikke er et potentielt frit morfem. I tilfældet tyttebær, er tytte et morfem uden semantik, det er form uden indhold, og der skal bruges en etymologisk ordbog for at finde en betydning. De fleste af disse morfemer har givet mening engang, og denne undtagelse er altså et resultat af den sproglige udvikling, hvorfor definitionen med de potentielt frie morfemer ikke direkte kan diskvalificeres. Med disse få bemærkninger in mente vælger jeg at bruge Bauers arbejdsdefinition som forbillede, og min arbejdsdefinition lyder således: Kompositum: en morfologisk kompleks enhed der består af to ord (leksemer), der sammen fungerer som ét ord (leksem). Denne definition af kompositum vil danne grundlag for nedenstående definition af et nominalkompositum Definition af nominalkompositum Her vil jeg også tage udgangspunkt i Bauers definition af nominalkomposita: compounds which, whatever parts of speech their elements might be, function as nouns in a sentence (Bauer 1978: 14). Altså er et nominalkompositum: 20