Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 3, 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 3, 2015"

Transkript

1 Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 3, 2015 Dansk Filosofisk Selskab, DFS har blandt andet til formål at udbrede filosofisk interesse og forståelse i samfundet. Meningen med nærværende tidsskrift, Filosofiske Anmeldelser, som udgives af DFS, er således at stimulere til læsning af nyere, dansksproget filosofisk litteratur. Tidsskriftet vil i tillæg bringe anmeldelser af oversat, udenlandsk filosofisk litteratur. Anmeldelserne er skrevet af filosofistuderende og yngre filosoffer. Filosofiske Anmeldelser redigeres af cand. mag. Finn Jespersen. Indhold Behovet for en husven. Martin Heidegger: Sprog og hjemstavn. Martin Heidegger og fotografier af Søren Lose: Sprog og hjemstavn, v/ Nicolai Krejberg Knudsen s. 2 At følge tænkerens kald til væren. Martin Heidegger: Hvad vil tænkning sige? v/ Simon Okholm......s. 7 Forførende simple spørgsmål om kunst til børn. Oscar Brenifier og tegninger af Rémi Courgeon: Hvad tænker du om skønhed og kunst?, v/ Ruben Kyed s. 13 Memento mori: Senecas lære om livsudfoldelse gennem træning til døden. Seneca: Om livets korthed, v/ Anders Dræby Sørensen s. 15

2 Behovet for en husven. Martin Heidegger: Sprog og hjemstavn Martin Heidegger. Fotografier af Søren Lose Sprog og hjemstavn Oversat af Klaus Gjørup, Richard Purkathofer og Henrik Jøker Bjerre Forlaget Wunderbuch, sider Kr. 239,- v/ Nicolai Krejberg Knudsen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Det hjemlige er et centralt tema for Martin Heideggers sene tænkning, og denne centralitet er langsomt ved at blive reflekteret i de af hans tekster, der er tilgængelige på dansk. Hans Reitzels Forlag introducerede i 2000 dette tema for det danske publikum gennem udgivelsen Sproget og ordet, der koblede to essays fra Unterwegs zur Sprache med refleksioner over arkitekturens grundbegreber fra Vorträge and Aufsätze. At denne sidestilling ikke er tilfældig men væsentlig for Heideggers sene tænkning, ønsker Forlaget Wunderbuch øjensynligt at understrege med udgivelsen af Sprog og hjemstavn, der sammen med Kunsten og rummet, Markvejen og Ophold markerer en massiv satsning på den sene Heideggers poetiske tækning af rummet. I Sprog og hjemstavn får vi en introduktion til Heideggers tænkning af Dorte Jørgensen, to af Heideggers foredrag, der nu er tilgængelige i bind 13 af de samlede skrifter under titlen Aus der Erfahrung des Denkens, samt en række fotografier fra Søren Loses samling Hjem. Foredragene Hebel husvennen og Sprog og hjemstavn er fra henholdsvis 1957 og 1960 og altså en del af Heideggers meget sene produktion, og de kredser begge med udgangspunkt i den sydtyske digter Johann Peter Hebel ( ) om tilhørsforholdet til såvel sprog som lokalitet. Heidegger, hvis tekster altid gør en dyd ud af at være hermeneutisk udfordrende, har her i den sene tænkning lavet en klar og bevidst vending væk fra den tekniske og svært tilgængelige terminologi i Væren og tid til fordel for en mere digterisk omgang med sproget, hvor tænkningen i stedet for at 2

3 gemme sig bag en begrebsmæssig damptromle følger i hælene (og således lader sin bevægelse bestemme) af poesien. Digtningen er dog ikke en didaktisk gimmick, der blot skal illustrere den allerede etablerede pointe, men derimod selv et tema for filosofien. Wunderbuchs satsning på Heideggers korte tekster giver på den ene side muligheden for at kræse om detaljen i såvel opsætning, indbinding, materialer og illustrationer, og på den anden side er det i høj grad passende for lige præcis Heideggers (sene) tænkning, der i disse digteriske forsøg med filosofien ønsker at belyse menneskets nærhed til sproget, hjemmet og tingene. Form og indhold hænger her uløseligt sammen, og når man står med den lille bog, indbundet i mørkeblåt hellærred, kan man rigt leve sig ind i Heideggers skepsis over for teknikken. Med et stykke nærmest glemt håndværk i hånden kommer man nemt til at frygte den digitaliseringsmani, der reducerer bøger til ren information. Dorte Jørgensens indledning understreger på fin vis, hvordan spændingen mellem moderne formålsrettethed og fænomenologisk nærhed karakteriserer Heideggers tænkning. Jørgensen kobler denne modstand til den filosofiske æstetik, der på en gang belyser og fremmer erfaringen af det skønne. At erfare det nære og det skønne er i modsætningen til den formålsrettethed, som Heidegger mener, kendetegner teknikkens væsen en erfaring af, at noget har værdi i sig selv. Filosoffen må i sin tænkning praktisere det nærvær, der er det moderne menneske fremmed (s. 15). Man skal i Jørgensens indledning ikke forvente en teknisk udredning af udviklingen i Heideggers tænkning eller af foredragenes argumentstruktur. Jørgensen forsøger derimod at slå en tone an, der i sin aktualitet og sin umiddelbare appel kan åbne for såvel Heideggers tekst og Loses fotografier. Bogen, der hverken indeholder Heideggers tyske termer i parenteser eller fodnoter af nogen art, er således ikke direkte henvendt til et videnskabeligt publikum, der under alle omstændigheder er bedst tjent med den tyske original. Dette undskyldes dog fuldt ud af forlagets ambition om at udgive bøger, der i deres ordlyd og materialitet er små kunstværker og her er der, videnskabelighed eller ej, en filosofisk pointe at hente, som på ingen måde er irrelevant for Heideggers tænkning. 3

4 Hebel husvennen handler på en og samme tid om dialekten, om dét at bo, og om digtningen. For Heidegger bliver beboelsen en form for modgift til modernitetens og teknikkens rodløshed og formålsrettethed. Problemet er, som Heidegger ofte formulerer det, at selvom vi laver bygninger og har tag over hovedet, mangler vi stadig at lære at bo. At bo er i denne forstand det menneskelige ophold imellem jord og himmel, imellem fødsel og død, imellem glæde og smerte, imellem værk og ord (s. 34). Mennesket bebor på denne måde verdens hus, og såfremt denne beboelse er blevet en opgave noget vi stadig mangler at lære er digteren, i dette tilfælde Hebel, en husven. Udtrykket husven låner Heidegger fra Hebel selv, der udnævner månen til at være jordens husven. I en lidt kringlet formulering skriver Heidegger: "Solens genskin, som månen giver, mildnet, tilbage til jorden, er som denne skinnen det digteriske billede på den sigen, der tilsiges husvennen, for at han, således oplyst, kan gensige det, som tilsiges ham, til dem, der med ham bebor jorden." (s. 36) For Hebel er månen jordens husven, idet den reflekterer solens lys i en formildet form. For Heidegger bliver dette en analog til menneskets forhold til væren, som han (i for eksempel Humanismebrevet) beskriver som en Lichtung, en lysning. Væren er det lys, hvori det værende kan fremtræde, og som derfor ikke selv kan lyses op og på denne måde bliver solen i Hebels billede et udtryk for Heideggers måde at tænke væren på. Digterens opgave er ligesom månens at formilde dette lys og give det tilbage til mennesket. Månen er tilskinnet af solen på samme måde som jorden, og digteren er tilskinnet på samme måde som de øvrige mennesker. Forskellen er blot den, at husvennen kan reflektere dette lys i en formildet udgave, så menneskene kan forstå deres omgivelser på en mere underfundig vis. Digteren er således husvennen, der skal lære os at bo og at tænke (det nærværende). På denne måde skal verden komme til syne, som blev den set for første gang (s. 38). Heidegger ville tidligere kalde den måde, hvorpå vi bor i et særligt lys, som vi ikke er herrer over, for kastethed. Disse omstændigheder, som præger vores værensmåde, inkluderer heriblandt sproget. Dette vil sige, at sproget bestemmer vores beboelse, der udgør rammerne for vores i-verden-væren, hvorfor 4

5 der ikke kan være tale om, at sproget blot er et udtryk for det enkelte subjekts vilje. Heidegger udtrykker dette forhold ved at sige: Egentlig taler sproget, ikke mennesket (s. 44). Husvennens opgave er at besinde os på denne ramme for vores beboelse, dette grundlæggende forhold, der bestemmer os. Derfor er der heller ikke tale om en grundlæggende sigen, hvori digteren på grund af sin kreativitet og sin subjektive vilje fremmaner verdener, som vi kan bebo. Som det fremgår af det ovenstående, er digterens belysning et genskin, hvorfor hans sigen er en gen-sigen. I første omgang er der ikke tale om et subjekts tale, men om en lytten til sproget, til det tilhørsforhold, der udgør vores beboelse af verden. Når Heidegger siger, at vi skal lytte til sproget, handler det ikke om at formulere propositionelle udsagn, for digtet taler ikke i udsagn (s. 65). Den digteriske måde at lytte til sproget på handler ikke om semantisk indhold, men om at etablere et dvælende blik (s. 70). I Sprog og hjemstavn markeres dette blik med det sydtyske lueg, der, ifølge Heidegger, ikke lader sig oversætte til højtysk og derfor næppe heller dansk. Provisorisk oversættes det til se, men det er en særlig forholden sig til sagen, der skal vise, hvordan den ikke er noget, der helt igennem kan erkendes, men som derimod er noget, der forbliver en hemmelighed, og derfor bliver ved med at være forunderligt (s. 71). Den digteriske lytten til sproget handler med andre ord om at etablere et anderledes forhold mellem mennesket og dets omgivelser, der ikke lader sig reducere til en instrumental omgang med de givne sagforhold, men som derimod tillader en dvælende, stemningsfyldt erfaring af tingene i deres nærhed. Det sydtyske lueg indtager en central plads i Heideggers tekst, hvilket voldte Heidegger problemer i forhold til hans nordtyske publikum i Wesselburen, små hundrede kilometer fra den danske grænse. På den ene side bliver denne uoversættelighed til en filosofisk pointe i hænderne på Heidegger, for hvem dialekten åbner et særligt forhold til hjemstavnen. I dette perspektiv synes det forholdsvis uskyldigt at transportere foredraget 100 km længere mod nord i en dansk oversættelse. Men på den anden side er termen lueg kun tilstede i teksten, fordi Heidegger selv var eksplicit omkring den mangelfulde oversættelse fra sydtysk, eller rettere: alemannisk til højtysk. I kontrast til dette er der af stilistiske årsager hverken fodnoter eller parenteser med de originale tyske termer i Sprog og hjemstavn, hvilket til tider gør det svært at følge 5

6 Heideggers argumentation, der i sin inspiration fra digtningen oftest er bygget op omkring ordspil. Den oversættende forklaring af lueg foregår således på højtysk via et ordspil mellem Gedicht, Gebild og Gesicht. Digtet frembringer eller bygger noget, der skal ændre den måde, vi ser verden på. Intimiteten i denne forbindelse går desværre tabt i den danske oversættelse. Om man foretrækker det smukke i Heideggers ordspil eller en bog uden kantede parenteser og regibemærkninger må dog være en smagssag. Søren Loses billeder akkompagnerer til gengæld uden tvivl Heideggers tekst på glimrende vis. Loses fotograferen er selv, som også Jørgensen bemærker det, en øvelse i at dvæle. Han afbilleder ikke det spektakulære, der overrasker med sin nyhedsværdi, men derimod det der er så almindeligt og så sædvanligt, at vi som regel overser det. I bogen kan man således blandt andet finde fotografierne Tre spande, Gult rullegardin og Roemark. Der er noget ganske uprætentiøst over fotografierne af det berygtede Udkantsdanmark, som Lose fremstiller i et, bogstavelig talt, formildet lys. For Lose handler det dog ikke om landlig idyl og om at facilitere en imaginær tilbagevenden til provinsen, og her viser Lose sig, lidt overraskende måske, at være en glimrende fortolker af Heideggers tænkning. Fotografierne fanger således en hjemstavn i forfald mennesketomt med grå himmel og itureven tapet og på den måde illustrerer han ambivalensen hos Heidegger: På den ene side ønsker vi atter at erfare hjemstavnen i dens nærhed, men denne nærhed opleves kun i sit fravær og i sit forfald. Moderniteten tynger vores erfaring men ikke så deterministisk som en naiv læsning af Heideggers teknik-essay synes at foreslå. Vi er fanget mellem på den ene side at være afskåret fra dialekt og hjemstavn i hvad man kunne kalde google translates tidsalder (hvilket Heidegger på sin vis foregriber med sin polemisering mod sprogmaskinen) og på den anden side en længsel efter det simple og gammeldags. Heideggers filosofi er netop et forsøg på at tænke (i) dette mellemrum. Kombinationen af glimrende håndværk fra forlagets og bogbinderiets side, af Loses stilfærdige billeder og Heideggers refleksion over Hebels sydtyske digte, formår på fremragende vis at slå tonen an til en refleksion over forholdet mellem beboelsen og sproget. Sprog og hjemstavn er en fin husven, der kan introducere til den stemte dvælen, der ledsager Heideggers sene tænkning. 6

7 Anmeldelse: At følge tænkerens kald til væren Martin Heidegger Hvad vil tænkning sige? Forlaget KLIM 250 sider Kr. 299,- v/ Simon Okholm, bachelor i filosofi og samfundsfag ved Aarhus Universitet. Hvad vil tænkning sige? (original titel Was heisst denken?) er det fulde manuskript til en forelæsningsrække, som den sene Martin Heidegger afholdt ved Freiburg Universitet fra vinteren 1951 til sommeren Som titelspørgsmålet antyder, så centrerer bogen sig om begrebet tænkning, hvilket dels skal forstås som, hvad mennesket byder tænkning af tilskikkelser (som at sige: tænkning er logik ), men dels også hvad der går forud der for og altså grundlæggende byder mennesket at tænke. For der lurer i det tyske ord heißen ( at hedde ) en dobbeltbetydning, så titlen kan oversættes til hvad vil tænkning sige?, men også hvad byder (os) at tænke? - et ordspil Heidegger benytter som gestaltskifte mellem bogens to dele. Bogen består nemlig af to dele (en til hvert semester), som tilsammen strækker sig over enogtyve kapitler, hver svarende til en forelæsning, med dertilhørende opfølgningstekster, der resumerer foregående forelæsning. Med til forelæsningsmanuskriptet er der vedlagt et efterskrift af Thomas Schwarz Wentzer, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet, der sammendrager forelæsningernes væsentlige teser i et mere moderne lys. Selvom bogens anliggende simpelt nok er at spørge ind til tænkning, så spænder den dog vidt i omfanget af alt det, der angår dens væsen, hvilket Heidegger gerne udfolder i mange sidebemærkninger. For eksempel står noget så forskelligt som håndværket, taksigelsen og digtningen i hver deres særlige relation til tænkning. Alligevel hedder det et sted: "Men selvom vi i overensstemmelse med tænkningens væsen på mangfoldig vis ville optælle alt det, som hører med til at tænke, forblev det afgørende alligevel uafgjort, nemlig om det, der hører med til tænkningen hører med til 7

8 os, i og med vi forinden har hørt efter det Hvis vi ikke mærker os dette, så er al talen og lytten omsonst. Da må I hellere tilintetgøre den eksakte afskrift af denne forelæsningsrække i dag frem for i morgen." (s.149) Altså må enhver læser påtage sig en noget radikal fordring om at høre efter, ellers kan det hele åbenbart være ligegyldigt. En høren, der ikke består i at adlyde Heidegger, men nærmere i at følge den vej, som tænkningen selv anviser i og med, vi spørger: Hvad vil tænkning sige? Denne tænkningens vej mod, hvad der vil vise sig at være én eneste tanke, er anmeldelsens sigte at opspore. Dette sker gennem en tematisk udlægning af bogen, hvor de udvalgte temaer er Tænkningen, Videnskaben og Heideggers fortolkninger. Tænkningen Indledningsvis blev der sagt, at Hvad vil tænkning sige? blandt andet spørger ind til, hvad mennesket byder tænkningen af tilskikkelser. Vores intuitive og formentlig ubegrundede bemærkninger som en mening, en ide eller en forestilling synes i al almindelighed at dække over, hvad det vil sige at tænke. I videnskabelige sammenhænge vil filosofien nok anse tænkningen for at være lig med det fornuftige, det rationelle eller logikken, mens for eksempel kognitionsvidenskaben forstår det som neurale strømninger i hjernen. Imidlertid er hverken den videnskabelige eller almindelige opfattelse ikke tænkningens egentlige væsen. Dette antydes allerede indirekte af Heideggers bastante indgangstese: "Det betænkeligste i vor betænkelige tid er, at vi endnu ikke tænker" (s. 14), hvilket kan siges at være det ledende tema for hele første forelæsningsrække. Mennesket tænker altså endnu ikke, men heri benægtes ikke forestillingsevnen, fornuften eller hvad vi nu ellers forbinder med tænkningen. Nej, det er tænkningen selv (ty. Denken), der i sin enestående særskilthed mangler, fordi dét, der egentlig bør tænkes, siden de tidligste tider har bordvendt og unddraget sig mennesket (s. 15). Heideggers tænkning impliceres altså med en særlig sag at betænke, som den vesterlandske tænkning imidlertid har ladt stå tilbage i glemslen (s. 134), hvilket nok minder de fleste heideggerkendere om den såkaldte værensglemsel fra hovedværket Væren og Tid (opr. 1927, Heidegger 2002: 21). Altså tænker mennesket endnu ikke, fordi væren har unddraget sig sin filosofiske bestemmelse, ligesom ovennævnte hovedværk mislykkedes i at etablere 8

9 væren som tid gennem tilstedeværens ( menneskets ) tidslighed som transcendental horisont for enhver værensforståelse. Væren unddrog sig, men enhver unddragelse er en tildragelse (s. 16), hvorfor mennesket nærmest skæbnebestemt tiltrækkes af at ville betænke væren. Desuden kan vi trøste os med, at dét, at vi endnu ikke tænker, lige netop er, hvad der giver os allermest at betænke (s. 14), så indgangstesen så at sige er tankevækkende i ordets mest bogstavelige forstand, hvorved vi altså kan lære at tænke. Så hvis vi spørger efter, hvad ordet tænkning betyder, så refererer det for Heidegger til en helt særlig aktivitet, der ikke har sin sammenlignelighed med for eksempel Humes idebegreb, hjernens neurale netværk eller lignende. Nærmere kan vi måske ane det at tænke (denken) i det spillerum, hvorudfra etymologisk beslægtede ord som gedanc (da. hu, ihukommelse) og danken (da. taksigelsen) oprindeligt taler (s. 134), vidende om en erfaringsrigdom, vi imidlertid har efterladt. Videnskaben I ovenstående afsnit blev det postuleret og funderet, at mennesket endnu ikke tænker. Funderingen gik på, at mennesket ikke har betænkt væren, der er tænkningens egentlige sag. Men mon ikke der er nogen, som formår at gøre dette? Imidlertid er det at indlade sig på tænkningen noget sjældent og kun forbeholdt et fåtal (s. 120). Faktisk forsøger Heidegger uafladeligt igennem hele bogen at fratage tænkningen dem, som vi nok ellers tilkender den mest, som eksempelvis videnskabsfolk og filosoffer. Men videnskaben tænker ikke (s. 15), og den hidtidige filosofi kan endog allermest hårdnakket foregøgle os et udseende af, at vi tænker (s. 13), som kun Heidegger kan sige det. For mens videnskaben i dens tekniske forskning og vidensproduktion slet ikke angår væren, men derimod altid udforsker det værende, så er det filosofiens store forsømmelse ikke at bedrive værenstænkning. Som Heidegger skriver, så er videnskaben ensidig (s. 37). For enhver videnskab beskæftiger sig af nødvendighed med et bestemt forskningsdomæne, som for eksempel mikrobiologien der udforsker en bakteries levevis i alle mulige organismer, eller historievidenskaben udforsker en tidsalder via en kildeanalyse. Men disse domæners væsen eller væsensherkomst kan den pågældende videnskab ikke tematisere ud fra sine egne metoder og paradigmer. Al videnskab hviler derfor på nogle forudsætninger, der aldrig lader sig viden- 9

10 skabeligt begrunde, men som dog lader sig fremvise filosofisk (s. 125). Derfor er de videnskabelige domæners væsen en sag for tænkningen: Naturens, historiens, sprogets, kunstens og sågar Guds væsen er en sag for tænkningen (s. 38). Denne sag, som Heidegger skænker tænkningen, er igen væren. For modstykket til videnskabens ensidighed, der er bærer væsensherkomsten og er forudsætningen for al videnskabeligt arbejde, er væren. Væren og det værende er altså ikke det samme. Væren grunder det værende, ligesom alle videnskaber grunder i filosofien og ikke omvendt (s. 125). Værenstænkning og den videnskabelige forskning af det værende udgør hver sin side af den såkaldte ontologiske differens. Heidegger påstår, at sidstnævnte sågar kun er frugtbar, såfremt kløften mellem disse synliggøres (s. 15), hvilket umiddelbart kunne synes at være en arrogant holdning. Imidlertid skal denne påstand ikke forstås som en nedvurdering af videnskaben, hvor forskningsresultater blive ligegyldige. Nej, nærmere skal denne påstand forstås ud fra Heideggers varsling om teknikkens væsen, der stedvist, men kun løst omtales i bogen. For teknikkens væsen gennempræger vor tilstedeværen på en måde, som vi endnu ikke kan gisne om (s. 29). Disse ord har rod i en anden forelæsning Heidegger afholdte omtrent samtidigt, nemlig Spørgsmålet om teknikken (Heidegger, 1999). Kortfattet og forsimplet fortalt så ser Heidegger i teknikkens væsen, der gennemtrænger videnskaben, en værensforståelse, som præger måden, hvorpå mennesket forholder sig til naturen. Den afdækker kun det værende (eksempelvis vand) som disponibelt råmateriale (altså vandkraft), hvilket nivellerer menneskets værensforståelse til den blot og bart funktionsmæssige og videnskabelige, der gør os blinde overfor andre forståelsesmuligheder. Altså anses videnskaben for at have patent på, hvad der er virkeligt, ligesom kognitionsvidenskaben der kun anser tænkningen for at være videnskabelig, målbar aktivitet i hjernen. Kritisk replicerende hertil siger Heidegger: "Hvorfra henter videnskaben, hvis egen væsensoprindelse må forblive dunkel for den selv, bemyndigelsen til sådanne domsfældelser?" (s. 47). Problemet heri er, at skellet mellem videnskabens genstande og tænkningens sag forhandles inden for den samme ensformighed (s. 39), så den ontologiske differens dækkes til. 10

11 Heideggers fortolkninger Grunden til, at mennesket endnu ikke tænker, er, at tænkningens sag - væren - har unddraget sig sin filosofiske betænkning. Hermed ikke sagt at den hidtidige filosofi aldrig har forsøgt, men den har imidlertid altid været metafysisk. Problemet heri er for Heidegger, at der forbliver noget væsensmæssigt utænkt, nemlig metafysikkens egen grund, der ikke skal forstås som en mangel, men nærmere som hvad den beror på (s. 99). Altså må vi sige, at vi endnu ikke egentligt tænker, så længe vi tænker metafysisk (s. 96). Men eftersom vi jo i kraft af den tankevækkende indgangstese opfordres til at lære at tænke, så er det nærtliggende at tage fat på den sidste metafysiske overlevering af den hidtidige tænkning, nemlig Friedrich Nietzsches filosofi. For selvom Nietzsches tænkning er metafysisk, så baner den dog vejen frem ad tænkningens vej en parole Heidegger insisterende bruger bogen igennem. Derfor er store dele af første forelæsningsrække en fortolkning af Nietzsches filosofi sat i forhold til indgangstesen om, at mennesket endnu ikke tænker. For Heidegger ser i Nietzsches filosofi en fuldendelse af den metafysiske tænkning, som afsluttes med at det værendes væren kommer til syne som vilje (s. 88), der er en overlevering af Leibniz monader, Kant og Fichtes fornuftsvilje og sidst Schopenhauers verden som vilje og forestilling. Altså har væren med den metafysiske tænkning gennemgået en historisk væsensprægning, hvilket kulminerer med Nietzsche som overgangen (jf. s. 54) til den egentlige tænkning - en tænkning der så småt indtræder med Heidegger. Senere i Heideggers forfatterskab er tænkningen også gået hen og blevet filosofiens erstatning (jf. Heidegger 2002), hvilket også artikulerer dette brud i filosofihistorien. Som nævnt i indledningen så spørger bogens titel, Hvad vil tænkning sige?, også efter, hvad der grundlæggende har budt mennesket at tænke. Eller nærmere bestemt så lyder det: Hvilket er det bud, der har vist os ind i tænkningen, forstået som den udsigende logos (s. 154). For hele den metafysiske tradition fra Platon til Nietzsche er for Heidegger kendetegnet ved, at forstå tænkning som det græske logos legein at fremsige noget om noget, altså en tildragelse af tænkningen som værende under udsagnets herredømme. Imidlertid problematiserer Heidegger denne stadigvæk moderne antagelse gennem en nøje analyse og fortolkning af et af de ældste overleverede fragmenter af den vesterlandske tænkning, nemlig Paramenides 11

12 fragment B VI. Fragmentet siger i sin gængse oversættelse: Fornødent er det at sige (gr. legein) og det at tænke (gr. noein), at det værende er (gr. eon emmenai), der altså tematiserer logikkens grundforhold om sproget, tænkningen og det værende. Størstedelen af anden forelæsningsrække består i Heideggers egen fortolkning af dette tankesprog, der i sin endelige udformning kantet lyder: Der er brug for: at lade foreligge således og at iagttage sådan: Værende værender (s. 214) der forsøger at fornemme tænkningens bud i filosofiens egen begyndelse. Særligt ordene om det værende værender (sidstnævnte skal forstås som et verbum) indikerer for Heidegger den genstridige tvefoldighed af væren og det værende, hvilket tidligere blev italesat som den ontologiske differens. Altså ser Heidegger i Paramenides tankesprog allerede det tidligste forsøg på, at mennesket som et værende artikulerer den egentlige tænknings kald om at betænke væren. Afslutning Martin Heidegger virker som en kontroversiel filosof, hvis man ikke forstår ham ret. Bastante udtalelser som: Mennesket tænker endnu ikke, videnskaben tænker heller ikke, og metafysikken beror på det utænkte, taler i særdeleshed for denne kontrovers. Imidlertid er dette ikke så meget andet end forskellige forsøg på at indbyde os til at følge tænkerens kald til væren, hvilket er titlen på nærværende anmeldelse. For tænkeren har kun brug for én eneste tanke (s. 52), der så at sige må ekstrapoleres ud på alt og alle for derved i sidste ende at blive hørt. Derfor er Hvad vil tænkning sige? en simpel sag, hvis man har blik for denne ene gennemstrømmende tanke, men kompleks og sværttilgængelig hvis man ikke er bekendt med hans filosofi. Anmeldelsens sigte har været at synliggøre denne kongstanke om væren ud fra tre af bogens hovedtemaer om tænkningen, videnskaben og fortolkningerne af Nietzsche og Paramenides samtidig med at give et vink om bogens placering i Heideggers forfatterskab. Litteraturhenvisninger Heidegger, Martin (2007): Væren og Tid, forlaget Klim, Århus Heidegger, Martin (2002): Til sagen for Tænkning, forlaget Philosophia, Århus Heidegger, Martin (1991): Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter, forlaget Gyldendal, København 12

13 Forførende simple spørgsmål om kunst til børn Tekst af Oscar Brenifier og tegninger af Rémi Courgeon Oversat af Mette Sanggaard Schultz Hvad tænker du om skønhed og kunst? Forlaget Mindspace, sider Kr. 198,- v/ Ruben Kyed, Cand.Mag. i filosofi og dramaturgi, Aarhus Universitet. Hvad vil det sige, at noget er smukt? Hvad kendetegner en kunstner? Hvad kan kunst bruges til? Det er nogle af de store spørgsmål, som den franske filosof Oscar Brenifier forsøger at belyse sammen med illustratoren Rémi Courgeon på 96 tæt illustrerede sider i bogen Hvad tænker du om skønhed og kunst? Bogen henvender sig til børn fra syvårsalderen og tager fat i seks grundlæggende spørgsmål om kunst: Er vi enige om, hvad der er smukt? Hvad er smukt? Skal man forstå skønhed? Er vi alle kunstnere? Er en kunstner fri til at skabe? Hvad kan kunst bruges til? Det er lidt af en udfordring at beskrive en bog, som ikke bare handler om æstetik, men som i sig selv i høj grad er båret af et æstetisk udtryk. De seks spørgsmål om kunst udgør seks kapitler, som er opdelt med kulørte faneblade. Illustrationerne til hvert kapitel er udført i et farvetema, som svarer til fanebladenes farve og tager udgangspunkt i tre figurer: en kat, en skrubtudse og en hund. Figurerne repræsenterer tre forskellige holdninger til de spørgsmål om kunst, som bogen tager op. På den måde er illustrationerne med til at fortælle en historie på en langt mere aktiv måde, end hvis de blot havde været til dekoration. Teksten i bogen er karakteriseret ved at være meget sparsom og opbygget omkring fem eller seks svarmuligheder for hvert af bogens seks hovedspørgsmål. Herefter følger tre til fire indvendinger mod hver svarmulighed. Indvendingerne har selv form som spørgsmål, og herved består næsten al tekst i bogen af spørgsmål. For eksempel handler første kapitel om spørgsmålet: Er vi enige om, hvad der er smukt? En svarmulighed lyder: Ja, for vi er 13

14 alle sammen mennesker. Dette svar bliver problematiseret med tre yderligere spørgsmål: Er alle mennesker opmærksomme på skønhed? Har du samme smag som dine venner? Varierer vores smag ikke alt efter kultur og opdragelse? Hvert kapitel afsluttes med en side, hvor læseren bliver opfordret til at skrive eller tegne sine svar på kapitlets hovedspørgsmål, og der er en side, som opsummerer, hvad læseren eventuelt har lært af spørgsmålene. Bogen stiller nogle gode spørgsmål og har formentligt et stort potentiale til at sætte tanker i gang hos både børn og voksne. Især hos dem som ikke tidligere har skænket det mange tanker, hvad kunst er, hvorfor noget kunst er god eller dårlig, og hvad vi kan bruge kunst til i det hele taget. Jeg tror dog, at man også skal give det et par tanker, hvordan man bruger bogen; for selv om bogen henvender sig direkte til børn med sine farverige illustrationer og meget letlæste tekst, tror jeg ikke, at den egner sig godt til at blive brugt uden en voksen som guide og sparringspartner. På grund af de overvældende mange spørgsmål i bogen tror jeg, den virker bedst, hvis en voksen får barnet til at dvæle lidt ved hvert enkelt spørgsmål og måske kommer med eksempler ud over dem, som bogen fremsætter. Hvad tænker du om skønhed og kunst? er en del af Tænk Selv serien, som indbefatter andre illustrerede bøger af Oscar Brenifier om emnerne etik, følelser, eksistens og frihed. Oscar Brenifier har en bachelorgrad i biologi og en ph.d. i filosofi. Ud over sit forfatterskab arbejder han med filosofisk praksis og afholder blandt andet filosofiske workshops for børn og voksne. 14

15 Memento mori: Senecas lære om livsudfoldelse gennem træning til døden Seneca Om livets korthed København: Vindrose, sider Kr. 149,95 v/ Anders Dræby Sørensen Forlaget Vindrose har genudgivet Villy Sørensens udmærkede oversættelse af Senecas indsigtsfulde skrift De brevitate vitae. Det lille filosofiske værk er måske mere relevant i dag end nogensinde. Kosmopolitisme og individualisme Der er en voksende international interesse for stoicismen. Det gælder både inden for filosofi, psykologi, terapi og samfundsvidenskab. En stor del af interessen gælder den romerske filosof Lucius Anneus Seneca. Det er der god grund til. Seneca søger sammen med de to efterfølgende senstoikere Marcus Aurelius og Epiktet en erfaringsbaseret livsvisdom, der passer til det enkelte menneskes praktiske udfoldelse af livet som helhed. Et liv, som ifølge Seneca vel at mærke omfatter et ligeværdigt fællesskab med andre mennesker. Det gode liv i det gode samfund. Hvorfor er denne livsvisdom så blevet særlig relevant i det senmoderne vestlige samfund? For at kunne svare på det spørgsmål må vi have et blik for, hvordan Senecas livssyn består i en særlig kobling af kosmopolitisme og individualisme. At være sig selv i en foranderlig verden. Denne kobling er ud fra Senecas perspektiv afgørende for at kunne udfolde livet på en god måde. Livet i det romerske kejserrige har så netop en vis lighed med vor tids globaliserede samfund - forstået på et rent eksistentielt plan. I begge tilfælde er menneskets tilværelse nemlig præget af, at det har mistet sin erfaring af at have en naturlig plads i den sociale orden, og samtidig oplever det sig som fremmed over for det politiske system og samfundets øvrige magtinstitutioner. Det viser sig ved en 15

16 udbredt oplevelse af frygt, vrede og fremmedgørelse, der også afspejler sig i en eksistentiel længsel efter lykke og samhørighed. At dø hver dag Den romerske kejsertid er ligesom hellenismen præget af en tiltagende interesse for døden. Michel Foucault hævder i afslutningen af Naissance de la Clinique fra 1963, at vor tids vestlige kultur måske er endnu mere optaget af døden end dengang. Vi er dog fælles med romerne om at nære en dyb interesse for andres død, som vi ganske vist svælger i på film og tv snarere end i amfiteatre. Samtidig har vi i endnu højere grad end romerne svært ved at forholde os til vores egen død og gemmer vores døende familiemedlemmer og venner væk fra det offentlige rum. Den britiske antropolog Geoffrey Gorer og den danske mystiker Martinus påstod ligefrem, at vores moderne kultur er grundlagt på en gennemtrængende men skjult frygt for døden, en frygt som paradoksalt nok afspejler sig i en allestedsnærværende destruktivitet og opslugthed af vold, mord og undergang. Som den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom påpegede, dækker den udbredte dødsfrygt imidlertid typisk over en frygt for livet. De stoiske filosoffer indtager netop lidt i stil med vor tids eksistentielle tradition en helt modsat indstilling til døden. Fra Zenon og frem insisterer de nemlig på, at vi kun kan udfolde vores liv fuldt ud ved at konfrontere os selv med vores frygt for døden. Det ligger uden for vores kontrol, at vi skal dø, og vi må derfor give slip på vores irrationelle frygt ved at træne os til døden. Hver dag og hele tiden. Den fulde menneskelige livsudfoldelse, eudaimonia (εὐδαιμονία), afhænger nemlig af, at vi kan konfrontere vores kommende død med åben pande og derfor udnytte den tid, vi har i livet. Memento mori, husk, at du skal dø! Kun sådan kan du leve livet til fulde. Det praksisfilosofiske tema omkring træning til døden er en hjørnesten i Senecas skrifter. Vi finder det allerede i hans tidlige Trøstebrev til Marcia (De Consolatione ad Marciam). Seneca pointerer her det væsentlige i, at vi optræner en moralsk modstandskraft til ikke at lade os rive med af sorg og i stedet bærer tabet af vores nærmeste med fatning. Det senere skrift Om det lykkelige liv (De vita beate) indeholder et fokus på, hvordan mennesket må forholde sig modigt til sin egen død. Vores træning til døden er et afgørende 16

17 aspekt i kunsten at leve livet, og den udgør det ultimative bevis på vores frihed. Seneca får for alvor brug for sin træning til sin egen død i år 65. Her tvinger hans tidligere elev kejser Nero ham til at begå selvmord. Seneca accepterer uden tøven. Som en anden Sokrates udånder Seneca med blodet løbende ud af venerne, mens han holder filosofisk taffel. Filosofien må udleves og ikke bare tænkes! Påmindelse om livets korthed Seneca bliver i år 41 sendt i eksil på Korsika, efter at han er blevet anklaget for utugt med en søster til den myrdede kejser Caligula. Den nye kejser Claudius hustru Agrippina henter ham imidlertid tilbage til Rom i år 49, for at Seneca kan blive lærer for Aggripinas tolvårige søn Lucius Domitius Ahenobarbus, den senere kejser Nero. På trods af Villy Sørensens gæt om det modsatte i forordet, er det lille skrift Om livets korthed sandsynligvis skrevet efter, at Seneca tiltræder denne stilling. Det indeholder nemlig en etisk og eksistentiel refleksion over det fortravlede liv. Senecas betænkning af den vitale tid, som vores liv udgør, vækker mindelse om Martin Heideggers eksistentielfænomenologiske udredning af vores oplevede livstid fra værket Væren og tid (Sein und Zeit) fra Her påpeger Heidegger, at det netop er gennem en besindelse på det forhold, at vi hele tiden bevæger os hen imod døden, at vi får en mulighed for at være til i egentlighed. Vi må konfrontere os selv med den grundlæggende angst, som er forbundet med, at livet hele tiden forgår på vej mod enden. På næsten tilsvarende vis påpeger Seneca, at det kun er gennem accepten af vores egen dødelighed, at vi kan gribe livet fuldt ud. Man lever som om man skulle blive ved med at leve, skænker det aldrig en tanke hvor skrøbelig man er, lægger ikke mærke til, hvor megen tid, der allerede er gået, men spilder den som var der rigeligt at øse af, mens måske selve den dag som man bruger på en eller anden person eller sag, er den sidste. Alting frygter man, dødelig som man er, alting begærer man, som om man var udødelig [ ] Det er tåbelig forglemmelse af sin egen dødelighed at udsætte sunde beslutninger til man bliver halvtreds eller tres og at ville begynde at leve i en alder som kun få opnår (s. 17) 17

18 Økonomisk prioritering af eksistensens tid Senecas skrift opfordrer os til at evaluere prioriteterne i vores eksistens og på den måde få os til at reflektere over, hvordan vi bruger tiden til daglig. Han fremstiller næsten tiden, som om det var en materiel ejendom, der enten kan bruges eller gives væk og forspildes. Vores livstid er sparsom, og derfor kræver den, at vi budgetterer med tiden på en økonomisk måde. Vores indre frihed afhænger nemlig af, at vi kan beherske vores livstid, og derfor er tiden både et eksistentielt og et etisk anliggende. Kun ved at bruge tiden på en fornuftig måde, får vi et godt liv med en oplevelse af at udfylde livet til fulde. Vi er med andre ord selv ansvarlige for, at vi ikke havner i en situation, hvor vi føler, at vi har forspildt livet. En af de mest smertefulde erfaringer, som et menneske kan blive udsat for. Vi har ikke kort tid, men har ladet megen tid gå til spilde. Livet er tilstrækkeligt langt, og vi har, hvis hele vort liv anvendes godt, fået rigeligt af det til fuldførelse af de største forehavender; men hvor det flyder ud i vellevned og ligegyldighed, hvor det ikke bruges til nogen god sag, er det først i den yderste nød, at vi, uden at have set livet gå, tvinges til at indse at det er gået (s. 13) Derfor må vi leve her og nu og hverken hænge os unødvendigt i fortiden eller leve udelukkende i fremtiden. Denne livsindstilling har ikke bare et etisk men også et terapeutisk aspekt. Mange af vores bekymringer og lidelser udspringer nemlig af, at vi ikke vil være os selv og forspilder tiden på at gruble og ængstes over det, der kunne have været anderledes, eller over alle de ligegyldige ydre ting som vi enten forsøger at opnå eller prøver at undgå at miste. Den forspildte tid Seneca opregner en række måder, hvorpå vi kan forspilde tiden. Vi kan for det første underkaste os vores laster og lidenskaber og være grådige, lystige, begærlige eller blot lade os opsluge af overfladiskhed eller magelighed. Seneca ligner næsten Søren Kierkegaard, idet han påpeger, hvordan den medfølgende hvileløshed kan hænge sammen med, at vi ikke kan være os selv eller ikke vil være sammen med os selv. For det andet kan vores åndsformørkelse hænge sammen med, at vi prokrastinerer og udsætter vores beslutninger eller blot lader tiden gå uden at udrette noget. For det tredje kan vi leve i fortravlet 18

19 uvirksomhed og lade tiden gå med at engagere os i trivielle gøremål. Som sådan er vi åndeligt syge eller ligefrem døde, idet vi ikke er herre over, at bruge vores tid til at engagere os i noget meningsfuldt men have travlt med ingenting. Endelig kan vi være behagesyge og lade tiden gå med at ængstes over, hvad andre mon tænker om os i stedet for at kunne være os selv. Den fulde livsudfoldelse opnår vi først, idet vi tager bestik af vores liv og gør os til herre over vores egen tid: Fortid, nutid og fremtid. Det kræver, at vi tager livet tilbage og giver slip på hverdagens begrænsninger og opslugthed af gøremål, der ikke er nødvendige for at leve et lykkeligt liv. Det er i grunden her helbredelsen ligger for den åndelige syge, der kommer af ikke at se døden i øjnene og bruge tiden til at leve livet. Nemlig ved at fokusere på det som er nødvendigt og inden for vores magt at gøre noget ved. At blive os selv og være så gode mennesker, som vi kan. Tilfældigheder og ydre ting er uden for vores rækkevidde, og dem handler det om at give slip på. Et indsigtsfuldt skrift Senecas skrift bærer præg af en livsklogskab, der er vundet gennem refleksion over livserfaringer. Det er ikke en teoretisk, men en eksistentielt dyb bog, hvis indsigter skal udleves og hverken bare læses eller tænkes. Når Seneca igen er blevet populær, skyldes det ikke mindst, at hans filosofi er blevet særligt relevant i en tid, hvor vi har travlt med at løbe efter præstationer, goder og anerkendelse og glemmer at være os selv og leve livet. Den lille bog er endog meget letlæselig og kan med fordel læses af enhver, der har interesse i, hvordan filosofien kan udøves som en konkret livspraksis, der kan hjælpe os med at finde ro og livstilfredshed i en problematisk verden. 19

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning

Indholdsfortegnelse. Indledning Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret d.21.11.10. Matt.11,25-30. 1 Med denne søndag slutter vi et kirkeår. Og i det år, der nu er gået, har vi gennem evangelierne fået fortalt historien om Jesus. Vi har hørt om hans

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi.

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. 21.s.e.trin.A. 2015. Johs 4,46-53 Salmer: 743-59-414 582-400-6 Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. Jeg kan ikke flytte bjerge, -betyder det så, at jeg ikke tror. Disciplene

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Rita Buhl

Rita Buhl 1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen 1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere