Validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område"

Transkript

1 Validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Formål... 5 Implementering af liste over målemetoder... 5 Work in progress og handlemuligheder... 6 Introduktion... 9 Formål... 9 Proces Projektgruppens sammensætning Bidragende eksperter Projektets faser Validerede instrumenter i evalueringer på socialområdet Generelle instrumenter Specifikke instrumenter De generelle instrumenter skal suppleres i den konkrete evaluering Specifikke instrumenter tryktestes før brug Listen skal benyttes med omtanke Udvælgelseskriterier for validerede instrumenter Relativt brede målgrupper og outcomes Sociale outcomes Dansk oversættelse og anvendelse Reliabilitet Validitet Responsivitet Forhold vedr. administration, herunder evaluator utility Licensforhold og anvendelse Samlet vurdering: når man ikke kan få det hele Farvemarkering af instrumenter Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg Lysegrøn kategori: benyttes med opmærksomhed Blå kategori: nyt lovende instrument Hvid kategori: vi har endnu ikke har fundet velegnede instrumenter Work in progress vedligeholdelse af listen Liste over validerede instrumenter Børn og unge Helhedsvurdering af barnets funktionsevne Livskvalitet og deltagelse for børn og unge Familieforhold Adfærd mv., børn og unge Psykisk sundhed, børn og unge Psykisk sundhed, børn og unge, traumatisering mv Psykisk sundhed, specifikt spiseforstyrrelser Misbrug, unge Kriminalitetsrisiko, recidivrisiko, unge Sprogvurdering, børn Voksne og ældre Almindelig daglig levevis Ældre, fysiske forhold, specifikke mål

4 Ældres ernæring Livskvalitet Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Sociale netværk, sociale relationer, voksne Sociale netværk, sociale relationer, voksne Adfærd mv., voksne Psykisk sundhed, voksne PTSD, voksne Selvmordsrisiko, voksne Brede mål med udgangspunkt i voksne og ældre med sindslidelser Misbrug, voksne Voldsudsættelse og voldsudøvelse, voksne Bilag Bilag 1: Centrale opslagsværker, rapporter og links Bilag 2: Oversættelse, normtal mv., hvad kræver det? Oversættelse af instrumenter/spørgeskemaer Normtal / referencemateriale Bilag 3 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT Pediatric Evaluation of Disability Inventory - Computer Adaptive test. 51 KIDSCREEN LIFE-H, Life habits for children PSS Parental Stress scale SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire EDI-3 The Eating Disorder Inventory UngMap Youth Level of Service Case Management Inventory (YLS-CMI) Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Barthel index: Barthel-20 og Barthel Frenchay Activity Index Bergs balanceskema TUG Timed Up and Go EVS Ernæringsvurderingsskemaet ASCOT Adult Social Care Outcomes Toolkit SDS Arc s Self-Determination Scale IPAQ-DK Impact on Participation and Autonomy Questionaire Vineland-II Vineland Adaptive Behavior Scale Second Edition HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire SUAS-S Suicide Assessment Scale, self report version Europ-ASI / ASI- Addiction Severity Index CTS2 The revised conflict tactics scale (Strauss) og CTS2S (short form)

5 Resumé Formål Som led i Social- og Integrationsministeriets udrulning af koncernstrategien er der i regi af MWB2 bestilt en leverance vedrørende validerede instrumenter. Der er derfor gennemført et projekt i Socialstyrelsen mhp. leverancen. Validerede instrumenter er standardiserede redskaber til dataindsamling fx ved spørgeskema, interview, fysiske tests eller observation, der lever op til forskellige kvalitetskrav vedr. validitet, reliabilitet mv. Andre betegnelser, der ofte benyttes er målemetoder og standardiserede redskaber. Instrumenterne vil typisk være udviklet til screening, udredning mhp. iværksættelse af en indsats eller måling af outcomes. I mange tilfælde kan et instrument opfylde flere af disse formål på samme tid. I denne sammenhæng er fokus på instrumenter, der er velegnede til at måle outcomes og ændringer i disse til brug for evalueringer. Projektet skal ses i sammenhæng med koncernens evidenspolitik: Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Her blev det besluttet, at evalueringer af resultater og effekter skal tage afsæt i nærværende oversigt over validerede instrumenter. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Retningslinjer om validerede instrumenter, jf. evidenspolitikken Ved evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau skal der tages afsæt i listen over validerede instrumenter, så det understøttes, at der måles med høj grad af reliabilitet og validitet, og så resultater lettere kan sammenlignes på tværs af evalueringer om samme problemstilling for samme målgruppe. Implementering af liste over målemetoder Der er udarbejdet en liste med 11 instrumenter til børn og unge og 12 instrumenter til voksne og ældre. Listen består af både generelle, tværgående instrumenter og specifikke instrumenter. Listen omfatter også nye og lovende instrumenter, som endnu ikke er fuldt belyst. Derudover er der udpeget en lang række forslag til supplerende instrumenter, som kan undersøges nærmere i forbindelse med konkrete evalueringer eller for at få dækket nogle af de centrale outcomes, det ikke lykkedes at finde instrumenter til i første omgang. Listen skal implementeres som led i den samlede implementering af evidenspolitikken, jf. særskilte initiativer herfor 1. 1 Dels sker der en generel opfølgning på implementeringen initiativerne fra de 4 MWB i regi af Koncerndirektion og PMO, dels er der udarbejdet en særskilt plan i Socialstyrelsen for implementering af de dele af MWB1 og 2, der indgår i evidenspolitikken, herunder de validerede instrumenter. 5

6 Konkret betyder beslutningen i evidenspolitikken, at der skal tages afsæt i listen ved alle evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau, der gennemføres i Socialog Integrationsministeriet, eller som har ministeriet som opdragsgiver. Valg af instrument skal drøftes og afklares i designfasen for det projekt der skal evalueres, jf. den tætte sammenhæng mellem projektdesign og evalueringsdesign. Rådgivning om valg af instrument indgår i den generelle rådgivning om design, evaluering og implementering, som Metode i Socialstyrelsen står for. Hvis der skal ske afvigelser fra listen, skal der være stærke faglige argumenter herfor. Metode inddrages i afklaringen, og eventuelle uenigheder i vurderingerne om valg af instrumenter, som ikke kan løses på medarbejderniveau, fremlægges og afklares chefniveau. Hvis evalueringen skal gennemføres af en ekstern leverandør, skal kravene til valg af instrumenter fremgå af udbudsmaterialet. Work in progress og handlemuligheder Projektet er gennemført på 3-4 måneder og har haft til formål at dække hele det sociale område. Det har derfor i sagens natur ikke være muligt at foretage grundige og systematiske søgninger og at træffe valg af de mest velegnede instrumenter på baggrund heraf. Der er derfor instrumenter, der endnu ikke er fuldt afdækkede på listen, og der er outcomes og målgrupper, vi endnu ikke har fundet gode oversatte og validerede instrumenter til. Der kommer desuden hele tiden nye instrumenter til, sker oversættelse af instrumenter, der ikke hidtil har været anvendt i Danmark, og der kommer nye data om instrumenternes tekniske egenskaber. Der er derfor løbende behov for at udvikle og udbygge listen - både i forhold til at forbedre og opdatere viden om de allerede valgte instrumenter og for at inddrage nye instrumenter på områder, der ikke er dækket. Med det gennemførte projekt er der skabt et fundament gennem en bred afsøgning af instrumenter til det sociale område, og man må antage, at de mest anvendelige tværgående instrumenter til de mest almindelige sociale outcomes i evalueringer er blevet lokaliseret. Det fremadrettede udviklingsarbejde vedr. validerede instrumenter tænkes derfor først og fremmest at udspringe af konkrete behov i forbindelse med konkrete projekter, der omfatter evaluering af resultater og effekter på borgerniveau. Derved sikrer man, at udviklingsarbejdet bidrager til at løfte niveauet i dataindsamling i en konkret evaluering samtidig med at det generelle beredskab vedr. validerede instrumenter løftes. I forhold til konkrete evalueringer kan fx tænkes følgende indsatser (jf. også udviklingsmuligheder og afklaringsbehov i oversigten nedenfor): afklare tvivlsspørgsmål ved mere systematiske søgninger om det enkelte instrument, fx om instrumentets responsivitet tilvejebringe bedre tilpasning til dansk kontekst (oversættelse, validering i dansk kontekst, danske normtal mv.) fremsøge velegnede specifikke instrumenter til supplement for de generelle instrumenter, der allerede findes på listen 6

7 Ofte vil man kunne bygge disse opgaver ind i evalueringsudbuddet - afhængig af den samlede opgave og evalueringens budget. Socialstyrelsen kan endvidere påtage sig en mere aktiv rolle i forhold til at tilvejebringe velegnede instrumenter til evalueringer af sociale outcomes i en dansk kontekst uden at instrumenterne her og nu skal benyttes i en konkret evaluering. Det kan fx være ved økonomisk støtte til oversættelse, validering og/eller indsamling af danske normtal for lovende redskaber, som er velegnede og dækker specifikke behov i evalueringer af det sociale område (jf. bilag 2 om oversættelse og beregning af normtal). Vi har dog ikke i det aktuelle arbejde lokaliseret oplagte kandidater til en sådan støtte. Oversigt over de udvalgte validerede instrumenter Børn og unge Outcome Instrument Udviklingsmulighed / afklaringsbehov Helhedsvurdering af barnets funktionsevne PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT vil muligvis snart være et bedre alternativ. Helhedsvurdering af barnets funktionsevne 7 PEDI-CAT Oversættelse og validering til dansk kontekst vil blive igangsat snarest muligt. Livskvalitet KIDSCREEN Der skal vælges mellem de tre versioner og følges op på validering til danske forhold og danske normtal. Livskvalitet og deltagelse Deltagelse (hverdagsaktiviteter) Danpart LIFE-H Life-Habits for children Udviklingen af instrumentet er netop påbegyndt, finansieret af SIM. Der skal følges op på de nyeste data om bl.a. responsivitet inden instrumentet benyttes. Familieforhold PSS Parental Stress Scale SFI har oversat og indsamler efter planen valideringsdata til den danske udgave i Adfærd mv. SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire Der er en ny og bedre oversættelse undervejs, som bør benyttes, når den foreligger. Psykisk sundhed Der er ikke udpeget instrumenter Nærmere undersøgelse af HSCL og HBSC. Evt. yderligere søgning. Psykisk sundhed, traumatisering Der er ikke udpeget instrumenter Der er udviklingsarbejde i gang i dansk kontekst om flere specifikke instrumenter. Psykisk sundhed, EDI-3 The Eating Disorder Intet behov spiseforstyrrelser Inventory 3 Misbrug UngMap Instrumentet er under udvikling. Nyeste data om validitet mv. undersøges, inden anvendelse af instrumentet i evalueringer. Kriminalitetsrisiko / recidivrisiko Sprogvurdering YLS-CMI Youth Level of Service Case Management Inventory Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehave-klassen Enkelte items i den danske udgave justeres efter planen snarest. Nye data vedr. tekniske egenskaber (indsamlet 2012) bør tages i betragtning. Note: Der er anvendt 4 farvemarkeringer. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg. Lysegrøn kategori: Klart bedste instrument blandt de fremsøgte, men der er konkrete opmærksomhedspunkter. Blå kategori: Nyt lovende instrument, som endnu ikke er fuldt belyst. Hvid kategori: Der er søgt, men endnu ikke fundet velegnede instrumenter til dette outcome (se også s ).

8 Voksne og ældre Outcome Instrument Udviklingsmulighed / afklaringsbehov Almindelig daglig levevis Barthel-20 og Barthel-100 Der skal vælges mellem versionerne og tages relevant stilling til metodisk problematik vedr. selvrapportering på dette Almindelig daglig levevis Ældre, fysiske forhold Ældre, fysiske forhold Ældre, ernæring Livskvalitet Omsorgsbetinget livskvalitet Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Sociale netværk, sociale relationer Adfærd mv. Psykisk sundhed PTSD Selvmordsrisiko Brede mål med udgangspunkt i voksne med sindslidelser Misbrug ADL-I, ADL-Q, ADL-O Bergs balanceskema TUG Timed up and go EVS Ernæringsvurderingsskemaet Der er ikke udpeget instrumenter ASCOT IPAQ-DK Der er ikke udpeget instrumenter Vinland-II Vinland Adaptive Behavior Scale- Second Edition Der er ikke udpeget instrumenter HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire SUAS-S The Suicide Assessment Scale Self Report Der er ikke udpeget instrumenter område. Instrumenterne er under udvikling, men bliver generiske og bør undersøges nærmere (foreligger formentlig ultimo 2013 / 2014) Intet behov Intet behov Udvikleren bør kontaktes inden evt. anvendelse til evaluering for præcis afklaring af responsivitet. WHO-5 trivselsindeks undersøges som muligt alternativ. Yderligere søgninger efter generiske instrumenter til måling af livskvalitet, som er responsive i forhold til sociale indsatser. Intet behov Der skal følges op på de nyeste data vedr. responsivitet (reponsiviteten er formentlig endnu ikke undersøgt) ISSI undersøges nærmere. Yderligere søgninger vedr. velegnede instrumenter til belysning af sociale relationer. Intet behov (men redskabet er relativt omfattende) Afklaring af om dette outcome er relevant og i givet fald nærmere undersøgelse af SCL-36 samt yderligere søgninger efter korte, responsive generiske instrumenter. Intet behov Dansk oversættelse og validering (er oversat til norsk med høj validitet og reliabilitet) Yderligere søgning efter velegnede instrumenter der understøtter recovery / ressourcefokus og foretager en social- frem for en klinisk tolkning. Intet behov EuropASI Europæisk udgave af Addiction Severity Index Voldsudsættelse og CTS2 The Revised Conflicts Der skal vælges mellem versionerne. voldsudøvelse Tactics Scale (Strauss) og CTS2S (short form) Note: Der er anvendt 4 farvemarkeringer. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg. Lysegrøn kategori: Klart bedste instrument blandt de fremsøgte, men der er konkrete opmærksomhedspunkter. Blå kategori: Nyt lovende instrument, som endnu ikke er fuldt belyst. Hvid kategori: Der er søgt, men endnu ikke fundet velegnede instrumenter til dette outcome (se også s ). 8

9 Introduktion Formål Som led i Social- og Integrationsministeriets udrulning af koncernstrategien er der i regi af MWB2 bestilt en leverance vedrørende validerede instrumenter. Der er derfor gennemført et projekt i Socialstyrelsen mhp. leverancen. Validerede instrumenter er standardiserede redskaber til dataindsamling fx ved spørgeskema, interview, fysiske tests eller observation, der lever op til forskellige kvalitetskrav vedr. validitet, reliabilitet mv. Andre betegnelser, der ofte benyttes er målemetoder og standardiserede redskaber. Instrumenterne vil typisk være udviklet til screening, udredning mhp. iværksættelse af en indsats eller måling af outcomes. I mange tilfælde kan et instrument opfylde flere af disse formål på samme tid. I denne sammenhæng er fokus på instrumenter, der er velegnede til at måle outcomes og ændringer i disse til brug for evalueringer. Projektet skal ses i sammenhæng med koncernens evidenspolitik: Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Her blev det besluttet, at evalueringer af resultater og effekter skal tage afsæt i nærværende oversigt over validerede instrumenter. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Retningslinjer om validerede instrumenter, jf. evidenspolitikken Ved evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau skal der tages afsæt i listen over validerede instrumenter, så det understøttes, at der måles med høj grad af reliabilitet og validitet, og så resultater lettere kan sammenlignes på tværs af evalueringer om samme problemstilling for samme målgruppe. 9

10 Proces Projektgruppens sammensætning Projektet er gennemført af en intern projektgruppe i Socialstyrelsen. Projektgruppens medlemmer er: Annie Gaardsted Frandsen, Børn og unge Marie Louise Knigge, Børn og unge Anette Hammershøi, Børn og unge Dorte From, ViHS Kirstina Stenager, Voksne Christina Hansen, Voksne Camilla Bugge, Voksne Iben Stephensen, Voksne Dorthe Høj Nielsen, Voksne (frem til 8.februar) Anne Sophie Sandstød Nielsen, Voksne (frem til 31. januar) Martin Sandø (fra 1. februar) Kathrine Bærentsen, ViHS (frem til 31. december 2012) Charlotte Holmer Kaufmanas, ViHS (fra 1. januar) Åse Brandt, ViHS Dorte Stage Petersen, Metode Eva Husum Schmidt, Metode, har været projektleder for projektet. Steffen Bohni, chef for Voksne, har været projektejer. Åse Brandt, som er seniorforsker og ph.d. med stor viden vedr. validerede instrumenter, har ud over sine opgaver som projektgruppemedlem bidraget med ekspertviden om validerede instrumenter i form af oplæg for projektgruppen med introduktion til validerede instrumenter samt gennemgang af en række af de tekniske begreber knyttet til vurdering af instrumenterne (reliabilitet, validitet etc.). Åse har endvidere bidraget med sparring til projektlederen om disse emner. Derudover har Finn Juliussen fra ViHS bidraget input om målemetoder, der matcher en recoveryorienteret tilgang på socialpsykiatriområdet, og Gøye Thorn Svendsen, Børn og unge, har bidraget vedr. instrumenter til belysning af familieforhold. Bidragende eksperter Projektgruppen har inddraget en række eksperter i arbejdet med at vurdere de fremsøgte validerede instrumenter. Eksperterne har været inddraget vedr. fem overordnede målgrupper på i alt fem konsensusseminarer, hvor de er kommet med input vedr. arbejdet med validerede instrumenter generelt, har kommenteret de forslag, der var fremsøgt af Socialstyrelsen og er kommet med forslag til alternativer. De bidragende eksperter er: 1. Børn med handicap mv. Michelle Stahlhut, PT M.Sc., Børneterapien i Gentofte Susan Ishøy Michelsen, Ph.d., cand.med., forsker ved Statens Institut for Folkesundhed 10

11 Louise Normann Jespersen, Statens Institut for Folkesundhed (har netop påbegyndt en ph.d. omhandlende måling af livskvalitet og deltagelse blandt børn og voksne med handicap, finansieret af SIM) 2. Udsatte børn og unge mv. Niels Bilenberg, forskningsleder, professor, børne- og ungdomspsykiatri, SDU Line Dybdal, manager, Rambøll Management Maiken Pontoppidan, ph.d. studerende SFI, tidl. bl.a. SFI Campbell Helmer Bøving Larsen, lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi, KU 3. Voksne og ældre med funktionsnedsættelser mv. Thomas Maribo, Marselisborgcentret, ekspert i redskaber til funktionsevnevurdering, bl.a. projektleder på fysioterapeuternes hjemmeside Eva Wæhrens, ergoterapeut, ph.d., ekspert i psykometrisk testning af måleredskaber og i ADL redskaber Leif Olsen, KORA Henrik Stig Jørgensen, dr.med., ledende overlæge på Glostrup Hospitals afdeling for højt specialiseret neurorehabilitering / traumatisk hjerneskade Anne Marie Beck, Seniorforsker, Klinisk diætist, PHD, MSc Gerontologi, Enheden for Forskning i Ernæring i Centralkøkkenet (EFFECT), Herlev Hospital (har været inddraget skriftligt) 4. Socialt udsatte unge og voksne mv. Mads Uffe Pedersen, professor, Center for Rusmiddelforskning Steen Guldager, misbrugsbehandler, ekspert i VIHS, tidligere Fredericia misbrugscenter og Aarhus kommune Mie Bonde, Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, Frederiksberg (har været inddraget skriftligt) 5. Mennesker udsat for vold, overgreb mv. Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, speciallæge, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Ask Elklit, professor, Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for psykologi, SDU. Projektets faser Projektet blev igangsat i slutningen af 2012 og afsluttet april I første omgang sammensatte projektgruppen en liste over mulige eksperter om validerede instrumenter, og disse blev inviteret til at deltage i såkaldte konsensusseminar i slutningen af projektforløbet. Der har dernæst været en proces for at indkredse de relevante sociale outcomes med udgangspunkt i bl.a. sagsbehandlingsmetoderne ICS (Integrated childrens system) på børn og ungeområdet og VUM (Voksenudredningsmetoden) på voksenområdet. Andre kilder til relevante outcomes var indblik i fagområderne, tidligere gennemførte evalueringer samt klassifikationen over sociale problemer og funktionsnedsættelser i sociale begreber. Næste fase bestod i fremsøgning af instrumenter til de relevante outcomes og målgrupper. Der har dels været taget afsæt forskellige steder, bl.a.: 11

12 tidligere gennemførte kortlægninger, bl.a. SFIs kortlægninger af instrumenter vedr. kriminelle unge samt og til anbringelsesområdet forhåndskendskab til instrumenter anvendt i dansk kontekst, fx effektmålingerne på de evidensbaserede programmer på børneområdet amerikanske opslagsværker primært inden for psykologi/psykiatri-feltet, som blev indkøbt til projektet andre oversigter, som vi blev opmærksomme på undervejs, ergo- og fysioterapeuternes hjemmesider om validerede instrumenter Der har på nogle områder været undersøgt langt flere instrumenter, end der indgik i drøftelserne på konsensusseminarerne. De 2-4 mest velegnede instrumenter for hvert outcome blev beskrevet i en fast skabelon i excel, såkaldte KPI-matricer. I mange tilfælde har det været nødvendigt med supplerende søgninger for at færdiggøre disse beskrivelser, fx vedr. dansk anvendelse. Selvom der ikke har været tale om systematiske og dækkende søgninger, er der altså gjort et meget stort arbejde fra projektgruppemedlemmerne, for at frembringe et godt grundlag for drøftelserne på konsensusseminarerne. Projektgruppen har afholdt to samlede projektgruppemøder, et møde med oplæg om validerede instrumenter samt koordinerende møder i undergrupperne vedr. de fem overordnede målgrupper for konsensusseminarerne. Projektgruppemedlemmerne har endvidere deltaget i de konsensusseminarer, der vedrørte deres målgruppe. Konsensusseminarene med eksperterne blev gennemført i uge 9, 10 og 11, 2013, hvorefter der er gennemført en vis kvalitetssikring af beskrivelserne af de valgte instrumenter. Projektleder har forestået sammenfatning af projektets resultater i nærværende rapport. Der forligger endvidere et udførligt referat fra konsensusseminarerne, hvor argumenterne for og imod de enkelte valg og fravalg er beskrevet. Figur 1. Oversigt over projektets faser Dec 2012 Indkredsning af mulige eksperter og invitation til konsensusseminarer Jan 2013 Indkredsning af relevante sociale outcomes pba. ICS, VUM, evalueringer, sociale begreber mv. Feb 2013 Fremsøgning af forslag til instrumenter til de sociale outcomes samt beskrivelse af dem i KPI-matricer Mar 2013 Afholdelse af 5 målgruppeopdelte konsensusseminarer med eksperter Apr 2013 Sammenfatning og konklusion vedr. instrumenter samt udarbejdelse af rapport 12

13 Validerede instrumenter i evalueringer på socialområdet Projektet skal ses i sammenhæng med Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Derudover skal projektet være med til mere generelt at øge opmærksomhed på fordelene ved at anvende gode gennemtestede redskaber til screening og evaluering i forbindelse med projekter og indsatser frem for selv at sammenstykke spørgeskemaer til formålene. Der skelnes i projektet mellem generelle instrumenter, som kan anvendes på tværs af relative brede målgrupper og til sammensatte outcomes, og specifikke redskaber, der knytter sig til snævrere målgrupper og/eller outcomes. Generelle instrumenter Hovedsigtet er at udpege nogle få generelle instrumenter, der er velegnet til at blive anvendt på tværs af evalueringer for samme overordnede målgrupper og outcomes. Sammenlignelighed af resultaterne, og muligheden for at foretage økonomiske evalueringer forbedres, hvis der i højere grad anvendes samme validerede instrument som en del af den samlede dataindsamling på tværs af evalueringer for samme overordnede målgrupper og problemstillinger. Specifikke instrumenter Der har imidlertid også været søgt mere specifikt på delområder, hvor Socialstyrelsen historisk har støttet/været involveret i projekter (fx på området om voldsudsættelse og seksuelle krænkelser). Desuden er vi i søgningen efter generelle instrumenter stødt på en række mere specifikke instrumenter, der bør være afsættet i mere afgrænsede evalueringer eller som supplement til de generelle instrumenter. De generelle instrumenter skal suppleres i den konkrete evaluering Når et metodeudviklingsprojekt er modent til det, skal der (jf. evidenspolitikken) ske en evaluering af, om de metoder, der er udviklet og afprøves, fører til de forventede positive forandringer for borgerne. Der anvendes i sådanne evalueringer et af de generelle redskaber på listen, så der kan sammenlignes på tværs til evalueringer af andre metoder med lignende målgrupper og outcomes. Men det er desuden vigtigt at gennemføre en evaluering med redskaber, der præcis afspejler de forandringer, der forventes. Samlet set kan der eksempelvis stilles spørgsmål til respondenterne i en evaluering. Det er tanken, at de tværgående validerede instrumenter maximalt optager omkring en tredjedel af disse spørgsmål, sådan at der også er plads til specifikke validerede instrumenter eller enkeltspørgsmål, der er målrettet den helt konkrete evaluering, jf. figur 2. 13

14 Figur 2. Forholdet mellem tværgående og specifikke spørgsmål Tværgående valideret instrument Spørgsmål målrettet den specifikke evaluering Der er som sagt fremsøgt et antal velegnede specifikke instrumenter udover de generelle tværgående instrumenter, der tænkes anvendt til evalueringer på det sociale område, hvis/når det bliver aktuelt at gennemføre evalueringer af netop dette specifikke outcome. Det kan fx være PTSD eller spiseforstyrrelser. Endvidere skal det selvfølgelig overvejes, om man kan belyse nogle af evalueringsspørgsmålene med enkle indikatorer fx om borgeren har bolig i 6 og 12 mdr. efter en hjemløseindsats. Selvom det ikke altid er muligt at følge op via data fra Danmarks Statistik inden for projektperioden, vil man desuden i nogle tilfælde kunne følge op på resultaterne over tid via registerdata (forudsætter registrering på CPR-nummer niveau, hvilket også indgår som krav til metodeudviklingsprojekter jf. evidenspolitikken). Specifikke instrumenter tryktestes før brug Mht. de specifikke målemetoder er det vigtigt at tage konkret stilling første gang der gennemføres en evaluering inden for området. Der kan være kommet nyt og bedre instrumenter, eller det kan være, at målgruppen er lidt anderledes, end målgruppen for det foreslåede instrument. Sidstnævnte har vi et eksempel på i forbindelse med et projekt i Socialstyrelsen om forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre, hvor det pt. overvejes at anvende The geriatric suicide ideation scale (GSIS)i stedet for det foreslåede instrument til måling af selvmordsrisiko (SUAS). Det skyldes, at SUAS formentlig ikke er så velegnet til målgruppen af ældre. Det optimale valg af instrument til denne undersøgelse afklares derfor i en ekspertgruppe på området. 14

15 Listen skal benyttes med omtanke Alt i alt er derfor vigtigt at anvende listens instrumenter med en opmærksomhed på, at det skal give mening og fungere i den enkelte evaluering. Man kan ikke tage hovedet under armen og vælge et instrument fra listen, uden at have gjort sig overvejelser om, hvorvidt instrumentet passer til projektets målgruppe og forventede outcome jf. projektets forandringsteori. På den anden side skal man selvfølgelig vælge det foreslåede generelle instrument fra listen, også selv om man synes et andet instrument ville være mere optimalt. Det kunne fx tænkes, at man i en konkret evaluering vedr. udsatte børn og unge ville foretrække CBCL til adfærdsdimensionen i stedet for SDQ. Men her skal SDQ vælges, og man må så kombinere med andre instrumenter, der dækker de mere specifikke behov i den enkelte evaluering, jf. også figur 2. 15

16 Udvælgelseskriterier for validerede instrumenter Instrumenternes anvendelse i evalueringer på det sociale område stiller en række krav til de instrumenter, vi ønsker at pege på. Det gælder krav vedr. målgrupper og outcomes, vedr. dansk oversættelse/anvendelse, tekniske egenskaber som reliabilitet, validitet og evne til at måle forandringer og brugbarhed for en evaluator. Disse krav er beskrevet nedenfor og har samtidig indgået i vurderingen af, hvilke instrumenter der skulle medtages på listen. Oversigt over forhold, der indgår i vurderingen af instrumenterne (jf. bilag 3) Der lægges vægt på følgende: Outcome Relativt brede outcomes (tværgående instrumenter) Målgruppe Relativt brede målgrupper (tværgående instrumenter) Karakteristik af Relativt korte spørgeskemaer, gerne til selvudfyldelse. Enkelt målemetoden gennemførlig observation er bedste valg på nogle områder. Dansk oversættelse, En god dansk oversættelse og danske normtal (hvis relevant) for at danske normtal mv. tage højde for kulturelle og kontekstuelle forskelle mellem Danmark og det land, hvor instrumentet er udviklet (se bilag 2). Dansk anvendelse At der er erfaringer med at anvende instrumentet i Danmark Reliabilitet At måleinstrumentet måler præcist og sikkert Validitet At måleinstrumentet belyser det, det skal Responsivitet At måleinstrumentet kan registrere forandringer (en forudsætning for at det kan bruges til effektmåling) Administrerbarhed Kort tidsforbrug til dataindsamling. Få eller ingen krav til dataindsamlers formelle kvalifikationer. Kort oplæringstid og gode manualer til instruktion. Etik mv. forhold til borgeren er i orden. Licensforhold og At instrumentet er gratis eller billigt at anvende. anvendelse Samlet vurdering Der foretages en samlet vurdering pba. ovenstående. Ingen instrumenter opfylder alle krav. Relativt brede målgrupper og outcomes Da der - i hvert fald indtil videre gennemføres relativt få evalueringer initieret af Social- og Integrationsministeriet, som evaluerer outcomes af sociale indsatser, skal de generelle redskaber, der peges på, kunne favne forholdsvis bredt både mht. målgrupper og outcomes. På sundhedsområdet skelnes mellem generiske og sygdomsspecifikke instrumenter, hvor sidstnævnte knytter sig til bestemte diagnoser. Der er også stor variation i, hvor brede aldersgrupper, de forskellige instrumenter kan omfatte. Et instrument, der er udviklet og valideret til en specifik målgruppe kan ikke anvendes til en anden målgruppe, uden at det undersøges på ny mht. tekniske egenskaber i forhold til nye målgrupper. De generiske redskaber er typisk afprøvet i forhold til mange forskellige målgrupper og kan derfor anvendes bredere. Tilsvarende er der brug for, at de generelle redskaber der anvendes, kan belyse forholdsvis brede outcomes. Det skyldes ikke alene ønsket om at kunne sammenligne på tværs af evalueringer, der ikke har præcis samme outcomes. Det skyldes også, at de outcomes, vi tilstræber på det sociale område, ofte i sig selv er brede og handler om bedre livskvalitet, større selvhjulpenhed i hverdagen, integration og deltagelse osv. (Undtagelsen herfra er outcomes, der måles med enkle indikatorer som beskæftigelsesstatus, genindlæggelser eller skolefravær). 16

17 Instrumenter til belysning af de brede outcomes vil ofte være sammensat af flere dimensioner, der er relevante for det overordnede outcome. Desværre er det ofte vanskeligere at opnå gode og præcise instrumenter, hvis de skal kunne anvendes på tværs af mange forskellige målgrupper og outcomes. Hvad der vindes i bredden tabes på andre områder, ikke mindst følsomheden (responsiviteten) til måling af forandringer, som er afgørende til vores formål. Derfor er velegnede generelle instrumenter til det sociale forholdsvis sjældne. Sociale outcomes Diskussionen om, hvad der er relevante outcomes for evalueringer på det sociale område har fyldt en del i projektgruppens arbejde og på konsensusseminarerne med eksperter. Det væsentligste afsæt for indkredsning af disse outcomes har været: 1. Sagsbehandlingsmetoderne på børne/ungeområdet (Integrated Childrens System, ICS) og på voksenområdet (Voksenudredningsmetoden, VUM, som igen er udviklet på baggrund af ICF). I sagsbehandlingsmetoderne udpeges en række faktorer, som anses for væsentlige for socialt udsatte og borgere med handicap mv. Det er dog ikke alle disse forhold, der er påvirkelige for sociale indsatser og dermed relevante at foretage outcome-målinger på. 2. Viden hos fagpersonerne i projektgruppen om, hvad man traditionelt søger at påvirke med sociale indsatser for de pågældende målgrupper, herunder også hvilke outcomes der tidligere har været evalueret på. 3. Målgruppeklassifikationen i Sociale begreber. Også her er det imidlertid afgørende at skelne mellem selve funktionsnedsættelse ol. og de outcomes i forbindelse med funktionsnedsættelsen, som den sociale indsats tilstræber at påvirke. Således vil det typisk ikke være den sociale indsats formål at påvirke omfanget af depression eller angst, men snarere at påvirke muligheden for at mestre hverdagen, deltagelse i uddannelse og beskæftigelse og at opleve god livskvalitet. Gruppen har især taget afsæt i sagsbehandlingsmetoderne. Men da instrumenterne ikke er udviklet specielt til at dække disse metoder, vil de generelle redskaber ofte gå på tværs af dimensionerne i sagsbehandlingsmetoderne. Dansk oversættelse og anvendelse Et andet vigtigt kriterium i udvælgelsesprocessen har været, at det valgte redskaber helst skal være kendte og anvendte i en dansk sammenhæng. Det er vigtigt, at der foreligger en god oversættelse. Det er ikke en rent sproglig øvelse, men indebærer typisk frem og tilbageoversættelse, inddragelse af eksperter på fagområdet og inddragelse af målgruppen, fx i form af fokusgruppeinterview. Formålet er at komme så tæt på det oprindelige instrument (som er gennemtestet) samtidig med at man får taget højde for forskelle i kultur mv. så redskabet giver mening og er præcist i en dansk kontekst. Ideelt set bør redskabets reliabilitet og validitet derefter undersøges i en dansk kontekst. Der er desuden indsamlet normtal i forbindelse med mange af instrumenterne det kan fx være tal for, hvordan et gennemsnit af normalbefolkningen svarer på spørgsmålene i et konkret instrument. Også 17

18 normtallene kan variere fra land til land de kan fx afspejle, i hvor høj grad børn og unge i gennemsnit udviser udadreagerende adfærd. Nogle udenlandske udviklede instrumenter er ikke er særligt velegnede i en dansk kontekst. Eksempelvis er nogle amerikanske instrumenter på familieområdet mindre egnede i Danmark pga. den rolle religiøsitet spiller eller pga. spørgsmål om opdragelsesstil, som virker fremmedartede for danske forældre. Sådanne kulturelle forskelle er også et opmærksomhedspunkt i udvælgelsen. Reliabilitet Reliabilitet omhandler redskabets pålidelighed som måleinstrument. Følgende kriterier har været benyttet som rettesnor - sammen med den beskrevne reliabilitet: Intra-rater, inter-rater og test-retest reliabilitet: Kappa og vægtet kappa: (κ og ωκ) over 0,60 Intraclass Correlation Coefficient: (ICC)over 0,60 (ofte angives 0,70 som kriterium, men det kan være svært at opnå ude for beskyttede miljøer som laboratorier, fysioterapier mv). Intern konsistens: Cronbachs alpha: (α)over 0,70 Validitet Validitet handler grundlæggende om, hvorvidt instrumentet belyser det, det skal. Vi har primært søgt oplysninger om indholds/face validitet, kriterievaliditet og begrebsvaliditet. Indholds/facevaliditet: Ser målemetoden ud til at måle det, den skal? Indeholder målemetoden de komponenter, der er relevante for den aktuelle problemstilling? Undersøges fortrinsvis med kvalitative metoder. Kriterievaliditet: Angiver om der er overensstemmelse mellem målemetoden og en anden målemetode eller et fastsat kriterium (såkaldt gold standard) Begrebsvaliditet: Måler målemetoden det ønskede abstrakte begreb? Er der sammenhæng mellem de bagvedliggende teorier og målemetodens operationaliserede abstrakte begreber, fx livskvalitet, depression (Undersøges med statistiske metoder, ofte Item Response Theory (IRT) / Rasch analyser). Responsivitet Responsivitet handler om målemetodens egnethed til at måle forandringer, herunder forandringer i en størrelsesorden, der kan forventes som effekt af den sociale indsats (er målemetoden tilstrækkelig fintregistrerende til vores formål)? Ofte er spørgsmålet ikke belyst i detaljen det kan fx blot fremgå af beskrivelserne at instrumentet måler progression. Der er ikke enighed om hvilke mål der er afgørende, fx Minimal Important Difference, Smallest Detectable Change. God reliabilitet er nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætningen for god responsivitet jo dårligere reliabilitet, des større stikprøve kræves for at måle ændringer over tid. 18

19 Forhold vedr. administration, herunder evaluator utility En række forhold vedr. administration af instrumentet har betydning for, hvor velegnet det er til evalueringsformål. Vi har allerede været inde om omfang og tidsforbrug, hvor korte skemaer eller tests med et tidsforbrug på 15 minutter eller derunder alt andet lige - klart er at foretrække frem for instrumenter, der kræver længere tid. Det spiller endvidere en rolle, hvor meget oplæring, det kræver for dataindsamler at kunne anvende instrumentet herunder også om der findes en grundig manual for dataindsamling og tolkning. For en række instrumenter er der krav om, at dataindsamling og tolkning skal forestås af dataindsamlere med bestemte uddannelsesmæssige forudsætninger eller med en løbende kontakt til borgeren. Det er ikke nødvendigvis umuligt at anvende denne type redskaber i evalueringssammenhænge, men det kræver, at det tænkes ind i projektdesignet på et tidligt tidspunkt, så man kan involvere de relevante personer i evalueringens dataindsamling. Men det er selvsagt enklere at anvende instrumenter, der ikke har sådanne specifikke krav. Endelig har vi set på, hvordan instrumentet kan tænkes at påvirke respondenten, fx om der er spørgsmål, der af mange vil opfattes krænkende eller stødende. Eller om der er etiske problemer, fx risiko for at selve besvarelsen igangsætte en terapeutisk proces, som der bør følges op på. Vægtning mellem problemfokuserede og ressourcefokuserede items er også af betydning, ikke mindst i samspillet med de ansatte, der tendentielt kan se problemfokuserede spørgsmål som konfliktende med en ressourcefokuseret social indsats. Licensforhold og anvendelse Det spiller endvidere ind, hvad det koster at anvende instrumentet. Nogle instrumenter er gratis eller kræver kun symbolsk betaling, andre er noget dyrere at anvende. Der kan endvidere være udgifter til analysepakker, apparatur el. lign., eller der kan være særlige krav om betaling ved IT-baseret dataindsamling. Samlet vurdering: når man ikke kan få det hele Ovenfor er listet en lang række forhold, der er væsentlige i valget af validerede instrumenter. Det er ikke i processen lykkedes at finde bare ét instrument, der er optimalt på alle disse dimensioner. Det har derfor været nødvendigt at foretage en afvejning af disse hensyn i udvælgelsesprocessen. 19

20 Farvemarkering af instrumenter De mange forskellige hensyn, der skal tilgodeses ved udvælgelse af instrumenter i kombination med projektets korte tidshorisont betyder, at det ikke vil være muligt at foretage grundige og systematiske søgninger og at træffe valg af optimalt velegnede instrumenter på alle områder. Der er derfor indført en farvemarkering af instrumenterne, der viser, hvor sikkert valget af instrumentet er. Der skelnes mellem mørkegrøn, lysegrøn, blå og hvid kategori. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg I nogle tilfælde har ministeriet tidligere fået gennemført grundige søgninger eller forskningsprojekter, så vi ved, at vi står på forholdsvis sikker grund. Det gælder fx redskabet YLS-CMI til måling af recidivrisiko hos kriminelle unge. I andre tilfælde har der været konsensus om, hvad der var det bedste valg til vores formål blandt vores eksperter. Det gælder fx valget af SDQ til børneområdet. Disse relativt sikre valg præsenteres med en mørkegrøn farvemarkering. Lysegrøn kategori: benyttes med opmærksomhed Andre instrumenter er klart bedste bud blandt de instrumenter, vi har fremsøgt, inden for området. Men der er opmærksomhedspunkter, som der skal tages højde for, inden instrumentet første gang tages i anvendelse i en konkret evaluering. Det kan være nødvendigt at foretage en mere grundig fremsøgning af viden om instrumentet og dets tekniske egenskaber, fx dets evne til at måle forandringer. Som eksempler kan nævnes ernæringsvurderingsskemaet, EVS, som har mange meget fine tekniske egenskaber til screeningformål, men hvor responsiviteten alene er belyst ved ekspertudsagn fra udvikleren. Hvis der eksempelvis går et par år inden man skal evaluere på området ældre og ernæring, kan der være skabt ny viden i mellemtiden, der bestyrker valget, eller bevirker, at man må se sig om efter et andet instrument. Og skal man gennemføre en evaluering her og nu, vil det være vigtigt at gå ind i en mere grundig afklaring med udvikleren om, hvordan redskabet kan anvendes til effektmåling. Instrumenter af denne karakter har fået en lysegrøn farvemarkering. Blå kategori: nyt lovende instrument Vi har desuden valgt at medtage relativt nye instrumenter, som er meget lovende, men som ikke er fuldt belyst, eller endnu ikke er oversat til dansk. Et eksempel på dette er PEDI-CAT, som klart udmærker sig frem for PEDI, som er ellers er det bedste valg i dag til helhedsvurdering af børns funktionsevne. PEDI-CAT udmærker sig ved at tage betydeligt kortere tid at gennemføre (15 minutter i stedet for minutter) og ved at kunne håndtere en langt bredere aldersgruppe (0-20 år i stedet for 6 mdr. til 7,5 år). En væsentlig forklaring på forskellen er, at PEDI-CAT modsat PEDI er IT-baseret, hvilket muliggør automatiske filtre, så der kun skal svares på de relevante spørgsmål. PEDI-CAT er udviklet i USA i 2012, og er endnu ikke oversat og valideret til danske forhold, men det forventes at ske ret hurtigt. 20

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 1 PEDI

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 2 PEDI

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 2 PEDI

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Funktionsscore i udredningen Formål At give indsigt i anvendelsen af funktionsscoren. At give gode råd til, hvordan

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Martin Terkelsen, Socialstyrelsen Nyborg, d. 12. november 2014 Socialstyrelsens IT-

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper.

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper. Psykiatrisk Center Frederiksberg Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Direkte +45 3864 3700 Web www.psykiatri-frederiksberg.dk Dato: 18. oktober 2013 Projekt bedre udredning: Et samarbejde på tværs mellem

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Kan man måle ensomhed? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kan man måle ensomhed?

Kan man måle ensomhed? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kan man måle ensomhed? Kan man måle ensomhed? Mathias Lasgaard Lektor, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk Kan man måle ensomhed? Ja Ensomhed man

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet.

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet. BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. januar 2015 Tlf. dir.: 2069 1278 E-mail: eve@balk.dk Kontakt: Erik Vestergaard Sagsnr.: 27.00.00-P20-1-15 Projektaftale 1. Projektaftale for: En helhedsorienteret hjemløseindsats.

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie

Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie Uanmeldt tilsyn den 17. januar 2014 Tilsynet blev udført af tilsynsførende konsulenter; Jeanette de Mailly Kirsten Ølshøj Socialtilsyn Hovedstaden 1 Indledning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere