Validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område"

Transkript

1 Validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Formål... 5 Implementering af liste over målemetoder... 5 Work in progress og handlemuligheder... 6 Introduktion... 9 Formål... 9 Proces Projektgruppens sammensætning Bidragende eksperter Projektets faser Validerede instrumenter i evalueringer på socialområdet Generelle instrumenter Specifikke instrumenter De generelle instrumenter skal suppleres i den konkrete evaluering Specifikke instrumenter tryktestes før brug Listen skal benyttes med omtanke Udvælgelseskriterier for validerede instrumenter Relativt brede målgrupper og outcomes Sociale outcomes Dansk oversættelse og anvendelse Reliabilitet Validitet Responsivitet Forhold vedr. administration, herunder evaluator utility Licensforhold og anvendelse Samlet vurdering: når man ikke kan få det hele Farvemarkering af instrumenter Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg Lysegrøn kategori: benyttes med opmærksomhed Blå kategori: nyt lovende instrument Hvid kategori: vi har endnu ikke har fundet velegnede instrumenter Work in progress vedligeholdelse af listen Liste over validerede instrumenter Børn og unge Helhedsvurdering af barnets funktionsevne Livskvalitet og deltagelse for børn og unge Familieforhold Adfærd mv., børn og unge Psykisk sundhed, børn og unge Psykisk sundhed, børn og unge, traumatisering mv Psykisk sundhed, specifikt spiseforstyrrelser Misbrug, unge Kriminalitetsrisiko, recidivrisiko, unge Sprogvurdering, børn Voksne og ældre Almindelig daglig levevis Ældre, fysiske forhold, specifikke mål

4 Ældres ernæring Livskvalitet Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Sociale netværk, sociale relationer, voksne Sociale netværk, sociale relationer, voksne Adfærd mv., voksne Psykisk sundhed, voksne PTSD, voksne Selvmordsrisiko, voksne Brede mål med udgangspunkt i voksne og ældre med sindslidelser Misbrug, voksne Voldsudsættelse og voldsudøvelse, voksne Bilag Bilag 1: Centrale opslagsværker, rapporter og links Bilag 2: Oversættelse, normtal mv., hvad kræver det? Oversættelse af instrumenter/spørgeskemaer Normtal / referencemateriale Bilag 3 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT Pediatric Evaluation of Disability Inventory - Computer Adaptive test. 51 KIDSCREEN LIFE-H, Life habits for children PSS Parental Stress scale SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire EDI-3 The Eating Disorder Inventory UngMap Youth Level of Service Case Management Inventory (YLS-CMI) Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Barthel index: Barthel-20 og Barthel Frenchay Activity Index Bergs balanceskema TUG Timed Up and Go EVS Ernæringsvurderingsskemaet ASCOT Adult Social Care Outcomes Toolkit SDS Arc s Self-Determination Scale IPAQ-DK Impact on Participation and Autonomy Questionaire Vineland-II Vineland Adaptive Behavior Scale Second Edition HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire SUAS-S Suicide Assessment Scale, self report version Europ-ASI / ASI- Addiction Severity Index CTS2 The revised conflict tactics scale (Strauss) og CTS2S (short form)

5 Resumé Formål Som led i Social- og Integrationsministeriets udrulning af koncernstrategien er der i regi af MWB2 bestilt en leverance vedrørende validerede instrumenter. Der er derfor gennemført et projekt i Socialstyrelsen mhp. leverancen. Validerede instrumenter er standardiserede redskaber til dataindsamling fx ved spørgeskema, interview, fysiske tests eller observation, der lever op til forskellige kvalitetskrav vedr. validitet, reliabilitet mv. Andre betegnelser, der ofte benyttes er målemetoder og standardiserede redskaber. Instrumenterne vil typisk være udviklet til screening, udredning mhp. iværksættelse af en indsats eller måling af outcomes. I mange tilfælde kan et instrument opfylde flere af disse formål på samme tid. I denne sammenhæng er fokus på instrumenter, der er velegnede til at måle outcomes og ændringer i disse til brug for evalueringer. Projektet skal ses i sammenhæng med koncernens evidenspolitik: Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Her blev det besluttet, at evalueringer af resultater og effekter skal tage afsæt i nærværende oversigt over validerede instrumenter. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Retningslinjer om validerede instrumenter, jf. evidenspolitikken Ved evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau skal der tages afsæt i listen over validerede instrumenter, så det understøttes, at der måles med høj grad af reliabilitet og validitet, og så resultater lettere kan sammenlignes på tværs af evalueringer om samme problemstilling for samme målgruppe. Implementering af liste over målemetoder Der er udarbejdet en liste med 11 instrumenter til børn og unge og 12 instrumenter til voksne og ældre. Listen består af både generelle, tværgående instrumenter og specifikke instrumenter. Listen omfatter også nye og lovende instrumenter, som endnu ikke er fuldt belyst. Derudover er der udpeget en lang række forslag til supplerende instrumenter, som kan undersøges nærmere i forbindelse med konkrete evalueringer eller for at få dækket nogle af de centrale outcomes, det ikke lykkedes at finde instrumenter til i første omgang. Listen skal implementeres som led i den samlede implementering af evidenspolitikken, jf. særskilte initiativer herfor 1. 1 Dels sker der en generel opfølgning på implementeringen initiativerne fra de 4 MWB i regi af Koncerndirektion og PMO, dels er der udarbejdet en særskilt plan i Socialstyrelsen for implementering af de dele af MWB1 og 2, der indgår i evidenspolitikken, herunder de validerede instrumenter. 5

6 Konkret betyder beslutningen i evidenspolitikken, at der skal tages afsæt i listen ved alle evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau, der gennemføres i Socialog Integrationsministeriet, eller som har ministeriet som opdragsgiver. Valg af instrument skal drøftes og afklares i designfasen for det projekt der skal evalueres, jf. den tætte sammenhæng mellem projektdesign og evalueringsdesign. Rådgivning om valg af instrument indgår i den generelle rådgivning om design, evaluering og implementering, som Metode i Socialstyrelsen står for. Hvis der skal ske afvigelser fra listen, skal der være stærke faglige argumenter herfor. Metode inddrages i afklaringen, og eventuelle uenigheder i vurderingerne om valg af instrumenter, som ikke kan løses på medarbejderniveau, fremlægges og afklares chefniveau. Hvis evalueringen skal gennemføres af en ekstern leverandør, skal kravene til valg af instrumenter fremgå af udbudsmaterialet. Work in progress og handlemuligheder Projektet er gennemført på 3-4 måneder og har haft til formål at dække hele det sociale område. Det har derfor i sagens natur ikke være muligt at foretage grundige og systematiske søgninger og at træffe valg af de mest velegnede instrumenter på baggrund heraf. Der er derfor instrumenter, der endnu ikke er fuldt afdækkede på listen, og der er outcomes og målgrupper, vi endnu ikke har fundet gode oversatte og validerede instrumenter til. Der kommer desuden hele tiden nye instrumenter til, sker oversættelse af instrumenter, der ikke hidtil har været anvendt i Danmark, og der kommer nye data om instrumenternes tekniske egenskaber. Der er derfor løbende behov for at udvikle og udbygge listen - både i forhold til at forbedre og opdatere viden om de allerede valgte instrumenter og for at inddrage nye instrumenter på områder, der ikke er dækket. Med det gennemførte projekt er der skabt et fundament gennem en bred afsøgning af instrumenter til det sociale område, og man må antage, at de mest anvendelige tværgående instrumenter til de mest almindelige sociale outcomes i evalueringer er blevet lokaliseret. Det fremadrettede udviklingsarbejde vedr. validerede instrumenter tænkes derfor først og fremmest at udspringe af konkrete behov i forbindelse med konkrete projekter, der omfatter evaluering af resultater og effekter på borgerniveau. Derved sikrer man, at udviklingsarbejdet bidrager til at løfte niveauet i dataindsamling i en konkret evaluering samtidig med at det generelle beredskab vedr. validerede instrumenter løftes. I forhold til konkrete evalueringer kan fx tænkes følgende indsatser (jf. også udviklingsmuligheder og afklaringsbehov i oversigten nedenfor): afklare tvivlsspørgsmål ved mere systematiske søgninger om det enkelte instrument, fx om instrumentets responsivitet tilvejebringe bedre tilpasning til dansk kontekst (oversættelse, validering i dansk kontekst, danske normtal mv.) fremsøge velegnede specifikke instrumenter til supplement for de generelle instrumenter, der allerede findes på listen 6

7 Ofte vil man kunne bygge disse opgaver ind i evalueringsudbuddet - afhængig af den samlede opgave og evalueringens budget. Socialstyrelsen kan endvidere påtage sig en mere aktiv rolle i forhold til at tilvejebringe velegnede instrumenter til evalueringer af sociale outcomes i en dansk kontekst uden at instrumenterne her og nu skal benyttes i en konkret evaluering. Det kan fx være ved økonomisk støtte til oversættelse, validering og/eller indsamling af danske normtal for lovende redskaber, som er velegnede og dækker specifikke behov i evalueringer af det sociale område (jf. bilag 2 om oversættelse og beregning af normtal). Vi har dog ikke i det aktuelle arbejde lokaliseret oplagte kandidater til en sådan støtte. Oversigt over de udvalgte validerede instrumenter Børn og unge Outcome Instrument Udviklingsmulighed / afklaringsbehov Helhedsvurdering af barnets funktionsevne PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT vil muligvis snart være et bedre alternativ. Helhedsvurdering af barnets funktionsevne 7 PEDI-CAT Oversættelse og validering til dansk kontekst vil blive igangsat snarest muligt. Livskvalitet KIDSCREEN Der skal vælges mellem de tre versioner og følges op på validering til danske forhold og danske normtal. Livskvalitet og deltagelse Deltagelse (hverdagsaktiviteter) Danpart LIFE-H Life-Habits for children Udviklingen af instrumentet er netop påbegyndt, finansieret af SIM. Der skal følges op på de nyeste data om bl.a. responsivitet inden instrumentet benyttes. Familieforhold PSS Parental Stress Scale SFI har oversat og indsamler efter planen valideringsdata til den danske udgave i Adfærd mv. SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire Der er en ny og bedre oversættelse undervejs, som bør benyttes, når den foreligger. Psykisk sundhed Der er ikke udpeget instrumenter Nærmere undersøgelse af HSCL og HBSC. Evt. yderligere søgning. Psykisk sundhed, traumatisering Der er ikke udpeget instrumenter Der er udviklingsarbejde i gang i dansk kontekst om flere specifikke instrumenter. Psykisk sundhed, EDI-3 The Eating Disorder Intet behov spiseforstyrrelser Inventory 3 Misbrug UngMap Instrumentet er under udvikling. Nyeste data om validitet mv. undersøges, inden anvendelse af instrumentet i evalueringer. Kriminalitetsrisiko / recidivrisiko Sprogvurdering YLS-CMI Youth Level of Service Case Management Inventory Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehave-klassen Enkelte items i den danske udgave justeres efter planen snarest. Nye data vedr. tekniske egenskaber (indsamlet 2012) bør tages i betragtning. Note: Der er anvendt 4 farvemarkeringer. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg. Lysegrøn kategori: Klart bedste instrument blandt de fremsøgte, men der er konkrete opmærksomhedspunkter. Blå kategori: Nyt lovende instrument, som endnu ikke er fuldt belyst. Hvid kategori: Der er søgt, men endnu ikke fundet velegnede instrumenter til dette outcome (se også s ).

8 Voksne og ældre Outcome Instrument Udviklingsmulighed / afklaringsbehov Almindelig daglig levevis Barthel-20 og Barthel-100 Der skal vælges mellem versionerne og tages relevant stilling til metodisk problematik vedr. selvrapportering på dette Almindelig daglig levevis Ældre, fysiske forhold Ældre, fysiske forhold Ældre, ernæring Livskvalitet Omsorgsbetinget livskvalitet Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Sociale netværk, sociale relationer Adfærd mv. Psykisk sundhed PTSD Selvmordsrisiko Brede mål med udgangspunkt i voksne med sindslidelser Misbrug ADL-I, ADL-Q, ADL-O Bergs balanceskema TUG Timed up and go EVS Ernæringsvurderingsskemaet Der er ikke udpeget instrumenter ASCOT IPAQ-DK Der er ikke udpeget instrumenter Vinland-II Vinland Adaptive Behavior Scale- Second Edition Der er ikke udpeget instrumenter HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire SUAS-S The Suicide Assessment Scale Self Report Der er ikke udpeget instrumenter område. Instrumenterne er under udvikling, men bliver generiske og bør undersøges nærmere (foreligger formentlig ultimo 2013 / 2014) Intet behov Intet behov Udvikleren bør kontaktes inden evt. anvendelse til evaluering for præcis afklaring af responsivitet. WHO-5 trivselsindeks undersøges som muligt alternativ. Yderligere søgninger efter generiske instrumenter til måling af livskvalitet, som er responsive i forhold til sociale indsatser. Intet behov Der skal følges op på de nyeste data vedr. responsivitet (reponsiviteten er formentlig endnu ikke undersøgt) ISSI undersøges nærmere. Yderligere søgninger vedr. velegnede instrumenter til belysning af sociale relationer. Intet behov (men redskabet er relativt omfattende) Afklaring af om dette outcome er relevant og i givet fald nærmere undersøgelse af SCL-36 samt yderligere søgninger efter korte, responsive generiske instrumenter. Intet behov Dansk oversættelse og validering (er oversat til norsk med høj validitet og reliabilitet) Yderligere søgning efter velegnede instrumenter der understøtter recovery / ressourcefokus og foretager en social- frem for en klinisk tolkning. Intet behov EuropASI Europæisk udgave af Addiction Severity Index Voldsudsættelse og CTS2 The Revised Conflicts Der skal vælges mellem versionerne. voldsudøvelse Tactics Scale (Strauss) og CTS2S (short form) Note: Der er anvendt 4 farvemarkeringer. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg. Lysegrøn kategori: Klart bedste instrument blandt de fremsøgte, men der er konkrete opmærksomhedspunkter. Blå kategori: Nyt lovende instrument, som endnu ikke er fuldt belyst. Hvid kategori: Der er søgt, men endnu ikke fundet velegnede instrumenter til dette outcome (se også s ). 8

9 Introduktion Formål Som led i Social- og Integrationsministeriets udrulning af koncernstrategien er der i regi af MWB2 bestilt en leverance vedrørende validerede instrumenter. Der er derfor gennemført et projekt i Socialstyrelsen mhp. leverancen. Validerede instrumenter er standardiserede redskaber til dataindsamling fx ved spørgeskema, interview, fysiske tests eller observation, der lever op til forskellige kvalitetskrav vedr. validitet, reliabilitet mv. Andre betegnelser, der ofte benyttes er målemetoder og standardiserede redskaber. Instrumenterne vil typisk være udviklet til screening, udredning mhp. iværksættelse af en indsats eller måling af outcomes. I mange tilfælde kan et instrument opfylde flere af disse formål på samme tid. I denne sammenhæng er fokus på instrumenter, der er velegnede til at måle outcomes og ændringer i disse til brug for evalueringer. Projektet skal ses i sammenhæng med koncernens evidenspolitik: Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Her blev det besluttet, at evalueringer af resultater og effekter skal tage afsæt i nærværende oversigt over validerede instrumenter. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Retningslinjer om validerede instrumenter, jf. evidenspolitikken Ved evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau skal der tages afsæt i listen over validerede instrumenter, så det understøttes, at der måles med høj grad af reliabilitet og validitet, og så resultater lettere kan sammenlignes på tværs af evalueringer om samme problemstilling for samme målgruppe. 9

10 Proces Projektgruppens sammensætning Projektet er gennemført af en intern projektgruppe i Socialstyrelsen. Projektgruppens medlemmer er: Annie Gaardsted Frandsen, Børn og unge Marie Louise Knigge, Børn og unge Anette Hammershøi, Børn og unge Dorte From, ViHS Kirstina Stenager, Voksne Christina Hansen, Voksne Camilla Bugge, Voksne Iben Stephensen, Voksne Dorthe Høj Nielsen, Voksne (frem til 8.februar) Anne Sophie Sandstød Nielsen, Voksne (frem til 31. januar) Martin Sandø (fra 1. februar) Kathrine Bærentsen, ViHS (frem til 31. december 2012) Charlotte Holmer Kaufmanas, ViHS (fra 1. januar) Åse Brandt, ViHS Dorte Stage Petersen, Metode Eva Husum Schmidt, Metode, har været projektleder for projektet. Steffen Bohni, chef for Voksne, har været projektejer. Åse Brandt, som er seniorforsker og ph.d. med stor viden vedr. validerede instrumenter, har ud over sine opgaver som projektgruppemedlem bidraget med ekspertviden om validerede instrumenter i form af oplæg for projektgruppen med introduktion til validerede instrumenter samt gennemgang af en række af de tekniske begreber knyttet til vurdering af instrumenterne (reliabilitet, validitet etc.). Åse har endvidere bidraget med sparring til projektlederen om disse emner. Derudover har Finn Juliussen fra ViHS bidraget input om målemetoder, der matcher en recoveryorienteret tilgang på socialpsykiatriområdet, og Gøye Thorn Svendsen, Børn og unge, har bidraget vedr. instrumenter til belysning af familieforhold. Bidragende eksperter Projektgruppen har inddraget en række eksperter i arbejdet med at vurdere de fremsøgte validerede instrumenter. Eksperterne har været inddraget vedr. fem overordnede målgrupper på i alt fem konsensusseminarer, hvor de er kommet med input vedr. arbejdet med validerede instrumenter generelt, har kommenteret de forslag, der var fremsøgt af Socialstyrelsen og er kommet med forslag til alternativer. De bidragende eksperter er: 1. Børn med handicap mv. Michelle Stahlhut, PT M.Sc., Børneterapien i Gentofte Susan Ishøy Michelsen, Ph.d., cand.med., forsker ved Statens Institut for Folkesundhed 10

11 Louise Normann Jespersen, Statens Institut for Folkesundhed (har netop påbegyndt en ph.d. omhandlende måling af livskvalitet og deltagelse blandt børn og voksne med handicap, finansieret af SIM) 2. Udsatte børn og unge mv. Niels Bilenberg, forskningsleder, professor, børne- og ungdomspsykiatri, SDU Line Dybdal, manager, Rambøll Management Maiken Pontoppidan, ph.d. studerende SFI, tidl. bl.a. SFI Campbell Helmer Bøving Larsen, lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi, KU 3. Voksne og ældre med funktionsnedsættelser mv. Thomas Maribo, Marselisborgcentret, ekspert i redskaber til funktionsevnevurdering, bl.a. projektleder på fysioterapeuternes hjemmeside Eva Wæhrens, ergoterapeut, ph.d., ekspert i psykometrisk testning af måleredskaber og i ADL redskaber Leif Olsen, KORA Henrik Stig Jørgensen, dr.med., ledende overlæge på Glostrup Hospitals afdeling for højt specialiseret neurorehabilitering / traumatisk hjerneskade Anne Marie Beck, Seniorforsker, Klinisk diætist, PHD, MSc Gerontologi, Enheden for Forskning i Ernæring i Centralkøkkenet (EFFECT), Herlev Hospital (har været inddraget skriftligt) 4. Socialt udsatte unge og voksne mv. Mads Uffe Pedersen, professor, Center for Rusmiddelforskning Steen Guldager, misbrugsbehandler, ekspert i VIHS, tidligere Fredericia misbrugscenter og Aarhus kommune Mie Bonde, Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, Frederiksberg (har været inddraget skriftligt) 5. Mennesker udsat for vold, overgreb mv. Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, speciallæge, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Ask Elklit, professor, Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for psykologi, SDU. Projektets faser Projektet blev igangsat i slutningen af 2012 og afsluttet april I første omgang sammensatte projektgruppen en liste over mulige eksperter om validerede instrumenter, og disse blev inviteret til at deltage i såkaldte konsensusseminar i slutningen af projektforløbet. Der har dernæst været en proces for at indkredse de relevante sociale outcomes med udgangspunkt i bl.a. sagsbehandlingsmetoderne ICS (Integrated childrens system) på børn og ungeområdet og VUM (Voksenudredningsmetoden) på voksenområdet. Andre kilder til relevante outcomes var indblik i fagområderne, tidligere gennemførte evalueringer samt klassifikationen over sociale problemer og funktionsnedsættelser i sociale begreber. Næste fase bestod i fremsøgning af instrumenter til de relevante outcomes og målgrupper. Der har dels været taget afsæt forskellige steder, bl.a.: 11

12 tidligere gennemførte kortlægninger, bl.a. SFIs kortlægninger af instrumenter vedr. kriminelle unge samt og til anbringelsesområdet forhåndskendskab til instrumenter anvendt i dansk kontekst, fx effektmålingerne på de evidensbaserede programmer på børneområdet amerikanske opslagsværker primært inden for psykologi/psykiatri-feltet, som blev indkøbt til projektet andre oversigter, som vi blev opmærksomme på undervejs, ergo- og fysioterapeuternes hjemmesider om validerede instrumenter Der har på nogle områder været undersøgt langt flere instrumenter, end der indgik i drøftelserne på konsensusseminarerne. De 2-4 mest velegnede instrumenter for hvert outcome blev beskrevet i en fast skabelon i excel, såkaldte KPI-matricer. I mange tilfælde har det været nødvendigt med supplerende søgninger for at færdiggøre disse beskrivelser, fx vedr. dansk anvendelse. Selvom der ikke har været tale om systematiske og dækkende søgninger, er der altså gjort et meget stort arbejde fra projektgruppemedlemmerne, for at frembringe et godt grundlag for drøftelserne på konsensusseminarerne. Projektgruppen har afholdt to samlede projektgruppemøder, et møde med oplæg om validerede instrumenter samt koordinerende møder i undergrupperne vedr. de fem overordnede målgrupper for konsensusseminarerne. Projektgruppemedlemmerne har endvidere deltaget i de konsensusseminarer, der vedrørte deres målgruppe. Konsensusseminarene med eksperterne blev gennemført i uge 9, 10 og 11, 2013, hvorefter der er gennemført en vis kvalitetssikring af beskrivelserne af de valgte instrumenter. Projektleder har forestået sammenfatning af projektets resultater i nærværende rapport. Der forligger endvidere et udførligt referat fra konsensusseminarerne, hvor argumenterne for og imod de enkelte valg og fravalg er beskrevet. Figur 1. Oversigt over projektets faser Dec 2012 Indkredsning af mulige eksperter og invitation til konsensusseminarer Jan 2013 Indkredsning af relevante sociale outcomes pba. ICS, VUM, evalueringer, sociale begreber mv. Feb 2013 Fremsøgning af forslag til instrumenter til de sociale outcomes samt beskrivelse af dem i KPI-matricer Mar 2013 Afholdelse af 5 målgruppeopdelte konsensusseminarer med eksperter Apr 2013 Sammenfatning og konklusion vedr. instrumenter samt udarbejdelse af rapport 12

13 Validerede instrumenter i evalueringer på socialområdet Projektet skal ses i sammenhæng med Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Derudover skal projektet være med til mere generelt at øge opmærksomhed på fordelene ved at anvende gode gennemtestede redskaber til screening og evaluering i forbindelse med projekter og indsatser frem for selv at sammenstykke spørgeskemaer til formålene. Der skelnes i projektet mellem generelle instrumenter, som kan anvendes på tværs af relative brede målgrupper og til sammensatte outcomes, og specifikke redskaber, der knytter sig til snævrere målgrupper og/eller outcomes. Generelle instrumenter Hovedsigtet er at udpege nogle få generelle instrumenter, der er velegnet til at blive anvendt på tværs af evalueringer for samme overordnede målgrupper og outcomes. Sammenlignelighed af resultaterne, og muligheden for at foretage økonomiske evalueringer forbedres, hvis der i højere grad anvendes samme validerede instrument som en del af den samlede dataindsamling på tværs af evalueringer for samme overordnede målgrupper og problemstillinger. Specifikke instrumenter Der har imidlertid også været søgt mere specifikt på delområder, hvor Socialstyrelsen historisk har støttet/været involveret i projekter (fx på området om voldsudsættelse og seksuelle krænkelser). Desuden er vi i søgningen efter generelle instrumenter stødt på en række mere specifikke instrumenter, der bør være afsættet i mere afgrænsede evalueringer eller som supplement til de generelle instrumenter. De generelle instrumenter skal suppleres i den konkrete evaluering Når et metodeudviklingsprojekt er modent til det, skal der (jf. evidenspolitikken) ske en evaluering af, om de metoder, der er udviklet og afprøves, fører til de forventede positive forandringer for borgerne. Der anvendes i sådanne evalueringer et af de generelle redskaber på listen, så der kan sammenlignes på tværs til evalueringer af andre metoder med lignende målgrupper og outcomes. Men det er desuden vigtigt at gennemføre en evaluering med redskaber, der præcis afspejler de forandringer, der forventes. Samlet set kan der eksempelvis stilles spørgsmål til respondenterne i en evaluering. Det er tanken, at de tværgående validerede instrumenter maximalt optager omkring en tredjedel af disse spørgsmål, sådan at der også er plads til specifikke validerede instrumenter eller enkeltspørgsmål, der er målrettet den helt konkrete evaluering, jf. figur 2. 13

14 Figur 2. Forholdet mellem tværgående og specifikke spørgsmål Tværgående valideret instrument Spørgsmål målrettet den specifikke evaluering Der er som sagt fremsøgt et antal velegnede specifikke instrumenter udover de generelle tværgående instrumenter, der tænkes anvendt til evalueringer på det sociale område, hvis/når det bliver aktuelt at gennemføre evalueringer af netop dette specifikke outcome. Det kan fx være PTSD eller spiseforstyrrelser. Endvidere skal det selvfølgelig overvejes, om man kan belyse nogle af evalueringsspørgsmålene med enkle indikatorer fx om borgeren har bolig i 6 og 12 mdr. efter en hjemløseindsats. Selvom det ikke altid er muligt at følge op via data fra Danmarks Statistik inden for projektperioden, vil man desuden i nogle tilfælde kunne følge op på resultaterne over tid via registerdata (forudsætter registrering på CPR-nummer niveau, hvilket også indgår som krav til metodeudviklingsprojekter jf. evidenspolitikken). Specifikke instrumenter tryktestes før brug Mht. de specifikke målemetoder er det vigtigt at tage konkret stilling første gang der gennemføres en evaluering inden for området. Der kan være kommet nyt og bedre instrumenter, eller det kan være, at målgruppen er lidt anderledes, end målgruppen for det foreslåede instrument. Sidstnævnte har vi et eksempel på i forbindelse med et projekt i Socialstyrelsen om forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre, hvor det pt. overvejes at anvende The geriatric suicide ideation scale (GSIS)i stedet for det foreslåede instrument til måling af selvmordsrisiko (SUAS). Det skyldes, at SUAS formentlig ikke er så velegnet til målgruppen af ældre. Det optimale valg af instrument til denne undersøgelse afklares derfor i en ekspertgruppe på området. 14

15 Listen skal benyttes med omtanke Alt i alt er derfor vigtigt at anvende listens instrumenter med en opmærksomhed på, at det skal give mening og fungere i den enkelte evaluering. Man kan ikke tage hovedet under armen og vælge et instrument fra listen, uden at have gjort sig overvejelser om, hvorvidt instrumentet passer til projektets målgruppe og forventede outcome jf. projektets forandringsteori. På den anden side skal man selvfølgelig vælge det foreslåede generelle instrument fra listen, også selv om man synes et andet instrument ville være mere optimalt. Det kunne fx tænkes, at man i en konkret evaluering vedr. udsatte børn og unge ville foretrække CBCL til adfærdsdimensionen i stedet for SDQ. Men her skal SDQ vælges, og man må så kombinere med andre instrumenter, der dækker de mere specifikke behov i den enkelte evaluering, jf. også figur 2. 15

16 Udvælgelseskriterier for validerede instrumenter Instrumenternes anvendelse i evalueringer på det sociale område stiller en række krav til de instrumenter, vi ønsker at pege på. Det gælder krav vedr. målgrupper og outcomes, vedr. dansk oversættelse/anvendelse, tekniske egenskaber som reliabilitet, validitet og evne til at måle forandringer og brugbarhed for en evaluator. Disse krav er beskrevet nedenfor og har samtidig indgået i vurderingen af, hvilke instrumenter der skulle medtages på listen. Oversigt over forhold, der indgår i vurderingen af instrumenterne (jf. bilag 3) Der lægges vægt på følgende: Outcome Relativt brede outcomes (tværgående instrumenter) Målgruppe Relativt brede målgrupper (tværgående instrumenter) Karakteristik af Relativt korte spørgeskemaer, gerne til selvudfyldelse. Enkelt målemetoden gennemførlig observation er bedste valg på nogle områder. Dansk oversættelse, En god dansk oversættelse og danske normtal (hvis relevant) for at danske normtal mv. tage højde for kulturelle og kontekstuelle forskelle mellem Danmark og det land, hvor instrumentet er udviklet (se bilag 2). Dansk anvendelse At der er erfaringer med at anvende instrumentet i Danmark Reliabilitet At måleinstrumentet måler præcist og sikkert Validitet At måleinstrumentet belyser det, det skal Responsivitet At måleinstrumentet kan registrere forandringer (en forudsætning for at det kan bruges til effektmåling) Administrerbarhed Kort tidsforbrug til dataindsamling. Få eller ingen krav til dataindsamlers formelle kvalifikationer. Kort oplæringstid og gode manualer til instruktion. Etik mv. forhold til borgeren er i orden. Licensforhold og At instrumentet er gratis eller billigt at anvende. anvendelse Samlet vurdering Der foretages en samlet vurdering pba. ovenstående. Ingen instrumenter opfylder alle krav. Relativt brede målgrupper og outcomes Da der - i hvert fald indtil videre gennemføres relativt få evalueringer initieret af Social- og Integrationsministeriet, som evaluerer outcomes af sociale indsatser, skal de generelle redskaber, der peges på, kunne favne forholdsvis bredt både mht. målgrupper og outcomes. På sundhedsområdet skelnes mellem generiske og sygdomsspecifikke instrumenter, hvor sidstnævnte knytter sig til bestemte diagnoser. Der er også stor variation i, hvor brede aldersgrupper, de forskellige instrumenter kan omfatte. Et instrument, der er udviklet og valideret til en specifik målgruppe kan ikke anvendes til en anden målgruppe, uden at det undersøges på ny mht. tekniske egenskaber i forhold til nye målgrupper. De generiske redskaber er typisk afprøvet i forhold til mange forskellige målgrupper og kan derfor anvendes bredere. Tilsvarende er der brug for, at de generelle redskaber der anvendes, kan belyse forholdsvis brede outcomes. Det skyldes ikke alene ønsket om at kunne sammenligne på tværs af evalueringer, der ikke har præcis samme outcomes. Det skyldes også, at de outcomes, vi tilstræber på det sociale område, ofte i sig selv er brede og handler om bedre livskvalitet, større selvhjulpenhed i hverdagen, integration og deltagelse osv. (Undtagelsen herfra er outcomes, der måles med enkle indikatorer som beskæftigelsesstatus, genindlæggelser eller skolefravær). 16

17 Instrumenter til belysning af de brede outcomes vil ofte være sammensat af flere dimensioner, der er relevante for det overordnede outcome. Desværre er det ofte vanskeligere at opnå gode og præcise instrumenter, hvis de skal kunne anvendes på tværs af mange forskellige målgrupper og outcomes. Hvad der vindes i bredden tabes på andre områder, ikke mindst følsomheden (responsiviteten) til måling af forandringer, som er afgørende til vores formål. Derfor er velegnede generelle instrumenter til det sociale forholdsvis sjældne. Sociale outcomes Diskussionen om, hvad der er relevante outcomes for evalueringer på det sociale område har fyldt en del i projektgruppens arbejde og på konsensusseminarerne med eksperter. Det væsentligste afsæt for indkredsning af disse outcomes har været: 1. Sagsbehandlingsmetoderne på børne/ungeområdet (Integrated Childrens System, ICS) og på voksenområdet (Voksenudredningsmetoden, VUM, som igen er udviklet på baggrund af ICF). I sagsbehandlingsmetoderne udpeges en række faktorer, som anses for væsentlige for socialt udsatte og borgere med handicap mv. Det er dog ikke alle disse forhold, der er påvirkelige for sociale indsatser og dermed relevante at foretage outcome-målinger på. 2. Viden hos fagpersonerne i projektgruppen om, hvad man traditionelt søger at påvirke med sociale indsatser for de pågældende målgrupper, herunder også hvilke outcomes der tidligere har været evalueret på. 3. Målgruppeklassifikationen i Sociale begreber. Også her er det imidlertid afgørende at skelne mellem selve funktionsnedsættelse ol. og de outcomes i forbindelse med funktionsnedsættelsen, som den sociale indsats tilstræber at påvirke. Således vil det typisk ikke være den sociale indsats formål at påvirke omfanget af depression eller angst, men snarere at påvirke muligheden for at mestre hverdagen, deltagelse i uddannelse og beskæftigelse og at opleve god livskvalitet. Gruppen har især taget afsæt i sagsbehandlingsmetoderne. Men da instrumenterne ikke er udviklet specielt til at dække disse metoder, vil de generelle redskaber ofte gå på tværs af dimensionerne i sagsbehandlingsmetoderne. Dansk oversættelse og anvendelse Et andet vigtigt kriterium i udvælgelsesprocessen har været, at det valgte redskaber helst skal være kendte og anvendte i en dansk sammenhæng. Det er vigtigt, at der foreligger en god oversættelse. Det er ikke en rent sproglig øvelse, men indebærer typisk frem og tilbageoversættelse, inddragelse af eksperter på fagområdet og inddragelse af målgruppen, fx i form af fokusgruppeinterview. Formålet er at komme så tæt på det oprindelige instrument (som er gennemtestet) samtidig med at man får taget højde for forskelle i kultur mv. så redskabet giver mening og er præcist i en dansk kontekst. Ideelt set bør redskabets reliabilitet og validitet derefter undersøges i en dansk kontekst. Der er desuden indsamlet normtal i forbindelse med mange af instrumenterne det kan fx være tal for, hvordan et gennemsnit af normalbefolkningen svarer på spørgsmålene i et konkret instrument. Også 17

18 normtallene kan variere fra land til land de kan fx afspejle, i hvor høj grad børn og unge i gennemsnit udviser udadreagerende adfærd. Nogle udenlandske udviklede instrumenter er ikke er særligt velegnede i en dansk kontekst. Eksempelvis er nogle amerikanske instrumenter på familieområdet mindre egnede i Danmark pga. den rolle religiøsitet spiller eller pga. spørgsmål om opdragelsesstil, som virker fremmedartede for danske forældre. Sådanne kulturelle forskelle er også et opmærksomhedspunkt i udvælgelsen. Reliabilitet Reliabilitet omhandler redskabets pålidelighed som måleinstrument. Følgende kriterier har været benyttet som rettesnor - sammen med den beskrevne reliabilitet: Intra-rater, inter-rater og test-retest reliabilitet: Kappa og vægtet kappa: (κ og ωκ) over 0,60 Intraclass Correlation Coefficient: (ICC)over 0,60 (ofte angives 0,70 som kriterium, men det kan være svært at opnå ude for beskyttede miljøer som laboratorier, fysioterapier mv). Intern konsistens: Cronbachs alpha: (α)over 0,70 Validitet Validitet handler grundlæggende om, hvorvidt instrumentet belyser det, det skal. Vi har primært søgt oplysninger om indholds/face validitet, kriterievaliditet og begrebsvaliditet. Indholds/facevaliditet: Ser målemetoden ud til at måle det, den skal? Indeholder målemetoden de komponenter, der er relevante for den aktuelle problemstilling? Undersøges fortrinsvis med kvalitative metoder. Kriterievaliditet: Angiver om der er overensstemmelse mellem målemetoden og en anden målemetode eller et fastsat kriterium (såkaldt gold standard) Begrebsvaliditet: Måler målemetoden det ønskede abstrakte begreb? Er der sammenhæng mellem de bagvedliggende teorier og målemetodens operationaliserede abstrakte begreber, fx livskvalitet, depression (Undersøges med statistiske metoder, ofte Item Response Theory (IRT) / Rasch analyser). Responsivitet Responsivitet handler om målemetodens egnethed til at måle forandringer, herunder forandringer i en størrelsesorden, der kan forventes som effekt af den sociale indsats (er målemetoden tilstrækkelig fintregistrerende til vores formål)? Ofte er spørgsmålet ikke belyst i detaljen det kan fx blot fremgå af beskrivelserne at instrumentet måler progression. Der er ikke enighed om hvilke mål der er afgørende, fx Minimal Important Difference, Smallest Detectable Change. God reliabilitet er nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætningen for god responsivitet jo dårligere reliabilitet, des større stikprøve kræves for at måle ændringer over tid. 18

19 Forhold vedr. administration, herunder evaluator utility En række forhold vedr. administration af instrumentet har betydning for, hvor velegnet det er til evalueringsformål. Vi har allerede været inde om omfang og tidsforbrug, hvor korte skemaer eller tests med et tidsforbrug på 15 minutter eller derunder alt andet lige - klart er at foretrække frem for instrumenter, der kræver længere tid. Det spiller endvidere en rolle, hvor meget oplæring, det kræver for dataindsamler at kunne anvende instrumentet herunder også om der findes en grundig manual for dataindsamling og tolkning. For en række instrumenter er der krav om, at dataindsamling og tolkning skal forestås af dataindsamlere med bestemte uddannelsesmæssige forudsætninger eller med en løbende kontakt til borgeren. Det er ikke nødvendigvis umuligt at anvende denne type redskaber i evalueringssammenhænge, men det kræver, at det tænkes ind i projektdesignet på et tidligt tidspunkt, så man kan involvere de relevante personer i evalueringens dataindsamling. Men det er selvsagt enklere at anvende instrumenter, der ikke har sådanne specifikke krav. Endelig har vi set på, hvordan instrumentet kan tænkes at påvirke respondenten, fx om der er spørgsmål, der af mange vil opfattes krænkende eller stødende. Eller om der er etiske problemer, fx risiko for at selve besvarelsen igangsætte en terapeutisk proces, som der bør følges op på. Vægtning mellem problemfokuserede og ressourcefokuserede items er også af betydning, ikke mindst i samspillet med de ansatte, der tendentielt kan se problemfokuserede spørgsmål som konfliktende med en ressourcefokuseret social indsats. Licensforhold og anvendelse Det spiller endvidere ind, hvad det koster at anvende instrumentet. Nogle instrumenter er gratis eller kræver kun symbolsk betaling, andre er noget dyrere at anvende. Der kan endvidere være udgifter til analysepakker, apparatur el. lign., eller der kan være særlige krav om betaling ved IT-baseret dataindsamling. Samlet vurdering: når man ikke kan få det hele Ovenfor er listet en lang række forhold, der er væsentlige i valget af validerede instrumenter. Det er ikke i processen lykkedes at finde bare ét instrument, der er optimalt på alle disse dimensioner. Det har derfor været nødvendigt at foretage en afvejning af disse hensyn i udvælgelsesprocessen. 19

20 Farvemarkering af instrumenter De mange forskellige hensyn, der skal tilgodeses ved udvælgelse af instrumenter i kombination med projektets korte tidshorisont betyder, at det ikke vil være muligt at foretage grundige og systematiske søgninger og at træffe valg af optimalt velegnede instrumenter på alle områder. Der er derfor indført en farvemarkering af instrumenterne, der viser, hvor sikkert valget af instrumentet er. Der skelnes mellem mørkegrøn, lysegrøn, blå og hvid kategori. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg I nogle tilfælde har ministeriet tidligere fået gennemført grundige søgninger eller forskningsprojekter, så vi ved, at vi står på forholdsvis sikker grund. Det gælder fx redskabet YLS-CMI til måling af recidivrisiko hos kriminelle unge. I andre tilfælde har der været konsensus om, hvad der var det bedste valg til vores formål blandt vores eksperter. Det gælder fx valget af SDQ til børneområdet. Disse relativt sikre valg præsenteres med en mørkegrøn farvemarkering. Lysegrøn kategori: benyttes med opmærksomhed Andre instrumenter er klart bedste bud blandt de instrumenter, vi har fremsøgt, inden for området. Men der er opmærksomhedspunkter, som der skal tages højde for, inden instrumentet første gang tages i anvendelse i en konkret evaluering. Det kan være nødvendigt at foretage en mere grundig fremsøgning af viden om instrumentet og dets tekniske egenskaber, fx dets evne til at måle forandringer. Som eksempler kan nævnes ernæringsvurderingsskemaet, EVS, som har mange meget fine tekniske egenskaber til screeningformål, men hvor responsiviteten alene er belyst ved ekspertudsagn fra udvikleren. Hvis der eksempelvis går et par år inden man skal evaluere på området ældre og ernæring, kan der være skabt ny viden i mellemtiden, der bestyrker valget, eller bevirker, at man må se sig om efter et andet instrument. Og skal man gennemføre en evaluering her og nu, vil det være vigtigt at gå ind i en mere grundig afklaring med udvikleren om, hvordan redskabet kan anvendes til effektmåling. Instrumenter af denne karakter har fået en lysegrøn farvemarkering. Blå kategori: nyt lovende instrument Vi har desuden valgt at medtage relativt nye instrumenter, som er meget lovende, men som ikke er fuldt belyst, eller endnu ikke er oversat til dansk. Et eksempel på dette er PEDI-CAT, som klart udmærker sig frem for PEDI, som er ellers er det bedste valg i dag til helhedsvurdering af børns funktionsevne. PEDI-CAT udmærker sig ved at tage betydeligt kortere tid at gennemføre (15 minutter i stedet for minutter) og ved at kunne håndtere en langt bredere aldersgruppe (0-20 år i stedet for 6 mdr. til 7,5 år). En væsentlig forklaring på forskellen er, at PEDI-CAT modsat PEDI er IT-baseret, hvilket muliggør automatiske filtre, så der kun skal svares på de relevante spørgsmål. PEDI-CAT er udviklet i USA i 2012, og er endnu ikke oversat og valideret til danske forhold, men det forventes at ske ret hurtigt. 20

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Oplæg i Dansk Evalueringsselskab, d. 16. maj 2017 Chefkonsulent Eva Husum Schmidt, Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 1 PEDI

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 2 PEDI

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 2 PEDI

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS DISPOSITION Intro Spørgeskema generelt Insamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Validitet, reliabilitet mv. Case anvendelse

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?

Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode,

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008 ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

Indsatser til overvægtige børn og unge

Indsatser til overvægtige børn og unge Temagruppemøde d. 6. april 2016 Indsatser til overvægtige børn og unge Marie Brandhøj Wiuff, projektleder, sociolog 2 Afdækningen skal give svar på: Hvilke effektmål kan hensigtsmæssigt anvendes til vurdering

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

KONFERENCE D I ODENSE FIT

KONFERENCE D I ODENSE FIT Program og praktisk info KONFERENCE D. 23.01.2018 I ODENSE FIT i Danmark implementering og erfaringer FIT i Danmark - implementering og erfaringer For første gang samles de danske erfaringer med FIT (Feedback

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

- Hvad, hvorfor og hvordan?

- Hvad, hvorfor og hvordan? Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Hvad siger rapporten? Udvalgte problemstillinger fra rapporten: 1. Der er behov for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Kortlagt vha. ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Hanne Melchiorsen, Helle Østergaard Formål 1. At kortlægge funktionsevnen hos børn med Cerebral parese, ved

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt

Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsatsen i dagtilbud 1 Opfordringsskrivelse

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB 1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Program til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia

Program til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia Program til CPOP DAG Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia Udstillere 2014 Program for CPOP DAG 2014 8.30 Registrering - morgenkaffe i udstillingslokalet 9.00 Velkomst 9.10 Årsrapport 9.30 Nyt fra

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

VTV for forflytning med en medarbejder

VTV for forflytning med en medarbejder Teknologi Borgerperspektiver Manual til gennemførelse af Velfærds Teknologi Vurdering 1 Denne manual beskriver spørgsmål, som stilles og besvares når der arbejdes velfærds teknologi vurdering (VTV). VTV

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Vidensbaseret socialpolitik og -praksis

Vidensbaseret socialpolitik og -praksis KONFERENCEPROGRAM Vidensbaseret socialpolitik og -praksis Arrangeret af Socialstyrelsen i samarbejde med UCL og KORA Konferencen sætter spot på, hvordan vi på socialområdet styrker en vidensbaseret socialpolitik

Læs mere

EQOL Electronic Quality Of Life

EQOL Electronic Quality Of Life EQOL Electronic Quality Of Life Baggrund Metoder Resultater..men også små historier og eksempler KL's handicap- og psykiatrikonference 29.11.2016 Baggrund Februar 2012: Social- og integrationsministeriet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb

Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb Maj 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,

Læs mere

1. møde i følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen

1. møde i følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen R E F E R A T Emne 1. møde i følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen Mødedato 24. februar 2014 kl. 13.30-15.00

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Evaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område

Evaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område Evaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område Et kvalitetsprojekt under Danske Regioner v. Konsulent Jette Schjerning, Innovation & Samarbejde Staktoften 20, 2950 Vedbæk Baggrunden

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger Vedrørende: Notat - Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnavn: Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnummer: 27.12.00-K09-1-14 Skrevet

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere