Indhold. 1. Indledning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU. Oprettet: Gyldig fra: N01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1. Indledning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU. Oprettet: 24-03-2011. 1.07 Gyldig fra: 01-05-2011 N01"

Transkript

1 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU Titel: Overvågning af terrestriske naturtyper Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jesper Fredshavn, Knud Erik Nielsen, Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard TA henvisninger Dok. nr.: Version: N Gyldig fra: Sider: 1 17 Sidst ændret: TA-N03 Oprettet: Indhold Indhold Indledning Definitioner Feltregistreringer af habitatnaturtyper Stationer og prøvefelter... 2 Udvælgelse af tidligere overvågede stationer og prøvefelter... 2 Udlægning af nye stationer og prøvefelter... 2 Bestemmelse af naturtype Udstyr... 4 Pinpointramme, pind og snor Densiometer... 4 Filtreringsudstyr... 4 Vandstandsloggere og piezometerrør... 5 Instrumenter til feltmåling af ph og ledningsevne i vandprøver Feltmålinger i lysåbne habitatnaturtyper... 6 Vegetationsanalyser i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m... 6 Jord-, vand- og planteprøver... 8 Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer)... 9 Strukturdata og vegetationsdata fra 5 m cirkel Feltmålinger i skovhabitatnaturtyper Registreringer i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m Jord-/vand- og planteprøver Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer) Registreringer i 5m cirkel Registreringer i 15 m cirkel Databehandling Kvalitetssikring af data og dataaflevering Angivelse af taksonomisk niveau Standarder for analysekvalitet Aflevering af Vandstandsdata Kvalitetssikring og kvalitetsmærkning af data Referencer Appendiks 1 Liste over dværgbuske Appendiks 2 Liste over 25 indikatorarter Indledning Formålet med denne anvisning er at sikre en ensartet og reproducerbar indsamling af data, der kan bidrage til grundlaget for en vurdering af habitatnaturtypernes bevaringsstatus. Overvågningen omfatter i alt 44 habitatnaturtyper, opført i tabel 1 og 2. For hver naturtype overvåges en række parametre relateret til struktur og funktion og herunder forekomsten af arter. Overvågningen foretages på lokaliteter (stationer) med én eller flere habitatnaturtyper. Selve registreringen foretages i tilfældigt udlagte prøvefelter og et omgivende felt af hhv. 5 m eller 15 m radius (5 m og 15 m cirkler). 1

2 1.1 Definitioner Følgende definitioner vil blive anvendt i forbindelse med naturtypeovervågningen: Station. En lokalitet med én eller flere habitatnaturtyper hvori der tilfældigt er udlagt 8-12 prøvefelter. Prøvefelt. Et 0,5 x 0,5 m dataindsamlingsfelt med centrum i et af referencenettets punkter. I dette felt foretages vegetationsanalyser, herunder pinpoint for de lysåbne naturtyper, og i hjørnerne udtages jordog vandprøver. Prøvefeltet afgrænses i felten af en medbragt aluminiumsramme i lysåben natur eller en tommestok i skovnatur. 5 m cirkel. En dataindsamlingscirkel med radius 5 m og med centrum i et prøvefelt. I cirklen indsamles information om strukturparametre, påvirkningsfaktorer, planteprøver m.m. samt supplerende artslister. 15 m cirkel. En dataindsamlingscirkel med radius 15 m og med centrum i et prøvefelt. I cirklen indsamles information om skovstrukturer, indikatorarter og information om påvirkningsfaktorer med relevans for skovnaturtyperne. Stationens habitatnaturtype. Den eller de habitatnaturtyper, stationen er udlagt for at dække. I Tabel 1 og 2 er naturtyperne grupperet, og nogle grupper indeholder kun én habitatnaturtype, mens andre omfatter flere habitatnaturtyper, der ofte optræder i komplekse mosaikker. Prøvefeltets habitatnaturtype. Den naturtype, der forekommer i en 5 m eller 15 m cirkel for hhv. lysåbne naturtyper og skovnaturtyper. Første år stationen overvåges i denne overvågningsperiode udlægges prøvefelterne så de tilhører den eller de naturtyper stationen er udlagt for, men de kan med tiden forandres. Overvågningen af prøvefeltet fortsætter perioden ud ( ), uanset at vegetationen ikke længere repræsenterer den naturtype som stationene er udlagt for. Referencenet. Et fast 10 x 10 m referencenet, defineret i forhold til Det Danske Kvadratnet 2. Feltregistreringer af habitatnaturtyper 2.1 Stationer og prøvefelter Overvågningen foretages på overvågningsstationer, der er udpeget med henblik på overvågning af én eller flere habitatnaturtyper, svarende til grupperingen i tabel 1 og 2. Naturtyperne kan forekomme i mosaik på området, og der vil derfor kunne være flere habitatnaturtyper tilstede på hver station. På hver station udvælges 8-12 prøvefelter, der er et afgrænset areal på 0,5 m x 0,5 m og et tilhørende 5 m (og for skov 15 m) cirkelformet felt med centrum i prøvefeltet. Hver hhv. 5 m eller 15 m cirkel kan kun tilhøre én habitatnaturtype i samme overvågningsår. Overvågningsprogrammet for terrestriske naturtyper omfatter 34 af habitatdirektivets lysåbne naturtyper og 10 skovtyper, som i grove træk fordeler sig på hovednaturtyperne strandeng, klitter, hede, overdrev, ferske enge, sure moser, kalkrige moser og skov. Stationsnettet består af stationer fra den første overvågningsperiode ( ) og nye stationer, der udpeges i den nye overvågningsperiode Stationerne for de lysåbne naturtyper overvåges 2 gange i perioden , og stationerne for skovnaturtyperne overvåges én gang i perioden. Udvælgelse af tidligere overvågede stationer og prøvefelter Som udgangspunkt benyttes alle tidligere overvågede stationer, både intensive og ekstensive stationer inden for og uden for habitatområderne. På hver station udvælges i gennemsnit 10 prøvefelter. Alle prøvefelter, der er identificeret til én af de overvågede habitatnaturtyper indgår i udvælgelsen. Ved udvælgelsen rangeres prøvefelterne tilfældigt og sorteres efter antallet af år med kemiske prøvetagninger, og de 10 øverste på listen udtages. Der kan for nogle naturtyper være problemer med at skaffe tilstrækkeligt med nye geografiske områder, også uden for habitatområderne, og derfor kan der være behov for at opdele en stor lokalitet i to mindre stationer hver med 10 prøvefelter. Denne mulighed vil først blive benyttet når eftersøgningen af nye lokaliteter har været forgæves. Udlægning af nye stationer og prøvefelter Nye stationer inden for habitatområderne udpeges på baggrund af resultaterne fra genkortlægningen (TA-N03, Fredshavn m.fl. 2011). Nye stationer uden for habitatområderne udpeges på baggrund af kortlagte forekomster af habitatnatur. De afgrænsede arealer med habitatnatur danner udgangspunkt for udlægningen af prøvefelter. 2

3 Der udlægges et 10 m referencenet på de arealer, der skal indgå i stationen, og der udvælges 10 tilfældige krydspunkter i nettet. For skovtyperne skal det sikres at der er minimum 30 m imellem prøvepunkterne for at undgå overlap. På disse punkter placeres prøvefelterne, og de danner dermed udgangspunkt for al stedbestemt dataindsamling på lokaliteten. For alle naturtyper er det de samme prøvefelter som analyseres ved hvert besøg. Prøvefelter, der ved første feltbesøg ikke tilhører den ønskede habitatnaturtype fravælges straks, og man vælger det næste felt på bruttolisten fra de eksisterende stationer, eller det næste tilfældige punkt på de nye stationer. Der foretages vegetationsanalyser i alle prøvefelter og afhængig af naturtypen indsamles jord-, vandog planteprøver til kemiske analyser på 2-4 udvalgte prøvefelter. I en cirkel med 5 m radius omkring prøvefeltet registreres supplerende arter samt en række struktur- og påvirkningsvariable. I skovnaturtyperne registreres endvidere information om struktur og funktion i en 15 m cirkel omkring prøvefeltet. Registreringerne anføres på de tilhørende feltskemaer. Prøvefelterne lokaliseres ved hjælp af en håndholdt GPS, hvor de på forhånd tilfældigt udvalgte prøvefelter er indlagt som way-points. Er GPS ens retningsangivelse ustabil i nærheden af prøvefeltet, kan man notere sig retningen, mens den endnu er stabil (f.eks. indtil en afstand på ca. 5 m) og tælle ned til punktet ved skridtafstand. Ved genfinding af tidligere prøvefelter accepteres GPS ens usikkerhed, og dermed, at det ikke er eksakt samme areal, der overvåges. Hvis et allerede udlagt prøvefelt på grund af GPS ens usikkerhed lander, så dele af 5 m cirklen udgøres af befæstet areal eller anden ikke-natur flyttes prøvefeltet i kortest mulig afstand så 5 m cirklen udgøres af naturareal. I tilfælde hvor et prøvefelt og dets omgivelser har forandret sig til en anden habitatnaturtype eller en ikke-habitatnaturtype siden udlægningen første gang, gennemføres vegetations- og strukturanalyserne samt eventuelle prøvetagninger til kemiske analyser overvågningsperioden ud. Bestemmelse af naturtype Habitatnaturtypen bestemmes ved at iagttage vegetation og strukturer i de lysåbne naturtypers 5 m- cirkel og de skovdækkede typers 15 m cirkel, og benyttelse af habitatnøglen og beskrivelsen af habitatdirektivets naturtyper, se App. 4a og 4b, TA-N03 i Fredshavn m.fl. (2011). Hvis der er tvivl - enten fordi vegetationen er en mosaik af flere naturtyper, eller en overgangsform mellem to typer - vælges den habitatnaturtype, der er mest udbredt eller udpræget i 5 m eller 15 m cirklen. Er habitattyperne lige udpræget vælges den type, stationen er udpeget for. Naturarealer, der på grund af forandring ikke længere kan henføres til habitatnaturtyper angives som hovednaturtypen, angivet ved en firecifret kode, hvor de to sidste cifre er 00, fx Arealer, der ikke er naturarealer, fx befæstede arealer angives som type Figur 1. Cirkel med 5 meters radius til registrering af artssammensætning, påvirkningsfaktorer og tilgroningsgrad. Cirklens areal er 78,5 m cm 5 meter 3

4 2.2 Udstyr Pinpointramme, pind og snor. Til pinpoint-analysen benyttes en pinpoint ramme med indvendige mål 50x50 cm, og med 16 krydspunkter dannet af snore udspændt vinkelret på hinanden. Afstanden mellem snorene er 15 cm og de yderste snore er dermed placeret 2,5 cm fra kanterne (se figur 2). Termotex stænger og vinkler kan anbefales til opbygning af ramme med ben. Der kan anvendes ben i valgfri højde, men 30 cm vil ofte være et udmærket valg, dog vil det være nødvendigt med ben som kan forlænges i høj vegetation. Det kan være en fordel at bruge elastiske snore, da det så er lettere at placere rammen i vegetationen. Pinpoint pinden kan fremstilles af svejsetråd (længde: ca. 40 cm, tykkelse 1,6 mm). Pindens tykkelse bør ikke overstige 2 mm. Pinden er lettere at finde i vegetationen, hvis den males i en kontrastfarve (hvid eller gul). Montér evt. også et farverigt stykke plastic e.l. på pinden for beskyttelse af øjne m.v. Af hensyn til de efterfølgende statistiske analyser er det vigtigt, at krydspunkterne nummereres som vist på Figur 2. Figur 2. Illustration af pin-point rammen, der viser nummereringen af de 16 krydspunkter 5 m cirklen afgrænses ved hjælp af en snor (fx en udtrækkelig hundeluftersnor) á 5 m s længe, der fastgøres i midten af prøvefeltet, enten til rammens tvær-strenge eller en pløk. Til 15 m cirklen benyttes målebånd, snor eller en laserafstandsmåler. Densiometer Udstyr til at måle kronedækning i skov. I skovovervågningen anvendes et konvekst densiometer, model A. Kan bl.a. købes på følgende adresser: Hvert af de 24 kvadrater i densiometeret underinddeles i 96 kvarte felter, og på feltskemaet noteres antal dækkede kvarte. Filtreringsudstyr Filtrering skal foregå i felten i forbindelse med prøvetagning til laboratorieanalyser af vandkemi. Metoden benyttes også i TA for søer og vandløb. A. Filtrering vha. sprøjter med færdigpakket filter (figur 3a-b): Sprøjter (10-60 ml) og 0,45 µm sprøjtefilter med forfilter (CAMEO 30 GA celluloseacetatmembran eller anden type, der er godkendt af analyselaboratoriet). B. Filtrering vha. sprøjte med filterholder og løst filter (Figur 3c-d): Sprøjte med tilhørende filterholder, 0,45 µm filter (Advantec mixed cellulose ester eller anden type, der er godkendt af analyselaboratoriet, ø:47 mm), filterholder, pincet, GF/C filter ø:47 mm, 4

5 Figur 3a 10-ml engangssprøjte og sprøjtefilter Figur 3b engangssprøjte med påmonteret sprøjtefilter Figur 3c 100-ml sprøjte, filterholder, filter, pincet, æske med filtre Figur 3d 100 ml sprøjte med påmonteret filterholder Vandstandsloggere og piezometerrør På ca. 10 pct. af stationerne med habitatnaturtyperne 1340, 2190, 4010, 6410, 7110/20, 7140, 7220, 7230, 91D0 og 91E0 skal der måles vandstand, og her opsættes piezometerrør i forbindelse med fire udvalgte prøvefelter. Piezometerrørene opsættes inden for 5 m cirklen af det tilhørende prøvefelt, i et punkt som vurderes at være typisk for situationen i prøvefeltet. Tidligere opsatte piezometerrør genbruges, og i de tilfælde de ikke er tilknyttet et prøvefelt oprettes de som ekstra prøvefelter på stationen, der således udvides fra fx 10 til 12 prøvefelter. I kildevæld (7220) monteres piezometerrørene i udkanten af strømmende vand, så rørene ikke skylles væk. Rørene opstilles permanent på de valgte stationer og vandstanden logges en gang i døgnet hele året rundt. Koten for toppen af pejlerørene indmåles med differential GPS. Piezometerrørene skal have en indvendig diameter på minimum 32 mm, der levner plads til en logger. Piezometerrørene skal være perforeret i hele længden til måling af vandstand i rodzonen. Rørene proppes til øverst, dog skal der være et udluftningshul af hensyn til vandstandsloggeren. Selve røret skal sikres mod sabotage fra kreaturer m.m. ved hegning eller lignende. I nogle tilfælde vil piezometerrøret kunne trykkes, bores eller slås ned, i modsat fald bores først et hul med et jordbor. Det tilrådes at anvende en borediameter som er noget større end piezometerrørets tykkelse og pakke med filtersand omkring røret. Piezometerrøret skal ned i en dybde, hvor man er sikker på, at den monterede sensor altid vil være vanddækket. Der er ingen specifikke krav til loggertypen som installeres i rørene, men det kan f.eks. være Eijkelkamp, MTD-Diver 10 mtr. -(tryksensorer) eller HOBO U20 loggere. HOBO-loggere har et smart system til tømning uden at skulle medbringe pc i felten og de fås også i en udgave som tåler saltvand. (http://www.onsetcomp.com/water-level-logger.) Loggeren ophænges i en stålwire, eller et andet uelastisk materiale. Instrumenter til feltmåling af ph og ledningsevne i vandprøver Der er ingen særlige krav til udstyret bortset fra at det skal opfylde standarderne til analysekvalitet (se afsnit 4.2). 5

6 2.3 Feltmålinger i lysåbne habitatnaturtyper Vegetationsanalyser i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m Registrering af vegetationshøjde Vegetationshøjden angiver højden af nederste vækstlag bestående af græsser, urter, dværgbuske samt vedplanter i et sammenhængende vækstlag. Et træ- og busklag, der er tydeligt adskilt fra det nederste vækstlag (hele linjen på pladen nedenfor kan ses) inddrages ikke i målingen. Vegetationshøjden registreres inden prøvefeltet påvirkes af nedtrædning. Hvis vegetationen er nedliggende p.g.a. nedtrædning/vind-/nedbørspåvirkning el.lign. rejses den op inden måling. Til bestemmelse af vegetationshøjde anvendes en hvid plade (fx plastic) med en indtegnet vandret linje af 50 cm bredde, se Figur 4. Ved brug af en højere plade med flere vandrette linjer kan vegetationshøjden direkte aflæses. Vegetationshøjden angives i 5 cm intervaller når højden er under 20 cm, i 10 cm intervaller hvor vegetationshøjden er cm, i 50 cm intervaller hvor vegetationshøjden er mere end 1,5 m og i hele metre når vegetationen overstiger 5 m. Vegetationens gennemsnitlige højde måles langs de fire kanter af prøvefeltet ved at føre den hvide plade lodret op fra jordoverfladen indtil 50 pct. af linjen er fri af vegetationen (synlig), når der ses vandret ind på pladen i en afstand af min. 60 cm (svarende til en udstrakt arm). Hvis man kan se 50 pct. af pladens nederste kant når pladen står på jorden er vegetationshøjden lig 0. For naturtyper hvor vækstlaget består af levende planter, hvilket eksempelvis gælder hængesække dannet af Sphagnum, sættes vegetationshøjde til 2 cm. Figur 4. a) Plade til bestemmelse af vegetationshøjden, svarende til den højde over jorden hvor 50 pct. af linjen er dækket i vandret plan. Eksempler på linjens placering (vegetationens højde) i forskellige typer vegetation: a) græs- og urtevegetation, b) dværgbuske, c) tætte krat m. urter, d) træer og buske hævet over bundvegetationen og e) træeller busklag uden bundvegetation. a. b. c. d. e. Hvis busk-/trælaget er tydeligt hævet over bundvegetationen vil vegetationshøjden alene afspejle højden af bundvegetationen (Figur 4d). I tætte krat, hvor al bundvegetation er skygget bort, sættes vegetationshøjden til 0 hvis 50 pct. af linjen ved jordoverfladen er fri af vegetationen (Figur 4e). Hvis vegetationslaget er sammenhængende fra jordoverfladen til toppen af krattet, noteres krattets højde som vegetationens højde (Figur 4c). 6

7 Registrering af pinpoint I hvert af de 16 krydspunkter, der er nummereret som vist på Figur 2, føres pinden vinkelret på snorene ned gennem vegetationen og alle plantearter som pinden berører registreres. Af hensyn til de efterfølgende statistiske analyser er det vigtigt, at pindene nummereres som vist på Figur 2. Resultatet fra hver pind registreres selvstændigt. Der tælles kun berøringer med levende plantedele, og planten behøver ikke at være rodfæstet inden for rammen. For planter med en højde over 70 cm som rager ind over rammen estimeres hvilke af de 16 punkter, der rammes. Vegetationen bestemmes til taksonomisk niveau jvf. afsnit 4.1. Hvis pinden ikke har berørt plantearter (inkl. mos og lav) registreres om jordbunden er: uomsat dødt organisk materiale (førne, visne blade, grene, træstubbe), ufuldstændigt omsat dødt organisk materiale (råhumus, tørv, dyregødning), mineraljord (sand, ler, sten, muldjord), eller blankt vand (et permanent vanddækket areal som f.eks. lo i strandeng, fremvældende kildevand, vandfyldte høljer og stående vand i våde rørsumpe). Supplerende artsliste Rodfæstede arter indenfor rammen, der ikke er blevet registreret ved pinpoint-analysen anføres på en supplerende liste for prøvefeltet. Tabel 1. Oversigt over prøvetagningsaktiviteter for de lysåbne naturtyper. Periode angiver numrene på de måneder vegetationsanalyserne skal udføres indenfor. Prøveantal er antal prøvefelter hvor der foretages prøvetagning på hver station. Stationer med prøveantal 4, er stationer med vandstandsmålinger, der udføres på 4 prøvefelter, og opsamles med datalogger. ph og ledningsevne i vandprøver skal udføres direkte i felten. Habitattype EU ref. Nr. Perio de Prøve antal Jordprøve Vandprøve Planteprøve Strandvold og kystklint 1210/20/ X Kvellervade og strandeng 1310/20/ X 2 X Indlandssalteng /4 X X Forstrand, hvid klit og grå/grøn klit 2110/20/ X X 1 Klithede X X X Kystklitter med havtorn og gråris 2160/ X Klitlavning /4 X X X 3 Enebærklit X X X Indlandsklitter s.l. 2310/20/ X X Våd hede /4 X X X X 3 X Tør hede X X X Enebærkrat X Tørt kalksandsoverdrev X X Kalkoverdrev X X X Surt overdrev X X X X Tidvis våd eng /4 X X X 3 Højmose 7110/ /4 X X X 3 X X Hængesæk /4 X X X 3 X Tørvelavning X Avneknippemose X Kildevæld /4 X X X 3 X Rigkær /4 X X X X 3 X X Indlandsklipper 8210/ X * Fosfortal (P-tal) og forholdet mellem kulstof og kvælstof i jordbunden (C/N-forholdet) måles kun én gang i programperioden. ** NO 3, NH 4, PO 4 måles i forb. m. vandstand, ved to besøg, forår og sommer. 1 N i løv måles kun i grå/grøn klit (2130), 2 Fosfortal måles kun i strandeng (1330) 3 Der opsættes fire piezometerør på udvalgte stationer, og der måles vandkemi i alle fire prøvefelter. 7 C/N* P* ph NO3, NH4, PO4 ** ph, ledn Vandstand N i løv P i løv

8 Jord-, vand- og planteprøver Tabel 1 viser en oversigt over antal prøvefelter med prøvetagningen i hver naturtype og typen af prøver. Det er vigtigt, at prøvetagningerne altid tages i de samme godkendte prøvefelter. På stationer med piezometerrør tømmes rørene ved ankomst, og vandprøverne tages af det indstrømmende vand. Der anvendes puljede jord- eller vandprøver fra hvert prøvefelt, idet udtagningerne blandes til én prøve. Prøverne mærkes med oplysninger om indsamlingsdato, prøvetype, prøvefeltsnummer ( ) og naturtype for hver prøve, og oplysningerne indskrives på rekvisitionssedlen fra laboratoriet med overblik over de indsamlede prøver inden de sendes til laboratoriet. Jordprøverne udtages i de fire hjørner af prøvefeltet og prøven tages altid i de øverste 5 cm med graveske eller ståirør med en skarp kant. Inden prøven tages fjernes det øverste løse lag af førne, smågrene mv. med hånden. I naturtyper med morlag friskæres morlaget rundt om røret med en kniv for at lette prøvetagningen. Målinger af morlagstykkelse foretages kun i naturtyper med morlagsdannelse (typisk klitter og heder), og kun ved første feltbesøg i overvågningsperioden. Tykkelsen af morlaget i det opgravede hul eller på boreproppen angives i hele cm. Er morlaget mere end 5 cm tykt består prøven alene af morlag. De fire prøver fra hvert prøvefelt samles i én kraftig plasticpose og blandes. Såfremt jordbundsprøverne skal opbevares inden forsendelse til laboratorium stilles prøverne ved hjemkomst til lufttørring ved at åbne poserne, og rulle kanten tilbage. Jordprøverne hældes over i de udleverede papæsker, inden aflevering til laboratorium. Analyser af fosfor (P-tal), kulstof og kvælstof (C/N-forhold) i jord tages kun ved første feltbesøg i overvågningsperioden. På laboratoriet vil prøverne som standard blive tørret ved 55º C i et døgn til konstant vægt og efterfølgende vejet. Vandprøverne udtages i umiddelbar nærhed af prøvefeltet og inden for 5 m-cirklen. Hvis prøvefeltet ved første prøvetagning er så udtørret at der ikke kan udtages en vandprøve, tages prøven i næste prøvefelt. Er alle felter så udtørret et år, at prøvetagning ikke kan lade sig gøre, noteres dette. 60 ml prøvebeholdere udleveret af analyselaboratoriet skylles først i naturtypens jordvand. Prøverne udtages så vidt muligt direkte gennem filtreringsudstyret. På stationer med piezometerrør tømmes rørene ved ankomst, og vandprøverne udtages fra det indstrømmende vand direkte i røret, og filtreres herefter ned i prøvebeholderen. A. Filtrering vha. sprøjter med færdigpakket filter. Der suges hurtigt det antal ml + 2 ml op, som skal filtreres. Sprøjten holdes lodret med studsen opad og eventuelle luftbobler knipses/presses forsigtigt ud af sprøjten. Filteret påmonteres og der presses 2 ml prøve gennem filteret. Denne mængde vand kasseres. Resten af prøven presses gennem filteret og ned i den mærkede prøvebeholder. B. Filtrering vha. sprøjte med filterholder og løst filter. Filteret lægges vha. pincetten i holderen og denne samles. Der suges 60 ml + 2 ml op i sprøjten. Sprøjten holdes lodret med studsen opad og luftbobler knipses/presses forsigtigt ud af sprøjten. Holder med filter påmonteres og der presses 2 ml prøve gennem filteret. Denne mængde kasseres. Derefter presses resten af prøven gennem filteret og ned i den mærkede prøvebeholder. Prøvebeholderen opbevares mørkt og køligt i køletasker (med frosne køleelementer), og stilles ved hjemkomst i køleskab. Fremsendelse til analyselaboratoriet skal ske inden for 3 døgn efter prøvetagning. Feltmåling af ph og ledningsevne i vandprøver PH og ledningsevne skal måles i felten, enten i en ny vandprøve eller direkte i jordvandet. Hvis der ikke er tilstrækkeligt jordvand til måling af ph og ledningsevne foretages feltmålingen i næste prøvefelt. Planteprøver tages i umiddelbar nærhed af prøvefeltet og ikke uden for 5 m cirklen. Hvis der ikke er de nødvendige arter tilstede, flyttes prøvetagningen til det følgende felt. De yderste 2 cm af levende materiale fra én af nedenstående arter afklippes. Klit- og hedetyper: hedelyng eller revling (2110/20/30/40, 2250, 2310/20/30, 4010/30). Overdrevstyper: Eng-rapgræs, rød svingel, bølget bunke eller alm. hundegræs (6210/30) Sure moser: Sphagnum fallax subsidiært S. magellanicum eller S. papillosum(7110/20/40) Kalkrige moser: Calliergonella cuspidata, Brachythecium rutabulum, B. rivulare eller Rhytidiadelphus squarrosus.(7220/30) Det afklippede materiale renses for strå, pinde, "fremmede" arter o.a. og pakkes i mærket plastpose. Prøverne opbevares i køletasker (med frosne køleelementer) i felten og lægges i køleskab ved hjemkomst. Prøvestørrelsen skal svare til ca. 0,5 dl. sammentrykt materiale. Fremsendelse til analyselaboratoriet skal ske inden for 3-4 døgn efter prøvetagning. 8

9 Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer) På stationer med vandstandsmålinger opsættes piezometerrør i forbindelse med fire udvalgte prøvefelter, hvor der også udtages vandprøver til kemimålinger. Piezometerrørene opsættes efter vejledningen under 2.2 Udstyr. Loggerne aflæses mindst én gang årligt, og der foretages et kontrolbesøg hvert år i perioden 15. marts- 1. maj. I særligt våde år eller på særligt våde lokaliteter kan det være nødvendigt at udskyde kontrolbesøget til efter 1. maj. De to år, hvor stationen indgår i den ordinære prøvetagning, tages der vandprøver til laboratoriemålinger og der måles ph og ledningsevne både ved kontrolbesøget i perioden 15. marts-1. maj og anden gang i forbindelse med den ordinære prøvetagning i sommerhalvåret. Udtagningen af vandprøven foretages direkte i piezometerrørene efter endt kontrol. Ved kontrolbesøget foretages hvert år en manuel pejling af vandstand i rørene samtidigt med en logning. Der pejles også vandstand hver gang der skiftes logger eller ophæng. Højden af vandstanden i piezometerrøret måles som afstanden fra toppen af piezometerrøret til overfladen af vandsøjlen i røret. Samtidig med aflæsningen aflæses vandtrykket og barometertrykket i cm H 2 O, som rapporteres sammen med loggerdata (se 4.3 Aflevering af vandstandsdata). Disse oplysninger niveausætter resten af årets loggermålinger. Strukturdata og vegetationsdata fra 5 m cirkel Supplerende artsliste Alle arter, som ikke er fundet i prøvefeltet registreres på en supplerende liste. Rodfæstede urter i 5 m cirklen, samt ikke-rodfæstede træer og buske der rager ind over cirklen, medregnes til listen. Eftersøgningen af arter kan typisk stoppes efter man har været hele cirklen igennem, og ikke inden for 1-2 minutter har fundet nye arter i 5m cirklen. Dækning i m 2 af dværgbuske, vedplanter og vandflade samt udvalgte arter og strukturer: For hver af kategorierne: 1) dværgbuske opført i Appendiks 1, 2) træer og buske under 1 m højde og 3) træer og buske over 1 m højde 4) træer og buske (samlet dækning) 5) vanddækket areal 6) Udvalgte arter og strukturer i konkrete habitattyper (1320: vadegræs; 4010: klokkelyng, 2250/5130: enebær, 7210: hvas avneknippe, 2170: gråris, 2160: havtorn, 2140/4010/4030: angreb af lyngens bladbille, 7110/7120: høljer) registreres dækningen angivet i m 2. Arealet i en 5 m cirkel med centrum i prøvefeltet er 78,5 m 2. Ikkerodfæstede vedplanter, der rager ind over 5 m cirklen medregnes i vedplantekategorierne 2, 3 og 4. Hindbær og brombær tæller ikke med som træ eller busk. Vanddækkede arealer er vandhul/sø, vandløb, lo i strandeng, fremvældende kildevand, vandfyldte høljer og stående vand i våde rørsumpe. Temporært oversvømmede arealer med tørbundsplanter på bunden medregnes ikke. Angreb af lyngens bladbille er visne, tørre bladpartier. Billernes gnav medfører en øget fordampning fra de sårede blade hvorved lyngen tørrer ud og visner. Angrebet erkendes ofte ved at lyngen får et orangebrunt udseende og de tørkeskadede planter har tydelige tegn på bladgnav (hvilket kan ses ganske tydeligt i lup). Høljer er mindre, ofte meget fugtige naturlige fordybninger på højmosefladen. Her vokser karakterarter som er tilpasset det vådeste miljø på højmosen. Det drejer sig især om Sphagnum cuspidatum, S. tenellum og hvid næbfrø. Hvis ikke der forekommer en af nævnte karakterarter er høljen inaktiv og arealet angives til 0 m 2. Er strukturen tydelig angives den samlede dækning i m 2 af høljer inden for 5 m cirklen. Græsning, høslæt, slåning og rydning Følgende fire pleje og driftsforhold afkrydses, hvis der er tydelige tegn i 5 m cirklen. Eksempler på tydelige tegn er anført i parentes: 1) Græsning (området er indhegnet og vegetationen i 5 m cirklen afbidt, evt med gødningsrester) 2) Høslæt (vegetationen er tydeligt afklippet i ens højde, evt med kørespor, og det afklippede materiale fjernes) 3) Slåning (plæneslåning, brakpudsning, lyngslåning, slagleklipning, slåning uden fjernelse af hø) 4) Rydning (stubrester eller tegn på rydning af vedplanter i 5 m cirklen siden sidste besøg. Ved første besøg skal rydningen være sket inden for seneste år) 9

10 2.4 Feltmålinger i skovhabitatnaturtyper Registreringer i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m Artsliste I skovnaturtyperne udføres ingen pinpoint-analyse, men der udarbejdes en liste over alle rodfæstede og ikke-rodfæstede arter, der ved lodret projektion indgår i prøvefeltets areal. Rammen kan undværes og erstattes af en tommestok, som foldes så den danner et kvadrat på 0,5 x 0,5 m. For busk- og trælag foretages en lodret visuel projektion. Vegetationen bestemmes til taksonomisk niveau jvf. afsnit 4.1. Jord-/vand- og planteprøver Tabel 2 viser en oversigt over antal prøvefelter med prøvetagning i hver naturtype og typen af prøver. Det er vigtigt at prøvetagningerne altid tages i de samme godkendte prøvefelter. På stationer med piezometerrør tømmes rørene ved ankomst, og vandprøverne tages af det indstrømmende vand. Der anvendes puljede jordprøver fra hvert prøvefelt, idet udtagningerne blandes til én prøve. Prøverne mærkes og opføres på rekvisitionssedlen fra laboratoriet med oplysninger om prøvetype, sted, indsamlingsdato, naturtype m.m. for hver prøve, inden de sendes til laboratoriet. Jordprøverne udtages ved fire stik i de fire hjørner af prøvefeltet. Prøven tages i de øverste 10 cm med graveske eller ståirør med en skarp kant. På stationer med tørre skovnaturtyper (2180, 9110, 9120, 9130, 9150, 9160, 9170 og 9190) måles tykkelsen af det grove førnelag (uomsat dødt organisk materiale, hvor bladstrukturer og kviste stadigvæk kan erkendes), og det finere humuslag (bestående af mere eller mindre nedbrudt og uigenkendeligt organisk materiale). Humuslaget kan på jordbunde med ph < 4 og nedbørsoverskud omdannes til et fibrøst og kompakt lag også kaldet morlag. Inden prøvetagningen børstes løse blade og kviste væk og evt. morlag friskæres rundt om røret med en kniv for at lette prøvetagningen. Er humus og morlaget tykkere end 10 cm består jordprøven alene af organisk materiale. De fire stik fra hvert prøvefelt samles i én kraftig plasticpose og blandes. Såfremt jordbundsprøverne skal opbevares inden forsendelse til laboratorium stilles prøverne ved hjemkomst til lufttørring ved at åbne poserne, og rulle kanten tilbage. Jordprøverne hældes over i de udleverede papæsker, inden aflevering til laboratorium. På laboratoriet vil prøverne som standard blive tørret ved 55º C i et døgn til konstant vægt og efterfølgende vejet. Feltmålingen af ph og ledningsevne foretages i umiddelbar nærhed af prøvefeltet og inden for 5 m- cirklen. Hvis prøvefeltet ved første prøvetagning er så udtørret at der ikke kan foretages en måling, foretages målingen i næste prøvefelt. Er alle felter så udtørret et år, at prøvetagning ikke kan lade sig gøre noteres dette. På stationer med piezometerrør tømmes røret, og ph og ledningsevne måles i det indstrømmende vand fra piezometerrøret. Tabel 2. Oversigt over prøvetagningsaktiviteter for skovnaturtyper. Prøveantal er antal prøvefelter hvor der foretages prøvetagning på hver station. Stationer med prøveantal 4, er stationer med vandstandsmålinger, der udføres på 4 prøvefelter, og opsamles med datalogger. ph og ledningsevne i vandprøver skal udføres direkte i felten. Habitattype EU ref. Nr. Prøveantal Jordprøve Vandprøve C/N Basemætn. ph ph, ledn Vandstand Skovklit X X X Bøg på mor X X X Bøg på mor med kristtorn X X X Bøg på muld X X X Bøg på kalk X X X Ege-blandskove X X X Vinteregeskov X X X Stilkegekrat X X X Skovbevokset tørvemose 91D0 2/4 X X X Elle- og askeskove 91E0 2/4 X X X 10

11 Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer) På stationer med vandstandsmålinger opsættes piezometerrør i forbindelse med fire udvalgte prøvefelter, hvor der også måles ph og ledningsevne. Piezometerrørene opsættes efter vejledningen under 2.2 Udstyr. Loggerne aflæses mindst én gang årligt, og der foretages et kontrolbesøg hvert år i perioden 15. marts- 1. maj. I særligt våde år eller på særligt våde lokaliteter kan det være nødvendigt at udskyde kontrolbesøget til efter 1. maj. Det år, hvor stationen indgår i den ordinære prøvetagning, tages der vandprøver til feltmålinger af ph og ledningsevne både ved kontrolbesøget i perioden 15. marts-1. maj og anden gang i forbindelse med den ordinære prøvetagning i sommerhalvåret. Udtagningen af vandprøven foretages direkte i piezometerrørene efter endt kontrol. Ved kontrolbesøget foretages hvert år en manuel pejling af vandstand i rørene samtidigt med en logning. Der pejles også vandstand hver gang der skiftes logger eller ophæng. Højden af vandstanden i piezometerrøret måles i fht toppen af piezometerrøret. Samtidig med aflæsningen aflæses vandtrykket og barometertrykket i cm H 2 O, som rapporteres sammen med loggerdata (se tabel i 4.3 Aflevering af vandstandsdata). Disse oplysninger niveausætter resten af årets loggermålinger. Registreringer i 5m cirkel Supplerende artsliste Alle karplante- og karsporeplantearter, som ikke er fundet i prøvefeltet registreres på en supplerende liste. Rodfæstede urter i 5 m cirklen, samt ikke-rodfæstede træer og buske der rager ind over cirklen, medregnes til listen. Dækning af dværgbuske, vedplanter og vandflade: For hver af kategorierne: 1) dværgbuske opført i Appendiks 1, 2) træer og buske under 1 m højde og 3) træer og buske over 1 m højde 4) træer og buske (samlet dækning) 5) vanddækket areal registreres dækningen angivet i m 2. Arealet i en 5 m cirkel med centrum i prøvefeltet er 78,5 m 2. Træer og buske, der rager ind over 5 m cirklen medregnes i kategorierne 2, 3 og 4. Vanddækkede arealer er vandhul/sø, vandløb, fremvældende kildevand og stående vand. Temporært oversvømmede arealer med tørbundsplanter på bunden medregnes ikke. Lysforhold Der foretages fire målinger med et konvekst densiometer. Målingen foretages i fire punkter, hver med en afstand af 2 m fra prøvefeltet, hvor man stiller sig med ryggen til prøvefeltet og front mod hhv. nord, øst, syd og vest. Densiometeret holdes i albuehøjde og vandret vha. den monterede libelle, uden spejling af observatøren. De 24 kvadratiske spejle underinddeles i kvarte og antallet af kvarte kvadrater som er berørt af trækroner (maks. 96) angives på feltskemaet. Registrering af enkelttræer Alle enkelttræer, rodfæstet i 5 m cirklen, med dbh (diameter i brysthøjde, svarende til 1,3 m over jorden) større end 10 cm og mindre end 40 cm angives med artsnavn og dbh. Afmærk med kridt de målte træer. Til måling af dbh anvendes en klup eller omkredsen måles med målebånd og diameteren beregnes ved division med π (3,14159). 11

12 Registreringer i 15 m cirkel Forekomst af indikatorarter 25 indikatorarter (vedboende svampe, mosser og laver i Appendiks 2) er udvalgt som repræsentanter for essentielle biodiversitetselementer, herunder forekomst af gamle træer og dødt ved, ikkekommercielle skovtræer, kontinuert skovklima og uforurenet luft. Arterne eftersøges på egnede levesteder fra skovbunden op til 1,8 m højde. Supplerende vedplantearter Vedplantearter, der ikke er registreret i 5 m-cirklen anføres på en supplerende liste. Som vedplanter regnes buske, lianer og træer, men ikke dværgbuske, brombær og hindbær. Registrering af gamle enkelttræer Alle enkelttræer, rodfæstet i 15 m cirklen, med dbh (diameter i brysthøjde, svarende til 1,3 m over jorden) større end 40 cm angives med artsnavn og dbh. Afmærk med kridt de målte træer. Til måling af dbh anvendes en klup eller omkredsen måles med målebånd og diameteren beregnes ved division med π (3,14159). Dødt ved Dødt ved af minimum 2 m s længde og minimum 20 cm diameter (dbh) inden for 15 m cirklen registreres. Døde sidegrene, der opfylder dimensionerne, uanset om de er på døde eller levende stammer, registreres selvstændigt. Afskåret tømmer registreres hvis det åbenlyst ikke vil blive afhentet som brænde eller gavntræ. Foruden dimensionerne registreres også nedbrydningsgrad. Dødt ved regnes som stående når vinklen af hovedstammen i forhold til vatter er større end 45 ellers regnes det for liggende. Dimensionen af dødt ved angives som keglestubbe (jvf Figur 5) med basisdiameter (dbh1), topdiameter (dbh2) og længde af det døde ved (l). Målinger der ikke kan foretages fra jorden estimeres ved øjemål. Basisdiameteren (dbh1) opmåles 1,3 m fra jordoverfladen på stående dødt ved og 1,3 m fra den tykkeste ende på liggende dødt ved. Topdiameteren (dbh2) måles det sted hvor stammen eller grenen smalner ind til 20 cm i diameter, eller hvor det døde ved er knækket eller rager uden for 15 m cirklen med en diameter over 20 cm. Afstanden fra dbh2 målingen til basis er længden af det døde ved. Længden skal mindst være 2 m, og måles med 0,5 m s præcision. For stående dødt over 5 m s højde angives med 1 m s præcision. dbh 2 (> 20 cm) r dbh 1 (> 20 cm) stammelængde/højde l brysthøjde = 130 cm R Figur 5. Dødt ved opmåles som keglestubbe med basisdiameter (dbh1) og topdiameter (dbh2) samt en længde (l). Dbh1 og dbh2 skal mindst være 20 cm og længden skal mindst være 2 m. Sidegrene, der opfylder dimensionerne registreres separat. Hvis dele af stammen eller grenen befinder sig udenfor 15 m-cirklen måles diameteren (dbh1 el. dbh2) på det sted hvor stammen skærer periferien af cirklen. 12

13 For både liggende og stående dødt ved vurderes nedbrydningsgraden for hvert opmålt stykke på en 5 punkts skala: 1 : Nyligt dødt træ, typisk dødt indenfor det sidste år 2: Træet stadig hårdt (barken begynder at falde af men typisk stadig > 50% bark) 3: Træet stadig hårdt men begynder at blive blød i overfladen (ofte < 50% bark) 4: Træet blødt i overflade og evt. hele vejen igennem. Træets oprindelige struktur begynder at forsvinde. 5: Træet helt blødt, meget nedbrudt og den oprindelige struktur er væk. Hulheder, rådne partier, trunter, veje og hegning Antallet af levende træer inden for 15 m cirklen med hhv. hulheder eller større rådpartier registreres. Hulhederne og de rådne partier skal forekomme på træets hovedstamme eller på grene med en diameter større end 20 cm, fra 0,5 meters højde over skovbunden og til den højde det kan erkendes uden brug af stige. En hulhed defineres som et hul i barken med underliggende råd eller hulhed til en dybde af mere end 5 cm. Især på langsomt-voksende træer kan barken næsten lukke hulheder. I tvivlstilfælde kan evt. anvendes en kniv eller strikkepind til at vurdere hulhedens/råddets dybde. Rådne partier defineres som større områder med affaldende/løsnende bark eller blotlagt ved, der overstiger 100 cm 2 og hvor der samtidig er påbegyndt en tydelig nedbrydningsproces. Døde sidegrene over 11 cm diameter efterlader rådpartier i stammen og medregnes i registreringen. Friske barkskader, der blotlægger hårdt ved, tæller ikke med. I elle- og askeskove (naturtype 91E0) angives antallet af trunter med en diameter større end 70 cm. En trunte er resultatet af gentagne stævninger (hugst) af typisk el, ask og hassel. Fra hugststedet vil nye stammer skyde op og med tiden opbygges en lille forhøjning i skovbunden (en trunte) hvor blade og kviste samles og nedbrydes. Trunter med en diameter på >70cm vidner om flere århundreder lang naturtypekontinuitet. Det samlede befæstede areal med vej/sti (inkl. grusbelagte veje og stier) angives i m 2. Det samlede areal af indhegninger med henblik på at sikre foryngelse angives i m 2. Arealet i en 15 m cirkel med centrum i prøvefeltet er knapt 707 m 2. 13

14 3. Databehandling Intet at bemærke 4. Kvalitetssikring af data og dataaflevering 4.1 Angivelse af taksonomisk niveau De registrerede planter bestemmes til følgende taksonomiske niveau: Karplanter og karsporeplanter: Bestemmes til art både i pinpoint og supplerende artslister for prøvefelt og 5 m cirkel. I tvivlstilfælde tages belæg, der kan hjælpe ved senere bestemmelser, eventuelt ved fremsendelse til eksperter. Undtagelsesvist accepteres identifikation til samleart og slægtsniveau, hvis disse er opført i taxonlisten. Bladmosser: Bestemmes til art på supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel for prøvefelter af habitatnaturtyperne 2130, 7140, 7220, 7230, 8220 og Desuden skal den invasive mos campylopus introflexus artsbestemmes i supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel i alle naturtyper. En sikker bestemmelse af bladmosser vil i nogle tilfælde forudsætte at der tages belæg til mikroskopisk bestemmelse eller identifikation af ekspert. I pinpoint målingerne anføres bladmosser. De 8 indikatormosser i skov bestemmes til art hhv. slægt i skovtyperne. I alle øvrige habitatnaturtyper bestemmes bladmosser som bladmosser. Tørvemosser: Bestemmes til art på supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel for prøvefelter af habitatnaturtyperne 7110, 7120, 7140 og 91D0. I pinpoint målingerne anføres tørvemosser. En sikker bestemmelse af tørvemosser vil i nogle tilfælde forudsætte at der tages belæg til mikroskopisk bestemmelse eller identifikation af ekspert. I alle øvrige habitatnaturtyper bestemmes tørvemosser som Tørvemosser. Levermosser: Levermosserne Odontoschisma sphagni på højmoser (7110 og 7120) og Aneura pinguis på hængesæk (7140) bestemmes til art på supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel. I øvrigt registreres levermosser som levermos. Laver: Jordboende laver bestemmes til én af grupperne Cladonia sp.,s.s. (bægerlaver), Cladina sp. (rensdyrlaver) eller andre laver (Lichenes sp. - eksl. bæger- og rensdyrlaver). I tvivlstilfælde kan gruppen Cladonia sp., s.l. (bæger- og rensdyrlaver) anvendes. De 5 indikatorlaver i skov registreres til art i skovtyperne. Svampe: De 12 vedboende indikatorsvampe i skov registreres til art i skovtyperne. I øvrigt registreres svampe ikke. Dyr: Habitatdirektivets bilag 2 og 4-arter registreres på et særskilt feltskema og indrapporteres selvstændigt i Danmarks Naturdata som løsfund. Navngivningen i NOVANA taxonlisten bygger hovedsageligt på følgende værker: Karlsson, 1998, Hansen 1988 og Hartvig et al (karplanter og karsporeplanter), Andersen et al (bladmosser), Lange, 1982 (tørvemosser), Damsholt 2002 (levermosser) og Alstrup & Søchting, 1989 (laver). I Referencer findes en liste over bestemmelseslitteratur der anbefales som støtte i artsbestemmelsen af karplanter og mosser. 14

15 4.2 Standarder for analysekvalitet Jordprøveanalyserne skal overholde følgende standarder: Jordprøveanalyser Detektionsgrænse Usikkerhed Metodereference ph a.i. 0,02 ISO 10390, udg Total kulstof 0,05 mg/g 10% ISO Total kvælstof 0,03 mg/g 10% Plantedir, Marts 1992 (1) Forsfortal 0,5 mg/100g 10% Landbr. Min., 25 Aug 1998 (2) Basemætning - - Plantedir, Marts 1994 (3) (1) "Afprøvning af Dumas princip over for Kjeldahls metode til bestemmelse af råprotein i foderstoffer. (2) Analysemetode III, 14 Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser, Landbrugsministeriet d 25. august 1988 (3) Analysemetode lll, 12, Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser, Landbrugsministeriet, Marts 1994, modificeret som beskrevet, Procedure- og metodebeskrivelser for Forskningslaboratorium for Skov & Landskab. Vandprøveanalyserne skal overholde følgende standarder: Vandprøveanalyser Detektionsgrænse Usikkerhed Metodereference ph a.i. 0,02 Ledningsevne 1,0 ms/m 2 betydende cifre DS 288 Nitrit-N og Nitrat-N 0,01 mg/l 10% DS 223, 2. udg Aflevering af Vandstandsdata Ved indlevering af barometerkompenserede data skal dataformatet og beregningerne følge nedenstående eksempel. Rådata i form af målinger af barometertryk, cm H 2 0 og manuel pejling rapporteres sammen med absolut kote og kote i forhold til terræn. Toppen af et pejlerør er indmålt til kote 4,35 (DVR90). Der er pejlet 100 cm fra rør top til vandspejl den kl. 12:00:00 samtidigt med loggerens registrering af trykket. Denne pejling anvendes til at niveausætte hele datatidsserien. Indhold af data tidsserie i Excel regneark: Pejlerør ID Kote top pejlerør Kote terræn 133UrupDam_1_350 4,35 m (DVR90) 3,40 m (DVR90) Dato Vandtry k (cm H 2 0) Barometertry k tryk (cm H 2 O) Pejling (cm) Kompenseretog korrigeret trykniveau: (Kote i cm) :00: ,4 1036, ,4cm ,3 cm + 435cm 100 cm - (1152,4cm ,3) = 335 cm :00: ,4 1045,7 1156,4cm ,7 cm + 435cm 100 cm - (1152,4cm ,3) = 329,6 cm :00: ,5cm 1044,3 cm + 435cm 100 cm - (1152,4cm ,3) = 335,1 cm Ved omregning af tryk fra andre enheder end cm H 2 O anvendes: 1 bar = 1000 hpa = 100 kpa = 1019, cm H2O (4 grader C). Ved nogle loggersystemer tages automatisk højde for vandets temperatur når enheden cm H 2 O benyttes. 4.4 Kvalitetssikring og kvalitetsmærkning af data I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen, men også det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes af systemet. Se nærmere oplysninger herom på under Vejledninger og Kvalitetssikrings-flow. Der vil desuden blive udarbejdet en datateknisk anvisning for kvalitetssikring af terrestriske NOVANAdata i naturdatabasen. Nærværende tekniske anvisning vil blive opdateret med et link til den datatekniske anvisning, når denne foreligger. 15

16 5. Referencer * er anbefalet artsbestemmelseslitteratur Alstrup, V. 2003: Epifytiske mikrolaver. Gads Forlag. København. Alstrup, V. & Søchting, U. 1989: Checkliste og status over danske laver. - Nordisk Lichenologisk Forening. København. *Andersen, A. G., Boesen, D. F., Holmen, K., Jacobsen, N., Lewinsky, J., Mogensen, G., Rasmussen, K. & Rasmussen, L. 1976: Den danske mosflora. I. Bladmosser. - Gyldendal. København. 356 s. Bogen kan kun skaffes antikvarisk (prøv eller downloades på *Damsholt, K. 2002: Illustrated Flora of Nordic Liverworts and Hornworts. - Nord. Bryol. Soc. Lund. *Ekholm, D., Karlsson, T. & Werner, E. (1991): Vilda och förvildade Träd och buskar i Sverige. En feltflora. SBT-redationen. Lund. 112 s. Flatberg, K.I The Norwegian Sphagna: a field color guide. - NTNU Vitenskapsmusset Rapp. Bot. Ser Kan downloades på *Frederiksen, S., Rasmussen, F. & Seeberg, O. (2006): Dansk flora. - Gyldendal. København. Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. 2011: Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper. - Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk Anvisning TA-N3 ver *Goldberg, I. (2005): Vejledning i bestemmelse af bladmosser. Kan downloades på Goldberg, I., Asbjerg, G. & Plöger, E. (2008): Sphagnum-feltguide. 1. udgave, 1. oplag. Aglaja, 71 s. *Hallingbäck, T. & Holmåsen, I. (2000). Mossor en fälthandbok. Interpublishing. Stockholm. 288 s. *Hallingbäck, T, Lönnell, N., Weibull, H., Hedenäs, L. & Wiklund, K. 2006: Nationalenyckeln till Sveriges flora og fauna. Bladmossor: Sköldmossor blåmossor. Bryophyta: Buxbaumia Leucobryum. ArtDatabanken, SLU, Uppsala. Hansen, K. red. 1988: Dansk feltflora. - Gyldendal. København. Hartvig, P., Leth, P., Nielsen, H. & Plöger, E. 1992: Atlas Flora Danica. Taxonliste. - Dansk Botanisk Forening og Københavns Universitet. København. *Hedenäs, L: The European Species of the Calliergon-Scorpidium-Drepanocladus complex, including some related or similar species. Meylania No. 28, december *Holien, H. & Tønsberg, T. 2006: Norsk lavflora. Tapir Akademisk Forlag. Trondheim. Jonsell, B. red. 2000: Flora Nordica. Vol. 1. Lycopodiaceae to Polygonaceae. - The Bergius Foundation. The Royal Swedish Academy og Sciences. Stockholm Jonsell, B. red. 2001: Flora Nordica. Vol. 2. Chenopodiaceae to Fumariaceae. - The Bergius Foundation. The Royal Swedish Academy og Sciences. Stockholm Jonsell, B. red. 2010: Flora Nordica. Vol. 6. Thymelaeaceae to Apiaceae. - The Bergius Foundation. The Royal Swedish Academy og Sciences. Stockholm *Moberg, R. & Holmåsen, I. 1982: Lavar en fälthandbok. - Interpublishing. Stockholm. *Mossornas Vänner 2010: Vitmossor i Norden. - Göteborg. Pihl, S., R. Ejrnæs, B. Søgaard, E. Aude, K.E. Nielsen, K. Dahl & J.S. Laursen Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. *Pedersen, H.Æ. & Faurholdt, N. 2010: Danmarks vilde orkidéer. Gyldendal. København. *Schou, J.C., 2006: Danmarks halvgræsser. - BFN's forlag. Thisted. *Schou, J.C., Wind, P. & Lægaard, S. 2009: Danmarks græsser. - BFN's forlag. Thisted. *Schou, J.C., Wind, P. & Lægaard, S. 2010: Danmarks siv og frytler. - BFN's forlag. Thisted. *Smith, A.J.E. (2004): The Moss flora of Britain & Ireland. Cambridge University Press. Kan købes på Stenberg, L & Mossberg, B. 2005: Den nye nordiske flora. Oversat og bearbejdet af J. Feilberg udgave, Gyldendal. København. *Sørensen, T. & Gröntved, J., 1941: Nøgle til bestemmelse af danske græsser i blomsterløs tilstand. - København. *Vesterholt, J. & Petersen, J.H. 1990: Danske storsvampe. Gyldendal. København. 16

17 Appendiks 1 Liste over dværgbuske Hedelyng (Calluna vulgaris) Revling (Empetrum nigrum) Klokkelyng (Erica tetralix) Blåbær (Vaccinium myrtillus) Mose-bølle (Vaccinium uliginosum) Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) Engelsk visse (Genista anglica) Tysk visse (Genista germanica) Håret visse (Genista pilosa) Farve-visse (Genista tinctoria) Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) Hede-melbærris (Arctostaphylos uva-ursi) Appendiks 2 Liste over 25 indikatorarter Supplerende billedkatalog med beskrivelser og nøglekarakter findes på B-FDC hjemmeside Art Dansk navn Vedboende Indikator-svampe Daedalopsis confragosa Eutypa spinosa Fomes fomentarius Fomitopsis pinicola Ganoderma lipsiense Ganoderma pfeifferi Hymenochaete rubiginosa Inonotus radiatus Inonotus rheades Ischnoderma resinosum Phellinus tremulae Piptoporus betulinus Indikator-mosser Homalothecium sericeum Isothecium alopecuroides Isothecium myosuroides Neckera complanata Plagiochilla asplenoides ssp. asplenoides Porella platyphylla Rhytidiadelphus loreus Zygodon sp. Epifytiske laver Lecanactis abietina Lobaria pulmonaria Opegrapha vermicellifera Pyrenula nitida Thelotrema lepadinum Rødmende Læderporesvamp Grov kulskorpe Tøndersvamp Randbæltet hovporesvamp Flad lakporesvamp Kobberrød lakporesvamp Stiv ruslædersvamp Elle-spejlporesvamp Ræve-spejlporesvamp Løv-tjæreporesvamp Aspe-ildporesvamp Birkeporesvamp Krybende silkemos (Kruset silkemos) Stor stammemos Slank stammemos Almindelig fladmos Radeløv bregnemos Almindelig skælryg Ulvefod kransemos Køllemos art Grå dugskivelav Almindelig lungelav Nåleprikket bogstavlav Glinsende kernelav Almindelig slørkantlav 17

Tekniske anvisninger til overvågning af terrestriske naturtyper

Tekniske anvisninger til overvågning af terrestriske naturtyper 1 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Jesper Fredshavn, Knud Erik Nielsen, Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard, Flemming Skov, Beate

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af terrestriske naturtyper. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af terrestriske naturtyper. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af terrestriske naturtyper Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jesper Fredshavn, Knud Erik Nielsen, Rasmus Ejrnæs og Bettina Nygaard. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl

Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 157 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Fruesko Cypripedium calceolus teknisk anvisning til intensiv overvågning

Fruesko Cypripedium calceolus teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A32 Version: 1.0 Oprettet: 29-01-2004 Titel: Overvågning af fruesko Gyldig

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Novana-Pilotprojekt. Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt

Novana-Pilotprojekt. Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt Novana-Pilotprojekt Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt Ejstrup Klit og Egvands Bakker, 193 Nærmeste, større klitområde Let adgang via hovedvej gennem området Kortlægning af EF-Habitatområde

Læs mere

Thorild Vrang Bennett Erik Aude Nikolaj Sass Ebsen Notat 2014-03

Thorild Vrang Bennett Erik Aude Nikolaj Sass Ebsen Notat 2014-03 Vegetationsovervågning i Høstemark og Tofte Skov i Lille Vildmose 2013 Thorild Vrang Bennett Erik Aude Nikolaj Sass Ebsen Notat 2014-03 Kolofon Dokumenttitel Forfattere Korrekturlæsning Kunde Kontaktperson

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

FAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER

FAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER FAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 118 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson, Fagdatacenter for Ferskvand, Peter Wind, Fagdatacenter for Biodiversitet og terrestrisk natur Institut for Bioscience TA henvisninger

Læs mere

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark

Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs, Life14 NAT/DK/000012) Delområde 3 Store Vildmose Aktion A1 Forside Billeder tegnet af Vagn Klitgaard, Jammerbugt Kommune Ansvarsfraskrivelse

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts

Læs mere

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Titel: Overvågning af grøn buxbaumia Buxbaumia viridis A40

Titel: Overvågning af grøn buxbaumia Buxbaumia viridis A40 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Peter Wind 1, Bettina Nygaard 1, Jesper Fredshavn 1, Mogens Holmen 2 & Peter Leth 2 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2 Naturstyrelsen, Roskilde.

Læs mere

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER 2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Natura 2000-handleplan Storelung

Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-område nr. 119 Habitatområde H103 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Storelung Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 (Udkast) Natura 2000-handleplan Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Natura 2000-område nr. 109 Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 1 2 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Havet mellem

Læs mere

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 2 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

Terrestriske Naturtyper 2006

Terrestriske Naturtyper 2006 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 643, 2007 Terrestriske Naturtyper 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund... 2 3. Naturstyrelsens

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Natura 2000 handleplan. Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214. December 2012

Natura 2000 handleplan. Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214. December 2012 Natura 2000 handleplan Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214 December 2012 Kolofon Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan 2009-2015 for N214 Tolne Bakker Hjørring Kommune Nørregade

Læs mere

Besigtigelse af 3-arealer

Besigtigelse af 3-arealer Besigtigelse af 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling

Læs mere

Natura 2000-handleplan for 2010-2015. Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr. 230

Natura 2000-handleplan for 2010-2015. Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr. 230 Natura 2000-handleplan for 2010-2015 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Den 7. december 2012 1 Habitatområde H 230 Den 8. juni 2012 Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan for Kaløskovene

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Tekniske anvisninger til overvågning af terrestrisk naturtyper

Tekniske anvisninger til overvågning af terrestrisk naturtyper 1 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: N1 Version: 1.01 Oprettet: 08-01-2004 Titel: Overvågning af terrestriske

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Husby Sø og Nørresø Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan. Husby Sø og Nørresø. Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Emneord:

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Restaurering af højmoser i Rold Skov

Restaurering af højmoser i Rold Skov Restaurering af højmoser i Rold Skov LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraised Bogs D1 Overvågning af habitatnaturtyper Hjorth s Mose, Langemose, Sortemose og Gårdsø Mose August 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse...

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Titel: Feltmetode til validering af telemålingsbaseret overvågning af kysthabitat-struktur N06

Titel: Feltmetode til validering af telemålingsbaseret overvågning af kysthabitat-struktur N06 Titel: Feltmetode til validering af telemålingsbaseret overvågning af kysthabitat-struktur Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Anders Juel, Geoff Groom, Rasmus Ejrnæs og Jesper Fredshavn TA henvisninger

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-område nr. 120 Habitatområde H104 Fuglebeskyttelsesområde F74 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Skove og søer syd

Læs mere

Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge

Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Opret kobjælde ved Trehøje Firblad og vorterod i småbiotop på Mols 1 Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Resume

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitaområde H124 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

TERRESTRISKE NATURTYPER 2008

TERRESTRISKE NATURTYPER 2008 TERRESTRISKE NTURTYPER 28 NOVN Faglig rapport fra DMU nr. 765 21 DNMRKS MILJØUNDERSØGELSER U RHUS UNIVERSITET [Tom side] TERRESTRISKE NTURTYPER 28 NOVN Faglig rapport fra DMU nr. 765 21 Marianne ruus Knud

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Natura 2000 planlægning

Natura 2000 planlægning Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper

Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfatter: Jesper Fredshavn Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: N3 Version: 1.01 Oprettet: 30-04-2004 Titel:

Læs mere

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000 - handleplan - UDKAST Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109 Skov Kolofon Titel: Udgiver: Udkast til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Kongens Mose og Draved Skov. Natura 2000-område nr. 99. Habitatområde H88. Fuglebeskyttelsesområde F61

Natura 2000-handleplan. Kongens Mose og Draved Skov. Natura 2000-område nr. 99. Habitatområde H88. Fuglebeskyttelsesområde F61 Natura 2000-handleplan Kongens Mose og Draved Skov Natura 2000-område nr. 99 Habitatområde H88 Fuglebeskyttelsesområde F61 Indholdsfortegnelse Forord...1/30 Baggrund...3/30 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Tekniske anvisninger til overvågning af terrestriske naturtyper

Tekniske anvisninger til overvågning af terrestriske naturtyper 1 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Jesper Fredshavn, Knud Erik Nielsen, Rasmus Ejrnæs, Flemming Skov Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok.

Læs mere