Indhold. 1. Indledning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU. Oprettet: Gyldig fra: N01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1. Indledning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU. Oprettet: 24-03-2011. 1.07 Gyldig fra: 01-05-2011 N01"

Transkript

1 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU Titel: Overvågning af terrestriske naturtyper Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jesper Fredshavn, Knud Erik Nielsen, Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard TA henvisninger Dok. nr.: Version: N Gyldig fra: Sider: 1 17 Sidst ændret: TA-N03 Oprettet: Indhold Indhold Indledning Definitioner Feltregistreringer af habitatnaturtyper Stationer og prøvefelter... 2 Udvælgelse af tidligere overvågede stationer og prøvefelter... 2 Udlægning af nye stationer og prøvefelter... 2 Bestemmelse af naturtype Udstyr... 4 Pinpointramme, pind og snor Densiometer... 4 Filtreringsudstyr... 4 Vandstandsloggere og piezometerrør... 5 Instrumenter til feltmåling af ph og ledningsevne i vandprøver Feltmålinger i lysåbne habitatnaturtyper... 6 Vegetationsanalyser i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m... 6 Jord-, vand- og planteprøver... 8 Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer)... 9 Strukturdata og vegetationsdata fra 5 m cirkel Feltmålinger i skovhabitatnaturtyper Registreringer i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m Jord-/vand- og planteprøver Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer) Registreringer i 5m cirkel Registreringer i 15 m cirkel Databehandling Kvalitetssikring af data og dataaflevering Angivelse af taksonomisk niveau Standarder for analysekvalitet Aflevering af Vandstandsdata Kvalitetssikring og kvalitetsmærkning af data Referencer Appendiks 1 Liste over dværgbuske Appendiks 2 Liste over 25 indikatorarter Indledning Formålet med denne anvisning er at sikre en ensartet og reproducerbar indsamling af data, der kan bidrage til grundlaget for en vurdering af habitatnaturtypernes bevaringsstatus. Overvågningen omfatter i alt 44 habitatnaturtyper, opført i tabel 1 og 2. For hver naturtype overvåges en række parametre relateret til struktur og funktion og herunder forekomsten af arter. Overvågningen foretages på lokaliteter (stationer) med én eller flere habitatnaturtyper. Selve registreringen foretages i tilfældigt udlagte prøvefelter og et omgivende felt af hhv. 5 m eller 15 m radius (5 m og 15 m cirkler). 1

2 1.1 Definitioner Følgende definitioner vil blive anvendt i forbindelse med naturtypeovervågningen: Station. En lokalitet med én eller flere habitatnaturtyper hvori der tilfældigt er udlagt 8-12 prøvefelter. Prøvefelt. Et 0,5 x 0,5 m dataindsamlingsfelt med centrum i et af referencenettets punkter. I dette felt foretages vegetationsanalyser, herunder pinpoint for de lysåbne naturtyper, og i hjørnerne udtages jordog vandprøver. Prøvefeltet afgrænses i felten af en medbragt aluminiumsramme i lysåben natur eller en tommestok i skovnatur. 5 m cirkel. En dataindsamlingscirkel med radius 5 m og med centrum i et prøvefelt. I cirklen indsamles information om strukturparametre, påvirkningsfaktorer, planteprøver m.m. samt supplerende artslister. 15 m cirkel. En dataindsamlingscirkel med radius 15 m og med centrum i et prøvefelt. I cirklen indsamles information om skovstrukturer, indikatorarter og information om påvirkningsfaktorer med relevans for skovnaturtyperne. Stationens habitatnaturtype. Den eller de habitatnaturtyper, stationen er udlagt for at dække. I Tabel 1 og 2 er naturtyperne grupperet, og nogle grupper indeholder kun én habitatnaturtype, mens andre omfatter flere habitatnaturtyper, der ofte optræder i komplekse mosaikker. Prøvefeltets habitatnaturtype. Den naturtype, der forekommer i en 5 m eller 15 m cirkel for hhv. lysåbne naturtyper og skovnaturtyper. Første år stationen overvåges i denne overvågningsperiode udlægges prøvefelterne så de tilhører den eller de naturtyper stationen er udlagt for, men de kan med tiden forandres. Overvågningen af prøvefeltet fortsætter perioden ud ( ), uanset at vegetationen ikke længere repræsenterer den naturtype som stationene er udlagt for. Referencenet. Et fast 10 x 10 m referencenet, defineret i forhold til Det Danske Kvadratnet 2. Feltregistreringer af habitatnaturtyper 2.1 Stationer og prøvefelter Overvågningen foretages på overvågningsstationer, der er udpeget med henblik på overvågning af én eller flere habitatnaturtyper, svarende til grupperingen i tabel 1 og 2. Naturtyperne kan forekomme i mosaik på området, og der vil derfor kunne være flere habitatnaturtyper tilstede på hver station. På hver station udvælges 8-12 prøvefelter, der er et afgrænset areal på 0,5 m x 0,5 m og et tilhørende 5 m (og for skov 15 m) cirkelformet felt med centrum i prøvefeltet. Hver hhv. 5 m eller 15 m cirkel kan kun tilhøre én habitatnaturtype i samme overvågningsår. Overvågningsprogrammet for terrestriske naturtyper omfatter 34 af habitatdirektivets lysåbne naturtyper og 10 skovtyper, som i grove træk fordeler sig på hovednaturtyperne strandeng, klitter, hede, overdrev, ferske enge, sure moser, kalkrige moser og skov. Stationsnettet består af stationer fra den første overvågningsperiode ( ) og nye stationer, der udpeges i den nye overvågningsperiode Stationerne for de lysåbne naturtyper overvåges 2 gange i perioden , og stationerne for skovnaturtyperne overvåges én gang i perioden. Udvælgelse af tidligere overvågede stationer og prøvefelter Som udgangspunkt benyttes alle tidligere overvågede stationer, både intensive og ekstensive stationer inden for og uden for habitatområderne. På hver station udvælges i gennemsnit 10 prøvefelter. Alle prøvefelter, der er identificeret til én af de overvågede habitatnaturtyper indgår i udvælgelsen. Ved udvælgelsen rangeres prøvefelterne tilfældigt og sorteres efter antallet af år med kemiske prøvetagninger, og de 10 øverste på listen udtages. Der kan for nogle naturtyper være problemer med at skaffe tilstrækkeligt med nye geografiske områder, også uden for habitatområderne, og derfor kan der være behov for at opdele en stor lokalitet i to mindre stationer hver med 10 prøvefelter. Denne mulighed vil først blive benyttet når eftersøgningen af nye lokaliteter har været forgæves. Udlægning af nye stationer og prøvefelter Nye stationer inden for habitatområderne udpeges på baggrund af resultaterne fra genkortlægningen (TA-N03, Fredshavn m.fl. 2011). Nye stationer uden for habitatområderne udpeges på baggrund af kortlagte forekomster af habitatnatur. De afgrænsede arealer med habitatnatur danner udgangspunkt for udlægningen af prøvefelter. 2

3 Der udlægges et 10 m referencenet på de arealer, der skal indgå i stationen, og der udvælges 10 tilfældige krydspunkter i nettet. For skovtyperne skal det sikres at der er minimum 30 m imellem prøvepunkterne for at undgå overlap. På disse punkter placeres prøvefelterne, og de danner dermed udgangspunkt for al stedbestemt dataindsamling på lokaliteten. For alle naturtyper er det de samme prøvefelter som analyseres ved hvert besøg. Prøvefelter, der ved første feltbesøg ikke tilhører den ønskede habitatnaturtype fravælges straks, og man vælger det næste felt på bruttolisten fra de eksisterende stationer, eller det næste tilfældige punkt på de nye stationer. Der foretages vegetationsanalyser i alle prøvefelter og afhængig af naturtypen indsamles jord-, vandog planteprøver til kemiske analyser på 2-4 udvalgte prøvefelter. I en cirkel med 5 m radius omkring prøvefeltet registreres supplerende arter samt en række struktur- og påvirkningsvariable. I skovnaturtyperne registreres endvidere information om struktur og funktion i en 15 m cirkel omkring prøvefeltet. Registreringerne anføres på de tilhørende feltskemaer. Prøvefelterne lokaliseres ved hjælp af en håndholdt GPS, hvor de på forhånd tilfældigt udvalgte prøvefelter er indlagt som way-points. Er GPS ens retningsangivelse ustabil i nærheden af prøvefeltet, kan man notere sig retningen, mens den endnu er stabil (f.eks. indtil en afstand på ca. 5 m) og tælle ned til punktet ved skridtafstand. Ved genfinding af tidligere prøvefelter accepteres GPS ens usikkerhed, og dermed, at det ikke er eksakt samme areal, der overvåges. Hvis et allerede udlagt prøvefelt på grund af GPS ens usikkerhed lander, så dele af 5 m cirklen udgøres af befæstet areal eller anden ikke-natur flyttes prøvefeltet i kortest mulig afstand så 5 m cirklen udgøres af naturareal. I tilfælde hvor et prøvefelt og dets omgivelser har forandret sig til en anden habitatnaturtype eller en ikke-habitatnaturtype siden udlægningen første gang, gennemføres vegetations- og strukturanalyserne samt eventuelle prøvetagninger til kemiske analyser overvågningsperioden ud. Bestemmelse af naturtype Habitatnaturtypen bestemmes ved at iagttage vegetation og strukturer i de lysåbne naturtypers 5 m- cirkel og de skovdækkede typers 15 m cirkel, og benyttelse af habitatnøglen og beskrivelsen af habitatdirektivets naturtyper, se App. 4a og 4b, TA-N03 i Fredshavn m.fl. (2011). Hvis der er tvivl - enten fordi vegetationen er en mosaik af flere naturtyper, eller en overgangsform mellem to typer - vælges den habitatnaturtype, der er mest udbredt eller udpræget i 5 m eller 15 m cirklen. Er habitattyperne lige udpræget vælges den type, stationen er udpeget for. Naturarealer, der på grund af forandring ikke længere kan henføres til habitatnaturtyper angives som hovednaturtypen, angivet ved en firecifret kode, hvor de to sidste cifre er 00, fx Arealer, der ikke er naturarealer, fx befæstede arealer angives som type Figur 1. Cirkel med 5 meters radius til registrering af artssammensætning, påvirkningsfaktorer og tilgroningsgrad. Cirklens areal er 78,5 m cm 5 meter 3

4 2.2 Udstyr Pinpointramme, pind og snor. Til pinpoint-analysen benyttes en pinpoint ramme med indvendige mål 50x50 cm, og med 16 krydspunkter dannet af snore udspændt vinkelret på hinanden. Afstanden mellem snorene er 15 cm og de yderste snore er dermed placeret 2,5 cm fra kanterne (se figur 2). Termotex stænger og vinkler kan anbefales til opbygning af ramme med ben. Der kan anvendes ben i valgfri højde, men 30 cm vil ofte være et udmærket valg, dog vil det være nødvendigt med ben som kan forlænges i høj vegetation. Det kan være en fordel at bruge elastiske snore, da det så er lettere at placere rammen i vegetationen. Pinpoint pinden kan fremstilles af svejsetråd (længde: ca. 40 cm, tykkelse 1,6 mm). Pindens tykkelse bør ikke overstige 2 mm. Pinden er lettere at finde i vegetationen, hvis den males i en kontrastfarve (hvid eller gul). Montér evt. også et farverigt stykke plastic e.l. på pinden for beskyttelse af øjne m.v. Af hensyn til de efterfølgende statistiske analyser er det vigtigt, at krydspunkterne nummereres som vist på Figur 2. Figur 2. Illustration af pin-point rammen, der viser nummereringen af de 16 krydspunkter 5 m cirklen afgrænses ved hjælp af en snor (fx en udtrækkelig hundeluftersnor) á 5 m s længe, der fastgøres i midten af prøvefeltet, enten til rammens tvær-strenge eller en pløk. Til 15 m cirklen benyttes målebånd, snor eller en laserafstandsmåler. Densiometer Udstyr til at måle kronedækning i skov. I skovovervågningen anvendes et konvekst densiometer, model A. Kan bl.a. købes på følgende adresser: Hvert af de 24 kvadrater i densiometeret underinddeles i 96 kvarte felter, og på feltskemaet noteres antal dækkede kvarte. Filtreringsudstyr Filtrering skal foregå i felten i forbindelse med prøvetagning til laboratorieanalyser af vandkemi. Metoden benyttes også i TA for søer og vandløb. A. Filtrering vha. sprøjter med færdigpakket filter (figur 3a-b): Sprøjter (10-60 ml) og 0,45 µm sprøjtefilter med forfilter (CAMEO 30 GA celluloseacetatmembran eller anden type, der er godkendt af analyselaboratoriet). B. Filtrering vha. sprøjte med filterholder og løst filter (Figur 3c-d): Sprøjte med tilhørende filterholder, 0,45 µm filter (Advantec mixed cellulose ester eller anden type, der er godkendt af analyselaboratoriet, ø:47 mm), filterholder, pincet, GF/C filter ø:47 mm, 4

5 Figur 3a 10-ml engangssprøjte og sprøjtefilter Figur 3b engangssprøjte med påmonteret sprøjtefilter Figur 3c 100-ml sprøjte, filterholder, filter, pincet, æske med filtre Figur 3d 100 ml sprøjte med påmonteret filterholder Vandstandsloggere og piezometerrør På ca. 10 pct. af stationerne med habitatnaturtyperne 1340, 2190, 4010, 6410, 7110/20, 7140, 7220, 7230, 91D0 og 91E0 skal der måles vandstand, og her opsættes piezometerrør i forbindelse med fire udvalgte prøvefelter. Piezometerrørene opsættes inden for 5 m cirklen af det tilhørende prøvefelt, i et punkt som vurderes at være typisk for situationen i prøvefeltet. Tidligere opsatte piezometerrør genbruges, og i de tilfælde de ikke er tilknyttet et prøvefelt oprettes de som ekstra prøvefelter på stationen, der således udvides fra fx 10 til 12 prøvefelter. I kildevæld (7220) monteres piezometerrørene i udkanten af strømmende vand, så rørene ikke skylles væk. Rørene opstilles permanent på de valgte stationer og vandstanden logges en gang i døgnet hele året rundt. Koten for toppen af pejlerørene indmåles med differential GPS. Piezometerrørene skal have en indvendig diameter på minimum 32 mm, der levner plads til en logger. Piezometerrørene skal være perforeret i hele længden til måling af vandstand i rodzonen. Rørene proppes til øverst, dog skal der være et udluftningshul af hensyn til vandstandsloggeren. Selve røret skal sikres mod sabotage fra kreaturer m.m. ved hegning eller lignende. I nogle tilfælde vil piezometerrøret kunne trykkes, bores eller slås ned, i modsat fald bores først et hul med et jordbor. Det tilrådes at anvende en borediameter som er noget større end piezometerrørets tykkelse og pakke med filtersand omkring røret. Piezometerrøret skal ned i en dybde, hvor man er sikker på, at den monterede sensor altid vil være vanddækket. Der er ingen specifikke krav til loggertypen som installeres i rørene, men det kan f.eks. være Eijkelkamp, MTD-Diver 10 mtr. -(tryksensorer) eller HOBO U20 loggere. HOBO-loggere har et smart system til tømning uden at skulle medbringe pc i felten og de fås også i en udgave som tåler saltvand. (http://www.onsetcomp.com/water-level-logger.) Loggeren ophænges i en stålwire, eller et andet uelastisk materiale. Instrumenter til feltmåling af ph og ledningsevne i vandprøver Der er ingen særlige krav til udstyret bortset fra at det skal opfylde standarderne til analysekvalitet (se afsnit 4.2). 5

6 2.3 Feltmålinger i lysåbne habitatnaturtyper Vegetationsanalyser i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m Registrering af vegetationshøjde Vegetationshøjden angiver højden af nederste vækstlag bestående af græsser, urter, dværgbuske samt vedplanter i et sammenhængende vækstlag. Et træ- og busklag, der er tydeligt adskilt fra det nederste vækstlag (hele linjen på pladen nedenfor kan ses) inddrages ikke i målingen. Vegetationshøjden registreres inden prøvefeltet påvirkes af nedtrædning. Hvis vegetationen er nedliggende p.g.a. nedtrædning/vind-/nedbørspåvirkning el.lign. rejses den op inden måling. Til bestemmelse af vegetationshøjde anvendes en hvid plade (fx plastic) med en indtegnet vandret linje af 50 cm bredde, se Figur 4. Ved brug af en højere plade med flere vandrette linjer kan vegetationshøjden direkte aflæses. Vegetationshøjden angives i 5 cm intervaller når højden er under 20 cm, i 10 cm intervaller hvor vegetationshøjden er cm, i 50 cm intervaller hvor vegetationshøjden er mere end 1,5 m og i hele metre når vegetationen overstiger 5 m. Vegetationens gennemsnitlige højde måles langs de fire kanter af prøvefeltet ved at føre den hvide plade lodret op fra jordoverfladen indtil 50 pct. af linjen er fri af vegetationen (synlig), når der ses vandret ind på pladen i en afstand af min. 60 cm (svarende til en udstrakt arm). Hvis man kan se 50 pct. af pladens nederste kant når pladen står på jorden er vegetationshøjden lig 0. For naturtyper hvor vækstlaget består af levende planter, hvilket eksempelvis gælder hængesække dannet af Sphagnum, sættes vegetationshøjde til 2 cm. Figur 4. a) Plade til bestemmelse af vegetationshøjden, svarende til den højde over jorden hvor 50 pct. af linjen er dækket i vandret plan. Eksempler på linjens placering (vegetationens højde) i forskellige typer vegetation: a) græs- og urtevegetation, b) dværgbuske, c) tætte krat m. urter, d) træer og buske hævet over bundvegetationen og e) træeller busklag uden bundvegetation. a. b. c. d. e. Hvis busk-/trælaget er tydeligt hævet over bundvegetationen vil vegetationshøjden alene afspejle højden af bundvegetationen (Figur 4d). I tætte krat, hvor al bundvegetation er skygget bort, sættes vegetationshøjden til 0 hvis 50 pct. af linjen ved jordoverfladen er fri af vegetationen (Figur 4e). Hvis vegetationslaget er sammenhængende fra jordoverfladen til toppen af krattet, noteres krattets højde som vegetationens højde (Figur 4c). 6

7 Registrering af pinpoint I hvert af de 16 krydspunkter, der er nummereret som vist på Figur 2, føres pinden vinkelret på snorene ned gennem vegetationen og alle plantearter som pinden berører registreres. Af hensyn til de efterfølgende statistiske analyser er det vigtigt, at pindene nummereres som vist på Figur 2. Resultatet fra hver pind registreres selvstændigt. Der tælles kun berøringer med levende plantedele, og planten behøver ikke at være rodfæstet inden for rammen. For planter med en højde over 70 cm som rager ind over rammen estimeres hvilke af de 16 punkter, der rammes. Vegetationen bestemmes til taksonomisk niveau jvf. afsnit 4.1. Hvis pinden ikke har berørt plantearter (inkl. mos og lav) registreres om jordbunden er: uomsat dødt organisk materiale (førne, visne blade, grene, træstubbe), ufuldstændigt omsat dødt organisk materiale (råhumus, tørv, dyregødning), mineraljord (sand, ler, sten, muldjord), eller blankt vand (et permanent vanddækket areal som f.eks. lo i strandeng, fremvældende kildevand, vandfyldte høljer og stående vand i våde rørsumpe). Supplerende artsliste Rodfæstede arter indenfor rammen, der ikke er blevet registreret ved pinpoint-analysen anføres på en supplerende liste for prøvefeltet. Tabel 1. Oversigt over prøvetagningsaktiviteter for de lysåbne naturtyper. Periode angiver numrene på de måneder vegetationsanalyserne skal udføres indenfor. Prøveantal er antal prøvefelter hvor der foretages prøvetagning på hver station. Stationer med prøveantal 4, er stationer med vandstandsmålinger, der udføres på 4 prøvefelter, og opsamles med datalogger. ph og ledningsevne i vandprøver skal udføres direkte i felten. Habitattype EU ref. Nr. Perio de Prøve antal Jordprøve Vandprøve Planteprøve Strandvold og kystklint 1210/20/ X Kvellervade og strandeng 1310/20/ X 2 X Indlandssalteng /4 X X Forstrand, hvid klit og grå/grøn klit 2110/20/ X X 1 Klithede X X X Kystklitter med havtorn og gråris 2160/ X Klitlavning /4 X X X 3 Enebærklit X X X Indlandsklitter s.l. 2310/20/ X X Våd hede /4 X X X X 3 X Tør hede X X X Enebærkrat X Tørt kalksandsoverdrev X X Kalkoverdrev X X X Surt overdrev X X X X Tidvis våd eng /4 X X X 3 Højmose 7110/ /4 X X X 3 X X Hængesæk /4 X X X 3 X Tørvelavning X Avneknippemose X Kildevæld /4 X X X 3 X Rigkær /4 X X X X 3 X X Indlandsklipper 8210/ X * Fosfortal (P-tal) og forholdet mellem kulstof og kvælstof i jordbunden (C/N-forholdet) måles kun én gang i programperioden. ** NO 3, NH 4, PO 4 måles i forb. m. vandstand, ved to besøg, forår og sommer. 1 N i løv måles kun i grå/grøn klit (2130), 2 Fosfortal måles kun i strandeng (1330) 3 Der opsættes fire piezometerør på udvalgte stationer, og der måles vandkemi i alle fire prøvefelter. 7 C/N* P* ph NO3, NH4, PO4 ** ph, ledn Vandstand N i løv P i løv

8 Jord-, vand- og planteprøver Tabel 1 viser en oversigt over antal prøvefelter med prøvetagningen i hver naturtype og typen af prøver. Det er vigtigt, at prøvetagningerne altid tages i de samme godkendte prøvefelter. På stationer med piezometerrør tømmes rørene ved ankomst, og vandprøverne tages af det indstrømmende vand. Der anvendes puljede jord- eller vandprøver fra hvert prøvefelt, idet udtagningerne blandes til én prøve. Prøverne mærkes med oplysninger om indsamlingsdato, prøvetype, prøvefeltsnummer ( ) og naturtype for hver prøve, og oplysningerne indskrives på rekvisitionssedlen fra laboratoriet med overblik over de indsamlede prøver inden de sendes til laboratoriet. Jordprøverne udtages i de fire hjørner af prøvefeltet og prøven tages altid i de øverste 5 cm med graveske eller ståirør med en skarp kant. Inden prøven tages fjernes det øverste løse lag af førne, smågrene mv. med hånden. I naturtyper med morlag friskæres morlaget rundt om røret med en kniv for at lette prøvetagningen. Målinger af morlagstykkelse foretages kun i naturtyper med morlagsdannelse (typisk klitter og heder), og kun ved første feltbesøg i overvågningsperioden. Tykkelsen af morlaget i det opgravede hul eller på boreproppen angives i hele cm. Er morlaget mere end 5 cm tykt består prøven alene af morlag. De fire prøver fra hvert prøvefelt samles i én kraftig plasticpose og blandes. Såfremt jordbundsprøverne skal opbevares inden forsendelse til laboratorium stilles prøverne ved hjemkomst til lufttørring ved at åbne poserne, og rulle kanten tilbage. Jordprøverne hældes over i de udleverede papæsker, inden aflevering til laboratorium. Analyser af fosfor (P-tal), kulstof og kvælstof (C/N-forhold) i jord tages kun ved første feltbesøg i overvågningsperioden. På laboratoriet vil prøverne som standard blive tørret ved 55º C i et døgn til konstant vægt og efterfølgende vejet. Vandprøverne udtages i umiddelbar nærhed af prøvefeltet og inden for 5 m-cirklen. Hvis prøvefeltet ved første prøvetagning er så udtørret at der ikke kan udtages en vandprøve, tages prøven i næste prøvefelt. Er alle felter så udtørret et år, at prøvetagning ikke kan lade sig gøre, noteres dette. 60 ml prøvebeholdere udleveret af analyselaboratoriet skylles først i naturtypens jordvand. Prøverne udtages så vidt muligt direkte gennem filtreringsudstyret. På stationer med piezometerrør tømmes rørene ved ankomst, og vandprøverne udtages fra det indstrømmende vand direkte i røret, og filtreres herefter ned i prøvebeholderen. A. Filtrering vha. sprøjter med færdigpakket filter. Der suges hurtigt det antal ml + 2 ml op, som skal filtreres. Sprøjten holdes lodret med studsen opad og eventuelle luftbobler knipses/presses forsigtigt ud af sprøjten. Filteret påmonteres og der presses 2 ml prøve gennem filteret. Denne mængde vand kasseres. Resten af prøven presses gennem filteret og ned i den mærkede prøvebeholder. B. Filtrering vha. sprøjte med filterholder og løst filter. Filteret lægges vha. pincetten i holderen og denne samles. Der suges 60 ml + 2 ml op i sprøjten. Sprøjten holdes lodret med studsen opad og luftbobler knipses/presses forsigtigt ud af sprøjten. Holder med filter påmonteres og der presses 2 ml prøve gennem filteret. Denne mængde kasseres. Derefter presses resten af prøven gennem filteret og ned i den mærkede prøvebeholder. Prøvebeholderen opbevares mørkt og køligt i køletasker (med frosne køleelementer), og stilles ved hjemkomst i køleskab. Fremsendelse til analyselaboratoriet skal ske inden for 3 døgn efter prøvetagning. Feltmåling af ph og ledningsevne i vandprøver PH og ledningsevne skal måles i felten, enten i en ny vandprøve eller direkte i jordvandet. Hvis der ikke er tilstrækkeligt jordvand til måling af ph og ledningsevne foretages feltmålingen i næste prøvefelt. Planteprøver tages i umiddelbar nærhed af prøvefeltet og ikke uden for 5 m cirklen. Hvis der ikke er de nødvendige arter tilstede, flyttes prøvetagningen til det følgende felt. De yderste 2 cm af levende materiale fra én af nedenstående arter afklippes. Klit- og hedetyper: hedelyng eller revling (2110/20/30/40, 2250, 2310/20/30, 4010/30). Overdrevstyper: Eng-rapgræs, rød svingel, bølget bunke eller alm. hundegræs (6210/30) Sure moser: Sphagnum fallax subsidiært S. magellanicum eller S. papillosum(7110/20/40) Kalkrige moser: Calliergonella cuspidata, Brachythecium rutabulum, B. rivulare eller Rhytidiadelphus squarrosus.(7220/30) Det afklippede materiale renses for strå, pinde, "fremmede" arter o.a. og pakkes i mærket plastpose. Prøverne opbevares i køletasker (med frosne køleelementer) i felten og lægges i køleskab ved hjemkomst. Prøvestørrelsen skal svare til ca. 0,5 dl. sammentrykt materiale. Fremsendelse til analyselaboratoriet skal ske inden for 3-4 døgn efter prøvetagning. 8

9 Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer) På stationer med vandstandsmålinger opsættes piezometerrør i forbindelse med fire udvalgte prøvefelter, hvor der også udtages vandprøver til kemimålinger. Piezometerrørene opsættes efter vejledningen under 2.2 Udstyr. Loggerne aflæses mindst én gang årligt, og der foretages et kontrolbesøg hvert år i perioden 15. marts- 1. maj. I særligt våde år eller på særligt våde lokaliteter kan det være nødvendigt at udskyde kontrolbesøget til efter 1. maj. De to år, hvor stationen indgår i den ordinære prøvetagning, tages der vandprøver til laboratoriemålinger og der måles ph og ledningsevne både ved kontrolbesøget i perioden 15. marts-1. maj og anden gang i forbindelse med den ordinære prøvetagning i sommerhalvåret. Udtagningen af vandprøven foretages direkte i piezometerrørene efter endt kontrol. Ved kontrolbesøget foretages hvert år en manuel pejling af vandstand i rørene samtidigt med en logning. Der pejles også vandstand hver gang der skiftes logger eller ophæng. Højden af vandstanden i piezometerrøret måles som afstanden fra toppen af piezometerrøret til overfladen af vandsøjlen i røret. Samtidig med aflæsningen aflæses vandtrykket og barometertrykket i cm H 2 O, som rapporteres sammen med loggerdata (se 4.3 Aflevering af vandstandsdata). Disse oplysninger niveausætter resten af årets loggermålinger. Strukturdata og vegetationsdata fra 5 m cirkel Supplerende artsliste Alle arter, som ikke er fundet i prøvefeltet registreres på en supplerende liste. Rodfæstede urter i 5 m cirklen, samt ikke-rodfæstede træer og buske der rager ind over cirklen, medregnes til listen. Eftersøgningen af arter kan typisk stoppes efter man har været hele cirklen igennem, og ikke inden for 1-2 minutter har fundet nye arter i 5m cirklen. Dækning i m 2 af dværgbuske, vedplanter og vandflade samt udvalgte arter og strukturer: For hver af kategorierne: 1) dværgbuske opført i Appendiks 1, 2) træer og buske under 1 m højde og 3) træer og buske over 1 m højde 4) træer og buske (samlet dækning) 5) vanddækket areal 6) Udvalgte arter og strukturer i konkrete habitattyper (1320: vadegræs; 4010: klokkelyng, 2250/5130: enebær, 7210: hvas avneknippe, 2170: gråris, 2160: havtorn, 2140/4010/4030: angreb af lyngens bladbille, 7110/7120: høljer) registreres dækningen angivet i m 2. Arealet i en 5 m cirkel med centrum i prøvefeltet er 78,5 m 2. Ikkerodfæstede vedplanter, der rager ind over 5 m cirklen medregnes i vedplantekategorierne 2, 3 og 4. Hindbær og brombær tæller ikke med som træ eller busk. Vanddækkede arealer er vandhul/sø, vandløb, lo i strandeng, fremvældende kildevand, vandfyldte høljer og stående vand i våde rørsumpe. Temporært oversvømmede arealer med tørbundsplanter på bunden medregnes ikke. Angreb af lyngens bladbille er visne, tørre bladpartier. Billernes gnav medfører en øget fordampning fra de sårede blade hvorved lyngen tørrer ud og visner. Angrebet erkendes ofte ved at lyngen får et orangebrunt udseende og de tørkeskadede planter har tydelige tegn på bladgnav (hvilket kan ses ganske tydeligt i lup). Høljer er mindre, ofte meget fugtige naturlige fordybninger på højmosefladen. Her vokser karakterarter som er tilpasset det vådeste miljø på højmosen. Det drejer sig især om Sphagnum cuspidatum, S. tenellum og hvid næbfrø. Hvis ikke der forekommer en af nævnte karakterarter er høljen inaktiv og arealet angives til 0 m 2. Er strukturen tydelig angives den samlede dækning i m 2 af høljer inden for 5 m cirklen. Græsning, høslæt, slåning og rydning Følgende fire pleje og driftsforhold afkrydses, hvis der er tydelige tegn i 5 m cirklen. Eksempler på tydelige tegn er anført i parentes: 1) Græsning (området er indhegnet og vegetationen i 5 m cirklen afbidt, evt med gødningsrester) 2) Høslæt (vegetationen er tydeligt afklippet i ens højde, evt med kørespor, og det afklippede materiale fjernes) 3) Slåning (plæneslåning, brakpudsning, lyngslåning, slagleklipning, slåning uden fjernelse af hø) 4) Rydning (stubrester eller tegn på rydning af vedplanter i 5 m cirklen siden sidste besøg. Ved første besøg skal rydningen være sket inden for seneste år) 9

10 2.4 Feltmålinger i skovhabitatnaturtyper Registreringer i prøvefelt på 0,5 x 0,5 m Artsliste I skovnaturtyperne udføres ingen pinpoint-analyse, men der udarbejdes en liste over alle rodfæstede og ikke-rodfæstede arter, der ved lodret projektion indgår i prøvefeltets areal. Rammen kan undværes og erstattes af en tommestok, som foldes så den danner et kvadrat på 0,5 x 0,5 m. For busk- og trælag foretages en lodret visuel projektion. Vegetationen bestemmes til taksonomisk niveau jvf. afsnit 4.1. Jord-/vand- og planteprøver Tabel 2 viser en oversigt over antal prøvefelter med prøvetagning i hver naturtype og typen af prøver. Det er vigtigt at prøvetagningerne altid tages i de samme godkendte prøvefelter. På stationer med piezometerrør tømmes rørene ved ankomst, og vandprøverne tages af det indstrømmende vand. Der anvendes puljede jordprøver fra hvert prøvefelt, idet udtagningerne blandes til én prøve. Prøverne mærkes og opføres på rekvisitionssedlen fra laboratoriet med oplysninger om prøvetype, sted, indsamlingsdato, naturtype m.m. for hver prøve, inden de sendes til laboratoriet. Jordprøverne udtages ved fire stik i de fire hjørner af prøvefeltet. Prøven tages i de øverste 10 cm med graveske eller ståirør med en skarp kant. På stationer med tørre skovnaturtyper (2180, 9110, 9120, 9130, 9150, 9160, 9170 og 9190) måles tykkelsen af det grove førnelag (uomsat dødt organisk materiale, hvor bladstrukturer og kviste stadigvæk kan erkendes), og det finere humuslag (bestående af mere eller mindre nedbrudt og uigenkendeligt organisk materiale). Humuslaget kan på jordbunde med ph < 4 og nedbørsoverskud omdannes til et fibrøst og kompakt lag også kaldet morlag. Inden prøvetagningen børstes løse blade og kviste væk og evt. morlag friskæres rundt om røret med en kniv for at lette prøvetagningen. Er humus og morlaget tykkere end 10 cm består jordprøven alene af organisk materiale. De fire stik fra hvert prøvefelt samles i én kraftig plasticpose og blandes. Såfremt jordbundsprøverne skal opbevares inden forsendelse til laboratorium stilles prøverne ved hjemkomst til lufttørring ved at åbne poserne, og rulle kanten tilbage. Jordprøverne hældes over i de udleverede papæsker, inden aflevering til laboratorium. På laboratoriet vil prøverne som standard blive tørret ved 55º C i et døgn til konstant vægt og efterfølgende vejet. Feltmålingen af ph og ledningsevne foretages i umiddelbar nærhed af prøvefeltet og inden for 5 m- cirklen. Hvis prøvefeltet ved første prøvetagning er så udtørret at der ikke kan foretages en måling, foretages målingen i næste prøvefelt. Er alle felter så udtørret et år, at prøvetagning ikke kan lade sig gøre noteres dette. På stationer med piezometerrør tømmes røret, og ph og ledningsevne måles i det indstrømmende vand fra piezometerrøret. Tabel 2. Oversigt over prøvetagningsaktiviteter for skovnaturtyper. Prøveantal er antal prøvefelter hvor der foretages prøvetagning på hver station. Stationer med prøveantal 4, er stationer med vandstandsmålinger, der udføres på 4 prøvefelter, og opsamles med datalogger. ph og ledningsevne i vandprøver skal udføres direkte i felten. Habitattype EU ref. Nr. Prøveantal Jordprøve Vandprøve C/N Basemætn. ph ph, ledn Vandstand Skovklit X X X Bøg på mor X X X Bøg på mor med kristtorn X X X Bøg på muld X X X Bøg på kalk X X X Ege-blandskove X X X Vinteregeskov X X X Stilkegekrat X X X Skovbevokset tørvemose 91D0 2/4 X X X Elle- og askeskove 91E0 2/4 X X X 10

11 Måling af vandstand (fire prøvefelter på udvalgte stationer) På stationer med vandstandsmålinger opsættes piezometerrør i forbindelse med fire udvalgte prøvefelter, hvor der også måles ph og ledningsevne. Piezometerrørene opsættes efter vejledningen under 2.2 Udstyr. Loggerne aflæses mindst én gang årligt, og der foretages et kontrolbesøg hvert år i perioden 15. marts- 1. maj. I særligt våde år eller på særligt våde lokaliteter kan det være nødvendigt at udskyde kontrolbesøget til efter 1. maj. Det år, hvor stationen indgår i den ordinære prøvetagning, tages der vandprøver til feltmålinger af ph og ledningsevne både ved kontrolbesøget i perioden 15. marts-1. maj og anden gang i forbindelse med den ordinære prøvetagning i sommerhalvåret. Udtagningen af vandprøven foretages direkte i piezometerrørene efter endt kontrol. Ved kontrolbesøget foretages hvert år en manuel pejling af vandstand i rørene samtidigt med en logning. Der pejles også vandstand hver gang der skiftes logger eller ophæng. Højden af vandstanden i piezometerrøret måles i fht toppen af piezometerrøret. Samtidig med aflæsningen aflæses vandtrykket og barometertrykket i cm H 2 O, som rapporteres sammen med loggerdata (se tabel i 4.3 Aflevering af vandstandsdata). Disse oplysninger niveausætter resten af årets loggermålinger. Registreringer i 5m cirkel Supplerende artsliste Alle karplante- og karsporeplantearter, som ikke er fundet i prøvefeltet registreres på en supplerende liste. Rodfæstede urter i 5 m cirklen, samt ikke-rodfæstede træer og buske der rager ind over cirklen, medregnes til listen. Dækning af dværgbuske, vedplanter og vandflade: For hver af kategorierne: 1) dværgbuske opført i Appendiks 1, 2) træer og buske under 1 m højde og 3) træer og buske over 1 m højde 4) træer og buske (samlet dækning) 5) vanddækket areal registreres dækningen angivet i m 2. Arealet i en 5 m cirkel med centrum i prøvefeltet er 78,5 m 2. Træer og buske, der rager ind over 5 m cirklen medregnes i kategorierne 2, 3 og 4. Vanddækkede arealer er vandhul/sø, vandløb, fremvældende kildevand og stående vand. Temporært oversvømmede arealer med tørbundsplanter på bunden medregnes ikke. Lysforhold Der foretages fire målinger med et konvekst densiometer. Målingen foretages i fire punkter, hver med en afstand af 2 m fra prøvefeltet, hvor man stiller sig med ryggen til prøvefeltet og front mod hhv. nord, øst, syd og vest. Densiometeret holdes i albuehøjde og vandret vha. den monterede libelle, uden spejling af observatøren. De 24 kvadratiske spejle underinddeles i kvarte og antallet af kvarte kvadrater som er berørt af trækroner (maks. 96) angives på feltskemaet. Registrering af enkelttræer Alle enkelttræer, rodfæstet i 5 m cirklen, med dbh (diameter i brysthøjde, svarende til 1,3 m over jorden) større end 10 cm og mindre end 40 cm angives med artsnavn og dbh. Afmærk med kridt de målte træer. Til måling af dbh anvendes en klup eller omkredsen måles med målebånd og diameteren beregnes ved division med π (3,14159). 11

12 Registreringer i 15 m cirkel Forekomst af indikatorarter 25 indikatorarter (vedboende svampe, mosser og laver i Appendiks 2) er udvalgt som repræsentanter for essentielle biodiversitetselementer, herunder forekomst af gamle træer og dødt ved, ikkekommercielle skovtræer, kontinuert skovklima og uforurenet luft. Arterne eftersøges på egnede levesteder fra skovbunden op til 1,8 m højde. Supplerende vedplantearter Vedplantearter, der ikke er registreret i 5 m-cirklen anføres på en supplerende liste. Som vedplanter regnes buske, lianer og træer, men ikke dværgbuske, brombær og hindbær. Registrering af gamle enkelttræer Alle enkelttræer, rodfæstet i 15 m cirklen, med dbh (diameter i brysthøjde, svarende til 1,3 m over jorden) større end 40 cm angives med artsnavn og dbh. Afmærk med kridt de målte træer. Til måling af dbh anvendes en klup eller omkredsen måles med målebånd og diameteren beregnes ved division med π (3,14159). Dødt ved Dødt ved af minimum 2 m s længde og minimum 20 cm diameter (dbh) inden for 15 m cirklen registreres. Døde sidegrene, der opfylder dimensionerne, uanset om de er på døde eller levende stammer, registreres selvstændigt. Afskåret tømmer registreres hvis det åbenlyst ikke vil blive afhentet som brænde eller gavntræ. Foruden dimensionerne registreres også nedbrydningsgrad. Dødt ved regnes som stående når vinklen af hovedstammen i forhold til vatter er større end 45 ellers regnes det for liggende. Dimensionen af dødt ved angives som keglestubbe (jvf Figur 5) med basisdiameter (dbh1), topdiameter (dbh2) og længde af det døde ved (l). Målinger der ikke kan foretages fra jorden estimeres ved øjemål. Basisdiameteren (dbh1) opmåles 1,3 m fra jordoverfladen på stående dødt ved og 1,3 m fra den tykkeste ende på liggende dødt ved. Topdiameteren (dbh2) måles det sted hvor stammen eller grenen smalner ind til 20 cm i diameter, eller hvor det døde ved er knækket eller rager uden for 15 m cirklen med en diameter over 20 cm. Afstanden fra dbh2 målingen til basis er længden af det døde ved. Længden skal mindst være 2 m, og måles med 0,5 m s præcision. For stående dødt over 5 m s højde angives med 1 m s præcision. dbh 2 (> 20 cm) r dbh 1 (> 20 cm) stammelængde/højde l brysthøjde = 130 cm R Figur 5. Dødt ved opmåles som keglestubbe med basisdiameter (dbh1) og topdiameter (dbh2) samt en længde (l). Dbh1 og dbh2 skal mindst være 20 cm og længden skal mindst være 2 m. Sidegrene, der opfylder dimensionerne registreres separat. Hvis dele af stammen eller grenen befinder sig udenfor 15 m-cirklen måles diameteren (dbh1 el. dbh2) på det sted hvor stammen skærer periferien af cirklen. 12

13 For både liggende og stående dødt ved vurderes nedbrydningsgraden for hvert opmålt stykke på en 5 punkts skala: 1 : Nyligt dødt træ, typisk dødt indenfor det sidste år 2: Træet stadig hårdt (barken begynder at falde af men typisk stadig > 50% bark) 3: Træet stadig hårdt men begynder at blive blød i overfladen (ofte < 50% bark) 4: Træet blødt i overflade og evt. hele vejen igennem. Træets oprindelige struktur begynder at forsvinde. 5: Træet helt blødt, meget nedbrudt og den oprindelige struktur er væk. Hulheder, rådne partier, trunter, veje og hegning Antallet af levende træer inden for 15 m cirklen med hhv. hulheder eller større rådpartier registreres. Hulhederne og de rådne partier skal forekomme på træets hovedstamme eller på grene med en diameter større end 20 cm, fra 0,5 meters højde over skovbunden og til den højde det kan erkendes uden brug af stige. En hulhed defineres som et hul i barken med underliggende råd eller hulhed til en dybde af mere end 5 cm. Især på langsomt-voksende træer kan barken næsten lukke hulheder. I tvivlstilfælde kan evt. anvendes en kniv eller strikkepind til at vurdere hulhedens/råddets dybde. Rådne partier defineres som større områder med affaldende/løsnende bark eller blotlagt ved, der overstiger 100 cm 2 og hvor der samtidig er påbegyndt en tydelig nedbrydningsproces. Døde sidegrene over 11 cm diameter efterlader rådpartier i stammen og medregnes i registreringen. Friske barkskader, der blotlægger hårdt ved, tæller ikke med. I elle- og askeskove (naturtype 91E0) angives antallet af trunter med en diameter større end 70 cm. En trunte er resultatet af gentagne stævninger (hugst) af typisk el, ask og hassel. Fra hugststedet vil nye stammer skyde op og med tiden opbygges en lille forhøjning i skovbunden (en trunte) hvor blade og kviste samles og nedbrydes. Trunter med en diameter på >70cm vidner om flere århundreder lang naturtypekontinuitet. Det samlede befæstede areal med vej/sti (inkl. grusbelagte veje og stier) angives i m 2. Det samlede areal af indhegninger med henblik på at sikre foryngelse angives i m 2. Arealet i en 15 m cirkel med centrum i prøvefeltet er knapt 707 m 2. 13

14 3. Databehandling Intet at bemærke 4. Kvalitetssikring af data og dataaflevering 4.1 Angivelse af taksonomisk niveau De registrerede planter bestemmes til følgende taksonomiske niveau: Karplanter og karsporeplanter: Bestemmes til art både i pinpoint og supplerende artslister for prøvefelt og 5 m cirkel. I tvivlstilfælde tages belæg, der kan hjælpe ved senere bestemmelser, eventuelt ved fremsendelse til eksperter. Undtagelsesvist accepteres identifikation til samleart og slægtsniveau, hvis disse er opført i taxonlisten. Bladmosser: Bestemmes til art på supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel for prøvefelter af habitatnaturtyperne 2130, 7140, 7220, 7230, 8220 og Desuden skal den invasive mos campylopus introflexus artsbestemmes i supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel i alle naturtyper. En sikker bestemmelse af bladmosser vil i nogle tilfælde forudsætte at der tages belæg til mikroskopisk bestemmelse eller identifikation af ekspert. I pinpoint målingerne anføres bladmosser. De 8 indikatormosser i skov bestemmes til art hhv. slægt i skovtyperne. I alle øvrige habitatnaturtyper bestemmes bladmosser som bladmosser. Tørvemosser: Bestemmes til art på supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel for prøvefelter af habitatnaturtyperne 7110, 7120, 7140 og 91D0. I pinpoint målingerne anføres tørvemosser. En sikker bestemmelse af tørvemosser vil i nogle tilfælde forudsætte at der tages belæg til mikroskopisk bestemmelse eller identifikation af ekspert. I alle øvrige habitatnaturtyper bestemmes tørvemosser som Tørvemosser. Levermosser: Levermosserne Odontoschisma sphagni på højmoser (7110 og 7120) og Aneura pinguis på hængesæk (7140) bestemmes til art på supplerende artslister for prøvefelt og 5m cirkel. I øvrigt registreres levermosser som levermos. Laver: Jordboende laver bestemmes til én af grupperne Cladonia sp.,s.s. (bægerlaver), Cladina sp. (rensdyrlaver) eller andre laver (Lichenes sp. - eksl. bæger- og rensdyrlaver). I tvivlstilfælde kan gruppen Cladonia sp., s.l. (bæger- og rensdyrlaver) anvendes. De 5 indikatorlaver i skov registreres til art i skovtyperne. Svampe: De 12 vedboende indikatorsvampe i skov registreres til art i skovtyperne. I øvrigt registreres svampe ikke. Dyr: Habitatdirektivets bilag 2 og 4-arter registreres på et særskilt feltskema og indrapporteres selvstændigt i Danmarks Naturdata som løsfund. Navngivningen i NOVANA taxonlisten bygger hovedsageligt på følgende værker: Karlsson, 1998, Hansen 1988 og Hartvig et al (karplanter og karsporeplanter), Andersen et al (bladmosser), Lange, 1982 (tørvemosser), Damsholt 2002 (levermosser) og Alstrup & Søchting, 1989 (laver). I Referencer findes en liste over bestemmelseslitteratur der anbefales som støtte i artsbestemmelsen af karplanter og mosser. 14

15 4.2 Standarder for analysekvalitet Jordprøveanalyserne skal overholde følgende standarder: Jordprøveanalyser Detektionsgrænse Usikkerhed Metodereference ph a.i. 0,02 ISO 10390, udg Total kulstof 0,05 mg/g 10% ISO Total kvælstof 0,03 mg/g 10% Plantedir, Marts 1992 (1) Forsfortal 0,5 mg/100g 10% Landbr. Min., 25 Aug 1998 (2) Basemætning - - Plantedir, Marts 1994 (3) (1) "Afprøvning af Dumas princip over for Kjeldahls metode til bestemmelse af råprotein i foderstoffer. (2) Analysemetode III, 14 Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser, Landbrugsministeriet d 25. august 1988 (3) Analysemetode lll, 12, Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser, Landbrugsministeriet, Marts 1994, modificeret som beskrevet, Procedure- og metodebeskrivelser for Forskningslaboratorium for Skov & Landskab. Vandprøveanalyserne skal overholde følgende standarder: Vandprøveanalyser Detektionsgrænse Usikkerhed Metodereference ph a.i. 0,02 Ledningsevne 1,0 ms/m 2 betydende cifre DS 288 Nitrit-N og Nitrat-N 0,01 mg/l 10% DS 223, 2. udg Aflevering af Vandstandsdata Ved indlevering af barometerkompenserede data skal dataformatet og beregningerne følge nedenstående eksempel. Rådata i form af målinger af barometertryk, cm H 2 0 og manuel pejling rapporteres sammen med absolut kote og kote i forhold til terræn. Toppen af et pejlerør er indmålt til kote 4,35 (DVR90). Der er pejlet 100 cm fra rør top til vandspejl den kl. 12:00:00 samtidigt med loggerens registrering af trykket. Denne pejling anvendes til at niveausætte hele datatidsserien. Indhold af data tidsserie i Excel regneark: Pejlerør ID Kote top pejlerør Kote terræn 133UrupDam_1_350 4,35 m (DVR90) 3,40 m (DVR90) Dato Vandtry k (cm H 2 0) Barometertry k tryk (cm H 2 O) Pejling (cm) Kompenseretog korrigeret trykniveau: (Kote i cm) :00: ,4 1036, ,4cm ,3 cm + 435cm 100 cm - (1152,4cm ,3) = 335 cm :00: ,4 1045,7 1156,4cm ,7 cm + 435cm 100 cm - (1152,4cm ,3) = 329,6 cm :00: ,5cm 1044,3 cm + 435cm 100 cm - (1152,4cm ,3) = 335,1 cm Ved omregning af tryk fra andre enheder end cm H 2 O anvendes: 1 bar = 1000 hpa = 100 kpa = 1019, cm H2O (4 grader C). Ved nogle loggersystemer tages automatisk højde for vandets temperatur når enheden cm H 2 O benyttes. 4.4 Kvalitetssikring og kvalitetsmærkning af data I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen, men også det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes af systemet. Se nærmere oplysninger herom på under Vejledninger og Kvalitetssikrings-flow. Der vil desuden blive udarbejdet en datateknisk anvisning for kvalitetssikring af terrestriske NOVANAdata i naturdatabasen. Nærværende tekniske anvisning vil blive opdateret med et link til den datatekniske anvisning, når denne foreligger. 15

16 5. Referencer * er anbefalet artsbestemmelseslitteratur Alstrup, V. 2003: Epifytiske mikrolaver. Gads Forlag. København. Alstrup, V. & Søchting, U. 1989: Checkliste og status over danske laver. - Nordisk Lichenologisk Forening. København. *Andersen, A. G., Boesen, D. F., Holmen, K., Jacobsen, N., Lewinsky, J., Mogensen, G., Rasmussen, K. & Rasmussen, L. 1976: Den danske mosflora. I. Bladmosser. - Gyldendal. København. 356 s. Bogen kan kun skaffes antikvarisk (prøv eller downloades på *Damsholt, K. 2002: Illustrated Flora of Nordic Liverworts and Hornworts. - Nord. Bryol. Soc. Lund. *Ekholm, D., Karlsson, T. & Werner, E. (1991): Vilda och förvildade Träd och buskar i Sverige. En feltflora. SBT-redationen. Lund. 112 s. Flatberg, K.I The Norwegian Sphagna: a field color guide. - NTNU Vitenskapsmusset Rapp. Bot. Ser Kan downloades på *Frederiksen, S., Rasmussen, F. & Seeberg, O. (2006): Dansk flora. - Gyldendal. København. Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. 2011: Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper. - Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk Anvisning TA-N3 ver *Goldberg, I. (2005): Vejledning i bestemmelse af bladmosser. Kan downloades på Goldberg, I., Asbjerg, G. & Plöger, E. (2008): Sphagnum-feltguide. 1. udgave, 1. oplag. Aglaja, 71 s. *Hallingbäck, T. & Holmåsen, I. (2000). Mossor en fälthandbok. Interpublishing. Stockholm. 288 s. *Hallingbäck, T, Lönnell, N., Weibull, H., Hedenäs, L. & Wiklund, K. 2006: Nationalenyckeln till Sveriges flora og fauna. Bladmossor: Sköldmossor blåmossor. Bryophyta: Buxbaumia Leucobryum. ArtDatabanken, SLU, Uppsala. Hansen, K. red. 1988: Dansk feltflora. - Gyldendal. København. Hartvig, P., Leth, P., Nielsen, H. & Plöger, E. 1992: Atlas Flora Danica. Taxonliste. - Dansk Botanisk Forening og Københavns Universitet. København. *Hedenäs, L: The European Species of the Calliergon-Scorpidium-Drepanocladus complex, including some related or similar species. Meylania No. 28, december *Holien, H. & Tønsberg, T. 2006: Norsk lavflora. Tapir Akademisk Forlag. Trondheim. Jonsell, B. red. 2000: Flora Nordica. Vol. 1. Lycopodiaceae to Polygonaceae. - The Bergius Foundation. The Royal Swedish Academy og Sciences. Stockholm Jonsell, B. red. 2001: Flora Nordica. Vol. 2. Chenopodiaceae to Fumariaceae. - The Bergius Foundation. The Royal Swedish Academy og Sciences. Stockholm Jonsell, B. red. 2010: Flora Nordica. Vol. 6. Thymelaeaceae to Apiaceae. - The Bergius Foundation. The Royal Swedish Academy og Sciences. Stockholm *Moberg, R. & Holmåsen, I. 1982: Lavar en fälthandbok. - Interpublishing. Stockholm. *Mossornas Vänner 2010: Vitmossor i Norden. - Göteborg. Pihl, S., R. Ejrnæs, B. Søgaard, E. Aude, K.E. Nielsen, K. Dahl & J.S. Laursen Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. *Pedersen, H.Æ. & Faurholdt, N. 2010: Danmarks vilde orkidéer. Gyldendal. København. *Schou, J.C., 2006: Danmarks halvgræsser. - BFN's forlag. Thisted. *Schou, J.C., Wind, P. & Lægaard, S. 2009: Danmarks græsser. - BFN's forlag. Thisted. *Schou, J.C., Wind, P. & Lægaard, S. 2010: Danmarks siv og frytler. - BFN's forlag. Thisted. *Smith, A.J.E. (2004): The Moss flora of Britain & Ireland. Cambridge University Press. Kan købes på Stenberg, L & Mossberg, B. 2005: Den nye nordiske flora. Oversat og bearbejdet af J. Feilberg udgave, Gyldendal. København. *Sørensen, T. & Gröntved, J., 1941: Nøgle til bestemmelse af danske græsser i blomsterløs tilstand. - København. *Vesterholt, J. & Petersen, J.H. 1990: Danske storsvampe. Gyldendal. København. 16

17 Appendiks 1 Liste over dværgbuske Hedelyng (Calluna vulgaris) Revling (Empetrum nigrum) Klokkelyng (Erica tetralix) Blåbær (Vaccinium myrtillus) Mose-bølle (Vaccinium uliginosum) Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) Engelsk visse (Genista anglica) Tysk visse (Genista germanica) Håret visse (Genista pilosa) Farve-visse (Genista tinctoria) Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) Hede-melbærris (Arctostaphylos uva-ursi) Appendiks 2 Liste over 25 indikatorarter Supplerende billedkatalog med beskrivelser og nøglekarakter findes på B-FDC hjemmeside Art Dansk navn Vedboende Indikator-svampe Daedalopsis confragosa Eutypa spinosa Fomes fomentarius Fomitopsis pinicola Ganoderma lipsiense Ganoderma pfeifferi Hymenochaete rubiginosa Inonotus radiatus Inonotus rheades Ischnoderma resinosum Phellinus tremulae Piptoporus betulinus Indikator-mosser Homalothecium sericeum Isothecium alopecuroides Isothecium myosuroides Neckera complanata Plagiochilla asplenoides ssp. asplenoides Porella platyphylla Rhytidiadelphus loreus Zygodon sp. Epifytiske laver Lecanactis abietina Lobaria pulmonaria Opegrapha vermicellifera Pyrenula nitida Thelotrema lepadinum Rødmende Læderporesvamp Grov kulskorpe Tøndersvamp Randbæltet hovporesvamp Flad lakporesvamp Kobberrød lakporesvamp Stiv ruslædersvamp Elle-spejlporesvamp Ræve-spejlporesvamp Løv-tjæreporesvamp Aspe-ildporesvamp Birkeporesvamp Krybende silkemos (Kruset silkemos) Stor stammemos Slank stammemos Almindelig fladmos Radeløv bregnemos Almindelig skælryg Ulvefod kransemos Køllemos art Grå dugskivelav Almindelig lungelav Nåleprikket bogstavlav Glinsende kernelav Almindelig slørkantlav 17

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen

25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen 25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa En

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

SENSSEED. Anvendelse. Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering. SENSSEED. Brugervejledning

SENSSEED. Anvendelse. Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering. SENSSEED. Brugervejledning SENSSEED Temperatur og Temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering Anvendelse SENSSEED må kun anvendes til korn og frø på lager. 1 Temperatur og temperatur/relativ fugtighed, manuel konfigurering.

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Biologi: Et dyk under overfladen

Biologi: Et dyk under overfladen Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

Hammer Bakker foreningens naturperle

Hammer Bakker foreningens naturperle Hammer Bakker foreningens naturperle Camilla S. Brok og Signe Nepper Larsen I Vendsyssel nord for Aalborg ligger naturområdet Hammer Bakker. Hvad de færreste medlemmer måske ved, ejer Dansk Botanisk Forening

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll. Kolofon År: 2014 Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

noraplan - monteringsvejledning

noraplan - monteringsvejledning noraplan - monteringsvejledning Iht. DIN EN 1817 "Elastiske gulvbelægninger Til limning af noraplan gummigulve skal der bruges en dispersionslim. Nogle limtyper suger mindre end andre. Dette skal der tages

Læs mere

DANSTRUP Skydedøre Monteringsvejledning

DANSTRUP Skydedøre Monteringsvejledning DANSTRUP Skydedøre Monteringsvejledning VIGTIG INFORMATION: Læs monteringsanvisningen grundigt igennem inden montering. Følg anvisningerne i manualen og opbevar den til senere brug ADVARSEL VEDRØRENDE

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer 2.udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold Indhold Arealberegning... 2 Kvadrat/rektangulær... 2 Rektangel... 2 Kvadrat... 2 Cirkel... 2 Omkredsberegning... 3 Kvadrat/rektangulær... 3 Rektangel... 3 Kvadrat... 3 Cirkel... 3 Rumfangsberegning...

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland

Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Specialerapport af Mette Nyerup Nielsen Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2

INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2 INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2 A. IT... 2 B. Administration... 2 B.1. Faktura... 2 B.2. Pakliste... 2 B.3. Bankkonti... 2 C. Pakkeinstruktioner... 3 C.1. Pakkemærkning og krav til pakning... 3 C.1.1.

Læs mere

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb Januar 2014 Indhold Opbygning af et regneark... 3 Kolonner, rækker... 3 Celler... 3 Indtastning af tekst og tal... 4 Tekst... 4 Tal... 4 Værdier... 4 Opbygning af formler... 5 Indtastning af formler...

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tankvagt Formål Formålet med installation af en tankvagt er, at overvåge mælkens køling og opbevaring til gavn for både mælkeproducenten og mejeriet. Tankvagten

Læs mere

Installations- og bruger vejledning

Installations- og bruger vejledning Installations- og bruger vejledning Indhold: Tasternes funktioner...side 1 Om menuen...side 1 Vigtigt før du starter...side 2 Opsætning og tilkobling af boks og komponenter i hjemmet...side 2 Tilkobling

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

REGELPRØVE. Aarhus Golf Club. Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget

REGELPRØVE. Aarhus Golf Club. Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget REGELPRØVE arhus Golf lub Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget Den store blå regelprøve Prøven (PDF) består af 17 spørgsmål med et separat svarark (Word) og et scorekort med et fiktivt handicap.

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR TeeJet No. 020-152-DK; Version 2.00 Mølhavevej 2 9440 Aabybro Denmark Tel. +45 9696 2500 Fax. +45 9696 2501 www.teejet.com 2 TEEJET 1600 BETJENINGSVEJLEDNING

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere