Kravspecifikation for ICPC-2-DK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kravspecifikation for ICPC-2-DK"

Transkript

1 Kravspecifikation for ICPC-2-DK International Klassifikation for den Primære Sundhedstjeneste Anden udgave April 2008 Kravspecifikationen er udarbejdet af: Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) Dampfærgevej København Ø Tlf: Web:

2 Side 2 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

3 FORORD Udvidet dansk ICPC (den internationale klassifikation for almen praksis) har nu været en del af EPJ i almen praksis siden 1998 og den skal nu opdateres til ICPC-2-DK. Overenskomstens parter, PLO og Danske Regioner, ønsker dette og er enige om at overlade certificeringen til MedCom. ICPC-2 blev publiceret i 1998 i bogform af Wonca (verdensorganisationen for almen praksis) og i 2003 oversat til dansk. ICPC-2 blev først og fremmest udarbejdet, fordi man ønskede at fremme en ensartet standardiseret kodning ved hjælp af inklusionskriterier og krydsreferencer for diagnosekoderne. Endvidere blev en kobling til ICD10 (den internationale klassifikation der bruges i sygehusvæsenet) godkendt internationalt. Herudover er der sket et mindre antal tilføjelser og ændringer af ICPC diagnoserne. ICPC-2 er tilpasset danske forhold ikke mindst Sundhedsstyrelsens ICD-10 udgave. Det alfabetiske indeks er udvidet med 2/3 og omfatter nu godt termer. Konverteringsregister ICD10-ICPC-1 på kapitelniveau erstattes af et ICD10-ICPC-2 register på rubrikniveau således, at importerede informationer med ICD10-diagnoser (epikriser m.m.) nu kan mappes med en specifik ICPC-kode. Dermed er det sammenhængende patientforløb med helbredsproblemer gjort mulig, hvad almen praksis angår. ICPC-2-DK kravspecifikationen er opdelt i hovedafsnit: ICPC-2-DK I Historik, struktur og funktion ICPC-2-DK II Teknisk kravspecifikation ICPC-2-DK III Brugerscenarier til evaluering Målgruppen er først og fremmest leverandørerne af EPJ systemerne. I del I gives en deskriptiv orientering om ICPC-2-DK, hvad den er indfældet i og kan bruges til. Da lægesystemernes leverandører formentlig i forvejen er rimelig velorienteret herom, kan denne del primært forbigås og dokumentet overvejende bruges som opslagsværk ud fra læservejledningen. Del II omfatter de normative krav til implementering og del III brugertest til selvevaluering for lægesystemerne. De to sidste hovedafsnit er nødvendige for implementeringen af ICPC-2-DK. Når del I er udarbejdet skyldes det ønsket om, at alle med interesse for diagnoseklassifikationer og IT inden for sundhedssektoren kan få et samlet indtryk af klassifikationen for almen praksis. Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 3 af 98

4 Side 4 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

5 1 INDLEDNING Læservejledning... 9 ICPC-2-DK Del 1 - Historik, struktur og funktion 1.2 Baggrund BEGREBER OG FORKORTELSER Begreber Forkortelser FORMÅLET MED ICPC-2-DK Domænet Almen Medicin Målgruppen Brugervenlighed Vigtige målsætninger for ICPC-2-DK IT MED RELATION TIL ALMEN PRAKSIS I SUNDHEDSSEKTOREN National strategi for digitalisering af Sundhedsvæsenet Sundhedsdatanettet MedCom Sundhed.dk EPJ-systemer i praksissektoren Linkpotalen Sundhedsvæsenets ehåndbog (SeH) MEDIBOX Datafangstmodulet KLINISK PROCES DET FAGLIGE INDHOLD I ICPC-2-DK Diagnosen Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 5 af 98

6 6.2 ICPC strukturen Inklusionskriterier Diagnosesøgning Rubrikoversigten Helbredsforløb Registrering af diagnoser Mærkning af diagnoser Forløbsprofil Dynamisk oversigt ved diagnoser In- og output med ICPC konvertering Obsolete diagnoser FREMTIDIGE OPDATERINGER ICPC-2 DK Del 2 - Teknisk kravspecifikation 8 REGISTRE ANVENDELSESSCENARIE Datagrundlag #1 og # Konsultationssituationen Uden for konsultationssituationen PRIORITERING AF KRAVENE KRAV TIL IMPLEMENTERING AF ICPC Brugervenlighed Overordnede krav Opdatering af diagnoseklassifikationen Formater/skjulte koder Kontaktdiagnoser Forløbsdiagnose Side 6 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

7 11.7 Forløbsprofil Mærkning med forløbsdiagnose/forløbsprofil Registrering af diagnoser Visning af inklusionskriterier og konverteringsvinduet Dynamisk oversigt ved diagnoser Rapport, input, output, linkmodul ICPC-2-DK Del 3 - Selv-evaluering i relation til kravspecifikation 12 SELV-EVALUERING Opfyldelsen af krav DATAGRUNDLAG Datagrundlag # Datagrundlag # Datagrundlag # Datagrundlag # BRUGERTEST Oversigt over brugertest i relation til kravtype brugertest (A..AA) BILAG Bilag Bilag Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 7 af 98

8 Side 8 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

9 1 INDLEDNING Denne kravspecifikation er udarbejdet som en følge af, at klassifikationen, Udvidet dansk ICPC (International Classification of Primary Care), er blevet opdateret. Kravspecifikationen skal understøtte behovet for en mere ensartet, logisk og brugervenlig implementering af ICPC i de elektroniske patientjournaler (EPJ) som bruges i almen praksis, så de kan bidrage til en hurtig og præcis diagnostik af patienternes helbredsproblemer. 1.1 Læservejledning ICPC-2-DK er opdelt i tre dele: ICPC-2-DK Del I Historik, struktur og funktion ICPC-2-DK Del II Teknisk kravspecifikation ICPC-2-DK Del III Brugertest til evaluering Del I er opbygget af i alt syv hovedkapitler: Kapitel 1 indeholder den historiske baggrund for ICPC-2-DK. Kapitel 2 omfatter begreber og forkortelser. Kapitel 3 beskriver de overordnede mål med klassifikationen. Kapitel 4 beskriver mere generelle forhold for sundheds-it i Danmark med relation til almen medicin, herunder: National strategi for digitalisering i sundhedsvæsenet Sundhedsdatanettet MedCom Sundhed.dk EPJ-systemer i praksissektoren Linkmodulet Sundhedsvæsenets ehåndbog (SeH) MediBOX Datafangstmodulet Kapitel 5 skildrer kort den kliniske proces, som omfatter den faglige metode for arbejdet med patienter. Kapitel 6 beskriver dels væsentlige egenskaber ved ICPC strukturen og dels selve det faglige kliniske indhold i klassifikationssystemet ICPC-2-DK. Kapitel 7 beskriver mål for fremtiden. Ønskes en hurtig introduktion til den tekniske kravspecifikation Del II kan anbefales at begynde med kapitel 6. Del II vedrører registre i ICPC-2-DK og specifikke krav til implementeringen og indeholder 4 kapitler. Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 9 af 98

10 Kapitel 8 beskriver klassifikationens registre. Kapitel 9 gennemgår en række vigtige anvendelsesscenarier af klassifikationen, herunder: udfærdigelse af en diagnose i den elektroniske patientjournal (EPJ). oversigt over et patientforløb inden for et ICPC kapitel. filtrering af det faglige indhold, så der fremstilles et helbredsforløb. Kapitel 10 gennemgår kravtyperne og de hertil hørende egenskaber. Kapitel 11 indeholder selve kravspecifikationens mål og afgrænsning udmøntet i en række forskellige eksplicitte krav. Del III er en selv-evaluering for lægesystemerne og omfatter 4 kapitler: Kapitel 12 introducerer selvevalueringen. Kapitel 13 indeholder datasæt i form af 4 figurer. De tre første er informationerne fra EPJ og den sidste et uddrag af en epikrise. Kapitel 14 omfatter de 30 brugertest samt en tabel som angiver de krav, hvis opfyldelse er nødvendig for at brugertestene kan gennemføres. Kapitel 15 indeholder to bilag. Det første vedrører råd for diagnosekodning, og det andet bilag indeholder fire billeder, som viser legemsregionernes placering på en mennesketegning. Side 10 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

11 ICPC-2-DK Del I Historik, Struktur og Funktion 1.2 Baggrund Før indførelsen af den elektroniske patientjournal (EPJ) var der ikke tradition for at sætte en diagnose på de enkelte patientkontakter i almen praksis. I 1993 diagnose-kodede kun 1 % af de praktiserende læger 1. Det ICD-10 baserede klassifikationssystem, som benyttes på sygehusene (Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem [SKS]) har været en barriere for kodning af diagnoser, fordi klassifikationen er uoverskuelig, meget omfattende og forudsætter afklarede sygdomsbilleder og således ikke tager højde for sygdomsmønstret i almen praksis. Med indførelsen af EPJ og elektronisk kommunikation med modtagelse af epikriser, vagtnotater og laboratorieresultater er det blevet nødvendigt, at data lagres i en struktur, så det er muligt at kunne filtrere og skabe orden og overblik. Samtidig har der både fra et forsknings- og kvalitetsudviklings- synspunkt været behov for at dokumentere det sundhedsfaglige arbejde i almen praksis. På denne baggrund blev Udvidet dansk ICPC (ICPC-e) 2,3 udarbejdet og implementeret i EPJ systemerne. Uden at der har været krav om at bruge ICPC-e i klinikken, har de praktiserende læger med årene taget klassifikationen til sig. I 2003 var der 30 % af lægerne som kodede med ICPC-e, stigende til 67 % i I det hele taget er der i Danmark stor accept af at bruge ICPC som strukturen, der understøtter det sundhedsfaglige overblik, hvilket også gælder i relevante tidsskrifter, regionernes sundhedsforvaltning og på sundhed.dk. I de enkelte regioner er der stor opmærksomhed på at fremme brugen af ICPC ved kodekurser. Datakonsulenter sammen med ICPC interesserede praktiserende læger arrangerer disse kurser og er samtidig gennem Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) organiseret i en kodenetværksgruppe for at fremme ICPC kodningen den såkaldte ICPC baggrundsgruppe Witt K. Den alment praktiserende læges viden om sine patienter. København: Københavns Universitet, Afdeling for Almenmedicin, Lorentzen EF. International classification of primary care converted to ICD-10: Extended Danish ICPC. Amsterdam: IOS Press, 1996: Falkø E, Bentzen N, Grinsted P, Lehrmann T, Poulsen I, Schroll H. Diagnoseklassifikation for almen praksis. ICPC konvertering ICD10. Udvidet dansk ICPC. Odense: FynCom, Krabbe T, Føns A: ICPC-kodning - Et udbredelsesprojekts forløb og resultater. Practicus 2007; 186: Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 11 af 98

12 Erfaringerne fra denne gruppe og flere undersøgelser har imidlertid vist, at på trods af vejledning, tabelforklaring, minimumskrav og en software demoversion, der viser den ønskede funktionalitet, er implementeringen i nogle af EPJ systemerne fortsat utilfredsstillende 6. Med DSAM/PLOs køb af ICPC-2 licens hos Wonca 7 er det hensigtsmæssigt at certificere implementeringen i EPJ systemerne ved opdatering af ICPC-e til ICPC-2-DK. Forløbsydelsen og den tiltagende kvalitetsudvikling inden for almen medicin, bl.a. gennem DAK-E, kræver et kvalitetsløft af klassifikationsværktøjet ICPC. En god kravspecifikation, der danner grundlaget for en ensartet og brugervenlig implementering, kan yde et afgørende bidrag hertil Hvad er ICPC? ICPC er en forkortelse af International Classification of Primary Care. Denne Internationale Klassifikation for den Primære Sundhedstjeneste blev udgivet i 1987 af Wonca og oversat til dansk i Den nye klassifikation afviger fra International Classification of Disease s (ICD) kapitelstruktur, hvor de forskellige kapitlers akser skifter fra organsystemer til ætiologi, neoplasmer og skader. Denne blanding af akser skaber forvirring, idet diagnostiske områder med lige stor berettigelse kan klassificeres i flere kapitler, hvorved en entydig diagnosticering er vanskelig. ICPCs struktur er alene baseret på organkapitler, og diagnosestrukturen respekterer princippet om, at lokalisation har forrang for ætiologi. ICPC indeholder 685 symptomer og egentlige diagnoser ca. lige mange af hver. Herudover findes procesdiagnoser, som ikke er medtaget i den danske elektroniske udgave udover nogle ganske få attester/vaccinationer se ICPC strukturen på Figur 4 Medens ICD-10 forsøger at være så detaljeret og omfattende som muligt (f.eks. 37 og 23 koder for henholdsvis lungebetændelse og gastritis), er ICPC designet til at beskrive de almindelige problemer, som den sundhedsprofessionelle møder i almen medicin. En tommelfingerregel er, at såfremt et helbredsproblem har en prævalens på 1 promille, findes en ICPC kode for problemet (1 helbredsproblem pr patienter pr. år). ICPCs svaghed er, at den i nogle tilfælde ikke er tilstrækkelig specifik og detaljeret til at have egne koder for sjældne helbredsproblemer Hvad er Sundhedsstyrelsens ICD-10? Sundhedsstyrelsens Klassifikations System (SKS) bruges af det danske sygehusvæsen. SKS indeholder danske klassifikationer for de kliniske og administrative forhold, der indgår i dokumentation af patientforløb ved diagnostik, behandling og information. I SKS indgår også flere internationale klassifikationer bl.a. WHOs sygdomsklassifikation: International Classification of Diseases 10. udgave (ICD-10). Den blev oversat og taget i anvendelse i og er udbygget med ca udspecificerede danske diagnoser (an Krabbe, Tyge. Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en systemfejl? Månedsskrift for praktisk lægegerning, April 2006; 84: side Wonca World organization of family doctors. Bentzen N, Schroll H. ICPC International klassifikation for den primære sundhedstjeneste. Dansk Selskab for almen medicin, Månedsskrift for praktisk lægegerning og Fyns Amt 1990 Schiøler G, Mosbech J. Klassifikation af sygdomme (ICD-10). København: Munksgaard, 1993 Side 12 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

13 givet med et bogstav efter ICD-10 koden). Denne danske modifikation af ICD-10 i SKS kaldes Klassifikation af sygdomme. I det følgende vil den blot blive benævnt ICD-10. ICD-10 klassifikationen er meget detaljeret og fungerer som en end point classification. Dvs. den beskriver, hvad en patient fejler eller har fejlet, når patienten udskrives fra et sygehus. I almen praksis er der brug for at kunne beskrive patientens helbredsproblemer, som de præsenteres for den sundhedsprofessionelle i begyndelsen og under et sygdomsforløb - en start point classification. ICD-10 er på den ene side for omfattende ( diagnoser) og dækker på den anden side ikke en del af sygdoms-mønstret i almen medicin de diffuse ukarakteristiske lidelser og symptomer Hvad er ICPC-e? ICPC-e står for Udvidet dansk ICPC, hvor e et står for extended = udvidet. Udvidelsen af ICPC omfatter: 1. en indbygning af de praksisrelevante ICD-10 diagnoser i ICPC klassifikationen, således at ICPC-e både kan beskrive de diffuse symptomer og specifikke sygdomsdiagnoser. Enhver diagnose har både en ICPC- og en ICD-10 kode. ICD-10 koden understøtter sammen med diagnosetekst en god elektronisk kommunikation til sekundærsektoren. 2. et alfabetisk indeks på ord som hurtigt og let hjælper den praktiserende læge til at finde den rette diagnose. 3. et lokalisationsregister HOKUS (Hoved, Overekstremitet, Krop, Underekstremitet og Specifikationer) som indeholder lokalisationer og specifikationer (hø./ve., lateral/medial m.fl.) der kan supplere diagnoseteksten. 4. et ICD-10-ICPC kapitelregister som kobler alle ICD-10 diagnoser til ICPC organkapitlerne. Dette register bruges til automatisk mærkning af importerede informationer tilknyttet ICD-10 diagnoser (epikriser m.m.). ICPC-e tilgodeser den manglende specificitet ved ICPC, så sjældne og meget specifikke diagnoser kan registreres. Ønsker man således yderligere diagnostisk præcision, kan man gå et lag dybere ned og bruge diagnoserne fra ICD-10. På denne måde kan man specificere ICPC diagnosen med udvalgte ICD-10-diagnoser. Samtidig bevares den enkle ICPC struktur og et omfattende alfabetisk indeks gør klassifikationen let og hurtig at anvende i en elektronisk udgave. Endvidere fremmer indekset en mere ensartet kodning. ICD-10 og ICPC fungerer på denne måde som komplementære systemer 10. ICPC-e er godkendt og anbefalet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende lægers organisation 11 som diagnoseklassifikation for almen praksis Lundh J. ICPC - kodning af symptomer, diagnoser og processer i almen praksis. Practicus; November Lauritsen KM. Styregruppen vedr. edb-programmer i almen praksis (PAP). Rapport om Elektronisk Patient Journal i almen praksis år København: P.L.O./DSAM, /KVALITET_ALMEN_PRAKSIS/ICPC_DIAGNOSEKODNING/ICPC_RAPPORT/ICPC_rapport1.pdf Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 13 af 98

14 1.2.4 Hvad er ICPC-2? Den anden udgave af ICPC ICPC-2 blev publiceret i 1998 i bogform af Wonca og blev i 2003 oversat til dansk 12. ICPC-2 er først og fremmest udarbejdet, fordi man ønskede at fremme en ensartet standardiseret kodning ved hjælp af inklusionskriterier og krydsreferencer for diagnosekoderne 13. Endvidere er en kobling til ICD-10 nu godkendt også internationalt. Herudover er der sket et mindre antal tilføjelser og ændringer af ICPC diagnoserne. ICPC-2 er på 687 diagnoser, når man undtager procesdiagnoser. ICPC-2 blev i 2003 godkendt af WHO og er nu som klassifikation en del af WHOs Family of International Classifications (WHO - FIC) til brug i almen praksis. ICPC-2 har en stigende anvendelse over hele verden. Den er oversat til 18 sprog og er i brug i 21 lande Hvad er ICPC-2-DK? ICPC-2-DK er den danske standardklassifikation til brug i almen praksis og tillige den opdaterede udgave af Udvidet dansk ICPC. Kernen i Udvidet dansk ICPC var ICPC-1 og tilsvarende er grundlaget for ICPC-2-DK den oversatte internationale udgave af ICPC-2. ICPC-2-DK er mere omfattende end den oversatte ICPC-2, idet den omfatter mapning til ICD-10 i SKS, som så vidt det er muligt følger den international standard, et nyrenoveret alfabetisk indeks, inklusionskriterier og krydsreferencer samt et HOKUS register. ICD-10- ICPC kapitelregisteret erstattes af et ICD-10-ICPC-2 register, der gør det muligt at konvertere importerede ICD-10 diagnoser til ICPC-2 koder. 2 BEGREBER OG FORKORTELSER I dette kapitel er der en summarisk beskrivelse af udvalgte begreber og forkortelser i tabelform Falkø E, Bentzen N. International klassifikation for den primære sundhedstjeneste. 2. udgave. ICPC-2. København: Lægeforeningens forlag, 2003 ISBN: Schroll H, Støvring H, Kragstrup J. Forskelle i praktiserende lægers anvendelse af International Classification for Primary Care-diagnoser. Ugeskr. Læger 2003;165: Side 14 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

15 2.1 Begreber Begreber Anamnese Diagnose Diagnosekode Diagnosesøgningsvindue Epikrise Beskrivelse definition Den del af en sygehistorie, som oplyses af patienten selv eller patientens pårørende, om tidligere eller nuværende lidelse, bl.a. også patientens subjektive symptomer, dvs. de iagttagelser patienten selv eller pårørende har gjort. En manifest eller potentiel sundhedsrelateret tilstand udtrykt på grundlag af en faglig vurdering, som er afgrænset i tid og vedrørende en konkret patient. Klassificeret betegnelse for en diagnose. Et pop-up vindue, som viser tidligere forløbs- og kontaktdiagnoser i en alfabetisk liste sorteret efter ICPC koderne. Kort sammendrag af en patients sygehistorie og indlæggelsesforløb. Epikrisen sendes kort tid efter patientens udskrivelse til patientens praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten. Det er epikrisens formål at sikre, at alle lægefagligt relevante oplysninger vedr. patientens indlæggelse videregives til de relevante sundhedsprofessionelle personer med henblik på at sikre patientens videre behandlingsforløb. Dette gælder også, når der har været tale om en kort kontakt med sygehusvæsenet samt præhospital lægelig undersøgelse eller behandling. Epikrisediagnose(r) Den eller de diagnose(r), som står anført på epikrisen. Forløbsdiagnosen Den diagnose som bedst karakteriserer et kontaktforløb over tid. Forløbsprofil To eller flere forløbsdiagnoser som sammenknyttes, og hvor en af forløbsdiagnoserne fremhæves som overskrift for alle forløbsdiagnoserne. Forløbsvindue Vinduet, hvori forløbsdiagnoser og forløbsprofiler står anført. Henvisningsdiagnosevindue Feltet, hvor henvisningsdiagnoser står anført i EPJ. Hovedterm Den vigtigste af de synonyme termer = diagnosen Klassifikation Et system med orden efter bestemte principper bestående af hierarkisk opbyggede klasser inden for et fagområde, som er en- Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 15 af 98

16 tydigt og udtømmende. Kliniker Enhver sundhedsprofessionel, som beskæftiger sig med den kliniske proces vedrørende den enkelte patient. En kliniker kan være en læge, en sygeplejerske, en fysioterapeut, en ergoterapeut, en psykolog og en kiropraktor. Klinisk proces Den problemløsende metode for sundhedsfagligt arbejde bestående af vurdering, planlægning, udførelse og observation. Kontakt Møde mellem sundhedsprofessionel og patient. Kontaktdiagnose Den diagnose som bedst beskriver den sundhedsrelaterede tilstand ved ét helbredsproblem i det konkrete møde mellem sundhedsprofessionel og patient. Kontaktdiagnosen kan være en forløbsdiagnose. Kontaktdiagnosevindue Feltet, hvor kontaktdiagnoser står anført i EPJ. Konverteringsvindue Et pop-up vindue, som viser en ICPC diagnose og de valgte ICD-10 diagnoser, den kan udspecificeres med. Obsolet diagnose Betegnelse for en diagnose, hvis ICPC/ICD- 10 kodekombination er udgået i den nyeste ICPC-DK version. Profildiagnosen Den udvalgte forløbsdiagnose i forløbsprofilen som bedst karakteriserer denne. Rubrik Betegnelse for et begreb, der er repræsenteret ved en ICPC kode. Rubrikoversigt Et pop-up vindue, som omfatter konverteringsvinduet suppleret med inklusionskriterier. Term Faglig betegnelse, som er udtryk for et begreb inden for et fagområde. Terminologi Samling af termer som refererer til begreber inden for et fagområde som f.eks. almen medicin 14. Tillægstekst Supplerende tekst efter en diagnose som kvalificerer denne. Tabel 1 - Definition af begreber 14 Wonca - Dictionary of General/Family Practice. Niels Bentzen Hæftet. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning ISBN: / Side 16 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

17 2.2 Forkortelser Emne DAK-E DSAM EPJ PLO ICPC WHO WHO - FIC WICC Wonca Forklaring Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Dansk Selskab for Almen Medicin Elektronisk Patient Journal Praktiserende Lægers Organisation International Classification of Primary Care World Health Organization WHO Family of International Classifications Wonca International Classification Committee World Organization of Family Doctors Tabel 2 - Anvendte forkortelser 3 FORMÅLET MED ICPC-2-DK 3.1 Domænet Almen Medicin Et overordnet mål for sundhedsvæsenet er at give en god, sikker og rettidig patientcentreret diagnostik. Almen praksis er indgangen til sundhedsvæsenet i Danmark og patienten henvender sig ofte med udifferentierede, diffuse symptomer. Der er ret stor sandsynlighed for, at patienten er rask i modsætning til de patienter, der henvises og visiteres til videre udredning og behandling på sygehusene. Imidlertid er det vigtigt, at en patients helbredsproblem kan registreres og følges under udredningen ( watchful waiting ). Ofte forsvinder patientens symptomer spontant, men i nogle tilfælde ender helbredsforløbet med en specifik sygdom. ICPC-2-DK kan håndtere dette forløb. Klassifikationen har en enkel opbygning med store rummelige ICPC rubrikker over de hyppigste henvendelsesårsager og diagnoser samtidig med, at der er mulighed for yderligere specificering med ICD-10. Ved på denne måde at kunne rubricere det alment medicinske sygdomsmønster, opfylder ICPC-2-DK det grundlæggende formål, nemlig at kunne klassificere domænet almen medicin. 3.2 Målgruppen Den samlede målgruppe indbefatter hele primærsektorens sundhedsprofessionelle læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og farmaceuter. Som udgangspunkt retter ICPC-2-DK sig mod anvendelse i almen praksis, hvor brugerne er alment praktiserende læger, uddannelseslæger, praksissygeplejersker og lægesekretærer. I Danmark findes alment praktiserende læger i ca praksis. 3.3 Brugervenlighed Tempoet i almen praksis er ofte hurtigt og præget af korte konsultationer. Et brugervenlig EPJ system er derfor afgørende for om ICPC-2-DK bliver en succes. Som eksempel kan nævnes, at brugeren kun skal indtaste de første få bogstaver af en term, udvælge det ønskede ord, hvorefter en diagnose kan ses på journalen. Brugeren behøver ikke at vide, hvilke koder der gemmes i EPJ systemet. Dynamisk uddrag af journalen Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 17 af 98

18 skal være let at vise på skærmen eller som udskrift. De bagvedliggende diagnosekoder tjener som ordensprincip for den ønskede sortering og søgning. 3.4 Vigtige målsætninger for ICPC-2-DK Mere konkret skal ICPC-2-DK: kunne understøtte det kliniske arbejde ved at strukturere helbredsproblemer udtrykt ved et navn og en kode 15. Næst efter patienten er diagnosen midtpunkt for de kliniske overvejelser og tiltag. Den er en kompression af faglig viden og erfaring, som sammenfatter sygdomsbilledet og dets forløb. De praktiserende læger giver udtryk for, at det er fagligt givende at blive tvunget til at samle og udtrykke patientens helbredstilstand i form af en diagnose. lette og forenkle journalskrivningen. En diagnose er et nøgleord for lægens forestillinger om helbredsproblemet, og diagnosen kan ofte gøre notaterne kortere, uden at det går ud over den nødvendige information. Hvis man f.eks. anfører R72 Streptokokfaryngit, er det underforstået, at testen for betahæmolytiske streptokokker var positiv, og at der både anamnestisk og objektivt var tegn på infektion i svælget, idet diagnosen skal opfylde inklusionskriterierne. skabe overblik i journalen, som uden et ordensprincip let bliver kaotisk Ved selekteret søgning gøres journalen dynamisk. Via diagnosekoden fremfindes de dele af journalen, der er relevante for det aktuelle helbredsproblem. ICPC-strukturen har foruden organkapitlerne en opdeling i kategorier: symptomdiagnoser, infektionssygdomme, svulster, skader, medfødte misdannelser og anden sygdom. Disse inddelinger giver mulighed for relevante sorteringer, f.eks. kroniske sygdomme. navngive samtlige helbredsproblemer, som den sundheds-professionelle konstaterer i mødet med patienten. ICPC-2-DK med specificerede ICD-10 diagnoser dækker bredt, hvad der er relevant for almen praksis. Udover at kunne kode de hyppigste helbredsproblemer, er klassifikationen smidig nok til også at rumme sjældne sygdomsbilleder, uden at man mister overblikket. Et eksempel er den neurologiske lidelse N99 Mb. Huntington. Selv om der kun findes én patient i hele lægens praksis med denne lidelse, er det vigtigt for lægen, at kunne benævne lidelsen ved dens rigtige navn i stedet for at anbringe den i en brokkasse N99 Neurologisk sygdom IKA. supplere diagnoser med en lokalisation, f.eks. en region på kroppen eller tilføje et begreb som akut/kronisk, medialt/lateralt med flere. Det er ikke uvæsentligt, hvor et givent sår befinder sig eller om det er højre eller venstre ben, der skal amputeres Schroll H, Falkø E. Hvorfor skal vi diagnosekode i almen praksis? Ugeskr Læger 2002; 164: Lauritzen KM. Kodning mindsker kaos i den elektroniske patientjournal Ugeskr Læger 2001; 163: Clemmesen I. Det er for besværligt - at lade være Ugeskr Læger 2001; 163: Side 18 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

19 bidrage til beslutningsstøtte og standardplaner ud fra ICPC diagnosen. ICPC koden fungerer i EPJ som et hyperlink ved hjælp af linkmodulet 18. Ved et tastetryk fås adgang til relevant klinisk information vedrørende helbredsproblemet (henvisningsvejledninger, ventetider, kliniske vejledninger, patientinformation) uden først at skulle igennem et hierarkisk opbygget søgesystem med irrelevante hits. På Sundhed.dk findes Norsk Elektronisk Lægehåndbok (NEL), hvor opslag kan ske direkte med ICPC koder. Anvendelsen af NEL bliver i 2008 suppleret/erstattet af en dansk udgave Sundhedsvæsenets ehåndbog (SeH). Det planlægges ligeledes, at ICPC-2-DK også skal initiere beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination i form af behandlingsspecifikke informationer, der knyttes direkte til ordinationen 19. bidrage til kvalitetsudvikling 20, forskning 21 og undervisning i almen praksis. ICPC-2-DK indgår som et vigtigt element i kvalitetsudvikling for almen medicin. Det gælder både internt i praksis og når data behandles eksternt uden for praksis 22. Internt i de fleste EPJ systemer kan der foretages simple journal- udtræk 23 af patienter med en bestemt diagnose. Disse patientgrupper kan gennemarbejdes i forbindelse med undervisningen i praksis, risikostratificering 24 eller kvalitetssikring ud fra andre perspektiver. Eksternt fra kan udtrækkes diagnoser med relaterede indikatorer fra EPJ. Data overføres med datafangstmodulet (4.9) til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD), og tilbagemelding vil senere kunne ske til den ansvarlige læge. Denne funktion indbefatter også audit, idet auditskemaet bliver udløst af en diagnose. Endelig giver ICPC-2-DK via datafangst og DAMD mulighed for forskning, f.eks. kontaktmønsterundersøgelser og overvågning af sygdomsforekomst (Sentinelregistrering) 25. kommunikere med sekundærsektoren og kommunerne. Mapningen mellem ICD-10 og ICPC kvalificerer kommunikationen til den øvrige sundhedssektor. Ved henvisning af en patient fra almen praksis sendes en diagnosetekst til et sygehus. Denne diagnosetekst er forsynet med en ICD-10 kode og indgår i den videre håndtering af patienten. Når data kommer tilbage bliver udskrivningsdiagnoserne mappet med ICPC koder. Herved er der skabt et grundlag for sammenhængende patientforløb i sundhedssektoren. Almen medicin er centralt placeret i behandlingen af kroniske sygdomme, hvor den tværsektoriel Schroll H. Søgning i informationsdatabaser ud fra en ICPC-diagnose, genereret af lægens journalsystem. Rapport udgivet af PLO og DSAM Danske Regioner. Patienternes sundhedsvæsen juni 2007 side 36 Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis Schroll H. Metoder til registrering og analyse af diagnoseklassificerede kontaktforløb i almen praksis. København: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 2001 Falkø E, Kragstrup J, Bentzen N, Schroll H. Kvalitetsudvikling i almen praksis ved brug af diagnoseklassifikationen Udvidet dansk ICPC i den elektroniske patientjournal. Ugeskr Læger 2002; 164; Dydensborg CB, Krabbe T. Komplians hos hypertensionspatienter undersøgt ved hjælp af medicinprofilen på sundhed.dk Ugeskr Læger 2007;169(50):4347 Vedsted P, Olesen F. Kronikermodellen og risikostratificering. Månedsskr.Prakt.Lægegern 2006; 84: Schroll H. Sentinel datafangst. Practicus; Oktober Kravspecifikation for ICPC-2-DK Side 19 af 98

20 le forløbsdiagnose er omdrejningspunktet. Forløbsydelsen for diabetes mellitus er et aktuelt eksempel. indeksere faglig information som er relevant for primærsektoren. Det faglige indhold for almen medicin er i udstrakt grad kategoriseret ud fra ICPC. F.eks. er Månedsskrift for praktisk lægegerning 26 og Medibox s indholdsfortegnelse 27 opbygget efter ICPC-strukturen. Sundhed.dk og regionernes sundhedsforvaltninger, eksemplificeret med VISINFO 28, har adopteret klassifikationen til brug for indeksering af deres dokumenter. vedligeholde og videreudvikle klassifikationen. DAK-E 29 er ansvarlig for denne opfølgning. I ICPC-2-DK pakken er der materiale som befordrer opdateringen fra Udvidet dansk ICPC til ICPC-2. I Wonca International Classification Committee. (WICC) 30 arbejdes der nu med næste ICPC-udgave: ICPC-3. DSAM 31 er repræsenteret i denne komité. 4 IT MED RELATION TIL ALMEN PRAKSIS I SUND- HEDSSEKTOREN 4.1 National strategi for digitalisering af Sundhedsvæsenet Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet er udarbejdet af Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) 33. Digitalisering omfatter hele sundhedsvæsenet og skal give øget effektivitet, bedre sikkerhed og bedre muligheder for patienter og borgere for at tage ansvar for egen sundhed og behandling. Visionen har en række målsætninger: Borgeren og patienten som et aktiv Kvalitet, forskning og læring Sammenhæng ved hjælp af sikker kommunikation Forebyggelse og behandling Sundhedsvæsenet som en attraktiv arbejdsplads Effektiv ressourceanvendelse Den elektroniske kommunikation af data i sundhedsvæsenet skal udvikles i faser, så mere komplicerede projekter bygger på resultatet af mindre komplicerede projekter Friborg S, Schroll H, Eriksson T. Den praktiserende læge og DAK-enheden. Practicus; Marts Fælles organisation dannet af staten, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Side 20 af 98 Kravspecifikation for ICPC-2-DK

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Diagnosekodning i forbindelse med Sentinel

Diagnosekodning i forbindelse med Sentinel Vejledning til: Diagnosekodning i forbindelse med Sentinel EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

DAK-E s historie. - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst

DAK-E s historie. - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst DAK-E s historie - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst af Henrik Schroll, pensioneret chef for DAK-E (www.dak-e.dk) I midten

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

Sundhedsinformatik i klinisk praksis Sundhedsinformatik i klinisk praksis RedigeR et af Lone W IThen e rdmann Jura It-sikkerhed Bioinformatik Kliniske informationssystemer Telemedicin Kvalitetsudvikling Sundhedsinformatik informationskompetence

Læs mere

Mit skrivebord XMO indeholder et mit skrivebord, der viser status for brugerens arbejdsopgaver den pågældende dag.

Mit skrivebord XMO indeholder et mit skrivebord, der viser status for brugerens arbejdsopgaver den pågældende dag. XMO præsentation Sundhedssektoren stiller stadig stigende krav til planlægning, kvalitetssikring og dokumentation af patientbehandlingen. Sundhedssektoren ændrer sig, og vi følger med. Hvordan sikrer vi

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 11. august 2014 OBS at denne vejledning ikke er opdateret i forhold til pop-uppers udseende og hvilke data, der indsamles!

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

ÆSKULAP Danmarks største system til den primære sundhedssektor! ÆSKULAP Windows. altid i front!

ÆSKULAP Danmarks største system til den primære sundhedssektor! ÆSKULAP Windows. altid i front! ÆSKULAP Danmarks største system til den primære sundhedssektor! ÆSKULAP Windows altid i front! Velkommen til ÆSKULAP Windows - her behøver du ikke mus..! ÆSKULAP Windows er den komplette windows-version

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Henvisninger. Kom godt i gang med: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring

Henvisninger. Kom godt i gang med: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Kom godt i gang med: Henvisninger EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service Desk: 96 23 51 11 - www.egdatainform.dk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

kvaliteten i den danske lægevagtsordning

kvaliteten i den danske lægevagtsordning kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Kvaliteten i den danske lægevagtsordning Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Journalen, der skal kunne det hele

Journalen, der skal kunne det hele Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Anbefalinger... 4 1.2 Datahjælp... 4 1.3 Brugerindstillinger... 5 2 Generel funktionalitet... 6 2.1

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Søge- og Rapportmodul i DPSD2

Søge- og Rapportmodul i DPSD2 Kontakt Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent Tel. +45 7843 8702 Mob. +45 30463676 Mail: Anna.Marie.Fink@vest.rm.dk Jeanette Henriksen Kvalitetskonsulent Tel. +45 7843 8704 (lokalt 38 704) Mob. +45 3046 3677

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

WinPLC Lynmanual V1.1 december 2012

WinPLC Lynmanual V1.1 december 2012 WinPLC Lynmanual V1.1 december 2012 Indholdsfortegnelse 01. WinPLCs opbygning... 3 02. Patientsøgning... 4 03. Notater... 5 04. Diagnoser... 6 05. Medicinkort... 7 06. Paraklinisk... 11 07. Regninger...

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Indlæsning af tilskud fra UVM

Indlæsning af tilskud fra UVM Indlæsning af tilskud fra UVM Brugervejledning version 1.0 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Download bogføringskladde fra brevportalen... 3 Gem regneark på din arbejdsplads... 3 Bearbejdning

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere