på ret kurs Finansforbundets forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark

Transkript

1 på ret kurs Finansforbundets forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene, i virksomhederne og rundt om middagsbordene. Krisen har i den grad sat den finansielle sektor i fokus og det har langt fra altid været for det gode. Krisen har blotlagt nogle problemer, som det er nødvendigt at tage hånd om. Og det skal gøres nu. Derfor går Finansforbundet gerne foran i en reform af den finansielle sektor, som kan udstikke den rette kurs for fremtiden. Nøgleordene er bedre regulering, mere åbenhed og gennemsigtighed, et koordineret og stærkere tilsyn med de finansielle virksomheder og markeder, og ikke mindst kvalitet og sikkerhed i rådgivningen. Finansforbundet hilser derfor den europæiske og globale reformdagsorden velkommen. Tværnational koordinering og regulering er tvingende nødvendigt for en sektor, der er indbegrebet af globaliseringen. Der er dog stadig brug for at supplere de globale initiativer med nationale tiltag, og der er ingen grund til at vente. Derfor ønsker Finansforbundet at stille skarpt på de udfordringer, der er nødvendige at tage fat på gennem regulering af den finansielle sektor i Danmark. kunderådgivning Finansforbundet har længe været optaget af at bevare kvaliteten af den rådgivning, der gives i den finansielle sektor. Finansforbundet mener, at kunderne har krav på god rådgivning. Og vi mener også, at rådgiverne har krav på at kunne give den. Forbrugersikkerheden er helt essentiel i forholdet mellem rådgiver og kunde. Derfor skal det selvfølgelig udløse en erstatning, når kunder får medhold i en klage i Pengeinstitutankenævnet, og bankerne skal forpligtes til at følge ankenævnets afgørelser. Finansforbundet har gennemført undersøgelser blandt privatkunderådgivere og investeringsrådgivere, der viser, at rådgivningens kvalitet afhænger af adgangen til løbende information og uddannelse samt arbejdets organisering. Det er overordnet ledelsens ansvar, at rammerne for rådgivningen er i orden, og at rådgiverne er klædt på til at kunne rådgive om bankens produkter.

2 På ret kurs / Finansforbundet / oktober 2009 / 02 Finansforbundet foreslår derfor Der indføres en certificering af finansiel rådgivning, således at rådgivning af privatkunder skal foretages af en rådgiver med kompetencer på niveau med European Financial Adviser. Alle strukturerede investeringsprodukter, der udbydes til salg af finansielle virksomheder skal indeholde en varedeklaration. Varedeklaration skal udarbejdes af en instans, der eksempelvis kan være sammensat af Finanstilsynet, Forbruger - rå det og Finansrådet. Deklarationen skal indeholde en rating af produktets kompleksitet og produktets risiko samt en beskrivelse af, hvilken kundetype produktet primært vil være rettet mod. Der indføres transparens i priserne på produkterne i den finansielle sektor. Det skal være synligt for kunderne, hvilke aftaler den finansielle virksomhed har om produktsalg f.eks. provision. Bankerne forpligtes til at betale erstatning til kunderne, når Pengeinstitutankenævnets kendelse giver kunden medhold i klagen. Ledelse Ansvaret for, hvordan en virksomhed påvirkes af og ikke mindst kommer igennem krisen, hviler til syvende og sidst på bestyrelsens skuldre. Hvis den daglige ledelse har været for dårlig til at håndtere krisen, har bestyrelsen også svigtet. Forandringshastigheden og kompleksiteten i den finansielle sektor samt sektorens samfundsmæssige betydning stiller yderligere krav til bestyrelsens kompetencer i en finansiel virksomhed. Bestyrelsen skal i årsrapporten beskrive kompetencerne i bestyrelsen i forhold til virksomhedens strategiske udfordringer, samt hvordan virksomheden arbejder med udvikling af kompetenceniveauet i bestyrelsen. På dette grundlag skal generalforsamlingen sikre sig, at bestyrelsen har de rette kompetencer i forhold til de brancher, segmenter og geografiske markeder, som virksomheden er forretningsmæssigt involveret i.

3 På ret kurs / Finansforbundet / oktober 2009 / 03 Aflønning Vi skal holde fast i, at lønforholdene i sektoren fortsat aftales gennem de kollektive overenskomster, som er en helt central del af den danske aftalemodel. Det bør derfor sikres, at initiativer fra EU-kommissionen i form af direktivforslag ikke ændrer i dette grundlæggende fundament. Aflønningen af medarbejdere i penge- og realkreditinstitutter sker på grundlag af de overenskomster, som Finansforbundet indgår med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Der er fuld åbenhed om disse overenskomster, og de bygger på en lønpolitik, hvor variable, præstationsafhængige lønelementer såsom bonusordninger ikke indgår. Salgsprovisioner til kunderådgivere i en bank, en sparekasse eller et realkreditinstitut er ikke, som det ofte fremstilles i pressen, et udbredt fænomen. Salgsprovisioner for disse medarbejdere indgår ikke i aftaler, vi har indgået, og de findes alene i stærkt specialiserede nichebanker eller i centrale handelsfunktioner. De findes ikke i rådgivnings- og salgsfunktioner over for almindelige privatkunder. Derimod bør der ses nærmere på incitamentsstrukturen og åbenheden omkring ledelsernes optionsprogrammer. Optionsprogrammer til topledelsen skal baseres på langsigtede incitamenter. Der skal være fuld åbenhed overfor repræsentantskab og generalforsamlinger om, hvilke incitamenter bestyrelsen har opstillet for direktionen. Tilsyn Finanskrisen har sat fornyet fokus på effektivt tilsyn og kontrol med banker og andre finansielle virksomheder. Et effektivt tilsyn handler blandt andet om at blive bedre til at holde styr på risici og til at sikre, at krisesignaler opfanges i tide. Det er positivt, at Finanstilsynet har fået tildelt ekstra ressourcer via bankpakkerne, men ressourcerne skal allokeres mest optimalt i forhold til det øgede behov for risikostyring. Finanstilsynet skal fokusere stærkere på strategiske og operationelle risici i den finansielle virksomhed, og Finanstilsynet skal til stadighed have kompetencer på risikoområdet.

4 På ret kurs / Finansforbundet / oktober 2009 / 04 De pligtige revisionsudvalg afskaffes, og der nedsættes i stedet risikoudvalg, hvori formanden skal have indsigt i risikostyring af finansiel virksomhed. Finanstilsynet skal i højere grad træde ind i rollen som konsulent for bestyrelserne herunder kunne agere som sparringspartner for bestyrelserne. Finanstilsynet udarbejder efter virksomhedsbesøg en rapport til generalforsamling/repræsentantskab, der bredt set giver et billede af tilstand og udfordringer for virksomheden, således at generalforsamlingen/repræsentantskabet har mulighed for at gå i dialog med virksomhedens ledelse og vurdere kompetencesammensætningen i bestyrelsen. Bankpakkerne Da Finanskrisen brød ud i Danmark i 2008, måtte lovgiverne på samme måde som i andre lande træde til med støtteforanstaltninger. Det danske resultat af bankpakkeforhandlingerne blev et bredt forlig, der vidnede om fornuftigt politisk håndværk og en understregning af sektorens samfundsmæssige betydning. Bankpakke 1 var en forsikringsordning, hvor bankerne betaler en præmie til staten. Nogle banker har betalt præmien med aktier, og derfor er staten nu aktionær i en række danske banker, hvilket grundlæggende er stik imod regeringens egne erklæringer om ikke at ville drive bankvirksomhed. Derfor er det naturligvis også nødvendigt at lægge en exit-strategi for, hvordan man afvikler engagementet igen. Bankpakke 2 er en foranstaltning, der er sat i verden for samfundets skyld. Bankerne låner penge, der forrentes og tilbagebetales, og bankerne skal offentligt redegøre for udlånspolitik og udvikling. Det betyder også, at der generes et statsligt overskud fra bankpakke 2, som eksempelvis kunne kanaliseres over i en vækstfond, der anvendes til iværksættervirksomheder og til eksportstøtteordninger. Forbud mod udbyttebetaling ophæves. Dermed sidestilles aktieselskaber med garantsparekasser, da det nuværende forbud ikke gælder renteudbetaling på garantkapitalen hos sparekasserne. Der etableres et statsligt selskab, hvori statens aktier i finansielle virksomheder placeres. Det statslige selskab etableres med en professionel bestyrelse, der varetager statens interesser i investeringen, og der udarbejdes en exit-strategi.

5 På ret kurs / Finansforbundet / oktober 2009 / 05 Beskatning Finansforbundet mener, at den finansielle sektor skal bidrage til samfundet på linje med alle andre. I EU er finansielle tjenesteydelser stort set fritaget for moms af tekniske årsager. I Danmark og Frankrig har staten i stedet valgt at pålægge den finansielle sektor en lønsumsafgift, der reelt er en skat på arbejdskraften. Det kan få virksomhederne til at spekulere i at skære ned i antallet af medarbejdere eller flytte arbejdsopgaver til udlandet. Lønsumsafgiften er et isoleret dansk/fransk fænomen, der ikke kendes i de øvrige EU-lande eller resten af verden. Lønsumsafgiften afskaffes og erstattes af en omsætningsafgift. Omsætningsafgiften beregnes af netto rente- og gebyrindtægter og skal niveaumæssigt svare til lønsumsafgiften.