Studieordning for. Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning. Maj 2009

Transkript

1 Studieordning for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Maj

2 Indledning Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisninger en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem for voksne. Uddannelsen udbydes med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne nr af 29. august Uddannelsen udbydes efter bekendtgørelse af lov om åben uddannelse nr. 939 af 22. september 2008 og Lovbekendtgørelse om Danmarks Evalueringsinstitut nr. 775 af 10. august Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelsen om videregående voksenuddannelse inden for sundhed, pædagogik og forvaltning godkendt nr af og Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (juli 2008). Den er gældende for alle institutioner, som er godkendt af undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Kap. 1: Uddannelsen og dens sigte Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning er en er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse). Uddannelsen har til formål at kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau samt at bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Kap. 2: Opbygning og omfang samt betegnelse Akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS - point. Uddannelsen er et modulopbygget profilforløb med i alt seks moduler, som hver svarer til 10 ectspoint: Tre obligatoriske fagmoduler o Didaktik og undervisningsmetoder o Underviserrollen i forandring o Læring og deltagerforudsætninger Ét valgfrit fagmodul: o Voksenliv og læring o Ungdomsliv og læring o Uddannelses- og karrierevejledning Et obligatorisk speciale: o Studier i praksisfeltet 2

3 Et obligatorisk afgangsprojekt Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den er påbegyndt. Institutionen kan ved usædvanlige forhold dispensere herfra. Den, der har gennemført de 4 fagmoduler efter denne studieordning, har ret til at anvende betegnelsen Humanom i ungdoms- og voksenundervisning. Den engelske betegnelse er Academy Foundation (AF) Degree in Youth- and Adult Education. Den, der har gennemført Akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning (6 moduler) har ret til at anvende betegnelsen AU (akademiuddannet). Den engelske betegnelse er Academy profession (AP) Degree in Youth- and Adult Education Kap. 3: Adgangskrav Følgende uddannelser giver adgang til Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning: Relevant erhvervsuddannelse Relevant grunduddannelse for voksne (GVU) Gymnasial uddannelse Relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående Ansøgere skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionerne kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger der kan sidestilles hermed. Kap. 4: Læringsudbytte for uddannelsen Den studerende skal opnå kompetencer til at varetage, begrunde og udvikle undervisning og anden ungdoms- og voksenpædagogisk virksomhed. Uddannelsen skal desuden bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Dette opnås ved at den studerende gennem integration af praksis erfaring og udviklingsorientering får: Har udviklingsbaseret viden om undervisning af hhv. unge og voksnei praksis og viden om centrale teorier og metoder. Har forståelse for hvad det vil sige, at være professionel i udøvelsen af underviser-erhvervet Har forståelse af undervisning i praksis herunder undervisning af forskellige målgrupper Kan anvende centrale undervisningsmetoder og - redskaber Kan tilpasse undervisningsmetoder og og redskaber til forskellige målgrupper Kan iagttage, vurdere og formidle problemstillinger fra undervisningspraksis og foreslå og vælge mellem løsningsmuligheder Kan beskrive og drøfte temaer og problemstillinger fra den praktiske undervisning med elever og kollegaer 3

4 Kan medvirke til udvikling af egen undervisningspraksis Kan deltage i fagligt - og tværfagligt samarbejde internt og eksternt Kan samarbejde med virksomheder om udvikling af uddannelse Kap. 5a: Læringsmål og indhold for de obligatoriske moduler Didaktik og undervisningsmetode Har viden om pædagogiske og didaktiske teorier og deres anvendelse indenfor ungdoms- og voksenpædagogisk praksis Har forståelse af hvorledes pædagogiske/didaktiske teorier og metoder anvendes indenfor forskellige undervisningsmæssige kontekster/praksisser Kan formidle praksisnære ungdoms- og voksenpædagogiske problemstillinger Kan planlægge og gennemføre undervisningsforløb i praksis og træffe valg om mål, indhold, undervisnings- og organiseringsformer Kan anvende og vurdere brugen af IT og andre medier i undervisningspraksis Kan justere og evaluere undervisningsforløb i praksis Kan udvikle egen undervisningspraksis Kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring udvikling af undervisning i praksis Kan varetage koordinerende funktioner i relation til undervisningsforløb o Pædagogiske og didaktiske teorier og begreber o Undervisningsplanlægning og undervisningsmetodik o Design af lære- og undervisningsmiljøer o IT og medier i undervisning o Kommunikationsteori og kommunikationsøvelser Underviserrollen under forandring 4

5 Har viden om samfundsmæssige forandringsprocesser, kulturel udvikling og uddannelsespolitiske reformbevægelsers betydning for ungdoms- og voksenpædagogisk arbejde Har viden om forventninger og dilemmaer og ift. underviserrollen i et moderne samfund og i forskellige undervisningsmæssige kontekster Har forståelse for forskellige kompetencebegreber og kompetenceudviklingsstrategier, deres anvendelse og betydning i forskellige undervisningsmæssige kontekster Kan udvælge og anvende underviserpositioner og -opgaver afhængig af den undervisningsmæssige kontekst Kan formidle problemstillinger vedrørende. egen underviserprofession Kan udvikle egen underviserrolle Kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om pædagogisk udvikling o Forandringsprocesser i det moderne samfund o Modernisering og kulturel udvikling o Teamsamarbejde og teamlæring o Teorier om kompetencebegrebet o Begreber om lærerrollen i henholdsvis undervisnings- og vejledningssituationer. Læring og deltagerforudsætninger Har viden om og forståelse af læringsteorier og disses betydning for tilrettelæggelse af undervisning inden for det ungdoms- og voksenpædagogiske område. Har viden om, hvad psykologiske, sociale og kulturelle faktorer betyder for deltageres læring. Har viden om og forståelse af diversiteten i deltageres forventninger og holdninger til læring i uddannelse og arbejde. Kan varetage undervisning med baggrund i læringsteorier og deltagerforudsætninger Kan udvikle sin undervisning i lyset af forståelse af læreprocesser og deltagerforudsætninger Kan koordinere læreprocesforløb i praksissammenhæng med forståelse for læringsteorier og deltagerforudsætninger 5

6 o Unges og voksnes kultur- og livsverden, herunder forskellige holdninger til uddannelse og arbejde o Unges og voksnes psykologi og livsudvikling o Nyere læreprocesteori. o Kognitionspsykologi viden om hukommelse og problemløsning. Kap. 5b: Læringsmål og indhold for de valgfrie fagmoduler Voksenliv og læring Har viden om voksnes læring i forskellige kontekster herunder formelle og uformelle læringsrum Har viden om livslang læring herunder realkompetencevurdering Har forståelse for voksnes læring i forhold til livslange læreprocesser i forskellige kontekster. Kan anvende IT og elektroniske medier til understøttelse af voksnes læring. Kan varetage undervisning i forhold til voksnes kompetencer og kontekster Kan varetage undervisning ved hjælp af elektroniske medier. Kan deltage i faglige og tværfaglige samarbejder vedrørende voksnes læring. Kan udvikle egen underviserrolle i forhold til livslang læring og voksnes læring o Læringsrum, hverdagslæring, skole- og uddannelseslæring, læring i arbejdslivet og net-baseret læring o Voksenpædagogiske teorier o Kompetenceudvikling og design af kompetenceudviklingsmiljøer o Elektroniske medier i en undervisnings- og læringssammenhæng Ungdomsliv og læring Har viden om unges til - og fravalg af uddannelse. Har viden om fastholdelsesproblematikker. 6

7 Har viden om unges brug af IT og andre elektroniske medier. Har forståelse af begreber om ungdomsliv, socialisering og identitetsudvikling, herunder diversiteten i ungegruppen : Kan anvende og vurdere brug af IT og andre elektroniske medier Kan tilrettelægge og udføre undervisning for grupper af unge med forskellige behov og lærringsforudsætninger Kan indgå i tværfagligt samarbejde om og med unge Kan udvikle egen underviserrolle i forhold til unges identitesudvikling og læring o Ungdomsliv, socialisering og identitetsudvikling i det moderne samfund o Anerkendende pædagogik, inklusion og den rummelige skole o IT og medier der understøtter unges læring o Tværkulturel pædagogik. Fastholdelse i en pædagogisk sammenhæng Uddannelses- og karrierevejledning Har viden om uddannelses- og karrierevejledning i forskellige kontekster og for forskellige målgrupper Har viden om væsentlige vejledningsteorier og metoder og deres anvendelsesmuligheder i vejledningspraksis Kan forstå og vurdere vejledningsfaglige problemstillinger herunder etiske problemstillinger Kan formidle vejledningsfaglige problemstillinger Kan planlægge og gennemføre vejledningsforløb i praksis Kan udvælge og anvende vejledningsmetoder i praksis Kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af vejledningsfaglige problemstillinger Kan udvikle egen vejlederrolle og vejledningspraksis 7

8 o Vejlednings- og karrierevalgsteori o Metoder i vejledningsarbejdet o Etiske principper for vejledning og vejledere o Kommunikationsteori og metode o Livslang læring og kompetencebegreber. o Uddannelsessystemets indretning og funktionsmåde Undervisnings- og arbejdsformer Modulets temaer introduceres ved teoretiske oplæg og gruppearbejde. Der arbejdes med øvelser, video og videoanalyse. Kap. 5c: Læringsmål og indhold specialemodulet Specialemodul: Studier i praksisfeltet Har viden om teorier om organisationers struktur, kultur og ledelse med betydning for de pædagogiske muligheder i organisationen Har viden om teorier om forandringsprocesser i organisationer Har forståelse for projektudvikling og pædagogiske udviklingsprocesser Kan indhente relevante data på en etisk forsvarlig måde Kan undersøge egen praksis og vurdere resultaternes betydning for pædagogisk udvikling Kan formidle problemstillinger fra egen praksis Kan deltage i tværfaglige udviklingsprocesser på organisationsniveau Kan igangsætte og lede et mindre pædagogisk forsøgs- udviklingsarbejde o Undersøgelsesmetoder og designs o Begreber om uddannelsesinstitutioner og læringsmiljøer som organisation og kultur. o Projektudvikling og projektledelse o Udviklings- og forandringsmodeller Kap. 5d: Læringsmål, indhold og arbejdsformer for afgangsprojektet 8

9 Læringsmål Har teoretisk, praktisk og udviklingsbaseret viden om læreprocesser og undervisning af henholdsvis. unge og voksne Har viden om uddannelsesmæssige og samfundsmæssige forhold der knytter sig til egne praksisnære problemstillinger i undervisningen Har forståelse af faglige begreber og metoder i relation til undervisning og de opgaver, der udspringer heraf Kan anvende centrale undervisningsmetoder og værktøjer Kan vurdere problemstillinger fra en undervisningspraksis og opstille fagrelevante løsningsforslag samt kan formidle disse til kollegaer og samarbejdspartnere Kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde og udviklingsarbejde i forbindelse med undervisning og læring Kan identificere egne læringsbehov og i tilknytning hertil udvikle egen undervisningspraksis og profession Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling. Emnet skal knytte sig til uddannelsens indhold som helhed og inddrage teorier og metoder, den studerende har arbejdet med i uddannelsens øvrige moduler. Den studerende modtager vejledning og undervisning i tilknytning til afgangsprojektet Kap. 6. Undervisnings- og arbejdsformer I undervisnings- og arbejdsformerne inddrages de studerendes erhvervserfaring og kompetence og undervisningen tilrettelægges så der kan ske et samspil mellem teori og praksis. I forlængelse heraf anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, for eksempel: Selvstændige studieaktiviteter, herunder læsning af relevant faglitteratur, oplæg, projektarbejde, øvelser, casearbejde, observation og undersøgelse, virtuelle arbejdsformer, studiegruppeaktiviteter og læsegrupper. Vejledning gives til såvel grupper som individuelt. Kap. 7: Eksamen og bedømmelse For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). 9

10 Hvert af de 6 moduler i en VVU afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 fagmoduler samt afgangsprojektet skal dokumenteres ved eksterne prøver. Hvert af de 4 fagmoduler i en humanomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 af de 4 fagmoduler skal dokumenteres ved eksterne prøver. Prøveformen kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller kombinationer heraf. Den afsluttende prøve afvikles som en mundtlig eksamen på grundlag af en større skriftlig opgave, samt en præsentation af f.eks. videooptagelse af undervisnings- eller vejledningssituation eller udstilling af egne fremstillede undervisningsmidler, eller af undervisningsplaner. Eksamen, former sig som en samtale, der tager udgangspunkt i præsentationen og det skriftlige oplæg. Hver del (præsentation, opgave og mundtlig dialog) indgår med 1/3 vægt. Formulerings- og staveevne indgår i bedømmelsen med max 10 % vægt. Der gives karakter efter 7-skalaen. Kap. 8: Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Kap. 9: Dispensation Hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, kan uddannelsesinstitutionen dispensere fra de regler i nærværende fælles studieordning, der alene er fastsat af institutionerne. Kap. 10. Indledende kurser Der kan tilbydes indledende kurser til uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et flere fagmoduler. Kursets omfang svarer til højest 1/12 af et årsværk. Mål Kursets mål er at forbedre den studerendes grundlag for at gennemføre fagmoduler. Kursets introducerer til indholdet i fagmodulerne og til læsning og skrivning på akademiniveau, bl.a.: Det ungdoms- og voksenpædagogiske område Undervisningsplanlægning og pædagogiske arbejdsformer Deltagerforudsætninger Læsning og skrivning på akademi 10